{"text":"Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: \"God aften, soldat!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"du få så mange penge, du vil eje!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Tak skal du have, din gamle heks!\" sagde soldaten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Kan du se det store træ?\" sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"af dem. \"Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, når du råber på mig!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hvad skal jeg så nede i træet?\" spurgte soldaten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hente penge!\" sagde heksen, \"du skal vide, når du kommer ned på bunden af","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse, men der sidder","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"en hund, der har et par øjne, så store, som et møllehjul, men det skal du ikke","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tredje kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! Men det skal du ikke","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"bryde dig noget om! Sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tag du af kisten så meget guld, du vil!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Det var ikke så galt\" sagde soldaten. \"Men hvad skal jeg give dig, din gamle","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Nej\" sagde heksen, \"ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Nå! Lad mig få strikken om livet!\" sagde soldaten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Her er den!\" sagde heksen, \"og her er mit blåternede forklæde.\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Nu lukkede han den første dør op. Uh! Dér sad hunden med øjnene, så store som","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tekopper og gloede på ham.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Du er en net fyr!\" sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede så kisten, satte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! Dér sad hunden med øjne så","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"store, som et møllehjul.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Du skulle ikke se så meget på mig!\" sagde soldaten, \"du kunne få ondt i","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"øjnene!\" Og så satte han hunden på heksens forklæde, men da han så de mange","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sølvpenge i kisten, smed han alle de kobberpenge han havde, og fyldte lommen og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sit tornyster med det bare sølv. Nu gik han ind i det tredje kammer! nej det var","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ækelt! Hunden derinde havde virkeligt to øjne så store som Rundetårn! Og de løb","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"rundt i hovedet, ligesom hjul!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"God aften!\" sagde soldaten og tog til kasketten, for sådan en hund havde han","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu kan det jo være","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"nok, løftede ham ned på gulvet og lukkede kisten op, nej gudbevares! Hvor","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"der var meget guld! Han kunne købe for det hele København og kagekonernes","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden! Jo der","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"var rigtignok penge! Nu kastede soldaten alle de sølvskillinger, han havde","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"fyldt sine lommer og sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle lommerne,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tornystret, kasketten og støvlerne, blev fyldte, så han knap kunne gå! Nu havde","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"han penge! Hunden satte han op på kisten, slog døren i og råbte så op igennem","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"træet: \"Hejs mig nu op, du gamle heks!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Har du fyrtøjet med?\" spurgte heksen!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Det er sandt!\" sagde soldaten, \"det havde jeg rent glemt,\" og nu gik han og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tog det. Heksen hejsede ham op, og så stod han igen på landevejen, med lommer,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"støvler, tornyster og kasket fulde af penge.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hvad vil du nu med det fyrtøj,\" spurgte soldaten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Det kommer ikke dig ved!\" sagde heksen, \"nu har du jo fået penge! Giv mig bare","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"fyrtøjet!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Snik snak!\" sagde soldaten, \"vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"jeg trækker min sabel ud og hugger dit hoved af!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Nej,\" sagde heksen.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Så huggede soldaten hovedet af hende. Der lå hun! Men han bandt alle sine penge","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ind i hendes forklæde, tog det som en bylt på ryggen, puttede fyrtøjet i lommen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"og gik lige til byen.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Det var en dejlig by, og i det dejligste værtshus tog han ind, forlangte de","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"allerbedste værelser og mad, som han holdt af, for nu var han rig da han havde","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så mange penge.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Tjeneren, som skulle pudse hans støvler, syntes rigtignok, det var nogle","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"løjerlige gamle støvler, sådan en rig herre havde, men han havde ikke endnu købt","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"sig nye; næste dag fik han støvler at gå med, og klæder som var pæne! Nu var","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"soldaten blevet en fornem herre, og de fortalte ham om al den stads, som var i","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"deres by, og om deres konge, og hvilken nydelig prinsesse hans datter var.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hvor kan man få hende at se?\" spurgte soldaten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hun er slet ikke til at få at se!\" sagde de alle sammen, \"hun bor i et stort","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kobberslot, med så mange mure og tårne om! Ingen uden kongen tør gå ud og ind","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"til hende, fordi der er spået, at hun skal blive gift med en ganske simpel","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"soldat, og det kan kongen ikke lide!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hende gad jeg nok se!,\" tænkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke få lov","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"til!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Nu levede han så lystig, tog på komedie, kørte i Kongens Have og gav de fattige","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så mange penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"det var ikke at eje en skilling! han var nu rig, havde pæne klæder, og fik da","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så mange venner, der alle sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kunne soldaten godt lide! Men da han hver dag gav penge ud, og fik slet ingen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ind igen, så havde han til sidst ikke mere end to skillinger tilbage og måtte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"flytte bort fra de smukke værelser, hvor han havde boet, og op på et lille bitte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kammer, helt inde under taget, selv børste sine støvler og sy på dem med en","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"stoppenål, og ingen af hans venner kom til ham, for der var så mange trapper at","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"gå op ad.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Det var ganske mørk aften, og han kunne ikke engang købe sig et lys, men så","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"huskede han på, at der lå en lille stump i det fyrtøj, han havde taget i det","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hule træ, hvor heksen havde hjulpet ham ned. Han fik fyrtøjet og lysestumpen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"frem, men lige i det han slog ild og gnisterne fløj fra flintestenen, sprang","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"døren op, og hunden, der havde øjne så store, som et par tekopper, og som han","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"havde set nede under træet, stod foran ham og sagde: \"Hvad befaler min herre!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" sagde soldaten, \"det var jo et morsomt fyrtøj, kan jeg således","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle penge,\" sagde han til hunden, og vips var","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"den borte! Vips var den igen, og holdt en stor pose fuld af skillinger i sin","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"mund.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Nu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrtøj! Slog han én gang, kom","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hunden der sad på kisten med kobberpengene, slog han to gange, kom den, som","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"havde sølvpenge, og slog han tre gange, kom den, der havde guld. Nu flyttede","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"soldaten ned i de smukke værelser igen, kom i de gode klæder, og så kendte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"straks alle hans venner ham, og de holdt så meget af ham.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"tårne. Kan jeg da slet ikke få hende at se? Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"han ild, og vips kom hunden med øjne så store, som tekopper.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Det er rigtignok midt på natten,\" sagde soldaten, \"men jeg ville så inderlig","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Hunden var straks ude af døren, og før soldaten tænkte på det, så han ham igen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"med prinsessen, hun sad og sov på hundens ryg og var så dejlig, at enhver kunne","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade være, han måtte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kysse hende, for det var en rigtig soldat.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Hunden løb så tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"og dronningen skænkede te, sagde prinsessen, hun havde drømt sådan en underlig","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"drøm i nat om en hund og en soldat. Hun havde redet på hunden, og soldaten havde","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kysset hende.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Det var såmænd en pæn historie!\" sagde dronningen.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Nu skulle en af de gamle hofdamer våge ved prinsessens seng næste nat, for at","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"se, om det var en virkelig drøm, eller hvad det kunne være.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Soldaten længtes så forskrækkelig efter igen at se den dejlige prinsesse, og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"så kom da hunden om natten, tog hende og løb alt hvad den kunne, men den gamle","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hofdame tog vandstøvler på, og løb lige så stærkt bagefter; da hun nu så, at de","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"blev borte inde i et stort hus, tænkte hun, nu ved jeg hvor det er, og skrev med","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"et stykke kridt et stort kors på porten. Så gik hun hjem og lagde sig, og hunden","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kom også igen med prinsessen; men da han så, at der var skrevet et kors på","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"porten, hvor soldaten boede, tog han også et stykke kridt og satte kors på alle","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"portene i hele byen, og det var klogt gjort, for nu kunne jo hofdamen ikke finde","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"den rigtige port, når der var kors på dem alle sammen.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Om morgnen tidlig kom kongen og dronningen, den gamle hofdame og alle","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"officererne for at se, hvor det var, prinsessen havde været!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Dér er det!\" sagde kongen, da han så den første port med et kors på.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Nej dér er det, min søde mand!\" sagde dronningen, der så den anden port med","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"kors på.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Men dér er ét og dér er ét!\" sagde de alle sammen; hvor de så, var der kors på","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"portene. Så kunne de da nok se, det kunne ikke hjælpe noget at de søgte.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Men dronningen var nu en meget klog kone, der kunne mere, end at køre i karet.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Hun tog sin store guldsaks, klippede et stort stykke silketøj i stykker, og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"syede så en lille nydelig pose; den fyldte hun med små, fine boghvedegryn, bandt","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"den på ryggen af prinsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille hul på","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"posen, så grynene kunne drysse hele vejen, hvor prinsessen kom.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Om natten kom da hunden igen, tog prinsessen på sin ryg, og løb med hende hen","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"til soldaten, der holdt så meget af hende, og ville så gerne have været en","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"prins, for at få hende til kone.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Hunden mærkede slet ikke, hvorledes grynene dryssede lige henne fra slottet og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"til soldatens vindue, hvor han løb op ad muren med prinsessen. Om morgnen så","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"da kongen og dronningen nok hvor deres datter havde været henne, og så tog de","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"soldaten og satte ham i kachotten.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kedeligt, og så sagde de til ham: I","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"morgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit fyrtøj havde han","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"glemt hjemme på værtshuset. Om morgnen kunne han mellem jernstængerne i det","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"lille vindue se folk skynde sig ud af byen, for at se ham blive hængt. Han hørte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"trommerne og så soldaterne marchere. Alle mennesker løb af sted; der var også","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"en skomagerdreng med skødskind og tøfler på, han travede sådan i galop, at hans","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ene tøffel fløj af og lige hen mod muren hvor soldaten sad og kiggede ud mellem","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"jernstængerne.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Ej, du skomagerdreng! Du skal ikke have sådant et hastværk,\" sagde soldaten","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"til ham, \"der bliver ikke noget af, før jeg kommer! Men vil du ikke løbe hen,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hvor jeg har boet, og hente mig mit fyrtøj, så skal du få fire skilling! Men","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"du må tage benene med dig!\" Skomagerdrengen ville gerne have de fire skilling,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"og pilede af sted hen efter fyrtøjet, gav soldaten det, og ja nu skal vi få at","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"høre!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Uden for byen var der muret en stor galge, rundt om stod soldaterne og mange","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hundrede tusinde mennesker. Kongen og dronningen sad på en dejlig trone lige","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"over for dommeren og det hele råd.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Soldaten stod allerede oppe på stigen, men da de ville slå strikken om hans","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"hals, sagde han, at man jo altid tillod en synder før han udstod sin straf, at","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"få et uskyldigt ønske opfyldt. Han ville så gerne ryge en pibe tobak, det var jo","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"den sidste pibe han fik i denne verden.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Det ville nu kongen ikke sige nej til, og så tog soldaten sit fyrtøj og slog","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ild, én, to, tre! Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"den med øjne som et møllehjul og den, der havde øjne så store som Rundetårn!","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Hjælp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!\" sagde soldaten, og så før hundene","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ind på dommerne og hele rådet, tog en ved benene og en ved næsen og kastede dem","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"mange favne op i vejret, så de faldt ned og sloges rent i stykker.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"Jeg vil ikke!\" sagde kongen, men den største hund tog både ham og dronningen,","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"og kastede dem bag efter alle de andre; da blev soldaterne forskrækkede og","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"alle folkene råbte: \"Lille soldat, du skal være vor konge og have den dejlige","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"prinsesse!\"","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Så satte de soldaten i kongens karet, og alle tre hunde dansede foran og råbte","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"\"hurra!\" Og drengene peb i fingrene og soldaterne præsenterede. Prinsessen kom","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"ud af kobberslottet og blev dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"varede i otte dage, og hundene sad med til bords og gjorde store øjne.","book":"Fyrtøjet"}
{"text":"Der var i en by to mænd, som begge havde selvsamme navn, begge to hed de Claus,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"men den ene ejede fire heste og den anden kun en eneste hest; for nu at kunne","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"skille dem fra hinanden, kaldte man ham, som havde fire heste, den store Claus,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og ham, som kun havde den ene hest, lille Claus. Nu skal vi høre, hvorledes de","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"to havde det, for det er en virkelig historie!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Hele ugen igennem måtte lille Claus pløje for store Claus, og låne ham sin","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"eneste hest; så hjalp store Claus ham igen med alle sine fire, men kun én gang","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"om ugen, og det var om søndagen. Hussa! hvor smældede lille Claus med sin pisk","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"over alle fem heste, de var jo nu så godt som hans, den ene dag. Solen skinnede","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"så dejligt, og alle klokker i kirketårnet ringede til kirke, folk var så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"pyntede, og gik med salmebog under armen hen at høre præsten prædike og de så på","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"lille Claus, der pløjede med fem heste, og han var så fornøjet, at han smældede","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"igen med pisken og råbte: \"hyp, alle mine heste!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det må du ikke sige,\" sagde store Claus, \"det er jo kun den ene hest, der er","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"din!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Men da der igen gik nogen forbi til kirke, glemte lille Claus, at han ikke måtte","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sige det, og råbte da: \"hyp, alle mine heste!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja, nu vil jeg bede dig at lade være!\" sagde store Claus, \"for siger du det","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"endnu en gang, så slår jeg din hest for panden, så den skal ligge død på stedet,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"da er det forbi med den!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jeg skal såmænd ikke sige det mere!\" sagde lille Claus, men da der kom folk","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"forbi, og de nikkede god dag, blev han så fornøjet, og syntes det så dog så rask","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ud, at han havde fem heste til at pløje sin mark, og så smældede han med pisken,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og råbte: \"hyp, alle mine heste!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jeg skal hyppe dine heste!\" sagde store Claus, og tog tøjrkøllen og slog lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus' eneste hest for panden, så at den faldt om, og var ganske død.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ak nu har jeg slet ingen heste mere!\" sagde lille Claus og gav sig til at","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"græde. Siden flåede han hesten, tog huden og lod den godt tørre i vinden,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"puttede den så i en pose, som han tog på nakken, og gik ad byen til for at sælge","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sin hestehud.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Han havde sådan en lang vej at gå, skulle igennem en stor mørk skov, og nu blev","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"det et frygteligt ondt vejr; han gik ganske vild, og før han kom på den rette","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"vej, var det aften, og alt for langt til at komme til byen eller hjem igen, før","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"det blev nat.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Tæt ved vejen lå der en stor bondegård, skodderne udenfor var skudt for","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"vinduerne, men lyset kunne dog ovenfor skinne ud. Der kan jeg vel få lov at","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"blive natten over, tænkte lille Claus, og gik hen at banke på.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Bondekonen lukkede op, men da hun hørte, hvad han ville, sagde hun, at han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"skulle gå sin vej, hendes mand var ikke hjemme, og hun tog ikke imod nogen","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"fremmede.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nå, så må jeg da ligge udenfor,\" sagde lille Claus, og bondekonen lukkede døren","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"for ham.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Tæt ved stod en stor høstak, og mellem den og huset var bygget et lille skur med","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"et fladt stråtag.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Der kan jeg ligge oppe!\" sagde lille Claus, da han så taget, \"det er jo en","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"dejlig seng, storken flyver vel ikke ned og bider mig i benene.\" For der stod en","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"levende stork oppe på taget, hvor den havde sin rede.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Nu krøb lille Claus op på skuret, hvor han lå og vendte sig, for at ligge rigtig","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"godt. Træskodderne for vinduerne sluttede ikke oventil, og så kunne han se lige","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ind i stuen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Der var dækket et stort bord med vin og steg og sådan en dejlig fisk, bondekonen","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og degnen sad til bords og ellers slet ingen andre, og hun skænkede for ham og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"han stak på fisken, for det var noget han holdt af.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvem der dog kunne få noget med!\" sagde lille Claus, og rakte hovedet lige","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hen mod vinduet. Gud, hvilken dejlig kage han kunne se stå derinde! Jo, det var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"gilde!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Nu hørte han én komme ridende på landevejen hen imod huset, det var bondekonens","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"mand, som kom hjem.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Det var sådan en god mand, men han havde den forunderlige sygdom, at han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"aldrig kunne tåle at se degne; kom der en degn for hans øjne, blev han ganske","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"rasende. Derfor var det også, at degnen var gået ind for at sige god dag til","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"konen, da han vidste manden ikke var hjemme, og den gode kone satte derfor al","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"den dejligste mad, hun havde, for ham; da de nu hørte manden kom, blev de så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"forskrækkede, og konen bad degnen krybe ned i en stor tom kiste, der stod henne","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i krogen; det gjorde han, for han vidste jo, at den stakkels mand ikke kunne","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"tåle at se degne. Konen gemte gesvindt al den dejlige mad og vin inde i sin","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"bageovn, for havde manden fået den at se, så havde han nok spurgt, hvad den","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"skulle betyde.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ak ja!\" sukkede lille Claus oppe på skuret, da han så al maden blive borte.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Er der nogen der oppe?\" spurgte bondemanden og kiggede op på lille Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvorfor ligger du der? kom hellere med ind i stuen!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Så fortalte lille Claus, hvorledes han havde forvildet sig, og bad om han måtte","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"blive natten over.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja vist!\" sagde bondemanden, \"men nu skal vi først have lidt at leve af!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Konen tog meget venlig imod dem begge to, dækkede et langt bord og gav dem et","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"stort fad grød. Bondemanden var sulten og spiste med rigtig appetit, men lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus kunne ikke lade være at tænke på den dejlige steg, fisk og kage, han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"vidste stod inde i ovnen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Under bordet ved sine fødder havde han lagt sin sæk med hestehuden i, for vi","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ved jo, at det var den han var gået hjemme fra med, for at få den solgt i byen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Grøden ville slet ikke smage ham, og så trådte han på sin pose, og den tørre hud","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i sækken knirkede ganske højt.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hys!\" sagde lille Claus til sin sæk, men trådte i det samme på den igen, så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"knirkede det meget højere end før.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nej! hvad har du i din pose?\" spurgte bonden igen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh, det er en troldmand!\" sagde lille Claus, \"han siger, at vi skal ikke spise","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"grød, han har hekset hele ovnen fuld af steg og fisk og kage.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" sagde bonden, og lukkede gesvindt ovnen op, hvor han så al","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"den dejlige mad, konen havde gemt, men som han nu troede, at troldmanden i posen","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"havde hekset til dem. Konen turde ikke sige noget, men satte straks maden på","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"bordet, og så spiste de både af fisken og stegen og kagen. Nu trådte lille Claus","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"på sin pose igen, så huden knirkede.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad siger han nu?\" spurgte bonden.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Han siger,\" sagde lille Claus, \"at han også har hekset tre flasker vin til os,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"de står henne i krogen ved ovnen!\" Nu måtte konen tage vinen frem, hun havde","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"gemt, og bondemanden drak og blev så lystig, sådan en troldmand, som lille Claus","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"havde i posen, ville han da grumme gerne eje.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Kan han også hekse fanden frem?\" spurgte bonden, \"ham gad jeg nok se, for nu er","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"jeg lystig!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja,\" sagde lille Claus, \"min troldmand kan alt, hvad jeg vil forlange. Ikke","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sandt du?\" spurgte han og trådte på posen, så det knirkede. \"Kan du høre, han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"siger jo? Men fanden ser så fæl ud, det er ikke værd at se ham!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh, jeg er slet ikke bange, hvorledes kan han vel se ud?\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja, han vil vise sig ganske livagtig som en degn!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hu!\" sagde bonden, \"det var fælt! I må vide, at jeg kan ikke tåle at se degne!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"men det er nu det samme, jeg ved jo, det er fanden, så finder jeg mig vel bedre","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i det! Nu har jeg courage! men han må ikke komme mig for nær.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nu skal jeg spørge min troldmand,\" sagde lille Claus, trådte på posen og holdt","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sit øre til.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad siger han?\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Han siger, at I kan gå hen og lukke kisten op, der står i krogen, så vil I se","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"fanden, hvor han kukkelurer, men I må holde på låget at han ikke slipper ud.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Vil I hjælpe mig med at holde på det!\" sagde bonden og gik hen til kisten, hvor","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"konen havde gemt den virkelige degn, der sad og var så bange.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Bonden løftede låget lidt og kiggede ind under det: \"hu!\" skreg han, og sprang","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"tilbage. \"Jo, nu så jeg ham, han så ganske ud, som vores degn! nej, det var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"forskrækkeligt!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Det måtte der drikkes på, og så drak de endnu til langt ud på natten.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Den troldmand må du sælge mig,\" sagde bonden, \"forlang for den alt, hvad du","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"vil! ja, jeg giver dig straks en hel skæppe penge!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nej, det kan jeg ikke!\" sagde lille Claus, \"tænk dog, hvor meget gavn jeg kan","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"have af denne troldmand!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ak, jeg ville så grumme gerne have den,\" sagde bonden, og blev ved at bede.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja,\" sagde da lille Claus til sidst, \"da du har været så god at give mig husly","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i nat, så kan det være det samme, du skal få troldmanden for en skæppe penge,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"men jeg vil have skæppen topfuld.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det skal du få,\" sagde bonden, \"men kisten derhenne må du tage med dig, jeg vil","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ikke have den en time i huset, man kan ikke vide, om han sidder deri endnu.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Lille Claus gav bonden sin sæk med den tørre hud i, og fik en hel skæppe penge,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og det topmålt, for den. Bondemanden forærede ham endogså en stor trillebør til","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"at køre pengene og kisten på.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Farvel!\" sagde lille Claus, og så kørte han med sine penge og den store kiste,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hvori endnu degnen sad.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"På den anden side af skoven var en stor dyb å, vandet løb så stærkt af sted,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"at man knap kunne svømme imod strømmen; man havde gjort en stor ny bro derover,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"lille Claus holdt midt på den, og sagde ganske højt, for at degnen inde i kisten","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"kunne høre det:","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nej, hvad skal jeg dog med den tossede kiste? den er så tung, som der var sten","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i! jeg bliver ganske træt af at køre den længere, jeg vil derfor kaste den ud","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i åen, sejler den så hjem til mig, er det godt, og gør den det ikke, så kan det","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"også være det samme.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Nu tog han i kisten med den ene hånd, og løftede lidt på den, ligesom om han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ville styrte den ned i vandet.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nej lad være!\" råbte degnen inde i kisten, \"lad mig bare komme ud!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hu!\" sagde lille Claus, og lod som han blev bange. \"Han sidder endnu derinde!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"så må jeg gesvindt have den ud i åen, at han kan drukne!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh nej, oh nej!\" råbte degnen, \"jeg vil give dig en hel skæppe penge, vil du","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"lade være!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja det er en anden sag!\" sagde lille Claus, og lukkede kisten op. Degnen krøb","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"straks ud og stødte den tomme kiste ud i vandet, og gik til sit hjem, hvor lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus fik en hel skæppe penge, én havde han jo fået forud af bondemanden, nu","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"havde han da hele sin trillebør fuld af penge!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Se, den hest fik jeg ganske godt betalt!\" sagde han til sig selv da han kom","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hjem i sin egen stue, og væltede alle pengene af i en stor hob midt på gulvet.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det vil ærgre store Claus, når han får at vide, hvor rig jeg er blevet ved min","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ene hest, men jeg vil dog ikke lige rent ud sige ham det!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Nu sendte han en dreng hen til store Claus, for at låne et skæppemål.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad mon han vil med det!\" tænkte store Claus, og smurte tjære under bunden for","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"at der kunne hænge lidt ved af det, som måltes, og det gjorde der da også, thi","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"da han fik skæppen tilbage, hang der tre nye sølv-otte-skillinger ved.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad for noget?\" sagde den store Claus, og løb straks hen til den lille: \"Hvor","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"har du fået alle de mange penge fra?\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh det er for min hestehud, jeg solgte den i aftes!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det var såmænd godt betalt!\" sagde store Claus løb gesvindt hjem, tog en økse,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og slog alle sine fire heste for panden, trak huden af dem, og kørte med disse","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ind til byen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Huder! huder! hvem vil købe huder!\" råbte han igennem gaderne.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Alle skomagere og garvere kom løbende, og spurgte, hvad han ville have for dem.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"En skæppe penge for hver,\" sagde store Claus","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Er du gal?\" sagde de alle sammen, \"tror du, vi have penge i skæppevis?\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Huder, huder! hvem vil købe huder,\" råbte han igen, men alle dem, som spurgte,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hvad huderne kostede, svarede han: \"en skæppe penge.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Han vil gøre nar af os,\" sagde de alle sammen, og så tog skomagerne deres","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"spanderemme og garverne deres skødskind, og begyndte at prygle på store Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Huder, huder!\" vrængede de af ham, \"ja vi skal give dig en hud, der skal spytte","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"røde grise! ud af byen med ham!\" råbte de, og store Claus måtte skynde sig alt","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hvad han kunne, så pryglet havde han aldrig været.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nå!\" sagde han, da han kom hjem, \"det skal lille Claus få betalt, jeg vil slå","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ham ihjel for det!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Men hjemme hos den lille Claus var den gamle bedstemoder død; hun havde","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"rigtignok været så arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedrøvet, og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"tog den døde kone og lagde hende i sin varme seng, om hun ikke kunne komme til","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"live igen; der skulle hun ligge hele natten, selv ville han sidde henne i krogen","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og sove på en stol, det havde han gjort før.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Som han nu sad der om natten, gik døren op og store Claus kom ind med sin økse;","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"han vidste nok, hvor lille Claus' seng var, gik lige hen til den og slog nu den","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"døde bedstemoder for panden, idet han troede, det var lille Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Se så!\" sagde han, \"nu skal du ikke narre mig mere!\" og så gik han hjem igen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det er dog en slem ond mand!\" sagde lille Claus, \"der ville han slå mig ihjel,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"det var dog godt for den gamle mutter, hun allerede var død, ellers havde han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"taget livet af hende!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Nu gav han den gamle bedstemoder søndagsklæderne på, lånte en hest af sin nabo,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"spændte den for vognen og satte den gamle bedstemoder op i det bageste sæde,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"således at hun ikke kunne falde ud, når han kørte til, og så rullede de af sted","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"igennem skoven; da solen stod op, var de uden for en stor kro, der holdt lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus stille, og gik ind for at få noget at leve af.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Kromanden havde så mange, mange penge, han var også en meget god mand, men","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hidsig, som der var peber og tobak i ham.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"God morgen!\" sagde han til lille Claus, \"Du er tidlig kommet i stadsklæderne i","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"dag!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja,\" sagde lille Claus, \"jeg skal til byen med min gamle bedstemoder, hun","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sidder der ude på vognen, jeg kan ikke få hende ind i stuen. Vil I ikke bringe","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hende et glas mjød, men I må tale lovlig højt, for hun kan ikke godt høre.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jo, det skal jeg!\" sagde kromanden, og skænkede et stort glas mjød, som han gik","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ud med til den døde bedstemoder, der var stillet op i vognen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Her er et glas mjød fra hendes søn!\" sagde kromanden, men den døde kone sagde","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"da ikke et ord, men sad ganske stille!","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hører I ikke!\" råbte kromanden lige så højt, han kunne, \"her er et glas mjød","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"fra hendes søn!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Endnu engang råbte han det samme og så nok engang, men da hun slet ikke rørte","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sig ud af stedet, blev han vred og kastede hende glasset lige ind i ansigtet, så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"mjøden løb hende lige ned over næsen, og hun faldt baglænds om i vognen, for hun","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"var kun stillet op og ikke bundet fast.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nåda!\" råbte lille Claus, sprang ud af døren og tog kromanden i brystet! \"der","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"har du slået min bedstemoder ihjel! Vil du bare se, der er et stort hul i hendes","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"pande!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh det var en ulykke!\" råbte kromanden og slog hænderne sammen! \"det kommer","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"altsammen af min hidsighed! Søde lille Claus, jeg vil give dig en hel skæppe","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"penge og lade din bedstemoder begrave, som om det var min egen, men ti bare","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"stille, for ellers hugger de hovedet af mig, og det er så ækelt!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Så fik lille Claus en hel skæppe penge, og kromanden begravede den gamle","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"bedstemoder, som det kunne være hans egen.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Da nu lille Claus kom hjem igen med de mange penge, sendte han straks sin dreng","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"over til store Claus, for at bede, om han ikke måtte låne et skæppemål.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad for noget?\" sagde store Claus, \"har jeg ikke slået ham ihjel! Da må jeg","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"dog selv se efter,\" og så gik han selv over med skæppen til lille Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nej hvor har du dog fået alle de penge fra?\" spurgte han, og spilede rigtigt","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"øjnene op ved at se alle dem, der var kommet til.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det var min bedstemoder og ikke mig, du slog ihjel!\" sagde lille Claus, \"hende","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"har jeg nu solgt og fået en skæppe penge for!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det var såmænd godt betalt!\" sagde store Claus og skyndte sig hjem, tog en økse","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og slog straks sin gamle bedstemoder ihjel, lagde hende op i vognen, kørte ind","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"til byen, hvor apotekeren boede, og spurgte, om han ville købe et dødt menneske.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvem er det, og hvor har i fået det fra?\" spurgte apotekeren.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det er min bedstemoder!\" sagde store Claus, \"jeg har slået hende ihjel, for en","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"skæppe penge!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Gud bevare os!\" sagde apotekeren. \"I snakker over eder! sig dog ikke sådan","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"noget, for så kan I miste hovedet!\" Og nu sagde han ham rigtigt, hvad det var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"for noget forskrækkeligt ondt, han havde gjort, og hvilket slet menneske han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"var, og at han burde straffes; store Claus blev da så forskrækket, at han sprang","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"lige fra apoteket ud i vognen, piskede på hestene og fór hjem, men apotekeren og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"alle folk troede han var gal, og lod ham derfor køre, hvorhen han ville.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det skal du få betalt!\" sagde store Claus, da han var ude på landevejen! \"ja","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"det skal du få betalt, lille Claus!\" og nu tog han, så snart han kom hjem, den","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"største sæk, han kunne finde, gik over til lille Claus og sagde, \"nu har du","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"narret mig igen! først slog jeg mine heste ihjel, så min gamle bedstemoder! Det","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"er altsammen din skyld, men aldrig skal du narre mig mere,\" og så tog han lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus om livet og puttede ham i sin sæk, tog ham så på nakken og råbte til ham:","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Nu går jeg ud og drukner dig!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Det var et langt stykke at gå, før han kom til åen, og lille Claus var ikke","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"så let at bære. Vejen gik lige tæt forbi kirken, orgelet spillede og folk","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sang så smukt derinde; så satte store Claus sin sæk med lille Claus i tæt ved","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"kirkedøren, og tænkte, det kunne være ganske godt, at gå ind og høre en salme","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"først, før han gik videre: Lille Claus kunne jo ikke slippe ud og alle folk var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"i kirken; så gik han derind.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ak ja! ak ja!\" sukkede lille Claus inde i sækken; han vendte sig og vendte sig,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"men det var ham ikke muligt at få løst båndet op; i det samme kom der en gammel,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"gammel kvægdriver, med kridhvidt hår og en stor støttekæp i hånden; han drev en","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hel drift af køer og tyre foran sig, de løb på sækken, som lille Claus sad i, så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"den væltede.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ak ja!\" sukkede lille Claus, \"jeg er så ung og skal allerede til himmerig!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Og jeg stakkel!\" sagde kvægdriveren, \"er så gammel og kan ikke komme der","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"endnu!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Luk op for sækken!\" råbte lille Claus, \"kryb i mit sted derind, så kommer du","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"straks til himmerige!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja det vil jeg grumme gerne,\" sagde kvægdriveren og løste op for lille Claus,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"der straks sprang ud.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Vil du så passe kvæget,\" sagde den gamle mand, og krøb nu ind i posen, som","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"lille Claus bandt for, og gik så sin vej med alle køerne og tyrene.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Lidt efter kom store Claus ud af kirken, han tog sin sæk igen på nakken, syntes","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"rigtignok at den var bleven så let, for den gamle kvægdriver var ikke mere","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"end halv så tung, som lille Claus! \"hvor han er blevet let at bære! ja det er","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"nok fordi jeg har hørt en salme!\" så gik han hen til åen, der var dyb og stor,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"kastede sækken med den gamle kvægdriver ud i vandet og råbte efter ham, for han","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"troede jo, at det var lille Claus: \"Se så! nu skal du ikke narre mig mere!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Så gik han hjemad, men da han kom hen, hvor vejene krydsede, mødte han lille","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Claus, som drev af sted med alt sit kvæg.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" sagde store Claus, \"har jeg ikke druknet dig?\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jo!\" sagde lille Claus, \"Du kastede mig jo ned i åen for en lille halv time","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"siden!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Men hvor har du fået alt det dejlige kvæg fra?\" spurgte store Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det er søkvæg!\" sagde lille Claus, \"jeg skal fortælle dig den hele historie,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og tak skal du også have, fordi du druknede mig, nu er jeg ovenpå, er rigtig","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"rig, kan du tro! Jeg var så bange, da jeg lå inde i sækken, og vinden peb mig","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"om ørene, da du kastede mig ned fra broen i det kolde vand. Jeg sank ligestraks","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"til bunds, men jeg stødte mig ikke, for dernede vokser det dejligste bløde græs.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Det faldt jeg på, og straks blev posen lukket op, og den dejligste jomfru, i","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"kridhvide klæder og med en grøn krans om det våde hår, tog mig i hånden, og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sagde: 'Er du der lille Claus? der har du for det første noget kvæg! en mil oppe","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"på vejen står endnu en hel drift, som jeg vil forære dig!' Nu så jeg, at åen var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"en stor landevej for havfolkene. Nede på bunden gik og kørte de lige ud fra søen","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"og helt ind i landet, til hvor åen ender. Der var så dejligt med blomster, og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"det friskeste græs, og fiskene, som svømmede i vandet, de smuttede mig om ørene,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ligesom her fuglene i luften. Hvor der var pæne folk og hvor der var kvæg, det","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"gik på grøfter og gærder!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Men hvorfor er du straks gået herop til os igen,\" spurgte store Claus. \"Det","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"havde jeg ikke gjort, når der var så nydeligt dernede!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jo,\" sagde lille Claus, \"det er just polisk gjort af mig! Du hører jo nok, at","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"jeg siger dig: Havpigen sagde, at en mil oppe på vejen, og ved vejen mener hun","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"jo åen, for andet sted kan hun ikke komme, står endnu en hel drift kvæg til mig.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Men jeg ved hvor åen går i bugter, snart her, snart der, det er jo en hel omvej,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"nej så gør man det kortere af, når man kan det, at komme her op på land og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"drive tværs over til åen igen, derved sparer jeg jo næsten en halv mil og kommer","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"gesvindtere til mit havkvæg!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh du er en lykkelig mand!\" sagde store Claus, \"tror du, jeg også får havkvæg,","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"når jeg kommer ned på bunden af åen!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jo, det skulle jeg tænke,\" sagde lille Claus, \"men jeg kan ikke bære dig i","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sækken hen til åen, du er mig for tung, vil du selv gå der hen og så krybe i","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"posen, så skal jeg med største fornøjelse kaste dig ud.\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Tak skal du have!\" sagde store Claus, \"men får jeg ikke havkvæg, når jeg kommer","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"ned, så skal jeg prygle dig, kan du tro!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Oh nej! vær ikke så slem!\" og så gik de hen til åen. Da kvæget, som var","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"tørstig, så vandet, løb det alt hvad det kunne, for at komme ned at drikke.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Se, hvor det skynder sig!\" sagde lille Claus; \"det længes efter at komme ned på","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"bunden igen!\"","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Ja hjælp nu først mig!\" sagde store Claus, \"for ellers får du prygl!\" og så","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"krøb han i den store sæk, som havde ligget tværs over ryggen på en af tyrene.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Læg en sten i, for ellers er jeg bange jeg ikke synker,\" sagde store Claus.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Det går nok!\" sagde lille Claus, men lagde dog en stor sten i sækken, bandt","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"båndet fast til, og stødte så til den: Plump! der lå store Claus ude i åen og","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"sank straks ned til bunds.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"\"Jeg er bange, han ikke finder kvæget!\" sagde lille Claus, og drev så hjem med","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"hvad han havde.","book":"Lille Claus og store Claus"}
{"text":"Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en,","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"men alle vegne var der noget i vejen, prinsesser var der nok af, men om det var","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"rigtige prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"så gerne have en virkelig prinsesse.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"konge gik hen at lukke op.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"prinsesse.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"\"Ja, det skal vi nok få at vide!\" tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"noget, gik ind i sovekamret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Dér skulle nu prinsessen ligge om natten.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Om morgnen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"\"Oh forskrækkeligt slet!\" sagde prinsessen, \"jeg har næsten ikke lukket mine","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! det er ganske","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"forskrækkeligt!\"","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Så kunne de se, at det var en rigtig prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være,","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"uden en virkelig prinsesse.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"har taget den.","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"Se, det var en rigtig historie!","book":"Prinsessen på ærten"}
{"text":"\"Mine stakkels blomster er ganske døde!\" sagde den lille Ida. \"De var så","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"smukke i aftes, og nu hænger alle bladene visne! Hvorfor gør de det?\" spurgte","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun så meget af, han kunne de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"allerdejligste historier og klippede sådanne morsomme billeder: hjerter med små","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor dørene kunne lukkes op;","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"det var en lystig student! \"Hvorfor ser blomsterne så dårlige ud i dag?\" spurgte","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Ja ved du, hvad de fejler!\" sagde studenten. \"Blomsterne har været på bal i","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"nat, og derfor hænger de med hovedet!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Men blomsterne kan jo ikke danse!\" sagde den lille Ida.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Jo,\" sagde studenten, \"når det bliver mørkt og vi andre sover, så springer de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"lystigt omkring; næsten hver evige nat har de bal!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Kan der ingen børn komme med på det bal?\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Jo,\" sagde studenten, \"småbitte gåseurter og liljekonvaller!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Hvor danser de pæneste blomster,\" spurgte lille Ida. \"Har du ikke tit været ude","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"af porten ved det store slot, hvor kongen bor om sommeren, hvor den dejlige have","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"er med de mange blomster? Du har jo set svanerne, der svømmer hen til dig, når","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"du vil give dem brødkrummer. Derude er rigtigt bal, kan du tro!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Jeg var der ude i haven i går med min moder!\" sagde Ida, \"men alle bladene var","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"af træerne, og der var slet ingen blomster mere! hvor er de? I sommer så jeg så","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"mange!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"De er inde på slottet!\" sagde studenten. \"Du må vide, at lige så snart kongen","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og alle hoffolkene flytter herind til byen, så løber blomsterne straks fra","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"haven op på slottet og er lystige. Det skulle du se! De to allersmukkeste roser","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sætter sig på tronen, og så er de konge og dronning. Alle de røde hanekamme","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"stiller sig op ved siden, og står og bukker, de er kammerjunkere. Så kommer","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"alle de nydeligste blomster, og så er der stort bal, de blå violer forestiller","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"små søkadetter, de danser med hyacinter og krokus, som de kalder frøkener!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Tulipanerne og de store gule liljer, det er gamle fruer, de passer på, at der","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"bliver danset net, og at det går pænt til!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Men,\" spurgte lille Ida, \"er der ingen, som gør blomsterne noget, fordi de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"danser på kongens slot?\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Der er ingen, som rigtigt ved af det!\" sagde studenten, \"sommetider, om natten,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"kommer rigtignok den gamle slotsforvalter, der skal passe på der ude, han har","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"et stort knippe nøgler med sig, men så snart blomsterne hører nøglerne rasle,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så bliver de ganske stille, skjuler sig bag ved de lange gardiner og stikker","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hovedet frem. 'Jeg kan lugte, her er nogle blomster inde,' siger den gamle","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"slotsforvalter, men han kan ikke se dem.\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Det er morsomt!\" sagde den lille Ida og klappede i hænderne. \"Men kunne jeg","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"heller ikke se blomsterne?\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Jo,\" sagde studenten, \"husk bare på, når du kommer der ud igen, at kigge ind af","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"vinduet, så ser du dem nok. Det gjorde jeg i dag, der lå en lang gul påskelilje","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"i sofaen og strakte sig, det var en hofdame!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Kan også blomsterne i den botaniske have komme der ud? Kan de komme den lange","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"vej?\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Ja, det kan du tro!\" sagde studenten, \"for når de vil, så kan de flyve. Har","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"du ikke nok set de smukke sommerfugle, de røde, gule og hvide, de ser næsten ud","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"som blomster, det har de også været, de er sprunget af stilken højt op i luften,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og har da slået med bladene, ligesom de var små vinger, og så fløj de; og da","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"de førte sig godt op, fik de lov at flyve om også ved dagen, skulle ikke hjem","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"igen, og sidde stille på stilken, og så blev bladene til sidst til virkelige","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"vinger. Det har du jo selv set! Det kan ellers gerne være, at blomsterne inde","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"i den botaniske have aldrig har været ude på kongens slot, eller ved, at der er","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så lystigt der om natten. Nu skal jeg derfor sige dig noget! så vil han blive","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så forbavset, den botaniske professor, der bor ved siden af, Du kender ham jo","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"nok? Når du kommer ind i hans have, skal du fortælle én af blomsterne, at der er","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"stort bal ude på slottet, så siger den det igen til alle de andre, og da flyver","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"de af sted; kommer da professoren ud i haven, så er der ikke en eneste blomst,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og han kan slet ikke forstå, hvor de er henne.\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Men hvor kan blomsten fortælle det til de andre? Blomsterne kan jo ikke tale!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Nej, det kan de rigtignok ikke!\" svarede studenten; \"men så gør de pantomime!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Har du ikke nok set, at når det blæser lidt, så nikker blomsterne, og bevæger","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"alle de grønne blade, det er lige så tydeligt, som om de talte!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Kan professoren da forstå pantomime?\" spurgte Ida.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Ja, det kan du tro! Han kom en morgen ned i sin have og så en stor brændenælde","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"stå at gøre pantomine med bladene til en dejlig rød nellike; den sagde, du er så","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"nydelig og jeg holder så meget af dig! men sådan noget kan professoren nu slet","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ikke lide, og slog straks brændenælden over bladene, for de er dens fingre, men","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så brændte han sig, og fra den tid tør han aldrig røre ved en brændenælde.\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Det var morsomt!\" sagde den lille Ida og lo.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Er det at bilde barnet sådan noget ind!\" sagde den kedelige kancelliråd,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"der var kommen i visit og sad i sofaen; han kunne slet ikke lide studenten","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og gnavede alle tider, når han så ham klippe de løjerlige, morsomme billeder:","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"snart en mand, der hang i en galge og holdt et hjerte i hånden, for han var en","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hjertetyv, snart en gammel heks, der red på en kost og havde sin mand på næsen;","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"det kunne kancelliråden ikke lide, og så sagde han, ligesom nu, \"er det noget,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"at bilde barnet ind! det er den dumme fantasi!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Men den lille Ida syntes dog, det var så morsomt, hvad studenten fortalte om","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hendes blomster, og hun tænkte så meget derpå. Blomsterne hang med hovedet,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"fordi de var trætte af at danse hele natten, de var bestemt syge. Så gik hun","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"med dem hen til alt sit andet legetøj, der stod på et pænt lille bord, og hele","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"skuffen var fuld af stads. I dukkesengen lå hendes dukke, Sophie, og sov, men","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"den lille Ida sagde til hende: \"Du må virkelig stå op, Sophie, og tage til takke","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"med at ligge i skuffen i nat, de stakkels blomster er syge, og så må de ligge i","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"din seng, måske de da bliver raske!\" og så tog hun dukken op, men den så så tvær","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ud og sagde ikke et eneste ord, for den var vred, fordi den ikke måtte beholde","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sin seng.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Så lagde Ida blomsterne i dukkesengen, trak det lille tæppe helt op om dem og","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sagde, nu skulle de ligge smukt stille, så ville hun koge tevand til dem, at de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"kunne blive raske og komme op i morgen, og hun trak gardinerne tæt om den lille","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"seng, for at solen ikke skulle skinne dem i øjnene.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Hele aftnen igennem kunne hun ikke lade være at tænke på, hvad studenten","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"havde fortalt hende, og da hun nu selv skulle i seng, måtte hun først hen bag","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"gardinerne, der hang ned for vinduerne, hvor hendes moders dejlige blomster","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"stod, både hyacinter og tulipaner, og så hviskede hun ganske sagte: Jeg ved nok,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"I skal på bal i nat! men blomsterne lod, som om de ingenting forstod og rørte","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ikke et blad, men lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Da hun var kommet i seng, lå hun længe og tænkte på, hvor nydeligt det kunne","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"være at se de dejlige blomster danse derude på kongens slot. \"Mon mine blomster","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"virkelig har været med?\" Men så faldt hun i søvn. Ud på natten vågnede hun igen,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hun havde drømt om blomsterne og studenten, som kancelliråden skændte på og","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sagde ville bilde hende noget ind. Der var ganske stille i sovekammeret, hvor","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Ida lå; natlampen brændte henne på bordet, og hendes fader og moder sov.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Mon mine blomster nu ligger i Sophies seng?\" sagde hun ved sig selv, \"hvor jeg","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"dog gerne ville vide det!\" Hun rejste sig lidt og så hen til døren, der stod","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"halv på klem, derinde lå blomsterne og alt hendes legetøj. Hun lyttede efter, og","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"da var det ligesom om hun hørte, at der blev spillet på klaver inde i stuen, men","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ganske sagte, og så nydeligt, som hun aldrig før havde hørt det.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Nu danser vist alle blomsterne derinde!\" sagde hun, \"oh Gud, hvor jeg dog gerne","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ville se det!\" men hun turde ikke stå op, for så vækkede hun sin fader og moder.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Bare de dog ville komme herind,\" sagde hun; men blomsterne kom ikke og musikken","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"vedblev at spille så nydeligt, da kunne hun slet ikke lade være, for det var alt","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"for dejligt, hun krøb ud af sin lille seng og gik ganske sagte hen til døren og","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"kiggede ind i stuen. Nej, hvor det var morsomt, hvad hun fik at se!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Der var slet ingen natlampe derinde, men alligevel ganske lyst, månen skinnede","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"gennem vinduet midt ind på gulvet! det var næsten ligesom det kunne være dag.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Alle hyacinterne og tulipanerne stod i to lange rækker på gulvet, der var","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"slet ingen flere i vinduet, dér stod tomme potter, nede på gulvet dansede","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"alle blomsterne så nydeligt rundt om hinanden, gjorde ordentlig kæde og holdt","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hverandre i de lange grønne blade, når de svingede rundt. Men henne ved klaveret","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sad en stor gul lilje, som lille Ida bestemt havde set i sommer, for hun huskede","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"godt, studenten havde sagt: \"Nej, hvor den ligner frøken Line!\" men da lo de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"alle sammen af ham; men nu syntes virkelig Ida også, at den lange gule blomst","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"lignede frøkenen, og den bar sig også ligesådan ad med at spille, snart lagde","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"den sit aflange gule ansigt paa den ene side, snart på den anden, og nikkede","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"takten til den dejlige musik! Slet ingen mærkede den lille Ida. Nu så hun en","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"stor blå krokus hoppe midt op på bordet, hvor legetøjet stod, gå lige hen til","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"dukkesengen og trække gardinerne til side, der lå de syge blomster, men de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"rejste sig straks op og nikkede ned til de andre at de også ville med at danse.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Den gamle røgmand, som underlæben var brækket af, stod op og bukkede for de","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"pæne blomster, de så slet ikke syge ud, de hoppede ned mellem de andre og var så","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"fornøjede.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Det var ligesom om noget faldt ned af bordet, Ida så derhen, det var","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"fastelavnsriset, der sprang ned, det syntes også, at det hørte med til","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"blomsterne. Det var også meget nydeligt, og oveni sad en lille voksdukke,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"der havde just sådan en bred hat på hovedet, som den kancelliråden gik med.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Fastelavnsriset hoppede på sine tre røde træben midt ind imellem blomsterne,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og trampede ganske stærkt, for det dansede mazurka, og den dans kunne de andre","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"blomster ikke, fordi de var så lette og kunne ikke trampe.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Voksdukken på fastelavnsriset blev lige med ét stor og lang, snurrede sig","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"rundt oven over papirsblomsterne og råbte ganske højt: \"Er det at bilde barnet","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sådan noget ind! det er den dumme fantasi!\" og så lignede voksdukken ganske","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"akkurat kancelliråden med den brede hat, så lige så gul og gnaven ud, men","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"papirsblomsterne slog ham om de tynde ben, og så krøb han sammen igen og blev","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"en lille bitte voksdukke. Det var så morsomt at se! den lille Ida kunne ikke","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"lade være at le. Fastelavnsriset blev ved at danse, og kancelliråden måtte danse","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"med, det hjalp ikke, enten han gjorde sig stor og lang eller blev den lille","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"gule voksdukke med den store, sorte hat. Da bad de andre blomster for ham, især","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"de, der havde ligget i dukkesengen, og så lod fastelavnsriset være. I det samme","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"bankede det ganske stærkt inde i skuffen, hvor Idas dukke, Sophie, lå ved så","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"meget andet legetøj; røgmanden løb hen til kanten af bordet, lagde sig langs ud","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"på sin mave og fik skuffen en lille smule trukket ud. Der rejste Sophie sig op,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og så ganske forundret rundt omkring. \"Her er nok bal!\" sagde hun; \"hvorfor er","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"der ingen, der har sagt mig det!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Vil du danse med mig?\" sagde røgmanden.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Jo, du er en pæn én at danse med!\" sagde hun og vendte ham ryggen. Så satte hun","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sig på skuffen og tænkte, at nok en af blomsterne ville komme at engagere hende,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"men der kom ingen, så hostede hun, hm, hm, hm! men alligevel kom der ikke én.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Røgmanden dansede så ganske alene, og det var ikke så dårligt!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Da nu ingen af blomsterne syntes at se Sophie, lod hun sig dumpe fra skuffen","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"lige ned på gulvet, så det gav en stor alarm; alle blomsterne kom også løbende","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hen rundt omkring hende og spurgte, om hun ikke havde slået sig, og de var alle","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så nydelige imod hende, især blomsterne, der havde ligget hendes seng; men hun","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"havde slet ikke slået sig, og alle Idas blomster sagde tak for den dejlige seng","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og holdt så meget af hende, tog hende midt hen på gulvet hvor månen skinnede,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"dansede med hende, og alle de andre blomster gjorde en kreds udenom; nu var","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Sophie fornøjet! og hun sagde, de måtte gerne beholde hendes seng, hun brød sig","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"slet ikke om at ligge i skuffen.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Men blomsterne sagde: \"Du skal have så mange tak, men vi kan ikke leve så længe!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"i morgen er vi ganske døde; men sig til den lille Ida, at hun skal begrave os","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"ude i haven, hvor kanariefuglen ligger, så vokser vi op igen til sommer og blive","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"meget smukkere!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Nej, I må ikke dø!\" sagde Sophie, og så kyssede hun blomsterne; i det samme","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"gik salsdøren op, og en hel mængde dejlige blomster kom dansende ind, Ida kunne","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"slet ikke begribe, hvor de var kommet fra, det var bestemt alle blomsterne ude","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"fra kongens slot. Allerforrest gik to dejlige roser, og de havde små guldkroner","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"på, det var en konge og en dronning, så kom de nydeligste levkøjer og nelliker","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og de hilste til alle sider. De havde musik med, store valmuer og pæoner blæste","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"i ærtebælge så de var ganske røde i hovedet. De blå klokker og de små hvide","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sommergækker klingede, ligesom de havde bjælder på. Det var en morsom musik.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Så kom der så mange andre blomster, og de dansede alle sammen, de blå violer","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"og de røde bellis, gåseurterne og liljekonvallerne. Og alle blomsterne kyssede","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hinanden, det var nydeligt at se!","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Til sidst sagde blomsterne hinanden god nat, saa listede også den lille Ida sig","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"hen i sengen, hvor hun drømte om alt, hvad hun havde set.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Da hun næste morgen kom op, gik hun gesvindt hen til det lille bord, for at se","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"om blomsterne var der endnu, hun trak gardinet til side fra den lille seng, ja,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"der lå de alle sammen, men de var ganske visne, meget mere end i går. Sophie lå","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"i skuffen, hvor hun havde lagt hende, hun så meget søvnig ud.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"Kan du huske, hvad du skulle sige til mig,\" sagde den lille Ida, men Sophie","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"så ganske dum ud og sagde ikke et eneste ord. \"Du er slet ikke god,\" sagde Ida,","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"\"og de dansede dog alle sammen med dig.\" Så tog hun en lille papirsæske, der","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"var tegnet nydelige fugle på, den lukkede hun op og lagde de døde blomster i","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"den. \"Det skal være eders nydelige ligkiste,\" sagde hun, \"og når siden de norske","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"fætre kommer herhen, så skal de være med at begrave eder ude i haven, at I til","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"sommer kan vokse op og blive endnu meget smukkere.!\"","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"De norske fætre var to raske drenge, de hed Jonas og Adolph; deres fader havde","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"foræret dem to nye flitsbuer, og disse havde de med at vise Ida. Hun fortalte","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"dem om de stakkels blomster, der var døde, og så fik de lov at begrave dem.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Begge drengene gik foran med flitsbuerne på skulderen, og den lille Ida bagefter","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"med de døde blomster i den nydelige æske; ude i haven blev gravet en lille grav;","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Ida kyssede først blomsterne, satte dem så med æsken ned i jorden, og Adolph og","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Jonas skød med flitsbuer over graven, for de havde ingen geværer eller kanoner.","book":"Den lille Idas blomster"}
{"text":"Der var engang en kone, som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun","book":"Tommelise"}
{"text":"vidste slet ikke, hvor hun skulle få et fra; så gik hun hen til en gammel heks","book":"Tommelise"}
{"text":"og sagde til hende: \"Jeg ville så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke","book":"Tommelise"}
{"text":"sige mig, hvor jeg dog skal få et fra?\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Jo, det skal vi nok komme ud af!\" sagde heksen. \"Dér har du et bygkorn, det er","book":"Tommelise"}
{"text":"slet ikke af den slags, som gror på bondemandens mark, eller som hønsene får at","book":"Tommelise"}
{"text":"spise, læg det i en urtepotte, så skal du få noget at se!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Tak skal du have!\" sagde konen og gav heksen tolv skilling, gik så hjem,","book":"Tommelise"}
{"text":"plantede bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor blomst op, den så","book":"Tommelise"}
{"text":"ganske ud, som en tulipan, men bladene lukkede sig tæt sammen, ligesom om den","book":"Tommelise"}
{"text":"endnu var i knop.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Det er en nydelig blomst!\" sagde konen, og kyssede den på de smukke røde og","book":"Tommelise"}
{"text":"gule blade, men lige i det hun kyssede, gav blomsten et stort knald, og åbnede","book":"Tommelise"}
{"text":"sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, på","book":"Tommelise"}
{"text":"den grønne stol, sad der en lille bitte pige, så fin og nydelig, hun var ikke","book":"Tommelise"}
{"text":"uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise.","book":"Tommelise"}
{"text":"En nydelig lakeret valnødskal fik hun til vugge, blå violblade var hendes","book":"Tommelise"}
{"text":"madrasser og et rosenblad hendes overdyne; der sov hun om natten, men om dagen","book":"Tommelise"}
{"text":"legede hun på bordet, hvor konen havde sat en tallerken, som hun havde lagt","book":"Tommelise"}
{"text":"en hel krans om med blomster, der stak deres stilke ned i vandet; her flød et","book":"Tommelise"}
{"text":"stort tulipanblad, og på dette måtte Tommelise sidde og sejle fra den ene side","book":"Tommelise"}
{"text":"af tallerknen til den anden; hun havde to hvide hestehår at ro med. Det så just","book":"Tommelise"}
{"text":"dejligt ud. Hun kunne også synge, oh så fint og nydeligt, som man aldrig her","book":"Tommelise"}
{"text":"havde hørt.","book":"Tommelise"}
{"text":"En nat, som hun lå i sin smukke seng, kom der en hæslig skrubtudse hoppende","book":"Tommelise"}
{"text":"ind af vinduet; der var en rude itu. Skrubtudsen var så styg, stor og våd, den","book":"Tommelise"}
{"text":"hoppede lige ned på bordet, hvor Tommelise lå og sov under det røde rosenblad.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Det var en dejlig kone til min søn!\" sagde skrubtudsen, og så tog hun fat i","book":"Tommelise"}
{"text":"valnødskallen, hvor Tommelise sov, og hoppede bort med hende gennem ruden, ned i","book":"Tommelise"}
{"text":"haven.","book":"Tommelise"}
{"text":"Der løb en stor, bred å; men lige ved bredden var det sumpet og mudret; her","book":"Tommelise"}
{"text":"boede skrubtudsen med sin søn. Uh! han var også styg og fæl, lignede ganske sin","book":"Tommelise"}
{"text":"moder: \"Koaks, koaks, brekke-ke-keks!\" Det var alt hvad han kunne sige, da han","book":"Tommelise"}
{"text":"så den nydelige lille pige i valnødskallen.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Snak ikke så højt, for ellers vågner hun!\" sagde den gamle skrubtudse, \"hun","book":"Tommelise"}
{"text":"kunne endnu løbe fra os, for hun er så let, som et svanedun! Vi vil sætte hende","book":"Tommelise"}
{"text":"ud i åen på et af de brede åkandeblade, det er for hende, der er så let og","book":"Tommelise"}
{"text":"lille, ligesom en ø! Der kan hun ikke løbe bort, mens vi gør stadsstuen i stand","book":"Tommelise"}
{"text":"nede under mudderet, hvor I skal bo og bygge!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Ude i åen voksede der så mange åkander med de brede grønne blade, der ser","book":"Tommelise"}
{"text":"ud som de flyder oven på vandet; det blad, som var længst ude, var også det","book":"Tommelise"}
{"text":"allerstørste; dér svømmede den gamle skrubtudse ud og satte valnødskallen med","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise.","book":"Tommelise"}
{"text":"Den lillebitte stakkel vågnede ganske tidlig om morgnen, og da hun så, hvor hun","book":"Tommelise"}
{"text":"var, begyndte hun så bitterligt at græde, for der var vand på alle sider af det","book":"Tommelise"}
{"text":"store grønne blad, hun kunne slet ikke komme i land.","book":"Tommelise"}
{"text":"Den gamle skrubtudse sad nede i mudderet og pyntede sin stue op med siv og gule","book":"Tommelise"}
{"text":"åknapper, der skulle være rigtigt net for den nye svigerdatter, svømmede så","book":"Tommelise"}
{"text":"med den stygge søn ud til bladet, hvor Tommelise stod, de ville hente hendes","book":"Tommelise"}
{"text":"pæne seng, den skulle sættes op i brudekamret, før hun selv kom der. Den gamle","book":"Tommelise"}
{"text":"skrubtudse nejede så dybt i vandet for hende og sagde: \"Her skal du se min søn,","book":"Tommelise"}
{"text":"han skal være din mand, og I skal bo så dejligt nede i mudderet!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Koaks, koaks! Brekkekekeks!\" det var alt, hvad sønnen kunne sige.","book":"Tommelise"}
{"text":"Så tog de den nydelige lille seng og svømmede bort med den, men Tommelise sad","book":"Tommelise"}
{"text":"ganske alene og græd på det grønne blad, for hun ville ikke bo hos den fæle","book":"Tommelise"}
{"text":"skrubtudse eller have hendes hæslige søn til sin mand. De små fisk, som svømmede","book":"Tommelise"}
{"text":"nede i vandet, havde nok set skrubtudsen og hørt hvad hun sagde, derfor stak","book":"Tommelise"}
{"text":"de hovederne op, de ville dog se den lille pige. Så snart de fik hende at se,","book":"Tommelise"}
{"text":"fandt de hende så nydelig, og det gjorde dem så ondt, at hun skulle ned til den","book":"Tommelise"}
{"text":"stygge skrubtudse. Nej, det skulle aldrig ske. De flokkede sig nede i vandet","book":"Tommelise"}
{"text":"rundt om den grønne stilk, der holdt bladet, hun stod på, gnavede med tænderne","book":"Tommelise"}
{"text":"stilken over, og så flød bladet ned af åen, bort med Tommelise, langt bort, hvor","book":"Tommelise"}
{"text":"skrubtudsen ikke kunne komme.","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise sejlede forbi så mange stæder, og de små fugle sad i buskene, så hende","book":"Tommelise"}
{"text":"og sang \"hvilken nydelig lille jomfru!\" Bladet med hende svømmede længere og","book":"Tommelise"}
{"text":"længere bort; således rejste Tommelise udenlands.","book":"Tommelise"}
{"text":"En nydelig lille hvid sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring hende, og satte","book":"Tommelise"}
{"text":"sig til sidst ned på bladet, for den kunne så godt lide Tommelise, og hun var så","book":"Tommelise"}
{"text":"fornøjet, for nu kunne skrubtudsen ikke nå hende og der var så dejligt, hvor hun","book":"Tommelise"}
{"text":"sejlede; solen skinnede på vandet, det var ligesom det dejligste guld. Så tog","book":"Tommelise"}
{"text":"hun sit livbånd, bandt den ene ende om sommerfuglen, den anden ende af båndet","book":"Tommelise"}
{"text":"satte hun fast i bladet; det gled da meget hurtigere af sted og hun med, for hun","book":"Tommelise"}
{"text":"stod jo på bladet.","book":"Tommelise"}
{"text":"I det samme kom der en stor oldenborre flyvende, den fik hende at se og i","book":"Tommelise"}
{"text":"øjeblikket slog den sin klo om hendes smækre liv og fløj op i træet med hende,","book":"Tommelise"}
{"text":"men det grønne blad svømmede ned af åen og sommerfuglen fløj med, for han var","book":"Tommelise"}
{"text":"bundet til bladet og kunne ikke komme løs.","book":"Tommelise"}
{"text":"Gud, hvor den stakkels Tommelise blev forskrækket, da oldenborren fløj op","book":"Tommelise"}
{"text":"i træet med hende, men hun var dog allermest bedrøvet for den smukke, hvide","book":"Tommelise"}
{"text":"sommerfugl, hun havde bundet fast til bladet; dersom han nu ikke kunne komme","book":"Tommelise"}
{"text":"løs, måtte han jo sulte ihjel. Men det brød oldenborren sig ikke noget om. Den","book":"Tommelise"}
{"text":"satte sig med hende på det største, grønne blad i træet, gav hende det søde af","book":"Tommelise"}
{"text":"blomsterne at spise og sagde, at hun var så nydelig, skønt hun slet ikke lignede","book":"Tommelise"}
{"text":"en oldenborre. Siden kom alle de andre oldenborrer, der boede i træet, og gjorde","book":"Tommelise"}
{"text":"visit; de så på Tommelise, og frøken-oldenborrerne trak på følehornene og sagde:","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Hun har dog ikke mere end to ben, det ser ynkeligt ud. Hun har ingen følehorn!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"sagde den anden. \"Hun er så smækker i livet, fy! hun ser ud ligesom et menneske!","book":"Tommelise"}
{"text":"hvor hun er styg!\" sagde alle hun-oldenborrerne, og så var Tommelise dog så","book":"Tommelise"}
{"text":"nydelig; det syntes også den oldenborre, som havde taget hende, men da alle","book":"Tommelise"}
{"text":"de andre sagde, hun var hæslig, så troede han det til sidst også og ville slet","book":"Tommelise"}
{"text":"ikke have hende; hun kunne gå, hvor hun ville. De fløj ned af træet med hende og","book":"Tommelise"}
{"text":"satte hende på en gåseurt; der græd hun, fordi hun var så styg, at oldenborrerne","book":"Tommelise"}
{"text":"ikke ville have hende, og så var hun dog den dejligste, man kunne tænke sig, så","book":"Tommelise"}
{"text":"fin og klar som det skønneste rosenblad.","book":"Tommelise"}
{"text":"Hele sommeren igennem levede den stakkels Tommelise ganske alene i den","book":"Tommelise"}
{"text":"store skov. Hun flettede sig en seng af græsstrå og hang den under et stort","book":"Tommelise"}
{"text":"skræppeblad, så kunne det ikke regne på hende; hun pillede det søde af","book":"Tommelise"}
{"text":"blomsterne og spiste, og drak af duggen, der hver morgen stod på bladene;","book":"Tommelise"}
{"text":"således gik sommer og efterår, men nu kom vinteren, den kolde, lange vinter.","book":"Tommelise"}
{"text":"Alle fuglene, der havde sunget så smukt for hende, fløj deres vej, træerne og","book":"Tommelise"}
{"text":"blomsterne visnede, det store skræppeblad, hun havde boet under, rullede sammen","book":"Tommelise"}
{"text":"og blev kun en gul, vissen stilk, og hun frøs så forskrækkeligt, for hendes","book":"Tommelise"}
{"text":"klæder var itu og hun var selv så fin og lille, den stakkels Tommelise, hun","book":"Tommelise"}
{"text":"måtte fryse ihjel. Det begyndte at sne og hver snefnug, der faldt på hende, var,","book":"Tommelise"}
{"text":"som når man kaster en hel skuffefuld på os, thi vi er store og hun var kun en","book":"Tommelise"}
{"text":"tomme lang. Så svøbte hun sig ind i et vissent blad, men det ville ikke varme,","book":"Tommelise"}
{"text":"hun rystede af kulde.","book":"Tommelise"}
{"text":"Tæt uden for skoven, hvor hun nu var kommet, lå en stor kornmark, men kornet var","book":"Tommelise"}
{"text":"for længe siden borte, kun de nøgne, tørre stubbe stod op af den frosne jord. De","book":"Tommelise"}
{"text":"var ligesom en hel skov for hende at gå imellem, oh, hun rystede sådan af kulde.","book":"Tommelise"}
{"text":"Så kom hun til markmusens dør. Den var et lille hul inde under kornstubbene. Der","book":"Tommelise"}
{"text":"boede markmusen lunt og godt, havde hele stuen fuld af korn, et dejligt køkken","book":"Tommelise"}
{"text":"og spisekammer. Den stakkels Tommelise stillede sig inden for døren, ligesom en","book":"Tommelise"}
{"text":"anden fattig tiggerpige og bad om et lille stykke af et bygkorn, for hun havde i","book":"Tommelise"}
{"text":"to dage ikke fået det mindste at spise.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Din lille stakkel!\" sagde markmusen, for det var i grunden en god gammel","book":"Tommelise"}
{"text":"markmus, \"kom du ind i min varme stue og spis med mig!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Da hun nu syntes godt om Tommelise, sagde hun: \"Du kan gerne blive hos mig","book":"Tommelise"}
{"text":"i vinter, men du skal holde min stue pæn ren og fortælle mig historier, for","book":"Tommelise"}
{"text":"dem holder jeg meget af,\" og Tommelise gjorde, hvad den gode, gamle markmus","book":"Tommelise"}
{"text":"forlangte og havde det da grumme godt.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Nu får vi nok snart besøg!\" sagde markmusen, \"min nabo plejer hver ugesdag at","book":"Tommelise"}
{"text":"besøge mig. Han sidder bedre endnu inden vægge, end jeg; har store sale og går","book":"Tommelise"}
{"text":"med sådan en dejlig, sort fløjlspels! Bare du kunne få ham til mand, så var du","book":"Tommelise"}
{"text":"godt forsørget; men han kan ikke se. Du må fortælle ham de nydeligste historier,","book":"Tommelise"}
{"text":"du ved!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Men det brød Tommelise sig ikke om, hun ville slet ikke have naboen, for han var","book":"Tommelise"}
{"text":"en muldvarp. Han kom og gjorde visit i sin sorte fløjlspels, han var så rig og","book":"Tommelise"}
{"text":"så lærd, sagde markmusen, hans huslejlighed var også over tyve gange større, end","book":"Tommelise"}
{"text":"markmusens, og lærdom havde han, men solen og de smukke blomster kunne han slet","book":"Tommelise"}
{"text":"ikke lide, dem snakkede han ondt om, for han havde aldrig set dem. Tommelise","book":"Tommelise"}
{"text":"måtte synge og hun sang både \"Oldenborre flyv, flyv!\" og \"Munken går i enge,\"","book":"Tommelise"}
{"text":"så blev muldvarpen forlibt i hende, for den smukke stemmes skyld, men han sagde","book":"Tommelise"}
{"text":"ikke noget, han var sådan en sindig mand.","book":"Tommelise"}
{"text":"Han havde nylig gravet sig en lang gang gennem jorden fra sit til deres hus, i","book":"Tommelise"}
{"text":"den fik markmusen og Tommelise lov til at spadsere, når de ville. Men han bad","book":"Tommelise"}
{"text":"dem ikke blive bange for den døde fugl, som lå i gangen; det var en hel fugl","book":"Tommelise"}
{"text":"med fjer og næb, der vist var død for ganske nylig, da vinteren begyndte, og nu","book":"Tommelise"}
{"text":"gravet ned, just hvor han havde gjort sin gang.","book":"Tommelise"}
{"text":"Muldvarpen tog et stykke trøske i munden, for det skinner jo ligesom ild i","book":"Tommelise"}
{"text":"mørke, og gik så foran og lyste for dem i den lange, mørke gang; da de så kom,","book":"Tommelise"}
{"text":"hvor den døde fugl lå, satte muldvarpen sin brede næse mod loftet og stødte","book":"Tommelise"}
{"text":"jorden op, så der blev et stort hul, som lyset kunne skinne ned igennem. Midt","book":"Tommelise"}
{"text":"på gulvet lå en død svale, med de smukke vinger trykkede fast ind om siderne,","book":"Tommelise"}
{"text":"benene og hovedet trukket ind under fjerene; den stakkels fugl var bestemt død","book":"Tommelise"}
{"text":"af kulde. Det gjorde Tommelise så ondt for den, hun holdt så meget af alle de","book":"Tommelise"}
{"text":"små fugle, de havde jo hele sommeren sunget og kvidret så smukt for hende, men","book":"Tommelise"}
{"text":"muldvarpen stødte til den med sine korte ben og sagde: \"Nu piber den ikke mere!","book":"Tommelise"}
{"text":"Det må være ynkeligt at blive født til en lille fugl! Gud ske lov, at ingen","book":"Tommelise"}
{"text":"af mine børn bliver det; sådan en fugl har jo ingen ting uden sit kvivit og må","book":"Tommelise"}
{"text":"sulte ihjel til vinteren!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Ja, det må I, som en fornuftig mand, nok sige,\" sagde markmusen. \"Hvad har","book":"Tommelise"}
{"text":"fuglen for al sit kvivit, når vinteren kommer? Den må sulte og fryse; men det","book":"Tommelise"}
{"text":"skal vel også være så stort!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise sagde ikke noget, men da de to andre vendte ryggen til fuglen, bøjede","book":"Tommelise"}
{"text":"hun sig ned, skød fjedrene til side, der lå over dens hoved, og kyssede den på","book":"Tommelise"}
{"text":"de lukkede øjne. \"Måske var det den, som sang så smukt for mig i sommer,\" tænkte","book":"Tommelise"}
{"text":"hun, \"hvor den skaffede mig megen glæde, den kære, smukke fugl!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Muldvarpen stoppede nu hullet til, som dagen skinnede igennem, og fulgte så","book":"Tommelise"}
{"text":"damerne hjem. Men om natten kunne Tommelise slet ikke sove, så stod hun op af","book":"Tommelise"}
{"text":"sin seng og flettede af hø et stort smukt tæppe, og det bar hun ned og bredte","book":"Tommelise"}
{"text":"rundt om den døde fugl, lagde blød bomuld, hun havde fundet i markmusens stue,","book":"Tommelise"}
{"text":"på siderne af fuglen, for at den kunne ligge varmt i den kolde jord.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Farvel du smukke lille fugl!\" sagde hun, \"farvel og tak for din dejlige sang i","book":"Tommelise"}
{"text":"sommer, da alle træerne var grønne og solen skinnede så varmt på os!\" Så lagde","book":"Tommelise"}
{"text":"hun sit hoved op til fuglens bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi","book":"Tommelise"}
{"text":"det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var fuglens hjerte. Fuglen var","book":"Tommelise"}
{"text":"ikke død, den lå i dvale, og var nu blevet opvarmet og fik liv igen.","book":"Tommelise"}
{"text":"Om efteråret så flyver alle svalerne bort til de varme lande, men er der én","book":"Tommelise"}
{"text":"der forsinker sig, så fryser den således, at den falder ganske død ned, bliver","book":"Tommelise"}
{"text":"liggende, hvor den falder, og den kolde sne lægger sig ovenover.","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise rystede ordentligt, så forskrækket var hun blevet, for fuglen var jo","book":"Tommelise"}
{"text":"en stor, stor én imod hende, der kun var en tomme lang, men hun tog dog mod til","book":"Tommelise"}
{"text":"sig, lagde bomulden tættere om den stakkels svale, og hentede et krusemynteblad,","book":"Tommelise"}
{"text":"hun selv havde haft til overdyne, og lagde det over fuglens hoved.","book":"Tommelise"}
{"text":"Næste nat listede hun sig igen ned til den, og da var den ganske levende, men så","book":"Tommelise"}
{"text":"mat, den kunne kun et lille øjeblik lukke sine øjne op og se Tommelise, der stod","book":"Tommelise"}
{"text":"med et stykke trøske i hånden, for anden lygte havde hun ikke.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Tak skal du have, du nydelige lille barn!\" sagde den syge svale til hende, \"jeg","book":"Tommelise"}
{"text":"er blevet så dejlig opvarmet! Snart får jeg mine kræfter og kan flyve igen, ude","book":"Tommelise"}
{"text":"i det varme solskin!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Oh!\" sagde hun, \"det er så koldt udenfor, det sner og fryser! Bliv du i din","book":"Tommelise"}
{"text":"varme seng, jeg skal nok pleje dig!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Hun bragte da svalen vand i et blomsterblad, og den drak og fortalte hende,","book":"Tommelise"}
{"text":"hvorledes den havde revet sin ene vinge på en tornebusk og kunne derfor ikke","book":"Tommelise"}
{"text":"flyve så stærkt, som de andre svaler, som da fløj bort, langt bort til de varme","book":"Tommelise"}
{"text":"lande. Den var da til sidst faldet ned på jorden, men mere kunne den ikke huske,","book":"Tommelise"}
{"text":"og vidste slet ikke, hvorledes den var kommet her.","book":"Tommelise"}
{"text":"Hele vinteren blev den nu hernede og Tommelise var god imod den og holdt så","book":"Tommelise"}
{"text":"meget af den; hverken muldvarpen eller markmusen fik det mindste at vide derom,","book":"Tommelise"}
{"text":"for de kunne jo ikke lide den stakkels fattige svale.","book":"Tommelise"}
{"text":"Så snart foråret kom og solen varmede ind i jorden, sagde svalen farvel til","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise, der åbnede hullet, som muldvarpen havde gjort ovenover. Solen","book":"Tommelise"}
{"text":"skinnede så dejligt ind til dem, og svalen spurgte, om hun ikke ville følge","book":"Tommelise"}
{"text":"med, hun kunne sidde på dens ryg, de ville flyve langt ud i den grønne skov.","book":"Tommelise"}
{"text":"Men Tommelise vidste, det ville bedrøve den gamle markmus, om hun således forlod","book":"Tommelise"}
{"text":"hende.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Nej, jeg kan ikke!\" sagde Tommelise. \"Farvel, farvel! du gode, nydelige pige!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"sagde svalen og fløj ud i solskinnet. Tommelise så efter den, og vandet kom i","book":"Tommelise"}
{"text":"hendes øjne, for hun holdt så meget af den stakkels svale.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Kvivit! Kvivit!\" sang fuglen og fløj ind i den grønne skov.","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise var så bedrøvet. Hun fik slet ikke lov at komme ud i det varme","book":"Tommelise"}
{"text":"solskin; kornet, der var sået på ageren, hen over markmusens hus, voksede også","book":"Tommelise"}
{"text":"højt op i vejret, det var en hel tyk skov for den stakkels lille pige, som jo","book":"Tommelise"}
{"text":"kun var en tomme lang.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Nu skal du i sommer sy på dit udstyr!\" sagde markmusen til hende, for nu havde","book":"Tommelise"}
{"text":"naboen, den kedelige muldvarp i den sorte fløjlspels, friet til hende. \"Du skal","book":"Tommelise"}
{"text":"have både uldent og linned! Du skal have at sidde og ligge på, når du bliver","book":"Tommelise"}
{"text":"muldvarpens kone!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise måtte spinde på håndtén, og markmusen lejede fire edderkopper til","book":"Tommelise"}
{"text":"at spinde og væve nat og dag. Hver aften gjorde muldvarpen visit og snakkede","book":"Tommelise"}
{"text":"da altid om, at når sommeren fik ende, så skinnede solen ikke nær så varmt,","book":"Tommelise"}
{"text":"den brændte jo nu jorden fast, som en sten; ja når sommeren var ude, så skulle","book":"Tommelise"}
{"text":"brylluppet stå med Tommelise; men hun var slet ikke fornøjet, for hun holdt ikke","book":"Tommelise"}
{"text":"noget af den kedelige muldvarp. Hver morgen, når solen stod op, og hver aften,","book":"Tommelise"}
{"text":"når den gik ned, listede hun sig ud i døren og når så vinden skilte toppene af","book":"Tommelise"}
{"text":"kornet ad, så at hun kunne se den blå himmel, tænkte hun på, hvor lyst og smukt","book":"Tommelise"}
{"text":"der var herude, og ønskede så meget, at hun igen måtte få den kære svale at se;","book":"Tommelise"}
{"text":"men den kom aldrig mere, den fløj vist langt borte i den smukke grønne skov.","book":"Tommelise"}
{"text":"Da det nu blev efterår, havde Tommelise hele sit udstyr færdigt.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Om fire uger skal du have bryllup!\" sagde markmusen til hende. Men Tommelise","book":"Tommelise"}
{"text":"græd og sagde, hun ville ikke have den kedelige muldvarp.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Snik snak!\" sagde markmusen, \"gør dig ikke obsternasig, for ellers skal jeg","book":"Tommelise"}
{"text":"bide dig med min hvide tand! Det er jo en dejlig mand, du får! Hans sorte","book":"Tommelise"}
{"text":"fløjlspels har dronningen selv ikke mage til! Han har både i køkken og kælder.","book":"Tommelise"}
{"text":"Tak du Gud for ham!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"Så skulle de have bryllup. Muldvarpen var allerede kommet for at hente","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelise; hun skulle bo med ham, dybt nede under jorden, aldrig komme ud i den","book":"Tommelise"}
{"text":"varme sol, for den kunne han ikke lide. Det stakkels barn var så bedrøvet, hun","book":"Tommelise"}
{"text":"skulle nu sige den smukke sol farvel, som hun dog hos markmusen havde fået lov","book":"Tommelise"}
{"text":"at se på i døren.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Farvel, du klare sol!\" sagde hun og rakte armene højt op i vejret, gik også en","book":"Tommelise"}
{"text":"lille smule uden for markmusens hus; thi nu var kornet høstet, og her stod kun","book":"Tommelise"}
{"text":"de tørre stubbe. \"Farvel, farvel!\" sagde hun og slog sine små arme om en lille","book":"Tommelise"}
{"text":"rød blomst, der stod. \"Hils den lille svale fra mig, dersom du får den at se!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Kvivit, kvivit!\" sagde det i det samme over hendes hoved; hun så op, det var","book":"Tommelise"}
{"text":"den lille svale, der just kom forbi. Så snart den så Tommelise, blev den så","book":"Tommelise"}
{"text":"fornøjet; hun fortalte den, hvor nødig hun ville have den stygge muldvarp til","book":"Tommelise"}
{"text":"mand, og at hun så skulle bo dybt under jorden, hvor aldrig solen skinnede. Hun","book":"Tommelise"}
{"text":"kunne ikke lade være at græde derved.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Nu kommer den kolde vinter,\" sagde den lille svale, \"jeg flyver langt bort","book":"Tommelise"}
{"text":"til de varme lande, vil du følge med mig? Du kan sidde på min ryg! Bind dig kun","book":"Tommelise"}
{"text":"fast med dit livbånd, så flyver vi bort fra den stygge muldvarp og hans mørke","book":"Tommelise"}
{"text":"stue, langt bort over bjergene til de varme lande, hvor solen skinner smukkere","book":"Tommelise"}
{"text":"end her, hvor der altid er sommer og dejlige blomster. Flyv kun med mig, du","book":"Tommelise"}
{"text":"søde lille Tommelise, som har reddet mit liv, da jeg lå forfrossen i den mørke","book":"Tommelise"}
{"text":"jordkælder!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Ja, jeg vil følge med dig!\" sagde Tommelise, og satte sig op på fuglens ryg,","book":"Tommelise"}
{"text":"med fødderne på dens udbredte vinge, bandt sit bælte fast i en af de stærkeste","book":"Tommelise"}
{"text":"fjer og så fløj svalen højt op i luften, over skov og over sø, højt op over de","book":"Tommelise"}
{"text":"store bjerge, hvor der altid ligger sne, og Tommelise frøs i den kolde luft, men","book":"Tommelise"}
{"text":"så krøb hun ind under fuglens varme fjer og stak kun det lille hoved frem for at","book":"Tommelise"}
{"text":"se al den dejlighed under sig.","book":"Tommelise"}
{"text":"Så kom de til de varme lande. Dér skinnede solen meget klarere end her, himlen","book":"Tommelise"}
{"text":"var to gange så høj og på grøfter og gærder voksede de dejligste grønne og","book":"Tommelise"}
{"text":"blå vindruer. I skovene hang citroner og appelsiner, her duftede af myrter","book":"Tommelise"}
{"text":"og krusemynter, og på landevejen løb de nydeligste børn og legede med store","book":"Tommelise"}
{"text":"brogede sommerfugle. Men svalen fløj endnu længere bort, og det blev smukkere","book":"Tommelise"}
{"text":"og smukkere. Under de dejligste grønne træer ved den blå sø, stod et skinnende","book":"Tommelise"}
{"text":"hvidt marmorslot, fra de gamle tider, vinrankerne snoede sig op om de høje","book":"Tommelise"}
{"text":"piller; der øverst oppe var mange svalereder, og i en af disse boede svalen, som","book":"Tommelise"}
{"text":"bar Tommelise.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Her er mit hus!\" sagde svalen; \"men vil du nu selv søge dig en af de prægtige","book":"Tommelise"}
{"text":"blomster ud, som gror dernede, så skal jeg sætte dig der og du skal få det så","book":"Tommelise"}
{"text":"nydeligt, du vil ønske det!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Det var dejligt!\" sagde hun, og klappede med de små hænder.","book":"Tommelise"}
{"text":"Der lå en stor hvid marmorsøjle, som var faldet om på jorden og knækket i tre","book":"Tommelise"}
{"text":"stykker, men mellem disse voksede de smukkeste store hvide blomster. Svalen fløj","book":"Tommelise"}
{"text":"ned med Tommelise og satte hende på et af de brede blade; men hvor forundret","book":"Tommelise"}
{"text":"blev hun ikke! der sad en lille mand midt i blomsten, så hvid og gennemsigtig,","book":"Tommelise"}
{"text":"som han var af glas; den nydeligste guldkrone havde han på hovedet og de","book":"Tommelise"}
{"text":"dejligste klare vinger på skuldrene, selv var han ikke større end Tommelise. Han","book":"Tommelise"}
{"text":"var blomstens engel. I hver blomst boede der sådan en lille mand eller kone, men","book":"Tommelise"}
{"text":"denne var konge over dem alle sammen.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Gud, hvor han er smuk!\" hviskede Tommelise til svalen. Den lille prins blev","book":"Tommelise"}
{"text":"så forskrækket for svalen, thi den var jo en hel kæmpefugl imod ham, der","book":"Tommelise"}
{"text":"var så lille og fin, men da han så Tommelise, blev han så glad, hun var den","book":"Tommelise"}
{"text":"allersmukkeste pige, han endnu havde set. Derfor tog han sin guldkrone af sit","book":"Tommelise"}
{"text":"hoved og satte på hendes, spurgte, hvad hun hed og om hun ville være hans kone,","book":"Tommelise"}
{"text":"så skulle hun blive dronning over alle blomsterne! Ja det var rigtignok en","book":"Tommelise"}
{"text":"mand, anderledes, end skrubtudsens søn og muldvarpen med den sorte fløjlspels.","book":"Tommelise"}
{"text":"Hun sagde derfor ja til den dejlige prins og fra hver blomst kom en dame eller","book":"Tommelise"}
{"text":"herre, så nydelig, det var en lyst, hver bragte Tommelise en present, men den","book":"Tommelise"}
{"text":"bedste af alle var et par smukke vinger af en stor hvid flue; de blev hæftet på","book":"Tommelise"}
{"text":"Tommelises ryg og så kunne hun også flyve fra blomst til blomst; der var sådan","book":"Tommelise"}
{"text":"en glæde og den lille svale sad oppe i sin rede og sang for dem, så godt den","book":"Tommelise"}
{"text":"kunne, men i hjertet var den dog bedrøvet, for den holdt så meget af Tommelise","book":"Tommelise"}
{"text":"og ville aldrig have været skilt fra hende.","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Du skal ikke hedde Tommelise!\" sagde blomstens engel til hende, \"det er et","book":"Tommelise"}
{"text":"stygt navn, og du er så smuk. Vi vil kalde dig Maja!\"","book":"Tommelise"}
{"text":"\"Farvel! farvel!\" sagde den lille svale, og fløj igen bort fra de varme lande,","book":"Tommelise"}
{"text":"langt bort tilbage til Danmark; der havde den en lille rede over vinduet, hvor","book":"Tommelise"}
{"text":"manden bor, som kan fortælle eventyr, for ham sang den \"kvivit, kvivit!\" derfra","book":"Tommelise"}
{"text":"har vi hele historien.","book":"Tommelise"}
{"text":"Der var engang en gammel digter, sådan en rigtig god gammel digter. En aften,","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"han sad hjemme, blev det et forskrækkeligt ondt vejr udenfor; regnen skyllede","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"ned, men den gamle digter sad lunt og godt ved sin kakkelovn, hvor ilden brændte","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"og æblerne snurrede.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Der bliver da ikke en tør tråd på de stakler, som er ude i det vejr!\" sagde","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"han, for han var sådan en god digter.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Oh, luk mig op! jeg fryser og er så våd!\" råbte et lille barn udenfor. Det","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"græd og bankede på døren, medens regnen skyllede ned og blæsten ruskede i alle","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"vinduer.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Din lille stakkel!\" sagde den gamle digter, og gik hen at lukke døren op. Der","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"stod en lille dreng; han var ganske nøgen og vandet drev af hans lange gule hår.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Han rystede af kulde, var han ikke kommet ind, havde han vist måttet dø i det","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"onde vejr.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Din lille stakkel!\" sagde den gamle digter og tog ham ved hånden. \"Kom du til","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"mig, så skal jeg nok få dig varmet! Vin og et æble skal du få, for du er en","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"dejlig dreng!\"","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Det var han også. Hans øjne så ud som to klare stjerner, og skønt vandet flød","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"ned af hans gule hår, krøllede det sig dog så smukt. Han så ud, som et lille","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"englebarn, men var så bleg af kulde og rystede over sin hele krop. I hånden","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"havde han en dejlig flitsbue, men den var ganske fordærvet af regnen; alle","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"kulørerne på de smukke pile løb ud i hinanden af det våde vejr.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Den gamle digter satte sig ved kakkelovnen, tog den lille dreng på sit skød,","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"vred vandet af hans hår, varmede hans hænder i sine, og kogte sød vin til ham;","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"så kom han sig, fik røde kinder, sprang ned på gulvet, og dansede rundt om den","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"gamle digter.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Du er en lystig dreng!\" sagde den gamle. \"Hvad hedder du?\"","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Jeg hedder Amor!\" svarede han, \"kender du mig ikke? Dér ligger min flitsbue!","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"den skyder jeg med, kan du tro! se, nu bliver vejret godt udenfor; månen","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"skinner!\"","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Men din flitsbue er fordærvet!\" sagde den gamle digter.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"\"Det var slemt!\" sagde den lille dreng, tog den op og så på den. \"Oh, den er","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"ganske tør, har slet ikke lidt nogen skade! strengen sidder ganske stram! nu","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"skal jeg prøve den!\" så spændte han den, lagde en pil på, sigtede og skød den","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"gode gamle digter lige ind i hjertet: \"Kan du nu se, at min flitsbue ikke var","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"fordærvet!\" sagde han, lo ganske højt og løb sin vej. Den uartige dreng! således","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"at skyde på den gamle digter, der havde lukket ham ind i den varme stue, været","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"så god mod ham og givet ham den dejlige vin og det bedste æble.","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Den gode digter lå på gulvet og græd, han var virkelig skudt lige ind i hjertet,","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"og så sagde han: \"Fy! hvor den Amor er en uartig dreng! det skal jeg fortælle","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"til alle gode børn, at de kan tage sig i agt, og aldrig lege med ham, for han","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"gør dem fortræd!\"","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Alle de gode børn, piger og drenge, han fortalte det til, tog sig sådan i agt","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"for den slemme Amor, men han narrede dem alligevel, for han er så udspekuleret!","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Når studenterne går fra forelæsninger, så løber han ved siden af dem, med en","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"bog under armen og en sort kjole på. De kan slet ikke kende ham, og så tager de","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"ham under armen og tror, det er også en student, men så stikker han dem pilen","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"ind i brystet. Når pigerne går fra præsten, og når de står på kirkegulvet, så","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"er han også efter dem. Ja, han er alle tider efter folk! Han sidder i den store","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"lysekrone på teatret og brænder i lys lue, så folk tror, det er en lampe, men","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"de mærker siden noget andet. Han løber i Kongens Have og på Volden! ja, han har","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"engang skudt din fader og moder lige ind i hjertet! Spørg dem kun ad, så skal du","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"høre, hvad de siger. Ja, det er en slem dreng, den Amor, ham skal du aldrig have","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"noget med at gøre! han er efter alle folk. Tænk engang, han skød endogså en pil","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"på gamle bedstemoder, men det er længe siden, det er gået over; men sådan noget","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"glemmer hun aldrig. Fy, den slemme Amor! Men nu kender du ham! ved, hvad han er","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"for en uartig dreng!","book":"Den uartige dreng"}
{"text":"Den stakkels Johannes var så bedrøvet, for hans fader var meget syg og kunne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ikke leve. Der var slet ingen uden de to inde i den lille stue; lampen på bordet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var ved at brænde ud, og det var ganske sildigt på aftnen.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Du var en god søn, Johannes!\" sagde den syge fader, \"Vorherre vil nok hjælpe","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dig frem i verden!\" og han så med alvorlige milde øjne på ham, trak vejret","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ganske dybt og døde; det var ligesom om han sov. Men Johannes græd, nu havde han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"slet ingen i hele verden, hverken fader eller moder, søster eller broder. Den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"stakkels Johannes! Han lå på sine knæ foran sengen og kyssede den døde faders","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hånd, græd så mange salte tårer, men til sidst lukkede hans øjne sig og han sov","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ind med hovedet på den hårde sengefjæl.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da drømte han en underlig drøm; han så, hvor Sol og Måne nejede for ham, og han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så sin fader frisk og sund igen og hørte ham le, som han altid lo når han var","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rigtig fornøjet. En dejlig pige, med guldkrone på sit lange smukke hår, rakte","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes hånden, og hans fader sagde, \"ser du, hvilken brud du har fået? Hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"er den dejligste i hele verden.\" Så vågnede han, og alt det smukke var borte,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hans fader lå død og kold i sengen, der var slet ingen hos dem; den stakkels","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Ugen derefter blev den døde begravet; Johannes gik tæt bag kisten, kunne nu ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"mere få den gode fader at se, som havde holdt så meget af ham; han hørte, hvor","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de kastede jorden ned på kisten, så nu det sidste hjørne af den, men ved den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"næste skuffe jord, der blev kastet ned, var det også borte; da var det ligesom","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hans hjerte ville gå i stykker, så bedrøvet var han. Rundt om sang de en salme,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det klang så smukt og tårerne kom Johannes i øjnene, han græd og det gjorde godt","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i hans sorg. Solen skinnede dejligt på de grønne træer, ligesom den ville sige:","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Du skal ikke være så bedrøvet Johannes! kan du se, hvor smuk blå himlen er;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"deroppe er nu din fader og beder den gode Gud, at det altid må gå dig vel!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Jeg vil altid være god!\" sagde Johannes, \"så kommer jeg også op i Himmelen til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"min fader, og hvor det vil blive en glæde, når vi ser hinanden igen! hvor der","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"vil være meget, jeg kan fortælle ham, og han vil igen vise mig så mange ting,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lære mig så meget af alt det dejlige i Himmelen, ligesom han lærte mig her på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Jorden. Oh hvor det vil blive en glæde!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes tænkte sig det så tydeligt, at han smilede derved, medens tårerne endnu","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"løb ham ned over kinderne. De små fugle sad oppe i kastanjetræerne og kvidrede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"kvivit, kvivit!\" de var så fornøjede, skønt de jo var med ved begravelsen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men de vidste nok, at den døde mand nu var oppe i Himmelen, havde vinger, langt","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"smukkere og større end deres, var nu lykkelig, fordi han havde været god her","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på jorden, og derover var de fornøjet. Johannes så, hvor de fløj fra de grønne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"træer, langt ud i verden, og han fik da også sådan lyst til at flyve med. Men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"først skar han et stort trækors til at sætte på sin faders grav, og da han om","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"aftnen bragte det derhen, var graven pyntet med sand og blomster; det havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fremmede folk gjort, for de holdt alle sammen så meget af den kære fader, som nu","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var død.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Tidlig næste morgen pakkede Johannes sin lille bylt sammen, gemte i sit bælte","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hele sin arvepart, der var 50 rdlr. og et par sølvskillinger, dermed ville han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"vandre ud i verden. Men først gik han hen på kirkegården til sin faders grav,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"læste sit \"fadervor,\" og sagde: \"Farvel du kære fader! Jeg vil altid være et","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"godt menneske, og så tør du nok bede den gode Gud, at det må gå mig godt!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Ude på marken, hvor Johannes gik, stod alle blomsterne så friske og dejlige i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det varme solskin, og de nikkede i vinden ligesom om de ville sige: \"Velkommen i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det grønne! Er her ikke nydeligt?\" Men Johannes drejede sig endnu engang om, for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at se den gamle kirke, hvor han, som lille barn, var døbt, hvor han hver søndag","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med sin gamle fader havde været i kirke og sunget sin salme; da så han højt oppe","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i et af hullerne i tårnet, kirkenissen stå med sin lille røde, spidse hue, han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"skyggede for sit ansigt med den bøjede arm, da ellers solen skar ham i øjnene.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes nikkede farvel til ham, og den lille nisse svingede sin røde hue, lagde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hånden på hjertet og kyssede mange gange på fingrene, for at vise, hvor godt han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ønskede ham det, og at han ret måtte gøre en lykkelig rejse.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes tænkte på hvor meget smukt han nu skulle få at se i den store prægtige","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"verden, og gik længere og længere bort, så langt som han aldrig før havde været;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han kendte slet ikke de byer, han kom igennem, eller de mennesker, han mødte, nu","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var han langt ude mellem fremmede.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Den første nat måtte han lægge sig at sove i en høstak på marken, anden seng","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"havde han ikke. Men det var just nydeligt, syntes han, kongen kunne ikke have","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det pænere. Den hele mark ved åen, høstakken og så den blå himmel oven over,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var just et smukt sovekammer. Det grønne græs med de små røde og hvide blomster","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var gulvtæppe, hyldebuskene og de vilde rosenhække var blomsterbuketter, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"som vandfad havde han hele åen med det klare, friske vand, hvor sivene nejede,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og sagde både god aften og god morgen. Månen var en rigtig stor natlampe, højt","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"oppe under det blå loft, og den stak ikke ild i gardinerne; Johannes kunne sove","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ganske roligt, og han gjorde det også, vågnede først igen, da solen stod op","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og alle de små fugle rundt omkring, sang: \"God morgen! god morgen! Er du ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"oppe?\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Klokkerne ringede til kirke, det var søndag, folk gik hen at høre præsten og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes fulgte med dem, sang en salme og hørte Guds ord, og det var ligesom han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var i sin egen kirke, hvor han var døbt, og havde sunget salmer med sin fader.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Ude på kirkegården var der så mange grave, og på nogle voksede der højt græs. Da","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"tænkte Johannes på sin faders grav, der også måtte komme til at se ud som disse,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"nu han ikke kunne luge og pynte den. Han satte sig da ned og rykkede græsset","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af, rejste trækorsene op, der var faldet om, og lagde kransene, som vinden havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"revet bort fra gravene, igen på deres sted, idet han tænkte, måske at en gør det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"samme ved min faders grav, nu jeg ikke kan gøre det!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Uden for kirkegårdsporten stod en gammel tigger og støttede sig på sin krykke,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes gav ham de sølvskillinger han havde og gik så lykkelig og fornøjet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"længere frem, ud i den vide verden.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Mod aften blev det et skrækkeligt ondt vejr, Johannes skyndte sig for at komme","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"under tag, men det blev snart mørk nat; da nåede han endelig en lille kirke, der","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lå ganske ensom oppe på en høj, døren stod til lykke på klem, og han smuttede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ind; her ville han blive, til det onde vejr lagde sig.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Her vil jeg sætte mig i en krog!\" sagde han, \"jeg er ganske træt, og kan nok","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"trænge til at hvile mig lidt,\" så satte han sig ned, foldede sine hænder, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"læste sin aftenbøn og, inden han vidste af det, sov og drømte han, mens det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lynede og tordnede udenfor.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da han vågnede igen, var det midt ud på natten, men det onde vejr var trukket","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"over, og månen skinnede ind af vinduerne til ham. Midt på kirkegulvet stod der","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en åben ligkiste med en død mand i, for han var endnu ikke begravet. Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var slet ikke bange, for han havde en god samvittighed, og han vidste nok, at de","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"døde gør ingen noget; det er levende, onde mennesker, der gør fortræd. Sådanne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"to levende, slemme folk stod tæt ved den døde mand, der var sat herind i kirken,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"før han blev lagt ned i graven, de ville gøre ham fortræd, ikke lade ham ligge i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sin ligkiste, men kaste ham uden for kirkedøren, den stakkels døde mand.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Hvorfor vil I gøre det!\" spurgte Johannes, \"det er ondt og slemt, lad ham sove","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i Jesu navn!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Oh, sniksnak!\" sagde de to fæle mennesker, \"han har narret os! han skylder os","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"penge, dem kunne han ikke betale, og nu er han oven i købet død, så få vi ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en skilling, derfor vil vi rigtig hævne os, han skal ligge som en hund uden for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kirkedøren!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Jeg har ikke mere end 50 rdlr.!\" sagde Johannes, \"det er hele min arvepart,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men den vil jeg gerne give eder, når I vil ærligt love mig, at lade den stakkels","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"døde mand i fred. Jeg skal nok komme ud af det, uden de penge; jeg har sunde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"stærke lemmer, og Vorherre vil altid hjælpe mig!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Ja,\" sagde de hæslige mennesker, \"når du således vil betale hans gæld, skal","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"vi såmænd ikke gøre ham noget, det kan du være vis på!\" og så tog de pengene,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes gav dem, lo ordentlig ganske højt over hans godhed, og gik deres vej;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men Johannes lagde liget tilrette igen i kisten, foldede hænderne på det, sagde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"farvel, og gik nok så tilfreds videre gennem den store skov.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Rundt omkring, hvor Månen kunne skinne ind i mellem træerne, så han de nydelige","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"små alfer lege nok så lystigt; de lod sig ikke forstyrre, de vidste nok, han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var et godt uskyldigt menneske, og det er kun de onde folk, der ikke må få","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"alferne at se. Nogle af dem var ikke større end en finger og havde deres gule","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hår hæftet op med guldkamme, to og to gyngede de på de store dugdråber, der lå","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på bladene og det høje græs; sommetider trillede dråben, så faldt de ned mellem","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de lange græsstrå og der blev latter og støj af de andre småpuslinger. Det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var uhyre morsomt! De sang og Johannes kendte ganske tydeligt alle de smukke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"viser, han havde lært som lille dreng. Store brogede edderkopper med sølvkroner","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på hovedet, måtte fra den ene hæk til den anden spinde lange hængebroer og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"paladser, der, da den fine dug faldt på, så ud som skinnende glas i det klare","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"måneskin. Således varede det ved, lige til Solen stod op. De små alfer krøb da","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ind i blomsterknopperne og vinden tog i deres broer og slotte, der da fløj hen i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"luften, som store spindelvæv","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes var nu kommet ud af skoven, da en stærk mandsstemme råbte bag ved ham:","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Holla, kammerat! hvorhen gælder rejsen?\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Ud i den vide verden!\" sagde Johannes. \"Jeg har hverken fader eller moder, er","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en fattig knøs, men Vorherre hjælper mig nok!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Jeg vil også ud i den vide verden!\" sagde den fremmede mand. \"Skal vi to gøre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"følgeskab!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Ja nok!\" sagde Johannes, og så fulgtes de ad. De kom snart til at holde meget","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af hinanden, for de var gode mennesker begge to. Men Johannes mærkede nok,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at den fremmede var meget klogere end han, han havde været næsten hele verden","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rundt, og vidste at fortælle om alt det mulige, der er til.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Solen var allerede højt oppe, da de satte dem under et stort træ, for at spise","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"deres frokost; i det samme kom der en gammel kone. Oh, hun var så gammel og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gik ganske krum, støttede sig på en krykkestok, og havde på sin ryg et knippe","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"brænde, som hun havde samlet sig i skoven. Hendes forklæde var hæftet op, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes så at tre store ris af bregner og pilekviste stak ud fra det. I det hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var ganske nær dem, gled hendes ene fod, hun faldt om og gav et højt skrig, for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hun havde brækket sit ben, den stakkels gamle kone.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes ville straks, at de skulle bære hende hjem, hvor hun boede, men den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fremmede lukkede sin ransel op, tog en krukke frem, og sagde, at han havde her","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en salve, der straks kunne gøre hendes ben helt og raskt, så at hun selv kunne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gå hjem, og det som om hun aldrig havde brækket benet. Men derfor ville han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"også, at hun skulle forære ham de tre ris, hun havde i sit forklæde.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Det er godt betalt!\" sagde den gamle og nikkede ganske underligt med hovedet;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hun ville ikke så meget gerne af med sine ris, men det var heller ikke så rart,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at ligge med benet brækket; så gav hun ham risene, og lige så snart han havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gnedet salven på benet, rejste også den gamle mutter sig op, og gik meget bedre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"end før. Det kunne den salve gøre. Men den var heller ikke at få på apoteket.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Hvad vil du med de ris?\" spurgte Johannes nu sin rejsekammerat.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Det er tre pæne urtekoste!\" sagde han, \"dem kan jeg just lide, for jeg er en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"løjerlig fyr!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Så gik de endnu et godt stykke.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Nej, hvor det trækker op!\" sagde Johannes, og pegede ligefrem; \"det er nogle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"forskrækkelige tykke skyer!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Nej,\" sagde rejsekammeraten, \"det er ikke skyer, det er bjergene. De dejlige","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"store bjerge, hvor man kommer helt op over skyen i den friske luft! Det er","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"herligt, kan du tro! I morgen er vi vist så langt ude i verden!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det var ikke så nær ved, som det så ud, de brugte en hel dag at gå, før de kom","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til bjergene, hvor de sorte skove voksede lige op mod himlen, og hvor der var","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sten lige så store som en hel by; det ville rigtignok blive en svær tur at komme","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"der helt over, men derfor gik også Johannes og rejsekammeraten ind i værtshuset,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"for at hvile sig godt og samle kræfter til marchen i morgen.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Nede i den store skænkestue i værtshuset var så mange mennesker samlet, for der","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var en mand, som gjorde dukkekomedie; han havde just stillet sit lille teater","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"op, og folk sad rundt omkring for at se den komedie, men allerforrest havde en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gammel tyk slagter taget plads, og det den allerbedste; hans store bulbider, uh,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"den så så glubsk ud! sad ved siden af ham og gjorde øjne, ligesom alle de andre.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Nu begyndte komedien, og det var en pæn komedie med en konge og en dronning,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de sad på den dejligste trone, havde guldkroner på hovedet og lange slæb på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kjolerne, for det havde de råd til. De nydeligste trædukker med glasøjne og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"store knebelsbarter stod ved alle døre, og lukkede op og i for at der kunne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"komme frisk luft i stuen! Det var just en nydelig komedie, og den var slet ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sørgelig, men lige i det dronningen rejste sig op og gik hen ad gulvet, så ja","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Gud må vide, hvad den store bulbider tænkte; men da den tykke slagter ikke holdt","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på ham, gjorde han et spring lige ind på teatret, tog dronningen midt i hendes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"tynde liv, så det sagde \"knik, knak!\" Det var ganske forskrækkeligt!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Den stakkels mand, som gjorde den hele komedie, blev så forskrækket og så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bedrøvet for sin dronning, for det var den allernydeligste dukke, han havde, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"nu havde den ækle bulbider bidt hovedet af hende; men da folk siden gik bort,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sagde den fremmede, han som var kommet med Johannes, at han nok skulle gøre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hende i stand; og så tog han sin krukke frem og smurte dukken med den salve,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han hjalp den stakkels gamle kone med, da hun havde brækket sit ben. Lige så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"snart dukken var smurt, blev den straks hel igen, ja den kunne endogså selv røre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"alle sine lemmer, man behøvede slet ikke at trække i snoren; dukken var som et","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"levende menneske, på det nær at den ikke kunne tale. Manden, som havde det lille","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dukketeater, blev så fornøjet, nu behøvede han slet ikke at holde på den dukke,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"den kunne jo danse af sig selv. Det var der ingen af de andre der kunne.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da det siden blev nat, og alle folk i værtshuset var gået i seng, var der en,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"der sukkede så forskrækkelig dybt, og blev så længe ved, så de alle sammen stod","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"op, for at se hvem det kunne være. Manden, der havde gjort komedien, gik hen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til sit lille teater, for det var der inde, at nogen sukkede. Alle trædukkerne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lå imellem hinanden, kongen og alle drabanterne, og det var dem, som sukkede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så ynkeligt og stirrede med deres store glasøjne, for de ville så gerne blive","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"smurt lidt ligesom dronningen, at de også kunne komme til at røre sig af sig","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"selv. Dronningen lagde sig lige ned på sine knæ, og rakte sin dejlige guldkrone","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i vejret, mens hun bad; \"tag kun den, men smør min gemal og mine hoffolk!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"da kunne den stakkels mand, der ejede komedien og alle dukkerne, ikke lade","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"være at græde, for det gjorde ham virkelig så ondt for dem; han lovede straks","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rejsekammeraten, at han ville give ham alle de penge, han fik for sin komedie","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"næste aften, når han bare ville smøre fire, fem af hans pæneste dukker; men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rejsekammeraten sagde, at han forlangte slet ikke andet, end den store sabel,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han havde ved sin side, og da han fik den, smurte han seks dukker, der straks","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dansede og det var så nydeligt, at alle pigerne, de levende menneskepiger, som","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så derpå, gav sig til at danse med. Kusken og kokkepigen dansede, tjeneren og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"stuepigen, alle de fremmede, og ildskuffen og ildklemmen; men de to faldt om,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lige i det de gjorde de første spring, jo det var en lystig nat.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Næste morgen gik Johannes med sin rejsekammerat bort fra dem alle sammen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og opad de høje bjerge, og igennem de store granskove. De kom så højt op, at","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kirketårnene dybt under dem til sidst så ud som små røde bær, nede i alt det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"grønne, og de kunne se så langt bort, mange, mange mil, hvor de aldrig havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"været! så meget smukt af den dejlige verden havde Johannes aldrig før set på en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gang, og Solen skinnede så varmt fra den friske blå luft, han hørte også jægerne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"blæse på valdhorn inde mellem bjergene, så smukt og velsignet, at han fik vandet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i øjnene af glæde, og kunne ikke lade være at sige: \"Du gode Vorherre! jeg","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kunne kysse dig, fordi du er så god mod os alle sammen, og har givet os al den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dejlighed, der er i verden!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Rejsekammeraten stod også med foldede hænder, og så ud over skoven og byerne,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i det varme solskin. I det samme klang det forunderligt dejligt over deres","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hoveder, de så op i vejret: En stor hvid svane svævede i luften; den var så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"smuk, og sang, som de aldrig før havde hørt nogen fugl synge; men det blev","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"mere og mere svagt, den bøjede sit hoved og sank, ganske langsomt ned for deres","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fødder, hvor den lå død, den smukke fugl.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"To så dejlige vinger,\" sagde rejsekammeraten, \"så hvide og store, som de,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fuglen har, er penge værd, dem vil jeg tage med mig! kan du nu se, at det var","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"godt, jeg fik en sabel!\" og så huggede han med ét slag begge vingerne af den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"døde svane, dem ville han beholde.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"De rejste nu mange, mange mil frem over bjergene, til de til sidst foran dem","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så en stor stad, med over hundrede tårne, der skinnede som sølv i solskinnet;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"midt i byen var et prægtigt marmorslot, tækket med det røde guld, og her boede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kongen.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes og rejsekammeraten ville ikke straks gå ind i byen, men blev i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"værtshuset udenfor, at de kunne pynte sig, thi de ville se pæne ud, når de","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kom på gaden. Værten fortalte dem, at kongen var sådan en god mand, der aldrig","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gjorde noget menneske noget, hverken det ene eller det andet, men at hans","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"datter, ja Gud bevare os! det var en slem prinsesse. Dejlighed havde hun nok","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af, ingen kunne være så smuk og nydelig, som hun, men hvad hjalp det, hun var","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en slem, ond heks, der var skyld i, at så mange dejlige prinser havde mistet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"deres liv. Alle mennesker havde hun givet lov at fri til hende; enhver kunne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"komme, enten han var en prins, eller en stodder, det kunne være lige et og det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"samme; han skulle bare gætte tre ting, hun spurgte ham om, kunne han det, så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ville hun gifte sig med ham, og han skulle være konge over det hele land, når","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hendes fader døde; men kunne han ikke gætte de tre ting, så lod hun ham hænge","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"eller halshugge, så slem og ond var den dejlige prinsesse. Hendes fader, den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gamle konge, var bedrøvet derover, men han kunne ikke forbyde hende, at være","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så ond, for han havde engang sagt, han ville aldrig have det mindste at gøre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med hendes kærester, hun kunne selv gøre, ligesom hun ville. Hver en gang der","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kom en prins og skulle gætte, for at få prinsessen, så kunne han ikke komme ud","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af det, og så blev han hængt eller halshugget; de havde jo advaret ham i tide,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han kunne lade være at fri. Den gamle konge var så bedrøvet over al den sorg og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"elendighed, at han en hel dag om året lå på knæ, med alle sine soldater, og bad,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at prinsessen måtte blive god, men det ville hun slet ikke. De gamle koner, som","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"drak brændevin, farvede det ganske sort, før de drak det, således sørgede de, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"mere kunne de ikke gøre.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Den hæslige prinsesse!\" sagde Johannes, \"hun skulle virkelig have ris, det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kunne hun have godt af. Bare jeg var den gamle konge, hun skulle nok komme til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at spytte røde grise!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"I det samme hørte de folk udenfor råbe hurra! Prinsessen kom forbi, og hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var virkelig så dejlig, at alle folk glemte, hvor ond hun var, derfor råbte","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de hurra. Tolv dejlige jomfruer, alle sammen i hvide silkekjoler, og med en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"guldtulipan i hånden, red på kulsorte heste, ved siden af hende; prinsessen selv","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"havde en kridhvid hest, pyntet med diamanter og rubiner, hendes ridedragt var af","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det pure guld, og pisken, hun havde i hånden, så ud, som den var en solstråle;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"guldkronen på hovedet var ligesom små stjerner oppe fra himlen, og kåben","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var syet af over tusinde dejlige sommerfuglevinger; alligevel var hun meget","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"smukkere, end alle hendes klæder.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da Johannes fik hende at se, blev han så rød i sit ansigt, som et dryppende","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"blod, og han kunne knap sige et eneste ord; prinsessen så jo ganske ud, som den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dejlige pige med guldkrone på, han havde drømt om den nat, hans fader var død.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Han fandt hende så smuk, og kunne ikke lade være at holde så meget af hende.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det var bestemt ikke sandt, sagde han, at hun kunne være en ond heks, der lod","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"folk hænge eller halshugge, når de ikke kunne gætte, hvad hun forlangte af dem.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Enhver har jo lov at fri til hende, endogså den fattigste stodder, jeg vil","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"virkelig gå op på slottet! for jeg kan ikke lade være!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"De sagde alle sammen, at det skulle han ikke gøre, det ville bestemt gå ham,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ligesom alle de andre. Rejsekammeraten rådede ham også derfra, men Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"mente, det gik nok godt, børstede sine sko og sin kjole, vaskede ansigt og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hænder, kæmmede sit smukke, gule hår, og gik så ganske alene ind til byen, og op","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på slottet.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Kom ind!\" sagde den gamle konge, da Johannes bankede på døren. Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lukkede op, og den gamle konge, i slåbrok og broderede tøfler, kom ham i møde,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"guldkronen havde han på hovedet, sceptret i den ene hånd og guldæblet i den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"anden. \"Bi lidt!\" sagde han, og fik æblet op under armen, for at kunne række","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes hånden. Men så snart han fik at høre, det var en frier, begyndte han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"således at græde, at både scepter og æble faldt på gulvet, og han måtte tørre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"øjnene i sin slåbrok. Den stakkels gamle konge!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Lad være!\" sagde han, \"det går dig galt, ligesom alle de andre. Nu skal du bare","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"se!\" så førte han Johannes ud i prinsessens lysthave, der så forskrækkeligt ud!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Oppe i hvert træ hang tre, fire kongesønner, der havde friet til prinsessen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men ikke kunne gætte de ting, hun havde sagt dem. Hver gang det blæste, ranglede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"alle knoklerne, så de små fugle blev forskrækket, og turde aldrig komme ind i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"den have; alle blomsterne var bundet op med menneskeben, og i urtepotterne stod","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"dødningehoveder og grinte. Det var rigtignok en have for en prinsesse","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Her kan du se!\" sagde den gamle konge, \"det vil gå dig, ligesom alle de andre,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"du her ser, lad derfor hellere være; du gør mig virkelig ulykkelig, for jeg","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"tager mig det så nær!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes kyssede den gode gamle konge på hånden, og sagde, det gik nok godt, for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han holdt så meget af den dejlige prinsesse.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"I det samme kom prinsessen selv, med alle sine damer, ridende ind i slotsgården,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de gik derfor ud til hende, og sagde god dag. Hun var nydelig, rakte Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hånden, og han holdt endnu meget mere af hende end før, hun kunne bestemt ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"være en slem ond heks, som alle folk sagde om hende. De gik op i salen, og de","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"små pager præsenterede syltetøj og pebernødder for dem, men den gamle konge var","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så bedrøvet, han kunne slet ikke spise noget, og pebernødderne var ham også for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hårde.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det blev nu bestemt, at Johannes skulle komme igen op på slottet næste morgen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"da ville dommerne og hele rådet være forsamlet, og høre, hvorledes han kom ud","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af det med at gætte. Kom han godt ud af det, så skulle han endnu komme to gange","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til, men der var endnu aldrig nogen, som havde gættet den første gang, og så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"måtte de miste livet.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes var slet ikke bedrøvet for, hvorledes det ville gå ham, han var just","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fornøjet, tænkte kun på den dejlige prinsesse, og troede ganske vist, at den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gode Gud nok hjalp ham, men hvorledes, det vidste han slet ikke, og ville","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"heller ikke tænke derpå. Han dansede hen ad landevejen, da han gik tilbage til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"værtshuset, hvor rejsekammeraten ventede på ham.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes kunne ikke blive færdig med at fortælle, hvor nydelig prinsessen havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"været imod ham, og hvor dejlig hun var; han længtes allerede så meget efter den","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"næste dag, han skulle derind på slottet, og forsøge sin lykke med at gætte.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Men rejsekammeraten rystede på hovedet, og var ganske bedrøvet. \"Jeg holder så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"meget af dig!\" sagde han, \"vi kunne endnu have været længe sammen, og nu skal","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"jeg allerede miste dig! du stakkels, kære Johannes, jeg kunne gerne græde, men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"jeg vil ikke forstyrre din glæde den sidste aften måske, vi er sammen. Vi vil","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"være lystige, rigtig lystige; i morgen, når du er borte, har jeg lov til at","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"græde!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Alle folk inde i byen havde straks fået at vide, at der var kommet en ny frier","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til prinsessen, og der var derfor en stor bedrøvelse. Komediehuset blev lukket,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"alle kagekonerne bandt sort flor om deres sukkergrise, kongen og præsterne lå","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på knæ i kirken, der var sådan en bedrøvelse, for det kunne jo ikke gå Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bedre, end det var gået alle de andre friere.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Ud på aftnen lavede rejsekammeraten en stor bolle punch, og sagde til Johannes,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at nu skulle de være rigtig lystige, og drikke prinsessens skål. Men da Johannes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"havde drukket to glas, blev han så søvnig, det var ham ikke muligt at holde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"øjnene oppe, han måtte falde i søvn. Rejsekammeraten løftede ham ganske sagte","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"op fra stolen, og lagde ham hen i sengen, og da det så blev mørk nat, tog han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de to store vinger, han havde hugget af svanen, bandt dem fast på sine skuldre,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det største ris, han havde fået af den gamle kone, der faldt og brækkede benene,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"stak han i sin lomme, lukkede vinduet op, og fløj så ind over byen, lige hen til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"slottet, hvor han satte sig i en krog, oppe under det vindue, der gik ind til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessens sovekammer.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det var ganske stille i hele byen; nu slog klokken tre kvarter til tolv, vinduet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gik op, og prinsessen fløj i en stor hvid kåbe og med lange sorte vinger,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hen over byen, ud til et stort bjerg; men rejsekammeraten gjorde sig usynlig,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"således at hun slet ikke kunne se ham, fløj bagefter, og piskede på prinsessen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med sit ris, så at der ordentlig kom blod, hvor han slog. Uh, det var en fart","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"helt igennem luften, vinden tog i hendes kåbe, der bredte sig ud til alle sider,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ligesom et stort skibssejl, og Månen skinnede igennem den.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Hvor det hagler! hvor det hagler!\" sagde prinsessen ved hvert slag, hun fik","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af riset, og det kunne hun have godt af. Endelig kom hun da ud til bjerget og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bankede på. Det rullede ligesom torden, idet bjerget åbnede sig, og prinsessen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gik der ind, rejsekammeraten fulgte med, for slet ingen kunne se ham, han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var usynlig. De gik igennem en stor, lang gang, hvor væggene gnistrede ganske","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"forunderligt, det var over tusinde gloende edderkopper, der løb op og ned","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af muren, og lyste ligesom ild. Nu kom de i en stor sal, bygget af sølv og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"guld, blomster, så store som solsikker, røde og blå, skinnede fra væggene;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men ingen kunne plukke de blomster, for stilken var fæle, giftige slanger,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og blomsterne var ild, der stod dem ud af munden. Hele loftet var besat med","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"skinnende sankthansorme og himmelblå flagermus, der slog med de tynde vinger,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det så ganske forunderligt ud. Midt på gulvet var en trone, den blev båret af","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fire hestebenrade, der havde seletøj af de røde ildedderkopper, tronen selv","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var af mælkehvidt glas, og puderne til at sidde på var små sorte mus, der bed","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hinanden i halen. Oven over den var et tag af rosenrødt spindelvæv, besat med de","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"nydeligste små grønne fluer, der skinnede som ædelstene. Midt på tronen sad en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gammel trold, med krone på det stygge hoved, og et scepter i hånden. Han kyssede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen på hendes pande, lod hende sidde ved siden af sig på den kostbare","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"trone, og nu begyndte musikken. Store, sorte græshopper spillede på mundharpe,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og uglen slog sig selv på maven, for den havde ingen tromme. Det var en løjerlig","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"koncert. Små sorte nisser, med en lygtemand på huen, dansede rundt i salen.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Ingen kunne se rejsekammeraten, han havde stillet sig lige bag ved tronen, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hørte og så alle ting. Hoffolkene, som nu også kom ind, var så pæne og fornemme,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"men den, der rigtigt kunne se, mærkede nok, hvorledes de havde det. Det var ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"andet, end kosteskafter med kålhoveder på, som trolden havde hekset liv i, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"givet de broderede klæder. Men det kunne jo også være det samme, de brugtes kun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til stads.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da der nu var danset noget, fortalte prinsessen til trolden, at hun havde fået","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"en ny frier, og spurgte derfor, hvad hun vel skulle tænke på at spørge ham om","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"næste morgen, når han kom op på slottet.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Hør!\" sagde trolden, \"nu skal jeg sige dig noget! Du skal tage noget meget let,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"for så falder han slet ikke på det. Tænk du på din ene sko. Det gætter han ikke.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Lad så hovedet hugge af ham, men glem ikke, når du i morgen nat kommer herud","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"igen til mig, at bringe mig hans øjne, for dem vil jeg spise!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Prinsessen nejede ganske dybt, og sagde, hun skulle ikke glemme øjnene. Trolden","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lukkede nu bjerget op, og hun fløj hjem igen, men rejsekammeraten fulgte med, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"pryglede hende så stærkt med riset, at hun sukkede ganske dybt over det stærke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"haglvejr, og skyndte sig alt hvad hun kunne, med at komme igennem vinduet ind i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sit sovekammer; men rejsekammeraten fløj tilbage til kroen, hvor Johannes endnu","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sov, løste sine vinger af, og lagde sig så også på sengen, for han kunne sagtens","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"være træt.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det var ganske tidligt på morgnen, da Johannes vågnede, rejsekammeraten stod","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"også op, og fortalte, at han i nat havde drømt en meget underlig drøm om","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen og hendes sko, og bad ham derfor endelig spørge, om prinsessen ikke","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"skulle have tænkt på sin sko! For det var jo det, han havde hørt af trolden inde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"i bjerget, men han ville ikke fortælle Johannes noget derom, bad ham bare at","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"spørge, om hun havde tænkt på sin sko.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Jeg kan lige så godt spørge om det ene, som om det andet,\" sagde Johannes,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"måske kan det være ganske rigtigt, hvad du har drømt, for jeg tror nu alle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"tider, Vorherre hjælper mig nok! Men jeg vil dog sige dig farvel, for gætter jeg","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"galt, får jeg dig aldrig mere at se!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Så kyssede de hinanden, og Johannes gik ind til byen og op på slottet. Hele","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"salen var ganske fyldt med mennesker, dommerne sad i deres lænestole, og havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"edderdunsdyner under hovedet, for de havde så meget at tænke på. Den gamle konge","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"stod op og tørrede sine øjne i et hvidt lommetørklæde. Nu trådte prinsessen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ind, hun var endnu meget dejligere, end i går, og hilste så kærligt til dem alle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sammen, men Johannes gav hun hånden, og sagde: \"God morgen, du!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Nu skulle Johannes til at gætte, hvad hun havde tænkt på. Gud hvor hun så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"venligt på ham, men lige idet hun hørte ham sige det ene ord: sko, blev hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kridhvid i ansigtet, og rystede over sin hele krop, men det kunne ikke hjælpe","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hende noget, for han havde gættet rigtigt!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Hille den! hvor den gamle konge blev glad; han slog en kolbøtte, så det stod","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"efter, og alle folk klappede i hænderne for ham og for Johannes, der nu havde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gættet rigtigt den første gang.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Rejsekammeraten blev også fornøjet, da han fik at vide, hvor godt det var gået","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"af; men Johannes lukkede sine hænder sammen og takkede den gode Gud, der vistnok","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ville hjælpe ham igen de to andre gange. Næste dag skulle der allerede gættes","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"igen.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Aftnen gik ligesom den i går. Da Johannes sov, fløj rejsekammeraten efter","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen ud til bjerget, og pryglede hende endnu stærkere, end forrige gang,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"for nu havde han taget to ris; ingen fik ham at se, og han hørte alle ting.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Prinsessen ville tænke på sin handske, og det fortalte han til Johannes, ligesom","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"om det var en drøm; Johannes kunne da nok gætte rigtigt, og der blev sådan en","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"glæde på slottet. Hele hoffet slog kolbøtter, ligesom de havde set kongen gøre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"den første gang; men prinsessen lå på sofaen og ville ikke sige et eneste ord.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Nu kom det an på, om Johannes kunne gætte den tredje gang. Gik det godt, skulle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"han jo have den dejlige prinsesse, og arve det hele kongerige, når den gamle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"konge døde; gættede han galt, så skulle han miste sit liv, og trolden ville","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"spise hans smukke blå øjne.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Aftnen i forvejen gik Johannes tidlig i seng, læste sin aftenbøn, og sov så","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ganske roligt; men rejsekammeraten spændte vingerne på sin ryg, bandt sablen ved","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sin side og tog alle tre ris med sig, og fløj så til slottet.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Det var ganske bælgmørk nat, det stormede så tagstenene fløj af husene, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"træerne inde i haven, hvor benradene hang, svajede ligesom siv, når det blæste;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det lynede hvert øjeblik, og tordenen rullede ligesom om det kun var et eneste","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"skrald, der varede hele natten. Nu slog vinduet op, og prinsessen fløj ud; hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"var så bleg, som en død, men hun lo af det onde vejr, syntes det var ikke stærkt","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"nok, hendes hvide kåbe hvirvlede rundt i luften, ligesom et stort skibssejl, men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rejsekammeraten piskede hende sådan med sine tre ris, så blodet dryppede ned på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"jorden, og hun til sidst næppe kunne flyve længere. Endelig kom hun da ud til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bjerget.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Det hagler og stormer,\" sagde hun; \"aldrig har jeg været ude i sådant et vejr.\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Man kan også få for meget af det gode,\" sagde trolden. Nu fortalte hun ham, at","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes også havde gættet rigtigt anden gang; gjorde han nu det samme i morgen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"da havde han vundet, og hun kunne aldrig mere komme ud til bjerget, skulle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"aldrig kunne gøre sådanne troldkunster, som før; derfor var hun ganske bedrøvet.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Han skal ikke kunne gætte!\" sagde trolden, \"jeg skal nok finde på noget, han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"aldrig har tænkt på! eller også må han være en større troldmand, end jeg. Men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"nu vil vi være lystige!\" og så tog han prinsessen i begge hænder og de dansede","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rundt med alle de små nisser og lygtemænd, der var i stuen; de røde edderkopper","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"sprang lige så lystigt op og ned af væggen, det så ud som ildblomsterne","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"gnistrede. Uglen slog på tromme, fårekyllingerne peb og de sorte græshopper","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"blæste på mundharpe. Det var et lystigt bal!","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Da de nu havde danset længe nok, måtte prinsessen hjem, for ellers kunne hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"blive savnet på slottet; trolden sagde, han nok ville følge hende, så var de dog","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så længe sammen endnu.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"De fløj da af sted i det onde vejr, og rejsekammeraten sled sine tre ris op på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"deres rygstykker; aldrig havde trolden været ude i sådan et haglvejr. Uden for","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"slottet sagde han farvel til prinsessen, og hviskede i det samme til hende:","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Tænk på mit hoved,\" men rejsekammeraten hørte det nok, og lige i det øjeblik","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen smuttede igennem vinduet ind i sit sovekammer, og trolden ville","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"vende om igen, greb han ham i hans lange sorte skæg, og huggede med sablen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hans ækle troldhoved af lige ved skuldrene, så trolden ikke engang fik det selv","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"at se; kroppen kastede han ud i søen til fiskene, men hovedet dykkede han kun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ned i vandet, og bandt det så ind i sit silkelommetørklæde, tog det med hjem i","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"værtshuset, og lagde sig så til at sove.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Næste morgen gav han Johannes lommetørklædet, men sagde, han ikke måtte løse det","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"op, før prinsessen spurgte, hvad det var, hun havde tænkt på.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Der var så mange mennesker i den store sal på slottet, at de stod op på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hinanden, ligesom radiser, der er bundet i et knippe. Rådet sad i deres stole","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med de bløde hovedpuder, og den gamle konge havde nye klæder på, guldkronen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og scepteret var poleret, det så ganske nydeligt ud; men prinsessen var ganske","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bleg, og havde en kulsort kjole på, ligesom hun skulle til begravelse.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Hvad har jeg tænkt på?\" sagde hun til Johannes, og straks løste han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"lommetørklædet op, og blev selv ganske forskrækket, da han så det fæle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"troldhoved. Det gøs i alle mennesker, for det var forskrækkeligt at se, men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen sad ligesom et stenbillede, og kunne ikke sige et eneste ord;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"til sidst rejste hun sig op, og gav Johannes hånden, for han havde jo gættet","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rigtigt; hun så hverken på den ene eller den anden, men sukkede ganske dybt: \"Nu","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"er du min herre! I aften vil vi holde bryllup!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Det kan jeg lide!\" sagde den gamle konge, \"således skal vi have det!\" Alle","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"folk råbte hurra, vagtparaden gjorde musik i gaderne, klokkerne ringede, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kagekonerne tog det sorte flor af deres sukkergrise, for nu var der glæde. Tre","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hele stegte okser, fyldte med ænder og høns, blev sat midt på torvet, enhver","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kunne der skære sig et stykke; i vandspringene sprang den dejligste vin, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"købte man en skillingskringle hos bageren, fik man seks store boller i tilgift,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"og det boller med rosiner i.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Om aftnen var hele byen illumineret, og soldaterne skød med kanoner, og drengene","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med knaldperler, og der blev spist og drukket, klinket og sprunget oppe på","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"slottet, alle de fornemme herrer og de dejlige frøkner dansede med hinanden; man","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kunne langt borte høre, hvor de sang:","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"\"Her er så mange smukke piger,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"som vil ha' dem en svingom,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"de begærer tamburmarchen,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"smukke pige, vend dig om.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Danser og tramper,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"så skosålerne faldera!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Men prinsessen var jo en heks endnu, og holdt slet ikke noget af Johannes;","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"det huskede rejsekammeraten på, og derfor gav han Johannes tre fjer af","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"svanevingerne, og en lille flaske med nogle dråber i, sagde til ham, at han","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"skulle lade sætte ved brudesengen et stort kar, fyldt med vand, og når da","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"prinsessen ville stige op i sengen, skulle han give hende et lille stød så hun","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"faldt ned i vandet, hvor han skulle dykke hende tre gange, efter først at have","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"kastet fjerene og dråberne deri, så ville hun blive fri for sin trolddom, og","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"komme til at holde så meget af ham.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Johannes gjorde alt, hvad rejsekammeraten havde rådet ham; prinsessen skreg","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ganske højt, idet han dykkede hende ned under vandet, og sprællede ham under","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hænderne, som en stor, kulsort svane, med gnistrende øjne; da hun anden gang kom","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"op over vandet igen, var svanen hvid, på en eneste sort ring nær, den havde om","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"halsen. Johannes bad fromt til Vorherre, og lod vandet tredje gang spille hen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"over fuglen, og i samme øjeblik forvandledes den til den dejligste prinsesse.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Hun var endnu smukkere end før, og takkede ham med tårer i sine dejlige øjne,","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"fordi han havde hævet hendes fortryllelse. Næste morgen kom den gamle konge","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"med hele sin hofstat, og der var en gratuleren til langt op på dagen; til","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"allersidst kom da rejsekammeraten, han havde sin stok i hånden og ranslen","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"på nakken. Johannes kyssede ham så mange gange, sagde, han måtte ikke rejse","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"bort, han skulle blive hos ham, thi han var jo skyld i hele hans lykke. Men","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"rejsekammeraten rystede med hovedet, og sagde så mildt og venligt: \"Nej, nu er","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"min tid omme. Jeg har kun betalt min gæld. Kan du huske den døde mand, de onde","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"mennesker ville gøre fortræd. Du gav alt, hvad du ejede, for at han kunne have","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"ro i sin grav. Den døde er jeg!\"","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"I det samme var han borte.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Brylluppet varede nu en hel måned, Johannes og prinsessen holdt så meget af","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hinanden, og den gamle konge levede mange fornøjede dage og lod deres små bitte","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"børn ride ranke på sit knæ og lege med sit scepter; men Johannes var konge over","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"hele riget.","book":"Rejsekammeraten"}
{"text":"Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"når, mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden, for at række fra bunden op","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over vandet. Dernede bor havfolkene.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu må man slet ikke tro, at der kun er den nøgne hvide sandbund; nej, der","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vokser de forunderligste træer og planter, som er så smidige i stilk og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blade, at de ved den mindste bevægelse af vandet rører sig, ligesom om de var","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"levende. Alle fiskene, små og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fuglene i luften. På det allerdybeste sted ligger havkongens slot, murene er","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"af koraller og de lange spidse vinduer af det allerklareste rav, men taget er","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være stor stads i en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dronnings krone.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Havkongen dernede havde i mange år været enkemand, men hans gamle moder holdt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hus for ham, hun var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tolv østers på halen, de andre fornemme måtte kun bære seks. Ellers fortjente","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun megen ros, især fordi hun holdt så meget af de små havprinsesser, hendes","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sønnedøtre. De var 6 dejlige børn, men den yngste var den smukkeste af dem alle","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sammen, hendes hud var så klar og skær som et rosenblad, hendes øjne så blå, som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den dybeste sø, men ligesom alle de andre havde hun ingen fødder, kroppen endte","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i en fiskehale.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hele den lange dag kunne de lege nede i slottet, i de store sale, hvor levende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blomster voksede ud af væggene. De store ravvinduer blev lukket op, og så","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"svømmede fiskene ind til dem, ligesom hos os svalerne flyver ind, når vi lukker","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"op, men fiskene svømmede lige hen til de små prinsesser, spiste af deres hånd og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lod sig klappe.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Uden for slottet var en stor have med ildrøde og mørkeblå træer, frugterne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"strålede som guld, og blomsterne som en brændende ild, i det de altid bevægede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stilk og blade. Jorden selv var det fineste sand, men blåt, som svovllue. Over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det hele dernede lå et forunderligt blåt skær, man skulle snarere tro, at man","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stod højt oppe i luften og kun så himmel over og under sig, end at man var på","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havets bund. I blikstille kunne man øjne solen, den syntes en purpurblomst, fra","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvis bæger det hele lys udstrømmede.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hver af de små prinsesser havde sin lille plet i haven, hvor hun kunne grave og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"plante, som hun selv ville; én gav sin blomsterplet skikkelse af en hvalfisk, en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"anden syntes bedre om, at hendes lignede en lille havfrue, men den yngste gjorde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sin ganske rund ligesom solen, og havde kun blomster, der skinnede røde som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den. Hun var et underligt barn, stille og eftertænksom, og når de andre søstre","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"pyntede op med de forunderligste ting de havde fået fra strandede skibe, ville","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun kun, foruden de rosenrøde blomster, som lignede solen der højt oppe, have en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"smuk marmorstøtte, en dejlig dreng var det, hugget ud af den hvide, klare sten","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og ved stranding kommet ned på havbunden. Hun plantede ved støtten en rosenrød","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"grædepil, den voksede herligt, og hang med sine friske grene ud over den, ned","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"mod den blå sandbund, hvor skyggen viste sig violet og var i bevægelse, ligesom","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"grenene; det så ud, som om top og rødder legede at kysse hinanden.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Ingen glæde var hende større, end at høre om menneskeverdenen der ovenfor; den","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gamle bedstemoder måtte fortælle alt det hun vidste om skibe og byer, mennesker","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og dyr, især syntes det hende forunderligt dejligt, at oppe på jorden duftede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blomsterne, det gjorde ikke de på havets bund, og at skovene var grønne og de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fisk, som der sås mellem grenene, kunne synge så højt og dejligt, så det var en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lyst; det var de små fugle, som bedstemoderen kaldte fisk, for ellers kunne de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ikke forstå hende, da de ikke havde set en fugl.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Når I fylder eders 15 år,\" sagde bedstemoderen, \"så skal I få lov til at dykke","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"op af havet, sidde i måneskin på klipperne og se de store skibe, som sejler","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forbi, skove og byer skal I se!\" I året, som kom, var den ene af søstrene 15 år,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men de andre, ja den ene var et år yngre end den anden, den yngste af dem havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"altså endnu hele fem år før hun turde komme op fra havets bund og se, hvorledes","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det så ud hos os. Men den ene lovede den anden at fortælle, hvad hun havde set","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og fundet dejligst den første dag; thi deres bedstemoder fortalte dem ikke nok,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der var så meget de måtte have besked om.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Ingen var så længselsfuld, som den yngste, just hun, som havde længst tid at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vente og som var så stille og tankefuld. Mangen nat stod hun ved det åbne vindue","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og så op igennem det mørkeblå vand, hvor fiskene slog med deres finner og hale.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Måne og stjerner kunne hun se, rigtignok skinnede de ganske blege, men gennem","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vandet så de meget større ud end for vore øjne; gled der da ligesom en sort sky","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hen under dem, da vidste hun, at det enten var en hvalfisk, som svømmede over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hende, eller også et skib med mange mennesker; de tænkte vist ikke på, at en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dejlig lille havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide hænder op imod kølen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu var da den ældste prinsesse 15 år og turde stige op over havfladen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Da hun kom tilbage, havde hun hundrede ting at fortælle, men det dejligste,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sagde hun, var at ligge i måneskin på en sandbanke i den rolige sø, og se tæt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ved kysten den store stad, hvor lysene blinkede, ligesom hundrede stjerner, høre","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"musikken og den larm og støj af vogne og mennesker, se de mange kirketårne og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"spir, og høre hvor klokkerne ringede; just fordi hun ikke kunne komme derop,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"længtes hun allermest efter alt dette.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Oh! hvor hørte ikke den yngste søster efter, og når hun siden om aftnen stod ved","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det åbne vindue og så op igennem det mørkeblå vand, tænkte hun på den store stad","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med al den larm og støj, og da syntes hun at kunne høre kirkeklokkerne ringe ned","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til sig.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Året efter fik den anden søster lov til at stige op gennem vandet og svømme","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvorhen hun ville. Hun dykkede op, just i det solen gik ned, og det syn fandt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun var det dejligste. Hele himlen havde set ud som guld, sagde hun, og skyerne,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ja, deres dejlighed kunne hun ikke nok beskrive! røde og violette havde de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sejlet hen over hende, men langt hurtigere, end de, fløj, som et langt hvidt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"slør, en flok af vilde svaner hen over vandet hvor solen stod; hun svømmede hen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"imod den, men den sank og rosenskæret slukkedes på havfladen og skyerne.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Året efter kom den tredje søster derop, hun var den dristigste af dem alle,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"derfor svømmede hun op ad en bred flod, der løb ud i havet. Dejlige grønne høje","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med vinranker så hun, slotte og gårde tittede frem mellem prægtige skove; hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hørte, hvor alle fuglene sang og solen skinnede så varmt, at hun tit måtte dykke","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"under vandet, for at køle sit brændende ansigt. I en lille bugt traf hun en hel","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"flok små menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i vandet, hun ville lege","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med dem, men de løb forskrækkede deres vej, og der kom et lille sort dyr, det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"var en hund, men hun havde aldrig før set en hund, den gøede så forskrækkeligt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"af hende, at hun blev angst og søgte ud i den åbne sø, men aldrig kunne hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"glemme de prægtige skove, de grønne høje og de nydelige børn, som kunne svømme","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på vandet, skønt de ingen fiskehale havde.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Den fjerde søster var ikke så dristig, hun blev midt ude på det vilde hav, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fortalte, at der var just det dejligste; man så mange mile bort rundt omkring","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sig, og himlen ovenover stod ligesom en stor glasklokke. Skibe havde hun set,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men langt borte, de så ud som strandmåger, de morsomme delfiner havde slået","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kolbøtter, og de store hvalfisk havde sprøjtet vand op af deres næsebor, så at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det havde set ud, som hundrede vandspring rundt om.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu kom turen til den femte søster; hendes fødselsdag var just om vinteren og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"derfor så hun, hvad de andre ikke havde set første gang. Søen tog sig ganske","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"grøn ud og rundt om svømmede der store isbjerge, hvert så ud som en perle,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sagde hun, og var dog langt større end de kirketårne, menneskene byggede. I","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"de forunderligste skikkelser viste de sig og glimrede som diamanter. Hun havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sat sig på et af de største og alle sejlere krydsede forskrækkede uden om, hvor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun sad og lod blæsten flyve med sit lange hår; men ud på aftnen blev himlen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"overtrukket med skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte sø løftede de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"store isblokke højt op og lod dem skinne ved de røde lyn. På alle skibe tog man","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sejlene ind, der var en angst og gru, men hun sad rolig på sit svømmende isbjerg","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og så den blå lynstråle slå i siksak ned i den skinnende sø.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Den første gang en af søstrene kom over vandet, var enhver altid henrykt over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det nye og smukke hun så, men da de nu, som voksne piger, havde lov at stige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"derop når de ville, blev det dem ligegyldigt, de længtes igen efter hjemmet, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"efter en måneds forløb sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"var man så rart hjemme.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Mangen aftenstund tog de fem søstre hinanden i armene og steg i række op over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, end noget menneske, og når det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"da trak op til en storm, så de kunne tro, at skibe måtte forlise, svømmede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"de foran skibene og sang så dejligt, om hvor smukt der var på havets bund,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og bad søfolkene, ikke være bange for at komme derned; men disse kunne ikke","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forstå ordene, de troede, at det var stormen, og de fik heller ikke dejligheden","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dernede at se, thi når skibet sank, druknede menneskene, og kom kun som døde til","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havkongens slot.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Når søstrene således om aftnen, arm i arm, steg højt op gennem havet, da stod","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den lille søster ganske alene tilbage og så efter dem, og det var som om hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skulle græde, men havfruen har ingen tårer, og så lider hun meget mere.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Ak, var jeg dog 15 år!\" sagde hun, \"jeg ved, at jeg ret vil komme til at holde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"af den verden der ovenfor og af menneskene, som bygger og bor deroppe!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Endelig var hun da de 15 år.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Se nu har vi dig fra hånden,\" sagde hendes bedstemoder, den gamle enkedronning.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Kom nu, lad mig pynte dig, ligesom dine andre søstre!\" og hun satte hende en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"krans af hvide liljer på håret, men hvert blad i blomsten var det halve af en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"perle; og den gamle lod 8 store østers klemme sig fast ved prinsessens hale, for","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at vise hendes høje stand.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Det gør så ondt!\" sagde den lille havfrue.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Ja man må lide noget for stadsen!\" sagde den gamle.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Oh! hun ville så gerne have rystet hele denne pragt af sig og lagt den tunge","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"krans; hendes røde blomster i haven klædte hende meget bedre, men hun turde nu","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ikke gøre det om. \"Farvel\" sagde hun og steg så let og klar, som en boble, op","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gennem vandet.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Solen var lige gået ned, idet hun løftede sit hoved op over havet, men alle","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skyerne skinnede endnu som roser og guld, og midt i den blegrøde luft strålede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"aftenstjernen så klart og dejligt, luften var mild og frisk og havet blikstille.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Der lå et stort skib med tre master, et eneste sejl var kun oppe, thi ikke en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vind rørte sig og rundt om i tovværket og på stængerne sad matroser. Der var","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter;","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"de så ud, som om alle nationers flag vajede i luften. Den lille havfrue svømmede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lige hen til kahytsvinduet, og hver gang vandet løftede hende i vejret, kunne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun se ind af de spejlklare ruder, hvor så mange pyntede mennesker stod, men","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den smukkeste var dog den unge prins med de store sorte øjne, han var vist","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ikke meget over 16 år, det var hans fødselsdag, og derfor skete al denne stads.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Matroserne dansede på dækket, og da den unge prins trådte derud, steg over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hundrede raketter op i luften, de lyste, som den klare dag, så den lille havfrue","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blev ganske forskrækket og dukkede ned under vandet, men hun stak snart hovedet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"igen op, og da var det ligesom om alle himlens stjerner faldt ned til hende.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Aldrig havde hun set sådanne ildkunster. Store sole snurrede rundt, prægtige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ildfisk svingede sig i den blå luft, og alting skinnede tilbage fra den klare,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stille sø. På skibet selv var så lyst, at man kunne se hvert lille tov, sagtens","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"menneskene. Oh hvor dog den unge prins var smuk, og han trykkede folkene i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hånden, lo og smilede, mens musikken klang i den dejlige nat.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Det blev silde, men den lille havfrue kunne ikke vende sine øjne bort fra","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skibet og fra den dejlige prins. De brogede lygter blev slukket, Raketterne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"steg ikke mere i vejret, der lød heller ingen flere kanonskud, men dybt nede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i havet summede og brummede det, hun sad i medens på vandet og gyngede op og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ned, så at hun kunne se ind i kahytten; men skibet tog stærkere fart, det ene","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sejl bredte sig ud efter det andet, nu gik bølgerne stærkere, store skyer trak","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"op, det lynede langt borte. Oh, det ville blive et skrækkeligt vejr! derfor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tog matroserne sejlene ind. Det store skib gyngede i flyvende fart på den vilde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sø, vandet rejste sig, ligesom store sorte bjerge, der ville vælte over masten,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men skibet dykkede, som en svane, ned imellem de høje bølger og lod sig igen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"løfte op på de tårnende vande. Det syntes den lille havfrue just var en morsom","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fart, men det syntes søfolkene ikke, skibet knagede og bragede, de tykke planker","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bugnede ved de stærke stød, søen gjorde ind mod skibet, Masten knækkede midt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over, ligesom den var et rør, og skibet slingrede på siden, mens vandet trængte","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ind i rummet. Nu så den lille havfrue, at de var i fare, hun måtte selv tage sig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i agt for bjælker og stumper af skibet, der drev på vandet. Ét øjeblik var det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så kullende mørkt, at hun ikke kunne øjne det mindste, men når det så lynede,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blev det igen så klart, at hun kendte dem alle på skibet; hver tumlede sig det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bedste han kunne; den unge prins søgte hun især efter, og hun så ham, da skibet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skiltes ad, synke ned i den dybe sø. Lige straks blev hun ganske fornøjet, for","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"nu kom han ned til hende, men så huskede hun, at menneskene ikke kan leve i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vandet, og at han ikke, uden som død, kunne komme ned til hendes faders slot.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nej dø, det måtte han ikke; derfor svømmede hun hen mellem bjælker og planker,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der drev på søen, glemte rent, at de kunne have knust hende, hun dykkede dybt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"under vandet og steg igen højt op imellem bølgerne, og kom så til sidst hen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til den unge prins, som næsten ikke kunne svømme længere i den stormende sø,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hans arme og ben begyndte at blive matte, de smukke øjne lukkede sig, han havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"måttet dø, var ikke den lille havfrue kommet til. Hun holdt hans hoved op over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vandet, og lod så bølgerne drive hende med ham, hvorhen de ville.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"I morgenstunden var det onde vejr forbi; af skibet var ikke en spån at se, solen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"steg så rød og skinnende op af vandet, det var ligesom om prinsens kinder fik","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"liv derved, men øjnene forblev lukkede; havfruen kyssede hans høje smukke pande","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og strøg hans våde hår tilbage; hun syntes, han lignede marmorstøtten nede i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes lille have, hun kyssede ham igen, og ønskede, at han dog måtte leve.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu så hun foran sig det faste land, høje blå bjerge, på hvis top den hvide sne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skinnede, som var det svaner, der lå; nede ved kysten var dejlige grønne skove,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og foran lå en kirke eller et kloster, det vidste hun ikke ret, men en bygning","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"var det. Citron- og appelsintræer voksede der i haven, og foran porten stod høje","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"palmetræer. Søen gjorde her en lille bugt, der var blikstille, men meget dybt,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lige hen til klippen, hvor det hvide fine sand var skyllet op, her svømmede hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hen med den smukke prins, lagde ham i sandet, men sørgede især for, at hovedet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lå højt i det varme solskin.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu ringede klokkerne i den store hvide bygning, og der kom mange unge piger","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gennem haven. Da svømmede den lille havfrue længere ud bag nogle høje stene, som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ragede op af vandet, lagde søskum på sit hår og sit bryst, så at ingen kunne se","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes lille ansigt, og da passede hun på, hvem der kom til den stakkels prins.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Det varede ikke længe, før en ung pige kom derhen, hun syntes at blive ganske","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forskrækket, men kun et øjeblik, så hentede hun flere mennesker, og havfruen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så, at prinsen fik liv, og at han smilede til dem alle rundt omkring, men ud til","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hende smilede han ikke, han vidste jo ikke heller, at hun havde reddet ham, hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"følte sig så bedrøvet, og da han blev ført ind i den store bygning, dykkede hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sorrigfuld ned i vandet og søgte hjem til sin faders slot.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Altid havde hun været stille og tankefuld, men nu blev hun det meget mere.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Søstrene spurgte hende, hvad hun havde set den første gang deroppe, men hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fortalte ikke noget.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Mangen aften og morgen steg hun op der, hvor hun havde forladt prinsen. Hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så, hvor havens frugter modnedes og blev afplukket, hun så, hvor sneen smeltede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på de høje bjerge, men prinsen så hun ikke, og derfor vendte hun altid endnu","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"mere bedrøvet hjem. Der var det hendes eneste trøst, at sidde i sin lille have","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og slynge sine arme om den smukke marmorstøtte, som lignede prinsen, men sine","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blomster passede hun ikke, de voksede, som i et vildnis, ud over gangene og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"flettede deres lange stilke og blade ind i træernes grene, så der var ganske","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dunkelt.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Til sidst kunne hun ikke længere holde det ud, men sagde det til en af sine","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"søstre, og så fik straks alle de andre det at vide, men heller ingen flere,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"end de og et par andre havfruer, som ikke sagde det uden til deres nærmeste","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"veninder. En af dem vidste besked, hvem prinsen var, hun havde også set stadsen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på skibet, vidste, hvorfra han var, og hvor hans kongerige lå.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Kom lille søster!\" sagde de andre prinsesser, og med armene om hinandens","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skuldre steg de i en lang række op af havet foran, hvor de vidste prinsens slot","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lå.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Dette var opført af en lysegul glinsende stenart, med store marmortrapper, én","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gik lige ned i havet. Prægtige forgyldte kupler hævede sig over taget, og mellem","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"søjlerne, som gik rundt om hele bygningen, stod marmorbilleder, der så ud, som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"levende. Gennem det klare glas i de høje vinduer så man ind i de prægtigste","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var ophængte, og alle væggene","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"pyntede med store malerier, som det ret var en fornøjelse at se på. Midt i den","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"største sal plaskede et stort springvand, strålerne stod højt op mod glaskuplen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i loftet, hvorigennem solen skinnede på vandet og på de dejlige planter, der","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"voksede i det store bassin.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu vidste hun, hvor han boede, og der kom hun mangen aften og nat på vandet;","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun svømmede meget nærmere land, end nogen af de andre havde vovet, ja hun gik","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"helt op i den smalle kanal, under den prægtige marmoraltan, der kastede en lang","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skygge hen over vandet. Her sad hun og så på den unge prins, der troede, han var","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ganske ene i det klare måneskin.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hun så ham mangen aften sejle med musik i sin prægtige båd, hvor flagene vajede;","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun tittede frem mellem de grønne siv, og tog vinden i hendes lange sølvhvide","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"slør og nogen så det, tænkte de, det var en svane, som løftede vingerne.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hun hørte mangen nat, når fiskerne lå med blus på søen, at de fortalte så meget","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"godt om den unge prins, og det glædede hende, at hun havde frelst hans liv, da","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"han halvdød drev om på bølgerne, og hun tænkte på, hvor fast hans hoved havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvilet på hendes bryst, og hvor inderligt hun da kyssede ham; han vidste slet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"intet derom, kunne ikke engang drømme om hende.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Mere og mere kom hun til at holde af menneskene, mere og mere ønskede hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at kunne stige op imellem dem; deres verden syntes hun var langt større, end","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes; de kunne jo på skibe flyve hen over havet, stige på de høje bjerge højt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over skyerne, og landene, de ejede, strakte sig, med skove og marker, længere,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"end hun kunne øjne. Der var så meget hun gad vide, men søstrene vidste ikke at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"give svar på alt, derfor spurgte hun den gamle bedstemoder og hun kendte godt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til den højere verden, som hun meget rigtigt kaldte landene oven for havet.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Når menneskene ikke drukner,\" spurgte den lille havfrue, \"kan de da altid leve,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dør de ikke, som vi hernede på havet?\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Jo!\" sagde den gamle, \"de må også dø, og deres levetid er endogså kortere","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"end vor. Vi kan blive tre hundrede år, men når vi så hører op at være til her,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bliver vi kun skum på vandet, har ikke engang en grav hernede mellem vore kære.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Vi har ingen udødelig sjæl, vi får aldrig liv mere, vi er ligesom det grønne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"siv, er det engang skåret over, kan det ikke grønnes igen! Menneskene derimod","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"har en sjæl, som lever altid, lever, efter at legemet er blevet jord; den stiger","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"op igennem den klare luft, op til alle de skinnende stjerner! ligesom vi dykker","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"op af havet og ser menneskenes lande, således dykker de op til ubekendte dejlige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"steder, dem vi aldrig får at se.\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Hvorfor fik vi ingen udødelig sjæl?\" sagde den lille havfrue bedrøvet, \"jeg","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ville give alle mine tre hundrede år, jeg har at leve i, for blot én dag at være","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"et menneske og siden få del i den himmelske verden!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Det må du ikke gå og tænke på!\" sagde den gamle, \"vi har det meget lykkeligere","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og bedre, end menneskene deroppe!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Jeg skal altså dø og flyde som skum på søen, ikke høre bølgernes musik, se de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dejlige blomster og den røde sol! Kan jeg da slet intet gøre, for at vinde en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"evig sjæl!\" -","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Nej!\" sagde den gamle, \"kun når et menneske fik dig så kær, at du var ham mere,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"end fader og moder; når han med hele sin tanke og kærlighed hang ved dig, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lod præsten lægge sin højre hånd i din med løfte om troskab her og i al evighed,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"da flød hans sjæl over i dit legeme og du fik også del i menneskenes lykke.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Han gav dig sjæl og beholdt dog sin egen. Men det kan aldrig ske! Hvad der just","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"er dejligt her i havet, din fiskehale, finder de hæsligt deroppe på jorden, de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forstår sig nu ikke bedre på det, man må dér have to klodsede støtter, som de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kalder ben, for at være smuk!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Da sukkede den lille havfrue og så bedrøvet på sin fiskehale.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Lad os være fornøjede,\" sagde den gamle, \"hoppe og springe vil vi i de tre","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hundrede år, vi har at leve i, det er såmænd en god tid nok, siden kan man des","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fornøjeligere hvile sig ud i sin grav. I aften skal vi have hofbal!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Det var også en pragt, som man aldrig ser den på jorden. Vægge og loft i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den store dansesal var af tykt men klart glas. Flere hundrede kolossale","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"muslingeskaller, rosenrøde og græsgrønne, stod i rækker på hver side med en blå","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"brændende ild, som oplyste den hele sal og skinnede ud gennem væggene, så at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"søen der udenfor var ganske oplyst; man kunne se alle de utallige fisk, store","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og små, som svømmede hen imod glasmuren, på nogle skinnede skællene purpurrøde,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på andre syntes de sølv og guld. Midt igennem salen flød en bred rindende strøm,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og på denne dansede havmænd og havfruer til deres egen dejlige sang. Så smukke","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stemmer har ikke menneskene på jorden. Den lille havfrue sang skønnest af dem","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"alle, og de klappede i hænderne for hende, og et øjeblik følte hun glæde i sit","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hjerte, thi hun vidste, at hun havde den skønneste stemme af alle på jorden og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i havet! Men snart kom hun dog igen til at tænke på verden oven over sig; hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kunne ikke glemme den smukke prins og sin sorg over ikke at eje, som han, en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"udødelig sjæl. Derfor sneg hun sig ud af sin faders slot, og mens alt derinde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"var sang og lystighed, sad hun bedrøvet i sin lille have. Da hørte hun valdhorn","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"klinge ned igennem vandet, og hun tænkte, \"nu sejler han vist deroppe, ham som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"jeg holder mere af end fader og moder, ham som min tanke hænger ved og i hvis","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hånd jeg ville lægge mit livs lykke. Alt vil jeg vove for at vinde ham og en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"udødelig sjæl! Mens mine søstre danser derinde i min faders slot, vil jeg gå","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til havheksen, hende jeg altid har været så angst for, men hun kan måske råde og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hjælpe!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu gik den lille havfrue ud af sin have hen imod de brusende malstrømme, bag","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvilke heksen boede. Den vej havde hun aldrig før gået, der voksede ingen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blomster, intet søgræs, kun den nøgne grå sandbund strakte sig hen imod","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og rev alt,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvad de fik fat på, med sig ned i dybet; midt imellem disse knusende hvirvler","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"måtte hun gå, for at komme ind på havheksens distrikt, og her var et langt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stykke ikke anden vej, end over varmt boblende dynd, det kaldte heksen sin","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tørvemose. Bag ved lå hendes hus midt inde i en sælsom skov. Alle træer og buske","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"var polypper, halv dyr og halv plante, de så ud, som hundredhovedede slanger,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der voksede ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"smidige orme, og led for led bevægede de sig fra roden til den yderste spidse.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Alt hvad de i havet kunne gribe fat på, snoede de sig fast om og gav aldrig mere","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"slip på. Den lille havfrue blev ganske forskrækket stående der udenfor; hendes","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hjerte bankede af angst, nær havde hun vendt om, men så tænkte hun på prinsen og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på menneskets sjæl, og da fik hun mod. Sit lange flagrende hår bandt hun fast om","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hovedet, for at polypperne ikke skulle gribe hende deri, begge hænder lagde hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sammen over sit bryst, og fløj så af sted, som fisken kan flyve gennem vandet,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ind imellem de hæslige polypper, der strakte deres smidige arme og fingre efter","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hende. Hun så, hvor hver af dem havde noget, den havde grebet, hundrede små arme","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"holdt det, som stærke jernbånd. Mennesker, som var omkommet på søen og sunket","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dybt derned, tittede, som hvide benrade frem i polyppernes arme. Skibsror og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kister holdt de fast, skeletter af landdyr og en lille havfrue, som de havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fanget og kvalt, det var hende næsten det forskrækkeligste.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu kom hun til en stor slimet plads i skoven, hvor store, fede vandsnoge","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"boltrede sig og viste deres stygge hvidgule bug. Midt på pladsen var rejst et","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hus af strandede menneskers hvide ben, der sad havheksen og lod en skrubtudse","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"spise af sin mund, ligesom menneskene lader en lille kanariefugl spise sukker.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"De hæslige fede vandsnoge kaldte hun sine små kyllinger og lod dem vælte sig på","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes store, svampede bryst.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Jeg ved nok, hvad du vil!\" sagde havheksen, \"det er dumt gjort af dig!","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"alligevel skal du få din vilje, for den vil bringe dig i ulykke, min dejlige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"prinsesse. Du vil gerne af med din fiskehale og i stedet for den have to stumper","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at gå på ligesom menneskene, for at den unge prins kan blive forlibt i dig og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"du kan få ham og en udødelig sjæl!\" I det samme lo heksen så højt og fælt, at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skrubtudsen og snogene faldt ned på jorden og væltede sig der. \"Du kommer netop","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i rette tid,\" sagde heksen, \"i morgen, når sol står op, kunne jeg ikke hjælpe","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dig, før igen et år var omme. Jeg skal lave dig en drik, med den skal du, før","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sol står op, svømme til landet, sætte dig på bredden der og drikke den, da","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skilles din hale ad og snerper ind til hvad menneskene kalde nydelige ben, men","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det gør ondt, det er som det skarpe sværd gik igennem dig. Alle, som ser dig,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vil sige, du er det dejligste menneskebarn de har set! du beholder din svævende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gang, ingen danserinde kan svæve som du, men hvert skridt du gør, er som om du","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"trådte på en skarp kniv, så dit blod må flyde. Vil du lide alt dette, så skal","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"jeg hjælpe dig?\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Ja!\" sagde den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på prinsen og på at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vinde en udødelig sjæl.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Men husk på,\" sagde heksen, \"når du først har fået menneskelig skikkelse, da","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kan du aldrig mere blive en havfrue igen! du kan aldrig stige ned igennem vandet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til dine søstre og til din faders slot, og vinder du ikke prinsens kærlighed, så","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"han for dig glemmer fader og moder, hænger ved dig med sin hele tanke og lader","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"præsten lægge eders hænder i hinanden, så at I bliver mand og kone, da får du","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ingen udødelig sjæl! den første morgen efter at han er gift med en anden, da må","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dit hjerte briste, og du bliver skum på vandet.\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Jeg vil det!\" sagde den lille havfrue og var bleg, som en død.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Men mig må du også betale!\" sagde heksen, \"og det er ikke lidet, hvad jeg","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forlanger. Du har den dejligste stemme af alle hernede på havets bund, med den","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tror du nok at skulle fortrylle ham, men den stemme skal du give mig. Det bedste","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"du ejer vil jeg have for min kostelige drik! mit eget blod må jeg jo give dig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"deri, at drikken kan blive skarp, som et tveægget sværd!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Men når du tager min stemme,\" sagde den lille havfrue, \"hvad beholder jeg da","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tilbage?\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Din dejlige skikkelse,\" sagde heksen, \"din svævende gang og dine talende øjne,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med dem kan du nok bedåre et menneskehjerte. Nå, har du tabt modet! ræk frem din","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lille tunge, så skærer jeg den af, i betaling, og du skal få den kraftige drik!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Det ske!\" sagde den lille havfrue, og heksen satte sin kedel på, for at koge","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"trolddrikken. \"Renlighed er en god ting!\" sagde hun og skurede kedlen af med","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"snogene, som hun bandt i knude; nu ridsede hun sig selv i brystet og lod sit","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sorte blod dryppe derned, Dampen gjorde de forunderligste skikkelser, så man","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"måtte blive angst og bange. Hvert øjeblik kom heksen nye ting i kedlen, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"da det ret kogte, var det, som når krokodillen græder. Til sidst var drikken","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"færdig, den så ud som det klareste vand!","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Der har du den!\" sagde heksen og skar tungen af den lille havfrue, som nu var","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stum, kunne hverken synge eller tale.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Dersom polypperne skulle gribe dig, når du går tilbage igennem min skov,\" sagde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"heksen, \"så kast kun en eneste dråbe af denne drik på dem, da springer deres","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"arme og fingre i tusinde stykker!\" men det behøvede den lille havfrue ikke,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Polypperne trak sig forskrækkede tilbage for hende, da de så den skinnende drik,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der lyste i hendes hånd, ligesom det var en funklende stjerne. Således kom hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"snart igennem skoven, mosen og de brusende malstrømme.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hun kunne se sin faders slot; blussene var slukket i den store dansesal; de sov","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vist alle derinde, men hun vovede dog ikke at søge dem, nu hun var stum og ville","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"for altid gå bort fra dem. Det var, som hendes hjerte skulle gå itu af sorg. Hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sneg sig ind i haven, tog én blomst af hver af sine søstres blomsterbed, kastede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med fingeren tusinde kys hen imod slottet og steg op igennem den mørkeblå sø.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Solen var endnu ikke kommet frem, da hun så prinsens slot og besteg den prægtige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"marmortrappe. Månen skinnede dejligt klart. Den lille havfrue drak den brændende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skarpe drik, og det var, som gik et tveægget sværd igennem hendes fine legeme,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun besvimede derved og lå, som død. Da solen skinnede hen over søen, vågnede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun op, og hun følte en sviende smerte, men lige for hende stod den dejlige unge","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"prins, han fæstede sine kulsorte øjne på hende, så hun slog sine ned og så, at","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes fiskehale var borte, og at hun havde de nydeligste små, hvide ben, nogen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lille pige kunne have, men hun var ganske nøgen, derfor svøbte hun sig ind i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sit store, lange hår. Prinsen spurgte, hvem hun var, og hvorledes hun var kommet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"her, og hun så mildt og dog så bedrøvet på ham med sine mørkeblå øjne, tale","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kunne hun jo ikke. Da tog han hende ved hånden og førte hende ind i slottet.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hvert skridt hun gjorde, var, som heksen havde sagt hende forud, som om hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"trådte på spidse syle og skarpe knive, men det tålte hun gerne; ved prinsens","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hånd steg hun så let, som en boble, og han og alle undrede sig over hendes","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"yndige, svævende gang.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Kostelige klæder af silke og musselin fik hun på, i slottet var hun den","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skønneste af alle, men hun var stum, kunne hverken synge eller tale. Dejlige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"slavinder, klædte i silke og guld, kom frem og sang for prinsen og hans","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kongelige forældre; en sang smukkere end alle de andre og prinsen klappede i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hænderne og smilede til hende, da blev den lille havfrue bedrøvet, hun vidste,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at hun selv havde sunget langt smukkere! hun tænkte, \"Oh han skulle bare vide,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at jeg, for at være hos ham, har givet min stemme bort i al evighed!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu dansede slavinderne i yndige svævende danse til den herligste musik, da","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hævede den lille havfrue sine smukke hvide arme, rejste sig på tåspidsen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og svævede hen over gulvet, dansede, som endnu ingen havde danset; ved hver","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bevægelse blev hendes dejlighed endnu mere synlig, og hendes øjne talte dybere","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til hjertet, end slavindernes sang.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Alle var henrykte derover, især prinsen, som kaldte hende sit lille hittebarn,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og hun dansede mere og mere, skønt hver gang hendes fod rørte jorden, var det,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"som om hun trådte på skarpe knive. Prinsen sagde, at hun skulle alletider være","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hos ham, og hun fik lov at sove uden for hans dør på en fløjlspude.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Han lod hende sy en mandsdragt, for at hun til hest kunne følge ham. De red","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gennem de duftende skove, hvor de grønne grene slog hende på skulderen og de små","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fugle sang bag friske blade. Hun klatrede med prinsen op på de høje bjerge, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skønt hendes fine fødder blødte, så de andre kunne se det, lo hun dog deraf og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"fulgte ham, til de så skyerne sejle nede under sig, som var det en flok fugle,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der drog til fremmede lande.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Hjemme på prinsens slot, når om natten de andre sov, gik hun ud på den brede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"marmortrappe, og det kølede hendes brændende fødder, at stå i det kolde søvand,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og da tænkte hun på dem dernede i dybet.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"En nat kom hendes søstre arm i arm, de sang så sorrigfuldt, idet de svømmede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over vandet, og hun vinkede af dem, og de kendte hende og fortalte, hvor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bedrøvet hun havde gjort dem alle sammen. Hver nat besøgte de hende siden, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"en nat så hun, langt ude, den gamle bedstemoder, som i mange år ikke havde været","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over havet, og havkongen, med sin krone på hovedet, de strakte hænderne hen mod","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hende, men vovede sig ikke så nær landet, som søstrene.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Dag for dag blev hun prinsen kærere, han holdt af hende, som man kan holde af et","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"godt, kært barn, men at gøre hende til sin dronning, faldt ham slet ikke ind, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hans kone måtte hun blive, ellers fik hun ingen udødelig sjæl, men ville på hans","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bryllupsmorgen blive skum på søen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Holder du ikke mest af mig, blandt dem alle sammen!\" syntes den lille havfrues","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"øjne at sige, når han tog hende i sine arme og kyssede hendes smukke pande.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Jo, du er mig kærest,\" sagde prinsen, \"thi du har det bedste hjerte af dem","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"alle, du er mig mest hengiven, og du ligner en ung pige jeg engang så, men","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"vistnok aldrig mere finder. Jeg var på et skib, som strandede, bølgerne drev mig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"i land ved et helligt tempel, hvor flere unge piger gjorde tjeneste, den yngste","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"der fandt mig ved strandbredden og reddede mit liv, jeg så hende kun to gange;","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun var den eneste, jeg kunne elske i denne verden, men du ligner hende, du","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"næsten fortrænger hendes billede i min sjæl, hun hører det hellige tempel til,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og derfor har min gode lykke sendt mig dig, aldrig vil vi skilles!\" - \"Ak, han","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ved ikke, at jeg har reddet hans liv!\" tænkte den lille havfrue, \"jeg bar ham","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over søen hen til skoven, hvor templet står, jeg sad bag skummet og så efter, om","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ingen mennesker ville komme. Jeg så den smukke pige, som han holder mere af, end","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"mig!\" og havfruen sukkede dybt, græde kunne hun ikke. \"Pigen hører det hellige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tempel til, har han sagt, hun kommer aldrig ud i verden, de mødes ikke mere, jeg","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"er hos ham, ser ham hver dag, jeg vil pleje ham, elske ham, ofre ham mit liv!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Men nu skal prinsen giftes og have nabokongens dejlige datter! fortalte man,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"derfor er det, at han udruster så prægtigt et skib. Prinsen rejser for at se","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"nabokongens lande, hedder det nok, men det er for at se nabokongens datter, et","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stort følge skal han have med; men den lille havfrue rystede med hovedet og lo;","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun kendte prinsens tanker meget bedre, end alle de andre. \"Jeg må rejse!\" havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"han sagt til hende, \"jeg må se den smukke prinsesse, mine forældre forlange","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det, men tvinge mig til at føre hende her hjem, som min brud, vil de ikke! jeg","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kan ikke elske hende! hun ligner ikke den smukke pige i templet, som du ligner,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skulle jeg engang vælge en brud, så blev det snarere dig, mit stumme hittebarn","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"med de talende øjne!\" og han kyssede hendes røde mund, legede med hendes lange","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hår og lagde sit hoved ved hendes hjerte, så det drømte om menneskelykke og en","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"udødelig sjæl.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Du er dog ikke bange for havet, mit stumme barn!\" sagde han, da de stod på det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"prægtige skib, som skulle føre ham til nabokongens lande; og han fortalte hende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde set, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun smilede ved hans fortælling, hun vidste jo bedre, end nogen anden, besked om","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havets bund.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"I den måneklare nat, når de alle sov, på styrmanden nær, som stod ved roret, sad","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun ved rælingen af skibet og stirrede ned igennem det klare vand, og hun syntes","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"at se sin faders slot, øverst deroppe stod den gamle bedstemoder med sølvkronen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på hovedet og stirrede op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hendes søstre op over vandet, de stirrede sorrigfuldt på hende og vred deres","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvide hænder, hun vinkede ad dem, smilede og ville fortælle, at alt gik hende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"godt og lykkeligt, men skibsdrengen nærmede sig hende og søstrene dykkede ned,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så han blev i den tro, at det hvide, han havde set, var skum på søen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Næste morgen sejlede skibet ind i havnen ved nabokongens prægtige stad. Alle","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kirkeklokker ringede, og fra de høje tårne blev blæst i basuner, mens soldaterne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"stod med vajende faner og blinkende bajonetter. Hver dag havde en fest. Bal","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og selskab fulgte på hinanden, men prinsessen var der endnu ikke, hun opdroges","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"langt derfra i et helligt tempel, sagde de, der lærte hun alle kongelige dyder.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Endelig indtraf hun.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Den lille havfrue stod begærlig efter at se hendes skønhed, og hun måtte erkende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den, en yndigere skikkelse havde hun aldrig set. Huden var så fin og skær, og","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"bag de lange mørke øjenhår smilede et par sortblå trofaste øjne!","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Det er dig!\" sagde prinsen, \"dig, som har frelst mig, da jeg lå som et lig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ved kysten!\" og han trykkede sin rødmende brud i sine arme. \"Oh jeg er alt for","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"lykkelig!\" sagde han til den lille havfrue. \"Det bedste, det jeg aldrig turde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"håbe, er blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"mest af mig blandt dem alle!\" Og den lille havfrue kyssede hans hånd, og hun","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"syntes alt at føle sit hjerte briste. Hans bryllupsmorgen ville jo give hende","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"døden og forvandle hende til skum på søen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Alle kirkeklokker ringede, herolderne red om i gaderne og forkyndte trolovelsen.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"På alle altre brændte duftende olie i kostelige sølvlamper. Præsterne svingede","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"røgelseskar og brud og brudgom rakte hinanden hånden og fik biskoppens","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"velsignelse. Den lille havfrue stod i silke og guld og holdt brudens slæb,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men hendes øre hørte ikke den festlige musik, hendes øje så ikke den hellige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"ceremoni, hun tænkte på sin dødsnat, på alt hvad hun havde tabt i denne verden.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Endnu samme aften gik brud og brudgom ombord på skibet, kanonerne lød, alle","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"flagene vajede, og midt på skibet var rejst et kosteligt telt af guld og purpur","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og med de dejligste hynder, der skulle brudeparret sove i den stille, kølige","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"nat.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Sejlene svulmede i vinden, og skibet gled let og uden stor bevægelse hen over","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den klare sø.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Da det mørknedes, tændtes brogede lamper og søfolkene dansede lystige danse på","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dækket. Den lille havfrue måtte tænke på den første gang hun dykkede op af havet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og så den samme pragt og glæde, og hun hvirvlede sig med i dansen, svævede,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"som svalen svæver når den forfølges, og alle tiljublede hende beundring, aldrig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havde hun danset så herligt; det skar som skarpe knive i de fine fødder, men","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hun følte det ikke; det skar hende smerteligere i hjertet. Hun vidste, det var","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den sidste aften hun så ham, for hvem hun havde forladt sin slægt og sit hjem,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"givet sin dejlige stemme og daglig lidt uendelige kvaler, uden at han havde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tanke derom. Det var den sidste nat, hun åndede den samme luft som han, så det","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dybe hav og den stjerneblå himmel, en evig nat uden tanke og drøm ventede hende,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"som ej havde sjæl, ej kunne vinde den. Og alt var glæde og lystighed på skibet","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til langt over midnat, hun lo og dansede med dødstanken i sit hjerte. Prinsen","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kyssede sin dejlige brud, og hun legede med hans sorte hår, og arm i arm gik de","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"til hvile i det prægtige telt.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Der blev tyst og stille på skibet, kun styrmanden stod ved roret, den lille","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havfrue lagde sine hvide arme på rælingen og så mod øst efter morgenrøden, den","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"første solstråle, vidste hun, ville dræbe hende. Da så hun sine søstre stige op","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"af havet, de var blege, som hun; deres lange smukke hår flagrede ikke længere i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blæsten, det var afskåret.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Vi har givet det til heksen, for at hun skulle bringe hjælp, at du ikke denne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"nat skal dø! Hun har givet os en kniv, her er den! ser du hvor skarp? Før sol","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"står op, må du stikke den i prinsens hjerte, og når da hans varme blod stænker","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på dine fødder, da vokser de sammen til en fiskehale og du bliver en havfrue","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"igen, kan stige ned i vandet til os og leve dine tre hundrede år, før du bliver","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det døde, salte søskum. Skynd dig! Han eller du må dø, før sol står op! Vor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gamle bedstemoder sørger, så hendes hvide hår er faldet af, som vort faldt for","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"heksens saks. Dræb prinsen og kom tilbage! Skynd dig, ser du den røde stribe","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"på himlen? Om nogle minutter stiger solen, og da må du dø!\" og de udstødte et","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"forunderligt dybt suk og sank i bølgerne.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Den lille havfrue trak purpurtæppet bort fra teltet, og hun så den dejlige brud","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sove med sit hoved ved prinsens bryst, og hun bøjede sig ned, kyssede ham på","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hans smukke pande, så på himlen, hvor morgenrøden lyste mere og mere, så på","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"den skarpe kniv og fæstede igen øjnene på prinsen, der i drømme nævnede sin","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"brud ved navn, hun kun var i hans tanker, og kniven sitrede i havfruens hånd,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men da kastede hun den langt ud i bølgerne, de skinnede røde, hvor den faldt,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"det så ud, som piblede der blodsdråber op af vandet. Endnu engang så hun med","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"halvbrustne blik på prinsen, styrtede sig fra skibet ned i havet, og hun følte,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvor hendes legeme opløste sig i skum.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Nu steg solen frem af havet. Strålerne faldt så mildt og varmt på det dødskolde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havskum og den lille havfrue følte ikke til døden, hun så den klare sol, og oppe","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; hun kunne gennem","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre den, ligesom intet jordisk øje kunne","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"se dem; uden vinger svævede de ved deres egen lethed gennem luften. Den lille","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"havfrue så, at hun havde et legeme som de, det hævede sig mere og mere op af","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"skummet.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Til hvem kommer jeg!\" sagde hun, og hendes stemme klang som de andre væsners,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"så åndigt, at ingen jordisk musik kan gengive det.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Til luftens døtre!\" svarede de andre. \"Havfruen har ingen udødelig sjæl,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"kan aldrig få den, uden hun vinder et menneskes kærlighed! Af en fremmed magt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"afhænger hendes evige tilværelse. Luftens døtre har heller ingen evig sjæl,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"men de kan selv ved gode handlinger skabe sig en. Vi flyver til de varme lande,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"hvor den lumre pestluft dræber menneskene; der vifter vi køling. Vi spreder","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"blomsternes duft gennem luften og sender vederkvægelse og lægedom. Når vi i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"tre hundrede år har stræbt at gøre det gode, vi kan, da får vi en udødelig sjæl","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og tager del i menneskenes evige lykke. Du stakkels lille havfrue har med hele","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"dit hjerte stræbt efter det samme, som vi, du har lidt og tålt, hævet dig til","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"luftåndernes verden, nu kan du selv gennem gode gerninger skabe dig en udødelig","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sjæl om tre hundrede år.\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"Og den lille havfrue løftede sine klare arme op mod Guds sol, og for første","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"gang følte hun tårer. På skibet var igen støj og liv, hun så prinsen med sin","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"smukke brud søge efter hende, vemodig stirrede de på det boblende skum, som om","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"de vidste, hun havde styrtet sig i bølgerne. Usynlig kyssede hun brudens pande,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"smilede til ham og steg med de andre luftens børn op på den rosenrøde sky, som","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"sejlede i luften.","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Om tre hundrede år svæver vi således ind i Guds rige!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"\"Også tidligere kan vi komme der!\" hviskede én. \"Usynligt svæver vi ind i","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"menneskenes huse, hvor der er børn, og for hver dag vi finder et godt barn,","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"som gør sine forældre glæde og fortjener deres kærlighed, forkorter Gud vor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"prøvetid. Barnet ved ikke, når vi flyver gennem stuen, og når vi da af glæde","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"smiler over det, da tages et år fra de tre hundrede, men ser vi et uartigt","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"og ondt barn, da må vi græde sorgens gråd, og hver tåre lægger en dag til vor","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"prøvetid!\"","book":"Den lille havfrue"}
{"text":"For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven, uden","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: \"Kejseren","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"er i garderoben!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Det var jo nogle dejlige klæder,\" tænkte kejseren; \"ved at have dem på, kunne","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"jeg komme efter, hvilke mænd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kan kende de kloge fra de dumme! ja det tøj må straks væves til mig!\" og han","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"gav de to bedragere mange penge på hånden, for at de skulle begynde på deres","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"arbejde.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"De satte også to vævestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"mindste på væven. Rask væk forlangte de den fineste silke, og det prægtigste","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"guld; det puttede de i deres egen pose og arbejdede med de tomme væve, og det","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"til langt ud på natten.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de er med tøjet!\" tænkte kejseren, men han","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"forunderlig kraft tøjet havde, og alle var begærlige efter at se, hvor dårlig","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"eller dum hans nabo var.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Jeg vil sende min gamle ærlige minister hen til væverne!\" tænkte kejseren,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"han kan bedst se, hvorledes tøjet tager sig ud, for han har forstand, og ingen","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"passer sit embede bedre end han!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"arbejdede med de tomme væve. \"Gudbevares!\" tænkte den gamle minister og spilede","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"øjnene op! \"jeg kan jo ikke se noget!\" Men det sagde han ikke.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Begge bedragerne bad ham være så god at træde nærmere og spurgte, om det ikke","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"var et smukt mønster og dejlige farver. Så pegede de på den tomme væv, og den","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"noget, for der var ingen ting. \"Herregud!\" tænkte han, \"skulle jeg være dum! Det","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"har jeg aldrig troet, og det må ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"embede? Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Nå, De siger ikke noget om det!\" sagde den ene, som vævede!","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Oh det er nydeligt! ganske allerkæreste!\" sagde den gamle minister og så","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"igennem sine briller, \"dette mønster og disse farver! ja, jeg skal sige","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kejseren, at det behager mig særdeles!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Nå det fornøjer os!\" sagde begge væverne, og nu nævnede de farverne ved navn og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"det sælsomme mønster. Den gamle minister hørte godt efter, for at han kunne sige","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"det samme, når han kom hjem til kejseren, og det gjorde han.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"til vævning. De stak alt i deres egne lommer, på væven kom ikke en trævl, men de","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"blev ved, som før, at væve på den tomme væv.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"hvorledes det gik med vævningen, og om tøjet snart var færdigt. Det gik ham","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kunne han ingen ting se.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Ja, er det ikke et smukt stykke tøj!\" sagde begge bedragerne og viste og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"forklarede det dejlige mønster, som der slet ikke var.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Dum er jeg ikke!\" tænkte manden, \"det er altså mit gode embede, jeg ikke dur","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"til? Det var løjerligt nok! men det må man ikke lade sig mærke med!\" og så roste","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"han tøjet, han ikke så, og forsikrede dem sin glæde over de skønne kulører og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"det dejlige mønster. \"Ja det er ganske allerkæreste!\" sagde han til kejseren.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Alle mennesker i byen talte om det prægtige tøj.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var på væven. Med en hel","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"skare af udsøgte mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsmænd var, som","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"før havde været der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu vævede","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"af alle kræfter, men uden trævl eller tråd.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Ja er det ikke magnifik!\" sagde begge de skikkelige embedsmænd. \"Vil Deres","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Majestæt se, hvilket mønster, hvilke farver!\" og så pegede de på den tomme væv,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"thi de troede, de andre vistnok kunne se tøjet.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" tænkte kejseren, \"jeg ser ingen ting! det er jo forfærdeligt!","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"er jeg dum? dur jeg ikke til at være kejser? det var det skrækkeligste, som","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kunne arrivere mig!\" - \"Oh det er meget smukt!\" sagde kejseren, \"det har mit","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"allerhøjeste bifald!\" og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele følget, han havde med sig,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"så og så, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kejseren, \"oh det er meget smukt!\" og de rådede ham at tage disse nye, prægtige","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"klæder på første gang, ved den store procession, som forestod. \"Det er magnifik!","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"nysseligt, excellent!\" gik det fra mund til mund, og man var alle sammen så","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"inderligt fornøjede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"hænge i knaphullet og titel af vævejunkere.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Hele natten før den formiddag processionen skulle være, sad bedragerne oppe og","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"havde over seksten lys tændt. Folk kunne se, de havde travlt med at få kejserens","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"nye klæder færdige. De lod, som de tog tøjet af væven, de klippede i luften med","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"store sakse, de syede med synål uden tråd og sagde til sidst: \"Se nu er klæderne","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"færdige!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"løftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: \"Se her er","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"benklæderne! her er kjolen! her kappen!\" og således videre fort. \"Det er så let,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"som spindelvæv! man skulle tro man havde ingen ting på kroppen, men det er just","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"dyden ved det!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Ja!\" sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"noget.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Vil nu Deres Kejserlige Majestæt allernådigst behage at tage deres klæder","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"af!\" sagde bedragerne, \"så skal vi give Dem de nye på, herhenne foran det store","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"spejl!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"for spejlet.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!\" sagde de alle sammen.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!\"","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"processionen!\" sagde overceremonimesteren.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Ja jeg er jo i stand!\" sagde kejseren. \"Sidder det ikke godt?\" og så vendte han","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"sin stads.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet,","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"mærke med, at de ingenting kunne se.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"gaden og i vinduerne sagde: \"Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!\" Ingen ville lade sig","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Men han har jo ikke noget på,\" sagde et lille barn. \"Herregud, hør den","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"uskyldiges røst,\" sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"sagde.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"\"Men han har jo ikke noget på,\" råbte til sidst hele folket. Det krøb i","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: \"Nu må jeg holde","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"processionen ud.\" Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.","book":"Kejserens nye klæder"}
{"text":"I. En begyndelse.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det var i København, på Østergade i et af husene, ikke langt fra Kongens","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nytorv, at der var stort selskab, for det må man have imellem, så er det gjort","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og så kan man blive inviteret igen. Den ene halvdel af selskabet sad allerede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ved spillebordene, og den anden halvdel ventede på hvad der ville komme ud af","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fruens: \"Ja, nu skulle vi se til at finde på noget!\" Så vidt var man og samtalen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gik, som den kunne. Blandt andet faldt også talen på Middelalderen, Enkelte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"anså denne for langt bedre end vor tid, ja justitsråd Knap forsvarede så ivrig","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"denne mening, at fruen straks holdt med ham, og begge ivrede da mod Ørsteds ord","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i almanakken om gamle og nye tider, hvori vor tidsalder i det væsentlige sættes","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"øverst. Justitsråden anså kong Hans' tid for den dejligste og allerlykkeligste.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Under al den snak for og imod, der ikke blev afbrudt uden et øjeblik ved avisen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"der kom, men i den stod der ikke noget der var værd at læse, vil vi gå ud i det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forreste værelse, hvor overtøj, stokke, paraplyer og galocher havde plads. Her","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sad to piger, en ung og en gammel; man skulle tro, at de var kommet for at følge","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"deres herskab, en eller anden gammel frøken eller enkefrue, men så man lidt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nøjere på dem, så begreb man snart, at de ikke var almindelige tjenestepiger,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dertil var deres hænder for fine, deres holdning og hele bevægelse for kongelig,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"for det var den, og klæderne havde også et ganske eget dristigt snit. Det var","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"to feer, den yngste var vel ikke Lykken selv, men en af hendes kammerjomfruers","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kammerpiger, der bringer de mindre Lykkens gaver omkring, den ældre så så","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"inderlig alvorlig ud, det var Sorgen, hun går altid selv i egen høje person sine","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ærinder, så ved hun, at de bliver vel udført.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"De fortalte hinanden, hvor de denne dag havde været; hun, som var","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kammerjomfruens kammerpige hos Lykken, havde endnu kun besørget nogle","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ubetydelige ærinder, hun havde, sagde hun, frelst en ny hat fra regnskyl,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skaffet en ærlig mand en hilsen af et fornemt nul og sådant noget, men hvad hun","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"endnu havde tilbage var noget ganske ualmindeligt.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg må da fortælle,\" sagde hun, \"at det er min fødselsdag i dag, og til ære for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"denne er mig betroet et par galocher, som jeg skal bringe menneskeheden. Disse","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"galocher har den egenskab, at enhver, som får dem på, øjeblikkelig er på det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sted eller i den tid, hvor han helst vil være, ethvert ønske med hensyn til tid","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"eller sted bliver straks opfyldt, og mennesket således endelig engang lykkelig","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hernede!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jo, det kan du tro!\" sagde Sorgen, \"han bliver såre ulykkelig og velsigner det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"øjeblik, han igen er fri for galocherne!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hvor vil du hen!\" sagde den anden, \"nu stiller jeg dem her ved døren, én tager","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fejl og bliver den lykkelige!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Se det var den samtale.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"II. Hvorledes det gik justitsråden.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det var sildigt; justitsråd Knap, fordybet i kong Hans' tid, ville hjem og nu","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var det ham styret så, at han, i stedet for sine galocher, fik Lykkens på og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"trådte ud på Østergade; men han var ved galochernes tryllekraft trådt tilbage","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i kong Hans' tid, og derfor satte han foden lige ud i dynd og mudder på gaden,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"eftersom der i de tider endnu ikke fandtes brolægning.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er jo forfærdeligt, hvor sølet her er!\" sagde justitsråden. \"Hele fortovet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er væk og alle lygterne slukkede!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Månen var endnu ikke kommet højt nok op, luften desuden temmelig tyk, så alt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"rundt om flød hen i mørke. På det nærmeste hjørne hang imidlertid en lanterne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"foran et madonnabillede, men den lysning var så godt som ingen, han bemærkede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den først, idet han stod lige derunder og hans øjne faldt på det malede billede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"med moderen og barnet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er nok,\" tænkte han, \"et kunstkabinet, hvor de har glemt at tage skiltet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ind!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Et par mennesker, i tidsalderens dragt, gik ham forbi.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hvordan var det de så ud! de kom nok fra maskerade!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Med ét lød trommer og piber, stærke blus lyste; justitsråden standsede og så","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nu et forunderligt tog komme forbi. Allerforrest gik en hel trop trommeslagere,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som ret artigt behandlede deres instrument, dem fulgte drabanter med buer","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og armbøsser. Den fornemste i toget var en gejstlig mand. Forbavset spurgte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"justitsråden, hvad dette havde at betyde og hvem denne mand var.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er Sjællands biskop!\" svarede man.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Herregud, hvad går der af bispen?\" sukkede justitsråden og rystede med hovedet,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bispen kunne det dog umuligt være. Grundende herover og uden at se til højre","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"eller venstre gik justitsråden gennem Østergade og over Højbroplads. Broen til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Slotspladsen var ikke at finde, han skimtede en sid åbred og stødte endelig her","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på to karle, der lå med en båd.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Vil herren sættes over på Holmen?\" spurgte de.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Over på Holmen?\" sagde justitsråden, der jo ikke vidste i hvilken tidsalder han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vandrede, \"jeg vil ud på Christianshavn i Lille Torvegade!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Karlene så på ham.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Sig mig bare, hvor broen er!\" sagde han. \"Det er skændigt, her ingen lygter er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tændt, og så er det et søle, som om man gik i en mose!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jo længere han talte med bådsmændene, des uforståeligere blev de ham.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg forstår ikke jeres bornholmsk!\" sagde han til sidst vredt, og vendte dem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ryggen. Broen kunne han ikke finde; rækværk var der heller ikke! \"Det er en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skandale, som her ser ud!\" sagde han. Aldrig havde han fundet sin tidsalder","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"elendigere, end denne aften. \"Jeg tror, jeg vil tage en droske!\" tænkte han, men","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvor var droskerne? Ingen var at se. \"Jeg får gå tilbage til Kongens Nytorv, der","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"holder vel vogne, ellers kommer jeg nok aldrig ud på Christianshavn!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu gik han da til Østergade og var næsten igennem den, idet Månen kom frem.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Herregud, hvad er det for et stillads de har stillet op!\" sagde han, ved at se","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Østerport, som på den tid havde plads for enden af Østergade.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Endelig fandt han dog en låge, og gennem denne kom han ud på vort Nytorv, men","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det var en stor enggrund; enkelte buske struttede frem og tværs over engen gik","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"en bred kanal eller strøm. Nogle usle træboder for de hollandske skippere, efter","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvilke stedet havde navnet Hallandsås, lå på den modsatte bred.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Enten ser jeg fata morgana, som man kalder det, eller jeg er fuld!\" jamrede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"justitsråden. \"Hvad er dog dette! hvad er dog dette?\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Han vendte om igen i den fast tro, at han var syg; idet han kom ind i gaden,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"så han lidt nøjere på husene, de fleste var bindingsværk og mange havde kun","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stråtag.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Nej, jeg er slet ikke vel!\" sukkede han, \"og jeg drak dog kun ét glas punch!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men jeg kan ikke tåle det! og det var også inderligt galt, at give os punch og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"varm laks! det skal jeg også sige agentinden! Skulle jeg gå tilbage igen og lade","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem vide, hvorledes jeg har det! men det er så flovt! og mon de er oppe endnu!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Han søgte efter gården, men den var ikke til at finde.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er dog forfærdeligt! jeg kan ikke kende Østergade igen! ikke én butik er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"der! gamle, elendige rønner ser jeg, som om jeg var i Roskilde eller Ringsted!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ak jeg er syg! det kan ikke hjælpe at genere sig! Men hvor i verden er dog","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"agentens gård? Den er ikke sig selv mere! men derinde er dog folk oppe; ak! jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er ganske vist syg!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu stødte han på en halvåben dør, hvor lyset faldt ud gennem sprækken. Det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var et af den tids herbergsteder, en art ølhus. Stuen havde udseende af de","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"holstenske diler; en del godtfolk, bestående af skippere, københavnske borgere","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og et par lærde sad her i dyb diskurs ved deres krus og gav kun liden agt på ham","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som trådte ind.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Om forladelse,\" sagde justitsråden til værtinden, som kom hen imod ham,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"jeg har fået så inderlig ondt! vil De ikke skaffe mig en droske ud til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Christianshavn!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Konen så på ham og rystede med hovedet; derpå tiltalte hun ham i det tyske","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sprog. Justitsråden antog, at hun ikke kunne den danske tunge og fremførte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"derfor sit ønske i tysk; dette tilligemed hans dragt bestyrkede konen i, at han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var en udlænding; at han befandt sig ilde, begreb hun snart og gav ham derfor et","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"krus vand, rigtignok noget brak, det var hentet ude fra brønden.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Justitsråden støttede sit hoved på sin hånd, trak vejret dybt og grundede over","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"alt det sælsomme omkring sig.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Er det 'Dagen' for i aften,\" spurgte han for at sige noget, idet han så konen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"flytte et stort papir.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hun forstod ikke, hvad han mente, men rakte ham bladet, det var et træsnit, der","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"viste et luftsyn, set udi den stad Køln.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er meget gammelt!\" sagde justitsråden og blev ganske oprømt ved at træffe","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på sådant et gammelt stykke. \"Hvor er De dog kommet over det sjældne blad?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det er meget interessant, skønt det hele er en fabel! man forklarer slige","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"luftsyn ved at det er nordlys, man har set; rimeligvis fremkommer de ved","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"elektriciteten!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"De som sad nærmest og hørte hans tale, så forundrede på ham og en af dem rejste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sig, tog ærbødigt hatten af og sagde med den alvorligste mine: \"I er vist en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"meget lærd mand, monsieur!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh, nej!\" svarede justitsråden, \"jeg kan tale med om et og andet, som man jo","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skal kunne det!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Modestia er en skønne dyd!\" sagde manden, \"i øvrigt må jeg sige til eders tale,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mihi secus videtur, dog suspenderer jeg gerne her mit Judicium!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Tør jeg ikke spørge, hvem jeg har den fornøjelse at tale med?\" spurgte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"justitsråden.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg er baccalaureus udi den hellige skrift!\" svarede manden.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Dette svar var justitsråden nok, titlen svarede her til dragten; det er vist,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tænkte han, en gammel landsbyskolemester, en aparte fyr, som man endnu kan","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"træffe dem oppe i Jylland.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Her er vel ikke locus docendi,\" begyndte manden, \"dog beder jeg, I vil bemøje","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"eder med at tale! I har en stor læsning vist i de gamle!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh, ja såmænd!\" svarede justitsråden, \"jeg læser gerne gamle nyttige skrifter,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men jeg kan også godt lide de nyere, kun ikke 'Hverdagshistorierne,' dem har vi","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nok af i virkeligheden!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hverdagshistorier?\" spurgte vor baccalaureus.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ja, jeg mener disse nye romaner man har.\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh,\" smilede manden, \"der er dog et stort snilde i dem og de læses ved hoffet;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kongen ynder særdeles romanen om hr. Iffven og hr. Gaudian, der handler om kong","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Artus og hans kæmper ved det runde bord, han har skæmtet derover med sine høje","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"herrer!\"*","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"* Holberg fortæller i sin Danmarks Riges Historie, at kong Hans en dag, da han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"havde læst i romanen om kong Artus, skæmtede med den bekendte Otto Rud, som han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"holdt meget af: \"Hr. Iffvent og hr. Gaudian som jeg finder udi denne bog, har","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"været mærkelige riddere, sådanne riddere finder man nu om stunder ikke mere!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvortil Otto Rud svarede, \"hvis der var sådanne kæmper, som kong Artus, skulle","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"der vel også findes mange riddere, som hr. Iffvent og hr. Gaudian!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ja, den har jeg ikke læst endnu!\" sagde justitsråden, \"det må være en ganske ny","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"en, Heiberg har ladet udkomme!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Nej,\" svarede manden, \"den er ikke udkommet ved Heiberg, men ved Godfred von","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gehmen!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Så det er forfatteren!\" sagde justitsråden, \"det er et meget gammelt navn! det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er jo den første bogtrykker, der har været i Danmark?\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ja, det er vor første bogtrykker!\" sagde manden. Således gik det ganske godt;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nu talte en af de gode borgermænd om den særdeles pestilens, der havde regeret","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"for et par år siden, og mente den i 1484, justitsråden antog, at det var kolera","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"talen var om, og så gik diskursen ret godt. Fribytterkrigen 1490 lå så nær,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"at den måtte berøres, de engelske fribyttere havde taget skibene på Reden,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sagde de; og justitsråden, der ret havde levet ind i begivenheden 1801, stemte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fortræffeligt i med mod engelskmanden. Den øvrige tale derimod gik ikke så vel,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvert øjeblik blev det gensidig bedemandsstil; den gode baccalaureus var alt for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"uvidende, og justitsrådens simpleste ytringer klang ham igen for dristige og for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fantastiske. De så på hinanden, og blev det alt for galt, så talte baccalaureus","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"latin, idet han så troede bedre at blive forstået, men det hjalp dog ikke.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hvorledes er det med Dem!\" spurgte værtinden, og trak justitsråden i ærmet; nu","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kom hans besindelse tilbage, for imedens han talte havde han rent glemt alt hvad","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"der var gået forud.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Herregud, hvor er jeg!\" sagde han og svimlede ved at betænke det.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Klaret vil vi drikke! Mjød og bremerøl,\" råbte en af gæsterne, \"og I skal","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"drikke med!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"To piger kom ind, den ene havde to kulører i huen. De skænkede og nejede;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"justitsråden løb det iskoldt ned af ryggen.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hvad er dog dette! hvad er dog dette!\" sagde han, men han måtte drikke med dem;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"de tog ganske artigt fat på den gode mand, han var meget fortvivlet, og da en af","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem sagde, at han var drukken, tvivlede han aldeles ikke på mandens ord, bed dem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bare om at skaffe sig en droske, og så troede de, han talte moskovitisk.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Aldrig havde han været i så råt og simpelt selskab; man skulle tro, landet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var gået tilbage i hedendømmet, mente han, \"det er det skrækkeligste øjeblik i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mit liv!\" men i det samme fik han den tanke, at han ville bukke sig ned under","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bordet, krybe hen til døren og så se til at slippe ud, men idet han var ved","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"udgangen, mærkede de andre, hvad han havde for, de greb ham ved benene, og da,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"til hans gode lykke, gik galocherne af og - med disse, hele trylleriet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Justitsråden så ganske tydeligt foran sig en klar lygte brænde, og bag denne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lå en stor gård; han kendte den og nabogårdene, det var på Østergade, således","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som vi alle kender den, han lå med benene hen imod en port, og lige overfor sad","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vægteren og sov.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Du min skaber, har jeg ligget her på gaden og drømt!\" sagde han. \"Ja, det er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Østergade! hvor velsignet lys og broget! Det er dog skrækkeligt, hvor det glas","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"punch må have virket på mig!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"To minutter efter sad han i en droske, som kørte til Christianshavn med ham;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han tænkte på den angst og nød, han havde overstået, og priste af hjertet den","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lykkelige virkelighed, vor tid, der med alle sine mangler dog var langt bedre,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"end den han nylig havde været i, og se det var fornuftigt af justitsråden!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"III. Vægterens eventyr.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Der ligger såmænd et par galocher!\" sagde vægteren. \"Det er vistnok","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"løjtnantens, som bor deroppe. De ligger lige ved porten!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gerne havde den ærlige mand ringet på og afleveret dem, thi der var lys endnu,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men han ville ikke vække de andre folk i huset og derfor lod han være.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det må være ganske lunt, at have et sådant par tingester på!\" sagde han. \"De","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er så linde i læderet!\" De sluttede om hans fødder. \"Hvor det dog er løjerligt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i verden! nu kunne han gå i sin gode seng, men se, om han gør det! op og ned af","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gulvet trisser han! det er et lykkeligt menneske! han har hverken mutter eller","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"rollingerne! hver aften er han i selskab, gid at jeg var ham, ja så var jeg en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lykkelig mand!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Idet han sagde sit ønske, virkede galocherne, han havde taget på, vægteren gik","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"over i løjtnantens hele person og tænkning. Der stod han oppe i værelset og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"holdt mellem fingrene et lille rosenrødt papir, hvorpå var et digt, et digt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"af hr. løjtnanten selv; for hvem har ikke engang i sit liv været stemt til at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"digte, og nedskriver man da tanken, så har man verset. Her stod skrevet:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Gid jeg var rig!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Gid jeg var rig!\" det bad jeg mangen gang,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"da jeg endnu var knap en alen lang.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gid jeg var rig! så blev jeg officer,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fik mig en sabel, uniform og fjer.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Den tid dog kom, at jeg blev officer,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Men ingensinde var jeg rig, desværre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Mig hjalp Vorherre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Livsglad og ung, jeg sad en aftenstund,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"en syvårs pige kyssede min mund,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"thi jeg var rig på sagn og eventyr,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i penge derimod en fattig fyr,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men barnet brød sig kun om eventyr,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"da var jeg rig, men ej på guld desværre,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det ved Vorherre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Gid jeg var rig!\" er end min bøn til Gud,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nu er den syvårs pige vokset ud,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hun er så smuk, så klog, så ejegod.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvis hun mit hjertes eventyr forstod,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvis hun, som før - jeg mener, var mig god,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dog jer er fattig, derfor tavs desværre,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"så vil Vorherre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gid jeg var rig på trøst og rolighed,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"da kom min sorg ej på papiret ned!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Du, som jeg elsker, hvis du mig forstår,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"læs dette, som et digt fra ungdoms år!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det er dog bedst, hvis du det ej forstår,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg fattig er, min fremtid mørk desværre,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dig signe vil Vorherre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ja, sådanne vers skriver man, når man er forelsket, men en besindig mand lader","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem ikke trykke. Løjtnant, kærlighed og trang, det er en trekant eller lige så","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"godt, det er halvparten af Lykkens sønderbrudte terning. Dette følte løjtnanten","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"også, og derfor lagde han hovedet mod vindueskarmen og sukkede ganske dybt:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Den fattige vægter ude på gaden er langt lykkeligere end jeg! han kender ikke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvad jeg kalder savn! han har et hjem, en kone og børn, der græder ved hans","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sorg, glæder sig ved hans glæde! oh jeg var lykkeligere, end jeg er, kunne jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gå lige lukt over i ham, for han er lykkeligere end jeg!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I samme øjeblik var vægteren igen vægter, thi det var ved Lykkens galocher","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han var blevet løjtnanten, men som vi så, følte han sig da endnu langt mindre","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tilfreds og ville dog helst være hvad han egentlig var. Altså vægteren var igen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vægter.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det var en fæl drøm!\" sagde han, \"men løjerlig nok var den. Jeg syntes, at jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var løjtnant deroppe og det var slet ingen fornøjelse. Jeg savnede mutter og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"rollingerne, som er færdige ved at kysse mig øjnene ud!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Han sad igen og nikkede, drømmen ville ham ikke ret ud af tankerne, galocherne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"havde han endnu på fødderne. Et stjerneskud spillede lige hen ad himlen.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Der gik den!\" sagde han, \"der er nok alligevel! jeg havde nok lyst til at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"se de tingester lidt nærmere, især Månen, for den bliver da ikke borte mellem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hænderne. Når vi dør, sagde studenten, som min kone vasker groft for, flyver vi","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fra den ene til den anden. Det er en løgn, men artigt nok kunne det være. Gid","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg måtte gøre et lille hop derop, så kunne kroppen gerne blive her på trappen!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Se, der er nu visse ting i verden, man må være meget forsigtig med at udtale,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men endnu mere forsigtig bør man især være, dersom man har Lykkens galocher på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fødderne. Hør bare, hvorledes det gik vægteren.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvad os mennesker angår, da kender vi jo næsten alle hurtigheden ved damp, vi","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"har prøvet den enten på jernbaner eller med skibet hen over havet; dog denne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"flugt er ligesom dovendyrets vandring eller sneglens march mod den hurtighed,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lyset tager; det flyver nitten millioner gange hurtigere end den bedste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"væddeløber, og dog er elektriciteten endnu hurtigere. Døden er et elektrisk","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stød, vi får i hjertet; på elektricitetens vinger flyver den frigjorte sjæl.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Otte minutter og nogle sekunder er sollyset om en rejse af over tyve millioner","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mile; med elektricitetens hurtigpost behøver sjælen færre minutter, for at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gøre samme flugt. Rummet mellem kloderne er for den ej større, end det i en og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"samme by er for os mellem vore venners huse, selv om disse ligger temmeligt nær","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ved hinanden, imidlertid koster dette elektriske hjertestød os legemets brug","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hernede, dersom vi ikke, ligesom vægteren her, har Lykkens galocher på.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I nogle sekunder var vægteren faret de 52,000 mil til månen, der, som man ved,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er skabt af et stof, langt lettere end vor jord, og er hvad vi vil kalde blød,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som nysfalden sne. Han befandt sig på et af de utallige mange ringbjerge, som","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vi kender af Dr. Mädlers store kort over Månen; for det kender du da? indvendigt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gik ringbjerget lige stejlt ned i en kedel, en hel dansk mil; dernede lå en by,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"der havde et udseende som æggehvide i et glas vand, lige så blød og lige sådan","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"med tårne og kupler og sejlformede altaner, gennemsigtige og svajende i den","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tynde luft; vor jord svævede, som en stor ildrød kugle over hans hoved.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Der var så mange skabninger, og alle vistnok hvad vi vil kalde mennesker, men","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"de så ganske anderledes ud, end vi; de havde også et sprog, men ingen kan jo","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forlange, at vægterens sjæl skulle forstå det, alligevel kunne den det.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vægterens sjæl forstod meget godt månebeboernes sprog. De disputerede om vor","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jord og betvivlede, at den kunne være beboet, luften måtte der være for tyk","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"til at nogen fornuftig måneskabning kunne leve i den. De anså alene Månen for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"at have levende væsener, den var den egentlige klode, hvor de gamle klodefolk","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"boede.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Men vi søger ned igen til Østergade og ser der, hvorledes vægterens legeme har","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Livløst sad det på trappen, morgenstjernen var faldet det ud af hånden og øjnene","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"så op imod Månen efter den ærlige sjæl, som gik om deroppe.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hvad er klokken vægter?\" spurgte en forbigående. Men hvem der ikke svarede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var vægteren; så knipsede han ham ganske sagte på næsen, og der gik balancen;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kroppen lå så lang den var, mennesket var jo dødt. Der kom en stor forskrækkelse","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"over ham der knipsede; vægteren var død og død blev han; det blev meldt og det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blev omtalt, og i morgenstunden bar man kroppen ud på hospitalet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det kunne nu blive en ganske artig spas for sjælen, dersom den kom tilbage og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"efter al sandsynlighed søgte kroppen på Østergade, men ingen fandt; rimeligvis","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ville den vel først løbe op på politikammeret, senere hen på adressekontoret,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"at den derfra kunne efterlyses mellem bortkomne sager, og til sidst ud på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hospitalet; dog vi kan trøste os med, at sjælen er snildest, når den er på sin","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"egen hånd, legemet gør den kun dum.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Som sagt, vægterens krop kom på hospitalet, blev der bragt ind på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"renselsesstuen, og det første man her gjorde var naturligvis at tage","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"galocherne af, og da måtte sjælen tilbage; den tog straks retning lige efter","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"legemet, og med ét kom der liv i manden. Han forsikrede, at det havde været","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den skrækkeligste nat i hans liv; ikke for to mark ville han have sådanne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fornemmelser igen, men nu var jo det overstået.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Samme dag blev han udskrevet igen, men galocherne blev på hospitalet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"IV. Et hovedmoment. Et deklamationsnummer.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"En højst usædvanlig rejse.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Enhver københavner ved nu, hvorledes indgangen til Frederiks Hospital i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"København ser ud, men da rimeligvis også nogle ikke-københavnere læse denne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"historie, må vi give en kort beskrivelse.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hospitalet er skilt fra gaden ved et temmeligt højt gitter, i hvilket de","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tykke jernstænger står så vidt fra hinanden, at der fortælles, at meget tynde","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kandidater skulle have klemt sig igennem og således gjort deres små visitter","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ude. Den del af legemet, der faldt vanskeligst at praktisere ud, blev hovedet;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"her, som tit i verden, var altså de små hoveder de lykkeligste. Dette vil være","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nok, som indledning.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"En af de unge volontører, om hvem man kun i legemlig henseende kunne sige, at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han havde et tykt hoved, havde just vagt denne aften; det var en skyllende regn;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dog uagtet begge disse hindringer måtte han ud, kun et kvarter, det var ikke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"noget, syntes han, der var værd at betro til portneren, når man kunne smutte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mellem jernstængerne. Der lå de galocher, vægteren havde glemt; mindst tænkte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han på, at de var Lykkens, de kunne være meget gode i dette vejr, han tog dem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på, nu var det, om han kunne klemme sig igennem, aldrig før havde han forsøgt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det. Der stod han nu.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Gud give jeg havde hovedet udenfor!\" sagde han, og straks, skønt det var meget","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tykt og stort, gled det let og lykkeligt igennem, det måtte galocherne forstå;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men nu skulle da kroppen ud med, her stod han.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Uh, jeg er for tyk!\" sagde han, \"hovedet havde jeg tænkt, var det værste! jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kommer ikke igennem.\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu ville han rask tage hovedet tilbage, men det gik ikke. Halsen kunne han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bekvemt bevæge, men det var også alt. Den første følelse var, at han blev vred,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den anden, at humøret sank lige ned under nul. Lykkens galocher havde bragt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ham i den skrækkeligste stilling, og ulykkeligvis faldt det ham ikke ind, at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ønske sig fri, nej, han handlede og kom så ikke af stedet. Regnen skyllede ned,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ikke et menneske var at se på gaden. Portklokken kunne han ikke nå, hvorledes","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skulle han dog slippe løs. Han forudså, at her kunne han komme til at stå til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"morgenstunden, så måtte man da sende bud efter en smed, for at jernstængerne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kunne files over, men det gik ikke så gesvindt, hele den blå drengeskole","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lige overfor ville komme på benene, hele Nyboder arrivere, for se ham stå i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gabestokken, der ville blive tilløb, ganske anderledes, end til kæmpeagaven i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fjor. \"Hu! Blodet stiger mig til hovedet, så jeg må blive gal! - ja jeg bliver","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gal! oh gid jeg var vel løs igen, så gik det vel over!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Se, det skulle han have sagt noget før, øjeblikkelig, som tanken var udtalt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"havde han hovedet frit, og styrtede nu ind, ganske forstyrret over den skræk,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Lykkens galocher havde bragt ham i.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hermed må vi slet ikke tro, at det hele var forbi, nej - det bliver værre endnu.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Natten gik og den følgende dag med, der kom ingen bud efter galocherne.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Om aftnen skulle gives en forestilling på det lille teater i Kannikestræde.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Huset var propfuldt; mellem deklamationsnumrene blev givet et nyt digt. Vi skal","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"høre det. Titlen var:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Mosters briller.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Min bedstemoders klogskab er bekendt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var man i \"gammel tid,\" blev hun vist brændt.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hun ved alt hvad der sker, ja meget mer',","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hun lige ind i næste årgang ser,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ja ind i \"fyrretyve,\" det er noget,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men hun vil aldrig rigtig ud med sproget.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvad mon vel i det næste år vil ske?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvad mærkeligt? Ja, jeg gad gerne se","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"min egen skæbne, kunstens, land og riges,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men bedstemoder vil, sligt skal ej siges.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jeg plaged' hende da, og det gik godt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"først var hun tavs, så skændte hun så småt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det var for mig en præken opad vægge,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg er jo hendes egen kæledægge!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"For denne ene gang din lyst jeg stiller,\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"begyndte hun og gav mig sine briller,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"nu går du hen et sted, hvor selv du vil,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"et sted, hvor mange godtfolk strømmer til,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"hvor bedst du overser dem, du dig stiller,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"og ser på mængden gennem mine briller,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"straks vil de alle, tro du mig på ordet,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"se ud, som et spil kort, lagt op på bordet;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"af disse kan du spå, hvad der skal ske!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jeg sagde tak og løb af sted og ville se,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men, tænkte jeg, hvor mon de fleste kommer?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"På Langelinie? Der man bli'r forkølet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"På Østergade? Bah! der er så sølet!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Men i teatret? det var ganske dejligt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den aftenunderholdning falder just belejligt -","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"- her er jeg da! mig selv jeg forestiller;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tillader De, jeg bruger mosters briller,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"alene for at se - gå dog ej bort!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"At se, om De ser ud, som et spil kort,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"af hvilket jeg kan spå, hvad tiden skænker.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"- Jeg Deres tavshed som et ja mig tænker;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"til tak skal De da blive med indviet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Her er vi alle sammen på partiet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jeg spår for Dem, for mig, for land og rige,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nu vil vi se, hvad kortene kan sige.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"(Og så satte han brillerne på.)","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jo, det er rigtigt! nej, nu må jeg le!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Oh, gid De kunne komme op at se!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvor her er grumme mange herreblade,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og hjerter damer, her er hele rade.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det sorte der, ja det er klør og spar.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"- Nu snart et rigtigt overblik jeg har.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Spardame ser jeg der med megen vægt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"har sine tanker vendt til ruder knægt.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Oh, denne skuen gør mig halv beruset!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Der ligger mange penge her til huset,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og fremmede fra verdens anden side.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Men det var ikke det vi ville vide.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Om stænderne? Lad se! - ja hen i Tiden – –!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Men derom er det man skal læse siden;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvis nu jeg sladrer, skader jeg jo bladet,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg vil ej tage bort det bedste ben af fadet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Teatret da? - Hver nyhed? Smagen? Tonen?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nej, jeg vil stå mig godt med direktionen.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Min egen fremtid? Ja, De ved, ens eget,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det ligger os på hjertet grumme meget!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jeg ser! - Jeg kan ej sige, hvad jeg ser,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"men De vil høre det, så snart det sker.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvem er vel lykkeligst af os herinde?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Den lykkeligste? Let jeg den skal finde!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det er jo, - nej, det kan så let genere,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ja muligvis vil det bedrøve flere!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hvem lever længst? Den dame der, den herre?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nej, sige sligt, er endnu meget værre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Skal jeg da spå om? - Nej? - Om? Nej - Om? Nej!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Om -? Ja til sidst så ved jeg selv det ej;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg er genert, så let man en kan krænke:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu, jeg vil se da, hvad De tror og tænke'","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg ved min hele spådomskraft skal skænke.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"De tror? Nej, hvad behager? Rundt omkring","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"De tror, det ende vil med ingenting,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"De ved for vist De får kun klang og kling.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Så tier jeg, højstærede forening,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg skylder Dem at have Deres mening!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Digtet blev ypperligt fremsagt og deklamatoren gjorde stor lykke. Mellem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tilskuerne var volontøren fra hospitalet, der syntes at have forglemt sit","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"eventyr natten forud, galocherne havde han på, thi de var ikke blevet afhentet,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og da der var sølet på gaden, kunne de jo gøre ham god tjeneste.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Digtet syntes han godt om.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ideen beskæftigede ham meget, han gad nok have sådanne briller, måske, når man","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"rigtigt brugte dem, kunne man se folk lige ind i hjerterne, det var egentligt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"interessantere, mente han, end at se, hvad der skulle ske næste år, for det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fik man nok at vide, men derimod det andet aldrig. \"Jeg kan tænke mig nu hele","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den række af herrer og damer der på første bænk, - kunne man se dem lige ind","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i brystet, ja, der måtte da være en åbning, en slags butik; nå, hvor mine øjne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skulle gå i butikker! hos den dame der ville jeg vist finde en stor modehandel!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hos hende der er butikken tom, dog kan den trænge til at rengøres; men der","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ville også være solide butikker! ak ja!\" sukkede han, \"jeg ved en, i den er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"alting solidt, men der er allerede en bodsvend, det er det eneste dårlige i hele","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"butikken! Fra en og anden ville det råbe: 'Vær så god og træd indenfor!' Ja, gid","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg kunne træde indenfor, som en net lille tanke gå gennem hjerterne!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Se, det var nok for galocherne, hele volontøren svandt sammen og en højst","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"usædvanlig rejse begyndte midt igennem hjerterne på den forreste række","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tilskuere. Det første hjerte, han kom igennem, var en dames; men øjeblikkelig","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"troede han at være på det ortopædiske institut, som man kalder det hus, hvor","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"doktoren tager menneskeknuder bort og får folk til at blive ranke, der var han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i det værelse, hvor gipsafstøbningerne af de forvoksede lemmer hænger på væggen;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dog her var forskellen denne, at ude på instituttet tages de, i det patienten","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kommer ind, men her i hjertet var de taget og opbevaret, i det de gode personer","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var gået ud. Det var afstøbninger af veninder, deres legemlige og åndelige fejl,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som her opbevaredes.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Hurtigt var han i et andet kvindeligt hjerte, men dette syntes ham en stor","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hellig kirke. Uskyldighedens hvide due flagrede over højaltret; hvor gerne var","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han ikke sunket på knæ, men fort måtte han ind i det næste hjerte, men endnu","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hørte han orgeltonerne, og selv, syntes han, at være blevet et nyt og bedre","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"menneske, følte sig ikke uværdig til at betræde den næste helligdom, der viste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"et fattigt tagkammer, med en syg moder; men gennem det åbne vindue strålede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Guds varme sol, dejlige roser nikkede fra den lille trækasse på taget, og to","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"himmelblå fugle sang om barnlig glæde, medens den syge moder nedbad velsignelse","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"over datteren.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu krøb han på hænder og fødder gennem en overfyldt slagterbod, det var kød og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kun kød han stødte på, det var hjertet i en rig, respektabel mand, hvis navn","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vist må findes i vejviseren.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu var hen i hans gemalindes hjerte, det var et gammelt forfaldet dueslag;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mandens portræt blev brugt som vejrhane, denne stod i forbindelse med dørene, og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"således gik disse op og i, så snart som manden drejede sig.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Derpå kom han i et spejlkabinet, som det vi har på slottet Rosenborg, men","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"spejlene forstørrede i en utrolig grad. Midt på gulvet sad, som en Dalai-Lama,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"personens ubetydelige jeg, forbavset ved at se sin egen storhed.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Herefter troede han sig i et snævert nålehus, fuldt af spidse nåle, det er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bestemt \"hjertet af en gammel ugift jomfru!\" måtte han tænke, men det var ikke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tilfældet, det var en ganske ung militær med flere ordener, just, som man sagde,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"en mand med ånd og hjerte.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ganske fortumlet kom den syndige volontør ud af det sidste hjerte i rækken, han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"formåede ikke at ordne sine tanker, men mente, at det var hans alt for stærke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fantasi, der var løbet af med ham.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Herregud,\" sukkede han, \"jeg har bestemt ansats til at blive gal! her er også","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"utilgiveligt hedt herinde! Blodet stiger mig til hovedet!\" og nu erindrede han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sig den store begivenhed aftnen forud, hvorledes hans hoved havde siddet fast","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mellem jernstængerne ved hospitalet. \"Der har jeg bestemt fået det!\" mente han.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg må tage den ting i tide. Et russisk bad kunne være godt. Gid jeg allerede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lå på den øverste hylde!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Og så lå han på den øverste hylde i dampbadet, men han lå med alle klæderne, med","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"støvler og galocher på; de hede vanddråber fra loftet dryppede ham i ansigtet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hu!\" skreg han og fór ned for at få et styrtebad. Den opvartende karl gav også","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"et højt skrig ved at se det påklædte menneske derinde.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Volontøren havde imidlertid så megen fatning, at han hviskede til ham: \"Det er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"et væddemål!\" men det første han gjorde, da han kom på sit eget værelse, var at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"få et stort spansk flueplaster i nakken og et ned af ryggen, for at galskaben","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kunne trække ud.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Næste morgen havde han da en blodig ryg, det var det han vandt ved Lykkens","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"galocher.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"V. Kopistens forvandling.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vægteren, som vi vistnok ikke har glemt, huskede imidlertid på galocherne,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som han havde fundet og bragt med ud på hospitalet; han afhentede dem, men","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"da hverken løjtnanten eller nogen anden i gaden ville kendes ved dem, blev de","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"afleveret på politikammeret.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det ser ud, som det var mine egne galocher!\" sagde en af de herrer kopister,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"idet han betragtede hittegodset og stillede dem om ved siden af sine. \"Der må","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mere, end et skomagerøje, til at skille dem fra hverandre!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Hr. kopist!\" sagde en betjent, som trådte ind med nogle papirer.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Kopisten vendte sig om, talte med manden, men da det var forbi og han så på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"galocherne, var han i stor vildrede med, om det var dem til venstre, eller dem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"til højre, som tilhørte ham. \"Det må være dem, som er våde!\" tænkte han; men det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var just fejl tænkt, thi det var Lykkens, men hvorfor skulle ikke også politiet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kunne fejle! han tog dem på, fik nogle papirer i lommen, andre under armen,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hjemme, skulle de gennemlæses og afskrives; men nu var det just søndag formiddag","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og vejret godt, en tur til Frederiksberg, tænkte han, kunne jeg have godt af! og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"så gik han derud.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ingen kunne være et mere stille og flittigt menneske, end denne unge mand, vi","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"under ham ret denne lille spadseretur, den ville vistnok være såre velgørende","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"for ham oven på den megen sidden; i begyndelsen gik han kun, uden at tænke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på nogen ting, derfor havde galocherne ikke lejlighed til at vise deres","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tryllekraft.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I alleen mødte han en bekendt, en ung digter, der fortalte ham, at han dagen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"efter ville begynde sin sommerrejse.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Nå, skal De nu af sted igen!\" sagde kopisten. \"De er da også et lykkeligt, frit","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"menneske. De kan flyve hvorhen De vil, vi andre har en lænke om benet!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Men den sidder fast til brødtræet!\" svarede digteren. \"De behøver ikke at sørge","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"for den dag i morgen, og bliver De gammel, så får De pension!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"De har det dog bedst!\" sagde kopisten, \"at sidde og digte, det er jo en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fornøjelse! hele verden siger Dem behageligheder, og så er De Deres egen herre!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jo, De skulle prøve, at sidde i retten med de trivielle sager!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Digteren rystede med hovedet, kopisten rystede også med hovedet, hver beholdt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sin mening og så skiltes de ad.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er et eget folkefærd, de poeter!\" sagde kopisten, \"jeg gad nok prøve på at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"gå ind i sådan en natur, selv blive en poet, jeg er vis på, at jeg ikke skulle","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skrive sådanne klynkevers, som de andre! – – Det er ret en forårsdag for en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"digter! Luften er så usædvanlig klar, skyerne så smukke, og der er en duft ved","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det grønne! ja, i mange år har jeg ikke følt det, som i dette øjeblik.\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vi mærker allerede, at han er blevet digter; iøjnefaldende var det vel ikke,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"thi det er en tåbelig forestilling, at tænke sig en digter anderledes end andre","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mennesker, der kan mellem disse være langt mere poetiske naturer, end mangen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stor erkendt digter er det; forskellen bliver kun, at digteren har en bedre","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"åndelig hukommelse, han kan holde på ideen og følelsen til den klart og tydeligt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er gået over i ordet, det kan de andre ikke. Men at gå over fra en hverdags","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"natur til en begavet er altid en overgang, og den havde kopisten nu gjort.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Den dejlige duft!\" sagde han, \"hvor minder den mig ikke om violerne hos tante","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Lone! Ja, det var da jeg var en lille dreng! Herregud, det har jeg i mange tider","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ikke tænkt på! den gode gamle pige! hun boede der omme bag Børsen. Altid havde","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hun en kvist eller et par grønne skud i vand, vinteren måtte være så streng","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den ville. Violerne duftede, mens jeg lagde de opvarmede kobberskillinger på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den frosne rude og gjorde kighuller. Det var et artigt perspektiv. Udenfor i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kanalen lå skibene indefrosne, forladt af hele mandskabet, en skrigende krage","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var da hele besætningen; men når så foråret luftede, så blev der travlt; under","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sang og hurraråb savede man isen itu, skibene blev tjæret og taklet, så fór","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"de til fremmede lande; jeg er blevet her, og må altid blive, altid sidde på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"politikammeret og se de andre tage pas til at rejse udenlands, det er min lod!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Oh, ja!\" sukkede han dybt, men standsede i det samme pludselig. \"Herregud,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvad går der dog af mig! sådan har jeg aldrig før tænkt eller følt! Det må være","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forårsluften! det er både ængsteligt og behageligt!\" han greb i lommen til sine","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"papirer. \"Disse giver mig andet at tænke på!\" sagde han og lod øjnene glide","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hen over det første blad. \"Fru Sigbrith, original tragedie i fem akter,\" læste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"han, \"hvad er det! og det er jo min egen hånd. Har jeg skrevet den tragedie?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Intrigen på Volden eller store bededag, vaudeville. - Men hvor har jeg fået","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den? Man må have puttet mig det i lommen, her er et brev?\" ja, det var fra","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"teaterdirektionen, stykkerne var forkastet og brevet selv var slet ikke høfligt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stilet. \"Hm! hm!\" sagde kopisten, og satte sig ned på en bænk; hans tanke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var så levende, hans hjerte så blødt; uvilkårligt greb han en af de nærmeste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blomster, det var en simpel lille gåseurt; hvad botanikeren først gennem mange","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forelæsninger siger os, forkyndte den i et minut; den fortalte myten om sin","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fødsel, den fortalte om sollysets magt, der udspændte de fine blade og tvang","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem til at dufte, da tænkte han på livets kampe, der ligedan vækker følelserne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i vort bryst. Luft og lys var blomstens bejlere, men lyset var den begunstigede,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"efter lyset bøjede den sig, forsvandt dette, da rullede den sine blade sammen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og sov ind under luftens omarmelse. \"Det er lyset, der smykker mig!\" sagde","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blomsten; \"men luften lader dig ånde!\" hviskede digterstemmen.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Tæt ved stod en dreng og slog med sin stok i en mudret grøft, vanddråberne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stænkede op imellem de grønne grene, og kopisten tænkte på de millioner usynlige","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dyr, der i dråberne blev kastede i en højde, der efter deres størrelse var for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem, som det ville være for os at hvirvles højt over skyerne. Idet kopisten","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tænkte herpå og på hele den forandring, der var foregået med ham, smilede han:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg sover og drømmer! mærkværdigt er det alligevel, hvor man dog kan drømme","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"naturligt og selv vide, at det kun er en drøm. Gid jeg i morgen kunne huske det,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"når jeg vågner; nu synes jeg at være ganske usædvanlig oplagt! jeg har et klart","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blik over alting, føler mig så opvakt, men jeg er vis på, at når jeg i morgen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"husker noget af det, så er det vrøvl, det har jeg prøvet før! Det går med alt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det kloge og prægtige, man hører og siger i drømme, som med de underjordiskes","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"guld: Idet man får det, er det rigt og herligt, men set ved dagen, kun sten og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"visne blade: Ak,\" sukkede han ganske vemodig og så på de syngende fugle, der nok","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"så fornøjede hoppede fra gren til gren. \"De har det meget bedre end jeg! flyve,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det er en dejlig kunst, lykkelig den, som er født med den! ja skulle jeg gå over","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i noget, så skulle det være sådan en lille lærke!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I det samme slog kjoleskøder og ærmer sammen i vinger, klæderne blev fjer og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"galocherne kløer; han mærkede det meget godt og lo indvortes: \"Så, nu kan jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"da se, jeg drømmer! men så naragtigt har jeg aldrig gjort det før;\" og han fløj","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"op i de grønne grene og sang, men der var ikke poesi i sangen, thi digternaturen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var borte; galocherne kunne, som enhver der gør noget til gavns, kun gøre én","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ting af gangen, han ville være digter, det blev han, nu ville han være en lille","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fugl, men ved at blive denne, ophørte den forrige ejendommelighed.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er artigt nok,\" sagde han, \"om dagen sidder jeg på politikammeret mellem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"de solideste afhandlinger, om natten kan jeg drømme at flyve som lærke i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Frederiksberg Have, der kunne sgu skrives en hel folkekomedie derom!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu fløj han ned i græsset, drejede hovedet om til alle sider og slog med næbbet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på de smidige græsstrå, der i forhold til hans nærværende størrelse syntes","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"store, som Nordafrikas palmegrene.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Det var kun et øjeblik og det blev kulsort nat omkring ham; en, som han syntes,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"uhyre genstand, blev kastet hen over ham, det var en stor kasket, som en dreng","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fra Nyboder kastede over fuglen, en hånd kom ind og greb kopisten om ryg og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vinger, så han peb; i første forskrækkelse råbte han højt: \"Din uforskammede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hvalp! Jeg er kopist i politikamret!\" men det lød for drengen som et pipipi! han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"slog fuglen på næbbet og vandrede af sted.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I alleen mødte han to skoledrenge af den dannede klasse, det vil sige, som","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mennesker betragtet, som ånder var de i skolens nederste; de købte fuglen for","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"otte skilling, og således kom kopisten til København, hjem til en familie i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gothersgade.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det er godt, jeg drømmer!\" sagde kopisten, \"ellers blev jeg sgu vred! først var","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg poet, nu en lærke! ja det var da poetnaturen, der fik mig over i det lille","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dyr! Det er dog en ynkelig ting, især når man falder i hænderne på nogle drenge.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Jeg gad nok vide, hvorledes dette løber af!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Drengene førte ham ind i en meget elegant stue; en tyk leende frue tog imod","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dem, men hun var slet ikke fornøjet med, at den simple markfugl, som hun kaldte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lærken, kom med ind, dog for i dag ville hun lade det gå, og de måtte sætte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den i det tomme bur, som stod ved vinduet! \"det kan måske fornøje Poppedreng!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tilføjede hun og lo hen til en stor grøn papegøje, der gyngede fornemt i sin","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ring i det prægtige messingbur. \"Det er Poppedrengs fødselsdag!\" sagde hun","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dumnaiv, \"derfor vil den lille markfugl gratulere!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Poppedreng svarede ikke et eneste ord, men gyngede fornemt frem og tilbage,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"derimod begyndte en smuk kanariefugl, der sidste sommer var bragt hertil fra sit","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"varme, duftende fædreland, højt at synge.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Skrålhans!\" sagde fruen og kastede et hvidt lommetørklæde over buret.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Pipi!\" sukkede den, \"det var et skrækkeligt snevejr!\" og med dette suk tav den.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Kopisten, eller, som fruen sagde, markfuglen, kom i et lille bur tæt op til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kanariefuglen, ikke langt fra papegøjen. Den eneste menneskelige tirade,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Poppedreng kunne frempludre, og som tit faldt ret komisk, var den: \"Nej, lad","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"os nu være mennesker!\" Alt det øvrige den skreg, var lige så uforståeligt, som","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kanariefuglens kvidren, kun ikke for kopisten, der nu selv var en fugl; han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forstod inderligt godt kammeraterne.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Jeg fløj under den grønne palme og det blomstrende mandeltræ!\" sang","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kanariefuglen, \"jeg fløj med mine brødre og søstre hen over de prægtige blomster","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og over den glasklare sø, hvor planterne nikkede på bunden. Jeg så også mange","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dejlige papegøjer, der fortalte de morsomste historier, så lange og så mange!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Det var vilde fugle;\" svarede papegøjen, \"de havde ingen dannelse. Nej, lad","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"os nu være mennesker! - Hvorfor ler du ikke? Når fruen og alle de fremmede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kan le deraf, så kan du også. Det er en stor mangel, ikke at kunne goutere det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"morsomme. Nej, lad os nu være mennesker!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh husker du de smukke piger, som dansede under det udspændte telt ved de","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blomstrende træer? Husker du de søde frugter og den kølende saft i de vildt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"voksende urter?\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh ja!\" sagde papegøjen, \"men her har jeg det langt bedre! jeg har god mad","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og en intim behandling; jeg ved, jeg er et godt hoved, og mere forlanger jeg","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ikke. Lad os nu være mennesker! Du er en digtersjæl, som de kalder det, jeg har","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"grundige kundskaber og vittighed, du har dette geni, men ingen besindighed, går","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"op i disse høje naturtoner, og derfor dækker de dig til. Det byder de ikke mig,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"nej, for jeg har kostet dem noget mere! jeg imponerer med næbbet og kan slå en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"'vits! vits! vits!' nej lad os nu være mennesker!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh mit varme, blomstrende fædreneland!\" sang kanariefuglen, \"jeg vil synge om","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dine mørkegrønne træer, om dine stille havbugter, hvor grenene kysser den klare","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"vandflade, synge om alle mine glimrende brødres og søstres jubel, hvor 'ørknens","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"plantekilder'¹ gror!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"¹ Kaktus.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Lad dog bare være med de klynketoner,\" sagde papegøjen. \"Sig noget, man kan le","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"af! Latter er tegn på det højeste åndelige standpunkt. Se om en hund eller hest","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kan le! nej, græde kan den, men le, det er alene givet menneskene. Ho, ho, ho!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lo Poppedreng og tilføjede sin vits: \"Lad os nu være mennesker.\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Du lille grå danske fugl,\" sagde kanariefuglen, \"du er også blevet fange! der","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"er vist koldt i dine skove, men der er dog frihed, flyv ud! De har glemt at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lukke for dig; det øverste vindue står åbent. Flyv, flyv!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Og det gjorde kopisten, vips var han ude af buret; i det samme knagede den","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"halvåbne dør ind til det næste værelse, og smidig, med grønne, skinnende øjne,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sneg huskatten sig ind og gjorde jagt på ham. Kanariefuglen flagrede i buret,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"papegøjen slog med vingerne og råbte: \"Lad os nu være mennesker!\" Kopisten følte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den dødeligste skræk og fløj af sted igennem vinduet, over huse og gader; til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sidst måtte han hvile sig lidt.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Genboens hus havde noget hjemligt; et vindue stod åbent, han fløj derind, det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var hans eget værelse; han satte sig på bordet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Lad os nu være mennesker!\" sagde han uden selv at tænke på hvad han sagde, det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var efter papegøjen, og i samme øjeblik var han kopisten, men han sad på bordet.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Gudbevares!\" sagde han, \"hvor er jeg kommet her op og således faldet i søvn!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det var også en urolig drøm jeg havde. Noget dumt tøj var den hele historie!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"VI. Det bedste galocherne bragte.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Dagen efter, i den tidlige morgenstund, da kopisten endnu lå i sengen, bankede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"det på hans dør, det var naboen i samme etage, en student, der læste til at","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blive præst; han trådte ind.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Lån mig dine galocher,\" sagde han, \"der er så vådt i haven, men solen skinner","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dejligt, jeg ville nok ryge en pibe dernede.\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Galocherne fik han på og var snart nede i haven, der ejede et blomme- og et","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"pæretræ. Selv en så lille have, som denne var, gælder inde i København for en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"stor herlighed.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Studenten gik op og ned i gangen; klokken var kun seks; ude fra gaden klang et","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"posthorn.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh, rejse! rejse!\" udbrød han, \"det er dog det lykkeligste i verden! det er","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"mine ønskers højeste mål! da ville denne uro, jeg føler, stilles. Men langt bort","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"skulle det være! jeg ville se det herlige Schweiz, rejse i Italien og -\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ja, godt var det at galocherne virkede lige straks, ellers var han kommet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"omkring alt for meget både for sig selv og os andre. Han rejste. Han var midt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"inde i Schweiz, men med otte andre pakket ind i det inderste af en diligence;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ondt i hovedet havde han, træt i nakken følte han sig, og blodet var sunket","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ham ned i benene, der ophovnede og klemtes af støvlerne. Han svævede mellem en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"blundende og en vågen tilstand. I sin lomme til højre havde han kreditivet, i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sin lomme til venstre passet og i en lille skindpung på brystet nogle fastsyede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"louisdorer; hver drøm forkyndte, at en eller anden af disse kostbarheder var","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"tabt, og derfor fór han feberagtig op, og den første bevægelse, hånden gjorde,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"var en trekant fra højre til venstre og op mod brystet, for at føle, om han","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"havde dem eller ej. Paraplyer, stokke og hatte gyngede i nettet ovenover, og","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"forhindrede så temmeligt udsigten, der var højst imponerende, han skottede til","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"den, medens hjertet sang, hvad i det mindste én digter, vi kender, har sunget i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Schweiz, men ikke til dato ladet trykke:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ja, her er så smukt, som hjertet vil,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg øjner Montblanc, min kære.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Gid bare pengene vil slå til,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ak, så var her godt at være!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Stor, alvorlig og mørk var den hele natur rundt om. Granskovene syntes lyngtoppe","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"på de høje klipper, hvis top skjultes i skytågen; nu begyndte det at sne; den","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kolde vind blæste.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Uh!\" sukkede han, \"gid vi var på den anden side af alperne, så var det sommer","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og så havde jeg hævet penge på mit kreditiv; den angst, jeg er i for disse, gør","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"at jeg ikke nyder Schweiz, oh, gid jeg var på den anden side!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Og så var han på den anden side; dybt inde i italien var han, mellem Florens","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og Rom. Søen Tracymenes lå i aftenbelysning, som et flammende guld, mellem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"de mørkeblå bjerge; her, hvor Hannibal slog Flaminius, holdt nu vinrankerne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hinanden fredeligt i de grønne fingre; yndige halvnøgne børn vogtede en flok","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kulsorte svin under en gruppe duftende laurbærtræer ved vejen. Kunne vi ret","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"give dette maleri, alle ville juble: \"Dejlige Italien!\" men det sagde slet ikke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"teologen eller en eneste af hans rejsefæller inde i veturinens vogn.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"I tusindvis fløj giftige fluer og myg ind til dem, forgæves piskede de omkring","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sig med en myrtegren, fluerne stak alligevel; ikke et menneske var der i vognen,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"uden at jo hans ansigt var opsvulmet og blodigt af bid. De stakkels heste så","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"ud som ådsler, fluerne sad i store kager på dem, og kun øjeblikkelig hjalp det,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"at kusken steg ned og skrabede dyrene af. Nu sank solen, en kort, men isnende","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kulde gik igennem hele naturen, det var slet ikke behageligt; men rundt om","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fik bjerge og skyer den dejligste grønne farve, så klar, så skinnende - ja gå","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"selv hen at se, det er bedre end at læse beskrivelsen! det var mageløst! det","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"fandt de rejsende også, men - maven var tom, legemet træt, al hjertets længsel","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"drejede sig efter et natkvarter; men hvorledes ville dette blive? Man så langt","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"inderligere efter dette, end efter den skønne natur.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vejen gik gennem en olivenskov, det var som kørte han i hjemmet mellem knudrede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"pile, her lå det ensomme værtshus. En halv snes tiggende krøblinger havde lejret","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sig udenfor, den raskeste af dem så ud som \"hungerens ældste søn, der havde nået","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"sin myndighedsalder\"¹, de andre var enten blinde, havde visne ben og krøb på","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hænderne, eller indsvundne arme med fingerløse hænder. Det var ret elendigheden","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"trukket frem af pjalterne. \"Eccellenza, miserabili!\" sukkede de og strakte de","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"syge lemmer frem. Værtinden selv med bare fødder, uredt hår og kun iført en","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"smudsig bluse, tog imod gæsterne. Dørene var bundet sammen med sejlgarn; gulvet","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i værelserne frembød en halv oprodet brolægning med mursten; flagermus fløj hen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"under loftet, og stanken herinde – –","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"¹ Snarleyyow.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ja, vil hun dække nede i stalden!\" sagde en af de rejsende, \"dernede ved man","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dog hvad det er man indånder!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vinduerne blev åbnet, for at der kunne komme lidt frisk luft, men hurtigere end","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"denne kom de visne arme ind og den evige klynken: miserabili, Eccellenza! På","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"væggene stod mange inskriptioner, halvdelen var imod bella Italia.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Maden blev bragt frem; der var en suppe af vand, krydret med peber og harsk","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"olie, og så nok engang den samme olie på salaten; fordærvede æg og stegte","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hanekamme var pragtretterne; selv vinen havde afsmag, det var en sand mikstur.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Til natten blev kufferterne stillet op for døren; en af de rejsende havde vagt,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"medens de andre sov; teologen var den vagthavende; oh hvor kvalmt var der ikke","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"herinde! Heden trykkede, myggene surrede og stak, miserabili udenfor klynkede i","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"søvne.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ja, rejse er godt nok!\" sukkede studenten, \"havde man bare intet legeme! kunne","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dette hvile og ånden derimod flyve. Hvor jeg kommer, er der et savn, der trykker","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"hjertet; noget bedre, end det øjeblikkelige, er det jeg vil have; ja noget","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bedre, det bedste, men hvor og hvad er det! jeg ved i grunden nok, hvad jeg vil,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"jeg vil til et lykkeligt mål, det lykkeligste af alle!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Og idet ordet var udtalt, var han i hjemmet; de lange hvide gardiner hang ned","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"for vinduet og midt på gulvet stod den sorte ligkiste, i den lå han i sin stille","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dødssøvn, hans ønske var opfyldt, legemet hvilede, ånden rejste. Pris ingen","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"lykkelig, før han er i sin grav, var Solons ord, her fornyedes bekræftelsen.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Ethvert lig er udødelighedens sfinks; heller ikke sfinksen her i den sorte kiste","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"besvarede for os, hvad den levende to dage forud havde nedskrevet:","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Du stærke død, din tavshed vækker gru;","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"dit spor er jo kun kirkegårdens grave.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Skal tankens jakobsstige gå itu?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Står jeg kun op, som græs i Dødens have?","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Vor største liden tit ej verden ser!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Du, som var ene, lige til det sidste,","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"i verden meget trykker hjertet mer',","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"end jorden, som de kaster på din kiste!","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"To skikkelser bevægede sig i værelset; vi kender dem begge: Det var Sorgens fe","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"og Lykkens udsendte; de bøjede sig over den døde.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Ser du,\" sagde Sorgen, \"hvad lykke bragte vel dine galocher menneskeheden?\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"De bragte i det mindste ham, som sover her, et varigt gode!\" svarede Glæden.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"\"Oh nej!\" sagde Sorgen; \"selv gik han bort, han blev ikke kaldet! hans åndelige","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"kraft her var ikke stærk nok til at hæve de skatte hist, som han efter sin","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"bestemmelse må hæve! Jeg vil vise ham en velgerning!\"","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Og hun tog galocherne af hans fødder; da var dødssøvnen endt, den genoplevede","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"rejste sig. Sorgen forsvandt, men også galocherne; hun har vist betragtet dem","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"som sin ejendom.","book":"Lykkens galocher"}
{"text":"Nu skal du høre!","book":"Gåseurten"}
{"text":"Ude på landet, tæt ved vejen, lå et lyststed. Du har bestemt selv engang set","book":"Gåseurten"}
{"text":"det! der er foran en lille have med blomster og et stakit, som er malet. Tæt","book":"Gåseurten"}
{"text":"herved på grøften, midt i det dejligste grønne græs, voksede en lille gåseurt.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Solen skinnede lige så varmt og smukt på den, som på de store rige pragtblomster","book":"Gåseurten"}
{"text":"inde i haven, og derfor voksede den time for time. En morgen stod den ganske","book":"Gåseurten"}
{"text":"udsprunget med sine små, skinnende hvide blade, der sidder som stråler rundt om","book":"Gåseurten"}
{"text":"den lille gule sol indeni. Den tænkte slet ikke på, at intet menneske så den der","book":"Gåseurten"}
{"text":"i græsset og at den var en fattig, foragtet blomst. Nej den var så fornøjet, den","book":"Gåseurten"}
{"text":"vendte sig lige imod den varme sol, så op i den og hørte på lærken, som sang i","book":"Gåseurten"}
{"text":"luften.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Den lille gåseurt var så lykkelig, som om det var en stor helligdag, og så var","book":"Gåseurten"}
{"text":"det dog en mandag. Alle børn var i skole. Mens de sad på deres bænke og lærte","book":"Gåseurten"}
{"text":"noget, sad den på sin lille grønne stilk og lærte også af den varme sol og alt","book":"Gåseurten"}
{"text":"rundt omkring, hvor god Gud er, og den syntes ret at den lille lærke sang så","book":"Gåseurten"}
{"text":"tydeligt og smukt alt, hvad den i stilhed følte, og gåseurten så med en slags","book":"Gåseurten"}
{"text":"ærbødighed op til den lykkelige fugl, der kunne synge og flyve, men var slet","book":"Gåseurten"}
{"text":"ikke bedrøvet, fordi den selv ikke kunne det. \"Jeg ser og hører jo!\" tænkte den,","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"solen skinner på mig og vinden kysser mig! oh, hvor jeg dog er blevet begavet!\"","book":"Gåseurten"}
{"text":"Inden for stakittet stod så mange stive, fornemme blomster, jo mindre duft de","book":"Gåseurten"}
{"text":"havde, des mere knejsede de. Pæonerne blæste sig op, for at være større end","book":"Gåseurten"}
{"text":"en rose, men det er slet ikke størrelsen, som gør det! Tulipanerne havde de","book":"Gåseurten"}
{"text":"allersmukkeste kulører, og det vidste de nok og holdt sig så ranke, for at","book":"Gåseurten"}
{"text":"man endnu bedre skulle se det. De lagde slet ikke mærke til den lille gåseurt","book":"Gåseurten"}
{"text":"udenfor, men den så des mere på dem og tænkte: \"Hvor de er rige og dejlige! ja,","book":"Gåseurten"}
{"text":"dem flyver vist den prægtige fugl ned til og besøger! Gud ske lov, at jeg står","book":"Gåseurten"}
{"text":"så nær herved, så kan jeg dog få den stads at se!\" og lige idet den tænkte det,","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"kvirrevit!\" der kom lærken flyvende, men ikke ned til pæoner og tulipaner, nej,","book":"Gåseurten"}
{"text":"ned i græsset til den fattige gåseurt, der blev så forskrækket af bare glæde, at","book":"Gåseurten"}
{"text":"den vidste slet ikke mere, hvad den skulle tænke.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Den lille fugl dansede rundt omkring den og sang: \"Nej, hvor dog græsset er","book":"Gåseurten"}
{"text":"blødt! og se, hvilken sød lille blomst med guld i hjertet og sølv på kjolen!\"","book":"Gåseurten"}
{"text":"den gule prik i gåseurten så jo også ud som guld, og de små blade rundt om var","book":"Gåseurten"}
{"text":"skinnende sølvhvide.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Så lykkelig som den lille gåseurt var, nej, det kan ingen begribe! Fuglen","book":"Gåseurten"}
{"text":"kyssede den med sit næb, sang for den og fløj så igen op i den blå luft.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Det varede bestemt et helt kvarter, før blomsten kunne komme sig igen. Halvt","book":"Gåseurten"}
{"text":"undselig og dog inderlig fornøjet så den til blomsterne inde i haven. De havde","book":"Gåseurten"}
{"text":"jo set den ære og lyksalighed, der var vederfaret hende, de måtte jo begribe,","book":"Gåseurten"}
{"text":"hvilken glæde det var, men tulipanerne stod nok engang så stive som før, og","book":"Gåseurten"}
{"text":"så var de så spidse i ansigtet og så røde, for de havde ærgret sig. Pæonerne","book":"Gåseurten"}
{"text":"var ganske tykhovedede, bu! det var godt, at de ikke kunne tale, ellers havde","book":"Gåseurten"}
{"text":"gåseurten fået en ordentlig tiltale. Den stakkels lille blomst kunne nok se,","book":"Gåseurten"}
{"text":"at de var ikke i godt humør, og det gjorde den så inderligt ondt. I det samme","book":"Gåseurten"}
{"text":"kom der inde i haven en pige med en stor kniv så skarp og skinnende, hun gik","book":"Gåseurten"}
{"text":"lige hen mellem tulipanerne og skar den ene af efter den anden. \"Uh!\" sukkede","book":"Gåseurten"}
{"text":"den lille gåseurt, \"det var jo forskrækkeligt, nu er det forbi med dem!\" Så gik","book":"Gåseurten"}
{"text":"pigen bort med tulipanerne. Gåseurten var glad ved, at den stod ude i græsset","book":"Gåseurten"}
{"text":"og var en lille, fattig blomst. Den følte sig ret så taknemlig, og da solen gik","book":"Gåseurten"}
{"text":"ned, foldede den sine blade, sov ind og drømte hele natten om solen og den lille","book":"Gåseurten"}
{"text":"fugl.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Næste morgen, da blomsten igen, lykkelig, strakte alle de hvide blade ligesom","book":"Gåseurten"}
{"text":"små arme ud mod luft og lys, kendte den fuglens stemme, men det var sørgeligt,","book":"Gåseurten"}
{"text":"hvad den sang. Ja, den stakkels lærke havde god grund dertil, den var blevet","book":"Gåseurten"}
{"text":"fanget og sad nu i et bur tæt ved det åbne vindue. Den sang om at flyve frit","book":"Gåseurten"}
{"text":"og lykkeligt omkring, sang om det unge, grønne korn på marken og om den dejlige","book":"Gåseurten"}
{"text":"rejse, den kunne gøre på sine vinger højt op i luften. Den stakkels fugl var","book":"Gåseurten"}
{"text":"ikke i godt humør, fangen sad den der i buret.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Den lille gåseurt ønskede så gerne at hjælpe, men hvorledes skulle den bære sig","book":"Gåseurten"}
{"text":"ad dermed. Ja det var vanskeligt at hitte på. Den glemte rent, hvor smukt alt","book":"Gåseurten"}
{"text":"stod rundt om, hvor varmt solen skinnede, og hvor smukke hvide dens blade så ud.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Ak, den kunne kun tænke på den fangne fugl, som den slet ikke var i stand til at","book":"Gåseurten"}
{"text":"gøre noget for.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Da kom der i det samme to små drenge ud af haven. Den ene af dem havde i hånden","book":"Gåseurten"}
{"text":"en kniv, stor og skarp som den, pigen havde til at skære tulipanerne af med. De","book":"Gåseurten"}
{"text":"gik lige hen imod den lille gåseurt, der slet ikke kunne begribe, hvad de ville.","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"Her kan vi skære en dejlig græstørv til lærken!\" sagde den ene dreng og","book":"Gåseurten"}
{"text":"begyndte at skære i en firkant dybt ned, omkring gåseurten, så at den kom til at","book":"Gåseurten"}
{"text":"stå midt i græstørven.","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"Riv den blomst af!\" sagde den anden dreng, og gåseurten rystede ordentlig af","book":"Gåseurten"}
{"text":"angst, thi at blive revet af, var jo at miste livet, og nu ville den så gerne","book":"Gåseurten"}
{"text":"leve, da den skulle med græstørven ind i buret til den fangne lærke.","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"Nej, lad den sidde!\" sagde den anden dreng, \"den pynter så net!\" og så blev den","book":"Gåseurten"}
{"text":"siddende og kom med ind i buret til lærken.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Men den stakkels fugl klagede højt over sin tabte frihed og slog med vingerne","book":"Gåseurten"}
{"text":"mod jerntrådene i buret. Den lille gåseurt kunne ikke tale, ikke sige et","book":"Gåseurten"}
{"text":"trøstende ord, ihvor gerne den ville. Således gik hele formiddagen.","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"Her er intet vand!\" sagde den fangne lærke, \"de er alle ude og have glemt mig","book":"Gåseurten"}
{"text":"med en dråbe at drikke! min hals er tør og brændende! der er ild og is indeni","book":"Gåseurten"}
{"text":"mig og luften er så tung! Ak, jeg må dø, fra det varme solskin, fra det friske","book":"Gåseurten"}
{"text":"grønne, fra al den dejlighed, Gud har skabt!\" og så borede den sit lille næb","book":"Gåseurten"}
{"text":"ned i den kølige græstørv, for derved at opfriskes lidt. Da faldt dens øjne på","book":"Gåseurten"}
{"text":"gåseurten, og fuglen nikkede til den, kyssede den med næbbet og sagde: \"Du må","book":"Gåseurten"}
{"text":"også visne herinde, du stakkels lille blomst! Dig og den lille grønne plet græs","book":"Gåseurten"}
{"text":"har man givet mig for den hele verden, jeg havde udenfor! hvert lille græsstrå","book":"Gåseurten"}
{"text":"skal være mig et grønt træ, hvert af dine hvide blade en duftende blomst! ak, I","book":"Gåseurten"}
{"text":"fortæller mig kun, hvor meget jeg har mistet!\"","book":"Gåseurten"}
{"text":"\"Hvem der dog kunne trøste ham!\" tænkte gåseurten, men den kunne ikke røre","book":"Gåseurten"}
{"text":"et blad. Dog duften, som strømmede ud af de fine blade, var langt stærkere,","book":"Gåseurten"}
{"text":"end den ellers findes hos denne blomst. Det mærkede også fuglen, og skønt den","book":"Gåseurten"}
{"text":"forsmægtede af tørst og i sin pine rev de grønne græsstrå af, rørte den slet","book":"Gåseurten"}
{"text":"ikke blomsten.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Det blev aften, og endnu kom ingen og bragte den stakkels fugl en vanddråbe.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Da strakte den sine smukke vinger ud, rystede dem krampagtigt, dens sang var et","book":"Gåseurten"}
{"text":"vemodigt pipi. Det lille hoved bøjede sig henimod blomsten, og fuglens hjerte","book":"Gåseurten"}
{"text":"brast af savn og længsel. Da kunne blomsten ikke, som aftnen forud, folde sine","book":"Gåseurten"}
{"text":"blade sammen og sove, den hang syg og sørgende ned mod jorden.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Først den næste morgen kom drengene, og da de så fuglen død, græd de, græd mange","book":"Gåseurten"}
{"text":"tårer og gravede den en nydelig grav, som blev pyntet med blomsterblade. Fuglens","book":"Gåseurten"}
{"text":"lig kom i en rød, dejlig æske, kongeligt skulle den begraves, den stakkels fugl!","book":"Gåseurten"}
{"text":"da han levede og sang, glemte de ham, lod ham sidde i buret og lide savn, nu fik","book":"Gåseurten"}
{"text":"han stads og mange tårer.","book":"Gåseurten"}
{"text":"Men græstørven med gåseurten blev kastet ud i støvet på landevejen, ingen tænkte","book":"Gåseurten"}
{"text":"på den, som dog havde følt mest for den lille fugl og som gerne ville trøste","book":"Gåseurten"}
{"text":"den!","book":"Gåseurten"}
{"text":"Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, thi de var født af","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"en gammel tinske. Geværet holdt de i armen og ansigtet satte de lige ud; rød og","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"blå, nok så dejlig var uniformen. Det allerførste, de hørte i denne verden, da","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"låget blev taget af æsken, hvori de lå, var det ord: \"Tinsoldater!\" Det råbte","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"en lille dreng og klappede i hænderne; han havde fået dem, for det var hans","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"fødselsdag, og stillede dem nu op på bordet. Den ene soldat lignede livagtig den","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"anden, kun en eneste var lidt forskellig; han havde ét ben, thi han var blevet","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"støbt sidst, og så var der ikke tin nok; dog stod han lige så fast på sit ene,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"som de andre på deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"På bordet, hvor de blev stillet op, stod meget andet legetøj; men det, som","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"faldt mest i øjnene, var et nydeligt slot af papir. Gennem de små vinduer kunne","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"man se lige ind i salene. Udenfor stod små træer, rundt om et lille spejl, der","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"skulle se ud som en sø; svaner af voks svømmede derpå og spejlede sig. Det var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"alt sammen nydeligt, men det nydeligste blev dog en lille jomfru, som stod midt","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"i den åbne slotsdør; hun var også klippet ud af papir, men hun havde et skørt","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"på af det klareste linon og et lille smalt blåt bånd over skulderen ligesom","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"et gevandt; midt i det sad en skinnende paillet, lige så stor som hele hendes","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"ansigt. Den lille jomfru strakte begge sine arme ud, for hun var en danserinde,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"og så løftede hun sit ene ben så højt i vejret, at tinsoldaten slet ikke kunne","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"finde det og troede, at hun kun havde ét ben ligesom han.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Det var en kone for mig!\" tænkte han; \"men hun er noget fornem, hun bor i et","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"slot, jeg har kun en æske, og den er vi femogtyve om, det er ikke et sted for","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"hende! Dog jeg må se at gøre bekendtskab!\" Og så lagde han sig så lang han var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"bag en snustobaksdåse, der stod på bordet; der kunne han ret se på den lille","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"fine dame, som blev ved at stå på ét ben, uden at komme ud af balancen.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Da det blev ud på aftnen, kom alle de andre tinsoldater i deres æske og folkene","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"i huset gik til sengs. Nu begyndte legetøjet at lege, både at komme fremmede,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"føre krig og holde bal; tinsoldaterne raslede i æsken, for de ville være med,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"men de kunne ikke få låget af. Nøddeknækkeren slog kolbøtter, og griflen gjorde","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"kommers på tavlen; det var et spektakel så kanariefuglen vågnede, og begyndte","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"at snakke med, og det på vers. De to eneste, som ikke rørte sig af stedet, var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"tinsoldaten og den lille danserinde; hun holdt sig så rank på tåspidsen og begge","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"armene udad; han var lige så standhaftig på sit ene ben, hans øjne kom ikke et","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"øjeblik fra hende.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Nu slog klokken tolv, og klask, der sprang låget af snustobaksdåsen, men der var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"ingen tobak i, nej, men en lille sort trold, det var sådant et kunststykke.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Tinsoldat!\" sagde trolden, \"vil du holde dine øjne hos dig selv!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Men tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Ja bi til i morgen!\" sagde trolden.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Da det nu blev morgen, og børnene kom op, blev tinsoldaten stillet hen i","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"vinduet, og enten det nu var trolden eller trækvind, lige med ét fløj vinduet","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"op og soldaten gik ud på hovedet fra tredje sal. Det var en skrækkelig fart, han","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"vendte benet lige i vejret, og blev stående på kasketten, med bajonetten nede","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"imellem brostenene.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Tjenestepigen og den lille dreng kom straks ned, for at søge; men skønt de var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"færdig ved at træde på ham, kunne de dog ikke se ham. Havde tinsoldaten råbt:","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Her er jeg! så havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"skrige højt, da han var i uniform.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Nu begyndte det at regne, den ene dråbe faldt tættere end den anden, det blev en","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"ordentlig skylle; da den var forbi, kom der to gadedrenge.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Se du!\" sagde den ene, \"der ligger en tinsoldat! Han skal ud at sejle!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Og så gjorde de en båd af en avis, satte tinsoldaten midt i den, og nu sejlede","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"han ned af rendestenen; begge drengene løb ved siden og klappede i hænderne.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Bevar os vel! Hvilke bølger der gik i den rendesten, og hvilken strøm der var;","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"ja det havde da også skylregnet. Papirsbåden vippede op og ned, og imellem så","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"drejede den så gesvindt, så det dirrede i tinsoldaten; men han blev standhaftig,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"forandrede ikke en mine, så lige ud og holdt geværet i armen.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Lige med ét drev båden ind under et langt rendestensbræt; der blev lige så","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"mørkt, som om han var i sin æske.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Hvor mon jeg nu kommer hen,\" tænkte han, \"ja, ja, det er troldens skyld! Ak","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"sad dog den lille jomfru her i båden, så måtte her gerne være én gang så mørkt","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"endnu!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"I det samme kom der en stor vandrotte, som boede under rendestensbrættet.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Har du pas?\" spurgte rotten. \"Hid med passet!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Men tinsoldaten tav stille og holdt endnu fastere på geværet. Båden fór af sted","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"og rotten bag efter. Hu! hvor den skar tænder, og råbte til pinde og strå:","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Stop ham! Stop ham! Han har ikke betalt told! Han har ikke vist pas!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Men strømmen blev stærkere og stærkere! Tinsoldaten kunne allerede øjne den lyse","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"dag foran hvor brættet slap, men han hørte også en brusende lyd, der nok kunne","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"gøre en tapper mand forskrækket; tænk dog, rendestenen styrtede, hvor brættet","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"endte, lige ud i en stor kanal, det ville være for ham lige så farligt, som for","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"os at sejle ned af et stort vandfald.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Nu var han allerede så nær derved, at han ikke kunne standse. Båden fór ud, den","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"stakkels tinsoldat holdt sig så stiv han kunne, ingen skulle sige ham på, at han","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"blinkede med øjnene. Båden snurrede tre fire gange rundt, og var fyldt med vand","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"lige til randen, den måtte synke; tinsoldaten stod i vand til halsen og dybere","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"og dybere sank båden, mere og mere løste papiret sig op; nu gik vandet over","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"soldatens hoved, da tænkte han på den lille nydelige danserinde, som han aldrig","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"mere skulle få at se; og det klang for tinsoldatens øre:","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"\"Fare, fare, krigsmand!","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Døden skal du lide!\"","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Nu gik papiret itu, og tinsoldaten styrtede igennem men blev i det samme slugt","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"af en stor fisk.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Nej, hvor det var mørkt derinde! Der var endnu værre, end under","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"rendestensbrættet, og så var der så snævert; men tinsoldaten var standhaftig, og","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"lå så lang han var med geværet i armen.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Fisken fór omkring, den gjorde de allerforfærdeligste bevægelser; endelig blev","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"den ganske stille, der fór som en lynstråle gennem den. Lyset skinnede ganske","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"klart og én råbte højt: \"Tinsoldat!\" Fisken var blevet fanget, bragt på torvet,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"solgt og kommet op i køknet, hvor pigen skar den op med en stor kniv. Hun tog","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"med sine to fingre soldaten midt om livet og bar ham ind i stuen, hvor de alle","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"sammen ville se sådan en mærkværdig mand, der havde rejst om i maven på en fisk;","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"men tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op på bordet og der nej,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"hvor det kan gå underligt til i verden! Tinsoldaten var i den selvsamme stue,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"han havde været i før, han så de selvsamme børn og legetøjet stod på bordet;","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"det dejlige slot med den nydelige lille danserinde; hun holdt sig endnu på det","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"ene ben og havde det andet højt i vejret, hun var også standhaftig; det rørte","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"tinsoldaten, han var færdig ved at græde tin, men det passede sig ikke. Han så","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"på hende og hun så på ham, men de sagde ikke noget.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"I det samme tog den ene af smådrengene og kastede soldaten lige ind i","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"kakkelovnen, og han gav slet ingen grund derfor; det var bestemt trolden i","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"dåsen, der var skyld deri.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Tinsoldaten stod ganske belyst og følte en hede, der var forfærdelig, men om det","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"var af den virkelige ild, eller af kærlighed, det vidste han ikke. Kulørerne var","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"rent gået af ham, om det var sket på rejsen eller det var af sorg, kunne ingen","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"sige. Han så på den lille jomfru, hun så på ham, og han følte han smeltede,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"men endnu stod han standhaftig med geværet i armen. Da gik der en dør op,","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"vinden tog i danserinden og hun fløj ligesom en sylfide lige ind i kakkelovnen","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"til tinsoldaten, blussede op i lue og var borte; så smeltede tinsoldaten til","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"en klat, og da pigen dagen efter tog asken ud, fandt hun ham som et lille","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"tinhjerte; af danserinden derimod var der kun pailletten, og den var brændt","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"kulsort.","book":"Den standhaftige tinsoldat"}
{"text":"Langt borte herfra, der hvor svalerne flyver hen, når vi har vinter, boede en","book":"De vilde svaner"}
{"text":"konge, som havde elve sønner og én datter, Elisa. De elve brødre, prinser var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"de, gik i skole med stjerne på brystet og sabel ved siden; de skrev på guldtavle","book":"De vilde svaner"}
{"text":"med diamantgriffel og læste lige så godt udenad, som indeni; man kunne straks","book":"De vilde svaner"}
{"text":"høre, at de var prinser. Søsteren Elisa sad på en lille skammel af spejlglas og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"havde en billedbog, der var købt for det halve kongerige.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Oh, de børn havde det så godt, men således skulle det ikke altid blive!","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Deres fader, som var konge over hele landet, giftede sig med en ond dronning,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der slet ikke var de stakkels børn god; allerede den første dag kunne de godt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"mærke det; på hele slottet var der stor stads, og så legede børnene: komme","book":"De vilde svaner"}
{"text":"fremmede; men i stedet for at de ellers fik alle de kager og stegte æbler, der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var at overkomme, gav hun dem kun sand i en tekop og sagde, at de kunne lade,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"som om det var noget.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Ugen efter satte hun den lille søster Elisa ud på landet hos nogle bønderfolk,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og længe varede det ikke, før hun fik kongen indbildt så meget om de stakkels","book":"De vilde svaner"}
{"text":"prinser, at han slet ikke brød sig mere om dem.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Flyv I ud i verden og skøt jer selv!\" sagde den onde dronning; \"flyv som store","book":"De vilde svaner"}
{"text":"fugle, uden stemme!\" men hun kunne dog ikke gøre det så slemt, som hun gerne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ville; de blev elve dejlige vilde svaner. Med et underligt skrig fløj de ud af","book":"De vilde svaner"}
{"text":"slotsvinduerne hen over parken og skoven.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Det var endnu ganske tidlig morgen, da de kom forbi, hvor søsteren Elisa lå og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sov i bondens stue; her svævede de over taget, drejede med deres lange halse,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og slog med vingerne, men ingen hørte eller så det; de måtte igen af sted, højt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"op imod skyerne, langt ud i den vide verden, der fløj de ud i en stor mørk skov,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der strakte sig lige til stranden.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Den stakkels lille Elisa stod i bondens stue, og legede med et grønt blad, andet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"legetøj havde hun ikke; og hun stak et hul i bladet, kikkede derigennem op på","book":"De vilde svaner"}
{"text":"solen, og da var det ligesom om hun så sine brødres klare øjne, og hver gang de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"varme solstråler skinnede på hendes kind, tænkte hun på alle deres kys.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Den ene dag gik ligesom den anden. Blæste vinden gennem de store rosenhække uden","book":"De vilde svaner"}
{"text":"for huset, da hviskede den til roserne: \"Hvem kan være smukkere, end I,\" men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"roserne rystede med hovedet og sagde: \"Det er Elisa.\" Og sad den gamle kone om","book":"De vilde svaner"}
{"text":"søndagen i døren og læste i sin salmebog, da vendte vinden bladene, og sagde til","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bogen: \"Hvem kan være frommere end du?\" - \"Det er Elisa!\" sagde salmebogen, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"det var den rene sandhed, hvad roserne og salmebogen sagde.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hun var femten år, skulle hun hjem; og da dronningen så, hvor smuk hun var,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"blev hun hende vred og hadefuld; gerne havde hun forvandlet hende til en vild","book":"De vilde svaner"}
{"text":"svane, ligesom brødrene, men det turde hun ikke straks, da jo kongen ville se","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sin datter.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"I den tidlige morgen gik dronningen ind i badet, der var bygget af marmor, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"smykket med bløde hynder og de dejligste tæpper, og hun tog tre skrubtudser,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kyssede på dem, og sagde til den ene: \"Sæt dig på Elisas hoved, når hun kommer","book":"De vilde svaner"}
{"text":"i badet, at hun kan blive dorsk, som du! Sæt dig på hendes pande,\" sagde hun til","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den anden, \"at hun kan blive styg, som du, så at hendes fader ikke kender hende!","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Hvil ved hendes hjerte,\" hviskede hun til den tredje, \"lad hende få et ondt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sind, at hun kan have pine deraf!\" Så satte hun skrubtudserne ud i det klare","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vand, der straks fik en grønlig farve, kaldte på Elisa, klædte hende af, og lod","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hende stige ned i vandet, og i det hun dukkede, satte den ene skrubtudse sig i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hendes hår, den anden på hendes pande og den tredje på brystet, men Elisa syntes","book":"De vilde svaner"}
{"text":"slet ikke at mærke det; så snart hun rejste sig op, flød der tre røde valmuer","book":"De vilde svaner"}
{"text":"på vandet; havde dyrene ikke været giftige og kysset af heksen, da var de blevet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"forvandlet til røde roser, men blomster blev de dog, ved at hvile på hendes","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hoved og ved hendes hjerte; hun var for from og uskyldig til at trolddommen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kunne have magt over hende.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da den onde dronning så det, gned hun hende ind med valnøddesaft, så hun blev","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ganske sortbrun, strøg det smukke ansigt over med en stinkende salve og lod det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dejlige hår filtre sig; det var umuligt at kende den smukke Elisa igen.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da derfor hendes fader så hende, blev han ganske forskrækket, og sagde at det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var ikke hans datter; ingen ville heller kendes ved hende, uden lænkehunden og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"svalerne, men de var fattige dyr og havde ikke noget at sige.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da græd den stakkels Elisa og tænkte på sine elve brødre, der alle var borte.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Bedrøvet listede hun sig ud af slottet, gik hele dagen over mark og mose ind i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den store skov. Hun vidste slet ikke, hvor hun ville hen, men hun følte sig så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bedrøvet og længtes efter sine brødre, de var vist også, ligesom hun, jaget ud i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"verden, dem ville hun søge og finde.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Kun kort tid havde hun været i skoven, før natten faldt på; hun var kommet rent","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bort fra vej og sti; da lagde hun sig ned på det bløde mos, læste sin aftenbøn","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og hældede sit hoved op til en stub. Der var så stille, luften var så mild, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"rundt omkring i græsset og på mosset skinnede, som en grøn ild, over hundrede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sankthansorm; da hun med hånden sagte rørte ved en af grenene, faldt de lysende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"insekter, som stjerneskud, ned til hende.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Hele natten drømte hun om sine brødre; de legede igen, som børn, skrev med","book":"De vilde svaner"}
{"text":"diamantgriffel på guldtavle og så i den dejlige billedbog, der havde kostet det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"halve rige; men på tavlen skrev de ikke, som før, kun nuller og streger, nej","book":"De vilde svaner"}
{"text":"de dristigste bedrifter de havde udført, alt hvad de havde oplevet og set; og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"i billedbogen var alt levende, fuglene sang, og menneskene gik ud af bogen og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"talte til Elisa og hendes brødre, men når hun vendte bladet, sprang de straks","book":"De vilde svaner"}
{"text":"igen ind, for at der ikke skulle komme vildrede i billederne.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hun vågnede, var solen allerede højt oppe; hun kunne rigtignok ikke se den,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"de høje træer bredte deres grene tæt og fast ud, men strålerne spillede deroppe","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ligesom et viftende guldflor; der var en duft af det grønne, og fuglene var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"nær ved at sætte sig på hendes skuldre. Hun hørte vandet plaske, det var mange","book":"De vilde svaner"}
{"text":"store kildevæld, som alle faldt ud i en dam hvor der var den dejligste sandbund;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"rigtignok voksede her tætte buske rundt om, men på ét sted havde hjortene gravet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"en stor åbning og her gik Elisa hen til vandet, det var så klart, at havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vinden ikke rørt grene og buske således at de bevægede sig, da måtte hun have","book":"De vilde svaner"}
{"text":"troet, at de var malet af nede på bunden, så tydeligt spejlede sig der hvert","book":"De vilde svaner"}
{"text":"blad, både det solen skinnede igennem og det der ganske var i skygge.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Så snart hun så sit eget ansigt, blev hun ganske forskrækket, så brunt og fælt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var det, men da hun gjorde sin lille hånd våd og gned øjne og pande, skinnede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den hvide hud frem igen, da lagde hun alle sine klæder og gik ud i det friske","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vand; et dejligere kongebarn, end hun var, fandtes der ikke i denne verden.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hun igen var klædt og havde flettet sit lange hår, gik hun til det sprudlende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"væld, drak af sin hule hånd, og vandrede længere ind i skoven, uden selv at","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vide hvorhen. Hun tænkte på sine brødre, tænkte på den gode Gud, der vist ikke","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ville forlade hende; han lod de vilde skovæbler gro, for at mætte den hungrige;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"han viste hende et sådant træ, grenene bugnede af frugt, her holdt hun sit","book":"De vilde svaner"}
{"text":"middagsmåltid, satte støtter under dets grene og gik så ind i den mørkeste del","book":"De vilde svaner"}
{"text":"af skoven. Der var så stille, at hun hørte sine egne fodtrin, hørte hvert lille","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vissent blad der bøjede sig under hendes fod; ikke en fugl var der at se, ikke","book":"De vilde svaner"}
{"text":"en solstråle kunne trænge igennem de store tætte trægrene; de høje stammer","book":"De vilde svaner"}
{"text":"stod så nær ved hinanden, at når hun så ligefrem, var det, som om det ene","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bjælkegitter, tæt ved det andet, omsluttede hende; oh, her var en ensomhed, hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"aldrig før havde kendt.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Natten blev så mørk; ikke en eneste lille sankthansorm skinnede fra mosset,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bedrøvet lagde hun sig ned for at sove; da syntes hun at trægrenene oven over","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hende gik til side og Vorherre med milde øjne så ned på hende, og små engle","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tittede frem over hans hoved og under hans arme.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hun vågnede om morgnen, vidste hun ikke, om hun havde drømt det, eller om det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"virkelig var så.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Hun gik nogle skridt fremad, da mødte hun en gammel kone med bær i sin kurv,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den gamle gav hende nogle af disse. Elisa spurgte, om hun ikke havde set elve","book":"De vilde svaner"}
{"text":"prinser ride igennem skoven.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Nej,\" sagde den gamle, \"men jeg så i går elve svaner med guldkroner på hovedet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"svømme ned af åen her tæt ved!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og hun førte Elisa et stykke længere frem til en skrænt; neden for denne bugtede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sig en å; træerne på dens bredder strakte deres lange bladfulde grene over imod","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hinanden, og hvor de, efter deres naturlige vækst, ikke kunne nå sammen, der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"havde de revet rødderne løse fra jorden og hældede ud over vandet med grenene","book":"De vilde svaner"}
{"text":"flettet i hinanden.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Elisa sagde farvel til den gamle og gik langs med åen, til hvor denne flød ud i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den store, åbne strand.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Hele det dejlige hav lå for den unge pige; men ikke en sejler viste sig","book":"De vilde svaner"}
{"text":"derude, ikke en båd var der at se, hvor skulle hun dog komme længere bort. Hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"betragtede de utallige småstene på bredden; vandet havde slebet dem alle runde.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Glas, jern, stene, alt hvad der lå skyllet op, havde taget skikkelse af vandet,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der dog var langt blødere end hendes fine hånd. \"Det bliver utrætteligt ved","book":"De vilde svaner"}
{"text":"at rulle, og så jævner sig det hårde, jeg vil være lige så utrættelig! tak for","book":"De vilde svaner"}
{"text":"eders lærdom, I klare, rullende bølger; engang, det siger mit hjerte mig, vil I","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bære mig til mine kære brødre!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"På den opskyllede tang lå elve hvide svanefjer; hun samlede dem i en buket, der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"lå vanddråber på dem, om det var dug eller tårer, kunne ingen se. Ensomt var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der ved stranden, men hun følte det ikke; thi havet frembød en evig afveksling,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ja i nogle få timer flere, end de ferske indsøer kan vise i et helt år. Kom der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"en stor sort sky, så var det, som søen ville sige: Jeg kan også se mørk ud, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"da blæste vinden og bølgerne vendte det hvide ud; men skinnede skyerne røde og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vindene sov, så var havet som et rosenblad; nu blev det grønt, nu hvidt, men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"i hvor stille det hvilede, var der dog ved bredden en sagte bevægelse; vandet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hævede sig svagt, som brystet på et sovende barn.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da solen var ved at gå ned, så Elisa elve vilde svaner med guldkroner på hovedet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"flyver mod land, de svævede den ene bag den anden; det så ud som et langt hvidt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bånd; da steg Elisa op på skrænten og skjulte sig bag en busk; svanerne satte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sig nær ved hende og slog med deres store, hvide vinger.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"I det solen var under vandet, faldt pludseligt svanehammen og der stod elve","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dejlige prinser, Elisas brødre. Hun udstødte et højt skrig; thi uagtet de havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"forandret sig meget, vidste hun, at det var dem, følte, at det måtte være dem;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og hun sprang i deres arme, kaldte dem ved navn og de blev så lyksalige, da de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"så og kendte deres lille søster, der nu var så stor og dejlig. De lo og de græd,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og snart havde de forstået hinanden, hvor ond deres stedmoder havde været imod","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dem alle.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Vi brødre,\" sagde den ældste, \"flyver, som vilde svaner, så længe solen står","book":"De vilde svaner"}
{"text":"på himlen; når den er nede, får vi vor menneskelige skikkelse; derfor må vi","book":"De vilde svaner"}
{"text":"altid ved solnedgang passe på at have hvile for foden; for flyver vi da oppe mod","book":"De vilde svaner"}
{"text":"skyerne, må vi, som mennesker, styrte ned i dybet. Her bor vi ikke; der ligger","book":"De vilde svaner"}
{"text":"et lige så skønt land, som dette, hin side søen; men vejen derhen er lang, det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"store hav må vi over, og der findes ingen ø på vor vej, hvor vi kan overnatte,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kun en ensom lille klippe rager op midt derude; den er ej større, end at vi side","book":"De vilde svaner"}
{"text":"om side kan hvile på den; går søen stærk så sprøjter vandet højt over os; men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dog takker vi vor Gud for den. Der overnatter vi i vor skikkelse som menneske,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"uden den kunne vi aldrig gæste vort kære fædreland, thi to af årets længste","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dage bruger vi til vor flugt. Kun en gang om året er det forundt os at besøge","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vort fædrenehjem, elve dage tør vi blive her, flyve hen over denne store skov,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hvorfra vi kan øjne slottet, hvor vi blev født og hvor vor fader bor, se det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"høje tårn af kirken, hvor moder er begravet. - Her synes vi træer og buske er i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"slægt med os, her løber de vilde heste hen over sletterne, som vi så det i vor","book":"De vilde svaner"}
{"text":"barndom; her synger kulbrænderen de gamle sange, vi dansede efter som børn, her","book":"De vilde svaner"}
{"text":"er vort fædreland, her drages vi hen og her har vi fundet dig du kære, lille","book":"De vilde svaner"}
{"text":"søster! to dage endnu tør vi blive her, så må vi bort over havet til et dejligt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"land, men som ikke er vort fædreland! hvorledes får vi dig med? Vi har hverken","book":"De vilde svaner"}
{"text":"skib eller båd!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Hvorledes skal jeg kunne frelse eder!\" sagde søsteren.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og de talte sammen næsten den hele nat, der blev kun blundet nogle timer.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Elisa vågnede ved lyden af svanevingerne, der susede over hende. Brødrene var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"igen forvandlet og de fløj i store kredse og til sidst langt bort, men en af","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dem, den yngste, blev tilbage; og svanen lagde sit hoved i hendes skød og hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"klappede dens hvide vinger; hele dagen var de sammen. Mod aften kom de andre","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tilbage, og da solen var nede, stod de i deres naturlige skikkelse.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"I morgen flyver vi herfra, tør ikke komme tilbage før om et helt år, men dig","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kan vi ikke således forlade! har du mod at følge med? Min arm er stærk nok til","book":"De vilde svaner"}
{"text":"at bære dig gennem skoven, skal vi da ikke alle have stærke vinger nok til at","book":"De vilde svaner"}
{"text":"flyve med dig over havet.\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Ja, tag mig med!\" sagde Elisa.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Den hele nat tilbragte de med at flette et net af den smidige pilebark og de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"seje siv, og det blev stort og stærkt; på dette lagde Elisa sig, og da solen så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kom frem, og brødrene forvandledes til vilde svaner, greb de i nettet med deres","book":"De vilde svaner"}
{"text":"næb, og fløj højt mod skyerne med den kære søster, der sov endnu. Solstrålerne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"faldt lige på hendes ansigt, derfor fløj en af svanerne over hendes hoved, at","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dens brede vinger kunne give skygge. -","book":"De vilde svaner"}
{"text":"De var langt fra land, da Elisa vågnede; hun troede endnu at drømme, så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"underligt forekom det hende, at bæres over havet, højt igennem luften. Ved","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hendes side lå en gren med dejlige modne bær, og et bundt velsmagende rødder;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dem havde den yngste af brødrene samlet og lagt til hende, og hun tilsmilede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ham taknemlig, thi hun kendte, det var ham, som fløj lige over hendes hoved, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"skyggede med vingerne.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"De var så højt oppe, at det første skib, de så under dem, syntes en hvid måge,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der lå på vandet. En stor sky stod bag ved dem, det var et helt bjerg, og på","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den så Elisa skyggen af sig selv, og af de elve svaner, så kæmpestore fløj de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der; det var et skilderi, prægtigere end hun havde set noget før; men alt som","book":"De vilde svaner"}
{"text":"solen steg højere og skyen blev længere bag ved dem, forsvandt det svævende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"skyggebillede.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Den hele dag fløj de af sted, som en susende pil gennem luften, men dog var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"det langsommere end ellers, nu havde de søsteren at bære. Der trak et ondt vejr","book":"De vilde svaner"}
{"text":"op, aftnen nærmede sig; angst så Elisa solen synke, og endnu var ej den ensomme","book":"De vilde svaner"}
{"text":"klippe i havet at øjne; det forekom hende, at svanerne gjorde stærkere slag med","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vingerne. Ak! hun var skyld i, at de ej kom hurtigt nok af sted; når solen var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"nede, ville de blive til mennesker, styrte i havet, og drukne. Da bad hun i sit","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hjertes inderste en bøn til Vorherre, men endnu øjnede hun ingen klippe; den","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sorte sky kom nærmere; de stærke vindpust forkyndte en storm; skyerne stod i en","book":"De vilde svaner"}
{"text":"eneste stor truende bølge, der fast som bly skød fremad; lyn blinkede på lyn.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Nu var solen lige ved randen af havet. Elisas hjerte bævede; da skød svanerne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"nedad, så hastigt at hun troede at falde; men nu svævede de igen. Solen var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"halvt nede i vandet; da først øjnede hun den lille klippe under sig, den så ud,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ikke større, end om det var en sælhund, der stak hovedet op af vandet. Solen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sank så hurtigt; nu var den kun, som en stjerne; da rørte hendes fod ved den","book":"De vilde svaner"}
{"text":"faste grund, solen slukkedes lig den sidste gnist i det brændende papir; arm i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"arm så hun brødrene stå omkring sig; men mere plads, end netop til dem og hende,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var der heller ikke. Søen slog mod klippen, og gik som en skylregn hen over dem;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"himlen skinnede i en altid flammende ild og slag på slag rullede tordenen; men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"søster og brødre holdt hinanden i hænderne og sang en salme, hvoraf de fik trøst","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og mod.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"I dagningen var luften ren og stille; så snart solen steg, fløj svanerne med","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Elisa bort fra øen. Havet gik endnu stærkt, det så ud, da de var højt i vejret,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"som om den hvide skum på den sortgrønne sø var millioner svaner, der flød på","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vandet.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da solen kom højere, så Elisa foran sig, halvt svømmende i luften, et bjergland,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"med skinnende ismasser på fjeldene og midt derpå strakte sig et vist milelangt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"slot, med den ene dristige søjlegang ovenpå den anden; nedenfor gyngede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"palmeskove og pragtblomster, store, som møllehjul. Hun spurgte, om det var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"landet, hun skulle til, men svanerne rystede med hovedet, thi det, hun så, var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Fatamorganas dejlige, altid omvekslende skyslot; derind turde de intet menneske","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bringe. Elisa stirrede derpå; da styrtede bjerge, skove og slot sammen, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der stod tyve stolte kirker, alle hinanden lige, med høje tårne, og spidse","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vinduer. Hun syntes at høre orglet klinge, men det var havet, hun hørte. Nu var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun kirkerne ganske nær, da blev disse til en hel flåde, der sejlede hen under","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hende; hun så ned, og det var kun havtåge, der jog hen over vandet. Ja en evig","book":"De vilde svaner"}
{"text":"afveksling havde hun for øje, og nu så hun det virkelige land, hun skulle til;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der rejste sig de dejlige blå bjerge, med cederskove, byer og slotte. Længe før","book":"De vilde svaner"}
{"text":"solen gik ned, sad hun på fjeldet foran en stor hule, der var begroet med fine,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"grønne slyngplanter; det så ud, som det var broderede tæpper.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Nu skal vi se, hvad du drømmer her i nat!\" sagde den yngste broder og viste","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hende hendes sovekammer.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Gid jeg måtte drømme, hvorledes jeg skulle frelse eder!\" sagde hun; og denne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tanke beskæftigede hende så levende; hun bad så inderlig til Gud om hans hjælp,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ja selv i søvne vedblev hun sin bøn; da forekom det hende, at hun fløj højt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"op i luften, til Fatamorganas skyslot, og feen kom hende i møde, så smuk og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"glimrende, og dog lignede hun ganske den gamle kone, der gav hende bær i skoven,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og fortalte hende om svanerne med guldkronerne på.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Dine brødre kan frelses!\" sagde hun, \"men har du mod og udholdenhed. Vel er","book":"De vilde svaner"}
{"text":"havet blødere end dine fine hænder, og omformer dog de hårde stene, men det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"føler ikke den smerte, dine fingre ville føle; det har intet hjerte, lider ikke","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den angst og kval, du må udholde. Ser du denne brændenælde, jeg holder i min","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hånd! af denne slags vokser mange rundt om hulen, hvor du sover; kun de der, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"de, som skyder frem på kirkegårdens grave, er brugelige, mærk dig det; dem må du","book":"De vilde svaner"}
{"text":"plukke, skønt de vil brænde din hud i vabler; bryd nælderne med dine fødder, da","book":"De vilde svaner"}
{"text":"får du hør; med den skal du sno og binde elve panserskjorter, med lange ærmer,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kast disse over de elve vilde svaner, så er trolddommen løst. Men husk vel på,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"at fra det øjeblik, du begynder dette arbejde, og lige til det er fuldendt, om","book":"De vilde svaner"}
{"text":"der endog går år imellem, må du ikke tale; det første ord, du siger, går som en","book":"De vilde svaner"}
{"text":"dræbende dolk i dine brødres hjerte; ved din tunge hænger deres liv. Mærk dig","book":"De vilde svaner"}
{"text":"alt dette!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og hun rørte i det samme ved hendes hånd med nælden; den var som en brændende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ild, Elisa vågnede derved. Det var lys dag, og tæt ved, hvor hun havde sovet,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"lå en nælde, som den, hun havde set i drømme. Da faldt hun på sine knæ, takkede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Vorherre, og gik ud af hulen, for at begynde på sit arbejde.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den grønne hør.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da solen var nede, kom brødrene, og de blev forskrækket ved at finde hende så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tavs; de troede at det var en ny trolddom af den onde stedmoder; men da de så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hendes hænder, begreb de, hvad hun gjorde for deres skyld, og den yngste broder","book":"De vilde svaner"}
{"text":"græd, og hvor hans tårer faldt, der følte hun ingen smerter, der forsvandt de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"brændende vabler.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Natten tilbragte hun med sit arbejde, thi hun havde ingen ro, før hun havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"frelst de kære brødre; hele den følgende dag, medens svanerne var borte, sad hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"i sin ensomhed, men aldrig havde tiden fløjet så hurtig. En panserskjorte var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"alt færdig, nu begyndte hun på den næste.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da klang jagthorn mellem bjergene; hun blev ganske angst; lyden kom nærmere;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun hørte hunde gø; forskrækket søgte hun ind i hulen, bandt nælderne, hun havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"samlet og heglet, i et bundt, og satte sig derpå.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"I det samme kom en stor hund springende frem fra krattet, og straks efter en,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og endnu en; de gøede højt, løb tilbage, og kom frem igen. Det varede ikke mange","book":"De vilde svaner"}
{"text":"minutter, så stod alle jægerne uden for hulen, og den smukkeste iblandt dem var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"landets konge, han trådte hen til Elisa, aldrig havde han set en skønnere pige.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Hvor er du kommet her, du dejlige barn!\" sagde han. Elisa rystede med hovedet,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun turde jo ikke tale, det gjaldt hendes brødres frelse og liv; og hun skjulte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sine hænder under forklædet, at kongen ikke skulle se, hvad hun måtte lide.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Følg med mig!\" sagde han, \"her må du ikke blive! er du god, som du er smuk, da","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vil jeg klæde dig i silke og fløjl, sætte guldkronen på dit hoved, og du skal","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bo og bygge i mit rigeste slot!\" - og så løftede han hende op på sin hest; hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"græd, vred sine hænder, men kongen sagde: \"Jeg vil kun din lykke! engang skal du","book":"De vilde svaner"}
{"text":"takke mig derfor!\" og så fór han af sted mellem bjergene, og holdt hende foran","book":"De vilde svaner"}
{"text":"på hesten, og jægerne jog bagefter.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da solen gik ned, lå den prægtige kongestad, med kirker og kupler foran, og","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kongen førte hende ind i slottet, hvor store springvand plaskede i de høje","book":"De vilde svaner"}
{"text":"marmorsale, hvor vægge og loft prangede med malerier, men hun havde ikke","book":"De vilde svaner"}
{"text":"øjne derfor, hun græd og sørgede; godvillig lod hun kvinderne iføre hende de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kongelige klæder, flette perler i hendes hår, og trække fine handsker over de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"forbrændte fingre.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hun stod der i al sin pragt, var hun så blændende smuk, at hoffet bøjede sig","book":"De vilde svaner"}
{"text":"endnu dybere for hende, og kongen kårede hende til sin brud; skønt ærkebiskoppen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"rystede med hovedet, og hviskede, at den smukke skovpige vist var en heks, hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"blændede deres øjne, og bedårede kongens hjerte.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Men kongen hørte ikke derpå, lod musikken klinge, de kosteligste retter","book":"De vilde svaner"}
{"text":"frembære, de yndigste piger danse om hende, og hun blev ført gennem duftende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"haver ind i prægtige sale; men ikke et smil gik over hendes læber, eller frem","book":"De vilde svaner"}
{"text":"på hendes øjne, sorgen stod der, som evig arv og eje. Nu åbnede kongen et","book":"De vilde svaner"}
{"text":"lille kammer, tæt ved hvor hun skulle sove; her var pyntet med kostelige grønne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tæpper, og lignede ganske hulen, hvori hun havde været; på gulvet lå det bundt","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hør, hun havde spundet af nælderne, og under loftet hang panserskjorten, der var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"strikket færdig; Alt dette havde en af jægerne taget til sig, som noget kuriøst.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Her kan du drømme dig tilbage i dit fordums hjem!\" sagde kongen. \"Her er det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"arbejde, som der beskæftigede dig; nu, midt i al din pragt, vil det more dig at","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tænke tilbage på hin tid.\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da Elisa så dette, der lå hendes hjerte så nært, spillede et smil om hendes","book":"De vilde svaner"}
{"text":"mund, og blodet vendte tilbage i kinderne; hun tænkte på sine brødres frelse,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kyssede kongens hånd, og han trykkede hende til sit hjerte, og lod alle","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kirkeklokker forkynde bryllupsfest. Den dejlige stumme pige fra skoven var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"landets dronning.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da hviskede ærkebiskoppen onde ord i kongens øre, men de sank ikke ned til hans","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hjerte, brylluppet skulle stå, ærkebiskoppen selv måtte sætte hende kronen på","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hovedet, og han trykkede med ond uvilje den snævre ring fast ned over panden,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"så det gjorde ondt; dog der lå en tungere ring om hendes hjerte, sorgen over","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hendes brødre; hun følte ikke den legemlige pine. Hendes mund var stum, et","book":"De vilde svaner"}
{"text":"eneste ord ville jo skille hendes brødre ved livet, men i hendes øjne lå der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"en dyb kærlighed til den gode, smukke konge, der gjorde alt for at glæde hende.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Med hele sit hjerte blev hun ham dag for dag mere god; oh, at hun turde blot","book":"De vilde svaner"}
{"text":"betro sig til ham, sige ham sin lidelse! men stum måtte hun være, stum måtte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun fuldføre sit værk. Derfor listede hun sig om natten fra hans side, gik ind","book":"De vilde svaner"}
{"text":"i det lille lønkammer, der var smykket, som hulen, og hun strikkede den ene","book":"De vilde svaner"}
{"text":"panserskjorte færdig efter den anden; men da hun begyndte på den syvende, havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun ikke mere hør.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"På kirkegården vidste hun de nælder groede, som hun skulle bruge, men selv måtte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun plukke dem, hvorledes skulle hun komme derud.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Oh, hvad er smerten i mine fingre, mod den kval mit hjerte lider!\" tænkte hun,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"jeg må vove det! Vorherre vil ikke slå hånden af mig!\" med en hjerteangst,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"som var det en ond gerning hun havde for, listede hun sig, i den måneklare","book":"De vilde svaner"}
{"text":"nat, ned i haven, gik gennem de lange alleer, ud på de ensomme gader, hen til","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kirkegården. Der så hun på en af de bredeste ligstene sad en kreds lamier,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hæslige hekse, de tog deres pjalter af, som om de ville bade sig, og så gravede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"de med de lange magre fingre ned i de friske grave, tog ligene frem og åd deres","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kød. Elisa måtte dem tæt forbi, og de fæstede deres onde øjne på hende, men hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"læste sin bøn, samlede de brændende nælder, og bar dem hjem til slottet.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Kun et eneste menneske havde set hende, ærkebiskoppen, han var oppe, når de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"andre sov; nu havde han dog fået ret i hvad han mente: at det ikke var, som det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"skulle, med dronningen; hun var en heks, derfor havde hun bedåret kongen og det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hele folk.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"I skriftestolen sagde han til kongen, hvad han havde set, og hvad han frygtede,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og da de hårde ord kom fra hans tunge, rystede de udskårne helgenbilleder","book":"De vilde svaner"}
{"text":"med hovedet, som om de ville sige: Det er ikke så, Elisa er uskyldig! men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ærkebiskoppen lagde det anderledes ud, mente, at de vidnede imod hende, at de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"rystede med hovedet over hendes synd. Da rullede to tunge tårer ned over kongens","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kinder, han gik hjem med tvivl i sit hjerte; og han lod som om han sov om","book":"De vilde svaner"}
{"text":"natten, men der kom ingen rolig søvn i hans øjne, han mærkede, hvorledes Elisa","book":"De vilde svaner"}
{"text":"stod op, og hver nat gentog hun dette og hver gang fulgte han sagte efter, og så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"at hun forsvandt i sit lønkammer.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Dag for dag blev hans mine mere mørk, Elisa så det, men begreb ikke hvorfor,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"men det ængstede hende, og hvad led hun ikke i sit hjerte for brødrene! på det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kongelige fløjl og purpur randt hendes salte tårer, de lå der som glimrende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"diamanter, og alle som så den rige pragt, ønskede at være dronningen. Snart var","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun imidlertid til ende med sit arbejde, kun én panserskjorte manglede endnu;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"men hør havde hun heller ikke mere; og ikke en eneste nælde. En gang, kun denne","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sidste, måtte hun derfor på kirkegården og plukke nogle håndfulde. Hun tænkte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"med angst på den ensomme vandring, og på de skrækkelige lamier; men hendes vilje","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var fast, som hendes tillid til Vorherre.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Elisa gik, men kongen og ærkebiskoppen fulgte efter, de så hende forsvinde ved","book":"De vilde svaner"}
{"text":"gitterporten ind til kirkegården og da de nærmede sig den, sad på gravstenen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"lamierne, som Elisa havde set dem, og kongen vendte sig bort; thi mellem disse","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tænkte han sig hende, hvis hoved endnu i denne aften havde hvilet ved hans","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bryst.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Folket må dømme hende!\" sagde han, og folket dømte, hun skal brændes i de røde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"luer.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Fra de prægtige kongesale blev hun ført hen i et mørkt, fugtigt hul, hvor","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vinden peb ind af det gitrede vindue; i stedet for fløjl og silke gav de hende","book":"De vilde svaner"}
{"text":"det bundt nælder hun havde samlet, det kunne hun lægge sit hoved på; de hårde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"brændende panserskjorter, hun havde strikket, skulle være dyne og tæppe, men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"intet kærere kunne de skænke hende, hun tog igen fat på sit arbejde og bad til","book":"De vilde svaner"}
{"text":"sin Gud. Udenfor sang gadedrengene spotteviser om hende; ingen sjæl trøstede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hende med et kærligt ord.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Da susede mod aften, tæt ved gitteret, en svanevinge, det var den yngste af","book":"De vilde svaner"}
{"text":"brødrene, han havde fundet søsteren; og hun hulkede højt af glæde, skønt hun","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vidste, at natten, som kom, muligt var den sidste hun havde at leve i; men nu","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var jo arbejdet også næsten fuldført og hendes brødre var her.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Ærkebiskoppen kom for at være den sidste time hos hende, det havde han lovet","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kongen, men hun rystede på hovedet, bad med blik og miner at han ville gå; i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"denne nat måtte hun jo ende sit arbejde, ellers var alt til unytte; alt, smerte,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"tårer og de søvnløse nætter; ærkebiskoppen gik bort med onde ord imod hende, men","book":"De vilde svaner"}
{"text":"den stakkels Elisa vidste, hun var uskyldig, og vedblev sit arbejde.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"De små mus løb på gulvet, de slæbte nælderne hen for hendes fødder, for dog at","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hjælpe lidt, og droslen satte sig ved vinduets gitter, og sang den hele nat, så","book":"De vilde svaner"}
{"text":"lystigt den kunne, at hun ikke skulle tabe modet.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Det var endnu ikke mere end dagning, først om en time ville solen komme op, da","book":"De vilde svaner"}
{"text":"stod de elve brødre ved slottets port, forlangte at føres for kongen, men det","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kunne ikke ske, blev der svaret, det var jo nat endnu, kongen sov og turde ikke","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vækkes. De bad, de truede, vagten kom, ja selv kongen trådte ud, og spurgte hvad","book":"De vilde svaner"}
{"text":"det betød; da kom solen i det samme op, og der var ingen brødre at se, men hen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"over slottet fløj elve vilde svaner.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Ud af byens port strømmede det hele folk, de ville se heksen blive brændt. En","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ussel hest trak kærren, hvori hun sad; man havde givet hende en kittel på, af","book":"De vilde svaner"}
{"text":"groft sækketøj; hendes dejlige lange hår hang løst om det smukke hoved; hendes","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kinder var dødblege, hendes læber bevægede sig sagte, mens fingrene snoede den","book":"De vilde svaner"}
{"text":"grønne hør; selv på vejen til sin død slap hun ikke det begyndte arbejde, de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"ti panserskjorter lå ved hendes fødder, den elvte strikkede hun på. Pøbelen","book":"De vilde svaner"}
{"text":"forhånede hende.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Se til heksen, hvor hun mumler! ikke en salmebog har hun i hånden, nej sit lede","book":"De vilde svaner"}
{"text":"kogleri sidder hun med, riv det fra hende i tusinde stykker!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og de trængte alle ind på hende og ville sønderrive det; da kom elve hvide","book":"De vilde svaner"}
{"text":"svaner flyvende, de satte sig rundt om hende på kærren og slog med deres store","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vinger. Da veg hoben forfærdet til side.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Det er et tegn fra Himmelen! hun er vist uskyldig!\" hviskede mange, men de","book":"De vilde svaner"}
{"text":"vovede ikke højt at sige det.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Nu greb bødlen hende ved hånden, da kastede hun i hast de elve skjorter over","book":"De vilde svaner"}
{"text":"svanerne og der stod elve dejlige prinser, men den yngste havde en svanevinge i","book":"De vilde svaner"}
{"text":"stedet for sin ene arm, thi der manglede et ærme i hans panserskjorte, det havde","book":"De vilde svaner"}
{"text":"hun ikke fået færdig.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Nu tør jeg tale!\" sagde hun, \"jeg er uskyldig!\"","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og folket som så, hvad der var sket, bøjede sig for hende som for en helgeninde;","book":"De vilde svaner"}
{"text":"men hun sank livløs i brødrenes arme, således havde spænding, angst og smerte","book":"De vilde svaner"}
{"text":"virket på hende.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"\"Ja, uskyldig er hun!\" sagde den ældste broder, og nu fortalte han alt hvad der","book":"De vilde svaner"}
{"text":"var sket, og medens han talte, udbredte sig en duft, som af millioner roser,","book":"De vilde svaner"}
{"text":"thi hvert brændestykke i bålet havde slået rødder og skudt grene; der stod","book":"De vilde svaner"}
{"text":"en duftende hæk, så høj og stor med røde roser; øverst sad en blomst, hvid","book":"De vilde svaner"}
{"text":"og skinnende, den lyste, som en stjerne, den brød kongen, satte den på Elisas","book":"De vilde svaner"}
{"text":"bryst, da vågnede hun med fred og lyksalighed i sit hjerte.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Og alle kirkeklokker ringede af sig selv og fuglene kom i store flokke; det blev","book":"De vilde svaner"}
{"text":"et bryllupstog tilbage til slottet, som endnu ingen konge havde set det.","book":"De vilde svaner"}
{"text":"Midt i en have voksede der et rosentræ, der var ganske fuldt af roser, og i","book":"Rosenalfen"}
{"text":"en af disse, den smukkeste af dem alle, boede en alf; han var så lille bitte,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"at intet menneskeligt øje kunne se ham; bag hvert blad i rosen havde han et","book":"Rosenalfen"}
{"text":"sovekammer; han var så velskabt og dejlig som noget barn kunne være og havde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"vinger fra skuldrene lige ned til fødderne. Oh, hvor der var en duft i hans","book":"Rosenalfen"}
{"text":"værelser, og hvor væggene var klare og smukke! de var jo de blegrøde fine","book":"Rosenalfen"}
{"text":"rosenblade.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Hele dagen fornøjede han sig i det varme solskin, fløj fra blomst til blomst,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"dansede på vingerne af den flyvende sommerfugl og målte hvor mange skridt han","book":"Rosenalfen"}
{"text":"måtte gå, for at løbe hen over alle de landeveje og stier, der var på et eneste","book":"Rosenalfen"}
{"text":"lindeblad. Det var hvad vi kalder årerne i bladet, som han anså for landeveje og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"stier; ja det var da evige veje for ham! før han blev færdig, gik solen ned; han","book":"Rosenalfen"}
{"text":"havde også begyndt så sildigt.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Det blev så koldt, duggen faldt og vinden blæste; nu var det nok bedst at komme","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hjem; han skyndte sig alt hvad han kunne, men rosen havde lukket sig, han kunne","book":"Rosenalfen"}
{"text":"ikke komme ind - ikke en eneste rose stod åben; den stakkels lille alf blev så","book":"Rosenalfen"}
{"text":"forskrækket, han havde aldrig været ude om natten før, altid sovet så sødt bag","book":"Rosenalfen"}
{"text":"de lune rosenblade, oh, det ville vist blive hans død!","book":"Rosenalfen"}
{"text":"I den anden ende af haven, vidste han, var en løvhytte, med dejlige kaprifolier,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"blomsterne så ud som store bemalede horn: I et af disse ville han stige ned og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"sove til i morgen.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Han fløj derhen. Tys! der var to mennesker derinde; en ung smuk mand og den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"dejligste jomfru; de sad ved siden af hinanden og ønskede, at de aldrig i","book":"Rosenalfen"}
{"text":"evighed måtte skilles ad; de holdt så meget af hinanden, langt mere, end det","book":"Rosenalfen"}
{"text":"bedste barn kan holde af sin moder og fader.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Dog må vi skilles!\" sagde den unge mand; \"Din broder er os ikke god, derfor","book":"Rosenalfen"}
{"text":"sender han mig i et ærinde så langt bort over bjerge og søer! Farvel min søde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"brud, for det er du mig dog!\"","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Og så kyssede de hinanden, og den unge pige græd og gav ham en rose; men før","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hun rakte ham den, trykkede hun et kys på den, så fast og inderligt, så blomsten","book":"Rosenalfen"}
{"text":"åbnede sig: Da fløj den lille alf ind i den, og hældede sit hoved op til de fine","book":"Rosenalfen"}
{"text":"duftende vægge; men han kunne godt høre, at der blev sagt farvel, farvel! og han","book":"Rosenalfen"}
{"text":"følte, at rosen fik plads på den unge mands bryst - oh, hvor dog hjertet bankede","book":"Rosenalfen"}
{"text":"derinde! den lille alf kunne slet ikke falde i søvn, sådan bankede det.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Længe lå rosen ikke stille på brystet, manden tog den frem og mens han gik","book":"Rosenalfen"}
{"text":"ene gennem den mørke skov, kyssede han blomsten, oh, så tit og stærkt, at den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"lille alf var nær ved at blive trykket ihjel; han kunne føle gennem bladet,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hvor mandens læber brændte, og rosen selv havde åbnet sig som ved den stærkeste","book":"Rosenalfen"}
{"text":"middagssol.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Da kom der en anden mand, mørk og vred, han var den smukke piges onde broder;","book":"Rosenalfen"}
{"text":"en kniv så skarp og stor tog han frem, og mens den anden kyssede rosen, stak den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"onde mand ham ihjel, skar hans hoved af og begravede det med kroppen i den bløde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"jord under lindetræet.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Nu er han glemt og borte,\" tænkte den onde broder; \"han kommer aldrig mere","book":"Rosenalfen"}
{"text":"tilbage. En lang rejse skulle han gøre, over bjerge og søer, da kan man let","book":"Rosenalfen"}
{"text":"miste livet, og det har han. Han kommer ikke mere, og mig tør min søster aldrig","book":"Rosenalfen"}
{"text":"spørge om ham.\"","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Så ragede han med foden visne blade hen over den opgravede jord og gik hjem igen","book":"Rosenalfen"}
{"text":"i den mørke nat; men han gik ikke alene, som han troede: Den lille alf fulgte","book":"Rosenalfen"}
{"text":"med, den sad i et vissent, sammenrullet lindeblad, der var faldet den onde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"mand i håret da han gravede graven. Hatten var nu sat ovenpå, der var så mørkt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"derinde, og alfen rystede af skræk og vrede over den fæle gerning. -","book":"Rosenalfen"}
{"text":"I morgenstunden kom den onde mand hjem; han tog sin hat af og gik ind i","book":"Rosenalfen"}
{"text":"søsterens sovekammer; der lå den smukke blomstrende pige og drømte om ham, hun","book":"Rosenalfen"}
{"text":"holdt så meget af og som hun nu troede gik over bjerge og gennem skove; og den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"onde broder bøjede sig over hende og lo fælt, som en djævel kan le; da faldt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"det visne blad af hans hår ned på sengetæppet, men han mærkede det ikke og gik","book":"Rosenalfen"}
{"text":"ud, for selv at sove lidt i morgenstunden. Men alfen smuttede ud af det visne","book":"Rosenalfen"}
{"text":"blad, gik ind i øret på den sovende pige og fortalte hende, som i en drøm, det","book":"Rosenalfen"}
{"text":"skrækkelige mord, beskrev hende stedet, hvor broderen havde dræbt ham og lagt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hans lig, fortalte om det blomstrende lindetræ tæt ved og sagde: \"For at du ikke","book":"Rosenalfen"}
{"text":"skal tro, det bare er en drøm, jeg har fortalt dig, så vil du finde på din seng","book":"Rosenalfen"}
{"text":"et vissent blad!\" og det fandt hun, da hun vågnede.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Oh, hvor græd hun ikke de salte tårer! og til ingen turde hun sige sin sorg.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Vinduet stod hele dagen åbent, den lille alf kunne let komme ud i haven","book":"Rosenalfen"}
{"text":"til roserne og alle de andre blomster, men han nænnede ikke at forlade den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"bedrøvede. I vinduet stod et træ med månedsroser, i en af blomsterne der satte","book":"Rosenalfen"}
{"text":"han sig og så på den stakkels pige. Hendes broder kom mange gange ind i kamret,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"og han var så lystig og ond, men hun turde ikke sige et ord om sin store","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hjertesorg.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Så snart det blev nat, listede hun sig ud af huset, gik i skoven til det sted,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hvor lindetræet stod, rev bladene bort fra jorden, gravede ned i den og fandt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"straks ham der var slået ihjel, oh, hvor hun græd, og bad Vorherre, at hun også","book":"Rosenalfen"}
{"text":"snart måtte dø. -","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Gerne ville hun føre liget med sig hjem men det kunne hun ikke; så tog hun det","book":"Rosenalfen"}
{"text":"blege hoved med de lukkede øjne, kyssede den kolde mund og rystede jorden af","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hans dejlige hår. \"Det vil jeg eje!\" sagde hun, og da hun havde lagt jord og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"blade på det døde legeme, tog hun hovedet med sig hjem og en lille gren af det","book":"Rosenalfen"}
{"text":"jasmintræ, der blomstrede i skoven, hvor han var dræbt.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Så snart hun var i sin stue, hentede hun den største blomsterpotte, der var","book":"Rosenalfen"}
{"text":"at finde, i den lagde hun den dødes hoved, kom jord derpå og plantede så","book":"Rosenalfen"}
{"text":"jasmingrenen i potten.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Farvel! farvel!\" hviskede den lille alf, han kunne ikke længere holde ud at se","book":"Rosenalfen"}
{"text":"al den sorg, og fløj derfor ud i haven til sin rose; men den var afblomstret,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"der hang kun nogle blege blade ved den grønne hyben.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Ak hvor det dog snart er forbi med alt det skønne og gode!\" sukkede alfen. Til","book":"Rosenalfen"}
{"text":"sidst fandt han en rose igen, den blev hans hus, bag dens fine duftende blade","book":"Rosenalfen"}
{"text":"kunne han bygge og bo.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Hver morgenstund fløj han til den stakkels piges vindue, og der stod hun altid","book":"Rosenalfen"}
{"text":"ved blomsterpotten og græd; de salte tårer faldt på jasmingrenen, og for hver","book":"Rosenalfen"}
{"text":"dag som hun blev blegere og blegere stod grenen mere frisk og grøn, det ene","book":"Rosenalfen"}
{"text":"skud voksede frem efter det andet, der kom små hvide knopper til blomster og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hun kyssede dem, men den onde broder skændte og spurgte, om hun var blevet","book":"Rosenalfen"}
{"text":"fjantet? han kunne ikke lide og ikke begribe hvorfor hun altid græd over den","book":"Rosenalfen"}
{"text":"blomsterpotte. Han vidste jo ikke, hvilke øjne der var lukket og hvilke røde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"læber der var blevet jord; og hun bøjede sit hoved op til blomsterkrukken og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"den lille alf fra rosen fandt hende sådan blundende; da steg han ind i hendes","book":"Rosenalfen"}
{"text":"øre, fortalte om aftnen i løvhytten, om rosens duft, og alfernes kærlighed; hun","book":"Rosenalfen"}
{"text":"drømte så sødt, og mens hun drømte, svandt livet bort: Hun var død en stille","book":"Rosenalfen"}
{"text":"død, hun var i Himmelen hos ham, hun havde kær.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Og jasminblomsterne åbnede deres store hvide klokker, de duftede så forunderligt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"sødt: Anderledes kunne de ikke græde over den døde.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Men den onde broder så på det smukke blomstrende træ, tog det til sig, som et","book":"Rosenalfen"}
{"text":"arvegods, og satte det ind i sit sovekammer, tæt ved sengen, for det var dejligt","book":"Rosenalfen"}
{"text":"at se på og duften var så sød og liflig. Den lille rosenalf fulgte med, fløj","book":"Rosenalfen"}
{"text":"fra blomst til blomst, i hver boede jo en lille sjæl, og denne fortalte han om","book":"Rosenalfen"}
{"text":"den dræbte unge mand, hvis hoved nu var jord under jorden, fortalte om den onde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"broder og den stakkels søster.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Vi ved det!\" sagde hver sjæl i blomsterne, \"vi ved det! er vi ikke vokset","book":"Rosenalfen"}
{"text":"frem af den dræbtes øjne og læber! vi ved det! vi ved det!\" og så nikkede de så","book":"Rosenalfen"}
{"text":"underligt med hovedet.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Rosenalfen kunne ikke forstå sig på, hvorledes de kunne være så rolige, og han","book":"Rosenalfen"}
{"text":"fløj ud til bierne, som samlede honning, fortalte dem historien om den onde","book":"Rosenalfen"}
{"text":"broder, og bierne sagde det til deres dronning, der bød, at de alle næste morgen","book":"Rosenalfen"}
{"text":"skulle dræbe morderen.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Men natten forud, det var den første nat efter søsterens død, da broderen sov","book":"Rosenalfen"}
{"text":"i sin seng tæt ved det duftende jasmintræ, åbnede hvert blomsterbæger sig, og","book":"Rosenalfen"}
{"text":"usynlige, men med giftige spyd, steg blomstersjælene ud og de satte sig først","book":"Rosenalfen"}
{"text":"ved hans øre og fortalte ham onde drømme, fløj derpå over hans læber og stak","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hans tunge med de giftige spyd. \"Nu har vi hævnet den døde!\" sagde de og søgte","book":"Rosenalfen"}
{"text":"igen tilbage i jasminens hvide klokker.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Da det blev morgen, og vinduet til sovekamret med ét blev revet op, fór","book":"Rosenalfen"}
{"text":"rosenalfen med bidronningen og den hele sværm bier ind, for at dræbe ham.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Men han var allerede død; der stod folk rundt omkring sengen og de sagde:","book":"Rosenalfen"}
{"text":"\"Jasminduften har dræbt ham!\"","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Da forstod rosenalfen blomsternes hævn, og han fortalte det til biernes","book":"Rosenalfen"}
{"text":"dronning, og hun surrede med hele sin sværm om blomsterkrukken; bierne var ikke","book":"Rosenalfen"}
{"text":"til at forjage; da tog en mand blomsterkrukken bort og en af bierne stak hans","book":"Rosenalfen"}
{"text":"hånd, så han lod krukken falde og gå itu.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Da så de det hvide dødningehoved, og de vidste, at den døde i sengen var en","book":"Rosenalfen"}
{"text":"morder.","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Og bidronningen surrede i luften og sang om blomsternes hævn og om rosenalfen,","book":"Rosenalfen"}
{"text":"og at bag det mindste blad bor en, som kan fortælle og hævne det onde!","book":"Rosenalfen"}
{"text":"Der var en kongesøn, ingen havde så mange og så smukke bøger som han; alt hvad","book":"Paradisets have"}
{"text":"der var sket i denne verden kunne han læse sig til og se afbildet i prægtige","book":"Paradisets have"}
{"text":"billeder. Hvert folk og hvert land kunne han få besked om, men hvor Paradisets","book":"Paradisets have"}
{"text":"have var at finde, derom stod der ikke et ord; og den, just den var det, han","book":"Paradisets have"}
{"text":"tænkte mest på.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Hans bedstemoder havde fortalt ham, da han endnu var ganske lille, men skulle","book":"Paradisets have"}
{"text":"begynde sin skolegang, at hver blomst i Paradisets have var den sødeste kage,","book":"Paradisets have"}
{"text":"støvtrådene den fineste vin; på en stod historie, på en anden geografi eller","book":"Paradisets have"}
{"text":"tabeller, man behøvede kun at spise kage, så kunne man sin lektie; jo mere man","book":"Paradisets have"}
{"text":"spiste, des mere fik man ind af historie, geografi og tabeller.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det troede han dengang; men alt, som han blev en større dreng, lærte mere","book":"Paradisets have"}
{"text":"og blev langt klogere, begreb han nok, at der måtte være en langt anderledes","book":"Paradisets have"}
{"text":"dejlighed i Paradisets have.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Oh, hvorfor brød dog Eva af Kundskabens træ! hvorfor spiste Adam af den","book":"Paradisets have"}
{"text":"forbudne frugt! det skulle have været mig, da var det ikke sket! aldrig skulle","book":"Paradisets have"}
{"text":"synden være kommen ind i verden!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det sagde han dengang, og det sagde han endnu, da han var sytten år! Paradisets","book":"Paradisets have"}
{"text":"have fyldte hele hans tanke.","book":"Paradisets have"}
{"text":"En dag gik han i skoven; han gik alene, for det var hans største fornøjelse.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Aftnen faldt på, skyerne trak sammen, det blev et regnvejr, som om hele himlen","book":"Paradisets have"}
{"text":"var en eneste sluse, hvorfra vandet styrtede; der var så mørkt, som det ellers","book":"Paradisets have"}
{"text":"er om natten i den dybeste brønd. Snart gled han i det våde græs, snart faldt","book":"Paradisets have"}
{"text":"han over de nøgne sten, der ragede frem fra klippegrunden. Alt drev af vand,","book":"Paradisets have"}
{"text":"der blev ikke en tør tråd på den stakkels prins. Han måtte kravle op over store","book":"Paradisets have"}
{"text":"stenblokke, hvor vandet sivede ud af det høje mos. Han var ved at segne om; da","book":"Paradisets have"}
{"text":"hørte han en forunderlig susen, og foran sig så han en stor, oplyst hule. Midt","book":"Paradisets have"}
{"text":"inde brændte en ild, så man kunne stege en hjort derved, og det blev der også;","book":"Paradisets have"}
{"text":"den prægtigste hjort, med sine høje takker, var stukket på spid og drejedes","book":"Paradisets have"}
{"text":"langsomt rundt mellem to omhuggede grantræer. En gammelagtig kone, høj og stærk,","book":"Paradisets have"}
{"text":"som var hun et udklædt mandfolk, sad ved ilden, og kastede det ene stykke brænde","book":"Paradisets have"}
{"text":"til efter det andet.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Kom du kun nærmere!\" sagde hun, \"sæt dig ved ilden at du kan få dine klæder","book":"Paradisets have"}
{"text":"tørret!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Her er en slem træk!\" sagde prinsen og satte sig på gulvet.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Det bliver værre endnu, når mine sønner kommer hjem!\" svarede konen. \"Du er her","book":"Paradisets have"}
{"text":"i vindenes hule, mine sønner er verdens de fire vinde, kan du forstå det?\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Hvor er dine sønner?\" spurgte prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ja, det er ikke godt at svare, når man spørger dumt,\" sagde konen. \"Mine sønner","book":"Paradisets have"}
{"text":"er på egen hånd, de spiller langbold med skyerne deroppe i storstuen!\" og så","book":"Paradisets have"}
{"text":"pegede hun op i vejret.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nå så!\" sagde prinsen. \"I taler ellers noget hårdt og er ikke så mild, som de","book":"Paradisets have"}
{"text":"fruentimmere, jeg ellers ser omkring mig!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ja, de har nok ikke andet at gøre! Jeg må være hård, skal jeg holde mine drenge","book":"Paradisets have"}
{"text":"i ave! men det kan jeg, skønt de har stive nakker! ser du de fire sække, der","book":"Paradisets have"}
{"text":"hænger på væggen; dem er de lige så bange for, som du har været det for riset","book":"Paradisets have"}
{"text":"bag spejlet. Jeg kan bukke drengene sammen, skal jeg sige dig, og så kommer de","book":"Paradisets have"}
{"text":"i posen; dér gør vi ingen omstændigheder! dér sidder de og kommer ikke ud at","book":"Paradisets have"}
{"text":"føjte, før jeg finder for godt. Men der har vi den ene!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det var Nordenvinden, som trådte ind med en isnende kulde, store hagl","book":"Paradisets have"}
{"text":"hoppede hen ad gulvet, og snefnuggene fygede rundt om. Han var klædt i","book":"Paradisets have"}
{"text":"bjørneskindsbukser og trøje; en hætte af sælhundeskind gik ned over ørene; lange","book":"Paradisets have"}
{"text":"istapper hang ham ved skægget, og det ene hagl efter det andet gled ham ned fra","book":"Paradisets have"}
{"text":"trøjekraven.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Gå ikke straks til ilden!\" sagde prinsen. \"De kan så let få frost i ansigtet og","book":"Paradisets have"}
{"text":"hænderne!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Frost!\" sagde Nordenvinden og lo ganske højt. \"Frost! det er just min største","book":"Paradisets have"}
{"text":"fornøjelse! Hvad er ellers du for et skrinkelben! Hvor kommer du i vindenes","book":"Paradisets have"}
{"text":"hule!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Han er min gæst!\" sagde den gamle, \"og er du ikke fornøjet med den forklaring,","book":"Paradisets have"}
{"text":"så kan du komme i posen! - Nu kender du min dømmekraft!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Se det hjalp, og Nordenvinden fortalte hvorfra han kom, og hvor han nu havde","book":"Paradisets have"}
{"text":"været næsten en hel måned.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Fra Polarhavet kommer jeg,\" sagde han, \"jeg har været på 'Beeren-Eiland' med de","book":"Paradisets have"}
{"text":"russiske hvalrosfangere. Jeg sad og sov på roret, da de sejlede ud fra Nordkap!","book":"Paradisets have"}
{"text":"når jeg imellem vågnede lidt, fløj stormfuglen mig om benene! det er en løjerlig","book":"Paradisets have"}
{"text":"fugl, den gør et rask slag med vingerne og så holder den dem ubevægelig udstrakt","book":"Paradisets have"}
{"text":"og har da fart nok.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Gør det bare ikke så vidtløftigt!\" sagde vindenes moder. \"Og så kom du da til","book":"Paradisets have"}
{"text":"Beeren-Eiland!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Der er dejligt! det er et gulv til at danse på, fladt, som en tallerken!","book":"Paradisets have"}
{"text":"halvtøet sne med lidt mos, skarpe sten og benrade af hvalrosser og isbjørne","book":"Paradisets have"}
{"text":"lå der, de så ud som kæmpers arme og ben, med muggen grønhed. Man skulle tro,","book":"Paradisets have"}
{"text":"at Solen aldrig havde lyst på dem. Jeg pustede lidt til tågen for at man kunne","book":"Paradisets have"}
{"text":"se skuret: Det var et hus, rejst af vrag og betrukket med hvalroshud; kødsiden","book":"Paradisets have"}
{"text":"vendte ud, den var fuld af rødt og grønt; på taget sad en levende isbjørn","book":"Paradisets have"}
{"text":"og brummede. Jeg gik til stranden, så på fuglerederne, så på de nøgne unger,","book":"Paradisets have"}
{"text":"der skreg og gabede; da blæste jeg ned i de tusinde struber, og de lærte at","book":"Paradisets have"}
{"text":"lukke munden. Nederst væltede sig hvalrosserne, som levende indvolde eller","book":"Paradisets have"}
{"text":"kæmpemaddiker med svinehoveder og alenlange tænder!\" -","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Du fortæller godt, min dreng!\" sagde moderen. \"Jeg får vandet i munden ved at","book":"Paradisets have"}
{"text":"høre på dig!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Så gik det på fangst! Harpunen blev sat i hvalrossens bryst, så den dampende","book":"Paradisets have"}
{"text":"blodstråle stod som et springvand over isen. Da tænkte jeg også på mit spil!","book":"Paradisets have"}
{"text":"jeg blæste op, lod mine sejlere, de klippehøje isfjelde, klemme bådene inde; huj","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvor man peb, og hvor man skreg, men jeg peb højere! de døde hvalkroppe, kister","book":"Paradisets have"}
{"text":"og tovværk måtte de pakke ud på isen! jeg rystede snefnuggene om dem og lod dem","book":"Paradisets have"}
{"text":"i de indeklemte fartøjer drive syd på med fangsten, for der at smage saltvand.","book":"Paradisets have"}
{"text":"De kommer aldrig mere til Beeren-Eiland!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Så har du jo gjort ondt!\" sagde vindenes moder.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Hvad godt jeg har gjort, kan de andre fortælle!\" sagde han, \"men der har vi min","book":"Paradisets have"}
{"text":"broder fra vesten, ham kan jeg bedst lide af dem alle sammen, han smager af søen","book":"Paradisets have"}
{"text":"og har en velsignet kulde med sig!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Er det den lille Zefyr?\" spurgte prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ja vist er det Zefyr!\" sagde den gamle, \"men han er ikke så lille endda. I","book":"Paradisets have"}
{"text":"gamle dage var han en smuk dreng, men nu er det forbi!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Han så ud som en vildmand, men han havde en faldhat på for ikke at komme til","book":"Paradisets have"}
{"text":"skade. I hånden holdt han en mahognikølle, hugget i de amerikanske mahogniskove.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Mindre kunne det ikke være!","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Hvor kommer du fra?\" spurgte hans moder.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Fra skovørknerne!\" sagde han, \"hvor de tornede lianer gør et gærde mellem hvert","book":"Paradisets have"}
{"text":"træ, hvor vandslangen ligger i det våde græs, og menneskene synes unødvendige!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Hvad bestilte du der?\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Jeg så på den dybe flod, så hvor den styrtede fra klippen, blev støv og fløj","book":"Paradisets have"}
{"text":"mod skyerne, for at bære regnbuen. Jeg så den vilde bøffel svømme i floden, men","book":"Paradisets have"}
{"text":"strømmen rev ham med sig; han drev med vildændernes flok, der fløj i vejret,","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvor vandet styrtede; bøffelen måtte ned, det syntes jeg om, og blæste storm, så","book":"Paradisets have"}
{"text":"de urgamle træer sejlede og blev til spåner.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Og andet har du ikke bestilt?\" spurgte den gamle.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Jeg har slået kolbøtter i savannerne, jeg har klappet de vilde heste og rystet","book":"Paradisets have"}
{"text":"kokosnødder! jo, jo, jeg har historier at fortælle! men man skal ikke sige alt,","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvad man ved. Det kender du nok, du gamle!\" og så kyssede han sin moder, så hun","book":"Paradisets have"}
{"text":"nær var gået bag over; han var rigtig nok en vild dreng.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Nu kom Søndenvinden med turban og flyvende beduinkappe.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Her er dygtigt koldt herinde!\" sagde han, og kastede brænde til ilden, \"man kan","book":"Paradisets have"}
{"text":"mærke, at Nordenvinden er kommen først!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Her er så hedt at man kan stege en isbjørn!\" sagde Nordenvinden.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Du er selv en isbjørn!\" svarede Søndenvinden.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Vil I puttes i posen!\" spurgte den gamle, - \"Sæt dig på stenen der og fortæl,","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvor du har været.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"I Afrika, min moder!\" svarede han. \"Jeg var med hottentotterne på løvejagt","book":"Paradisets have"}
{"text":"i kaffernes land! hvilket græs der gror på sletten, grønt som en oliven! der","book":"Paradisets have"}
{"text":"dansede gnuen, og strudsen løb væddeløb med mig, men jeg er dog raskere til","book":"Paradisets have"}
{"text":"bens. Jeg kom til ørknen til det gule sand; der ser ud, som på havets bund. Jeg","book":"Paradisets have"}
{"text":"traf en karavane! de slagtede deres sidste kamel for at få vand at drikke, men","book":"Paradisets have"}
{"text":"det var kun lidt de fik. Solen brændte foroven, og sandet stegte forneden. Ingen","book":"Paradisets have"}
{"text":"grænse havde den udstrakte ørken. Da boltrede jeg mig i det fine, løse sand","book":"Paradisets have"}
{"text":"og hvirvlede det op i store støtter, det var en dans! Du skulle have set hvor","book":"Paradisets have"}
{"text":"forknyt dromedaren stod, og købmanden trak kaftanen over hovedet. Han kastede","book":"Paradisets have"}
{"text":"sig ned for mig som for Allah, sin gud. Nu er de begravet, der står en pyramide","book":"Paradisets have"}
{"text":"af sand over dem alle sammen, når jeg engang blæser den bort, skal Solen blege","book":"Paradisets have"}
{"text":"de hvide ben, da kan de rejsende se, her har før været mennesker. Ellers kan man","book":"Paradisets have"}
{"text":"ikke tro det i ørknen!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Du har altså kun gjort ondt!\" sagde moderen. \"March i posen!\" og før han vidste","book":"Paradisets have"}
{"text":"det, havde hun Søndenvinden om livet og i posen, den væltede rundt omkring på","book":"Paradisets have"}
{"text":"gulvet, men hun satte sig på den, og da måtte den ligge stille.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Det er nogle raske drenge, hun har!\" sagde prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ja såmænd,\" svarede hun, \"og ave dem kan jeg! der har vi den fjerde!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det var Østenvinden, han var klædt som en kineser.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nå, kommer du fra den kant!\" sagde moderen, \"jeg troede, du havde været i","book":"Paradisets have"}
{"text":"Paradisets have.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Der flyver jeg først hen i morgen!\" sagde Østenvinden, \"i morgen er det","book":"Paradisets have"}
{"text":"hundrede år siden jeg var der! jeg kommer nu fra Kina, hvor jeg har danset om","book":"Paradisets have"}
{"text":"porcelænstårnet, så alle klokkerne klingede. Nede på gaden fik embedsmændene","book":"Paradisets have"}
{"text":"prygl, bambusrør blev slidt på deres skuldre, og det var folk fra den første til","book":"Paradisets have"}
{"text":"den niende grad, de skreg: Mange tak, min faderlige velgører! men de mente ikke","book":"Paradisets have"}
{"text":"noget med det, og jeg ringede med klokkerne og sang tsing, tsang, tsu!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Du er kåd på det!\" sagde den gamle, \"det er godt du i morgen kommer til","book":"Paradisets have"}
{"text":"Paradisets have, det hjælper altid på din dannelse! drik så dygtig af Visdommens","book":"Paradisets have"}
{"text":"Kilde og tag en lille flaske fuld hjem med til mig!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Det skal jeg!\" sagde Østenvinden. \"Men hvorfor har du nu puttet min broder","book":"Paradisets have"}
{"text":"fra sønden ned i posen, frem med ham! han skal fortælle mig om fugl Føniks, den","book":"Paradisets have"}
{"text":"fugl vil prinsessen i Paradisets have altid høre om, når jeg hvert hundrede år","book":"Paradisets have"}
{"text":"gør visit. Luk posen op! så er du min sødeste moder, og jeg skal forære dig to","book":"Paradisets have"}
{"text":"lommer fulde af te, så grøn og frisk, som jeg har plukket den på stedet!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nå, for teens skyld og fordi du er min kæledægge, vil jeg åbne posen!\" det","book":"Paradisets have"}
{"text":"gjorde hun, og Søndenvinden krøb ud, men han så ganske slukøret ud, fordi den","book":"Paradisets have"}
{"text":"fremmede prins havde set det.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Der har du et palmeblad til prinsessen!\" sagde Søndenvinden, \"det blad har","book":"Paradisets have"}
{"text":"den gamle fugl Føniks, den eneste der var i verden, givet mig; han har med sit","book":"Paradisets have"}
{"text":"næb ridset deri sin hele levnedsbeskrivelse, de hundrede år han levede; nu kan","book":"Paradisets have"}
{"text":"hun selv læse sig det til. Jeg så, hvor fugl Føniks selv stak ild i sin rede","book":"Paradisets have"}
{"text":"og sad og brændte op, som en hindus kone. Hvor dog de tørre grene knagede, der","book":"Paradisets have"}
{"text":"var en røg og en duft. Til sidst slog alt op i lue, den gamle fugl Føniks blev","book":"Paradisets have"}
{"text":"til aske, men hans æg lå gloende rødt i ilden, det revnede med et stort knald,","book":"Paradisets have"}
{"text":"og ungen fløj ud, nu er den regent over alle fuglene og den eneste fugl Føniks","book":"Paradisets have"}
{"text":"i verden. Han har bidt hul i palmebladet, jeg gav dig, det er hans hilsen til","book":"Paradisets have"}
{"text":"prinsessen!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Lad os nu få noget at leve af!\" sagde vindenes moder, og så satte de sig alle","book":"Paradisets have"}
{"text":"til at spise af den stegte hjort, og prinsen sad ved siden af Østenvinden, og","book":"Paradisets have"}
{"text":"derfor blev de snart gode venner.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Hør, sig mig engang,\" sagde prinsen. \"Hvad er det for en prinsesse, her bliver","book":"Paradisets have"}
{"text":"talt så meget om, og hvor ligger Paradisets have!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ho, ho!\" sagde Østenvinden, \"vil du derhen, ja så flyv du med mig i morgen!","book":"Paradisets have"}
{"text":"men det må jeg ellers sige dig, der har ingen mennesker været siden Adam og Evas","book":"Paradisets have"}
{"text":"tid. Dem kender du jo nok af din bibelhistorie!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Ja vist!\" sagde prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Dengang de blev forjaget, sank Paradisets have ned i jorden, men den beholdt","book":"Paradisets have"}
{"text":"sit varme solskin, sin milde luft og al sin herlighed. Feernes dronning bor","book":"Paradisets have"}
{"text":"derinde; der ligger Lyksalighedens Ø, hvor Døden aldrig kommer, hvor der er","book":"Paradisets have"}
{"text":"dejligt at være! Sæt dig på min ryg i morgen, så skal jeg tage dig med; jeg","book":"Paradisets have"}
{"text":"tænker, det nok lader sig gøre! men nu må du ikke snakke mere, for jeg vil","book":"Paradisets have"}
{"text":"sove!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Og så sov de alle sammen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"I den tidlige morgenstund vågnede prinsen og blev ikke lidt betuttet ved at han","book":"Paradisets have"}
{"text":"allerede var højt oppe over skyerne. Han sad på ryggen af Østenvinden, der nok","book":"Paradisets have"}
{"text":"så ærligt holdt på ham; de var så højt i vejret, at skove og marker, floder og","book":"Paradisets have"}
{"text":"søer tog sig ud som på et stort illumineret landkort.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Godmorgen!\" sagde Østenvinden. \"Du kunne ellers gerne sove lidt endnu, for der","book":"Paradisets have"}
{"text":"er ikke meget at se på det flade land under os. Uden du har lyst til at tælle","book":"Paradisets have"}
{"text":"kirker! de står som kridtprikker nede på det grønne bræt.\" Det var marker og","book":"Paradisets have"}
{"text":"enge, han kaldte det grønne bræt.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Det var uartigt, at jeg ikke fik sagt farvel til din moder og dine brødre!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"sagde prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Når man sover, er man undskyldt!\" sagde Østenvinden, og derpå fløj de endnu","book":"Paradisets have"}
{"text":"raskere af sted: Man kunne høre det på toppene af skovene, når de fór henover","book":"Paradisets have"}
{"text":"dem, raslede alle grene og blade; man kunne høre det på havet og søerne, thi","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvor de fløj, væltede bølgerne højere, og de store skibe nejede dybt ned i","book":"Paradisets have"}
{"text":"vandet, som svømmende svaner.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Mod aften, da det blev mørkt, så det morsomt ud med de store byer; lysene","book":"Paradisets have"}
{"text":"brændte dernede, snart her, snart der, det var akkurat, som når man har brændt","book":"Paradisets have"}
{"text":"et stykke papir og ser de mange små ildgnister, hvor de er børn og går af skole!","book":"Paradisets have"}
{"text":"Og prinsen klappede i hænderne, men Østenvinden bad ham lade være med det,","book":"Paradisets have"}
{"text":"hellere holde sig fast, ellers kunne han let falde ned og blive hængende på et","book":"Paradisets have"}
{"text":"kirkespir.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Ørnen i de sorte skove fløj nok så let, men Østenvinden fløj lettere. Kosakken","book":"Paradisets have"}
{"text":"på sin lille hest jog af sted over sletterne, men prinsen jog anderledes af","book":"Paradisets have"}
{"text":"sted.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nu kan du se Himalaya!\" sagde Østenvinden, \"det er det højeste bjerg i Asien;","book":"Paradisets have"}
{"text":"snart skal vi nu komme til Paradisets have!\" så drejede de mere sydligt, og","book":"Paradisets have"}
{"text":"snart duftede der af krydderier og blomster. Figen og granatæbler voksede vildt,","book":"Paradisets have"}
{"text":"og den vilde vinranke havde blå og røde druer. Her steg de begge to ned, strakte","book":"Paradisets have"}
{"text":"sig i det bløde græs, hvor blomsterne nikkede til vinden ligesom de ville sige:","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Velkommen tilbage.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Er vi nu i Paradisets have?\" spurgte prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nej vist ikke!\" svarede Østenvinden, \"men nu skal vi snart komme der. Ser du","book":"Paradisets have"}
{"text":"fjeldvæggen der og den store hule, hvor vinrankerne hænger som store grønne","book":"Paradisets have"}
{"text":"gardiner. Der skal vi ind igennem! Svøb dig i din kappe, her brænder Solen, men","book":"Paradisets have"}
{"text":"ét skridt og det er isnende koldt. Fuglen, som strejfer forbi hulen, har den ene","book":"Paradisets have"}
{"text":"vinge herude i den varme sommer og den anden derinde i den kolde vinter!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Så, det er vejen til Paradisets have?\" spurgte prinsen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Nu gik de ind i hulen! hu, hvor der var isnende koldt, men det varede dog ikke","book":"Paradisets have"}
{"text":"længe. Østenvinden bredte sine vinger ud, og de lyste som den klareste ild;","book":"Paradisets have"}
{"text":"nej hvilke huler! de store stenblokke, som vandet dryppede fra, hang over dem","book":"Paradisets have"}
{"text":"i de forunderligste skikkelser; snart var der så snævert, at de måtte krybe på","book":"Paradisets have"}
{"text":"hænder og fødder, snart så højt og udstrakt, som i den frie luft. Det så ud som","book":"Paradisets have"}
{"text":"gravkapeller med stumme orgelpiber og forstenede faner.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Vi går nok dødens vej til Paradisets have!\" sagde prinsen, men Østenvinden","book":"Paradisets have"}
{"text":"svarede ikke et ord, pegede fremad, og det dejligste blå lys strålede dem i","book":"Paradisets have"}
{"text":"møde; stenblokkene oven over blev mere og mere en tåge, der til sidst var klar,","book":"Paradisets have"}
{"text":"som en hvid sky i måneskin. Nu var de i den dejligste milde luft, så frisk som","book":"Paradisets have"}
{"text":"på bjergene, så duftende, som ved dalens roser.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Der strømmede en flod, så klar, som luften selv, og fiskene var som sølv og","book":"Paradisets have"}
{"text":"guld; purpurrøde ål, der skød blå ildgnister ved hver bøjning, spillede dernede","book":"Paradisets have"}
{"text":"i vandet og de brede åkandeblade havde regnbuens farver, blomsten selv var en","book":"Paradisets have"}
{"text":"rødgul brændende lue, som vandet gav næring, ligesom olien får lampen bestandigt","book":"Paradisets have"}
{"text":"til at brænde! en fast bro af marmor, men så kunstigt og fint udskåren, som var","book":"Paradisets have"}
{"text":"den gjort af kniplinger og glasperler, førte over vandet til Lyksalighedens Ø,","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvor Paradisets have blomstrede.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Østenvinden tog prinsen på sine arme og bar ham derover. Der sang blomster og","book":"Paradisets have"}
{"text":"blade de skønneste sange fra hans barndom, men så svulmende dejligt, som ingen","book":"Paradisets have"}
{"text":"menneskelig stemme her kan synge.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Var det palmetræer, eller kæmpestore vandplanter, her groede! så saftige","book":"Paradisets have"}
{"text":"og store træer havde prinsen aldrig før set; i lange kranse hang der de","book":"Paradisets have"}
{"text":"forunderligste slyngplanter, som de kun findes afbildet med farver og guld på","book":"Paradisets have"}
{"text":"randen af de gamle helgenbøger eller sno sig der gennem begyndelses­bogstaverne.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det var de sælsomste sammensætninger af fugle, blomster og snørkler. I græsset","book":"Paradisets have"}
{"text":"tæt ved stod en flok påfugle med udbredte strålende haler! Jo det var rigtignok","book":"Paradisets have"}
{"text":"så! nej da prinsen rørte ved dem, mærkede han, at det ikke var dyr, men planter:","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det var store skræpper, der her strålede som påfuglens dejlige hale. Løven og","book":"Paradisets have"}
{"text":"tigeren sprang lig smidige katte mellem grønne hække, der duftede som æbletræets","book":"Paradisets have"}
{"text":"blomster, og løven og tigeren var tamme, den vilde skovdue, skinnende som den","book":"Paradisets have"}
{"text":"skønneste perle, baskede med sine vinger løven på manken, og antilopen, der","book":"Paradisets have"}
{"text":"ellers er så sky, stod og nikkede med hovedet, ligesom den også ville lege med.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Nu kom Paradisets fe; hendes klæder strålede som Solen, og hendes ansigt var","book":"Paradisets have"}
{"text":"mildt, som en glad moders, når hun ret er lykkelig over sit barn. Hun var så","book":"Paradisets have"}
{"text":"ung og smuk, og de dejligste piger, hver med en lysende stjerne i håret, fulgte","book":"Paradisets have"}
{"text":"hende.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Østenvinden gav hende det skrevne blad fra fugl Føniks, og hendes øjne funklede","book":"Paradisets have"}
{"text":"af glæde; hun tog prinsen ved hånden og førte ham ind i sit slot, hvor væggene","book":"Paradisets have"}
{"text":"havde farver, som det prægtigste tulipanblad, holdt mod Solen, loftet selv","book":"Paradisets have"}
{"text":"var én stor strålende blomst, og jo mere man stirrede op i den, desto dybere","book":"Paradisets have"}
{"text":"syntes dens bæger. Prinsen trådte hen til vinduet og så igennem en af ruderne,","book":"Paradisets have"}
{"text":"da så han Kundskabens træ med slangen, og Adam og Eva stod tæt derved. \"Er de","book":"Paradisets have"}
{"text":"ikke forjaget?\" spurgte han, og feen smilede, og forklarede ham at på hver rude","book":"Paradisets have"}
{"text":"havde Tiden således brændt sit billede, men ikke, som man plejede at se det,","book":"Paradisets have"}
{"text":"nej der var liv deri, træernes blade rørte sig, menneskene kom og gik, som i","book":"Paradisets have"}
{"text":"et spejlbillede. Og han så gennem en anden rude, og der var Jakobs drøm, hvor","book":"Paradisets have"}
{"text":"stigen gik lige ind i himlen, og englene med store vinger svævede op og ned.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Ja, alt hvad der var sket i denne verden levede og rørte sig i glasruderne; så","book":"Paradisets have"}
{"text":"kunstige malerier kunne kun tiden indbrænde.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Feen smilede og førte ham ind i en sal, stor og høj; dens vægge syntes","book":"Paradisets have"}
{"text":"transparente malerier, med det ene ansigt dejligere, end det andet; det var","book":"Paradisets have"}
{"text":"millioner lykkelige, der smilede og sang, så det flød sammen i én melodi; de","book":"Paradisets have"}
{"text":"allerøverste var så små, at de syntes mindre, end den mindste rosenknop, når den","book":"Paradisets have"}
{"text":"tegnes som en prik på papiret. Og midt i salen stod et stort træ med hængende","book":"Paradisets have"}
{"text":"yppige grene; gyldne æbler, store og små, hang som appelsiner mellem de grønne","book":"Paradisets have"}
{"text":"blade. Det var Kundskabens træ, af hvis frugt Adam og Eva havde spist. Fra hvert","book":"Paradisets have"}
{"text":"blad dryppede en skinnende rød dugdråbe; det var, som om træet græd blodige","book":"Paradisets have"}
{"text":"tårer.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Lad os nu stige i båden!\" sagde feen, \"der vil vi nyde forfriskninger ude på","book":"Paradisets have"}
{"text":"det svulmende vand! Båden gynger, kommer dog ikke af stedet, men alle verdens","book":"Paradisets have"}
{"text":"lande glider forbi vore øjne.\" Og det var underligt at se, hvorledes hele","book":"Paradisets have"}
{"text":"kysten bevægede sig. Der kom de høje snebedækkede Alper, med skyer og sorte","book":"Paradisets have"}
{"text":"grantræer, hornet klang så dybt vemodigt, og hyrden jodlede smukt i dalen. Nu","book":"Paradisets have"}
{"text":"bøjede banantræerne deres lange, hængende grene ned over båden, kulsorte svaner","book":"Paradisets have"}
{"text":"svømmede på vandet, og de sælsomste dyr og blomster viste sig på strandbredden:","book":"Paradisets have"}
{"text":"Det var Ny-Holland, den femte verdensdel, der med en udsigt til de blå bjerge","book":"Paradisets have"}
{"text":"gled forbi. Man hørte præsternes sang og så de vildes dans til lyden af trommer","book":"Paradisets have"}
{"text":"og bentuber. Ægypternes pyramider, der ragede ind i skyerne, omstyrtede søjler","book":"Paradisets have"}
{"text":"og sfinkser, halv begravet i sandet, sejlede forbi. Nordlysene brændte over","book":"Paradisets have"}
{"text":"Nordens jøkler, det var et fyrværkeri, som ingen kunne gøre efter. Prinsen var","book":"Paradisets have"}
{"text":"så lyksalig, ja han så jo hundrede gange mere, end hvad vi her fortæller.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Og altid kan jeg blive her?\" spurgte han.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Det beror på dig selv!\" svarede feen. \"Dersom du ikke som Adam, lader dig","book":"Paradisets have"}
{"text":"friste til at gøre det forbudne, da kan du altid blive her!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Jeg skal ikke røre æblerne på Kundskabens træ!\" sagde prinsen. \"Her er jo","book":"Paradisets have"}
{"text":"tusinde frugter, skønne, som de!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Prøv dig selv, og er du ikke stærk nok, så følg med Østenvinden, som bragte","book":"Paradisets have"}
{"text":"dig; han flyver nu tilbage og kommer her ej i hundrede år; den tid vil på","book":"Paradisets have"}
{"text":"dette sted gå for dig, som var det kun hundrede timer, men det er lang tid for","book":"Paradisets have"}
{"text":"fristelsen og synden. Hver aften, når jeg går fra dig, må jeg tilråbe dig 'følg","book":"Paradisets have"}
{"text":"med!' jeg må vinke med hånden ad dig, men bliv tilbage. Gå ikke med, thi da vil","book":"Paradisets have"}
{"text":"ved hvert skridt din længsel blive større: Du kommer i salen, hvor Kundskabens","book":"Paradisets have"}
{"text":"træ gror; jeg sover under dens duftende hængende grene, du vil bøje dig over","book":"Paradisets have"}
{"text":"mig, og jeg må smile, men trykker du et kys på min mund, da synker Paradiset","book":"Paradisets have"}
{"text":"dybt i jorden, og det er tabt for dig, ørknens skarpe vind vil omsuse dig, den","book":"Paradisets have"}
{"text":"kolde regn dryppe fra dit hår. Sorg og trængsel bliver din arvelod.\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Jeg bliver her!\" sagde prinsen, og Østenvinden kyssede ham på panden og","book":"Paradisets have"}
{"text":"sagde \"vær stærk, så samles vi her igen om hundrede år! farvel! farvel!\" og","book":"Paradisets have"}
{"text":"Østenvinden bredte sine store vinger ud; de lyste, som kornmoden i høsten, eller","book":"Paradisets have"}
{"text":"nordlyset i den kolde vinter. \"Farvel! farvel!\" klang det fra blomster og træer.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Storke og pelikaner fløj i række, som flagrende bånd, og fulgte med til grænsen","book":"Paradisets have"}
{"text":"af haven.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Nu begynder vore danse!\" sagde feen, \"ved slutningen, hvor jeg danser med dig,","book":"Paradisets have"}
{"text":"vil du se, idet Solen synker, at jeg vinker ad dig, du vil høre mig tilråbe dig:","book":"Paradisets have"}
{"text":"Følg med! men gør det ikke! i hundred år må jeg hver aften gentage det; for hver","book":"Paradisets have"}
{"text":"gang den tid er omme, vinder du mere kraft, til sidst tænker du aldrig derpå. I","book":"Paradisets have"}
{"text":"aften er det første gang; nu har jeg advaret dig!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Og feen førte ham ind i en stor sal af hvide gennemsigtige liljer, de","book":"Paradisets have"}
{"text":"gule støvtråde i hver var en lille guldharpe, som klang med strengelyd og","book":"Paradisets have"}
{"text":"fløjtetoner. De skønneste piger, svævende og slanke, klædt i bølgende flor, så","book":"Paradisets have"}
{"text":"man så de dejlige lemmer, svævede i danse, og sang om hvor herligt det var at","book":"Paradisets have"}
{"text":"leve, at de aldrig ville dø, og at Paradisets have skulle evig blomstre.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Og Solen gik ned, den hele himmel blev et guld, der gav liljerne skær som den","book":"Paradisets have"}
{"text":"dejligste rose, og prinsen drak af den skummende vin, pigerne rakte ham, og han","book":"Paradisets have"}
{"text":"følte en lyksalighed, som aldrig før; han så, hvor salens baggrund åbnede sig,","book":"Paradisets have"}
{"text":"og Kundskabens træ stod i en glans, der blændede hans øje; sangen derfra var","book":"Paradisets have"}
{"text":"blød og dejlig, som hans moders stemme, og det var, som hun sang: \"mit barn! mit","book":"Paradisets have"}
{"text":"elskede barn!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Da vinkede feen og råbte så kærligt \"følg mig! følg mig!\" og han styrtede hen","book":"Paradisets have"}
{"text":"imod hende, glemte sit løfte, glemte det alt den første aften, og hun vinkede","book":"Paradisets have"}
{"text":"og smilede. Duften, den krydrede duft rundt om blev mere stærk, harperne tonede","book":"Paradisets have"}
{"text":"langt dejligere, og det var, som de millioner smilende hoveder i salen, hvor","book":"Paradisets have"}
{"text":"træet groede, nikkede og sang: \"Alt bør man kende! Mennesket er Jordens herre\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"og det var ikke længere blodtårer, der faldt fra bladene på Kundskabens træ, det","book":"Paradisets have"}
{"text":"var røde, funklende stjerner, syntes ham. \"Følg mig, følg mig!\" lød de bævende","book":"Paradisets have"}
{"text":"toner, og ved hvert skridt brændte prinsens kinder hedere, hans blod bevægede","book":"Paradisets have"}
{"text":"sig stærkere! \"jeg må!\" sagde han, \"det er jo ingen synd, kan ikke være det!","book":"Paradisets have"}
{"text":"hvorfor ikke følge skønhed og glæde! se hende sove vil jeg! der er jo intet","book":"Paradisets have"}
{"text":"tabt, når jeg kun lader være at kysse hende, og det gør jeg ikke, jeg er stærk,","book":"Paradisets have"}
{"text":"jeg har en fast vilje!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Og feen kastede sin strålende dragt, bøjede grenene tilbage, og et øjeblik efter","book":"Paradisets have"}
{"text":"var hun skjult derinde.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Jeg har endnu ikke syndet!\" sagde prinsen, \"og vil det ikke heller;\" og så drog","book":"Paradisets have"}
{"text":"han grenene til side, der sov hun allerede, dejlig, som kun feen i Paradisets","book":"Paradisets have"}
{"text":"have kan være det; hun smilede i drømme, han bøjede sig ned over hende og så","book":"Paradisets have"}
{"text":"tårerne bæve mellem hendes øjenhår!","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Græder du over mig?\" hviskede han, \"græd ikke, du dejlige kvinde! Nu begriber","book":"Paradisets have"}
{"text":"jeg først Paradisets lykke, den strømmer gennem mit blod, gennem min tanke,","book":"Paradisets have"}
{"text":"kerubens kraft og evige liv føler jeg i mit jordiske legeme, lad det blive evig","book":"Paradisets have"}
{"text":"nat for mig, et minut, som dette, er rigdom nok!\" og han kyssede tåren af hendes","book":"Paradisets have"}
{"text":"øje, hans mund rørte ved hendes – –","book":"Paradisets have"}
{"text":"- Da lød der et tordenskrald, så dybt og skrækkeligt, som ingen har hørt det","book":"Paradisets have"}
{"text":"før, og alt styrtede sammen: den dejlige fe, det blomstrende Paradis sank,","book":"Paradisets have"}
{"text":"det sank så dybt, så dybt, prinsen så det synke i den sorte nat; som en lille","book":"Paradisets have"}
{"text":"skinnende stjerne strålede det langt borte! Dødskulde gik gennem hans lemmer,","book":"Paradisets have"}
{"text":"han lukkede sit øje og lå længe, som død.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Den kolde regn faldt på hans ansigt, den skarpe vind blæste om hans hoved, da","book":"Paradisets have"}
{"text":"vendte hans tanker tilbage. \"Hvad har jeg gjort!\" sukkede han, \"jeg har syndet","book":"Paradisets have"}
{"text":"som Adam! syndet, så Paradiset er sunket dybt der ned!\" og han åbnede sit øje,","book":"Paradisets have"}
{"text":"stjernen, langt borte, stjernen, der funklede som det sunkne Paradis, så han","book":"Paradisets have"}
{"text":"endnu - det var morgenstjernen på himlen.","book":"Paradisets have"}
{"text":"Han rejste sig op og var i den store skov nær ved vindenes hule; og vindenes","book":"Paradisets have"}
{"text":"moder sad ved hans side, hun så vred ud, og løftede sin arm i vejret.","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Allerede den første aften!\" sagde hun, \"det tænkte jeg nok! ja, var du min","book":"Paradisets have"}
{"text":"dreng, så skulle du nu i posen!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"\"Der skal han komme!\" sagde Døden; det var en stærk gammel mand med en le i","book":"Paradisets have"}
{"text":"hånden og med store sorte vinger. \"I ligkisten skal han lægges, men ikke nu;","book":"Paradisets have"}
{"text":"jeg mærker ham kun, lad ham da en stund endnu vandre om i verden, afsone sin","book":"Paradisets have"}
{"text":"synd, blive god og bedre! - jeg kommer engang. Når han da mindst venter det,","book":"Paradisets have"}
{"text":"putter jeg ham i den sorte ligkiste, sætter den på mit hoved og flyver op mod","book":"Paradisets have"}
{"text":"stjernen; også der blomstrer Paradisets have, og er han god og from, da skal","book":"Paradisets have"}
{"text":"han træde derind, men er hans tanke ond og hjertet endnu fuldt af synd, synker","book":"Paradisets have"}
{"text":"han med kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hver tusinde år henter jeg ham","book":"Paradisets have"}
{"text":"igen, for at han må synke dybere eller blive på stjernen, den funklende stjerne","book":"Paradisets have"}
{"text":"deroppe!\"","book":"Paradisets have"}
{"text":"Der var engang en købmand, han var så rig, at han kunne brolægge den hele gade","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"og næsten et lille stræde til med sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"igen; sådan en købmand var han - og så døde han.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Sønnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik på maskerade hver","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over søen med","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"guldpenge, i stedet for med en sten, så kunne pengene sagtens gå, og det gjorde","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre klæder","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"end et par tøfler og en gammel slåbrok. Nu brød hans venner sig ikke længere om","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"ham, da de jo ikke kunne gå på gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"ham en gammel kuffert og sagde: \"Pak ind!\" ja, det var nu meget godt, men han","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Det var en løjerlig kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"artig volte! Gudbevares! og så kom han til tyrkernes land. Kufferten skjulte","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"han i skoven, under de visne blade og gik så ind til byen; det kunne han godt","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"gøre, for hos tyrkerne gik jo alle ligesom han i slåbrok og tøfler. Så mødte han","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"en amme med et lille barn. \"Hør du tyrke-amme!\" sagde han, \"hvad er det for et","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"stort slot her tæt ved byen, vinduerne sidder så højt!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Der bor kongens datter!\" sagde hun, \"der er spået hende, at hun skal blive så","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"ulykkelig over en kæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden kongen","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"og dronningen er med!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Tak!\" sagde købmandssønnen, og så gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert,","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"fløj op på taget og krøb ind af vinduet til prinsessen.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Hun lå i sofaen og sov; hun var så dejlig, at købmandssønnen måtte kysse hende;","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var tyrkeguden, som","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Så sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes øjne:","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"De var de dejligste, mørke søer, og tankerne svømmede der som havfruer; og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de prægtigste sale og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"billeder, og han fortalte om storken, som bringer de søde små børn.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Jo, det var nogle dejlige historier! så friede han til prinsessen, og hun sagde","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"straks ja!","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Men De må komme her på lørdag,\" sagde hun, \"da er kongen og dronningen hos mig","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"til tevand! de vil være meget stolte af, at jeg får tyrkeguden, men se til, De","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine forældre særdeles meget af;","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, så man kan le!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Ja, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr!\" sagde han, og så skiltes","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og den kunne","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"han især bruge.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Nu fløj han bort, købte sig en ny slåbrok og sad så ude i skoven og digtede","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"på et eventyr, det skulle være færdigt til om lørdagen, og det er ikke så let","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"endda.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Så var han færdig, og så var det lørdag.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Kongen, dronningen og hele hoffet ventede med tevand hos prinsessen. Han blev så","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"nydeligt modtaget!","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Vil De så fortælle et eventyr!\" sagde dronningen, \"et, som er dybsindigt og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"belærende!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Men som man dog kan le af!\" sagde kongen.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Ja nok!\" sagde han og fortalte: Det må man nu høre godt efter. \"Der var engang","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"et bundt svovlstikker, de var så overordentligt stolte på det, fordi de var af","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"høj herkomst; deres stamtræ, det vil sige, det store fyrretræ, de hver var en","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"lille pind af, havde været et stort gammelt træ i skoven. Svovlstikkerne lå nu","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"på hylden mellem et fyrtøj og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"deres ungdom. 'Ja, da vi var på den grønne gren!' sagde de, 'da var vi rigtignok","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"på en grøn gren! hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"havde vi solskin, når solen skinnede, og alle de små fugle måtte fortælle os","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"historier. Vi kunne godt mærke, at vi også var rige, for løvtræerne de var kun","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"klædt på om sommeren, men vor familie havde råd til grønne klæder både sommer og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"vinter. Men så kom brændehuggerne, det var den store revolution, og vor familie","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"blev splittet ad; stamherren fik plads som stormast på et prægtigt skib, der","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"vi har nu det hverv at tænde lyset for den nedrige mængde; derfor er vi fornemme","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"folk kommet her i køknet.'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Ja jeg har det nu på en anden måde!' sagde jerngryden, som svovlstikkerne lå","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"ved siden af. 'Lige fra jeg kom ud i verden er jeg skuret og kogt mange gange!","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"jeg sørger for det solide og er egentlig talt den første her i huset. Min eneste","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"glæde er, sådan efter bordet, at ligge ren og pæn på hylden og føre en fornuftig","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"passiar med kammeraterne; men når jeg undtager vandspanden, som engang imellem","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"kommer ned i gården, så lever vi altid inden døre. Vort eneste nyhedsbud er","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"torvekurven, men den snakker så uroligt om regeringen og folket; ja, forleden","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"var der en gammel potte, som af forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"stykker! den er frisksindet, skal jeg sige dem!' - 'Nu snakker du for meget!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sagde fyrtøjet, og stålet slog til flintestenen, så den gnistrede. 'Skulle vi nu","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"ikke have en munter aften?'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Ja lad os tale om, hvem der er mest fornemme!' sagde svovlstikkerne.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Nej, jeg holder ikke af at tale om mig selv,' sagde lerpotten, 'lad os få en","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"aftenunderholdning! jeg vil begynde, jeg skal fortælle sådant noget, enhver har","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"oplevet; det kan man så rart sætte sig ind i, og det er så fornøjeligt: \"Ved","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Østersøen ved de danske bøge!\"'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Det er en dejlig begyndelse!' sagde alle tallerknerne, 'det bliver bestemt en","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"historie, jeg kan lide!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Ja, der tilbragte jeg min ungdom hos en stille familie; møblerne blev bonet,","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"gulvet vasket, der kom rene gardiner hver fjortende dag!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Hvor De dog fortæller interessant!' sagde støvekosten.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Man kan straks høre, at det er et fruentimmer, som fortæller; der går sådant","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"noget renligt derigennem!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Ja det føler man!' sagde vandspanden, og så gjorde den af glæde et lille hop,","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"så det sagde klask på gulvet.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Og potten blev ved at fortælle, og enden var lige så god som begyndelsen.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Alle tallerknerne de raslede af glæde, og støvekosten tog grøn persille af","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sandhullet og bekransede potten, for den vidste, det ville ærgre de andre, og:","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Bekranser jeg hende i dag,' tænkte han, 'så bekranser hun mig i morgen.'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Nu vil jeg danse!' sagde ildklemmen, og dansede; ja, Gudbevares, hvor den kunne","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sætte det ene ben i vejret. Det gamle stolebetræk henne i krogen revnede ved at","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"se på det! 'Må jeg så blive bekranset!' sagde ildklemmen, og det blev hun.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Det er dog kun pøbel!' tænkte svovlstikkerne.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Nu skulle temaskinen synge, men den var forkølet, sagde den, den kunne ikke uden","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"den var i kog; men det var af bar fornemhed, den ville ikke synge, uden når den","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"stod på bordet inde hos herskabet.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Henne i vinduet sad en gammel pennefjer, som pigen plejede at skrive med;","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt i","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"blækhuset, men deraf var nu den stor på det. 'Vil temaskinen ikke synge,' sagde","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"den, 'så kan den lade være! udenfor hænger i et bur en nattergal, den kan synge,","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i aften!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Jeg finder det højst upassende,' sagde tekedlen, der var køkkensanger og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"halvsøster til temaskinen, 'at sådan en fremmed fugl skal høres! Er det","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"patriotisk? Jeg vil lade torvekurven dømme!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Jeg ærgrer mig kun,' sagde torvekurven, 'jeg ærgrer mig så inderlig, som nogen","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"kan tænke sig! er det en passende måde at tilbringe aftnen på, ville det ikke","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"være rigtigere at sætte huset på den rette ende? Enhver skulle da komme på sin","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"plads, og jeg ville styre hele kodillen. Det vil blive noget andet!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Ja lad os gøre spektakel!' sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; 'ja,","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"når jeg havde villet,' tænkte de, 'så skulle det rigtignok være blevet en munter","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"aften!'","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem - Gudbevares, hvor de","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"spruttede og brændte i lue.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"'Nu kan da enhver,' tænkte de, 'se at vi er de første! hvilken glans vi har!","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"hvilket lys!' - og så var de brændt ud.\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Det var et dejligt eventyr!\" sagde dronningen, \"jeg følte mig så ganske i","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Ja vist!\" sagde kongen, \"du skal have vor datter på mandag!\" for nu sagde de du","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"til ham, da han skulle være af familien.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Brylluppet var nu bestemt, og aftnen forud blev hele byen illumineret; boller","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"og kringler fløj i grams; gadedrengene stod på tæerne, råbte hurra og peb i","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"fingrene; det var særdeles pragtfuldt.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Ja, jeg får vel også se til at gøre noget!\" tænkte købmandssønnen, og så købte","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sin kuffert, og fløj så med det op i luften.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Rutsj, hvor det gik! og hvor det futtede.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene;","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: \"Jeg","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!\" og","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Nej, hvor dog folk fortalte! hver evige en, han spurgte derom, havde set det på","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Jeg så tyrkeguden selv,\" sagde den ene, \"han havde øjne, som skinnende stjerner","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"og et skæg som skummende vande!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"\"Han fløj i en ildkåbe,\" sagde den anden. \"De dejligste englebørn tittede frem","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"fra folderne!\"","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert - men hvor var","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"den? Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"komme til sin brud.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"Hun stod hele dagen på taget og ventede, hun venter endnu, men han går verden","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"rundt og fortæller eventyr, men de er ikke mere så lystige, som det han fortalte","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"om svovlstikkerne.","book":"Den flyvende kuffert"}
{"text":"På det sidste hus i en lille by stod der en storkerede. Storkemoderen sad i","book":"Storkene"}
{"text":"reden hos sine fire små unger, der stak hovedet frem med det lille sorte næb,","book":"Storkene"}
{"text":"for det var ikke blevet rødt endnu. Et lille stykke derfra på tagryggen stod så","book":"Storkene"}
{"text":"strunk og stiv storkefaderen, han havde trukket det ene ben op under sig, for","book":"Storkene"}
{"text":"dog at have nogen ulejlighed, idet han stod skildvagt. Man skulle tro, han var","book":"Storkene"}
{"text":"hugget ud af træ, så stille stod han; \"det ser vist nok så fornemt ud, at min","book":"Storkene"}
{"text":"kone har en skildvagt ved reden!\" tænkte han, \"de kan jo ikke vide, at jeg er","book":"Storkene"}
{"text":"hendes mand, de tror vist, jeg er kommanderet til at stå her. Det ser så raskt","book":"Storkene"}
{"text":"ud!\" og så blev han ved at stå på det ene ben.","book":"Storkene"}
{"text":"Nede på gaden legede en hel flok børn, og da de så storkene, så sang en af de","book":"Storkene"}
{"text":"modigste drenge, og siden de alle sammen, det gamle vers om storkene, men de","book":"Storkene"}
{"text":"sang det nu, som han kunne huske det:","book":"Storkene"}
{"text":"\"Storke, storke steje","book":"Storkene"}
{"text":"Flyv hjem til dit eje!","book":"Storkene"}
{"text":"Din kone ligger i reden sin","book":"Storkene"}
{"text":"Med fire store unger.","book":"Storkene"}
{"text":"Den ene skal hænges,","book":"Storkene"}
{"text":"Den anden skal stænges,","book":"Storkene"}
{"text":"Den tredje skal brændes,","book":"Storkene"}
{"text":"Den fjerde endevendes!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Hør dog hvad drengene synger!\" sagde de små storkeunger, \"de siger vi skal","book":"Storkene"}
{"text":"hænges og brændes!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Det skal I ikke bryde jer om!\" sagde storkemoderen; \"hør bare ikke efter, så","book":"Storkene"}
{"text":"gør det ikke noget!\"","book":"Storkene"}
{"text":"Men drengene blev ved at synge, og de pegede fingre af storkene; kun én dreng,","book":"Storkene"}
{"text":"han hed Peter, sagde, at det var synd at gøre nar af dyrene, og ville slet ikke","book":"Storkene"}
{"text":"være med. Storkemoderen trøstede også sine unger; \"bryd jer ikke derom,\" sagde","book":"Storkene"}
{"text":"hun, \"se bare, hvor rolig jer fader står, og det på ét ben!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Vi er så angst!\" sagde ungerne, og trak hovederne dybt ned i reden.","book":"Storkene"}
{"text":"Næste dag, da børnene kom sammen igen for at lege, og de så storkene, begyndte","book":"Storkene"}
{"text":"de deres vise:","book":"Storkene"}
{"text":"\"Den ene skal hænges,","book":"Storkene"}
{"text":"Den anden skal brændes! –\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Skal vi vel hænges og brændes?\" spurgte storkeungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Nej vist ikke!\" sagde moderen, \"I skal lære at flyve, jeg skal nok eksercere","book":"Storkene"}
{"text":"jer! så tager vi ud på engen og gør visit hos frøerne, de nejer i vandet for","book":"Storkene"}
{"text":"os, de synger 'koaks, koaks!' og så spiser vi dem op, det kan rigtig blive en","book":"Storkene"}
{"text":"fornøjelse!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Og hvad så!\" spurgte storkeungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Så samles alle de storke, her er i hele landet, og så begynder høstmanøvren, da","book":"Storkene"}
{"text":"må man flyve godt, det er af stor vigtighed, thi den som ikke kan flyve, stikker","book":"Storkene"}
{"text":"generalen ihjel med sit næb; derfor pas vel på at lære noget, når eksercitsen","book":"Storkene"}
{"text":"begynder!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Så bliver vi jo dog stænget, som drengene sagde! og hør, nu synger de det","book":"Storkene"}
{"text":"igen!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Hør på mig og ikke på dem,\" sagde storkemoderen. \"Efter den store manøvre","book":"Storkene"}
{"text":"flyver vi til de varme lande, oh, så langt herfra, over bjerge og skove. Til","book":"Storkene"}
{"text":"Ægypten flyver vi, hvor der er trekantede stenhuse, der går i en spids op over","book":"Storkene"}
{"text":"skyerne, de kaldes pyramider og er ældre end nogen stork kan tænke sig. Der er","book":"Storkene"}
{"text":"en flod, som løber over, så landet bliver til mudder. Man går i mudder og spiser","book":"Storkene"}
{"text":"frøer.\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Oh!\" sagde alle ungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Ja! der er så dejligt! man gør ikke andet end spise hele dagen, og imens vi har","book":"Storkene"}
{"text":"det så godt, er i dette land ikke et grønt blad på træerne; her er så koldt, så","book":"Storkene"}
{"text":"skyerne fryser i stykker og falder ned i små hvide lapper!\" det var sneen, hun","book":"Storkene"}
{"text":"mente, men hun kunne jo ikke forklare det tydeligere.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Fryser så også de uartige drenge i stykker?\" spurgte storkeungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Nej, i stykker fryser de ikke! men de er nær ved det og må sidde inde i den","book":"Storkene"}
{"text":"mørke stue og kukkelure; I kan derimod flyve om i fremmed land, hvor der er","book":"Storkene"}
{"text":"blomster og varmt solskin!\"","book":"Storkene"}
{"text":"Nu var der allerede gået nogen tid, og ungerne var så store, at de kunne stå","book":"Storkene"}
{"text":"op i reden og se vidt omkring, og storkefaderen kom flyvende hver dag med","book":"Storkene"}
{"text":"pæne frøer, små snoge og alt det storkeslikkeri, han kunne finde! oh, det så","book":"Storkene"}
{"text":"morsomt ud, hvor han gjorde kunster for dem. Hovedet lagde han lige om på halen,","book":"Storkene"}
{"text":"næbbet knebrede han med, som var det en lille skralde, og så fortalte han dem","book":"Storkene"}
{"text":"historier, alle sammen fra sumpen.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Hør nu må I lære at flyve!\" sagde en dag storkemoderen, og så måtte alle fire","book":"Storkene"}
{"text":"unger ud på tagryggen, oh hvor de dinglede! hvor de balancerede med vingerne, og","book":"Storkene"}
{"text":"var dog færdig ved at falde ned!","book":"Storkene"}
{"text":"\"Se nu på mig!\" sagde moderen, \"sådan skal I holde hovedet! sådan skal I sætte","book":"Storkene"}
{"text":"benene! én to! én to! det er det, som skal hjælpe jer frem i verden!\" så fløj","book":"Storkene"}
{"text":"hun et lille stykke, og ungerne, de gjorde et lille kluntet hop, bums! der lå","book":"Storkene"}
{"text":"de, for de var tunge i livet.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Jeg vil ikke flyve!\" sagde den ene unge, og krøb op i reden igen, \"jeg bryder","book":"Storkene"}
{"text":"mig ikke om at komme til de varme lande!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Vil du da fryse ihjel her, når det bliver vinter! skal drengene komme og hænge","book":"Storkene"}
{"text":"og brænde og stænge dig? nu kalder jeg på dem!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Oh nej!\" sagde storkeungen, og så hoppede den igen på taget ligesom de andre,","book":"Storkene"}
{"text":"den tredje dag kunne de ordentlig flyve lidt, og så troede de, at de kunne også","book":"Storkene"}
{"text":"sidde og hvile på luften; det ville de, men bums! der dumpede de, så måtte de","book":"Storkene"}
{"text":"til at røre vingerne igen. Nu kom drengene nede på gaden og sang deres vise:","book":"Storkene"}
{"text":"\"Storke, storke steje!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Skal vi ikke flyve ned og hugge deres øjne ud?\" sagde ungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Nej lad være med det!\" sagde moderen, \"hør bare efter mig, det er vigtigere!","book":"Storkene"}
{"text":"én, to, tre! nu flyver vi højre om! én to, tre! nu venstre om skorstenen! – se","book":"Storkene"}
{"text":"det var meget godt! det sidste slag med vingerne var så nydeligt og rigtigt,","book":"Storkene"}
{"text":"at I skal få lov at komme i sumpen med mig i morgen! der kommer flere nette","book":"Storkene"}
{"text":"storkefamilier med deres børn, lad mig nu se, at mine er de pæneste, og så at I","book":"Storkene"}
{"text":"knejser, det ser godt ud, og det giver anseelse!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Men skal vi da ikke have hævn over de uartige drenge?\" spurgte storkeungerne.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Lad dem skrige hvad de vil! I flyver dog mod skyerne, kommer til pyramidernes","book":"Storkene"}
{"text":"land, når de må fryse og ikke har et grønt blad eller et sødt æble!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Ja hævnes vil vi!\" hviskede de til hinanden, og så blev der igen ekserceret.","book":"Storkene"}
{"text":"Af alle drengene på gaden var ingen værre til at synge spottevisen, end just","book":"Storkene"}
{"text":"han, som havde begyndt, og det var en ganske lille en, han var nok ikke mere end","book":"Storkene"}
{"text":"seks år; storkeungerne troede rigtignok, at han var hundrede år; for han var jo","book":"Storkene"}
{"text":"så meget større end deres moder og fader, og hvad vidste de om, hvor gamle børn","book":"Storkene"}
{"text":"og store mennesker kunne være. Hele deres hævn skulle gå ud over den dreng, han","book":"Storkene"}
{"text":"havde jo først begyndt, og han blev altid ved: Storkeungerne var så irriterede,","book":"Storkene"}
{"text":"og alt som de blev større, ville de mindre tåle det; moderen måtte til sidst","book":"Storkene"}
{"text":"love dem, at de nok skulle få hævn, men hun ville ikke tage den, før på den","book":"Storkene"}
{"text":"sidste dag, de var i landet.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Vi må jo først se, hvorledes I bærer jer ad ved den store manøvre! kommer I","book":"Storkene"}
{"text":"galt fra det, så generalen jager jer næbbet i brystet, så har jo drengene dog","book":"Storkene"}
{"text":"ret, i det mindste på en måde! lad os nu se!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Ja det skal du!\" sagde ungerne, og så gjorde de sig just umage; de øvede sig","book":"Storkene"}
{"text":"hver dag, og fløj så nydeligt og let, så det var en lyst.","book":"Storkene"}
{"text":"Nu kom høsten, alle storkene begyndte at samles for at flyve bort til de varme","book":"Storkene"}
{"text":"lande, mens vi har vinter. Det var en manøvre! over skov og byer måtte de, bare","book":"Storkene"}
{"text":"for at se, hvor godt de kunne flyve, det var jo en stor rejse, som forestod.","book":"Storkene"}
{"text":"Storkeungerne gjorde deres ting så nydeligt, at de fik udmærket godt med frø og","book":"Storkene"}
{"text":"slange. Det var den allerbedste karakter, og frøen og slangen kunne de spise,","book":"Storkene"}
{"text":"det gjorde de også.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Nu skal vi hævnes!\" sagde de.","book":"Storkene"}
{"text":"\"Ja vist!\" sagde storkemoderen. \"Hvad jeg havde udtænkt, det er just det","book":"Storkene"}
{"text":"rigtige! jeg ved, hvor den dam er, hvor alle de små menneskebørn ligger, til","book":"Storkene"}
{"text":"storken kommer og henter dem til forældrene. De nydelige små børn sover og","book":"Storkene"}
{"text":"drømmer så dejligt, som de aldrig siden kommer til at drømme. Alle forældre","book":"Storkene"}
{"text":"vil gerne have sådant et lille barn, og alle børn vil have en søster eller","book":"Storkene"}
{"text":"broder. Nu vil vi flyve hen til dammen, hente en til hver af de børn, som ikke","book":"Storkene"}
{"text":"har sunget den onde vise og gjort nar af storkene, for de børn skal slet ingen","book":"Storkene"}
{"text":"have!\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Men han, som begyndte med at synge, den slemme, hæslige dreng!\" skreg de unge","book":"Storkene"}
{"text":"storke, \"hvad gør vi ved ham?\"","book":"Storkene"}
{"text":"\"Der ligger i dammen et lille dødt barn, det har drømt sig ihjel, det vil vi","book":"Storkene"}
{"text":"tage til ham, så må han græde, fordi vi har bragt ham en død lille broder, men","book":"Storkene"}
{"text":"den gode dreng, ham har I dog ikke glemt, han som sagde: 'Det er synd at gøre","book":"Storkene"}
{"text":"nar af dyrene!' ham vil vi bringe både en broder og en søster, og da den dreng","book":"Storkene"}
{"text":"hed Peter, så skal I også alle sammen kaldes Peter!\"","book":"Storkene"}
{"text":"Og det skete hvad hun sagde, og så hed alle storkene Peter, og det kaldes de","book":"Storkene"}
{"text":"endnu.","book":"Storkene"}
{"text":"Der var engang en ond og overmodig fyrste, hvis hele tanke gik ud på at vinde","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"alle verdens lande og indjage skræk ved sit navn. Han fór frem med ild og","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"sværd. Hans soldater nedtrådte kornet på marken, de antændte bondens hus, så","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"den røde lue slikkede bladene af træerne, og frugten hang stegt på de sorte,","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"sviede grene. Mangen stakkels moder skjulte sig med sit nøgne, diende barn bag","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"ved den rygende mur, og soldaterne søgte hende, og fandt de hende og barnet, da","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"begyndte deres djævelske glæde. Onde ånder kunne ikke handle værre, men fyrsten","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"syntes just det gik som det skulle. Dag for dag voksede hans magt, hans navn","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"blev frygtet af alle, og lykken fulgte ham i al hans gerning. Fra de erobrede","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"byer førte han guld og store skatte, der opdyngedes i hans kongestad en rigdom,","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"hvortil der ikke fandtes mage på noget andet sted. Nu lod han bygge prægtige","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"slotte, kirker og buegange, og hver, som så disse herligheder, sagde: \"hvilken","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"stor fyrste!\" de tænkte ikke på den nød, han havde bragt over andre lande, de","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"hørte ikke de suk og den jammer, der lød fra de afbrændte byer.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"Fyrsten så på sit guld, så på sine prægtige bygninger og tænkte da, som mængden:","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"\"hvilken stor fyrste! men jeg må have mere! meget mere! Ingen magt må nævnes","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"lig, end sige større, end min!\" og han gik i krig med alle sine naboer og han","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"besejrede dem alle. De overvundne konger lod han, med guldkæder, lænke til sin","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"vogn, når han kørte gennem gaderne. Og sad han til bords, da måtte de ligge ved","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"hans og hoffolkenes fødder og tage de stykker brød, man dér kastede til dem.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"Nu lod fyrsten sin billedstøtte oprejse på torvene og i de kongelige slotte, ja","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"han ville at den skulle stå i kirkerne foran Herrens alter, men præsterne sagde:","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"\"Fyrste, du er stor, men Gud er større, vi vover det ikke.\"","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"\"Vel,\" sagde den onde fyrste, \"så overvinder jeg Gud med!\" og i sit hjertes","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"overmod og tåbelighed lod han bygge et kunstigt skib, hvormed han kunne","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"gennemfare luften. Det var broget som påfuglens hale og syntes besat med tusinde","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"øjne, men hvert øje var en bøssepibe. Fyrsten sad midt i skibet, han behøvede","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"kun at trykke på en fjeder, da fløj tusinde kugler ud, og bøsserne var igen ladt","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"som før. Hundrede stærke ørne spændtes foran skibet, og således fløj han nu mod","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"solen. Jorden lå dybt nede. Først syntes den, med sine bjerge og skove, kun som","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"en oppløjet ager, hvor det grønne titter frem fra den væltede græstørv, siden","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"lignede den det flade landkort, og snart var den ganske skjult i tåge og skyer.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"Højere og højere fløj ørnene op ad. Da udsendte Gud en eneste af sine utallige","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"engle, og den onde fyrste lod tusinde kugler flyve imod ham, men kuglerne faldt","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"som hagl tilbage fra englens skinnende vinger. En bloddråbe, kun en eneste,","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"dryppede fra den hvide vingefjer, og denne dråbe faldt på skibet, hvori fyrsten","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"sad. Den brændte sig fast, den tyngede som tusinde centner bly og rev skibet i","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"styrtende fart ned mod jorden. Ørnenes stærke vinger knækkedes, vinden susede","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"om fyrstens hoved, og skyerne rundt om, de var jo skabt af de afbrændte byer,","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"formede sig i truende skikkelser, som milestore krebs, der strakte deres stærke","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"klo ud efter ham, som rullende klippestykker og ildspyende drager. Halvt død lå","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"han i skibet, der til sidst blev hængende mellem skovens tykke trægrene.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"\"Jeg vil besejre Gud!\" sagde han, \"jeg har svoret det, min vilje skal ske!\" og","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"han lod i syv år bygge kunstige skibe, til at gennemfare luften med, han lod","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"smede lynstråler af det hårdeste stål, thi han ville sprænge himlens befæstning.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"Fra alle sine lande samlede han store krigshære, de bedækkede en omkreds af","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"flere mil, da de stod opstillet mand ved mand. De besteg de kunstige skibe,","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"kongen selv nærmede sig sit, da udsendte Gud en myggesværm, en eneste lille","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"myggesværm, den surrede om kongen og stak hans ansigt og hænder. Han drog i","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"harme sit sværd, men slog kun i den tomme luft, myggene kunne han ikke ramme.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"Da bød han at der skulle bringes kostelige tæpper. Disse måtte man vikle om","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"ham, der kunne ingen myg trænge igennem med sin brod, og man gjorde, som han","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"bød, men én eneste myg satte sig på det inderste tæppe, den krøb ind i kongens","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"øre og stak ham dér. Det brændte som ild, giften slog op i hans hjerne, han rev","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"sig løs, sled tæpperne af sig, sønderrev sine klæder og dansede nøgen for de","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"rå, vilde soldater, som nu spottede den gale fyrste, der ville bestorme Gud og","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"straks var overvundet af en eneste lille myg.","book":"Den onde fyrste"}
{"text":"I hele verden er der ingen, der kan så mange historier, som Ole Lukøje! Han kan","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"rigtignok fortælle!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Sådan ud på aftnen, når børn sidder nok så net ved bordet, eller på deres","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"skammel, kommer Ole Lukøje; han kommer så stille op ad trappen; for han går på","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hosesokker, han lukker ganske sagte døren op og fut! så sprøjter han børnene","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sødmælk ind i øjnene, så fint, så fint, men dog altid nok til at de ikke kan","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"holde øjnene åbne, og derfor ikke ser ham; han lister sig lige bag ved, blæser","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dem sagte i nakken, og så bliver de tunge i hovedet, oh ja! men det gør ikke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ondt, for Ole Lukøje mener det just godt med børnene, han vil bare have at","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de skal være rolige, og det er de bedst, når man får dem i seng, de skal være","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"stille, for at han kan fortælle dem historier.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Når børnene nu sover, sætter Ole Lukøje sig på sengen; han er godt klædt på,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hans frakke er af silketøj, men det er ikke muligt at sige, hvad kulør den har,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"for den skinner grøn, rød og blå, alt ligesom han drejer sig; under hver arm","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"holder han en paraply, en med billeder på, og den sætter han over de gode børn,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og så drømmer de hele natten de dejligste historier, og en paraply har han, hvor","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"der slet intet er på, og den sætter han over de uartige børn, så sover de så","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"tosset og har om morgnen, når de vågner, ikke drømt det allermindste.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Nu skal vi høre, hvorledes Ole Lukøje i en hel uge kom hver aften til en lille","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dreng, som hed Hjalmar, og hvad han fortalte ham! Det er hele syv historier, for","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"der er syv dage i en uge.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Mandag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Hør nu engang!\" sagde Ole Lukøje om aftnen, da han havde fået Hjalmar i seng,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"nu skal jeg pynte op!\" og så blev alle blomsterne i urtepotterne til store","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"træer, der strakte deres lange grene hen under loftet og langs med væggen, så","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hele stuen så ud som det dejligste lysthus, og alle grene var fulde af blomster,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og hver blomst var smukkere end en rose, lugtede så dejlig, og ville man spise","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"den, var den sødere end syltetøj! Frugterne glinsede ligesom guld og så var der","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"boller der revnede af rosiner, det var mageløst! men i det samme begyndte det at","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"jamre sig så forskrækkeligt henne i bordskuffen, hvor Hjalmars skolebøger lå.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Hvad er nu det!\" sagde Ole Lukøje og gik hen til bordet og fik skuffen op.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Det var tavlen, som det knugede og trykkede i, for der var kommet et galt tal","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"i regnestykket, så det var færdigt at falde fra hinanden; griflen hoppede og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sprang i sit sejlgarnsbånd, ligesom den kunne være en lille hund, den ville","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hjælpe på regnestykket, men den kunne ikke! Og så var det Hjalmars skrivebog,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"som det jamrede sig inden i, oh det var ordentligt fælt at høre! langs ned på","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hvert blad stod alle de store bogstaver, hvert med et lille ved siden, en hel","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"række ned ad, det var sådan en forskrift, og ved den igen stod nogle bogstaver,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"der troede de så ud lige som den, for dem havde Hjalmar skrevet, de lå næsten","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ligesom om de var faldet over blyantsstregen, hvilken de skulle stå på.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Se, sådan skulle I holde eder!\" sagde forskriften, \"se, sådan til siden, med et","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"rask sving!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Oh, vi vil gerne,\" sagde Hjalmars bogstaver, \"men vi kan ikke, vi er så","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dårlige!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Så skal I have kinderpulver!\" sagde Ole Lukøje.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Oh nej!\" råbte de, og så stod de så ranke at det var en lyst!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja nu får vi ikke fortalt historier!\" sagde Ole Lukøje, \"nu må jeg eksercere","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dem! en to! en to!\" og så eksercerede han bogstaverne, og de stod så ranke og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"så sunde som nogen forskrift kunne stå, men da Ole Lukøje gik, og Hjalmar om","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"morgnen så til dem, så var de lige så elendige som før.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Tirsdag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Så snart Hjalmar var i seng, rørte Ole Lukøje med sin lille troldsprøjte ved","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"alle møblerne i stuen og straks begyndte de at snakke, og alle sammen snakkede","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de om dem selv, undtagen spyttebakken, den stod tavs og ærgrede sig over, at de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kunne være så forfængelige, kun at tale om dem selv, kun at tænke på dem selv","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og slet ikke at have tanke for den, der dog stod så beskeden i krogen og lod sig","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"spytte på.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Der hang over kommoden et stort maleri i en forgyldt ramme, det var et landskab,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"man så høje gamle træer, blomster i græsset og et stort vand med en flod, der","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"løb om bag skoven, forbi mange slotte, langt ud i det vilde hav.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Ole Lukøje rørte med sin troldsprøjte ved maleriet og så begyndte fuglene","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"derinde at synge, træernes grene bevægede sig og skyerne tog ordentlig flugt,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"man kunne se deres skygge hen over landskabet.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Nu løftede Ole Lukøje den lille Hjalmar op mod rammen, og Hjalmar stak benene","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ind i maleriet, lige ind i det høje græs og der stod han; solen skinnede mellem","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"træernes grene ned på ham. Han løb hen til vandet, satte sig i en lille båd der","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"lå; den var malet rød og hvid, sejlene skinnede som sølv og seks svaner alle","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"med guldkroner nede om halsen og en strålende blå stjerne på hovedet, trak båden","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"forbi de grønne skove, hvor træerne fortalte om røvere og hekse og blomsterne om","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de nydelige små alfer og hvad sommerfuglene havde fortalt dem.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"De dejligste fisk, med skæl som sølv og guld, svømmede efter båden, imellem","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"gjorde de et spring så det sagde plask igen i vandet, og fuglene, røde og blå,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"små og store, fløj i to lange rækker bag efter, myggene dansede og oldenborren","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sagde bum, bum; de ville alle sammen følge Hjalmar, og hver havde de en historie","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"at fortælle!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Det var rigtignok en sejltur! snart var skovene så tætte og så mørke, snart","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"var de som den dejligste have med solskin og blomster og der lå store slotte af","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"glas og af marmor; på altanerne stod prinsesser, og alle var de små piger, som","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Hjalmar godt kendte, han havde leget med dem før. De rakte hånden ud hver og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"holdt den yndigste sukkergris, som nogen kagekone kunne sælge, og Hjalmar tog i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"den ene ende af sukkergrisen, i det han sejlede forbi, og prinsessen holdt godt","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"fast, og så fik hver sit stykke, hun det mindste, Hjalmar det allerstørste! Ved","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hvert slot stod små prinser skildvagt, de skuldrede med guldsabel og lod det","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"regne med rosiner og tinsoldater; det var rigtige prinser!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Snart sejlede Hjalmar gennem skove, snart ligesom igennem store sale, eller midt","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"igennem en by; han kom også igennem den hvor hans barnepige boede, hun der havde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"båret ham, da han var en ganske lille dreng, og havde holdt så meget af ham, og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hun nikkede og vinkede og sang det nydelige lille vers, hun selv havde digtet og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sendt Hjalmar:","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Jeg tænker på dig så mangen stund,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"min egen Hjalmar, du søde!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Jeg har jo kysset din lille mund,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"din pande, de kinder røde.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Jeg hørte dig sige de første ord,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"jeg måtte dig afsked sige.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Vor Herre velsigne dig her på jord,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"en engel du er fra hans rige!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og alle fuglene sang med, blomsterne dansede på stilken og de gamle træer","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"nikkede, ligesom om Ole Lukøje også fortalte dem historier.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Onsdag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Nej hvor regnen skyllede ned udenfor! Hjalmar kunne høre det i søvne! og da Ole","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Lukøje lukkede et vindue op, stod vandet lige op til vindueskarmen; der var en","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hel sø derude, men det prægtigste skib lå op til huset.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Vil du sejle med, lille Hjalmar!\" sagde Ole Lukøje, \"så kan du i nat komme til","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de fremmede lande og være her i morgen igen!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og så stod med et Hjalmar i sine søndagsklæder midt på det prægtige skib, og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"straks blev vejret velsignet og de sejlede gennem gaderne, krydsede om kirken","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og nu var alt en stor vild sø. De sejlede så længe, at der ingen land var at","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"øjne mere, og de så en flok storke, de kom også hjemme fra og ville til de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"varme lande; den ene stork fløj bag ved den anden og de havde allerede fløjet","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"så langt, så langt; en af dem var så træt, at hans vinger næsten ikke kunne bære","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ham længere, han var den allersidste i rækken og snart kom han et stort stykke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"bag efter, til sidst sank han med udbredte vinger lavere og lavere, han gjorde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"endnu et par slag med vingerne, men det hjalp ikke; nu berørte han med sine","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"fødder tovværket på skibet, nu gled han ned af sejlet og bums! der stod han på","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dækket.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Så tog matrosdrengen ham og satte ham ind i hønsehuset, til høns, ænder og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kalkuner; den stakkels stork stod ganske forknyt midt imellem dem.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"S'ikken en!\" sagde alle hønsene.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og den kalkunske hane pustede sig op så tykt den kunne og spurgte hvem han var;","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og ænderne gik baglæns og puffede til hinanden: \"Rap dig! rap dig!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og storken fortalte om det varme Afrika, om pyramiderne og om strudsen, der løb","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"som en vild hest hen over ørkenen, men ænderne forstod ikke hvad han sagde, og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"så puffede de til hinanden: \"Skal vi være enige om, at han er dum!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja vist er han dum!\" sagde den kalkunske hane og så pludrede den op. Da tav","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"storken ganske stille og tænkte på sit Afrika.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Det er nogle dejlige tynde ben I har!\" sagde kalkunen. \"Hvad koster alen?\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Skrat, skrat, skrat!\" grinte alle ænderne, men storken lod, som om han slet","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ikke hørte det.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"I kan gerne le med!\" sagde kalkunen til ham, \"for det var meget vittigt sagt!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"eller var det måske for lavt for ham! ak, ak! han er ikke flersidig! lad os","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"blive ved at være interessante for os selv!\" og så klukkede de og ænderne","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"snadrede, \"gik, gak! gik, gak!\" det var skrækkeligt hvor morsomt de selv havde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"det.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Men Hjalmar gik hen til hønsehuset, åbnede døren, kaldte på storken og den","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hoppede ud på dækket til ham; nu havde den hvilet sig og det var ligesom om den","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"nikkede til Hjalmar for at takke ham; derpå bredte den sine vinger ud og fløj","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"til de varme lande, men hønsene klukkede, ænderne snadrede og den kalkunske hane","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"blev ganske ildrød i hovedet.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"I morgen skal vi koge suppe på jer!\" sagde Hjalmar og så vågnede han, og lå i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sin lille seng. Det var dog en forunderlig rejse Ole Lukøje havde ladet ham gøre","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"den nat!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Torsdag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ved du hvad!\" sagde Ole Lukøje, \"Bliv nu ikke bange! her skal du se en lille","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"mus!\" og så holdt han sin hånd, med det lette, nydelige dyr, hen imod ham. \"Den","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"er kommet for at invitere dig til bryllup. Her er to små mus i nat, som vil","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"træde ind i ægtestanden. De bor nede under din moders spisekammergulv, det skal","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"være sådan en dejlig lejlighed!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Men hvor kan jeg komme gennem det lille musehul i gulvet?\" spurgte Hjalmar.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Lad mig om det!\" sagde Ole Lukøje, \"jeg skal nok få dig lille!\" og så rørte","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"han med sin troldsprøjte ved Hjalmar, der straks blev mindre og mindre, til","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sidst var han ikke så stor, som en finger. \"Nu kan du låne tinsoldatens klæder,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"jeg tænker de kan passe og det ser så rask ud at have uniform på, når man er i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"selskab!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja nok!\" sagde Hjalmar, og så var han i øjeblikket klædt på, som den","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"nysseligste tinsoldat.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Vil De ikke være så god at sætte Dem i Deres moders fingerbøl,\" sagde den lille","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"mus, \"så skal jeg have den ære at trække Dem!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Gud, skal frøkenen selv have ulejlighed!\" sagde Hjalmar og så kørte de til","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"musebryllup.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Først kom de ind under gulvet i en lang gang, der slet ikke var højere end at","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de netop kunne køre der med et fingerbøl, og hele gangen var illumineret med","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"trøske.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Lugter her ikke dejligt!\" sagde musen, som trak ham, \"den hele gang er blevet","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"smurt med flæskesvær! det kan ikke være dejligere!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Nu kom de ind i brudesalen; her stod til højre alle de små hunmus og de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hviskede og tiskede, ligesom om de gjorde nar af hinanden; til venstre stod","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"alle hanmusene og strøg sig med poten om mundskægget, men midt på gulvet så man","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"brudeparret, de stod i en udhulet osteskorpe og kyssedes så skrækkeligt meget","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"for alles øjne, thi de var jo forlovede og nu skal de straks have bryllup.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Der kom altid flere og flere fremmede; den ene mus var færdig at træde den anden","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ihjel og brudeparret havde stillet sig midt i døren, så man hverken kunne komme","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ud eller ind. Hele stuen var ligesom gangen smurt med flæskesvær, det var hele","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"beværtningen, men til dessert blev der fremvist en ært, som en lille mus af","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"familien havde bidt brudeparrets navn ind i, det vil sige det første bogstav;","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"det var noget ganske overordentligt.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Alle musene sagde, at det var et dejligt bryllup og at konversationen havde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"været så god.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og så kørte Hjalmar igen hjem; han havde rigtignok været i fornemt selskab,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"men han måtte også krybe ordentlig sammen, gøre sig lille og komme i tinsoldat-","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"uniform.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Fredag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Det er utroligt hvor mange der er af ældre folk, som gerne vil have fat på","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"mig!\" sagde Ole Lukøje, \"det er især dem, som har gjort noget ondt. 'Gode lille","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Ole,' siger de til mig, 'vi kan ikke få øjnene i og så ligger vi hele natten og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ser alle vore onde gerninger, der, som fæle små trolde, sidder på sengekanten","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og sprøjter os over med hedt vand, ville du dog komme og jage dem bort, at vi","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kan få en god søvn,' og så sukker de så dybt: 'Vi vil såmænd gerne betale: God","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"nat Ole! pengene ligger i vinduet,' men jeg gør det ikke for penge,\" sagde Ole","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Lukøje.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Hvad skal vi nu have for i nat?\" spurgte Hjalmar.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja, jeg ved ikke om du har lyst igen i nat at komme til bryllup, det er en","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"anden slags end den i går. Din søsters store dukke, den der ser ud som et","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"mandfolk og kaldes Herman, skal giftes med dukken Bertha, det er desuden dukkens","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"fødselsdag og derfor skal der komme så mange presenter!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja, det kender jeg nok,\" sagde Hjalmar, \"altid når dukkerne trænger til nye","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"klæder så lader min søster dem have fødselsdag eller holde bryllup! det er vist","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sket hundred gange!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja, men i nat er brylluppet hundred og et og når hundred og et er ude, så er","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"alt forbi! derfor bliver også dette så mageløst. Se en gang!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og Hjalmar så hen på bordet; der stod det lille paphus med lys i vinduerne,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og alle tinsoldaterne præsenterede gevær udenfor. Brudeparret sad på gulvet og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"lænede sig op til bordbenet, ganske tankefuldt, og det kunne det jo have grund","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"til. Men Ole Lukøje, iført bedstemoders sorte skørt, viede dem! da vielsen var","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"forbi, istemte alle møblerne i stuen følgende skønne sang, der var skrevet af","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"blyanten, den gik på melodi, som tappenstregen.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Vor sang skal komme, som en vind","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"til brudeparret i stuen ind;","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de knejser begge, som en pind,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"de er gjort' af handskeskind!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":":,: Hurra, hurra! for pind og skind!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Det synger vi højt i vejr og vind!:,:","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og nu fik de presenter, men de havde frabedt sig alle spiselige ting, for de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"havde nok af deres kærlighed.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Skal vi nu ligge på landet, eller rejse udenlands?\" spurgte brudgommen, og så","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"blev svalen, som havde rejst meget og den gamle gårdhøne, der fem gange havde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ruget kyllinger ud, taget på råd; og svalen fortalte om de dejlige, varme lande,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hvor vindruerne hang så store og tunge, hvor luften var så mild, og bjergene","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"havde farver, som man her slet ikke kender dem!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"De har dog ikke vor grønkål!\" sagde hønen. \"Jeg lå en sommer med alle mine","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kyllinger på landet; der var en grusgrav, som vi kunne gå og skrabe i, og så","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"havde vi adgang til en have med grønkål! Oh, hvor den var grøn! jeg kan ikke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"tænke mig noget kønnere.\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Men den ene kålstok ser ud ligesom den anden,\" sagde svalen, \"og så er her tit","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"så dårligt vejr!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja det er man vant til!\" sagde hønen.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Men her er koldt, det fryser!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Det har kålen godt af!\" sagde hønen. \"Desuden kan vi også have det varmt! havde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"vi ikke for fire år siden en sommer, der varede i fem uger, her var så hedt,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"man kunne ikke trække vejret! og så har vi ikke alle de giftige dyr, de har ude!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og vi er fri for røvere! Det er et skarn, som ikke finder at vort land er det","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kønneste! han fortjente rigtig ikke at være her!\" og så græd hønen \"Jeg har også","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"rejst! jeg har kørt i en bøtte over tolv mil! der er slet ingen fornøjelse ved","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"at rejse!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja hønen er en fornuftig kone!\" sagde dukken Bertha, \"jeg holder heller ikke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"af at rejse på bjerge, for det er kun op og så er det ned! nej, vi vil flytte ud","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ved grusgraven og spadsere i kålhaven!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og derved blev det.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Lørdag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Får jeg nu historier!\" sagde den lille Hjalmar, så snart Ole Lukøje havde fået","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ham i søvn.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"I aften har vi ikke tid til det,\" sagde Ole og spændte sin smukkeste","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"paraply over ham. \"Se nu på disse kinesere!\" og hele paraplyen så ud som en","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"stor kinesisk skål med blå træer og spidse broer med små kinesere på, der","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"stod og nikkede med hovedet. \"Vi skal have hele verden pudset kønt op til i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"morgen,\" sagde Ole, \"det er jo da en hellig dag, det er søndag. Jeg skal hen i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kirketårnene for at se, om de små kirkenisser polerer klokkerne, at de kan lyde","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"smukt, jeg skal ud på marken, og se om vindene blæser støvet af græs og blade,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"og hvad der er det største arbejde, jeg skal have alle stjernerne ned for at","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"polere dem af; jeg tager dem i mit forklæde, men først må hver nummereres og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hullerne, hvor de sidder deroppe, må nummereres, at de kan komme på deres rette","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"pladser igen, ellers vil de ikke sidde fast og vi får for mange stjerneskud, i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"det den ene dratter efter den anden!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Hør, ved de hvad hr. Lukøje!\" sagde et gammelt portræt, som hang på væggen hvor","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Hjalmar sov, \"jeg er Hjalmars oldefader: De skal have tak fordi De fortæller","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"drengen historier, men De må ikke forvilde hans begreber. Stjernerne kan ikke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"tages ned og poleres! Stjernerne er kloder ligesom vor jord og det er just det","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"gode ved dem!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Tak skal du have, du gamle oldefader!\" sagde Ole Lukøje, \"Tak skal du have! Du","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"er jo hovedet for familien, du er 'olde'-hovedet! men jeg er ældre, end du! jeg","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"er gammel hedning, romerne og grækerne kaldte mig drømmeguden! jeg er kommet","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"i de fornemste huse og kommer der endnu! jeg forstår at omgås både med små og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"store! Nu kan du fortælle!\" og så gik Ole Lukøje og tog paraplyen med.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Nu tør man nok ikke mere sige sin mening!\" sagde det gamle portræt.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og så vågnede Hjalmar.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Søndag","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"God aften!\" sagde Ole Lukøje og Hjalmar nikkede, men sprang så hen og vendte","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"oldefaderens portræt om mod væggen, at det ikke skulle snakke med, ligesom i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"går.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Nu skal du fortælle mig historier, om 'de fem grønne ærter', der boede i en","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"ærtebælg, og om 'haneben der gjorde kur til høneben', og om 'stoppenålen, der","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"var så fin på det, at hun bildte sig ind hun var en synål'!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Man kan også få for meget af det gode!\" sagde Ole Lukøje, \"jeg vil helst","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"vise dig noget, ved du nok! jeg vil vise dig min broder, han hedder også Ole","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Lukøje, men han kommer aldrig til nogen mere end én gang og når han kommer,","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"tager han dem med på sin hest og fortæller dem historier; han kan kun to, en","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"der er så mageløs dejlig, at ingen i verden kan tænke sig den, og en der er","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"så fæl og gruelig ja det er ikke til at beskrive!\" og så løftede Ole Lukøje","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"den lille Hjalmar op i vinduet og sagde, \"der skal du se min broder, den anden","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Ole Lukøje! de kalder ham også Døden! ser du, han ser slet ikke slem ud, som i","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"billedbøgerne, hvor han er ben og knokler! nej, det er sølvbroderi han har på","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"kjolen: Det er den dejligste husar-uniform! en kappe af sort fløjl flyver bag ud","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"over hesten! se hvor han rider i galop.\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Og Hjalmar så, hvordan dén Ole Lukøje red af sted og tog både unge og gamle","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"folk op på hesten, nogle satte han for på og andre satte han bag på, men altid","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"spurgte han først, \"hvorledes står det med karakterbogen?\" - \"Godt!\" sagde de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"alle sammen; \"ja lad mig selv se!\" sagde han, og så måtte de vise ham bogen; og","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"alle de som havde \"Meget godt\" og \"Udmærket godt\" kom for på hesten og fik den","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"dejlige historie at høre, men de som havde \"Temmeligt godt\" og \"Mådeligt\" de","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"måtte bag på, og fik den fæle historie; de rystede og græd, de ville springe af","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"hesten, men kunne det slet ikke, thi de var lige straks vokset fast til den.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Men Døden er jo den dejligste Ole Lukøje!\" sagde Hjalmar, \"ham er jeg ikke","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"bange for!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Det skal du heller ikke!\" sagde Ole Lukøje, \"se bare til at du har en god","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"karakterbog!\"","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"\"Ja det er lærerigt!\" mumlede oldefaderens portræt, \"det hjælper dog, man siger","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"sin mening!\" og så var han fornøjet.","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Se, det er historien om Ole Lukøje! nu kan han selv i aften fortælle dig noget","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"mere!","book":"Ole Lukøje"}
{"text":"Der var engang en fattig prins; han havde et kongerige, der var ganske lille,","book":"Svinedrengen"}
{"text":"men det var da altid stort nok til at gifte sig på, og gifte sig det ville han.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Nu var det jo rigtignok noget kækt af ham, at han turde sige til kejserens","book":"Svinedrengen"}
{"text":"datter: \"Vil du ha' mig?\" men det turde han nok, for hans navn var vidt og bredt","book":"Svinedrengen"}
{"text":"berømt, der var hundrede prinsesser, som ville have sagt tak til, men se om hun","book":"Svinedrengen"}
{"text":"gjorde det.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Nu skal vi høre:","book":"Svinedrengen"}
{"text":"På prinsens faders grav voksede der et rosentræ, oh sådant et dejligt rosentræ;","book":"Svinedrengen"}
{"text":"det bar kun hvert femte år blomst, og det kun en eneste, men det var en rose,","book":"Svinedrengen"}
{"text":"der duftede så sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine sorger og","book":"Svinedrengen"}
{"text":"bekymringer, og så havde han en nattergal, der kunne synge, som om alle dejlige","book":"Svinedrengen"}
{"text":"melodier sad i dens lille strube. Den rose og den nattergal skulle prinsessen","book":"Svinedrengen"}
{"text":"have; og derfor kom de begge to i store sølvfoderaler og blev så sendt til","book":"Svinedrengen"}
{"text":"hende.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Kejseren lod dem bære foran sig ind i den store sal, hvor prinsessen gik og","book":"Svinedrengen"}
{"text":"legede \"komme fremmede,\" med sine hofdamer; og da hun så de store foderaler med","book":"Svinedrengen"}
{"text":"presenterne i, klappede hun i hænderne af glæde.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Bare det var en lille missekat!\" sagde hun, - men så kom rosentræet frem med","book":"Svinedrengen"}
{"text":"den dejlige rose.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Nej, hvor den er nydelig gjort!\" sagde alle hofdamerne.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Den er mere end nydelig!\" sagde kejseren, \"den er pæn!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Men prinsessen følte på den og så var hun færdig at græde.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Fy papa!\" sagde hun, \"den er ikke kunstig, den er virkelig!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Fy!\" sagde alle hoffolkene, \"den er virkelig!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Lad os nu først se, hvad der er i det andet foderal, før vi bliver vrede!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"mente kejseren, og så kom nattergalen frem; den sang da så dejligt, at man lige","book":"Svinedrengen"}
{"text":"straks ikke kunne sige noget ondt mod den.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Superbe! charmant!\" sagde hofdamerne, for de snakkede alle sammen fransk, den","book":"Svinedrengen"}
{"text":"ene værre, end den anden.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Hvor den fugl minder mig om salig kejserindens spilledåse,\" sagde en gammel","book":"Svinedrengen"}
{"text":"kavaler; \"ak ja! det er ganske den samme tone, det samme foredrag!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Ja!\" sagde kejseren, og så græd han, som et lille barn.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Jeg skulle dog ikke tro, den er virkelig!\" sagde prinsessen.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Jo, det er en virkelig fugl!\" sagde de, som havde bragt den.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Ja lad så den fugl flyve,\" sagde prinsessen, og hun ville på ingen måde","book":"Svinedrengen"}
{"text":"tillade, at prinsen kom.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i ansigtet med brunt og sort,","book":"Svinedrengen"}
{"text":"trykkede kasketten ned om hovedet og bankede på.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"God dag, kejser!\" sagde han, \"kunne jeg ikke komme i tjeneste her på slottet.\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Jo nok!\" sagde kejseren, \"jeg trænger til en, som kan passe svinene! for dem","book":"Svinedrengen"}
{"text":"har vi mange af!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Og så blev prinsen ansat, som kejserlig svinedreng. Han fik et dårligt lille","book":"Svinedrengen"}
{"text":"kammer nede ved svinestien og her måtte han blive; men hele dagen sad han og","book":"Svinedrengen"}
{"text":"arbejdede, og da det var aften, havde han gjort en nydelig lille gryde, rundt","book":"Svinedrengen"}
{"text":"om på den var der bjælder og så snart gryden kogte, så ringede de så dejligt og","book":"Svinedrengen"}
{"text":"spillede den gamle melodi:","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Ach, Du lieber Augustin","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Alles ist væk, væk, væk!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"men det allerkunstigste var dog, at når man holdt fingeren ind i dampen fra","book":"Svinedrengen"}
{"text":"gryden, så kunne man straks lugte hvad mad der blev lavet i hver skorsten, der","book":"Svinedrengen"}
{"text":"var i byen; se, det var rigtignok noget andet end den rose.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Nu kom prinsessen spadserende med alle sine hofdamer, og da hun hørte melodien","book":"Svinedrengen"}
{"text":"blev hun stående og så så fornøjet ud; for hun kunne også spille \"Ach, Du lieber","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Augustin,\" det var den eneste hun kunne, men den spillede hun med én finger.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Det er jo den jeg kan!\" sagde hun, \"så må det være en dannet svinedreng! hør!","book":"Svinedrengen"}
{"text":"gå ned og spørg ham, hvad det instrument koster!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Og så måtte en af hofdamerne løbe ind, men hun tog klodssko på. -","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Hvad vil du have for den gryde?\" sagde hofdamen.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Jeg vil have ti kys af prinsessen!\" sagde svinedrengen.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Gud bevar' os!\" sagde hofdamen.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Ja, det kan ikke være mindre!\" svarede svinedrengen.","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Han er jo uartig!\" sagde prinsessen, og så gik hun, - men da hun havde gået et","book":"Svinedrengen"}
{"text":"lille stykke så klang bjælderne så dejligt:","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Ach, Du lieber Augustin,","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Alles ist væk, væk, væk!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Hør,\" sagde prinsessen, \"spørg ham, om han vil have ti kys af mine hofdamer!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Nej tak!\" sagde svinedrengen, \"ti kys af prinsessen, eller jeg beholder","book":"Svinedrengen"}
{"text":"gryden.\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"\"Hvor det er noget kedeligt noget!\" sagde prinsessen, \"men så må I stå for mig,","book":"Svinedrengen"}
{"text":"at ingen får det at se!\"","book":"Svinedrengen"}
{"text":"Tit og ofte, når man efter et tordenvejr går forbi en ager, hvor boghveden gror,","book":"Boghveden"}
{"text":"ser man, at den er blevet ganske sort og afsvedet; det er ligesom en ildlue var","book":"Boghveden"}
{"text":"gået hen over den, og bondemanden siger da: \"Det har den fået af lynilden!\" men","book":"Boghveden"}
{"text":"hvorfor har den fået det? - Jeg skal fortælle, hvad gråspurven har sagt mig,","book":"Boghveden"}
{"text":"og gråspurven har hørt det af et gammelt piletræ, der stod ved en boghvedeager","book":"Boghveden"}
{"text":"og står der endnu. Det er sådant et ærværdigt stort piletræ, men runkent og","book":"Boghveden"}
{"text":"gammelt, det er revnet lige midt i og der vokser græs og brombærranker ud af","book":"Boghveden"}
{"text":"revnen; træet hælder forover og grenene hænger lige ned mod jorden, ligesom om","book":"Boghveden"}
{"text":"de kunne være et grønt, langt hår.","book":"Boghveden"}
{"text":"På alle markerne rundt om voksede korn, både rug, byg og havre, ja den dejlige","book":"Boghveden"}
{"text":"havre, der ser ud, når den er moden, ligesom en hel mængde små gule kanariefugle","book":"Boghveden"}
{"text":"på en gren. Kornet stod så velsignet, og jo tungere det var des dybere bøjede","book":"Boghveden"}
{"text":"det sig i from ydmyghed.","book":"Boghveden"}
{"text":"Men der var også en ager med boghvede, og den ager var lige ud for det gamle","book":"Boghveden"}
{"text":"piletræ; boghveden bøjede sig slet ikke, som det andet korn, den knejste stolt","book":"Boghveden"}
{"text":"og stiv!","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Jeg er vel så rig, som akset,\" sagde den, \"jeg er desuden meget smukkere; mine","book":"Boghveden"}
{"text":"blomster er skønne, som æbletræets blomster, det er en lyst at se på mig og","book":"Boghveden"}
{"text":"mine! kender du nogen prægtigere end os, du gamle piletræ!\"","book":"Boghveden"}
{"text":"Og piletræet nikkede med hovedet, ligesom det ville sige: \"Jo det gør jeg","book":"Boghveden"}
{"text":"rigtignok!\" men boghveden struttede af bare hovmod og sagde: \"Det dumme træ, det","book":"Boghveden"}
{"text":"er så gammelt at der vokser græs i maven på det!\"","book":"Boghveden"}
{"text":"Nu trak der et skrækkeligt ondt vejr op; alle markens blomster foldede deres","book":"Boghveden"}
{"text":"blade, eller bøjede deres fine hoveder, mens stormen fór hen over dem; men","book":"Boghveden"}
{"text":"boghveden knejsede i sin stolthed.","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Bøj dit hoved, som vi!\" sagde blomsterne.","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Det behøver jeg slet ikke!\" sagde boghveden.","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Bøj dit hoved, som vi!\" råbte kornet! \"nu kommer stormens engel flyvende! han","book":"Boghveden"}
{"text":"har vinger, der når oppe fra skyerne og lige ned til jorden, og han hugger dig","book":"Boghveden"}
{"text":"midt over, før du kan bede ham være dig nådig!\"","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Ja men jeg vil ikke bøje mig!\" sagde boghveden.","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Luk dine blomster og bøj dine blade!\" sagde det gamle piletræ, \"se ikke op mod","book":"Boghveden"}
{"text":"lynet, når skyen brister, selv menneskene tør det ikke, thi i lynet kan man se","book":"Boghveden"}
{"text":"ind i Guds himmel, men det syn kan selv gøre menneskene blinde, hvad ville der","book":"Boghveden"}
{"text":"da ikke ske med os jordens vækster, vovede vi det, vi, som er langt ringere!\"","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Langt ringere!\" sagde boghveden. \"Nu vil jeg just se ind i Guds himmel!\" og","book":"Boghveden"}
{"text":"den gjorde det i overmod og stolthed. Det var, som hele verden stod i ildslue,","book":"Boghveden"}
{"text":"således lynede det.","book":"Boghveden"}
{"text":"Da det onde vejr siden var forbi, stod blomster og korn i den stille rene luft,","book":"Boghveden"}
{"text":"så forfriskede af regnen, men boghveden var brændt kulsort i lynet, den var nu","book":"Boghveden"}
{"text":"en død, unyttig urt på marken.","book":"Boghveden"}
{"text":"Og det gamle piletræ bevægede sine grene i vinden og der faldt store vanddråber","book":"Boghveden"}
{"text":"fra de grønne blade, ligesom om træet græd, og spurvene spurgte: \"Hvorfor græder","book":"Boghveden"}
{"text":"du? her er jo så velsignet! se hvor solen skinner, se hvor skyerne går, kan du","book":"Boghveden"}
{"text":"mærke den duft fra blomster og buske! hvorfor græder du, gamle piletræ!\"","book":"Boghveden"}
{"text":"Og piletræet fortalte om boghvedens stolthed, overmod og straf! den følger","book":"Boghveden"}
{"text":"altid. Jeg som fortæller historien har hørt den af spurvene! - de fortalte mig","book":"Boghveden"}
{"text":"det en aften, da jeg bad dem om et eventyr.","book":"Boghveden"}
{"text":"\"Hver gang et godt barn dør, kommer der en Guds engel ned til Jorden, tager det","book":"Englen"}
{"text":"døde barn på sine arme, breder de store hvide vinger ud, flyver hen over alle de","book":"Englen"}
{"text":"steder, barnet har holdt af, og plukker en hel håndfuld blomster, som de bringer","book":"Englen"}
{"text":"op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end på Jorden. Den gode Gud","book":"Englen"}
{"text":"trykker alle blomsterne til sit hjerte, men den blomst, som er ham kærest, giver","book":"Englen"}
{"text":"han et kys, og da får den stemme og kan synge med i den store lyksalighed!\"","book":"Englen"}
{"text":"Se, alt dette fortalte en Guds engel, idet den bar et dødt barn bort til","book":"Englen"}
{"text":"Himmelen, og barnet hørte ligesom i drømme; og de fór hen over de steder","book":"Englen"}
{"text":"i hjemmet, hvor den lille havde leget, og de kom gennem haver med dejlige","book":"Englen"}
{"text":"blomster.","book":"Englen"}
{"text":"\"Hvilke skal vi nu tage med og plante i Himmelen?\" spurgte englen.","book":"Englen"}
{"text":"Og der stod et slankt, velsignet rosentræ, men en ond hånd havde knækket","book":"Englen"}
{"text":"stammen, så at alle grenene, fulde af store, halvudsprungne knopper, hang visne","book":"Englen"}
{"text":"ned rundt om.","book":"Englen"}
{"text":"\"Det stakkels træ!\" sagde barnet, \"tag det, at det kan komme til at blomstre","book":"Englen"}
{"text":"deroppe hos Gud!\"","book":"Englen"}
{"text":"Og englen tog det, men kyssede barnet derfor, og den lille åbnede halvt","book":"Englen"}
{"text":"sine øjne. De plukkede af de rige pragtblomster, men tog også den foragtede","book":"Englen"}
{"text":"morgenfrue og den vilde stedmoderblomst.","book":"Englen"}
{"text":"\"Nu har vi blomster!\" sagde barnet, og englen nikkede, men de fløj endnu ikke","book":"Englen"}
{"text":"op mod Gud. Det var nat, det var ganske stille, de blev i den store by, de","book":"Englen"}
{"text":"svævede om i en af de snævreste gader, hvor der lå hele bunker halm, aske og","book":"Englen"}
{"text":"skrimmelskrammel, det havde været flyttedag! der lå stykker af tallerkner,","book":"Englen"}
{"text":"gipsstumper, klude og gamle hattepulde, alt hvad der ikke så godt ud.","book":"Englen"}
{"text":"Og englen pegede i al den forstyrrelse ned på nogle skår af en urtepotte, og på","book":"Englen"}
{"text":"en klump jord, der var faldet ud af denne og holdtes sammen ved rødderne af en","book":"Englen"}
{"text":"stor, vissen markblomst, der slet ikke duede og derfor var kastet ud på gaden.","book":"Englen"}
{"text":"\"Den tager vi med!\" sagde englen, \"jeg skal fortælle dig, medens vi flyver!\"","book":"Englen"}
{"text":"Og så fløj de, og englen fortalte:","book":"Englen"}
{"text":"\"Dernede i den snævre gade, i den lave kælder, boede en fattig, syg dreng;","book":"Englen"}
{"text":"fra ganske lille af havde han altid været sengeliggende; når han var allermest","book":"Englen"}
{"text":"rask, kunne han på krykker gå den lille stue et par gange op og ned, det var","book":"Englen"}
{"text":"det hele. Nogle dage om sommeren faldt solstrålerne en halv times tid ind i","book":"Englen"}
{"text":"kælderforstuen, og når da den lille dreng sad der og lod den varme sol skinne","book":"Englen"}
{"text":"på sig, og så det røde blod gennem sine fine fingre, som han holdt op for","book":"Englen"}
{"text":"ansigtet, så hed det: \"Ja i dag har han været ude!\" - Han kendte skoven i dens","book":"Englen"}
{"text":"dejlige forårsgrønne kun derved, at naboens søn bragte ham den første bøgegren,","book":"Englen"}
{"text":"og den holdt han over sit hoved, og drømte sig da at være under bøgene, hvor","book":"Englen"}
{"text":"solen skinnede, og fuglene sang. En forårsdag bragte naboens dreng ham også","book":"Englen"}
{"text":"markblomster, og mellem disse var, tilfældigvis, en med rod ved, og derfor","book":"Englen"}
{"text":"blev den plantet i en urtepotte og stillet hen i vinduet tæt ved sengen. Og","book":"Englen"}
{"text":"blomsten var plantet med en lykkelig hånd, den voksede, skød nye skud og bar","book":"Englen"}
{"text":"hvert år sine blomster; den blev den syge drengs dejligste urtegård, hans lille","book":"Englen"}
{"text":"skat på denne jord; han vandede og passede den, og sørgede for, at den fik hver","book":"Englen"}
{"text":"solstråle, lige til den sidste, der gled ned over det lave vindue; og blomsten","book":"Englen"}
{"text":"selv voksede ind i hans drømme, thi for ham blomstrede den, udspredte sin duft","book":"Englen"}
{"text":"og glædede øjet; mod den vendte han sig i døden, da Vorherre kaldte ham. – Et","book":"Englen"}
{"text":"år har han nu været hos Gud, et år har blomsten stået forglemt i vinduet og er","book":"Englen"}
{"text":"visnet, og derfor ved flytningen kastet ud i fejeskarnet på gaden. Og det er den","book":"Englen"}
{"text":"blomst, den fattige, visne blomst vi har taget med i buketten, thi den blomst","book":"Englen"}
{"text":"har glædet mere, end den rigeste blomst i en dronnings have!\"","book":"Englen"}
{"text":"\"Men hvorfra ved du alt dette!\" spurgte barnet, som englen bar op mod Himmelen.","book":"Englen"}
{"text":"\"Jeg ved det!\" sagde englen. \"Jeg var jo selv den syge, lille dreng, der gik på","book":"Englen"}
{"text":"krykker! min blomst kender jeg nok!\"","book":"Englen"}
{"text":"Og barnet åbnede ganske sine øjne og så ind i englens dejlige, glade ansigt, og","book":"Englen"}
{"text":"i samme øjeblik var de i Guds himmel, hvor der var glæde og lyksalighed. Og Gud","book":"Englen"}
{"text":"trykkede det døde barn til sit hjerte, og da fik det vinger, som den anden engel","book":"Englen"}
{"text":"og fløj hånd i hånd med ham; og Gud trykkede alle blomsterne til sit hjerte,","book":"Englen"}
{"text":"men den fattige, visne markblomst kyssede han og den fik stemme og sang med","book":"Englen"}
{"text":"alle englene, der svævede om Gud, nogle ganske nær, andre uden om disse, i store","book":"Englen"}
{"text":"kredse, altid længere bort, i det uendelige, men alle lige lykkelige. Og alle","book":"Englen"}
{"text":"sang de, små og store, det gode, velsignede barn, og den fattige markblomst, der","book":"Englen"}
{"text":"havde ligget vissen, henkastet i fejeskarnet, mellem flyttedagsskramleriet, i","book":"Englen"}
{"text":"den snævre, mørke gade.","book":"Englen"}
{"text":"I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle de han har om sig er","book":"Nattergalen"}
{"text":"kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre","book":"Nattergalen"}
{"text":"historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det prægtigste i verden,","book":"Nattergalen"}
{"text":"ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt","book":"Nattergalen"}
{"text":"at røre ved, at man måtte ordentlig tage sig i agt. I haven så man de","book":"Nattergalen"}
{"text":"forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker,","book":"Nattergalen"}
{"text":"der klingede, for at man ikke skulle gå forbi uden at bemærke blomsten. Ja,","book":"Nattergalen"}
{"text":"alting var så udspekuleret i kejserens have, og den strakte sig så langt, at","book":"Nattergalen"}
{"text":"gartneren selv ikke vidste enden på den; blev man ved at gå, kom man i den","book":"Nattergalen"}
{"text":"dejligste skov med høje træer og dybe søer. Skoven gik lige ned til havet, der","book":"Nattergalen"}
{"text":"var blåt og dybt; store skibe kunne sejle lige ind under grenene, og i disse","book":"Nattergalen"}
{"text":"boede der en nattergal, der sang så velsignet, at selv den fattige fisker, der","book":"Nattergalen"}
{"text":"havde så meget andet at passe, lå stille og lyttede, når han om natten var ude","book":"Nattergalen"}
{"text":"at trække fiskegarnet op og da hørte nattergalen. \"Herregud, hvor det er kønt!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"sagde han, men så måtte han passe sine ting og glemte fuglen; dog næste nat når","book":"Nattergalen"}
{"text":"den igen sang, og fiskeren kom derud, sagde han det samme: \"Herregud! hvor det","book":"Nattergalen"}
{"text":"dog er kønt!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Fra alle verdens lande kom der rejsende til kejserens stad, og de beundrede den,","book":"Nattergalen"}
{"text":"slottet og haven, men når de fik nattergalen at høre, sagde de alle sammen: \"Den","book":"Nattergalen"}
{"text":"er dog det bedste!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og de rejsende fortalte derom, når de kom hjem, og de lærde skrev mange","book":"Nattergalen"}
{"text":"bøger om byen, slottet og haven, men nattergalen glemte de ikke, den blev sat","book":"Nattergalen"}
{"text":"allerøverst; og de, som kunne digte, skrev de dejligste digte, alle sammen om","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergalen i skoven ved den dybe sø.","book":"Nattergalen"}
{"text":"De bøger kom verden rundt, og nogle kom da også engang til kejseren. Han sad","book":"Nattergalen"}
{"text":"i sin guldstol, læste og læste, hvert øjeblik nikkede han med hovedet, thi det","book":"Nattergalen"}
{"text":"fornøjede ham at høre de prægtige beskrivelser over byen, slottet og haven. \"Men","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergalen er dog det allerbedste!\" stod der skrevet.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" sagde kejseren, \"nattergalen! den kender jeg jo slet ikke! er","book":"Nattergalen"}
{"text":"her sådan en fugl i mit kejserdømme, oven i købet i min have! det har jeg aldrig","book":"Nattergalen"}
{"text":"hørt! sådant noget skal man læse sig til!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og så kaldte han på sin kavaler, der var så fornem, at når nogen, der var","book":"Nattergalen"}
{"text":"ringere end han, vovede at tale til ham, eller spørge om noget, så svarede han","book":"Nattergalen"}
{"text":"ikke andet, end \"P!\" og det har ikke noget at betyde.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Her skal jo være en højst mærkværdig fugl, som kaldes nattergal!\" sagde","book":"Nattergalen"}
{"text":"kejseren, \"man siger at den er det allerbedste i mit store rige! hvorfor har man","book":"Nattergalen"}
{"text":"aldrig sagt mig noget om den!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Jeg har aldrig før hørt den nævne!\" sagde kavaleren, \"den er aldrig blevet","book":"Nattergalen"}
{"text":"præsenteret ved hoffet!\" –","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Jeg vil at den skal komme her i aften og synge for mig!\" sagde kejseren. \"Der","book":"Nattergalen"}
{"text":"ved hele verden hvad jeg har, og jeg ved det ikke!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Jeg har aldrig før hørt den nævne!\" sagde kavaleren, \"jeg skal søge den, jeg","book":"Nattergalen"}
{"text":"skal finde den!\" –","book":"Nattergalen"}
{"text":"Men hvor var den at finde; kavaleren løb op og ned af alle trapper, gennem sale","book":"Nattergalen"}
{"text":"og gange, ingen af alle dem, han traf på, havde hørt tale om nattergalen, og","book":"Nattergalen"}
{"text":"kavaleren løb igen til kejseren og sagde, at det vist måtte være en fabel af","book":"Nattergalen"}
{"text":"dem, der skrev bøger. \"Deres kejserlige majestæt skal ikke tro hvad der skrives!","book":"Nattergalen"}
{"text":"det er opfindelser og noget, som kaldes den sorte kunst!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Men den bog, hvori jeg har læst det,\" sagde kejseren, \"er sendt mig fra den","book":"Nattergalen"}
{"text":"stormægtige kejser af Japan, og så kan det ikke være usandhed. Jeg vil høre","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergalen! den skal være her i aften! den har min højeste nåde! og kommer den","book":"Nattergalen"}
{"text":"ikke, da skal hele hoffet dunkes på maven, når det har spist aftensmad.\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Tsing-pe!\" sagde kavaleren, og løb igen op og ned af alle trapper, gennem","book":"Nattergalen"}
{"text":"alle sale og gange; og det halve hof løb med, for de ville ikke gerne dunkes på","book":"Nattergalen"}
{"text":"maven. Der var en spørgen efter den mærkelige nattergal, som hele verden kendte,","book":"Nattergalen"}
{"text":"men ingen ved hoffet.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Endelig traf de en lille, fattig pige i køknet, hun sagde: \"Oh Gud, nattergalen!","book":"Nattergalen"}
{"text":"den kender jeg godt! ja, hvor den kan synge! hver aften har jeg lov til at","book":"Nattergalen"}
{"text":"bringe lidt af levningerne fra bordet hjem til min stakkels syge moder, hun bor","book":"Nattergalen"}
{"text":"nede ved stranden, og når jeg så går tilbage, er træt og hviler i skoven, så","book":"Nattergalen"}
{"text":"hører jeg nattergalen synge! jeg får vandet i øjnene derved, det er ligesom om","book":"Nattergalen"}
{"text":"min moder kyssede mig!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Lille kokkepige!\" sagde kavaleren, \"jeg skal skaffe hende fast ansættelse i","book":"Nattergalen"}
{"text":"køknet og lov til at se kejseren spise, dersom hun kan føre os til nattergalen,","book":"Nattergalen"}
{"text":"for den er tilsagt til i aften!\" –","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og så drog de alle sammen ud i skoven, hvor nattergalen plejede at synge; det","book":"Nattergalen"}
{"text":"halve hof var med. Som de allerbedst gik, begyndte en ko at brøle.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Oh!\" sagde hofjunkerne, \"nu har vi den! det er dog en mærkelig kraft i et","book":"Nattergalen"}
{"text":"sådant lille dyr! jeg har ganske bestemt hørt den før!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Nej, det er køerne, som brøler!\" sagde den lille kokkepige, \"vi er endnu langt","book":"Nattergalen"}
{"text":"fra stedet!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Frøerne kvækkede nu i kæret.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Dejligt!\" sagde den kinesiske slotsprovst, \"nu hører jeg hende, det er ligesom","book":"Nattergalen"}
{"text":"små kirkeklokker!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Nej, det er frøerne!\" sagde den lille kokkepige. \"Men nu tænker jeg snart vi","book":"Nattergalen"}
{"text":"hører den!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Så begyndte nattergalen at synge.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Den er det,\" sagde den lille pige, \"hør! hør! og dér sidder den!\" og så pegede","book":"Nattergalen"}
{"text":"hun på en lille, grå fugl oppe i grenene.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Er det muligt!\" sagde kavaleren, \"således havde jeg nu aldrig tænkt mig den!","book":"Nattergalen"}
{"text":"hvor den ser simpel ud! den har vist mistet kulør over at se så mange fornemme","book":"Nattergalen"}
{"text":"mennesker hos sig!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Lille nattergal!\" råbte den lille kokkepige ganske højt, \"vor nådige kejser vil","book":"Nattergalen"}
{"text":"så gerne, at De skal synge for ham!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Med største fornøjelse!\" sagde nattergalen og sang, så at det var en lyst.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Det er ligesom glasklokker!\" sagde kavaleren, \"og se den lille strube, hvor den","book":"Nattergalen"}
{"text":"bruger sig! det er mærkværdigt vi aldrig har hørt den før! den vil gøre en stor","book":"Nattergalen"}
{"text":"succes ved hoffet!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Skal jeg synge endnu en gang for kejseren?\" spurgte nattergalen, der troede at","book":"Nattergalen"}
{"text":"kejseren var med.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Min fortræffelige lille nattergal!\" sagde kavaleren, \"jeg har den store glæde","book":"Nattergalen"}
{"text":"at skulle tilsige Dem til en hoffest i aften, hvor De vil fortrylle hans høje","book":"Nattergalen"}
{"text":"kejserlige nåde med Deres charmante sang!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Den tager sig bedst ud i det grønne!\" sagde nattergalen, men den fulgte dog","book":"Nattergalen"}
{"text":"gerne med, da den hørte, at kejseren ønskede det.","book":"Nattergalen"}
{"text":"På slottet var der ordentligt pudset op! Vægge og gulv, der var af porcelæn,","book":"Nattergalen"}
{"text":"skinnede ved mange tusinde guldlamper! de dejligste blomster, som ret kunne","book":"Nattergalen"}
{"text":"klinge, var stillet op i gangene; der var en løben og en trækvind, men så klang","book":"Nattergalen"}
{"text":"just alle klokkerne, man kunne ikke høre ørenlyd.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Midt inde i den store sal, hvor kejseren sad, var der stillet en guldpind, og på","book":"Nattergalen"}
{"text":"den skulle nattergalen sidde; hele hoffet var der, og den lille kokkepige havde","book":"Nattergalen"}
{"text":"fået lov til at stå bag ved døren, da hun nu havde titel af virkelig kokkepige.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Alle var de i deres største pynt, og alle så de på den lille grå fugl, som","book":"Nattergalen"}
{"text":"kejseren nikkede til.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og nattergalen sang så dejligt, at kejseren fik tårer i øjnene, tårerne trillede","book":"Nattergalen"}
{"text":"ham ned over kinderne, og da sang nattergalen endnu smukkere, det gik ret til","book":"Nattergalen"}
{"text":"hjertet; og kejseren var så glad, og han sagde, at nattergalen skulle have hans","book":"Nattergalen"}
{"text":"guldtøffel at bære om halsen. Men nattergalen takkede, den havde allerede fået","book":"Nattergalen"}
{"text":"belønning nok.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Jeg har set tårer i øjnene på kejseren, det er mig den rigeste skat! en kejsers","book":"Nattergalen"}
{"text":"tårer har en forunderlig magt! Gud ved, jeg er nok belønnet!\" og så sang den","book":"Nattergalen"}
{"text":"igen med sin søde, velsignede stemme.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Det er det elskeligste koketteri jeg kender!\" sagde damerne rundt om, og så","book":"Nattergalen"}
{"text":"tog de vand i munden for at klukke, når nogen talte til dem: De troede da også","book":"Nattergalen"}
{"text":"at være nattergale; ja lakajerne og kammerpigerne lod melde, at også de var","book":"Nattergalen"}
{"text":"tilfredse, og det vil sige meget, thi de er de allervanskeligste at gøre tilpas.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Jo, nattergalen gjorde rigtignok lykke!","book":"Nattergalen"}
{"text":"Den skulle nu blive ved hoffet, have sit eget bur, samt frihed til at spadsere","book":"Nattergalen"}
{"text":"ud to gange om dagen og en gang om natten. Den fik tolv tjenere med, alle","book":"Nattergalen"}
{"text":"havde de et silkebånd om benet på den og holdt godt fast. Der var slet ingen","book":"Nattergalen"}
{"text":"fornøjelse ved den tur.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Hele byen talte om den mærkværdige fugl, og mødte to hinanden, så sagde den ene","book":"Nattergalen"}
{"text":"ikke andet end: \"Nat-!\" og den anden sagde \"gal!\" og så sukkede de og forstod","book":"Nattergalen"}
{"text":"hinanden, ja elve spækhøkerbørn blev opkaldt efter den, men ikke én af dem havde","book":"Nattergalen"}
{"text":"en tone i livet. –","book":"Nattergalen"}
{"text":"En dag kom en stor pakke til kejseren, udenpå stod skrevet: Nattergal.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Der har vi nu en ny bog om vor berømte fugl!\" sagde kejseren; men det var","book":"Nattergalen"}
{"text":"ingen bog, det var et lille kunststykke der lå i en æske, en kunstig nattergal,","book":"Nattergalen"}
{"text":"der skulle ligne den levende, men var overalt besat med diamanter, rubiner og","book":"Nattergalen"}
{"text":"safirer; så snart man trak kunstfuglen op, kunne den synge et af de stykker, den","book":"Nattergalen"}
{"text":"virkelige sang, og så gik halen op og ned og glinsede af sølv og guld. Om halsen","book":"Nattergalen"}
{"text":"hang et lille bånd, og på det stod skrevet: \"Kejseren af Japans nattergal er","book":"Nattergalen"}
{"text":"fattig imod kejserens af Kina.\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Det er dejligt!\" sagde de alle sammen, og den, som havde bragt den kunstige","book":"Nattergalen"}
{"text":"fugl, fik straks titel af over-kejserlig-nattergale-bringer.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Nu må de synge sammen! hvor det vil blive en duet!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og så måtte de synge sammen, men det ville ikke rigtig gå, thi den virkelige","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergal sang på sin maner, og kunstfuglen gik på valser; \"den har ingen","book":"Nattergalen"}
{"text":"skyld,\" sagde spillemesteren, \"den er særdeles taktfast og ganske af min skole!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Så skulle kunstfuglen synge alene. – Den gjorde lige så megen lykke som den","book":"Nattergalen"}
{"text":"virkelige, og så var den jo også så meget mere nydelig at se på: Den glimrede","book":"Nattergalen"}
{"text":"som armbånd og brystnåle.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Treogtredve gange sang den et og det samme stykke, og den var dog ikke træt;","book":"Nattergalen"}
{"text":"folk havde gerne hørt den forfra igen, men kejseren mente, at nu skulle også den","book":"Nattergalen"}
{"text":"levende nattergal synge lidt - men hvor var den? ingen havde bemærket, at den","book":"Nattergalen"}
{"text":"var fløjet ud af det åbne vindue, bort til sine grønne skove.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Men hvad er dog det for noget!\" sagde kejseren; og alle hoffolkene skændte og","book":"Nattergalen"}
{"text":"mente, at nattergalen var et højst utaknemmeligt dyr. \"Den bedste fugl har vi","book":"Nattergalen"}
{"text":"dog!\" sagde de, og så måtte igen kunstfuglen synge, og det var den fireogtredvte","book":"Nattergalen"}
{"text":"gang de fik det samme stykke, men de kunne det ikke helt endnu, for det var så","book":"Nattergalen"}
{"text":"svært, og spillemesteren roste så overordentlig fuglen, ja forsikrede, at den","book":"Nattergalen"}
{"text":"var bedre end den virkelige nattergal, ikke blot hvad klæderne angik og de mange","book":"Nattergalen"}
{"text":"dejlige diamanter, men også indvortes.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Thi ser De, mine herskaber, kejseren fremfor alle! hos den virkelige nattergal","book":"Nattergalen"}
{"text":"kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos kunstfuglen er alt bestemt!","book":"Nattergalen"}
{"text":"således bliver det og ikke anderledes! man kan gøre rede for det, man kan","book":"Nattergalen"}
{"text":"sprætte den op og vise den menneskelige tænkning, hvorledes valserne ligger,","book":"Nattergalen"}
{"text":"hvorledes de går, og hvordan det ene følger af det andet –!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Det er ganske mine tanker!\" sagde de alle sammen, og spillemesteren fik lov","book":"Nattergalen"}
{"text":"til, næste søndag, at holde fuglen frem for folket; de skulle også høre den","book":"Nattergalen"}
{"text":"synge, sagde kejseren; og de hørte den, og de blev så fornøjede, som om de havde","book":"Nattergalen"}
{"text":"drukket sig lystige i tevand, for det er nu så ganske kinesisk, og alle sagde da","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"oh!\" og stak i vejret den finger, man kalder \"slikpot,\" og så nikkede de; men","book":"Nattergalen"}
{"text":"de fattige fiskere, som havde hørt den virkelige nattergal, sagde: \"Det klinger","book":"Nattergalen"}
{"text":"smukt nok, det ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Kunstfuglen havde sin plads på en silkepude tæt ved kejserens seng; alle de","book":"Nattergalen"}
{"text":"presenter, den havde fået, guld og ædelstene, lå rundt omkring den, og i titel","book":"Nattergalen"}
{"text":"var den steget til \"Højkejserlig natbord-sanger,\" i rang nummer ét til venstre","book":"Nattergalen"}
{"text":"side, for kejseren regnede den side for at være mest fornem, på hvilken hjertet","book":"Nattergalen"}
{"text":"sad, og hjertet sidder til venstre også hos en kejser. Og spillemesteren","book":"Nattergalen"}
{"text":"skrev femogtyve bind om kunstfuglen, det var så lærd og så langt, og med de","book":"Nattergalen"}
{"text":"allersværeste kinesiske ord, så alle folk sagde, at de havde læst og forstået","book":"Nattergalen"}
{"text":"det, for ellers havde de jo været dumme og var da blevet dunket på maven.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Således gik der et helt år; kejseren, hoffet og alle de andre kinesere kunne","book":"Nattergalen"}
{"text":"udenad hvert lille kluk i kunstfuglens sang, men just derfor syntes de nu","book":"Nattergalen"}
{"text":"allerbedst om den; de kunne selv synge med, og det gjorde de. Gadedrengene sang","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"zizizi! klukklukkluk!\" og kejseren sang det –! jo det var bestemt dejligt!","book":"Nattergalen"}
{"text":"Men en aften, som kunstfuglen bedst sang, og kejseren lå i sengen og hørte","book":"Nattergalen"}
{"text":"på den, sagde det \"svup!\" inden i fuglen; der sprang noget: \"Surrrrrr!\" alle","book":"Nattergalen"}
{"text":"hjulene løb rundt, og så stod musikken.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Kejseren sprang straks ud af sengen og lod sin livlæge kalde, men hvad kunne han","book":"Nattergalen"}
{"text":"hjælpe! så lod de urmageren hente, og efter megen tale og megen seenefter, fik","book":"Nattergalen"}
{"text":"han fuglen nogenlunde i stand, men han sagde, at der måtte spares meget på den,","book":"Nattergalen"}
{"text":"thi den var så forslidt i tapperne og det var ikke muligt at sætte nye, således","book":"Nattergalen"}
{"text":"at det gik sikkert med musikken. Det var en stor bedrøvelse! kun én gang om året","book":"Nattergalen"}
{"text":"turde man lade kunstfuglen synge, og det var strengt nok endda; men så holdt","book":"Nattergalen"}
{"text":"spillemesteren en lille tale med de svære ord og sagde, at det var lige så godt,","book":"Nattergalen"}
{"text":"som før, og så var det lige så godt som før.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Nu var fem år gået, og hele landet fik en rigtig stor sorg, thi de holdt i","book":"Nattergalen"}
{"text":"grunden alle sammen af deres kejser; nu var han syg og kunne ikke leve, sagde","book":"Nattergalen"}
{"text":"man, en ny kejser var allerede valgt, og folk stod ude på gaden og spurgte","book":"Nattergalen"}
{"text":"kavaleren hvorledes det var med deres kejser.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"P!\" sagde han og rystede med hovedet.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Kold og bleg lå kejseren i sin store, prægtige seng, hele hoffet troede ham død,","book":"Nattergalen"}
{"text":"og enhver af dem løb hen for at hilse på den nye kejser; kammertjenerne løb ud","book":"Nattergalen"}
{"text":"for at snakke om det, og slotspigerne havde stort kaffeselskab. Rundt om i alle","book":"Nattergalen"}
{"text":"sale og gange var lagt klæde, for at man ikke skulle høre nogen gå, og derfor","book":"Nattergalen"}
{"text":"var der så stille, så stille. Men kejseren var endnu ikke død; stiv og bleg lå","book":"Nattergalen"}
{"text":"han i den prægtige seng med de lange fløjlsgardiner og de tunge guldkvaste; højt","book":"Nattergalen"}
{"text":"oppe stod et vindue åbent, og månen skinnede ind på kejseren og kunstfuglen.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Den stakkels kejser kunne næsten ikke trække vejret, det var ligesom om der","book":"Nattergalen"}
{"text":"sad noget på hans bryst; han slog øjnene op, og da så han, at det var Døden,","book":"Nattergalen"}
{"text":"der sad på hans bryst og havde taget hans guldkrone på, og holdt i den ene hånd","book":"Nattergalen"}
{"text":"kejserens guldsabel, i den anden hans prægtige fane; og rundt om i folderne af","book":"Nattergalen"}
{"text":"de store fløjlssengegardiner stak der forunderlige hoveder frem, nogle ganske","book":"Nattergalen"}
{"text":"fæle, andre så velsignede milde: Det var alle kejserens onde og gode gerninger,","book":"Nattergalen"}
{"text":"der så på ham, nu da Døden sad på hans hjerte:","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Husker du det?\" hviskede den ene efter den anden. \"Husker du det!\" og så","book":"Nattergalen"}
{"text":"fortalte de ham så meget, så at sveden sprang ham ud af panden.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Det har jeg aldrig vidst!\" sagde kejseren; \"musik, musik, den store kinesiske","book":"Nattergalen"}
{"text":"tromme!\" råbte han, \"at jeg dog ikke skal høre alt det, de siger!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og de blev ved, og Døden nikkede ligesom en kineser ved alt, hvad der blev sagt.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Musik, musik!\" skreg kejseren. \"Du lille velsignede guldfugl! syng dog, syng!","book":"Nattergalen"}
{"text":"jeg har givet dig guld og kostbarheder, jeg har selv hængt dig min guldtøffel om","book":"Nattergalen"}
{"text":"halsen, syng dog, syng!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Men fuglen stod stille, der var ingen til at trække den op, og ellers sang den","book":"Nattergalen"}
{"text":"ikke; men Døden blev ved at se på kejseren med sine store, tomme øjenhuler, og","book":"Nattergalen"}
{"text":"der var så stille, så skrækkeligt stille.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Da lød i det samme, tæt ved vinduet, den dejligste sang: Det var den lille,","book":"Nattergalen"}
{"text":"levende nattergal, der sad på grenen udenfor; den havde hørt om sin kejsers","book":"Nattergalen"}
{"text":"nød, og var derfor kommet at synge ham trøst og håb; og alt som den sang,","book":"Nattergalen"}
{"text":"blev skikkelserne mere og mere blege, blodet kom raskere og raskere i gang","book":"Nattergalen"}
{"text":"i kejserens svage lemmer, og Døden selv lyttede og sagde: \"Bliv ved lille","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergal! bliv ved!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Ja vil du give mig den prægtige guldsabel! ja vil du give mig den rige fane!","book":"Nattergalen"}
{"text":"vil du give mig kejserens krone!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og Døden gav hvert klenodie for en sang, og nattergalen blev ved endnu at synge,","book":"Nattergalen"}
{"text":"og den sang om den stille kirkegård, hvor de hvide roser gror, hvor hyldetræet","book":"Nattergalen"}
{"text":"dufter, og hvor det friske græs vandes af de efterlevendes tårer; da fik Døden","book":"Nattergalen"}
{"text":"længsel efter sin have og svævede, som en kold, hvid tåge, ud af vinduet.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Tak, tak!\" sagde kejseren, \"du himmelske lille fugl, jeg kender dig nok! dig","book":"Nattergalen"}
{"text":"har jeg jaget fra mit land og rige! og dog har du sunget de onde syner fra min","book":"Nattergalen"}
{"text":"seng, fået Døden fra mit hjerte! Hvorledes skal jeg lønne dig?\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Du har lønnet mig!\" sagde nattergalen, \"jeg har fået tårer af dine øjne","book":"Nattergalen"}
{"text":"første gang jeg sang, det glemmer jeg dig aldrig! det er de juveler, der gør et","book":"Nattergalen"}
{"text":"sangerhjerte godt –! men sov nu og bliv frisk og stærk! jeg skal synge for dig!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og den sang – og kejseren faldt i en sød søvn, så mild og velgørende var søvnen.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Solen skinnede ind af vinduerne til ham, da han vågnede styrket og sund; ingen","book":"Nattergalen"}
{"text":"af hans tjenere var endnu kommet tilbage, thi de troede, han var død, men","book":"Nattergalen"}
{"text":"nattergalen sad endnu og sang.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Altid må du blive hos mig!\" sagde kejseren, \"du skal kun synge, når du selv","book":"Nattergalen"}
{"text":"vil, og kunstfuglen slår jeg i tusinde stykker.\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Gør ikke det!\" sagde nattergalen, \"den har jo gjort det gode, den kunne! behold","book":"Nattergalen"}
{"text":"den som altid! jeg kan ikke bygge og bo på slottet, men lad mig komme, når jeg","book":"Nattergalen"}
{"text":"selv har lyst, da vil jeg om aftnen sidde på grenen dér ved vinduet og synge for","book":"Nattergalen"}
{"text":"dig, at du kan blive glad og tankefuld tillige! jeg skal synge om de lykkelige,","book":"Nattergalen"}
{"text":"og om dem, som lider! jeg skal synge om ondt og godt, der rundt om dig holdes","book":"Nattergalen"}
{"text":"skjult! den lille sangfugl flyver vidt omkring til den fattige fisker, til","book":"Nattergalen"}
{"text":"bondemandens tag, til hver, der er langt fra dig og dit hof! jeg elsker dit","book":"Nattergalen"}
{"text":"hjerte mere end din krone, og dog har kronen en duft af noget helligt om sig! –","book":"Nattergalen"}
{"text":"jeg kommer, jeg synger for dig! – men ét må du love mig!\" –","book":"Nattergalen"}
{"text":"– \"Alt!\" sagde kejseren, og stod der i sin kejserlige dragt, som han selv havde","book":"Nattergalen"}
{"text":"iført sig og holdt sablen, der var tung af guld, op mod sit hjerte.","book":"Nattergalen"}
{"text":"\"Ét beder jeg dig om! fortæl ingen, at du har en lille fugl, der siger dig alt,","book":"Nattergalen"}
{"text":"så vil det gå endnu bedre!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Og da fløj nattergalen bort.","book":"Nattergalen"}
{"text":"Tjenerne kom ind for at se til deres døde kejser; - jo der stod de, og kejseren","book":"Nattergalen"}
{"text":"sagde: \"Godmorgen!\"","book":"Nattergalen"}
{"text":"Toppen og bolden lå i skuffe sammen mellem andet legetøj, og så sagde toppen til","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"bolden: \"Skal vi ikke være kærestefolk, siden vi dog ligger i skuffe sammen\";","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"men bolden, der var syet af safian, og bildte sig lige så meget ind, som en fin","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"frøken, ville ikke svare på sådant noget.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Næste dag kom den lille dreng, der ejede legetøjet, han malede toppen over med","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"rødt og gult, og slog et messingsøm midt i den; det så just prægtigt ud, når","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"toppen svingede rundt.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Se på mig!\" sagde den til bolden. \"Hvad siger De nu? skulle vi så ikke være","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"kærestefolk, vi passer så godt sammen, De springer og jeg danser! lykkeligere","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"end vi to kunne ingen blive!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Så, tror De det!\" sagde bolden, \"De ved nok ikke, at min fader og moder har","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"været safianstøfler, og at jeg har en prop i livet!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Ja, men jeg er af mahognitræ!\" sagde toppen, \"og byfogeden har selv drejet mig,","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"han har sin egen drejebænk, og det var ham en stor fornøjelse!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Ja, kan jeg stole på det!\" sagde bolden.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Gid jeg aldrig få pisk om jeg lyver!\" svarede toppen.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"De taler meget godt for Dem!\" sagde bolden, \"men jeg kan dog ikke, jeg er så","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"godt som halv forlovet med en svale! hver gang jeg går til vejrs, stikker den","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"hovedet ud af reden og siger: \"Vil De?\" og nu har jeg indvortes sagt ja, og det","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"er så godt som en halv forlovelse! men jeg lover Dem, jeg skal aldrig glemme","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Dem!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Ja, det skal stort hjælpe!\" sagde toppen, og så talte de ikke til hinanden.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Næste dag blev bolden taget frem; toppen så, hvor den fór højt op i luften,","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"ligesom en fugl, man kunne til sidst slet ikke øjne den; hver gang kom den","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"tilbage igen, men gjorde altid et højt spring, når den rørte jorden; og det kom","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"enten af længsel, eller fordi den havde en prop i livet. Den niende gang blev","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"bolden borte og kom ikke mere igen; og drengen søgte og søgte, men borte var","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"den.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Jeg ved nok, hvor den er!\" sukkede toppen, \"den er i svalereden og er gift med","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"svalen!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Jo mere toppen tænkte derpå, des mere indtaget blev han i bolden; just fordi han","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"ikke kunne få hende, derfor tog kærligheden til; at hun havde taget en anden,","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"det var det aparte ved det; og toppen dansede rundt og snurrede, men altid","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"tænkte den på bolden, der i tankerne blev kønnere og kønnere. Således gik mange","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"år - og så var det en gammel kærlighed.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Og toppen var ikke ung mere -! men så blev den en dag hel og holden forgyldt;","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"aldrig havde den set så dejlig ud; den var nu en guldtop og sprang, så det","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"snurrede efter. Jo, det var noget! men med ét sprang den for højt og, – borte","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"var den!","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Man søgte og søgte, selv nede i kælderen, den var dog ikke at finde.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"- Hvor var den?","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Den var sprunget i skarnfjerdingen, hvor der lå alle slags, kålstokke, fejeskarn","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"og grus, der var faldet ned fra tagrenden.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Nu ligger jeg rigtignok godt! her kan snart forgyldningen gå af mig! og hvad","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"det er for nogle prakkere jeg er kommet imellem!\" og så skævede den til en lang","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"kålstok, der var pillet alt for nær, og til en underlig rund ting, der så ud som","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"et gammelt æble; – men det var intet æble, det var en gammel bold, der i mange","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"år havde ligget oppe i tagrenden, og som vandet havde sivet igennem.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"\"Gud ske lov, der dog kommer en af ens lige, som man kan tale med!\" sagde","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"bolden og betragtede den forgyldte top. \"Jeg er egentlig af safian, syet af","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"jomfruhænder, og har en prop i livet, men det skulle ingen se på mig! jeg var","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"lige ved at holde bryllup med en svale, men så faldt jeg i tagrenden, og der har","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"jeg ligget i fem år og sivet! Det er en lang tid, kan de tro, for en jomfru!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Men toppen sagde ikke noget, han tænkte på sin gamle kæreste, og jo mere han","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"hørte, desto klarere blev det ham, at det var hende.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Da kom tjenestepigen og ville vende fjerdingen: \"Hejsa, der er guldtoppen!\"","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"sagde hun.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Og toppen kom igen i stuen til stor agt og ære, men bolden hørte man intet","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"om, og toppen snakkede aldrig mere om sin gamle kærlighed; den går over, når","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"kæresten har ligget fem år i en vandrende og sivet, ja man kender hende aldrig","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"igen, når man møder hende i skarnfjerdingen.","book":"Kærestefolkene (Toppen og bolden)"}
{"text":"Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"rigtignok dejligt derude på landet! Midt i solskinnet lå der en gammel herregård","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"skræppeblade, der var så høje, at små børn kunne stå oprejste under de største;","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"der var lige så vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her lå en and på","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sin rede; hun skulle ruge sine små ællinger ud, men nu var hun næsten ked af","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det, fordi det varede så længe, og hun sjælden fik visit; de andre ænder holdt","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"mere af at svømme om i kanalerne, end at løbe op og sidde under et skræppeblad","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"for at snadre med hende.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Endelig knagede det ene æg efter det andet: \"pip! pip!\" sagde det, alle","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"æggeblommerne var blevet levende og stak hovedet ud.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Rap! rap!\" sagde hun, og så rappede de sig alt hvad de kunne, og så til alle","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sider under de grønne blade, og moderen lod dem se så meget de ville, for det","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"grønne er godt for øjnene.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Hvor dog verden er stor!\" sagde alle ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"anderledes plads, end da de lå inde i ægget.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Tror I, det er hele verden!\" sagde moderen, \"den strækker sig langt på den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"anden side haven, lige ind i præstens mark! men der har jeg aldrig været! – I","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"er her dog vel alle sammen!\" – og så rejste hun sig op, \"nej, jeg har ikke alle!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det største æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare! nu er jeg snart ked","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"af det!\" og så lagde hun sig igen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Nå hvordan går det?\" sagde en gammel and, som kom for at gøre visit.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Det varer så længe med det ene æg!\" sagde anden, som lå; \"der vil ikke gå hul","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"på det! men nu skal du se de andre! de er de dejligste ællinger jeg har set! de","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ligner alle sammen deres fader, det skarn han kommer ikke og besøger mig.\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Lad mig se det æg, der ikke vil revne!\" sagde den gamle. \"Du kan tro, at det er","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"et kalkunæg! således er jeg også blevet narret engang, og jeg havde min sorg og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"nød med de unger, for de er bange for vandet, skal jeg sige dig! jeg kunne ikke","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"få dem ud! jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – Lad mig se ægget! jo,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det er et kalkunæg! lad du det ligge og lær de andre børn at svømme!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Jeg vil dog ligge på det lidt endnu!\" sagde anden; \"har jeg nu ligget så længe,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"så kan jeg ligge dyrehavstiden med!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Vær så god!\" sagde den gamle and, og så gik hun.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Endelig revnede det store æg. \"Pip! pip!\" sagde ungen og væltede ud; han var","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"så stor og styg. Anden så på ham: \"Det er da en forfærdelig stor ælling den!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sagde hun; \"ingen af de andre ser sådan ud! det skulle dog vel aldrig være en","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kalkunkylling! nå, det skal vi snart komme efter! i vandet skal han, om jeg så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"selv må sparke ham ud!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Næste dag var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede på alle de grønne","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"skræpper. Ællingemoderen med hele sin familie kom frem nede ved kanalen: plask!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sprang hun i vandet: \"rap! rap!\" sagde hun og den ene ælling plumpede ud efter","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"den anden; vandet slog dem over hovedet, men de kom straks op igen og flød så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dejligt; benene gik af sig selv, og alle var de ude, selv den stygge, grå unge","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"svømmede med.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Nej, det er ingen kalkun!\" sagde hun; \"se hvor dejligt den bruger benene, hvor","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"rank den holder sig! det er min egen unge! i grunden er den dog ganske køn, når","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"man rigtig ser på den! rap! rap! – kom nu med mig, så skal jeg føre jer ind i","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"verden, og præsentere jer i andegården, men hold jer altid nær ved mig, at ingen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"træder på jer, og tag jer i agt for kattene!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og så kom de ind i andegården. Der var en skrækkelig støj derinde, thi der var","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"to familier, som sloges om et ålehoved, og så fik dog katten det.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Se, således går det til i verden!\" sagde ællingemoderen, og slikkede sig om","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"snablen, for hun ville også have ålehovedet. \"Brug nu benene!\" sagde hun, \"se,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"at I kan rappe jer, og nej med halsen for den gamle and derhenne! hun er den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"fornemste af dem alle her! hun er af spansk blod, derfor er hun svær, og ser","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"I, hun har en rød klud om benet! det er noget overordentligt dejligt, og den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"største udmærkelse nogen and kan få, det betyder så meget, at man ikke vil af","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"med hende, og at hun skal kendes af dyr og af mennesker! – Rap jer! – ikke ind","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"til bens! en velopdragen ælling sætter benene vidt fra hinanden, ligesom fader","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og moder! se så! nej nu med halsen og sig: rap!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og det gjorde de; men de andre ænder rundt om så på dem og sagde ganske højt:","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Se så! nu skal vi have det slæng til! ligesom vi ikke var nok alligevel! og fy,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hvor den ene ælling ser ud! ham vil vi ikke tåle!\" – og straks fløj der en and","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hen og bed den i nakken.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Lad ham være!\" sagde moderen, \"han gør jo ingen noget!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja, men han er for stor og for aparte!\" sagde anden, som bed, \"og så skal han","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"nøfles!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Det er kønne børn, moder har!\" sagde den gamle and med kluden om benet, \"Alle","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sammen kønne, på den ene nær, den er ikke lykkedes! jeg ville ønske, hun kunne","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"gøre den om igen!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Det går ikke, Deres nåde!\" sagde ællingemoderen, \"han er ikke køn, men han er","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"et inderligt godt gemyt, og svømmer så dejligt, som nogen af de andre, ja, jeg","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"tør sige lidt til! jeg tænker han vokser sig køn, eller han med tiden bliver","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"noget mindre! han har ligget for længe i ægget, og derfor har han ikke fået den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"rette skikkelse!\" og så pillede hun ham i nakken og glattede på personen. \"Han","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"er desuden en andrik,\" sagde hun, \"og så gør det ikke så meget! jeg tror han får","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"gode kræfter, han slår sig nok igennem!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"De andre ællinger er nydelige!\" sagde den gamle, \"lad nu, som I var hjemme, og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"finder I et ålehoved, så kan I bringe mig det!\" –","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og så var de, som hjemme.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Men den stakkels ælling, som sidst var kommet ud af ægget, og så så fæl ud,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"blev bidt, puffet og gjort nar af, og det både af ænderne og hønsene. \"Han er","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"for stor!\" sagde de alle sammen, og den kalkunske hane, der var født med sporer","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og troede derfor, at han var en kejser, pustede sig op som et fartøj for fulde","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sejl, gik lige ind på ham og så pludrede den og blev ganske rød i hovedet.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Den stakkels ælling vidste hverken, hvor den turde stå eller gå, den var så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"bedrøvet, fordi den så så styg ud og var til spot for hele andegården.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Således gik det den første dag, og siden blev det værre og værre. Den stakkels","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ælling blev jaget af dem alle sammen, selv hans søskende var så onde imod ham,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og de sagde altid: \"Bare katten ville tage dig, dit fæle spektakel!\" og moderen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sagde: \"Gid du bare var langt borte!\" og ænderne bed ham, og hønsene huggede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ham, og pigen, som skulle give dyrene æde, sparkede til ham med foden.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Da løb og fløj han hen over hegnet; de små fugle i buskene fór forskrækket i","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"vejret; \"det er fordi jeg er så styg,\" tænkte ællingen og lukkede øjnene, men","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"løb alligevel af sted; så kom den ud i den store mose, hvor vildænderne boede.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Her lå den hele natten, den var så træt og sorrigfuld.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Om morgnen fløj vildænderne op, og de så på den nye kammerat; \"hvad er du for","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"en?\" spurgte de, og ællingen drejede sig til alle sider, og hilste så godt den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kunne.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Du er inderlig styg!\" sagde vildænderne, \"men det kan da være os det samme,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"når du ikke gifter dig ind i vor familie!\" – Den stakkel! han tænkte rigtignok","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ikke på at gifte sig, turde han bare have lov at ligge i sivene og drikke lidt","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"mosevand.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Der lå han i hele to dage, så kom der to vildgæs eller rettere vildgasser, for","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"de var to hanner; det var ikke mange tider siden de var kommet ud af ægget, og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"derfor var de så raske på det.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Hør kammerat!\" sagde de, \"Du er så styg at jeg kan godt lide dig! vil du drive","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"med og være trækfugl! tæt herved i en anden mose er der nogle søde velsignede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"vildgæs, alle sammen frøkner, der kan sige: rap! du er i stand til at gøre din","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"lykke, så styg er du!\" – –","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Pif! paf!\" lød i det samme ovenover, og begge vildgasserne faldt døde ned","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"i sivene, og vandet blev blodrødt; pif! paf! lød det igen, og hele skarer af","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"vildgæs fløj op af sivene, og så knaldede det igen. Der var stor jagt, jægerne","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"lå rundt om mosen, ja nogle sad oppe i trægrenene, der strakte sig langt ud over","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sivene; den blå røg gik ligesom skyer ind imellem de mørke træer og hang langt","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"til alle sider; det var en forskrækkelse for den stakkels ælling, den drejede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hovedet om for at få det under vingen, og lige i det samme stod tæt ved den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"en frygtelig stor hund, tungen hang ham langt ud af halsen, og øjnene skinnede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"grueligt fælt; han satte sit gab lige ned imod ællingen, viste de skarpe tænder","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"– – og plask! plask! gik han igen uden at tage den.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Oh Gud ske lov!\" sukkede ællingen, \"jeg er så styg, at selv hunden ikke gider","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"bide mig!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og så lå den ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det knaldede skud","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"på skud.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Først langt ud på dagen blev der stille, men den stakkels unge turde endnu ikke","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"rejse sig, den ventede flere timer endnu, før den så sig om, og så skyndte den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"sig af sted fra mosen, alt hvad den kunne; den løb over mark og over eng, det","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"var en blæst, så at den havde hårdt ved at komme af sted.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Mod aften nåede den et fattigt lille bondehus; det var så elendigt, at det","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ikke selv vidste til hvad side det ville falde, og så blev det stående. Blæsten","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"susede således om ællingen, at han måtte sætte sig på halen for at holde","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"imod; og det blev værre og værre; da mærkede han, at døren var gået af det ene","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hængsel, og hang så skævt, at han igennem sprækken kunne smutte ind i stuen, og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det gjorde han.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Her boede en gammel kone med sin kat og sin høne, og katten, som hun kaldte","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Sønnike, kunne skyde ryg og spinde, han gnistrede sågar, men så måtte man","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"stryge ham mod hårene; hønen havde ganske små lave ben, og derfor kaldtes den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Kykkelilavben;\" den lagde godt æg, og konen holdt af den, som af sit eget barn.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Om morgnen mærkede man straks den fremmede ælling, og katten begyndte at spinde","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og hønen at klukke.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Hvad for noget!\" sagde konen, og så rundt omkring, men hun så ikke godt, og så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"troede hun, at ællingen var en fed and, der havde forvildet sig. \"Det var jo en","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"rar fangst!\" sagde hun, \"nu kan jeg få andeæg, er den bare ikke en andrik! det","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"må vi prøve!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og så blev ællingen antaget på prøve i tre uger, men der kom ingen æg. Og katten","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"var herre i huset og hønen var madamme, og alle tider sagde de: \"vi og verden!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"for de troede, at de var halvparten, og det den allerbedste del. Ællingen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"syntes, at man kunne også have en anden mening, men det tålte hønen ikke.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Kan du lægge æg?\" spurgte hun.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Nej!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja, vil du så holde din mund!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og katten sagde: \"Kan du skyde ryg, spinde og gnistre?\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Nej!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja så skal du ikke have mening, når fornuftige folk taler!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og ællingen sad i krogen og var i dårligt humør; da kom den til at tænke på den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"friske luft og solskinnet; den fik sådan en forunderlig lyst til at flyde på","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"vandet, til sidst kunne den ikke lade være, den måtte sige det til hønen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Hvad går der af dig?\" spurgte hun. \"Du har ingen ting at bestille, derfor","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kommer de nykker over dig! læg æg eller spind, så går de over.\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Men det er så dejligt at flyde på vandet!\" sagde ællingen, \"så dejligt at få","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det over hovedet og dukke ned på bunden!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja det er en stor fornøjelse!\" sagde hønen, \"du er nok blevet gal! Spørg katten","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ad, han er den klogeste, jeg kender, om han holder af at flyde på vandet, eller","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. – Spørg selv vort herskab, den gamle kone,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"klogere end hende er der ingen i verden! tror du, hun har lyst til at flyde og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"få vand over hovedet!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"I forstår mig ikke!\" sagde ællingen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja, forstår vi dig ikke, hvem skulle så forstå dig! Du vil dog vel aldrig være","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"klogere end katten og konen, for ikke at nævne mig! Skab dig ikke, barn! og tak","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"du din skaber for alt det gode, man har gjort for dig! Er du ikke kommet i en","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"varm stue og har en omgang, du kan lære noget af! men du er et vrøvl, og det er","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ikke morsomt at omgås dig! mig kan du tro! jeg mener dig det godt, jeg siger dig","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! se nu bare til, at","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"du lægger æg og lærer at spinde eller gnistre!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Jeg tror, jeg vil gå ud i den vide verden!\" sagde ællingen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Ja, gør du det!\" sagde hønen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og så gik ællingen; Den flød på vandet, den dykkede ned, men af alle dyr var den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"overset for sin grimhed.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Nu faldt efteråret på, bladene i skoven blev gule og brune, blæsten tog fat i","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dem, så de dansede omkring, og oppe i luften så der koldt ud; skyerne hang tunge","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"med hagl og snefnug, og på gærdet stod ravnen og skreg \"av! av!\" af bare kulde;","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ja man kunne ordentlig fryse, når man tænkte derpå; den stakkels ælling havde","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"det rigtignok ikke godt.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"En aften, solen gik så velsignet ned, kom der en hel flok dejlige store","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"fugle ud af buskene, ællingen havde aldrig set nogen så smukke, de var ganske","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"skinnende hvide, med lange, smidige halse; det var svaner, de udstødte en ganske","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"forunderlig lyd, bredte deres prægtige, lange vinger ud og fløj bort fra de","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kolde egne til varmere lande, til åbne søer! de steg så højt, så højt, og den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"lille grimme ælling blev så forunderlig til mode, den drejede sig rundt i vandet","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ligesom et hjul, rakte halsen højt op i luften efter dem, udstødte et skrig så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"højt og forunderligt, at den selv blev bange derved. Oh, den kunne ikke glemme","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"de dejlige fugle, de lykkelige fugle, og så snart den ikke længere øjnede dem,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dukkede den lige ned til bunden, og da den kom op igen, var den ligesom ude","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"af sig selv. Den vidste ikke, hvad fuglene hed, ikke hvor de fløj hen, men dog","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen; Den misundte dem slet","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ikke, hvor kunne det falde den ind at ønske sig en sådan dejlighed, den ville","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"være glad, når bare dog ænderne ville have tålt den imellem sig! – det stakkels","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"grimme dyr!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Og vinteren blev så kold, så kold; ællingen måtte svømme om i vandet for at","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"holde det fra at fryse rent til; men hver nat blev hullet, hvori den svømmede,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"smallere og smallere; det frøs, så det knagede i isskorpen; ællingen måtte altid","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"bruge benene, at vandet ikke skulle lukkes; til sidst blev den mat, lå ganske","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"stille og frøs så fast i isen.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Tidlig om morgnen kom en bondemand, han så den, gik ud og slog med sin træsko","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"isen i stykker og bar den så hjem til sin kone. Der blev den livet op.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Børnene ville lege med den, men ællingen troede, at de ville gøre den fortræd,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og fór, i forskrækkelse, lige op i mælkefadet, så at mælken skvulpede ud i","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"stuen; konen skreg og slog hænderne i vejret, og da fløj den i truget, hvor","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"smørret var, og så ned i meltønden og op igen; nå, hvor den kom til at se ud!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og konen skreg og slog efter den med ildklemmen, og børnene løb hinanden over","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ende for at fange ællingen, og de lo, og de skreg! – godt var det, at døren","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"stod åben, ud fór den imellem buskene i den nyfaldne sne – der lå den, ligesom i","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dvale.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Men det ville blive alt for bedrøveligt at fortælle al den nød og elendighed,","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"den måtte prøve i den hårde vinter – – den lå i mosen mellem rørene, da solen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"igen begyndte at skinne varmt; lærkerne sang – det var dejligt forår.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Da løftede den på en gang sine vinger, de bruste stærkere end før og bar den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kraftigt af sted; og før den ret vidste det, var den i en stor have, hvor","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"æbletræerne stod i blomst, hvor syrenerne duftede og hang på de lange, grønne","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"grene lige ned imod de bugtede kanaler! Oh her var så dejligt, så forårsfriskt!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og lige foran, ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste med","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"fjerene og flød så let på vandet. Ællingen kendte de prægtige dyr og blev","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"betaget af en forunderlig sørgmodighed.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige fugle! og de vil hugge mig ihjel, fordi","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"jeg, der er så styg, tør nærme mig dem! men det er det samme! bedre at dræbes af","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"dem, end at nappes af ænderne, hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hønsegården, og lide ondt om vinteren!\" og den fløj ud i vandet og svømmede hen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"imod de prægtige svaner, disse så den og skød med brusende fjer hen imod den.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Dræb mig kun!\" sagde det stakkels dyr, og bøjede sit hoved ned mod vandfladen","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og ventede døden, – men hvad så den i det klare vand! den så under sig sit eget","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"billede, men den var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"selv en svane.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"svaneæg!","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Den følte sig ordentlig glad over al den nød og genvordighed, den havde prøvet;","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. – Og de","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"store svaner svømmede rundt omkring den og strøg den med næbbet.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"I haven kom der nogle små børn, de kastede brød og korn ud i vandet, og den","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"mindste råbte:","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"\"Der er en ny!\" og de andre børn jublede med: \"Ja der er kommet en ny!\" og de","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"klappede i hænderne og dansede rundt; løb efter fader og moder, og der blev","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"kastet brød og kage i vandet, og alle sagde de: \"Den nye er den smukkeste! så","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ung og så dejlig!\" og de gamle svaner nejede for den.","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Da følte den sig ganske undselig og stak hovedet om bag vingerne, den vidste","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ikke selv hvad! den var alt for lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hjerte bliver aldrig stolt! den tænkte på, hvor den havde været forfulgt og","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"forhånet, og hørte nu alle sige, at den var den dejligste af alle dejlige fugle;","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"hjertet jublede den: \"Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"ælling!\"","book":"Den grimme ælling"}
{"text":"Ude i skoven stod der sådant et nydeligt grantræ; det havde en god plads, sol","book":"Grantræet"}
{"text":"kunne det få, luft var der nok af, og rundt om voksede mange større kammerater,","book":"Grantræet"}
{"text":"både gran og fyr; men det lille grantræ var så ilter med at vokse; det tænkte","book":"Grantræet"}
{"text":"ikke på den varme sol og den friske luft, det brød sig ikke om bønderbørnene der","book":"Grantræet"}
{"text":"gik og småsnakkede, når de var ude at samle jordbær eller hindbær; tit kom de","book":"Grantræet"}
{"text":"med en hel krukke fuld eller havde jordbær trukket på strå, så satte de sig ved","book":"Grantræet"}
{"text":"det lille træ og sagde: \"Nej! Hvor det er nydeligt lille!\" Det ville træet slet","book":"Grantræet"}
{"text":"ikke høre.","book":"Grantræet"}
{"text":"Året efter var det en lang stilk større, og året efter igen var det endnu en","book":"Grantræet"}
{"text":"meget længere; thi på et grantræ kan man altid, efter de mange led, det har, se","book":"Grantræet"}
{"text":"hvor mange år det har vokset.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Oh, var jeg dog sådant et stort træ, som de andre!\" sukkede det lille træ,","book":"Grantræet"}
{"text":"\"så kunne jeg brede mine grene så langt omkring og med toppen se ud i den vide","book":"Grantræet"}
{"text":"verden! Fuglene ville da bygge rede imellem mine grene, og når det blæste kunne","book":"Grantræet"}
{"text":"jeg nikke så fornemt, ligesom de andre der!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Det havde slet ingen fornøjelse af solskinnet, af fuglene eller de røde skyer,","book":"Grantræet"}
{"text":"som morgen og aften sejlede hen over det.","book":"Grantræet"}
{"text":"Var det nu vinter, og sneen rundt omkring lå gnistrende hvid, så kom tit en hare","book":"Grantræet"}
{"text":"springende, og satte lige over det lille træ, - oh, det var så ærgerligt! - Men","book":"Grantræet"}
{"text":"to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort, at haren måtte gå uden om","book":"Grantræet"}
{"text":"det. Oh, vokse, vokse, blive stor og gammel, det var dog det eneste dejlige i","book":"Grantræet"}
{"text":"denne verden, tænkte træet.","book":"Grantræet"}
{"text":"I efteråret kom altid brændehuggerne og fældede nogle af de største træer, det","book":"Grantræet"}
{"text":"skete hvert år, og det unge grantræ, som nu var ganske godt voksent, skælvede","book":"Grantræet"}
{"text":"derved, thi de store, prægtige træer faldt med en knagen og bragen til jorden;","book":"Grantræet"}
{"text":"grenene blev hugget fra, de så ganske nøgne, lange og smalle ud; de var næsten","book":"Grantræet"}
{"text":"ikke til at kende, men så blev de lagt på vogne, og heste trak dem af sted ud af","book":"Grantræet"}
{"text":"skoven.","book":"Grantræet"}
{"text":"Hvor skulle de hen? Hvad forestod dem?","book":"Grantræet"}
{"text":"I foråret, da svalen og storken kom, spurgte træet dem: \"Ved I ikke, hvor de","book":"Grantræet"}
{"text":"førtes hen? Har I ikke mødt dem?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Svalerne vidste ikke noget, men storken så betænkelig ud, nikkede med hovedet","book":"Grantræet"}
{"text":"og sagde: \"Jo, jeg tror det! Jeg mødte mange nye skibe da jeg fløj fra Ægypten;","book":"Grantræet"}
{"text":"på skibene var prægtige mastetræer, jeg tør sige, at det var dem, de lugtede af","book":"Grantræet"}
{"text":"gran; jeg kan hilse mange gange, de knejste, de knejste!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Oh, var jeg dog også stor nok til at flyve hen over havet! Hvorledes er det","book":"Grantræet"}
{"text":"egentligt dette hav, og hvad ligner det?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Ja det er så vidtløftigt at forklare!\" sagde storken, og så gik den.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Glæd dig ved din ungdom!\" sagde solstrålerne; \"glæd dig ved din friske vækst,","book":"Grantræet"}
{"text":"ved det unge liv, som er i dig!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Og vinden kyssede træet, og duggen græd tårer over det, men det forstod","book":"Grantræet"}
{"text":"grantræet ikke.","book":"Grantræet"}
{"text":"Når det var ved juletid, da blev ganske unge træer fældet, træer som tit","book":"Grantræet"}
{"text":"ikke engang var så store eller i alder med dette grantræ, der hverken havde","book":"Grantræet"}
{"text":"rast eller ro, men altid ville af sted; disse unge træer, og de var just de","book":"Grantræet"}
{"text":"allersmukkeste, beholdt altid alle deres grene, de blev lagt på vogne og heste","book":"Grantræet"}
{"text":"trak dem af sted ud af skoven.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Hvorhen skal de?\" spurgte grantræet. \"De er ikke større end jeg, der var","book":"Grantræet"}
{"text":"endogså et, der var meget mindre; hvorfor beholder de alle deres grene? Hvor","book":"Grantræet"}
{"text":"kører de hen?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Det ved vi! Det ved vi!\" kvidrede gråspurvene. \"Vi har nede i byen kigget ind","book":"Grantræet"}
{"text":"ad ruderne! Vi ved, hvor de kører hen! Oh, de kommer til den største glans og","book":"Grantræet"}
{"text":"herlighed, der kan tænkes! Vi har kigget ind af vinduerne og set at de bliver","book":"Grantræet"}
{"text":"plantet midt i den varme stue og pyntet med de dejligste ting, både forgyldte","book":"Grantræet"}
{"text":"æbler, honningkager, legetøj og mange hundrede lys!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Og så -?\" spurgte grantræet og bævede i alle grene. \"Og så? Hvad sker så?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Ja, mere har vi ikke set! Det var mageløst!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Mon jeg er blevet til for at gå denne strålende vej?\" jublede træet. \"Det er","book":"Grantræet"}
{"text":"endnu bedre, end at gå over havet! Hvor jeg lider af længsel! Var det dog jul!","book":"Grantræet"}
{"text":"Nu er jeg høj og udstrakt, som de andre, der førtes af sted sidste år! - Oh, var","book":"Grantræet"}
{"text":"jeg alt på vognen! Var jeg dog i den varme stue med al den pragt og herlighed!","book":"Grantræet"}
{"text":"Og da -? Ja, da kommer noget endnu bedre, endnu skønnere, hvorfor skulle de","book":"Grantræet"}
{"text":"ellers således pynte mig! Der må komme noget endnu større, endnu herligere –!","book":"Grantræet"}
{"text":"Men hvad? Oh, jeg lider! Jeg længes! Jeg ved ikke selv, hvorledes det er med","book":"Grantræet"}
{"text":"mig!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Glæd dig ved mig!\" sagde luften og sollyset; \"glæd dig ved din friske ungdom","book":"Grantræet"}
{"text":"ude i det fri!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Men det glædede sig slet ikke; det voksede og voksede, vinter og sommer stod det","book":"Grantræet"}
{"text":"grønt; mørkegrønt stod det; folk, som så det, sagde: \"Det er et dejligt træ!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"og ved juletid blev det fældet først af alle. Øksen huggede dybt igennem marven,","book":"Grantræet"}
{"text":"træet faldt med et suk hen ad jorden, det følte en smerte, en afmagt, det kunne","book":"Grantræet"}
{"text":"slet ikke tænke på nogen lykke, det var bedrøvet ved at skilles fra hjemmet,","book":"Grantræet"}
{"text":"fra den plet, hvor det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere så de","book":"Grantræet"}
{"text":"kære gamle kammerater, de små buske og blomster rundt om, ja måske ikke engang","book":"Grantræet"}
{"text":"fuglene. Afrejsen var slet ikke noget behageligt.","book":"Grantræet"}
{"text":"Træet kom først til sig selv, da det i gården, afpakket med de andre træer,","book":"Grantræet"}
{"text":"hørte en mand sige: \"Det dér er prægtigt! Vi bruger ikke uden det!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Nu kom to tjenere i fuld stads og bar grantræet ind i en stor, dejlig sal.","book":"Grantræet"}
{"text":"Rundt om på væggene hang portrætter, og ved den store flisekakkelovn stod store","book":"Grantræet"}
{"text":"kinesiske vaser med løver på låget; der var gyngestole, silkesofaer, store borde","book":"Grantræet"}
{"text":"fulde af billedbøger, og med legetøj for hundrede gange hundrede rigsdaler - i","book":"Grantræet"}
{"text":"det mindste sagde børnene det. Og grantræet blev rejst op i en stor fjerding,","book":"Grantræet"}
{"text":"fyldt med sand, men ingen kunne se, at det var en fjerding, thi der blev hængt","book":"Grantræet"}
{"text":"grønt tøj rundt om, og den stod på et stort broget tæppe. Oh, hvor træet bævede!","book":"Grantræet"}
{"text":"Hvad ville der dog ske? Både tjenere og frøkener gik og pyntede det. På en gren","book":"Grantræet"}
{"text":"hang de små net, udklippet af kulørt papir; hvert net var fyldt med sukkergodt;","book":"Grantræet"}
{"text":"forgyldte æbler og valnødder hang, som om de var vokset fast, og over hundrede","book":"Grantræet"}
{"text":"røde, blå og hvide smålys blev stukket fast i grenene. Dukker, der så livagtig","book":"Grantræet"}
{"text":"ud som mennesker, - træet havde aldrig set sådanne før - svævede i det grønne,","book":"Grantræet"}
{"text":"og allerøverst oppe i toppen blev sat en stor stjerne af flitterguld; det var","book":"Grantræet"}
{"text":"prægtigt, ganske mageløst prægtigt.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"I aften,\" sagde de alle sammen, \"i aften skal det stråle!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Oh!\" tænkte træet, \"var det dog aften! Var bare lysene snart tændt! Og hvad mon","book":"Grantræet"}
{"text":"da sker? Mon der kommer træer fra skoven og ser på mig? Mon gråspurvene flyver","book":"Grantræet"}
{"text":"ved ruden? Mon jeg her vokser fast og skal stå pyntet vinter og sommer?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Jo, det vidste god besked; men det havde ordentligt barkepine af bare længsel,","book":"Grantræet"}
{"text":"og barkepine er lige så slem for et træ, som hovedpine for os andre.","book":"Grantræet"}
{"text":"Nu blev lysene tændt. Hvilken glans, hvilken pragt, træet bævede i alle grene","book":"Grantræet"}
{"text":"derved, så at et af lysene stak ild i det grønne; det sved ordentligt.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Gud bevare os!\" skreg frøknerne og slukkede i en hast.","book":"Grantræet"}
{"text":"Nu turde træet ikke engang bæve. Oh, det var en gru! Det var så bange for at","book":"Grantræet"}
{"text":"tabe noget af al sin stads; det var ganske fortumlet i al den glans, – – og nu","book":"Grantræet"}
{"text":"gik begge fløjdøre op, og en mængde børn styrtede ind, som om de ville vælte","book":"Grantræet"}
{"text":"hele træet; de ældre folk kom besindige bag efter; de små stod ganske tavse, -","book":"Grantræet"}
{"text":"men kun et øjeblik, så jublede de igen så at det rungede efter; de dansede rundt","book":"Grantræet"}
{"text":"om træet, og den ene present efter den anden blev plukket af.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Hvad er det, de gør?\" tænkte træet. \"Hvad skal der ske?\" Og lysene brændte lige","book":"Grantræet"}
{"text":"ned til grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede man dem, og så fik børnene","book":"Grantræet"}
{"text":"lov til at plyndre træet. Oh, de styrtede ind på det, så at det knagede i alle","book":"Grantræet"}
{"text":"grene; havde det ikke ved snippen og guldstjernen været bundet fast til loftet,","book":"Grantræet"}
{"text":"så var det styrtet om.","book":"Grantræet"}
{"text":"Børnene dansede rundt med deres prægtige legetøj, ingen så på træet uden den","book":"Grantræet"}
{"text":"gamle barnepige, der gik og tittede ind imellem grenene, men det var bare for at","book":"Grantræet"}
{"text":"se, om der ikke var glemt endnu en figen eller et æble.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"En historie! En historie!\" råbte børnene og trak en lille tyk mand hen imod","book":"Grantræet"}
{"text":"træet, og han satte sig lige under det, \"for så er vi i det grønne,\" sagde han,","book":"Grantræet"}
{"text":"\"og træet kan have besynderligt godt af at høre med! Men jeg fortæller kun én","book":"Grantræet"}
{"text":"historie. Vil I høre den om Ivede-Avede eller den om Klumpe-Dumpe, som faldt ned","book":"Grantræet"}
{"text":"af trapperne og kom dog i højsædet og fik prinsessen!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Ivede-Avede!\" skreg nogle, \"Klumpe-Dumpe!\" skreg andre; der var en råben og","book":"Grantræet"}
{"text":"skrigen, kun grantræet tav ganske stille og tænkte: \"Skal jeg slet ikke med,","book":"Grantræet"}
{"text":"slet ikke gøre noget!\" det havde jo været med, havde gjort hvad det skulle gøre.","book":"Grantræet"}
{"text":"Og manden fortalte om \"Klumpe-Dumpe der faldt ned af trapperne og kom dog i","book":"Grantræet"}
{"text":"højsædet og fik prinsessen.\" Og børnene klappede i hænderne og råbte: \"Fortæl!","book":"Grantræet"}
{"text":"Fortæl!\" De ville også have \"Ivede-Avede,\" men de fik kun den om \"Klumpe-Dumpe.\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Grantræet stod ganske stille og tankefuld, aldrig havde fuglene ude i skoven","book":"Grantræet"}
{"text":"fortalt sligt. \"Klumpe-Dumpe faldt ned af trapperne og fik dog prinsessen!","book":"Grantræet"}
{"text":"Ja, ja, således går det til i verden!\" tænkte grantræet og troede at det var","book":"Grantræet"}
{"text":"virkeligt, fordi det var sådan en net mand, som fortalte. \"Ja, ja! Hvem kan","book":"Grantræet"}
{"text":"vide! Måske falder jeg også ned af trapperne og får en prinsesse!\" og det","book":"Grantræet"}
{"text":"glædede sig til næste dag at blive klædt på med lys og legetøj, guld og frugter.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"I morgen vil jeg ikke ryste!\" tænkte det. \"Jeg vil ret fornøje mig i al min","book":"Grantræet"}
{"text":"herlighed. I morgen skal jeg igen høre historien om \"Klumpe-Dumpe\" og måske den","book":"Grantræet"}
{"text":"med om \"Ivede-Avede.\"\" Og træet stod stille og tankefuld den hele nat.","book":"Grantræet"}
{"text":"Om morgnen kom karl og pige ind.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Nu begynder stadsen igen!\" tænkte træet, men de slæbte det ud af stuen, op","book":"Grantræet"}
{"text":"ad trappen, ind på loftet, og her, i en mørk krog, hvor ingen dag skinnede,","book":"Grantræet"}
{"text":"stillede de det hen. \"Hvad skal det betyde!\" tænkte træet. \"Hvad mon jeg her","book":"Grantræet"}
{"text":"skal bestille? Hvad mon jeg her skal få at høre?\" og det hældede sig op til","book":"Grantræet"}
{"text":"muren og stod og tænkte og tænkte. – – Og god tid havde det, thi der gik dage og","book":"Grantræet"}
{"text":"nætter; ingen kom herop, og da der endelig kom nogen, så var det for at stille","book":"Grantræet"}
{"text":"nogle store kasser hen i krogen; træet stod ganske skjult, man skulle tro, at","book":"Grantræet"}
{"text":"det var rent glemt.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Nu er det vinter derude!\" tænkte træet. \"Jorden er hård og dækket med sne,","book":"Grantræet"}
{"text":"menneskene kan ikke plante mig; derfor skal jeg nok her stå i læ til foråret!","book":"Grantræet"}
{"text":"Hvor det er velbetænkt! Hvor dog menneskene er gode! - Var her kun ikke så mørkt","book":"Grantræet"}
{"text":"og så skrækkeligt ensomt! - Ikke engang en lille hare! - Det var dog så artigt","book":"Grantræet"}
{"text":"der ude i skoven, når sneen lå, og haren sprang forbi; ja, selv da den sprang","book":"Grantræet"}
{"text":"hen over mig, men det holdt jeg ikke af dengang. Her oppe er dog skrækkeligt","book":"Grantræet"}
{"text":"ensomt!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Pi, pi!\" sagde en lille mus i det samme og smuttede frem; og så kom der nok en","book":"Grantræet"}
{"text":"lille. De snusede til grantræet og smuttede mellem grenene på det.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Det er en gruelig kulde!\" sagde de små mus. \"Ellers er her velsignet at være!","book":"Grantræet"}
{"text":"Ikke sandt, du gamle grantræ?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Jeg er slet ikke gammel!\" sagde grantræet, \"der er mange, der er meget ældre","book":"Grantræet"}
{"text":"end jeg!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Hvor kommer du fra?\" spurgte musene, \"og hvad ved du?\" de var nu så grueligt","book":"Grantræet"}
{"text":"nysgerrige. \"Fortæl os dog om det dejligste sted på jorden! Har du været der?","book":"Grantræet"}
{"text":"Har du været i spisekammeret, hvor der ligger oste på hylderne og hænger skinker","book":"Grantræet"}
{"text":"under loftet, hvor man danser på tællelys, og går mager ind og kommer fed ud!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Det kender jeg ikke!\" sagde træet, \"men skoven kender jeg, hvor solen skinner,","book":"Grantræet"}
{"text":"og hvor fuglene synger!\" og så fortalte det alt fra sin ungdom, og de små mus","book":"Grantræet"}
{"text":"havde aldrig før hørt sådant noget, og de hørte sådan efter og sagde: \"Nej, hvor","book":"Grantræet"}
{"text":"du har set meget! Hvor du har været lykkelig!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Jeg!\" sagde grantræet og tænkte over, hvad det selv fortalte; \"ja, det var, i","book":"Grantræet"}
{"text":"grunden, ganske morsomme tider!\" - men så fortalte det om juleaften, da det var","book":"Grantræet"}
{"text":"pyntet med kager og lys.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Oh!\" sagde de små mus, \"hvor du har været lykkelig, du gamle grantræ!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Jeg er slet ikke gammel!\" sagde træet, \"det er jo i denne vinter, jeg er kommet","book":"Grantræet"}
{"text":"fra skoven! Jeg er i min allerbedste alder, jeg er bare sat i væksten!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Hvor du fortæller dejligt!\" sagde de små mus, og næste nat kom de med fire","book":"Grantræet"}
{"text":"andre småmus, der skulle høre træet fortælle, og jo mere det fortalte, desto","book":"Grantræet"}
{"text":"tydeligere huskede det selv alt og syntes: \"Det var dog ganske morsomme tider!","book":"Grantræet"}
{"text":"Men de kan komme, de kan komme! Klumpe-Dumpe faldt ned af trapperne og fik","book":"Grantræet"}
{"text":"dog prinsessen, måske jeg kan også få en prinsesse,\" og så tænkte grantræet","book":"Grantræet"}
{"text":"på sådant et lille nydeligt birketræ, der voksede ude i skoven, det var for","book":"Grantræet"}
{"text":"grantræet en virkelig dejlig prinsesse.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Hvem er Klumpe-Dumpe?\" spurgte de små mus. Og så fortalte grantræet hele","book":"Grantræet"}
{"text":"eventyret, det kunne huske hvert evige ord; og de små mus var færdige ved at","book":"Grantræet"}
{"text":"springe op i toppen på træet af bare fornøjelse. Næste nat kom der mange flere","book":"Grantræet"}
{"text":"mus, og om søndagen endogså to rotter; men de sagde, at historien var ikke","book":"Grantræet"}
{"text":"morsom, og det bedrøvede de små mus, thi nu syntes de også mindre om den.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Kan De kun den ene historie?\" spurgte rotterne.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Kun den ene!\" svarede træet, \"den hørte jeg min lykkeligste aften, men dengang","book":"Grantræet"}
{"text":"tænkte jeg ikke på, hvor lykkelig jeg var!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Det er en overmåde dårlig historie! Kan De ingen med flæsk og tællelys? Ingen","book":"Grantræet"}
{"text":"spisekammerhistorier?\"","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Nej!\" sagde træet.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Ja, så skal De have tak!\" svarede rotterne og gik ind til deres.","book":"Grantræet"}
{"text":"De små mus blev til sidst også borte, og da sukkede træet: \"Det var dog ganske","book":"Grantræet"}
{"text":"rart, da de sad omkring mig de vævre småmus og hørte, hvad jeg fortalte! Nu","book":"Grantræet"}
{"text":"er også det forbi! - Men jeg skal huske at fornøje mig, når jeg nu tages frem","book":"Grantræet"}
{"text":"igen!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Men når skete det? - Jo! det var en morgenstund, da kom der folk og rumsterede","book":"Grantræet"}
{"text":"på loftet; kasserne blev flyttet, træet blev trukket frem; de kastede det","book":"Grantræet"}
{"text":"rigtignok lidt hårdt mod gulvet, men straks slæbte en karl det hen imod trappen,","book":"Grantræet"}
{"text":"hvor dagen skinnede.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Nu begynder livet igen!\" tænkte træet; det følte den friske luft, den første","book":"Grantræet"}
{"text":"solstråle, - og nu var det ude i gården. Alt gik så gesvindt, træet glemte rent","book":"Grantræet"}
{"text":"at se på sig selv, der var så meget at se rundt om. Gården stødte op til en","book":"Grantræet"}
{"text":"have, og alt blomstrede derinde; roserne hang så friske og duftende ud over det","book":"Grantræet"}
{"text":"lille rækværk, lindetræerne blomstrede, og svalerne fløj om og sagde \"kvirre-","book":"Grantræet"}
{"text":"virre-vit, min mand er kommet!\" men det var ikke grantræet, de mente.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Nu skal jeg leve!\" jublede det og bredte sine grene vidt ud; ak, de var","book":"Grantræet"}
{"text":"alle visne og gule; det var i krogen mellem ukrudt og nælder, at det lå.","book":"Grantræet"}
{"text":"Guldpapirsstjernen sad endnu oppe i toppen og glimrede i det klare solskin.","book":"Grantræet"}
{"text":"I gården selv legede et par af de lystige børn, der ved juletid havde danset om","book":"Grantræet"}
{"text":"træet og været så glade ved det. En af de mindste fór hen og rev guldstjernen","book":"Grantræet"}
{"text":"af.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Se, hvad der sidder endnu på det ækle, gamle juletræ!\" sagde han og trampede på","book":"Grantræet"}
{"text":"grenene, så de knagede under hans støvler.","book":"Grantræet"}
{"text":"Og træet så på al den blomsterpragt og friskhed i haven, det så på sig selv,","book":"Grantræet"}
{"text":"og det ønskede, at det var blevet i sin mørke krog på loftet; det tænkte på sin","book":"Grantræet"}
{"text":"friske ungdom i skoven, på den lystige juleaften og på de små mus, der så glade","book":"Grantræet"}
{"text":"havde hørt på historien om Klumpe-Dumpe.","book":"Grantræet"}
{"text":"\"Forbi! forbi!\" sagde det stakkels træ. \"Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne!","book":"Grantræet"}
{"text":"forbi! forbi!\"","book":"Grantræet"}
{"text":"Og tjenestekarlen kom og huggede træet i små stykker, et helt bundt lå der;","book":"Grantræet"}
{"text":"dejligt blussede det op under den store bryggerkedel; og det sukkede så dybt,","book":"Grantræet"}
{"text":"hvert suk var som et lille skud; derfor løb børnene, som legede, ind og satte","book":"Grantræet"}
{"text":"sig foran ilden, så ind i den og råbte: \"Pif! Paf!\" Men ved hvert knald, der","book":"Grantræet"}
{"text":"var et dybt suk, tænkte træet på en sommerdag i skoven, en vinternat derude,","book":"Grantræet"}
{"text":"når stjernerne skinnede; det tænkte på juleaften og Klumpe-Dumpe, det eneste","book":"Grantræet"}
{"text":"eventyr, det havde hørt og vidste at fortælle, og så var træet brændt ud.","book":"Grantræet"}
{"text":"Drengene legede i gården, og den mindste havde på brystet guldstjernen, som","book":"Grantræet"}
{"text":"træet havde båret sin lykkeligste aften; nu var den forbi, og træet var forbi og","book":"Grantræet"}
{"text":"historien med; forbi, forbi, og det bliver alle historier!","book":"Grantræet"}
{"text":"Første historie,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der handler om spejlet og stumperne.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Se så! nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu","book":"Snedronningen"}
{"text":"ved, for det var en ond trold! det var en af de allerværste, det var \"djævelen\"!","book":"Snedronningen"}
{"text":"En dag var han i et rigtigt godt humør, thi han havde gjort et spejl, der havde","book":"Snedronningen"}
{"text":"den egenskab, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen","book":"Snedronningen"}
{"text":"til næsten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det trådte ret","book":"Snedronningen"}
{"text":"frem og blev endnu værre. De dejligste landskaber så ud deri som kogt spinat, og","book":"Snedronningen"}
{"text":"de bedste mennesker blev ækle eller stod på hovedet uden mave, ansigterne blev","book":"Snedronningen"}
{"text":"så fordrejede, at de var ikke til at kende, og havde man en fregne, så kunne","book":"Snedronningen"}
{"text":"man være så vis på, at den løb ud over næse og mund. Det var udmærket morsomt,","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde \"djævelen.\" Gik der nu en god from tanke gennem et menneske, da kom der","book":"Snedronningen"}
{"text":"et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le af sin kunstige opfindelse. Alle","book":"Snedronningen"}
{"text":"de som gik i troldskole, for han holdt troldskole, de fortalte rundt om, at","book":"Snedronningen"}
{"text":"der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og","book":"Snedronningen"}
{"text":"menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, og til sidst var der ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"et land eller et menneske, uden at det havde været fordrejet deri. Nu ville de","book":"Snedronningen"}
{"text":"også flyve op mod Himmelen selv for at gøre nar af englene og \"Vorherre.\" Jo","book":"Snedronningen"}
{"text":"højere de fløj med spejlet, des stærkere grinede det, de kunne næppe holde fast","book":"Snedronningen"}
{"text":"på det; højere og højere fløj de, nærmere Gud og englene; da sitrede spejlet så","book":"Snedronningen"}
{"text":"frygteligt i sit grin, at det fór dem ud af hænderne og styrtede ned mod jorden,","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvor det gik i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker, og da just","book":"Snedronningen"}
{"text":"gjorde det megen større ulykke end før; thi nogle stykker var knap så store som","book":"Snedronningen"}
{"text":"et sandkorn, og disse fløj rundt om i den vide verden, og hvor de kom folk i","book":"Snedronningen"}
{"text":"øjnene, der blev de siddende, og da så de mennesker alting forkert, eller havde","book":"Snedronningen"}
{"text":"kun øjne for hvad der var galt ved en ting, thi hvert lille spejlgran havde","book":"Snedronningen"}
{"text":"beholdt samme kræfter, som det hele spejl havde; nogle mennesker fik endogså","book":"Snedronningen"}
{"text":"en lille spejlstump ind i hjertet, og så var det ganske grueligt, det hjerte","book":"Snedronningen"}
{"text":"blev ligesom en klump is. Nogle spejlstykker var så store, at de blev brugt til","book":"Snedronningen"}
{"text":"rudeglas, men gennem den rude var det ikke værd at se sine venner; andre stykker","book":"Snedronningen"}
{"text":"kom i briller, og så gik det dårligt, når folk tog de briller på for ret at se","book":"Snedronningen"}
{"text":"og være retfærdige; den onde lo, så hans mave revnede, og det kildede ham så","book":"Snedronningen"}
{"text":"dejligt. Men ude fløj endnu små glasstumper om i luften. Nu skal vi høre!","book":"Snedronningen"}
{"text":"Anden historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"En lille dreng og en lille pige.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Inde i den store by, hvor der er så mange huse og mennesker, så at der ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"bliver plads nok til, at alle folk kan få en lille have, og hvor derfor de","book":"Snedronningen"}
{"text":"fleste må lade sig nøje med blomster i urtepotter, der var dog to fattige børn","book":"Snedronningen"}
{"text":"som havde en have noget større end en urtepotte. De var ikke broder og søster,","book":"Snedronningen"}
{"text":"men de holdt lige så meget af hinanden, som om de var det. Forældrene boede lige","book":"Snedronningen"}
{"text":"op til hinanden; de boede på to tagkamre; der, hvor taget fra det ene nabohus","book":"Snedronningen"}
{"text":"stødte op til det andet og vandrenden gik langs med tagskæggene, der vendte fra","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvert hus et lille vindue ud; man behøvede kun at skræve over renden, så kunne","book":"Snedronningen"}
{"text":"man komme fra det ene vindue til det andet.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Forældrene havde udenfor hver en stor trækasse, og i den voksede køkkenurter,","book":"Snedronningen"}
{"text":"som de brugte, og et lille rosentræ; der var ét i hver kasse, det voksede så","book":"Snedronningen"}
{"text":"velsignet. Nu fandt forældrene på at stille kasserne således tværs over renden,","book":"Snedronningen"}
{"text":"at de næsten nåede fra det ene vindue til det andet og så ganske livagtig ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"som to blomstervolde. Ærterankerne hang ned over kasserne, og rosentræerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"skød lange grene, snoede sig om vinduerne, bøjede sig mod hinanden: Det var","book":"Snedronningen"}
{"text":"næsten som en æresport af grønt og af blomster. Da kasserne var meget høje, og","book":"Snedronningen"}
{"text":"børnene vidste, at de ikke måtte krybe op, så fik de tit lov hver at stige ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"til hinanden, sidde på deres små skamler under roserne, og der legede de nu så","book":"Snedronningen"}
{"text":"prægtigt.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Om vinteren var jo den fornøjelse forbi. Vinduerne var tit ganske tilfrosne,","book":"Snedronningen"}
{"text":"men så varmede de kobberskillinger på kakkelovnen, lagde den hede skilling på","book":"Snedronningen"}
{"text":"den frosne rude, og så blev der et dejligt kighul, så rundt, så rundt; bag ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"tittede et velsignet mildt øje, et fra hvert vindue; det var den lille dreng og","book":"Snedronningen"}
{"text":"den lille pige. Han hed Kay og hun hed Gerda. Om sommeren kunne de i ét spring","book":"Snedronningen"}
{"text":"komme til hinanden, om vinteren måtte de først de mange trapper ned og de mange","book":"Snedronningen"}
{"text":"trapper op; ude føg sneen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er de hvide bier, som sværmer,\" sagde den gamle bedstemoder.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Har de også en bidronning?\" spurgte den lille dreng, for han vidste, at imellem","book":"Snedronningen"}
{"text":"de virkelige bier er der sådan en.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det har de!\" sagde bedstemoderen. \"Hun flyver der, hvor de sværmer tættest! hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"er størst af dem alle, og aldrig bliver hun stille på jorden, hun flyver op igen","book":"Snedronningen"}
{"text":"i den sorte sky. Mangen vinternat flyver hun gennem byens gader og kigger ind af","book":"Snedronningen"}
{"text":"vinduerne, og da fryser de så underligt, ligesom med blomster.\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja, det har jeg set!\" sagde begge børnene og så vidste de, at det var sandt.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Kan snedronningen komme herind?\" spurgte den lille pige.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Lad hende kun komme,\" sagde drengen, \"så sætter jeg hende på den varme","book":"Snedronningen"}
{"text":"kakkelovn, og så smelter hun.\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men bedstemoderen glattede hans hår og fortalte andre historier.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Om aftnen da den lille Kay var hjemme og halv afklædt, krøb han op på stolen","book":"Snedronningen"}
{"text":"ved vinduet og tittede ud af det lille hul; et par snefnug faldt derude, og en","book":"Snedronningen"}
{"text":"af disse, den allerstørste, blev liggende på kanten af den ene blomsterkasse;","book":"Snedronningen"}
{"text":"snefnugget voksede mere og mere, den blev til sidst til et helt fruentimmer,","book":"Snedronningen"}
{"text":"klædt i de fineste, hvide flor, der var som sammensat af millioner stjerneagtige","book":"Snedronningen"}
{"text":"fnug. Hun var så smuk og fin, men af is, den blændende, blinkende is, dog var","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun levende; øjnene stirrede som to klare stjerner, men der var ingen ro eller","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvile i dem. Hun nikkede til vinduet og vinkede med hånden. Den lille dreng blev","book":"Snedronningen"}
{"text":"forskrækket og sprang ned af stolen, da var det, som der udenfor fløj en stor","book":"Snedronningen"}
{"text":"fugl forbi vinduet.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Næste dag blev det klar frost, - og så kom foråret, solen skinnede, det grønne","book":"Snedronningen"}
{"text":"pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og de små børn sad igen i","book":"Snedronningen"}
{"text":"deres lille have højt oppe i tagrenden over alle etagerne.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Roserne blomstrede den sommer så mageløst; den lille pige havde lært en salme,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og i den stod der om roser, og ved de roser tænkte hun på sine egne; og hun sang","book":"Snedronningen"}
{"text":"den for den lille dreng, og han sang den med:","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Roserne vokser i dale,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der får vi barn Jesus i tale!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og de små holdt hinanden i hænderne, kyssede roserne og så ind i Guds klare","book":"Snedronningen"}
{"text":"solskin og talte til det, som om Jesusbarnet var der. Hvor det var dejlige","book":"Snedronningen"}
{"text":"sommerdage, hvor det var velsignet at være ude ved de friske rosentræer, der","book":"Snedronningen"}
{"text":"aldrig syntes at ville holde op med at blomstre.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Kay og Gerda sad og så i billedbogen med dyr og fugle, da var det - klokken slog","book":"Snedronningen"}
{"text":"akkurat fem på det store kirketårn, - at Kay sagde: \"Av! det stak mig i hjertet!","book":"Snedronningen"}
{"text":"og nu fik jeg noget ind i øjet!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Den lille pige tog ham om halsen; han plirede med øjnene; nej, der var ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"noget at se.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg tror, det er borte!\" sagde han; men borte var det ikke. Det var just sådant","book":"Snedronningen"}
{"text":"et af disse glaskorn, der sprang fra spejlet, troldspejlet, vi husker det nok,","book":"Snedronningen"}
{"text":"det fæle glas, som gjorde at alt stort og godt, der afspejlede sig deri, blev","book":"Snedronningen"}
{"text":"småt og hæsligt, men det onde og slette trådte ordentlig frem, og hver fejl ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"en ting blev straks til at bemærke. Den stakkels Kay han havde også fået et gran","book":"Snedronningen"}
{"text":"lige ind i hjertet. Det ville snart blive ligesom en isklump. Nu gjorde det ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"ondt mere, men det var der.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hvorfor græder du?\" spurgte han. \"Så ser du styg ud! jeg fejler jo ikke noget!","book":"Snedronningen"}
{"text":"Fy!\" råbte han lige med ét: \"Den rose dér er gnavet af en orm! og se, den dér er","book":"Snedronningen"}
{"text":"jo ganske skæv! det er i grunden nogle ækle roser! de ligner kasserne, de står","book":"Snedronningen"}
{"text":"i!\" og så stødte han med foden hårdt imod kassen og rev de to roser af.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Kay, hvad gør du!\" råbte den lille pige; og da han så hendes forskrækkelse, rev","book":"Snedronningen"}
{"text":"han endnu en rose af og løb så ind af sit vindue bort fra den velsignede lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Når hun siden kom med billedbogen, sagde han, at den var for pattebørn, og","book":"Snedronningen"}
{"text":"fortalte bedstemoderen historier, kom han altid med et men - kunne han komme","book":"Snedronningen"}
{"text":"til det, så gik han bag efter hende, satte briller på og talte ligesom hun;","book":"Snedronningen"}
{"text":"det var ganske akkurat, og så lo folk af ham. Han kunne snart tale og gå efter","book":"Snedronningen"}
{"text":"alle mennesker i hele gaden. Alt, hvad der var aparte hos dem og ikke kønt,","book":"Snedronningen"}
{"text":"det vidste Kay at gøre bagefter, og så sagde folk: \"Det er bestemt et udmærket","book":"Snedronningen"}
{"text":"hoved, han har den dreng!\" men det var det glas, han havde fået i øjet, det glas","book":"Snedronningen"}
{"text":"der sad i hjertet, derfor var det, han drillede selv den lille Gerda, som med","book":"Snedronningen"}
{"text":"hele sin sjæl holdt af ham.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Hans lege blev nu ganske anderledes end før, de var så forstandige: - En","book":"Snedronningen"}
{"text":"vinterdag, som snefnuggene føg, kom han med et stort brændglas, holdt sin blå","book":"Snedronningen"}
{"text":"frakkeflig ud og lod snefnuggene falde på den.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Se nu i glasset, Gerda!\" sagde han, og hvert snefnug blev meget større og så","book":"Snedronningen"}
{"text":"ud, som en prægtig blomst eller en tikantet stjerne; det var dejligt at se på.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ser du, hvor kunstigt!\" sagde Kay, \"det er meget interessantere end med","book":"Snedronningen"}
{"text":"de virkelige blomster! og der er ikke en eneste fejl ved dem, de er ganske","book":"Snedronningen"}
{"text":"akkurate, når de blot ikke smelter!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Lidt efter kom Kay med store handsker og sin slæde på ryggen, han råbte Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"lige ind i ørene: \"Jeg har fået lov at køre på den store plads, hvor de andre","book":"Snedronningen"}
{"text":"leger!\" og af sted var han.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Derhenne på pladsen bandt tit de kækkeste drenge deres slæde fast ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"bondemandens vogn og så kørte de et godt stykke med. Det gik just lystigt. Som","book":"Snedronningen"}
{"text":"de bedst legede, kom der en stor slæde; den var ganske hvidmalet, og der sad","book":"Snedronningen"}
{"text":"i den en, indsvøbt i en lodden hvid pels og med hvid lodden hue; slæden kørte","book":"Snedronningen"}
{"text":"pladsen to gange rundt, og Kay fik gesvindt sin lille slæde bundet fast ved den,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og nu kørte han med. Det gik raskere og raskere lige ind i den næste gade; den,","book":"Snedronningen"}
{"text":"som kørte, drejede hovedet, nikkede så venligt til Kay, det var ligesom om de","book":"Snedronningen"}
{"text":"kendte hinanden; hver gang Kay ville løsne sin lille slæde, nikkede personen","book":"Snedronningen"}
{"text":"igen, og så blev Kay siddende; de kørte lige ud af byens port. Da begyndte sneen","book":"Snedronningen"}
{"text":"således at vælte ned, at den lille dreng ikke kunne se en hånd for sig, men han","book":"Snedronningen"}
{"text":"fór af sted, da slap han hurtigt snoren, for at komme løs fra den store slæde,","book":"Snedronningen"}
{"text":"men det hjalp ikke, hans lille køretøj hang fast, og det gik med vindens fart.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da råbte han ganske højt, men ingen hørte ham, og sneen føg og slæden fløj af","book":"Snedronningen"}
{"text":"sted; imellem gav den et spring, det var, som om han fór over grøfter og gærder.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Han var ganske forskrækket, han ville læse sit fadervor, men han kunne kun huske","book":"Snedronningen"}
{"text":"den store tabel.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Snefnuggene blev større og større, til sidst så de ud, som store hvide høns; med","book":"Snedronningen"}
{"text":"ét sprang de til side, den store slæde holdt, og den person, som kørte i den,","book":"Snedronningen"}
{"text":"rejste sig op, pelsen og huen var af bare sne; en dame var det, så høj og rank,","book":"Snedronningen"}
{"text":"så skinnende hvid, det var snedronningen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Vi er kommet godt frem!\" sagde hun, \"men er det at fryse! kryb ind i min","book":"Snedronningen"}
{"text":"bjørnepels!\" og hun satte ham i slæden hos sig, slog pelsen om ham, det var, som","book":"Snedronningen"}
{"text":"om han sank i en snedrive.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Fryser du endnu!\" spurgte hun, og så kyssede hun ham på panden. Uh! det var","book":"Snedronningen"}
{"text":"koldere end is, det gik ham lige ind til hans hjerte, der jo dog halvt var en","book":"Snedronningen"}
{"text":"isklump; det var, som om han skulle dø; - men kun et øjeblik, så gjorde det just","book":"Snedronningen"}
{"text":"godt; han mærkede ikke mere til kulden rundt om.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Min slæde! glem ikke min slæde!\" det huskede han først på; og den blev bundet","book":"Snedronningen"}
{"text":"på en af de hvide høns, og den fløj bagefter med slæden på ryggen. Snedronningen","book":"Snedronningen"}
{"text":"kyssede Kay endnu en gang, og da havde han glemt lille Gerda og bedstemoder og","book":"Snedronningen"}
{"text":"dem alle derhjemme.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nu får du ikke flere kys!\" sagde hun, \"for så kyssede jeg dig ihjel!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Kay så på hende, hun var så smuk, et klogere, dejligere ansigt kunne han ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"tænke sig, nu syntes hun ikke af is, som dengang hun sad uden for vinduet","book":"Snedronningen"}
{"text":"og vinkede ad ham; for hans øjne var hun fuldkommen, han følte sig slet ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"bange, han fortalte hende at han kunne hovedregning, og det med brøk, landenes","book":"Snedronningen"}
{"text":"kvadratmil og \"hvor mange indvånere,\" og hun smilte altid; da syntes han, det","book":"Snedronningen"}
{"text":"var dog ikke nok, hvad han vidste, og han så op i det store, store luftrum og","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun fløj med ham, fløj højt op på den sorte sky, og stormen susede og brusede,","book":"Snedronningen"}
{"text":"det var, som sang den gamle viser. De fløj over skove og søer, over have og","book":"Snedronningen"}
{"text":"lande; nedenunder susede den kolde blæst, ulvene hylede, sneen gnistrede, hen","book":"Snedronningen"}
{"text":"over den fløj de sorte skrigende krager, men ovenover skinnede månen så stor","book":"Snedronningen"}
{"text":"og klar, og på den så Kay den lange, lange vinternat; om dagen sov han ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"snedronningens fødder.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Tredje historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Blomsterhaven hos konen, som kunne trolddom.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men hvorledes havde den lille Gerda det, da Kay ikke mere kom? Hvor var han dog?","book":"Snedronningen"}
{"text":"- Ingen vidste det, ingen kunne give besked. Drengene fortalte kun, at de havde","book":"Snedronningen"}
{"text":"set ham binde sin lille slæde til en prægtig stor, der kørte ind i gaden og ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"af byens port. Ingen vidste, hvor han var, mange tårer flød, den lille Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"græd så dybt og længe; - så sagde de, at han var død, han var sunket i floden,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der løb tæt ved byen; oh, det var ret lange, mørke vinterdage.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu kom våren med varmere solskin.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Kay er død og borte!\" sagde den lille Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det tror jeg ikke!\" sagde solskinnet.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Han er død og borte!\" sagde hun til svalerne.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det tror jeg ikke!\" svarede de, og til sidst troede den lille Gerda det ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"heller.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg vil tage mine nye, røde sko på,\" sagde hun en morgenstund, \"dem Kay aldrig","book":"Snedronningen"}
{"text":"har set, og så vil jeg gå ned til floden og spørge den ad!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og det var ganske tidligt; hun kyssede den gamle bedstemoder, som sov, tog de","book":"Snedronningen"}
{"text":"røde sko på og gik ganske ene ud af porten til floden.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Er det sandt, at du har taget min lille legebroder? Jeg vil forære dig mine","book":"Snedronningen"}
{"text":"røde sko, dersom du vil give mig ham igen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og bølgerne, syntes hun, nikkede så underligt; da tog hun sine røde sko, det","book":"Snedronningen"}
{"text":"kæreste hun havde, og kastede dem begge to ud i floden, men de faldt tæt inde","book":"Snedronningen"}
{"text":"ved bredden, og de små bølger bare dem straks i land til hende, det var ligesom","book":"Snedronningen"}
{"text":"om floden ikke ville tage det kæreste hun havde, da den jo ikke havde den lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Kay; men hun troede nu, at hun ikke kastede skoene langt nok ud, og så krøb","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun op i en båd, der lå i sivene, hun gik helt ud i den yderste ende og kastede","book":"Snedronningen"}
{"text":"skoene; men båden var ikke bundet fast, og ved den bevægelse, hun gjorde, gled","book":"Snedronningen"}
{"text":"den fra land; hun mærkede det og skyndte sig for at komme bort, men før hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"nåede tilbage, var båden over en alen ude, og nu gled den hurtigere af sted.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da blev den lille Gerda ganske forskrækket og gav sig til at græde, men ingen","book":"Snedronningen"}
{"text":"hørte hende uden gråspurvene, og de kunne ikke bære hende i land, men de fløj","book":"Snedronningen"}
{"text":"langs med bredden og sang, ligesom for at trøste hende: \"Her er vi! her er vi!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Båden drev med strømmen; den lille Gerda sad ganske stille i de bare strømper;","book":"Snedronningen"}
{"text":"hendes små røde sko flød bagefter, men de kunne ikke nå båden, den tog stærkere","book":"Snedronningen"}
{"text":"fart.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Smukt var der på begge bredder, dejlige blomster, gamle træer og skrænter med","book":"Snedronningen"}
{"text":"får og køer, men ikke et menneske at se.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Måske bærer floden mig hen til lille Kay,\" tænkte Gerda og så blev hun i bedre","book":"Snedronningen"}
{"text":"humør, rejste sig op og så i mange timer på de smukke grønne bredder; så kom hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"til en stor kirsebærhave, hvor der var et lille hus med underlige røde og blå","book":"Snedronningen"}
{"text":"vinduer, forresten stråtag og udenfor to træsoldater, som skuldrede for dem, der","book":"Snedronningen"}
{"text":"sejlede forbi.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda råbte på dem, hun troede, at de var levende, men de svarede naturligvis","book":"Snedronningen"}
{"text":"ikke; hun kom dem ganske nær, floden drev båden lige ind imod land.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda råbte endnu højere, og så kom ud af huset en gammel, gammel kone, der","book":"Snedronningen"}
{"text":"støttede sig på en krogkæp; hun havde en stor solhat på, og den var bemalet med","book":"Snedronningen"}
{"text":"de dejligste blomster.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du lille stakkels barn!\" sagde den gamle kone; \"hvorledes er du dog kommet ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"på den store, stærke strøm, drevet langt ud i den vide verden!\" og så gik den","book":"Snedronningen"}
{"text":"gamle kone helt ud i vandet, slog sin krogkæp fast i båden, trak den i land og","book":"Snedronningen"}
{"text":"løftede den lille Gerda ud.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda var glad ved at komme på det tørre, men dog lidt bange for den","book":"Snedronningen"}
{"text":"fremmede, gamle kone.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Kom dog og fortæl mig, hvem du er, og hvorledes du kommer her!\" sagde hun.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda fortalte hende alting; og den gamle rystede med hovedet og sagde \"Hm!","book":"Snedronningen"}
{"text":"hm!\" og da Gerda havde sagt hende alting og spurgt om hun ikke havde set lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Kay, sagde konen, at han var ikke kommet forbi, men han kom nok, hun skulle","book":"Snedronningen"}
{"text":"bare ikke være bedrøvet, men smage hendes kirsebær, se hendes blomster, de var","book":"Snedronningen"}
{"text":"smukkere end nogen billedbog, de kunne hver fortælle en hel historie. Så tog hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda ved hånden, de gik ind i det lille hus, og den gamle kone lukkede døren","book":"Snedronningen"}
{"text":"af.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Vinduerne sad så højt oppe og glassene var røde, blå og gule; dagslyset skinnede","book":"Snedronningen"}
{"text":"så underligt derinde med alle kulører, men på bordet stod de dejligste kirsebær,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og Gerda spiste så mange hun ville, for det turde hun. Og mens hun spiste,","book":"Snedronningen"}
{"text":"kæmmede den gamle kone hendes hår med en guldkam, og håret krøllede og skinnede","book":"Snedronningen"}
{"text":"så dejligt gult rundt om det lille, venlige ansigt, der var så rundt og så ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"som en rose.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Sådan en sød lille pige har jeg rigtig længtes efter,\" sagde den gamle. \"Nu","book":"Snedronningen"}
{"text":"skal du se, hvor vi to godt skal komme ud af det!\" og alt som hun kæmmede den","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille Gerdas hår, glemte Gerda mere og mere sin plejebroder Kay; for den gamle","book":"Snedronningen"}
{"text":"kone kunne trolddom, men en ond trold var hun ikke, hun troldede bare lidt for","book":"Snedronningen"}
{"text":"sin egen fornøjelse, og nu ville hun gerne beholde den lille Gerda. Derfor gik","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun ud i haven, strakte sin krogkæp ud mod alle rosentræerne, og, i hvor dejligt","book":"Snedronningen"}
{"text":"de blomstrede, sank de dog alle ned i den sorte jord og man kunne ikke se, hvor","book":"Snedronningen"}
{"text":"de havde stået. Den gamle var bange for, at når Gerda så roserne, skulle hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"tænke på sine egne og da huske lille Kay og så løbe sin vej.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu førte hun Gerda ud i blomsterhaven. - Nej! hvor her var en duft og dejlighed!","book":"Snedronningen"}
{"text":"alle de tænkelige blomster, og det for enhver årstid, stod her i det prægtigste","book":"Snedronningen"}
{"text":"flor; ingen billedbog kunne være mere broget og smuk. Gerda sprang af glæde, og","book":"Snedronningen"}
{"text":"legede, til solen gik ned bag de høje kirsebærtræer, da fik hun en dejlig seng","book":"Snedronningen"}
{"text":"med røde silkedyner, de var stoppet med blå violer, og hun sov og drømte der så","book":"Snedronningen"}
{"text":"dejligt, som nogen dronning på sin bryllupsdag.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Næste dag kunne hun lege igen med blomsterne i det varme solskin, - således gik","book":"Snedronningen"}
{"text":"mange dage. Gerda kendte hver blomst, men i hvor mange der var, syntes hun dog,","book":"Snedronningen"}
{"text":"at der manglede en, men hvilken vidste hun ikke. Da sidder hun en dag og ser","book":"Snedronningen"}
{"text":"på den gamle kones solhat med de malede blomster, og just den smukkeste der var","book":"Snedronningen"}
{"text":"en rose. Den gamle havde glemt at få den af hatten, da hun fik de andre ned i","book":"Snedronningen"}
{"text":"jorden. Men således er det, ikke at have tankerne med sig!","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hvad!\" sagde Gerda, \"er her ingen roser!\" og sprang ind imellem bedene, søgte","book":"Snedronningen"}
{"text":"og søgte, men der var ingen at finde; da satte hun sig ned og græd, men hendes","book":"Snedronningen"}
{"text":"hede tårer faldt netop der, hvor et rosentræ var sunket, og da de varme tårer","book":"Snedronningen"}
{"text":"vandede jorden, skød træet med ét op, så blomstrende, som da det sank, og Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"omfavnede det, kyssede roserne og tænkte på de dejlige roser hjemme og med dem","book":"Snedronningen"}
{"text":"på den lille Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Oh, hvor jeg er blevet sinket!\" sagde den lille pige. \"Jeg skulle jo finde Kay!","book":"Snedronningen"}
{"text":"- Ved I ikke hvor han er?\" spurgte hun roserne. \"Tror I at han er død og borte?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Død er han ikke,\" sagde roserne. \"Vi har jo været i jorden, der er alle de","book":"Snedronningen"}
{"text":"døde, men Kay var der ikke!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Tak skal I have!\" sagde den lille Gerda og hun gik hen til de andre blomster og","book":"Snedronningen"}
{"text":"så ind i deres kalk og spurgte: \"Ved I ikke, hvor lille Kay er?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men hver blomst stod i solen og drømte sit eget eventyr eller historie, af dem","book":"Snedronningen"}
{"text":"fik lille Gerda så mange, mange, men ingen vidste noget om Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og hvad sagde da ildliljen?","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hører du trommen: bum! bum! det er kun to toner, altid bum! bum! hør kvindernes","book":"Snedronningen"}
{"text":"sørgesang! hør præsternes råb! - I sin lange røde kjortel står hindukonen på","book":"Snedronningen"}
{"text":"bålet, flammerne slår op om hende og hendes døde mand; men hindukonen tænker","book":"Snedronningen"}
{"text":"på den levende her i kredsen, ham, hvis øjne brænder hedere end flammerne, ham,","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvis øjnes ild når mere hendes hjerte, end de flammer, som snart brænder hendes","book":"Snedronningen"}
{"text":"legeme til aske. Kan hjertets flamme dø i bålets flammer?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det forstår jeg slet ikke!\" sagde den lille Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er mit eventyr!\" sagde ildliljen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Hvad siger konvolvolus?","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ud over den snævre fjeldvej hænger en gammel ridderborg; Det tætte eviggrønt","book":"Snedronningen"}
{"text":"vokser op om de gamle røde mure, blad ved blad, hen om altanen, og der står en","book":"Snedronningen"}
{"text":"dejlig pige; hun bøjer sig ud over rækværket og ser ned ad vejen. Ingen rose","book":"Snedronningen"}
{"text":"hænger friskere fra grenene, end hun, ingen æbleblomst, når vinden bærer den fra","book":"Snedronningen"}
{"text":"træet, er mere svævende, end hun; hvor rasler den prægtige silkekjortel. 'Kommer","book":"Snedronningen"}
{"text":"han dog ikke!'","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Er det Kay, du mener,\" spurgte lille Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg taler kun om mit eventyr, min drøm,\" svarede konvolvolus.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Hvad siger den lille sommergæk?","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Mellem træerne hænger i snore det lange bræt, det er en gynge; to nydelige","book":"Snedronningen"}
{"text":"småpiger, - kjolerne er hvide som sne, lange grønne silkebånd flagrer fra","book":"Snedronningen"}
{"text":"hattene, - sidder og gynger; broderen, der er større end de, står op i gyngen,","book":"Snedronningen"}
{"text":"han har armen om snoren for at holde sig, thi i den ene hånd har han en lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"skål, i den anden en kridtpibe, han blæser sæbebobler; gyngen går, og boblerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"flyver med dejlige, vekslende farver; den sidste hænger endnu ved pibestilken","book":"Snedronningen"}
{"text":"og bøjer sig i vinden; gyngen går. Den lille sorte hund, let som boblerne,","book":"Snedronningen"}
{"text":"rejser sig på bagbenene og vil med i gyngen, den flyver; hunden dumper, bjæffer","book":"Snedronningen"}
{"text":"og er vred; den gækkes, boblerne brister, - et gyngende bræt, et springende","book":"Snedronningen"}
{"text":"skumbillede er min sang!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det kan gerne være, at det er smukt, hvad du fortæller, men du siger det så","book":"Snedronningen"}
{"text":"sørgeligt og nævner slet ikke Kay. Hvad siger hyacinterne?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Der var tre dejlige søstre, så gennemsigtige og fine; den enes kjortel var","book":"Snedronningen"}
{"text":"rød, den andens var blå, den tredjes ganske hvid; hånd i hånd dansede de ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"den stille sø i det klare måneskin. De var ikke elverpiger, de var menneskebørn.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Der duftede så sødt, og pigerne svandt i skoven; duften blev stærkere; - tre","book":"Snedronningen"}
{"text":"ligkister, i dem lå de dejlige piger, gled fra skovens tykning hen over søen;","book":"Snedronningen"}
{"text":"sankthansorme fløj skinnende rundt om, som små svævende lys. Sover de dansende","book":"Snedronningen"}
{"text":"piger, eller er de døde? - Blomsterduften siger, de er lig; aftenklokken ringer","book":"Snedronningen"}
{"text":"over de døde!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du gør mig ganske bedrøvet,\" sagde den lille Gerda. \"Du dufter så stærkt; jeg","book":"Snedronningen"}
{"text":"må tænke på de døde piger! ak, er da virkelig lille Kay død? Roserne har været","book":"Snedronningen"}
{"text":"nede i jorden, og de siger nej!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ding, dang!\" ringede hyacintens klokker. \"Vi ringer ikke over lille Kay, ham","book":"Snedronningen"}
{"text":"kender vi ikke! vi synger kun vor vise, den eneste, vi kan!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda gik hen til smørblomsten, der skinnede frem imellem de glinsende,","book":"Snedronningen"}
{"text":"grønne blade.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du er en lille klar sol!\" sagde Gerda. \"Sig mig, om du ved, hvor jeg skal finde","book":"Snedronningen"}
{"text":"min legebroder?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og smørblomsten skinnede så smukt og så på Gerda igen. Hvilken vise kunne vel","book":"Snedronningen"}
{"text":"smørblomsten synge? Den var heller ikke om Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"I en lille gård skinnede Vorherres sol så varmt den første forårsdag; strålerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"gled ned ad naboens hvide væg, tæt ved groede de første gule blomster, skinnende","book":"Snedronningen"}
{"text":"guld i de varme solstråler; gamle bedstemoder var ude i sin stol, datterdatteren","book":"Snedronningen"}
{"text":"den fattige, kønne tjenestepige, kom hjem et kort besøg; hun kyssede","book":"Snedronningen"}
{"text":"bedstemoderen. Det var guld, hjertets guld i det velsignede kys. Guld på munden,","book":"Snedronningen"}
{"text":"guld i grunden, guld deroppe i morgenstunden! Se, det er min lille historie!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde smørblomsten.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Min gamle stakkels bedstemoder!\" sukkede Gerda. \"Ja hun længes vist efter","book":"Snedronningen"}
{"text":"mig, er bedrøvet for mig, ligesom hun var for lille Kay. Men jeg kommer snart","book":"Snedronningen"}
{"text":"hjem igen, og så bringer jeg Kay med. - Det kan ikke hjælpe, at jeg spørger","book":"Snedronningen"}
{"text":"blomsterne, de kan kun deres egen vise, de siger mig ikke besked!\" og så bandt","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun sin lille kjole op, for at hun kunne løbe raskere; men pinseliljen slog","book":"Snedronningen"}
{"text":"hende over benet, i det hun sprang over den; da blev hun stående, så på den","book":"Snedronningen"}
{"text":"lange gule blomst og spurgte: \"Ved du måske noget?\" og hun bøjede sig lige ned","book":"Snedronningen"}
{"text":"til pinseliljen. Og hvad sagde den?","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg kan se mig selv! jeg kan se mig selv!\" sagde pinseliljen. \"Oh, oh, hvor","book":"Snedronningen"}
{"text":"jeg lugter! - Oppe på det lille kvistkammer, halv klædt på, står en lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"danserinde, hun står snart på ét ben, snart på to, hun sparker af den hele","book":"Snedronningen"}
{"text":"verden, hun er bare øjenforblindelse. Hun hælder vand af tepotten ud på et","book":"Snedronningen"}
{"text":"stykke tøj, hun holder, det er snørlivet; - renlighed er en god ting! den hvide","book":"Snedronningen"}
{"text":"kjole hænger på knagen, den er også vasket i tepotten og tørret på taget; den","book":"Snedronningen"}
{"text":"tager hun på, det safrangule tørklæde om halsen, så skinner kjolen mere hvid.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Benet i vejret! se hvor hun knejser på en stilk! jeg kan se mig selv! jeg kan se","book":"Snedronningen"}
{"text":"mig selv!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det bryder jeg mig slet ikke om!\" sagde Gerda. \"Det er ikke noget at fortælle","book":"Snedronningen"}
{"text":"mig!\" og så løb hun til udkanten af haven.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Døren var lukket, men hun vrikkede i den rustne krampe, så den gik løs, og døren","book":"Snedronningen"}
{"text":"sprang op, og så løb den lille Gerda på bare fødder ud i den vide verden. Hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"så tre gange tilbage, men der var ingen, som kom efter hende; til sidst kunne","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun ikke løbe mere og satte sig på en stor sten, og da hun så sig rundt om, var","book":"Snedronningen"}
{"text":"sommeren forbi, det var sent på efteråret, det kunne man slet ikke mærke derinde","book":"Snedronningen"}
{"text":"i den dejlige have, hvor der var altid solskin og alle årstiders blomster.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Gud! hvor jeg har sinket mig!\" sagde den lille Gerda: \"Det er jo blevet","book":"Snedronningen"}
{"text":"efterår! så tør jeg ikke hvile!\" og hun rejste sig for at gå.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Oh, hvor hendes små fødder var ømme og trætte, og rundt om så det koldt og råt","book":"Snedronningen"}
{"text":"ud; de lange pileblade var ganske gule og tågen dryppede i vand fra dem, et blad","book":"Snedronningen"}
{"text":"faldt efter et andet, kun slåentornen stod med frugt, så stram og til at rimpe","book":"Snedronningen"}
{"text":"munden sammen. Oh hvor det var gråt og tungt i den vide verden.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Fjerde historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Prins og prinsesse.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda måtte igen hvile sig; da hoppede der på sneen, lige over for hvor hun sad,","book":"Snedronningen"}
{"text":"en stor krage, den havde længe siddet, set på hende og vrikket med hovedet; nu","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde den: \"Kra! kra! - go' da'! go' da'!\" Bedre kunne den ikke sige det, men","book":"Snedronningen"}
{"text":"den mente det så godt med den lille pige og spurgte, hvorhen hun gik så alene","book":"Snedronningen"}
{"text":"ude i den vide verden. Det ord: alene forstod Gerda meget godt og følte ret,","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvor meget der lå deri, og så fortalte hun kragen sit hele liv og levned og","book":"Snedronningen"}
{"text":"spurgte, om den ikke havde set Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og kragen nikkede ganske betænksomt og sagde: \"Det kunne være! det kunne være!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hvad, tror du!\" råbte den lille pige og havde nær klemt kragen ihjel, således","book":"Snedronningen"}
{"text":"kyssede hun den.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Fornuftig, fornuftig!\" sagde kragen. \"Jeg tror, jeg ved, - jeg tror, det kan","book":"Snedronningen"}
{"text":"være den lille Kay! men nu har han vist glemt dig for prinsessen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Bor han hos en prinsesse?\" spurgte Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja hør!\" sagde kragen, \"men jeg har så svært ved at tale dit sprog. Forstår du","book":"Snedronningen"}
{"text":"kragemål så skal jeg bedre fortælle!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nej, det har jeg ikke lært!\" sagde Gerda, \"men bedstemoder kunne det, og p-mål","book":"Snedronningen"}
{"text":"kunne hun. Bare jeg havde lært det!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Gør ikke noget!\" sagde kragen, \"jeg skal fortælle, så godt jeg kan, men dårligt","book":"Snedronningen"}
{"text":"bliver det alligevel,\" og så fortalte den, hvad den vidste.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"I dette kongerige, hvor vi nu sidder, bor en prinsesse, der er så uhyre klog,","book":"Snedronningen"}
{"text":"men hun har også læst alle aviser, der er til i verden, og glemt dem igen, så","book":"Snedronningen"}
{"text":"klog er hun. Forleden sidder hun på tronen, og det er ikke så morsomt endda,","book":"Snedronningen"}
{"text":"siger man, da kommer hun til at nynne en vise, det var netop den: 'Hvorfor","book":"Snedronningen"}
{"text":"skulle jeg ikke gifte mig!' 'Hør, det er der noget i,' siger hun, og så ville","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun gifte sig, men hun ville have en mand, der forstod at svare, når man talte","book":"Snedronningen"}
{"text":"til ham, en der ikke stod og kun så fornem ud, for det er så kedeligt. Nu lod","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun alle hofdamerne tromme sammen, og da de hørte, hvad hun ville, blev de så","book":"Snedronningen"}
{"text":"fornøjede, 'det kan jeg godt lide!' sagde de, 'sådant noget tænkte jeg også på","book":"Snedronningen"}
{"text":"forleden!' - Du kan tro, at det er sandt hvert ord jeg siger!\" sagde kragen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg har en tam kæreste, der går frit om på slottet, og hun har fortalt mig","book":"Snedronningen"}
{"text":"alt!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Det var naturligvis også en krage hans kæreste, for krage søger mage, og det er","book":"Snedronningen"}
{"text":"altid en krage.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Aviserne kom straks ud med en kant af hjerter og prinsessens navnetræk; man","book":"Snedronningen"}
{"text":"kunne læse sig til, at det stod enhver ung mand, der så godt ud, frit for at","book":"Snedronningen"}
{"text":"komme op på slottet og tale med prinsessen, og den, som talte, så at man kunne","book":"Snedronningen"}
{"text":"høre han var hjemme der, og talte bedst, ham ville prinsessen tage til mand!","book":"Snedronningen"}
{"text":"- Ja, ja!\" sagde kragen, \"du kan tro mig, det er så vist, som jeg sidder her,","book":"Snedronningen"}
{"text":"folk strømmede til, der var en trængsel og en løben, men det lykkedes ikke,","book":"Snedronningen"}
{"text":"hverken den første eller anden dag. De kunne alle sammen godt tale, når de var","book":"Snedronningen"}
{"text":"ude på gaden, men når de kom ind af slotsporten og så garden i sølv, og op ad","book":"Snedronningen"}
{"text":"trapperne lakajerne i guld og de store oplyste sale, så blev de forbløffet; og","book":"Snedronningen"}
{"text":"stod de foran tronen, hvor prinsessen sad, så vidste de ikke at sige uden det","book":"Snedronningen"}
{"text":"sidste ord, hun havde sagt, og det brød hun sig ikke om at høre igen. Det var","book":"Snedronningen"}
{"text":"ligesom om folk derinde havde fået snustobak på maven og var faldet i dvale,","book":"Snedronningen"}
{"text":"indtil de kom ud på gaden igen, ja, så kunne de snakke. Der stod en række lige","book":"Snedronningen"}
{"text":"fra byens port til slottet. Jeg var selv inde at se det!\" sagde kragen. \"De blev","book":"Snedronningen"}
{"text":"både sultne og tørstige, men fra slottet fik de ikke engang så meget, som et","book":"Snedronningen"}
{"text":"glas lunket vand. Vel havde nogle af de klogeste taget smørrebrød med, men de","book":"Snedronningen"}
{"text":"delte ikke med deres nabo, de tænkte, som så: Lad ham kun se sulten ud, så tager","book":"Snedronningen"}
{"text":"prinsessen ham ikke!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Men Kay, lille Kay!\" spurgte Gerda. \"Når kom han? Var han mellem de mange?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Giv tid! giv tid! nu er vi lige ved ham! det var den tredje dag, da kom der","book":"Snedronningen"}
{"text":"en lille person, uden hest eller vogn, ganske frejdig marcherende lige op til","book":"Snedronningen"}
{"text":"slottet; hans øjne skinnede som dine, han havde dejlige lange hår, men ellers","book":"Snedronningen"}
{"text":"fattige klæder!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det var Kay!\" jublede Gerda. \"Oh, så har jeg fundet ham!\" og hun klappede i","book":"Snedronningen"}
{"text":"hænderne.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Han havde en lille ransel på ryggen!\" sagde kragen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nej, det var vist hans slæde!\" sagde Gerda, \"for med slæden gik han bort!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det kan gerne være!\" sagde kragen, \"jeg så ikke så nøje til! men det ved jeg","book":"Snedronningen"}
{"text":"af min tamme kæreste, at da han kom ind af slotsporten og så livgarden i sølv og","book":"Snedronningen"}
{"text":"opad trappen lakajerne i guld, blev han ikke det bitterste forknyt, han nikkede","book":"Snedronningen"}
{"text":"og sagde til dem: \"Det må være kedeligt at stå på trappen, jeg går hellere","book":"Snedronningen"}
{"text":"indenfor!\" Der skinnede salene med lys; gehejmeråder og excellencer gik på bare","book":"Snedronningen"}
{"text":"fødder og bar guldfade; man kunne nok blive højtidelig! hans støvler knirkede så","book":"Snedronningen"}
{"text":"frygtelig stærkt, men han blev dog ikke bange!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er ganske vist Kay!\" sagde Gerda, \"jeg ved, han havde nye støvler, jeg har","book":"Snedronningen"}
{"text":"hørt dem knirke i bedstemoders stue!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja knirke gjorde de!\" sagde kragen, \"og frejdig gik han lige ind for","book":"Snedronningen"}
{"text":"prinsessen, der sad på en perle, så stor som et rokkehjul; og alle hofdamerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"med deres piger og pigers piger, og alle kavalererne med deres tjenere og","book":"Snedronningen"}
{"text":"tjeneres tjenere, der holder dreng, stod opstillet rundt om; og jo nærmere de","book":"Snedronningen"}
{"text":"stod ved døren, jo stoltere så de ud. Tjenernes tjeneres dreng, der altid går i","book":"Snedronningen"}
{"text":"tøfler, er næsten ikke til at se på, så stolt står han i døren!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det må være grueligt!\" sagde den lille Gerda. \"Og Kay har dog fået prinsessen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Havde jeg ikke været en krage, så havde jeg taget hende, og det uagtet jeg","book":"Snedronningen"}
{"text":"er forlovet. Han skal have talt lige så godt, som jeg taler, når jeg taler","book":"Snedronningen"}
{"text":"kragemål, det har jeg fra min tamme kæreste. Han var frejdig og nydelig; han var","book":"Snedronningen"}
{"text":"slet ikke kommet for at fri, bare alene kommet for at høre prinsessens klogskab,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og den fandt han god, og hun fandt ham god igen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja, vist! det var Kay!\" sagde Gerda, \"han var så klog, han kunne hovedregning","book":"Snedronningen"}
{"text":"med brøk! - Oh, vil du ikke føre mig ind på slottet!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja, det er let sagt!\" sagde kragen. \"Men hvorledes gør vi det? Jeg skal tale","book":"Snedronningen"}
{"text":"derom med min tamme kæreste; hun kan vel råde os; thi det må jeg sige dig, sådan","book":"Snedronningen"}
{"text":"en lille pige, som du, får aldrig lov at komme ordentlig ind!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jo, det gør jeg!\" sagde Gerda. \"Når Kay hører jeg er her, kommer han straks ud","book":"Snedronningen"}
{"text":"og henter mig!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Vent mig ved stenten der!\" sagde kragen, vrikkede med hovedet og fløj bort.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Først da det var mørk aften kom kragen igen tilbage: \"Rar! rar!\" sagde den. \"Jeg","book":"Snedronningen"}
{"text":"skal hilse dig fra hende mange gange! og her er et lille brød til dig, det tog","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun i køknet, der er brød nok og du er vist sulten! - Det er ikke muligt, at","book":"Snedronningen"}
{"text":"du kan komme ind på slottet, du har jo bare fødder; garden i sølv og lakajerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"i guld vil ikke tillade det; men græd ikke, du skal dog nok komme derop. Min","book":"Snedronningen"}
{"text":"kæreste ved en lille bagtrappe, som fører til sovekamret, og hun ved, hvor hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"skal tage nøglen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og de gik ind i haven, i den store allé, hvor det ene blad faldt efter det","book":"Snedronningen"}
{"text":"andet, og da på slottet lysene slukkedes, det ene efter det andet, førte kragen","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille Gerda hen til en bagdør, der stod på klem.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Oh, hvor Gerdas hjerte bankede af angst og længsel! det var ligesom om hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"skulle gøre noget ondt, og hun ville jo kun have at vide, om det var lille Kay;","book":"Snedronningen"}
{"text":"jo, det måtte være ham; hun tænkte så levende på hans kloge øjne, hans lange","book":"Snedronningen"}
{"text":"hår; hun kunne ordentlig se, hvorledes han smilede, som da de sad hjemme under","book":"Snedronningen"}
{"text":"roserne. Han ville vist blive glad ved at se hende, høre hvilken lang vej, hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"havde gået for hans skyld, vide, hvor bedrøvet de alle hjemme havde været, da","book":"Snedronningen"}
{"text":"han ikke kom igen. Oh, det var en frygt og en glæde.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu var de på trappen; der brændte en lille lampe på et skab; midt på gulvet","book":"Snedronningen"}
{"text":"stod den tamme krage og drejede hovedet til alle sider og betragtede Gerda, der","book":"Snedronningen"}
{"text":"nejede, som bedstemoder havde lært hende.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Min forlovede har talt så smukt om Dem, min lille frøken,\" sagde den tamme","book":"Snedronningen"}
{"text":"krage, \"Deres vita, som man kalder det, er også meget rørende! - Vil De tage","book":"Snedronningen"}
{"text":"lampen, så skal jeg gå foran. Vi går her den lige vej, for der træffer vi","book":"Snedronningen"}
{"text":"ingen!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg synes her kommer nogen lige bagefter!\" sagde Gerda, og det susede forbi","book":"Snedronningen"}
{"text":"hende; det var ligesom skygger hen ad væggen, heste med flagrende manker og","book":"Snedronningen"}
{"text":"tynde ben, jægerdrenge, herrer og damer til hest.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er kun drømmene!\" sagde kragen, \"de kommer og henter det høje herskabs","book":"Snedronningen"}
{"text":"tanker til jagt, godt er det, så kan De bedre betragte dem i sengen. Men lad mig","book":"Snedronningen"}
{"text":"se, kommer De til ære og værdighed, at De da viser et taknemmeligt hjerte!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er jo ikke noget at snakke om!\" sagde kragen fra skoven.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu kom de ind i den første sal, den var af rosenrødt atlask med kunstige","book":"Snedronningen"}
{"text":"blomster opad væggen; her susede dem allerede drømmene forbi, men de fór så","book":"Snedronningen"}
{"text":"hurtigt, at Gerda ikke fik set det høje herskab. Den ene sal blev prægtigere","book":"Snedronningen"}
{"text":"end den anden; jo man kunne nok blive forbløffet, og nu var de i sovekamret.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Loftet herinde lignede en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt","book":"Snedronningen"}
{"text":"på gulvet hang i en tyk stilk af guld to senge, der hver så ud som liljer: Den","book":"Snedronningen"}
{"text":"ene var hvid, i den lå prinsessen; den anden var rød, og i den var det at Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"skulle søge lille Kay; hun bøjede et af de røde blade til side og da så hun en","book":"Snedronningen"}
{"text":"brun nakke. - Oh, det var Kay! - Hun råbte ganske højt hans navn, holdt lampen","book":"Snedronningen"}
{"text":"hen til ham - drømmene susede til hest ind i stuen igen - han vågnede, drejede","book":"Snedronningen"}
{"text":"hovedet og – – det var ikke den lille Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Prinsen lignede ham kun på nakken, men ung og smuk var han. Og fra den hvide","book":"Snedronningen"}
{"text":"liljeseng tittede prinsessen ud, og spurgte hvad det var. Da græd den lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda og fortalte hele sin historie og alt, hvad kragerne havde gjort for hende.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Din lille stakkel!\" sagde prinsen og prinsessen, og de roste kragerne og","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde, at de var slet ikke vrede på dem, men de skulle dog ikke gøre det oftere.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Imidlertid skulle de have en belønning.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Vil I flyve frit?\" spurgte prinsessen, \"eller vil I have fast ansættelse som","book":"Snedronningen"}
{"text":"hofkrager med alt, hvad der falder af i køknet?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og begge kragerne nejede og bad om fast ansættelse; for de tænkte på deres","book":"Snedronningen"}
{"text":"alderdom og sagde, \"det var så godt at have noget for den gamle mand,\" som de","book":"Snedronningen"}
{"text":"kalder det.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og prinsen stod op af sin seng og lod Gerda sove i den, og mere kunne han ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"gøre. Hun foldede sine små hænder og tænkte: \"Hvor dog mennesker og dyr er","book":"Snedronningen"}
{"text":"gode,\" og så lukkede hun sine øjne og sov så velsignet. Alle drømmene kom igen","book":"Snedronningen"}
{"text":"flyvende ind, og da så de ud som Guds engle, og de trak en lille slæde, og på","book":"Snedronningen"}
{"text":"den sad Kay og nikkede; men det hele var kun drømmeri, og derfor var det også","book":"Snedronningen"}
{"text":"borte igen, så snart hun vågnede.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Næste dag blev hun klædt på fra top til tå i silke og fløjl; hun fik tilbud at","book":"Snedronningen"}
{"text":"blive på slottet og have gode dage, men hun bad alene om at få en lille vogn med","book":"Snedronningen"}
{"text":"en hest for og et par små støvler, så ville hun igen køre ud i den vide verden","book":"Snedronningen"}
{"text":"og finde Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og hun fik både støvler og muffe; hun blev så nydeligt klædt på, og da hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"ville af sted, holdt ved døren en ny karet af purt guld; prinsens og prinsessens","book":"Snedronningen"}
{"text":"våben lyste fra den som en stjerne; kusk, tjenere og forridere, for der var","book":"Snedronningen"}
{"text":"også forridere, sad klædt i guldkroner. Prinsen og prinsessen hjalp hende selv i","book":"Snedronningen"}
{"text":"vognen og ønskede hende al lykke. Skovkragen, der nu var blevet gift, fulgte med","book":"Snedronningen"}
{"text":"de første tre mil; den sad ved siden af hende, for den kunne ikke tåle at køre","book":"Snedronningen"}
{"text":"baglæns; den anden krage stod i porten og slog med vingerne, den fulgte ikke","book":"Snedronningen"}
{"text":"med, thi den led af hovedpine, siden den havde fået fast ansættelse og for meget","book":"Snedronningen"}
{"text":"at spise. Indeni var kareten foret med sukkerkringler, og i sædet var frugter og","book":"Snedronningen"}
{"text":"pebernødder.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Farvel! farvel!\" råbte prins og prinsesse, og lille Gerda græd, og kragen","book":"Snedronningen"}
{"text":"græd; - således gik de første mil; da sagde også kragen farvel, og det var den","book":"Snedronningen"}
{"text":"tungeste afsked; den fløj op i et træ og slog med sine sorte vinger, så længe","book":"Snedronningen"}
{"text":"den kunne se vognen, der strålede, som det klare solskin.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Femte historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Den lille røverpige.","book":"Snedronningen"}
{"text":"De kørte gennem den mørke skov, men kareten skinnede som et blus, det skar","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverne i øjnene, det kunne de ikke tåle.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er guld! det er guld!\" råbte de, styrtede frem, tog fat i hestene, slog de","book":"Snedronningen"}
{"text":"små jockeyer, kusken og tjenerne ihjel, og trak nu den lille Gerda ud af vognen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hun er fed, hun er nydelig, hun er fedet med nøddekerne!\" sagde den gamle","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverkælling, der havde et langt, stridt skæg og øjenbryn, der hang hende ned","book":"Snedronningen"}
{"text":"over øjnene. \"Det er så godt som et lille fedelam! nå, hvor hun skal smage!\" og","book":"Snedronningen"}
{"text":"så trak hun sin blanke kniv ud og den skinnede, så at det var grueligt.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Av!\" sagde kællingen lige i det samme, hun blev bidt i øret af sin egen lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"datter, der hang på hendes ryg og var så vild og uvorn, så det var en lyst. \"Din","book":"Snedronningen"}
{"text":"lede unge!\" sagde moderen og fik ikke tid til at slagte Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hun skal lege med mig!\" sagde den lille røverpige. \"Hun skal give mig sin","book":"Snedronningen"}
{"text":"muffe, sin smukke kjole, sove hos mig i min seng!\" og så bed hun igen, så","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverkællingen sprang i vejret og drejede sig rundt, og alle røverne lo og","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde: \"Se, hvor hun danser med sin unge!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg vil ind i kareten!\" sagde den lille røverpige og hun måtte og ville have","book":"Snedronningen"}
{"text":"sin vilje, for hun var så forkælet og så stiv. Hun og Gerda sad ind i den, og så","book":"Snedronningen"}
{"text":"kørte de over stub og tjørn dybere ind i skoven. Den lille røverpige var så stor","book":"Snedronningen"}
{"text":"som Gerda, men stærkere, mere bredskuldret og mørk i huden; øjnene var ganske","book":"Snedronningen"}
{"text":"sorte, de så næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille Gerda om livet og sagde:","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"De skal ikke slagte dig, så længe jeg ikke bliver vred på dig! Du er sagtens en","book":"Snedronningen"}
{"text":"prinsesse?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nej,\" sagde lille Gerda og fortalte hende alt, hvad hun havde oplevet, og hvor","book":"Snedronningen"}
{"text":"meget hun holdt af lille Kay.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Røverpigen så ganske alvorlig på hende, nikkede lidt med hovedet og sagde: \"De","book":"Snedronningen"}
{"text":"skal ikke slagte dig, selv om jeg endogså bliver vred på dig, så skal jeg nok","book":"Snedronningen"}
{"text":"selv gøre det!\" og så tørrede hun Gerdas øjne og puttede så begge sine hænder","book":"Snedronningen"}
{"text":"ind i den smukke muffe, der var så blød og så varm.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu holdt kareten stille; de var midt inde i gården af et røverslot; det var","book":"Snedronningen"}
{"text":"revnet fra øverst til nederst, ravne og krager fløj ud af de åbne huller, og de","book":"Snedronningen"}
{"text":"store bulbidere, der hver så ud til at kunne sluge et menneske, sprang højt i","book":"Snedronningen"}
{"text":"vejret, men de gøede ikke, for det var forbudt.","book":"Snedronningen"}
{"text":"I den store, gamle, sodede sal brændte midt på stengulvet en stor ild; røgen","book":"Snedronningen"}
{"text":"trak hen under loftet og måtte selv se at finde ud; en stor bryggerkedel kogte","book":"Snedronningen"}
{"text":"med suppe, og både harer og kaniner vendtes på spid.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du skal sove i nat med mig her hos alle mine smådyr!\" sagde røverpigen. De","book":"Snedronningen"}
{"text":"fik at spise og drikke og gik så hen i et hjørne, hvor der lå halm og tæpper.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Ovenover sad på lægter og pinde næsten hundrede duer, der alle syntes at sove,","book":"Snedronningen"}
{"text":"men drejede sig dog lidt, da småpigerne kom.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er alle sammen mine!\" sagde den lille røverpige og greb rask fat i","book":"Snedronningen"}
{"text":"en af de nærmeste, holdt den ved benene og rystede den, så at den slog med","book":"Snedronningen"}
{"text":"vingerne. \"Kys den!\" råbte hun og baskede Gerda med den i ansigtet. \"Der sidder","book":"Snedronningen"}
{"text":"skovkanaljerne!\" blev hun ved og viste bag en mængde tremmer, der var slået for","book":"Snedronningen"}
{"text":"et hul i muren højt oppe. \"Det er skovkanaljer, de to! de flyver straks væk,","book":"Snedronningen"}
{"text":"har man dem ikke rigtigt låset; og her står min gamle kæreste Bæh!\" og hun trak","book":"Snedronningen"}
{"text":"ved hornet et rensdyr, der havde en blank kobberring om halsen og var bundet.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ham må vi også have i klemme, ellers springer han med fra os. Hver evige aften","book":"Snedronningen"}
{"text":"kilder jeg ham på halsen med min skarpe kniv, det er han så bange for!\" og den","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille pige trak en lang kniv ud af en sprække i muren og lod den glide over","book":"Snedronningen"}
{"text":"rensdyrets hals; det stakkels dyr slog ud med benene, og røverpigen lo og trak","book":"Snedronningen"}
{"text":"så Gerda med ned i sengen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Vil du have kniven med, når du skal sove?\" spurgte Gerda og så lidt bange til","book":"Snedronningen"}
{"text":"den.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg sover altid med kniv!\" sagde den lille røverpige. \"Man ved aldrig, hvad der","book":"Snedronningen"}
{"text":"kan komme. Men fortæl mig nu igen, hvad du fortalte før om lille Kay, og hvorfor","book":"Snedronningen"}
{"text":"du er gået ud i den vide verden.\" Og Gerda fortalte forfra, og skovduerne","book":"Snedronningen"}
{"text":"kurrede deroppe i buret, de andre duer sov. Den lille røverpige lagde sin arm","book":"Snedronningen"}
{"text":"om Gerdas hals, holdt kniven i den anden hånd og sov, så man kunne høre det; men","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda kunne slet ikke lukke sine øjne, hun vidste ikke, om hun skulle leve eller","book":"Snedronningen"}
{"text":"dø. Røverne sad rundt om ilden, sang og drak, og røverkællingen slog kolbøtter.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Oh! det var ganske grueligt for den lille pige at se på.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da sagde skovduerne: \"Kurre, kurre! vi har set den lille Kay. En hvid høne bar","book":"Snedronningen"}
{"text":"hans slæde, han sad i snedronningens vogn, der fór lavt hen over skoven, da vi","book":"Snedronningen"}
{"text":"lå i rede; hun blæste på os unger, og alle døde de uden vi to; kurre! kurre!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hvad siger I deroppe?\" råbte Gerda, \"hvor rejste snedronningen hen? Ved I noget","book":"Snedronningen"}
{"text":"derom?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hun rejste sagtens til Lapland, for der er altid sne og is! spørg bare","book":"Snedronningen"}
{"text":"rensdyret, som står bundet i strikken.\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Der er is og sne, der er velsignet og godt!\" sagde rensdyret; \"der springer","book":"Snedronningen"}
{"text":"man frit om i de store skinnende dale! der har snedronningen sit sommertelt, men","book":"Snedronningen"}
{"text":"hendes faste slot er oppe mod Nordpolen, på den ø, som kaldes Spitsberg!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Oh Kay, lille Kay!\" sukkede Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nu skal du ligge stille!\" sagde røverpigen, \"ellers får du kniven op i maven!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Om morgnen fortalte Gerda hende alt, hvad skovduerne havde sagt, og den lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverpige så ganske alvorlig ud, men nikkede med hovedet og sagde: \"Det er det","book":"Snedronningen"}
{"text":"samme! det er det samme. - Ved du, hvor Lapland er?\" spurgte hun rensdyret.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hvem skulle bedre vide det end jeg,\" sagde dyret, og øjnene spillede i hovedet","book":"Snedronningen"}
{"text":"på det. \"Der er jeg født og båret, der har jeg sprunget på snemarken!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Hør!\" sagde røverpigen til Gerda, \"du ser, at alle vore mandfolk er borte, men","book":"Snedronningen"}
{"text":"mutter er her endnu, og hun bliver, men op ad morgenstunden drikker hun af den","book":"Snedronningen"}
{"text":"store flaske og tager sig så en lille lur ovenpå; - så skal jeg gøre noget for","book":"Snedronningen"}
{"text":"dig!\" Nu sprang hun ud af sengen, fór hen om halsen på moderen, trak hende i","book":"Snedronningen"}
{"text":"mundskægget og sagde: \"min egen søde gedebuk, god morgen!\" Og moderen knipsede","book":"Snedronningen"}
{"text":"hende under næsen, så den blev rød og blå, men det var alt sammen af bare","book":"Snedronningen"}
{"text":"kærlighed.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da så moderen havde drukket af sin flaske og fik sig en lille lur, gik","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverpigen hen til rensdyret og sagde: \"Jeg kunne have besynderlig lyst til","book":"Snedronningen"}
{"text":"endnu at kilde dig mange gange med den skarpe kniv, for så er du så morsom, men","book":"Snedronningen"}
{"text":"det er det samme, jeg vil løsne din snor og hjælpe dig udenfor, at du kan løbe","book":"Snedronningen"}
{"text":"til Lapland, men du skal tage benene med dig og bringe mig denne lille pige","book":"Snedronningen"}
{"text":"til snedronningens slot, hvor hendes legebroder er. Du har nok hørt, hvad hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"fortalte, thi hun snakkede højt nok, og du lurer!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Rensdyret sprang højt af glæde. Røverpigen løftede lille Gerda op og havde den","book":"Snedronningen"}
{"text":"forsigtighed at binde hende fast, ja endogså at give hende en lille pude at","book":"Snedronningen"}
{"text":"sidde på. \"Det er det samme,\" sagde hun, \"der har du dine lodne støvler, for det","book":"Snedronningen"}
{"text":"bliver koldt, men muffen beholder jeg, den er alt for nydelig! Alligevel skal","book":"Snedronningen"}
{"text":"du ikke fryse. Her har du min moders store bælgvanter, de når dig lige op til","book":"Snedronningen"}
{"text":"albuen; stik i! - Nu ser du ud på hænderne ligesom min ækle moder!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda græd af glæde.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg kan ikke lide at du tviner!\" sagde den lille røverpige. \"Nu skal du just","book":"Snedronningen"}
{"text":"se fornøjet ud! og der har du to brød og en skinke, så kan du ikke sulte.\" Begge","book":"Snedronningen"}
{"text":"dele blev bundet bag på rensdyret; den lille røverpige åbnede døren, lokkede","book":"Snedronningen"}
{"text":"alle de store hunde ind, og så skar hun strikken over med sin kniv og sagde til","book":"Snedronningen"}
{"text":"rensdyret: \"Løb så! men pas vel på den lille pige!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda strakte hænderne, med de store bælgvanter, ud mod røverpigen og sagde","book":"Snedronningen"}
{"text":"farvel, og så fløj rensdyret af sted over buske og stubbe, gennem den store","book":"Snedronningen"}
{"text":"skov, over moser og stepper, alt hvad det kunne. Ulvene hylede, og ravnene","book":"Snedronningen"}
{"text":"skreg. \"Fut! fut!\" sagde det på himlen. Det var ligesom om den nyste rødt.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Det er mine gamle nordlys!\" sagde rensdyret, \"se, hvor de lyser!\" og så løb det","book":"Snedronningen"}
{"text":"endnu mere af sted, nat og dag; brødene blev spist, skinken med og så var de i","book":"Snedronningen"}
{"text":"Lapland.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Sjette historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Lappekonen og finnekonen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"De holdt stille ved et lille hus; det var så ynkeligt; taget gik ned til jorden,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og døren var så lav, at familien måtte krybe på maven, når den ville ud eller","book":"Snedronningen"}
{"text":"ind. Her var ingen hjemme uden en gammel lappekone, der stod og stegte fisk ved","book":"Snedronningen"}
{"text":"en tranlampe; og rensdyret fortalte hele Gerdas historie, men først sin egen,","book":"Snedronningen"}
{"text":"for det syntes, at den var meget vigtigere, og Gerda var så forkommen af kulde,","book":"Snedronningen"}
{"text":"at hun ikke kunne tale.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ak, I arme stakler!\" sagde lappekonen, \"da har I langt endnu at løbe! I må","book":"Snedronningen"}
{"text":"af sted over hundrede mil ind i Finmarken, for der ligger snedronningen på","book":"Snedronningen"}
{"text":"landet og brænder blålys hver evige aften. Jeg skal skrive et par ord på en tør","book":"Snedronningen"}
{"text":"klipfisk, papir har jeg ikke, den skal jeg give eder med til finnekonen deroppe,","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun kan give eder bedre besked, end jeg!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og da nu Gerda var blevet varmet og havde fået at spise og drikke, skrev","book":"Snedronningen"}
{"text":"lappekonen et par ord på en tør klipfisk, bad Gerda passe vel på den, bandt","book":"Snedronningen"}
{"text":"hende igen fast på rensdyret og det sprang af sted. \"Fut! fut!\" sagde det oppe","book":"Snedronningen"}
{"text":"i luften, hele natten brændte de dejligste blå nordlys; - og så kom de til","book":"Snedronningen"}
{"text":"Finmarken og bankede på finnekonens skorsten, for hun havde ikke engang dør.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Der var en hede derinde, så finnekonen selv gik næsten ganske nøgen; lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"var hun og ganske grumset; hun løsnede straks klæderne på lille Gerda, tog","book":"Snedronningen"}
{"text":"bælgvanterne og støvlerne af, for ellers havde hun fået det for hedt, lagde","book":"Snedronningen"}
{"text":"rensdyret et stykke is på hovedet og læste så, hvad der stod skrevet på","book":"Snedronningen"}
{"text":"klipfisken; hun læste det tre gange, og så kunne hun det udenad og puttede","book":"Snedronningen"}
{"text":"fisken i madgryden, for den kunne jo godt spises, og hun spildte aldrig noget.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Nu fortalte rensdyret først sin historie, så den lille Gerdas, og finnekonen","book":"Snedronningen"}
{"text":"plirede med de kloge øjne, men sagde ikke noget.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du er så klog,\" sagde rensdyret; \"jeg ved, du kan binde alle verdens vinde i","book":"Snedronningen"}
{"text":"en sytråd; når skipperen løser den ene knude, får han god vind, løser han den","book":"Snedronningen"}
{"text":"anden, da blæser det skrapt, og løser han den tredje og fjerde, da stormer det,","book":"Snedronningen"}
{"text":"så skovene falder om. Vil du ikke give den lille pige en drik, så hun kan få","book":"Snedronningen"}
{"text":"tolv mands styrke og overvinde snedronningen.\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Tolv mands styrke,\" sagde finnekonen; \"jo, det vil godt forslå!\" og så gik","book":"Snedronningen"}
{"text":"hun hen på en hylde, tog et stort sammenrullet skind frem, og det rullede hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"op; der var skrevet underlige bogstaver derpå, og finnekonen læste, så vandet","book":"Snedronningen"}
{"text":"haglede ned af hendes pande.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men rensdyret bad igen så meget for den lille Gerda, og Gerda så med så bedende","book":"Snedronningen"}
{"text":"øjne, fulde af tårer, på finnekonen, at denne begyndte igen at plire med sine og","book":"Snedronningen"}
{"text":"trak rensdyret hen i en krog, hvor hun hviskede til det, medens det fik frisk is","book":"Snedronningen"}
{"text":"på hovedet:","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Den lille Kay er rigtignok hos snedronningen og finder alt der efter sin lyst","book":"Snedronningen"}
{"text":"og tanke og tror, det er den bedste del af verden, men det kommer af, at han har","book":"Snedronningen"}
{"text":"fået en glassplint i hjertet og et lille glaskorn i øjet; de må først ud, ellers","book":"Snedronningen"}
{"text":"bliver han aldrig til menneske, og snedronningen vil beholde magten over ham!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Men kan du ikke give den lille Gerda noget ind, så hun kan få magt over det","book":"Snedronningen"}
{"text":"hele?\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Jeg kan ikke give hende større magt, end hun allerede har! ser du ikke, hvor","book":"Snedronningen"}
{"text":"stor den er? Ser du ikke, hvor mennesker og dyr må tjene hende, hvorledes hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"på bare ben er kommet så vel frem i verden. Hun må ikke af os vide sin magt,","book":"Snedronningen"}
{"text":"den sidder i hendes hjerte, den sidder i, hun er et sødt uskyldigt barn. Kan hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"ikke selv komme ind til snedronningen og få glasset ud af lille Kay, så kan vi","book":"Snedronningen"}
{"text":"ikke hjælpe! To mil herfra begynder snedronningens have, derhen kan du bære den","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille pige; sæt hende af ved den store busk, der står med røde bær i sneen, hold","book":"Snedronningen"}
{"text":"ikke lang faddersladder og skynd dig her tilbage!\" Og så løftede finnekonen den","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille Gerda op på rensdyret, der løb alt, hvad det kunne.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Oh, jeg fik ikke mine støvler! jeg fik ikke mine bælgvanter!\" råbte den lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Gerda, det mærkede hun i den sviende kulde, men rensdyret turde ikke standse,","book":"Snedronningen"}
{"text":"det løb, til det kom til den store busk med de røde bær; der satte det Gerda af,","book":"Snedronningen"}
{"text":"kyssede hende på munden, og der løb store, blanke tårer ned over dyrets kinder,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og så løb det, alt hvad det kunne, igen tilbage. Der stod den stakkels Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"uden sko, uden handsker, midt i det frygtelige iskolde Finmarken.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Hun løb fremad, så stærkt hun kunne; da kom der et helt regiment snefnug;","book":"Snedronningen"}
{"text":"men de faldt ikke ned fra himlen, den var ganske klar og skinnede af nordlys;","book":"Snedronningen"}
{"text":"snefnuggene løb lige hen ad jorden, og jo nærmere de kom, des større blev","book":"Snedronningen"}
{"text":"de; Gerda huskede nok, hvor store og kunstige de havde set ud, dengang hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"så snefnuggene gennem brændglasset, men her var de rigtignok anderledes store","book":"Snedronningen"}
{"text":"og frygtelige, de var levende, de var snedronningens forposter; de havde de","book":"Snedronningen"}
{"text":"underligste skikkelser; nogle så ud som fæle store pindsvin, andre, som hele","book":"Snedronningen"}
{"text":"knuder af slanger, der stak hovederne frem, og andre, som små tykke bjørne på","book":"Snedronningen"}
{"text":"hvem hårene struttede, alle skinnende hvide, alle var de levende snefnug.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da bad den lille Gerda sit fadervor, og kulden var så stærk at hun kunne se","book":"Snedronningen"}
{"text":"sin egen ånde; som en hel røg stod den hende ud af munden; ånden blev tættere","book":"Snedronningen"}
{"text":"og tættere og den formede sig til små klare engle, der voksede mere og mere,","book":"Snedronningen"}
{"text":"når de rørte ved jorden; og alle havde de hjelm på hovedet og spyd og skjold i","book":"Snedronningen"}
{"text":"hænderne; de blev flere og flere, og da Gerda havde endt sit fadervor, var der","book":"Snedronningen"}
{"text":"en hel legion om hende; de huggede med deres spyd på de gruelige snefnug så de","book":"Snedronningen"}
{"text":"sprang i hundrede stykker, og den lille Gerda gik ganske sikker og frejdig frem.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Englene klappede hende på fødderne og på hænderne, og så følte hun mindre, hvor","book":"Snedronningen"}
{"text":"koldt det var, og gik rask frem mod snedronningens slot.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men nu skal vi først se, hvorledes Kay har det. Han tænkte rigtignok ikke på","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille Gerda, og allermindst at hun stod uden for slottet.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Syvende historie.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Hvad der skete i snedronningens slot, og hvad der siden skete.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Slottets vægge var af den fygende sne og vinduer og døre af de skærende vinde;","book":"Snedronningen"}
{"text":"der var over hundrede sale, alt ligesom sneen føg, den største strakte sig mange","book":"Snedronningen"}
{"text":"mil, alle belyste af de stærke nordlys, og de var så store, så tomme, så isnende","book":"Snedronningen"}
{"text":"kolde og så skinnende. Aldrig kom her lystighed, ikke engang så meget, som et","book":"Snedronningen"}
{"text":"lille bjørnebal, hvor stormen kunne blæse op, og isbjørnene gå på bagbenene og","book":"Snedronningen"}
{"text":"have fine manerer; aldrig et lille spilleselskab med munddask og slå på lappen;","book":"Snedronningen"}
{"text":"aldrig en lille smule kaffekommers af de hvide rævefrøkner; tomt, stort og koldt","book":"Snedronningen"}
{"text":"var det i snedronningens sale. Nordlysene blussede så nøjagtigt, at man kunne","book":"Snedronningen"}
{"text":"tælle sig til, når de var på det højeste, og når de var på det laveste. Midt","book":"Snedronningen"}
{"text":"derinde i den tomme uendelige snesal var der en frossen sø; den var revnet i","book":"Snedronningen"}
{"text":"tusinde stykker, men hvert stykke var så akkurat lig det andet, at det var et","book":"Snedronningen"}
{"text":"helt kunststykke; og midt på den sad snedronningen, når hun var hjemme, og så","book":"Snedronningen"}
{"text":"sagde hun, at hun sad i forstandens spejl, og at det var det eneste og bedste i","book":"Snedronningen"}
{"text":"denne verden.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Lille Kay var ganske blå af kulde, ja næsten sort, men han mærkede det dog","book":"Snedronningen"}
{"text":"ikke, for hun havde jo kysset kuldegyset af ham, og hans hjerte var så godt som","book":"Snedronningen"}
{"text":"en isklump. Han gik og slæbte på nogle skarpe flade isstykker, som han lagde","book":"Snedronningen"}
{"text":"på alle mulige måder, for han ville have noget ud deraf; det var ligesom når","book":"Snedronningen"}
{"text":"vi andre har små træplader og lægger disse i figurer, der kaldes det kinesiske","book":"Snedronningen"}
{"text":"spil. Kay gik også og lagde figurer, de allerkunstigste, det var forstands-","book":"Snedronningen"}
{"text":"isspillet; for hans øjne var figurerne ganske udmærkede og af den allerhøjeste","book":"Snedronningen"}
{"text":"vigtighed; det gjorde det glaskorn, der sad ham i øjet! han lagde hele figurer,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der var et skrevet ord, men aldrig kunne han finde på at lægge det ord, som han","book":"Snedronningen"}
{"text":"just ville, det ord: Evigheden, og snedronningen havde sagt: \"Kan du udfinde mig","book":"Snedronningen"}
{"text":"den figur, så skal du være din egen herre, og jeg forærer dig hele verden og et","book":"Snedronningen"}
{"text":"par nye skøjter.\" Men han kunne ikke.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Nu suser jeg bort til de varme lande!\" sagde snedronningen, \"jeg vil hen og","book":"Snedronningen"}
{"text":"kigge ned i de sorte gryder!\" - Det var de ildsprudende bjerge, Etna og Vesuv,","book":"Snedronningen"}
{"text":"som man kalder dem. - \"Jeg skal hvidte dem lidt! det hører til; det gør godt","book":"Snedronningen"}
{"text":"oven på citroner og vindruer!\" og så fløj snedronningen, og Kay sad ganske ene","book":"Snedronningen"}
{"text":"i den mange mil store tomme issal og så på isstykkerne og tænkte og tænkte, så","book":"Snedronningen"}
{"text":"det knagede i ham, ganske stiv og stille sad han, man skulle tro han var frosset","book":"Snedronningen"}
{"text":"ihjel.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da var det, at den lille Gerda trådte ind i slottet gennem den store port, der","book":"Snedronningen"}
{"text":"var skærende vinde; men hun læste en aftenbøn, og da lagde vindene sig, som de","book":"Snedronningen"}
{"text":"ville sove, og hun trådte ind i de store, tomme kolde sale - da så hun Kay, hun","book":"Snedronningen"}
{"text":"kendte ham, hun fløj ham om halsen, holdt ham så fast og råbte: \"Kay! søde lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"Kay! så har jeg da fundet dig!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men han sad ganske stille, stiv og kold; - da græd den lille Gerda hede tårer,","book":"Snedronningen"}
{"text":"de faldt på hans bryst, de trængte ind i hans hjerte, de optøede isklumpen og","book":"Snedronningen"}
{"text":"fortærede den lille spejlstump derinde; han så på hende og hun sang salmen:","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Roserne vokser i dale,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der får vi barn Jesus i tale!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af øjnene, han kendte","book":"Snedronningen"}
{"text":"hende og jublede: \"Gerda! søde lille Gerda! - hvor har du dog været så længe?","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og hvor har jeg været?\" Og han så rundt om sig. \"Hvor her er koldt! hvor her","book":"Snedronningen"}
{"text":"er tomt og stort!\" og han holdt sig fast til Gerda, og hun lo og græd af glæde;","book":"Snedronningen"}
{"text":"det var så velsignet, at selv isstykkerne dansede af glæde rundt om og da de var","book":"Snedronningen"}
{"text":"trætte og lagde sig, lå de netop i de bogstaver, som snedronningen havde sagt,","book":"Snedronningen"}
{"text":"han skulle udfinde, så var han sin egen herre, og hun ville give ham hele verden","book":"Snedronningen"}
{"text":"og et par nye skøjter.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda kyssede hans kinder, og de blev blomstrende; hun kyssede hans øjne,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og de lyste som hendes, hun kyssede hans hænder og fødder, og han var sund og","book":"Snedronningen"}
{"text":"rask. Snedronningen måtte gerne komme hjem: Hans fribrev stod skrevet der med","book":"Snedronningen"}
{"text":"skinnende isstykker.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og de tog hinanden i hænderne og vandrede ud af det store slot; de talte om","book":"Snedronningen"}
{"text":"bedstemoder og om roserne oppe på taget; og hvor de gik, lå vindene ganske","book":"Snedronningen"}
{"text":"stille og solen brød frem; og da de nåede busken med de røde bær, stod rensdyret","book":"Snedronningen"}
{"text":"der og ventede; det havde en anden ung ren med, hvis yver var fuldt, og den gav","book":"Snedronningen"}
{"text":"de små sin varme mælk og kyssede dem på munden. Så bar de Kay og Gerda først til","book":"Snedronningen"}
{"text":"finnekonen, hvor de varmede sig op i den hede stue og fik besked om hjemrejsen,","book":"Snedronningen"}
{"text":"så til lappekonen, der havde syet dem nye klæder og gjort sin slæde i stand.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og rensdyret og den unge ren sprang ved siden og fulgte med, lige til landets","book":"Snedronningen"}
{"text":"grænse, der tittede det første grønne frem, der tog de afsked med rensdyret og","book":"Snedronningen"}
{"text":"med lappekonen. \"Farvel!\" sagde de alle sammen. Og de første små fugle begyndte","book":"Snedronningen"}
{"text":"at kvidre, skoven havde grønne knopper, og ud fra den kom ridende på en prægtig","book":"Snedronningen"}
{"text":"hest, som Gerda kendte (den havde været spændt for guldkareten) en ung pige","book":"Snedronningen"}
{"text":"med en skinnende rød hue på hovedet og pistoler foran sig; det var den lille","book":"Snedronningen"}
{"text":"røverpige, som var ked af at være hjemme og ville nu først nord på og siden af","book":"Snedronningen"}
{"text":"en anden kant, dersom hun ikke blev fornøjet. Hun kendte straks Gerda, og Gerda","book":"Snedronningen"}
{"text":"kendte hende, det var en glæde.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Du er en rar fyr til at traske om!\" sagde hun til lille Kay; \"jeg gad vide, om","book":"Snedronningen"}
{"text":"du fortjener, man løber til verdens ende for din skyld!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Men Gerda klappede hende på kinden, og spurgte om prins og prinsesse.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"De er rejste til fremmede lande!\" sagde røverpigen.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Men kragen?\" spurgte den lille Gerda.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Ja kragen er død!\" svarede hun. \"Den tamme kæreste er blevet enke og går med en","book":"Snedronningen"}
{"text":"stump sort uldgarn om benet; hun klager sig ynkeligt og vrøvl er det hele! - Men","book":"Snedronningen"}
{"text":"fortæl mig nu, hvorledes det er gået dig, og hvorledes du fik fat på ham!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Gerda og Kay fortalte begge to.","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Og snip-snap-snurre-basselurre!\" sagde røverpigen, tog dem begge to i hænderne","book":"Snedronningen"}
{"text":"og lovede, at hvis hun engang kom igennem deres by, så ville hun komme op","book":"Snedronningen"}
{"text":"at besøge dem, og så red hun ud i den vide verden, men Kay og Gerda gik","book":"Snedronningen"}
{"text":"hånd i hånd, og som de gik, var det et dejligt forår med blomster og grønt;","book":"Snedronningen"}
{"text":"kirkeklokkerne ringede, og de kendte de høje tårne, den store by, det var i","book":"Snedronningen"}
{"text":"den de boede, og de gik ind i den og hen til bedstemoders dør, op ad trappen,","book":"Snedronningen"}
{"text":"ind i stuen, hvor alt stod på samme sted som før, og uret sagde: \"dik! dik!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"og viseren drejede; men idet de gik igennem døren, mærkede de, at de var blevet","book":"Snedronningen"}
{"text":"voksne mennesker. Roserne fra tagrenden blomstrede ind af de åbne vinduer,","book":"Snedronningen"}
{"text":"og der stod de små børnestole, og Kay og Gerda satte sig på hver sin og holdt","book":"Snedronningen"}
{"text":"hinanden i hænderne, de havde glemt som en tung drøm den kolde tomme herlighed","book":"Snedronningen"}
{"text":"hos snedronningen. Bedstemoder sad i Guds klare solskin og læste højt af","book":"Snedronningen"}
{"text":"Bibelen: \"Uden at I bliver som børn, kommer I ikke i Guds rige!\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Og Kay og Gerda så hinanden ind i øjnene, og de forstod på én gang den gamle","book":"Snedronningen"}
{"text":"salme:","book":"Snedronningen"}
{"text":"\"Roserne vokser i dale,","book":"Snedronningen"}
{"text":"der får vi barn Jesus i tale.\"","book":"Snedronningen"}
{"text":"Der sad de begge to voksne og dog børn, børn i hjertet, og det var sommer, den","book":"Snedronningen"}
{"text":"varme, velsignede sommer.","book":"Snedronningen"}
{"text":"Der var engang en lille dreng, der var forkølet; han havde gået og fået våde","book":"Hyldemor"}
{"text":"fødder, ingen kunne begribe, hvor han havde fået dem fra, thi det var ganske","book":"Hyldemor"}
{"text":"tørt vejr. Nu klædte hans moder ham af, bragte ham i seng og lod temaskinen","book":"Hyldemor"}
{"text":"komme ind, for at lave ham en god kop hyldete, for det varmer! I det samme kom","book":"Hyldemor"}
{"text":"ind ad døren den gamle morsomme mand, som boede øverst oppe i huset og levede så","book":"Hyldemor"}
{"text":"alene, for han havde hverken kone eller børn, men holdt så meget af alle børn og","book":"Hyldemor"}
{"text":"vidste at fortælle så mange eventyr og historier, at det var en lyst.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Nu drikker du din te!\" sagde moderen,\"måske får du så et eventyr.\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja når man bare kunne noget nyt!\" sagde den gamle mand og nikkede så mildt.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Men hvor har den lille fået de våde fødder?\" spurgte han.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, hvor har han det!\" sagde moderen, \"det kan der ingen begribe.\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Får jeg et eventyr?\" spurgte drengen.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, kan du sige mig temmelig nøjagtigt, for det må jeg først vide, hvor dyb er","book":"Hyldemor"}
{"text":"rendestenen omme i den lille gade, hvor du går i skole.\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Akkurat til midt på skafterne,\" sagde drengen, \"men så må jeg gå i det dybe","book":"Hyldemor"}
{"text":"hul!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Se derfra har vi de våde fødder,\" sagde den gamle. \"Nu skulle jeg rigtignok","book":"Hyldemor"}
{"text":"fortælle et eventyr, men jeg kan ingen flere!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"De kan lave et lige straks,\" sagde den lille dreng. \"Moder siger, at alt hvad","book":"Hyldemor"}
{"text":"De ser på, kan blive et eventyr, og alt hvad De rører ved, kan De få en historie","book":"Hyldemor"}
{"text":"af!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, men de eventyr og historier dur ikke! nej, de rigtige, de kommer af sig","book":"Hyldemor"}
{"text":"selv, de banker mig på panden og siger: Her er jeg!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Banker det ikke snart?\" spurgte den lille dreng, og moderen lo, kom hyldete på","book":"Hyldemor"}
{"text":"potten og skænkede kogende vand over.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Fortæl! fortæl!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, når der ville komme et eventyr af sig selv, men sådant et er fornemt, det","book":"Hyldemor"}
{"text":"kommer kun når det selv har lyst -! stop!\" sagde han lige med et. \"Der har vi","book":"Hyldemor"}
{"text":"det! pas på, nu er der et på tepotten!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"Og den lille dreng så hen til tepotten, låget hævede sig mere og mere, og","book":"Hyldemor"}
{"text":"hyldeblomsterne kom frem så friske og hvide, de skød store lange grene, selv","book":"Hyldemor"}
{"text":"ud af tuden bredte de sig til alle sider og blev større og større, det var den","book":"Hyldemor"}
{"text":"dejligste hyldebusk, et helt træ, det ragede ind i sengen og skød gardinerne til","book":"Hyldemor"}
{"text":"side; nej, hvor det blomstrede og duftede! og midt i træet sad en gammel, venlig","book":"Hyldemor"}
{"text":"kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn, ligesom hyldetræets blade","book":"Hyldemor"}
{"text":"og besat med store hvide hyldeblomster, man kunne ikke straks se, om det var tøj","book":"Hyldemor"}
{"text":"eller levende grønt og blomster.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Hvad hedder den kone?\" spurgte den lille dreng.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, disse romere og grækere,\" sagde den gamle mand, \"de kaldte hende en dryade,","book":"Hyldemor"}
{"text":"men det forstår vi ikke; ude i Nyboder har de et bedre navn til hende, der","book":"Hyldemor"}
{"text":"kaldes hun: 'hyldemor', og det er nu hende, du skal passe på; hør bare efter, og","book":"Hyldemor"}
{"text":"se på det dejlige hyldetræ:","book":"Hyldemor"}
{"text":"Netop sådant et stort, blomstrende træ står der ude i Nyboder; det voksede","book":"Hyldemor"}
{"text":"henne i krogen i en lille fattig gård; under dette træ sad en eftermiddag, i","book":"Hyldemor"}
{"text":"det dejligste solskin, to gamle folk, det var en gammel, gammel sømand og hans","book":"Hyldemor"}
{"text":"gamle, gamle kone, de var oldeforældre og skulle snart holde deres guldbryllup,","book":"Hyldemor"}
{"text":"men de kunne ikke rigtig huske datoen, og hyldemor sad i træet og så så fornøjet","book":"Hyldemor"}
{"text":"ud, ligesom her. 'Jeg ved nok, når det er guldbryllup!' sagde hun, men de hørte","book":"Hyldemor"}
{"text":"det ikke, de talte om de gamle dage.","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja, kan du huske,' sagde den gamle sømand, 'den gang vi var ganske små unger","book":"Hyldemor"}
{"text":"og løb og legede, det var netop i den samme gård, hvor vi nu sidder, og vi stak","book":"Hyldemor"}
{"text":"pinde i jorden og gjorde en have.'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja,' sagde den gamle kone, 'det husker jeg godt! og vi vandede pindene, og en","book":"Hyldemor"}
{"text":"af dem var en hyldepind, den satte rod, skød grønne skud og er nu blevet til det","book":"Hyldemor"}
{"text":"store træ, vi gamle mennesker sidder under.'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja vist!' sagde han, 'og derhenne i krogen stod en vandbalje, dér flød mit","book":"Hyldemor"}
{"text":"fartøj, jeg havde selv skåret det, hvor det kunne sejle! men jeg kom rigtignok","book":"Hyldemor"}
{"text":"snart anderledes ud at sejle!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja, men først gik vi i skole og lærte noget!' sagde hun, 'og så blev vi","book":"Hyldemor"}
{"text":"konfirmeret; vi græd begge to; men om eftermiddagen gik vi hånd i hånd","book":"Hyldemor"}
{"text":"op på Rundetårn og så ud i verden over København og vandet; så gik vi på","book":"Hyldemor"}
{"text":"Frederiksberg, hvor kongen og dronningen i deres prægtige både sejlede om i","book":"Hyldemor"}
{"text":"kanalerne.'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Men jeg kom rigtignok anderledes til at sejle, og det i mange år, langt bort på","book":"Hyldemor"}
{"text":"de store rejser!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja, jeg græd tit for dig!' sagde hun, 'jeg troede, du var død og borte og","book":"Hyldemor"}
{"text":"skulle ligge og pjanke dernede i det dybe vand! mangen nat stod jeg op og så","book":"Hyldemor"}
{"text":"om fløjen drejede sig; ja den drejede sig nok, men du kom ikke! jeg husker så","book":"Hyldemor"}
{"text":"tydelig, hvorledes det skyllede ned en dag, skraldemanden kom udenfor, hvor jeg","book":"Hyldemor"}
{"text":"tjente, jeg kom ned med fjerdingen og blev stående ved døren; - hvor det var","book":"Hyldemor"}
{"text":"et fælt vejr! og ligesom jeg stod der, var postbuddet ved siden af mig og gav","book":"Hyldemor"}
{"text":"mig et brev; det var fra dig! ja hvor det havde rejst om! jeg fór lige i det","book":"Hyldemor"}
{"text":"og læste; jeg lo og jeg græd; jeg var så glad! der stod, at du var i de varme","book":"Hyldemor"}
{"text":"lande, hvor kaffebønnerne gror! hvor det må være et velsignet land! du fortalte","book":"Hyldemor"}
{"text":"så meget, og jeg så det alt sammen, mens regnen skyllede ned, og jeg stod med","book":"Hyldemor"}
{"text":"fjerdingen. I det samme var der en, som tog mig om livet -!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'- Ja, men du gav ham et godt slag på øret, så det klaskede efter.'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Jeg vidste jo ikke, at det var dig! Du var kommet lige så tidligt som","book":"Hyldemor"}
{"text":"dit brev; og du var så køn! - det er du da endnu, du havde et langt, gult","book":"Hyldemor"}
{"text":"silkelommetørklæde i lommen og en blank hat på; du var så fin. Gud, hvor det dog","book":"Hyldemor"}
{"text":"var et vejr, og hvor gaden så ud!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Så blev vi gift!' sagde han, 'husker du? og så da vi fik den første lille dreng","book":"Hyldemor"}
{"text":"og så Marie og Niels og Peter og Hans Christian!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja, og hvor de alle sammen er vokset op og blevet skikkelige mennesker, hvem","book":"Hyldemor"}
{"text":"alle holder af!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Og deres børn igen, de har fået små!' sagde den gamle matros; 'ja det er","book":"Hyldemor"}
{"text":"børnebørns børn, der er krummer i! - det var jo dog, synes mig, på denne tid af","book":"Hyldemor"}
{"text":"året vi holdt bryllup -!'","book":"Hyldemor"}
{"text":"'Ja, just i dag er det guldbryllupsdagen!' sagde hyldemor og stak hovedet lige","book":"Hyldemor"}
{"text":"ind imellem de to gamle, og de troede, at det var nabokonen, der nikkede; de","book":"Hyldemor"}
{"text":"så på hinanden og holdt hinanden i hænderne; lidt efter kom børn og børnebørn;","book":"Hyldemor"}
{"text":"de vidste godt, at det var guldbryllupsdagen, de havde allerede i morges","book":"Hyldemor"}
{"text":"gratuleret, men det var glemt af de gamle, medens de huskede så godt alt, hvad","book":"Hyldemor"}
{"text":"der var sket for mange år tilbage; og hyldetræet duftede så stærkt og solen,","book":"Hyldemor"}
{"text":"som var ved at gå ned, skinnede de to gamle lige ind i ansigtet; de så begge to","book":"Hyldemor"}
{"text":"så rødmossede ud, og den mindste af børnebørnene dansede rundt om dem og råbte","book":"Hyldemor"}
{"text":"nok så lyksalig, at i aften skulle der være rigtig stads, de skulle have varme","book":"Hyldemor"}
{"text":"kartofler; og hyldemor nikkede i træet og råbte hurra med alle de andre. -\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"- \"Men det var jo intet eventyr!\" sagde den lille dreng, som hørte det fortælle.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, det må du forstå!\" sagde han, som fortalte, \"men lad os spørge hyldemor!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Det var intet eventyr;\" sagde hyldemor, \"men nu kommer det! ud af det virkelige","book":"Hyldemor"}
{"text":"vokser just det forunderligste eventyr; ellers kunne jo min dejlige hyldebusk","book":"Hyldemor"}
{"text":"ikke være sprunget ud af tepotten!\" og så tog hun den lille dreng ud af sengen,","book":"Hyldemor"}
{"text":"lagde ham ved sit bryst, og hyldegrenene, fulde af blomster, slog sammen omkring","book":"Hyldemor"}
{"text":"dem, de sad, som i det tætteste lysthus, og det fløj med dem igennem luften,","book":"Hyldemor"}
{"text":"det var så mageløst dejligt. Hyldemor var med ét blevet en ung, nydelig pige,","book":"Hyldemor"}
{"text":"men kjolen var endnu af samme grønne, hvidblomstrede tøj, som hyldemor havde","book":"Hyldemor"}
{"text":"båret; på brystet havde hun en virkelig hyldeblomst, og om sit gule, krøllede","book":"Hyldemor"}
{"text":"hår en hel krans af hyldeblomster; hendes øjne var så store, så blå, oh, hun var","book":"Hyldemor"}
{"text":"så velsignet at se på! hun og drengen kyssedes, og så var de i lige alder og af","book":"Hyldemor"}
{"text":"lige lyst.","book":"Hyldemor"}
{"text":"De gik hånd i hånd ud af løvhytten og stod nu i hjemmets smukke blomsterhave;","book":"Hyldemor"}
{"text":"ved den friske græsplet var faders stok tøjret til en pind; for de små var der","book":"Hyldemor"}
{"text":"liv i stokken; så snart de satte sig skrævs over den, forvandlede sig den blanke","book":"Hyldemor"}
{"text":"knap til et prægtigt vrinskende hoved, den lange sorte manke flagrede, fire","book":"Hyldemor"}
{"text":"slanke, stærke ben skød ud; dyret var stærkt og væligt; i galop fór de rundt om","book":"Hyldemor"}
{"text":"græspletten; hussa! - \"Nu rider vi mange mil bort!\" sagde drengen; \"vi rider til","book":"Hyldemor"}
{"text":"herregården, hvor vi var i fjor!\" og de red og red græspletten rundt; og altid","book":"Hyldemor"}
{"text":"råbte den lille pige, der, som vi ved, var ingen anden end hyldemor: \"Nu er vi","book":"Hyldemor"}
{"text":"på landet! ser du bondens hus med den store bagerovn, der synes et kæmpestort æg","book":"Hyldemor"}
{"text":"i muren ud mod vejen; hyldetræet hælder sine grene hen over den, og hanen går og","book":"Hyldemor"}
{"text":"skraber for hønsene, se, hvor den bryster sig! - nu er vi ved kirken! den ligger","book":"Hyldemor"}
{"text":"højt på bakken mellem de store egetræer, hvoraf det ene er halvt gået ud! - Nu","book":"Hyldemor"}
{"text":"er vi ved smedjen, hvor ilden brænder, og de halvnøgne mænd slår med hammeren,","book":"Hyldemor"}
{"text":"så gnisterne flyver vidt omkring. Af sted, af sted til den prægtige herregård!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"og alt, hvad den lille pige, der sad bag på stokken, sagde, det fløj også forbi;","book":"Hyldemor"}
{"text":"drengen så det, og dog kom de kun græspletten rundt. Så legede de i sidegangen","book":"Hyldemor"}
{"text":"og ridsede i jorden en lille have, og hun tog hyldeblomsten af sit hår, plantede","book":"Hyldemor"}
{"text":"den, og den voksede akkurat ligesom det var sket for de gamle folk i Nyboder den","book":"Hyldemor"}
{"text":"gang de var små, og som der tidligere er fortalt om. De gik hånd i hånd, ligesom","book":"Hyldemor"}
{"text":"de gamle folk havde gjort det som børn, men ikke op på det runde tårn, eller til","book":"Hyldemor"}
{"text":"Frederiksberg Have, nej, den lille pige tog drengen om livet, og så fløj de vidt","book":"Hyldemor"}
{"text":"omkring i hele Danmark, og det var vår og det blev sommer, og det var høst og","book":"Hyldemor"}
{"text":"det blev vinter, og tusinde billeder afspejlede sig i drengens øjne og hjerte,","book":"Hyldemor"}
{"text":"og altid sang den lille pige for ham: \"Det vil du aldrig glemme!\" og på den hele","book":"Hyldemor"}
{"text":"flugt duftede hyldetræet så sødt og så dejligt; han mærkede vel roserne og de","book":"Hyldemor"}
{"text":"friske bøge, men hyldetræet duftede endnu mere forunderligt, thi dets blomster","book":"Hyldemor"}
{"text":"hang ved den lille piges hjerte, og til det hældede han i flugten tit sit hoved.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Her er dejligt i våren!\" sagde den unge pige, og de stod i den nys udsprungne","book":"Hyldemor"}
{"text":"bøgeskov, hvor den grønne bukkar duftede for deres fødder, og de blegrøde","book":"Hyldemor"}
{"text":"anemoner så så dejlige ud i det grønne. \"oh, var det altid vår i den duftende","book":"Hyldemor"}
{"text":"danske bøgeskov!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Her er dejligt i sommeren!\" sagde hun, og de fór forbi gamle herregårde fra","book":"Hyldemor"}
{"text":"riddertiden, hvor de røde mure og takkede gavle spejlede sig i kanalerne, hvor","book":"Hyldemor"}
{"text":"svanerne svømmede og kiggede op i den gamle kølige alleer. På marken bølgede","book":"Hyldemor"}
{"text":"kornet, ligesom det var en sø, grøfterne stod med røde og gule blomster,","book":"Hyldemor"}
{"text":"gærderne med vild humle og blomstrende konvolvolus; og om aftnen steg månen rund","book":"Hyldemor"}
{"text":"og stor, høstakkene på engene duftede så sødt. \"Det glemmes aldrig!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Her er dejligt i efteråret!\" sagde den lille pige, og luften blev dobbelt så","book":"Hyldemor"}
{"text":"høj og blå, skoven fik de dejligste kulører af rødt, gult og grønt, jagthundene","book":"Hyldemor"}
{"text":"fór af sted, hele skarer fuglevildt fløj skrigende hen over kæmpehøjen, hvor","book":"Hyldemor"}
{"text":"brombærranken hang om de gamle sten; havet var sortblåt med hvide sejlere og","book":"Hyldemor"}
{"text":"i loen sad gamle koner, piger og børn og pillede humle i et stort kar; de unge","book":"Hyldemor"}
{"text":"sang viser, men de gamle fortalte eventyr om nisser og trolde. Bedre kunne der","book":"Hyldemor"}
{"text":"ikke være! \"Her er dejligt i vinteren!\" sagde den lille pige; og alle træer stod","book":"Hyldemor"}
{"text":"med rimfrost, de så ud som hvide koraller, sneen knirkede under fødderne, som","book":"Hyldemor"}
{"text":"om man altid havde nye støvler på, og fra himlen faldt det ene stjerneskud efter","book":"Hyldemor"}
{"text":"det andet. I stuen tændtes juletræet, der var presenter og godt humør; på landet","book":"Hyldemor"}
{"text":"klang violen i bondens stue, æbleskiver fløj i grams; selv det fattigste barn","book":"Hyldemor"}
{"text":"sagde: \"Det er dog dejligt om vinteren!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"Ja, det var dejligt! og den lille pige viste alting til drengen, og altid","book":"Hyldemor"}
{"text":"duftede hyldetræet og altid vajede det røde flag med det hvide kors, flaget,","book":"Hyldemor"}
{"text":"hvorunder den gamle sømand i Nyboder havde sejlet; - og drengen blev knøs, og","book":"Hyldemor"}
{"text":"han skulle ud i den vide verden, langvejs bort til de varme lande, hvor kaffen","book":"Hyldemor"}
{"text":"gror; men i afskeden tog den lille pige en hyldeblomst af sit bryst, gav ham den","book":"Hyldemor"}
{"text":"at gemme og den blev lagt i salmebogen, og altid i fremmed land, når han åbnede","book":"Hyldemor"}
{"text":"bogen, var det just på det sted, hvor erindringsblomsten lå, og jo mere han så","book":"Hyldemor"}
{"text":"på den, des friskere blev den; han ligesom følte en duft fra de danske skove,","book":"Hyldemor"}
{"text":"og tydeligt så han mellem blomsterbladene den lille pige titte frem med sine","book":"Hyldemor"}
{"text":"klare blå øjne, og hun hviskede da: \"Her er dejligt i vår, i sommer, i høst og","book":"Hyldemor"}
{"text":"vinter!\" og hundrede billeder gled gennem hans tanker.","book":"Hyldemor"}
{"text":"Således gik mange år, og han var nu en gammel mand og sad med sin gamle kone","book":"Hyldemor"}
{"text":"under et blomstrende træ; de holdt hinanden i hænderne, ligesom oldefader og","book":"Hyldemor"}
{"text":"oldemoder gjorde det ude i Nyboder, og de talte ligesom de om de gamle dage,","book":"Hyldemor"}
{"text":"og om guldbrylluppet; den lille pige med de blå øjne og med hyldeblomsterne","book":"Hyldemor"}
{"text":"i håret sad oppe i træet, nikkede til dem begge to, og sagde: \"I dag er det","book":"Hyldemor"}
{"text":"guldbryllupsdag!\" og så tog hun to blomster af sin krans, kyssede på dem, og","book":"Hyldemor"}
{"text":"de skinnede først som sølv, så som guld, og da hun lagde dem på de gamle folks","book":"Hyldemor"}
{"text":"hoveder, blev hver blomst til en guldkrone; der sad de begge to som en konge","book":"Hyldemor"}
{"text":"og en dronning, under det duftende træ, der ganske og aldeles så ud som et","book":"Hyldemor"}
{"text":"hyldetræ, og han fortalte sin gamle kone historien om hyldemor, således som den","book":"Hyldemor"}
{"text":"var fortalt ham, da han var en lille dreng, og de syntes begge to, at der var så","book":"Hyldemor"}
{"text":"meget i den, som lignede deres egen, og det der lignede, det syntes de bedst om.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, sådan er det!\" sagde den lille pige i træet, \"nogle kalder mig hyldemor,","book":"Hyldemor"}
{"text":"andre kalder mig dryade, men egentlig hedder jeg erindring, det er mig, der","book":"Hyldemor"}
{"text":"sidder i træet, som vokser og vokser, jeg kan huske, jeg kan fortælle! Lad mig","book":"Hyldemor"}
{"text":"se, om du har din blomst, endnu!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"Og den gamle mand åbnede sin salmebog, der lå hyldeblomsten, så frisk, som den","book":"Hyldemor"}
{"text":"nylig var lagt deri, og erindringen nikkede, og de to gamle med guldkrone på sad","book":"Hyldemor"}
{"text":"i den røde aftensol; de lukkede øjnene, og - og -! ja så var eventyret ude!","book":"Hyldemor"}
{"text":"Den lille dreng lå i sin seng, han vidste ikke, om han havde drømt, eller om han","book":"Hyldemor"}
{"text":"havde hørt det fortælle; tepotten stod på bordet, men der voksede intet hyldetræ","book":"Hyldemor"}
{"text":"ud af den, og den gamle mand, som havde fortalt, var lige ved at gå ud af døren,","book":"Hyldemor"}
{"text":"og det gjorde han.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Hvor det var dejligt!\" sagde den lille dreng. \"Moder, jeg har været i de varme","book":"Hyldemor"}
{"text":"lande!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Ja, det tror jeg nok!\" sagde moderen, \"når man får to svingende kopper hyldete","book":"Hyldemor"}
{"text":"til livs, så kommer man nok til de varme lande!\" - og hun dækkede godt til om","book":"Hyldemor"}
{"text":"ham, at han ikke skulle forkøle sig. \"Du har nok sovet, mens jeg sad og skændtes","book":"Hyldemor"}
{"text":"med ham, om det var en historie eller et eventyr!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Og hvor er hyldemor?\" spurgte drengen.","book":"Hyldemor"}
{"text":"\"Hun er på tepotten!\" sagde moderen, \"og der kan hun blive!\"","book":"Hyldemor"}
{"text":"Der løb så vims nogle store firben i sprækkerne på et gammelt træ; de kunne godt","book":"Elverhøj"}
{"text":"forstå hinanden, for de talte firbenesproget.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Nej, hvor det rumler og brumler i den gamle elverhøj!\" sagde det ene firben;","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"jeg har, for det spektakel, nu ikke i to nætter lukket mine øjne, jeg kunne","book":"Elverhøj"}
{"text":"lige så godt ligge og have tandpine, for så sover jeg heller ikke!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Der er noget på færde derinde!\" sagde det andet firben, \"højen lader de stå på","book":"Elverhøj"}
{"text":"fire røde pæle lige til hanegal, der bliver ordentlig luftet ud og elverpigerne","book":"Elverhøj"}
{"text":"har lært nye danse, som der trampes i. Der er noget på færde!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Ja, jeg har talt med en regnorm af mit bekendtskab,\" sagde det tredje firben;","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"regnormen kom lige op af højen hvor den, nætter og dage, havde rodet i jorden;","book":"Elverhøj"}
{"text":"den havde hørt en hel del, se kan den jo ikke, det elendige dyr, men føle sig","book":"Elverhøj"}
{"text":"for og høre efter, det forstår den. De venter fremmede i elverhøj, fornemme","book":"Elverhøj"}
{"text":"fremmede, men hvem, ville regnormen ikke sige, eller han vidste det nok ikke.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Alle lygtemændene er sagt til for at gøre fakkeltog, som man kalder det, og sølv","book":"Elverhøj"}
{"text":"og guld, hvoraf der er nok i højen, bliver poleret og stillet ud i måneskin!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Hvem kan dog de fremmede være!\" sagde alle firbenene. \"Hvad mon der er på","book":"Elverhøj"}
{"text":"færde? Hør, hvor det summer! hør hvor det brummer!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Lige i det samme skiltes elverhøj ad, og en gammel elverpige, rygløs var hun,","book":"Elverhøj"}
{"text":"men ellers meget anstændigt klædt på, kom trippende ud, det var den gamle","book":"Elverhøj"}
{"text":"elverkonges husholderske, hun var langt ude af familien, og havde ravhjerte på","book":"Elverhøj"}
{"text":"panden. Benene gik så flinke på hende: trip, trip! hille den, hvor hun kunne","book":"Elverhøj"}
{"text":"trippe og det lige ned i mosen til natravnen.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"De bliver inviteret til elverhøj, og det i nat!\" sagde hun, \"men vil De ikke","book":"Elverhøj"}
{"text":"først gøre os en stor tjeneste og tage Dem af indbydelserne! Gavn må De gøre,","book":"Elverhøj"}
{"text":"da De ikke selv holder hus! Vi får nogle højfornemme fremmede, troldfolk der har","book":"Elverhøj"}
{"text":"noget at sige, og derfor vil den gamle elverkonge vise sig!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Hvem skal inviteres?\" spurgte natravnen.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Ja, til det store bal kan alverden komme, selv mennesker, når de bare kan","book":"Elverhøj"}
{"text":"tale i søvne eller gøre sådan en lille smule af hvad der falder i vor art.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Men til det første gilde skal der være strengt udvalg, vi vil kun have de","book":"Elverhøj"}
{"text":"allerfornemste. Jeg har stridt med elverkongen, thi jeg holder for, vi kan ikke","book":"Elverhøj"}
{"text":"engang have spøgelser med. Havmanden og hans døtre må først inviteres, de holder","book":"Elverhøj"}
{"text":"vel ikke meget af at komme på det tørre, men de skal nok hver få en våd sten at","book":"Elverhøj"}
{"text":"sidde på eller noget bedre, og så tænker jeg nok de siger ikke af denne gang.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Alle gamle trolde af første klasse med hale, åmanden og nisserne må vi have,","book":"Elverhøj"}
{"text":"og så tænker jeg at vi kan ikke forbigå gravsoen, helhesten og kirkegrimen; de","book":"Elverhøj"}
{"text":"hører jo rigtignok med til gejstligheden, som ikke er af vore folk, men det er","book":"Elverhøj"}
{"text":"nu deres embede, de er os nær i familie og de gør stadig visitter!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Bra!\" sagde natravnen og fløj af sted for at invitere.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Elverpigerne dansede allerede på elverhøj, og de dansede med langsjal vævet af","book":"Elverhøj"}
{"text":"tåge og måneskin, og det ser nydeligt ud for dem, der synes om den slags. Midt","book":"Elverhøj"}
{"text":"inde i elverhøj var den store sal ordentligt pudset op; gulvet var vasket med","book":"Elverhøj"}
{"text":"måneskin og væggene var gnedet med heksefedt, så at de skinnede som tulipanblade","book":"Elverhøj"}
{"text":"foran lyset. I køknet var der fuldt op med frøer på spid, snogeskind med små","book":"Elverhøj"}
{"text":"børnefingre i og salater af paddehattefrø, våde musesnuder og skarntyde, øl","book":"Elverhøj"}
{"text":"fra mosekonens bryg, skinnende salpetervin fra gravkælderen, alt meget solidt;","book":"Elverhøj"}
{"text":"rustne søm og kirkerudeglas hørte til knaset.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Den gamle elverkonge lod sin guldkrone polere i stødt griffel, det var","book":"Elverhøj"}
{"text":"duksegriffel og det er meget vanskeligt for elverkongen at få duksegriffel! I","book":"Elverhøj"}
{"text":"sovekamret hang de gardiner op, og hæftede dem fast med snogespyt. Jo, der var","book":"Elverhøj"}
{"text":"rigtignok en summen og brummen.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Nu skal her ryges med krølhår og svinebørster, så tror jeg at jeg har gjort","book":"Elverhøj"}
{"text":"mit!\" sagde den gamle elverpige.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Søde fader!\" sagde den mindste af døtrene; \"får jeg så at vide hvem de fornemme","book":"Elverhøj"}
{"text":"fremmede er?\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Nå da!\" sagde han, \"så må jeg vel sige det! To af mine døtre må holde sig","book":"Elverhøj"}
{"text":"parate til giftermål! to bliver vist gift bort. Troldgubben oppe fra Norge, ham","book":"Elverhøj"}
{"text":"der bor i det gamle Dovrefjeld og har mange klippeslotte af kampesten, og et","book":"Elverhøj"}
{"text":"guldværk, som er bedre end man tror, kommer herned med sine to drenge, de skal","book":"Elverhøj"}
{"text":"søge sig en kone ud. Troldgubben er sådan en rigtig, gammel ærlig norsk gubbe,","book":"Elverhøj"}
{"text":"lystig og ligefrem, jeg kender ham fra gamle dage, da vi drak dus, han var her","book":"Elverhøj"}
{"text":"nede at hente sin kone, nu er hun død, hun var en datter af klintekongen på Møn.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Han tog sin kone på kridt, som man siger! oh hvor jeg længes efter den norske","book":"Elverhøj"}
{"text":"troldgubbe! Drengene, siger man, skulle være nogle uvorne, kæphøje unger, men","book":"Elverhøj"}
{"text":"man kan jo også gøre dem uret, og de bliver nok gode når de bliver gemt. Lad mig","book":"Elverhøj"}
{"text":"se at I sætter skik på dem!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Og når kommer de?\" spurgte den ene datter.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Det kommer an på vind og vejr!\" sagde elverkongen. \"De rejser økonomisk! De","book":"Elverhøj"}
{"text":"kommer herned med skibslejlighed. Jeg ville at de skulle gå over Sverige, men","book":"Elverhøj"}
{"text":"den gamle hælder endnu ikke til den side! Han følger ikke med tiderne, og det","book":"Elverhøj"}
{"text":"kan jeg ikke lide!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"I det samme kom der to lygtemænd hoppende, den ene hurtigere end den anden og","book":"Elverhøj"}
{"text":"derfor kom den ene først.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"De kommer! de kommer!\" råbte de.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Giv mig min krone, og lad mig stå i måneskinnet!\" sagde elverkongen.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Døtrene løftede på langsjalerne og nejede lige til jorden.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Der stod troldgubben fra Dovre, med krone af hærdede istappe og polerede","book":"Elverhøj"}
{"text":"grankogler, i øvrigt havde han bjørnepels og kanestøvler; sønnerne derimod gik","book":"Elverhøj"}
{"text":"barhalset og uden seler, for de var kraftmænd.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Er det en høj?\" spurgte den mindste af drengene og pegede på elverhøj. \"Det","book":"Elverhøj"}
{"text":"kalder vi oppe i Norge et hul!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Gutter!\" sagde den gamle. \"Hul går indad, høj går opad! Har I ikke øjne i","book":"Elverhøj"}
{"text":"hovedet!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Det eneste der undrede dem hernede, sagde de, var at de således uden videre","book":"Elverhøj"}
{"text":"kunne forstå sproget!","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Skab jer nu ikke!\" sagde den gamle, \"man kunne tro at I var ikke rigtig","book":"Elverhøj"}
{"text":"gennembagte!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Og så gik de ind i elverhøj, hvor der rigtignok var fint selskab, og det i en","book":"Elverhøj"}
{"text":"hast, man skulle tro at de var blæst sammen og nydelig og net var der indrettet","book":"Elverhøj"}
{"text":"for enhver. Havfolkene sad til bords i store vandkar, de sagde, det var ligesom","book":"Elverhøj"}
{"text":"om de var hjemme. Alle holdt de bordskik uden de to små norske trolde, de lagde","book":"Elverhøj"}
{"text":"benene op på bordet, men de troede nu at alting klædte dem!","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Fødderne af fadet!\" sagde den gamle trold og så lystrede de, men de gjorde det","book":"Elverhøj"}
{"text":"da ikke lige straks. Deres borddame kildrede de med grankogler, som de havde","book":"Elverhøj"}
{"text":"med i lommen og så trak de deres støvler af for at sidde mageligt og gav hende","book":"Elverhøj"}
{"text":"støvlerne at holde, men faderen, den gamle dovretrold, han var rigtignok ganske","book":"Elverhøj"}
{"text":"anderledes; han fortalte så dejligt om de stolte norske fjelde, og om fosser","book":"Elverhøj"}
{"text":"der styrtede skumhvide ned, med et bulder som tordenskrald og orgelklang; han","book":"Elverhøj"}
{"text":"fortalte om laksen der sprang op mod de styrtende vande når nøkken spillede på","book":"Elverhøj"}
{"text":"guldharpe. Han fortalte om de skinnende vinternætter, når kanebjælderne klang og","book":"Elverhøj"}
{"text":"knøsene løb med brændende blus hen over den blanke is, der var så gennemsigtig","book":"Elverhøj"}
{"text":"at de så fiskene blive bange under deres fødder. Jo han kunne fortælle, så at","book":"Elverhøj"}
{"text":"man så og hørte hvad han sagde, det var ligesom savmøllerne gik, som om karle og","book":"Elverhøj"}
{"text":"piger sang viser og dansede hallingedans; hussa! lige med ét gav troldgubben den","book":"Elverhøj"}
{"text":"gamle elverpige et morbrodersmask, det var et ordentligt kys og de var dog slet","book":"Elverhøj"}
{"text":"ikke i familie.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Nu måtte elverpigerne danse og det både simpelt og det med at trampe, og det","book":"Elverhøj"}
{"text":"klædte dem godt, så kom kunstdansen eller som det kaldtes: \"at træde uden for","book":"Elverhøj"}
{"text":"dansen,\" hille den, hvor de kunne strække ben, man vidste ikke hvad der var","book":"Elverhøj"}
{"text":"ende og hvad der var begyndelse, man vidste ikke hvad der var arme og hvad der","book":"Elverhøj"}
{"text":"var ben, det gik imellem hinanden ligesom savspåner og så snurrede de rundt så","book":"Elverhøj"}
{"text":"helhesten fik ondt og måtte gå fra bordet.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Prrrrr!\" sagde troldgubben, \"det er kommers med bentøjet! men hvad kan de mere","book":"Elverhøj"}
{"text":"end danse, strække ben og gøre hvirvelvind?\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Det skal du få at vide!\" sagde elverkongen og så kaldte han den yngste af sine","book":"Elverhøj"}
{"text":"døtre frem; hun var så spinkel og klar, som måneskin, hun var den fineste af","book":"Elverhøj"}
{"text":"alle søstrene; hun tog en hvid pind i munden, og så var hun rent borte, det var","book":"Elverhøj"}
{"text":"hendes kunst.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Men troldgubben sagde, at den kunst kunne han ikke lide hos sin kone og han","book":"Elverhøj"}
{"text":"troede heller ikke at hans drenge holdt af den.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Den anden kunne gå ved siden af sig selv ligesom om hun havde skygge, og det har","book":"Elverhøj"}
{"text":"nu troldfolk ikke.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Den tredje var af en ganske anden slags, hun havde lært i mosekonens bryggerhus","book":"Elverhøj"}
{"text":"og det var hende som forstod at spække elletrunter med sankthansorme.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Hun bliver en god husmoder!\" sagde troldgubben og så klinkede han med øjnene;","book":"Elverhøj"}
{"text":"for han ville ikke drikke så meget.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Nu kom den fjerde elverpige, hun havde en stor guldharpe at spille på, og da","book":"Elverhøj"}
{"text":"hun slog på den første streng løftede alle det venstre ben, for troldfolk er","book":"Elverhøj"}
{"text":"kejtbenede, og da hun slog den anden streng måtte de alle gøre hvad hun ville.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Det er et farligt fruentimmer!\" sagde troldgubben, men begge sønnerne gik ud af","book":"Elverhøj"}
{"text":"højen, for nu var de kede af det.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Og hvad kan den næste datter?\" spurgte troldgubben.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Jeg har lært at holde af de norske!\" sagde hun, \"og aldrig gifter jeg mig uden","book":"Elverhøj"}
{"text":"at jeg kan komme til Norge!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Men den mindste af søstrene hviskede til troldgubben: \"Det er bare fordi hun har","book":"Elverhøj"}
{"text":"hørt af en norsk vise, at når verden forgår, så vil dog de norske klipper stå","book":"Elverhøj"}
{"text":"som bauta, og derfor vil hun derop for hun er så bange for at forgå.\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Ho, ho!\" sagde troldgubben, \"slap det derud. Men hvad kan den syvende og","book":"Elverhøj"}
{"text":"sidste?\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Den sjette kommer før den syvende!\" sagde elverkongen, for han kunne regne, men","book":"Elverhøj"}
{"text":"den sjette ville ikke rigtig komme frem.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Jeg kan kun sige folk sandhed!\" sagde hun, \"mig bryder ingen sig om, og jeg har","book":"Elverhøj"}
{"text":"nok at gøre med at sy på mit ligtøj!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Nu kom den syvende og sidste, og hvad kunne hun? ja hun kunne fortælle eventyr","book":"Elverhøj"}
{"text":"og det så mange hun ville.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Her er alle mine fem fingre!\" sagde troldgubben, \"fortæl mig et om hver!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Og elverpigen tog ham om håndleddet, og han lo så det klukkede i ham, og da hun","book":"Elverhøj"}
{"text":"kom til Guldbrand, der har guldring om livet, ligesom den vidste at der skulle","book":"Elverhøj"}
{"text":"være forlovelse, sagde troldgubben, \"hold fast hvad du har, hånden er din! Dig","book":"Elverhøj"}
{"text":"vil jeg selv have til kone!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Og elverpigen sagde, at det var endnu tilbage om Guldbrand og lille Per","book":"Elverhøj"}
{"text":"Spillemand!","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Dem skal vi høre til vinter!\" sagde troldgubben, \"og om granen skal vi høre","book":"Elverhøj"}
{"text":"og om birken og om huldregaverne og den klingrende frost! Du skal nok komme til","book":"Elverhøj"}
{"text":"at fortælle, for det gør endnu ingen rigtig deroppe! – og så skal vi sidde i","book":"Elverhøj"}
{"text":"stenstuen hvor fyrrespånen brænder, og drikke mjød af de gamle norske kongers","book":"Elverhøj"}
{"text":"guldhorn; nøkken har skænket mig et par stykker, og når vi så sidder, så kommer","book":"Elverhøj"}
{"text":"garboen og gør visit, han synger dig alle sæterpigens sange. Det skal blive","book":"Elverhøj"}
{"text":"lystigt! Laksen vil springe i fossen og slå mod stenvæggen, men den kommer","book":"Elverhøj"}
{"text":"dog ikke ind! – Ja du kan tro der er godt i det kære gamle Norge! Men hvor er","book":"Elverhøj"}
{"text":"gutterne?\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Ja, hvor var gutterne. De løb omkring på marken og blæste lygtemændene ud, der","book":"Elverhøj"}
{"text":"kom så skikkeligt og ville gøre fakkeltog.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Er det at føjte om!\" sagde troldgubben, \"nu har jeg taget en moder til eder, nu","book":"Elverhøj"}
{"text":"kan I tage en moster!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Men gutterne sagde at de ville helst holde en tale og drikke dus, gifte sig det","book":"Elverhøj"}
{"text":"havde de ingen lyst til. – Og så holdt de tale, drak dus og satte glasset på","book":"Elverhøj"}
{"text":"neglen for at vise at de havde drukket ud; trak så kjolerne af og lagde sig på","book":"Elverhøj"}
{"text":"bordet at sove, for de generede sig ikke. Men troldgubben dansede stuen rundt","book":"Elverhøj"}
{"text":"med sin unge brud og byttede støvler med hende, for det er finere end at bytte","book":"Elverhøj"}
{"text":"ring.","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Nu galer hanen!\" sagde den gamle elverpige, som holdt hus. \"Nu må vi lukke","book":"Elverhøj"}
{"text":"vinduesskodderne at ikke solen brænder os inde!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"Og så lukkede højen sig.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Men udenfor løb firbenene op og ned af det revnede træ og den ene sagde til den","book":"Elverhøj"}
{"text":"anden:","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Oh hvor jeg godt kunne lide den norske troldgubbe!\"","book":"Elverhøj"}
{"text":"\"Jeg holder mere af drengene!\" sagde regnormen, men den kunne jo ikke se, det","book":"Elverhøj"}
{"text":"elendige dyr.","book":"Elverhøj"}
{"text":"Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå","book":"De røde sko"}
{"text":"med bare fødder, for hun var fattig, og om vinteren med store træsko, så at den","book":"De røde sko"}
{"text":"lille vrist blev ganske rød og det så grueligt.","book":"De røde sko"}
{"text":"Midt i bondebyen boede den gamle Mor Skomagers, hun sad og syede, så godt hun","book":"De røde sko"}
{"text":"kunne det, af røde, gamle klædestrimler et par små sko, ganske kluntede, men","book":"De røde sko"}
{"text":"godt ment var de, og dem skulle den lille pige have. Den lille pige hed Karen.","book":"De røde sko"}
{"text":"Just den dag hendes moder blev begravet fik hun de røde sko og havde dem første","book":"De røde sko"}
{"text":"gang på; det var jo rigtignok ikke noget at sørge med, men hun havde nu ingen","book":"De røde sko"}
{"text":"andre og så gik hun med bare ben i dem, bag efter den fattige stråkiste.","book":"De røde sko"}
{"text":"Da kom der i det samme en stor, gammel vogn, og i den sad der en stor, gammel","book":"De røde sko"}
{"text":"frue, hun så på den lille pige og havde ondt af hende og så sagde hun til","book":"De røde sko"}
{"text":"præsten: \"Hør, giv mig den lille pige, så skal jeg være god imod hende!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Og Karen troede det var alt sammen for de røde sko, men den gamle frue sagde at","book":"De røde sko"}
{"text":"de var gruelige, og de blev brændt, men Karen selv blev klædt på rent og net;","book":"De røde sko"}
{"text":"hun måtte lære at læse og sy, og folk sagde at hun var nydelig, men spejlet","book":"De røde sko"}
{"text":"sagde: \"Du er meget mere end nydelig, du er dejlig!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Da rejste dronningen engang igennem landet og hun havde med sig sin lille","book":"De røde sko"}
{"text":"datter, der var en prinsesse, og folk strømmede til uden for slottet og der","book":"De røde sko"}
{"text":"var da Karen også, og den lille prinsesse stod i fine, hvide klæder i et vindue","book":"De røde sko"}
{"text":"og lod sig se på; hun havde hverken slæb eller guldkrone, men dejlige røde","book":"De røde sko"}
{"text":"safianssko; de var rigtignok anderledes nette, end de Mor Skomagers havde syet","book":"De røde sko"}
{"text":"til lille Karen. Intet i verden kunne dog lignes ved røde sko!","book":"De røde sko"}
{"text":"Nu var Karen så gammel at hun skulle konfirmeres, nye klæder fik hun, og nye sko","book":"De røde sko"}
{"text":"skulle hun også have. Den rige skomager inde i byen tog mål af hendes lille fod,","book":"De røde sko"}
{"text":"det var hjemme i hans egen stue, og der stod store glasskabe med yndige sko og","book":"De røde sko"}
{"text":"blanke støvler. Det så nydeligt ud, men den gamle frue så ikke godt, og så havde","book":"De røde sko"}
{"text":"hun ingen fornøjelse deraf; midt imellem skoene stod et par røde, ganske som de","book":"De røde sko"}
{"text":"prinsessen havde båret; hvor de var smukke! Skomageren sagde også at de var syet","book":"De røde sko"}
{"text":"til et grevebarn, men de havde ikke passet.","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Det er nok blanklæder!\" sagde den gamle frue, \"de skinner!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Ja de skinner!\" sagde Karen; og de passede og de blev købt; men den gamle frue","book":"De røde sko"}
{"text":"vidste ikke af at de var røde, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gå til","book":"De røde sko"}
{"text":"konfirmation i røde sko, men det gjorde hun nu.","book":"De røde sko"}
{"text":"Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til","book":"De røde sko"}
{"text":"kordøren, syntes hun at selv de gamle billeder på begravelserne, disse","book":"De røde sko"}
{"text":"portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange sorte klæder,","book":"De røde sko"}
{"text":"hæftede øjnene på hendes røde sko, og kun på disse tænkte hun, da præsten","book":"De røde sko"}
{"text":"lagde sin hånd på hendes hoved og talte om den hellige dåb, om pagten med Gud","book":"De røde sko"}
{"text":"og at hun nu skulle være et stort kristent menneske; og orglet spillede så","book":"De røde sko"}
{"text":"højtideligt, de smukke børnestemmer sang og den gamle kantor sang, men Karen","book":"De røde sko"}
{"text":"tænkte kun på de røde sko.","book":"De røde sko"}
{"text":"Om eftermiddagen vidste da den gamle frue af alle mennesker at skoene havde","book":"De røde sko"}
{"text":"været røde og hun sagde at det var stygt, at det passede sig ikke og at Karen","book":"De røde sko"}
{"text":"herefter, når hun gik i kirke, skulle altid gå med sorte sko, selv om de var","book":"De røde sko"}
{"text":"gamle.","book":"De røde sko"}
{"text":"Næste søndag var der altergang, og Karen så på de sorte sko, hun så på de røde –","book":"De røde sko"}
{"text":"og så så hun på de røde igen og tog de røde på.","book":"De røde sko"}
{"text":"Det var dejligt solskinsvejr; Karen og den gamle frue gik ad stien gennem","book":"De røde sko"}
{"text":"kornet; dér støvede det lidt.","book":"De røde sko"}
{"text":"Ved kirkedøren stod en gammel soldat med en krykkestok og med et underligt langt","book":"De røde sko"}
{"text":"skæg, det var mere rødt end hvidt, for det var rødt; og han bøjede sig lige ned","book":"De røde sko"}
{"text":"til jorden og spurgte den gamle frue, om han måtte tørre hendes sko af. Og Karen","book":"De røde sko"}
{"text":"strakte også sin lille fod ud. \"Se, hvilke dejlige dansesko!\" sagde soldaten,","book":"De røde sko"}
{"text":"\"sid fast når I danser!\" og så slog han med hånden på sålerne.","book":"De røde sko"}
{"text":"Og den gamle frue gav soldaten en lille skilling og så gik hun med Karen ind i","book":"De røde sko"}
{"text":"kirken.","book":"De røde sko"}
{"text":"Og alle mennesker derinde så på Karens røde sko, og alle billederne så på dem og","book":"De røde sko"}
{"text":"da Karen knælede for altret og satte guldkalken for sin mund, tænkte hun kun på","book":"De røde sko"}
{"text":"de røde sko og det var som om de svømmede om i kalken for hende; og hun glemte","book":"De røde sko"}
{"text":"at synge sin salme, hun glemte at læse sit \"Fadervor.\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Nu gik alle folk fra kirke og den gamle frue steg ind i sin vogn. Karen løftede","book":"De røde sko"}
{"text":"foden for at stige bag efter, da sagde den gamle soldat, som stod tæt ved: \"Se","book":"De røde sko"}
{"text":"hvilke dejlige dansesko!\" og Karen kunne ikke lade være, hun måtte gøre nogle","book":"De røde sko"}
{"text":"dansetrin, og da hun begyndte blev benene ved at danse, det var ligesom om","book":"De røde sko"}
{"text":"skoene havde fået magt over dem; hun dansede omkring kirkehjørnet, hun kunne","book":"De røde sko"}
{"text":"ikke lade være, kusken måtte løbe bag efter og tage fat på hende, og han løftede","book":"De røde sko"}
{"text":"hende ind i vognen, men fødderne blev ved at danse, så hun sparkede så grueligt","book":"De røde sko"}
{"text":"den gode gamle frue. Endelig fik de skoene af og benene kom i ro.","book":"De røde sko"}
{"text":"Hjemme blev skoene sat op i et skab, men Karen kunne ikke lade være at se på","book":"De røde sko"}
{"text":"dem.","book":"De røde sko"}
{"text":"Nu lå den gamle frue syg, de sagde at hun kunne ikke leve! plejes og passes","book":"De røde sko"}
{"text":"skulle hun og ingen var nærmere til det, end Karen; men henne i byen var der","book":"De røde sko"}
{"text":"et stort bal, Karen var inviteret; – hun så på den gamle frue, der jo dog ikke","book":"De røde sko"}
{"text":"kunne leve, hun så på de røde sko, og det syntes hun der ingen synd var i; –","book":"De røde sko"}
{"text":"hun tog de røde sko på, det kunne hun jo også nok; – men så gik hun på bal og så","book":"De røde sko"}
{"text":"begyndte hun at danse.","book":"De røde sko"}
{"text":"Men da hun ville til højre, så dansede skoene til venstre, og da hun ville op ad","book":"De røde sko"}
{"text":"gulvet, så dansede skoene ned ad gulvet, ned ad trappen, gennem gaden og ud af","book":"De røde sko"}
{"text":"byens port. Danse gjorde hun og danse måtte hun, lige ud i den mørke skov.","book":"De røde sko"}
{"text":"Da skinnede det oppe mellem træerne og hun troede at det var månen, for det var","book":"De røde sko"}
{"text":"et ansigt, men det var den gamle soldat med det røde skæg, han sad og nikkede og","book":"De røde sko"}
{"text":"sagde: \"Se hvilke dejlige dansesko!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Da blev hun forfærdet og ville kaste de røde sko, men de hang fast, og hun","book":"De røde sko"}
{"text":"flængede sine strømper af, men skoene var vokset fast til hendes fødder, og","book":"De røde sko"}
{"text":"danse gjorde hun og danse måtte hun over mark og eng, i regn og i solskin, ved","book":"De røde sko"}
{"text":"nat og ved dag, men om natten var det grueligst.","book":"De røde sko"}
{"text":"Hun dansede ind på den åbne kirkegård, men de døde dér dansede ikke, de har","book":"De røde sko"}
{"text":"noget meget bedre at bestille end at danse; hun ville sætte sig på den fattiges","book":"De røde sko"}
{"text":"grav hvor den bitre regnfang groede, men for hende var ikke ro eller hvile og","book":"De røde sko"}
{"text":"da hun dansede hen imod den åbne kirkedør, så hun der en engel i lange hvide","book":"De røde sko"}
{"text":"klæder, med vinger som nåede ham fra skuldrene ned til jorden, hans ansigt var","book":"De røde sko"}
{"text":"strengt og alvorligt, og i hånden holdt han et sværd, så bredt og skinnende:","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Danse skal du!\" sagde han, \"danse på dine røde sko, til du bliver bleg og kold!","book":"De røde sko"}
{"text":"til din hud skrumper sammen som en benrads! danse skal du fra dør til dør og","book":"De røde sko"}
{"text":"hvor der bor stolte forfængelige børn, skal du banke på, så at de hører dig og","book":"De røde sko"}
{"text":"frygter dig! Danse skal du, danse -!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Nåde!\" råbte Karen. Men hun hørte ikke hvad englen svarede, thi skoene bar","book":"De røde sko"}
{"text":"hende igennem lågen, ud på marken, over vej og over sti og altid måtte hun","book":"De røde sko"}
{"text":"danse.","book":"De røde sko"}
{"text":"En morgenstund dansede hun forbi en dør, hun kendte godt; indenfor lød","book":"De røde sko"}
{"text":"salmesang, de bar en kiste ud, som var pyntet med blomster; da vidste hun, at","book":"De røde sko"}
{"text":"den gamle frue var død og hun syntes at nu var hun forladt af alle og forbandet","book":"De røde sko"}
{"text":"af Guds engel.","book":"De røde sko"}
{"text":"Danse gjorde hun og danse måtte hun, danse i den mørke nat. Skoene bar hende af","book":"De røde sko"}
{"text":"sted over tjørne og stubbe, hun rev sig til blods; hun dansede hen over heden","book":"De røde sko"}
{"text":"til et lille ensomt hus. Her vidste hun at skarpretteren boede og hun bankede","book":"De røde sko"}
{"text":"med fingeren på ruden og sagde:","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Kom ud! – kom ud! – Jeg kan ikke komme ind, for jeg danser!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Og skarpretteren sagde: \"Du ved nok ikke hvem jeg er? Jeg hugger hovedet af de","book":"De røde sko"}
{"text":"onde mennesker, og jeg kan mærke at min økse dirrer!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Hug ikke hovedet af mig!\" sagde Karen, \"for så kan jeg ikke angre min synd! men","book":"De røde sko"}
{"text":"hug mine fødder af med de røde sko!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Og så skriftede hun hele sin synd, og skarpretteren huggede af hende fødderne","book":"De røde sko"}
{"text":"med de røde sko, men skoene dansede med de små fødder hen over marken ind i den","book":"De røde sko"}
{"text":"dybe skov.","book":"De røde sko"}
{"text":"Og han snittede hende træben og krykker, lærte hende en salme, den synderne","book":"De røde sko"}
{"text":"altid synger, og hun kyssede den hånd, som havde ført øksen, og gik hen over","book":"De røde sko"}
{"text":"heden.","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Nu har jeg lidt nok for de røde sko!\" sagde hun, \"nu vil jeg gå i kirke at de","book":"De røde sko"}
{"text":"kan se mig!\" og hun gik nok så rask mod kirkedøren, men da hun kom der, dansede","book":"De røde sko"}
{"text":"de røde sko foran hende og hun blev forfærdet og vendte om.","book":"De røde sko"}
{"text":"Hele ugen igennem var hun bedrøvet og græd mange tunge tårer, men da det blev","book":"De røde sko"}
{"text":"søndag, sagde hun: \"Se så! nu har jeg lidt og stridt nok! jeg skulle tro, at jeg","book":"De røde sko"}
{"text":"er lige så god som mange af dem der sidder og knejser derinde i kirken!\" og så","book":"De røde sko"}
{"text":"gik hun nok så modig; men hun kom ikke længere end til lågen, da så hun de røde","book":"De røde sko"}
{"text":"sko danse foran sig og hun forfærdedes og vendte om og angrede ret i hjertet sin","book":"De røde sko"}
{"text":"synd.","book":"De røde sko"}
{"text":"Og hun gik hen til præstegården og bad om hun måtte komme i tjeneste der,","book":"De røde sko"}
{"text":"flittig ville hun være og gøre alt hvad hun kunne, på lønnen så hun ikke, kun at","book":"De røde sko"}
{"text":"hun måtte få tag over hovedet og være hos gode mennesker. Og præstekonen havde","book":"De røde sko"}
{"text":"ondt af hende og gav hende tjeneste. Og hun var flittig og tankefuld. Stille","book":"De røde sko"}
{"text":"sad hun og hørte til når om aftnen præsten læste højt af Bibelen. Alle de små","book":"De røde sko"}
{"text":"holdt meget af hende, men når de talte om pynt og stads og at være dejlig som en","book":"De røde sko"}
{"text":"dronning, rystede hun med hovedet.","book":"De røde sko"}
{"text":"Næste søndag gik de alle til kirke og de spurgte hende om hun ville med, men hun","book":"De røde sko"}
{"text":"så bedrøvet, med tårer i øjnene, på sine krykker, og så gik de andre hen at høre","book":"De røde sko"}
{"text":"Guds ord, men hun gik alene ind i sit lille kammer; det var ikke større, end at","book":"De røde sko"}
{"text":"der kunne stå en seng og en stol, og her satte hun sig med sin salmebog; og alt","book":"De røde sko"}
{"text":"som hun med fromt sind læste i den, bar vinden orgeltonerne fra kirken over til","book":"De røde sko"}
{"text":"hende, og hun løftede med tårer sit ansigt og sagde: \"Oh, Gud hjælpe mig!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"Da skinnede solen så klart og lige foran hende stod den Guds engel i de hvide","book":"De røde sko"}
{"text":"klæder, ham hun hin nat havde set i kirkedøren, men han holdt ikke længere det","book":"De røde sko"}
{"text":"skarpe sværd, men en dejlig grøn gren, der var fuld af roser, og han rørte med","book":"De røde sko"}
{"text":"den ved loftet og det hævede sig så højt og hvor han havde rørt skinnede der","book":"De røde sko"}
{"text":"en guldstjerne, og han rørte ved væggene og de udvidede sig, og hun så orglet,","book":"De røde sko"}
{"text":"som spillede, hun så de gamle billeder med præster og præstekoner; menigheden","book":"De røde sko"}
{"text":"sad i de pyntede stole og sang af deres salmebog. – For kirken var selv kommet","book":"De røde sko"}
{"text":"hjem til den stakkels pige i det lille snævre kammer eller også var hun kommet","book":"De røde sko"}
{"text":"derhen; hun sad i stolen hos de andre præstens folk og da de havde endt salmen","book":"De røde sko"}
{"text":"og så op, nikkede de og sagde: \"Det var ret du kom, Karen!\"","book":"De røde sko"}
{"text":"\"Det var nåde!\" sagde hun.","book":"De røde sko"}
{"text":"Og orglet klang og børnestemmerne i koret lød så blødt og dejligt! Det klare","book":"De røde sko"}
{"text":"solskin strømmede så varmt gennem vinduet ind i kirkestolen hvor Karen sad;","book":"De røde sko"}
{"text":"hendes hjerte blev så fuldt af solskin, af fred og glæde, at det brast; hendes","book":"De røde sko"}
{"text":"sjæl fløj på solskin til Gud, og dér var der ingen som spurgte om de røde sko.","book":"De røde sko"}
{"text":"Loppen, græshoppen og springgåsen ville engang se hvem af dem der kunne springe","book":"Springfyrene"}
{"text":"højest og så inviterede de hele verden og hvem der ellers ville komme at se den","book":"Springfyrene"}
{"text":"stads, og det var tre ordentlige springfyre, da de kom sammen i stuen.","book":"Springfyrene"}
{"text":"\"Ja, jeg giver min datter til den, som springer højest!\" sagde kongen, \"for det","book":"Springfyrene"}
{"text":"er så fattigt at de personer skal springe om ingenting!\"","book":"Springfyrene"}
{"text":"Loppen kom først frem, den havde sådanne nette manerer og hilste til alle sider,","book":"Springfyrene"}
{"text":"for den havde frøkenblod i sig og var vant til kun at omgås med mennesker, og","book":"Springfyrene"}
{"text":"det gør nu så meget.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Nu kom græshoppen, den var rigtignok betydelig sværere, men den havde dog","book":"Springfyrene"}
{"text":"ganske god skik på sig og var i grøn uniform, og den var medfødt; desuden sagde","book":"Springfyrene"}
{"text":"personen, at den havde en meget gammel familie i det land Ægypten, og at den her","book":"Springfyrene"}
{"text":"hjemme var højt vurderet, den var taget lige fra marken og sat i et korthus der","book":"Springfyrene"}
{"text":"havde tre etager, alle sammen af herreblade, der vendte den kulørte side indad;","book":"Springfyrene"}
{"text":"der var både dør og vinduer og det skåret ud i livet på hjerter dame. \"Jeg","book":"Springfyrene"}
{"text":"synger således,\" sagde den, \"at seksten indfødte fårekyllinger der har pebet fra","book":"Springfyrene"}
{"text":"små af og dog ikke fået korthus, har ved at høre mig ærgret sig endnu tyndere","book":"Springfyrene"}
{"text":"end de var!\"","book":"Springfyrene"}
{"text":"Begge to, både loppen og græshoppen gjorde således godt rede for hvem de var og","book":"Springfyrene"}
{"text":"at de troede de nok kunne ægte en prinsesse.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Springgåsen sagde ikke noget, men man sagde om den, at den tænkte desto mere","book":"Springfyrene"}
{"text":"og da hofhunden bare snøftede til den, indestod han for at springgåsen var af","book":"Springfyrene"}
{"text":"god familie; den gamle rådmand, der havde fået tre ordener for at tie stille,","book":"Springfyrene"}
{"text":"forsikrede at han vidste at springgåsen var begavet med spådomskraft, man kunne","book":"Springfyrene"}
{"text":"se på ryggen af den om man fik en mild eller en streng vinter og det kan man","book":"Springfyrene"}
{"text":"ikke engang se på ryggen af ham der skriver almanakken.","book":"Springfyrene"}
{"text":"\"Ja, jeg siger nu ikke noget!\" sagde den gamle konge, \"men jeg går nu sådan","book":"Springfyrene"}
{"text":"altid og tænker mit!\"","book":"Springfyrene"}
{"text":"Nu var det springet om at gøre. Loppen sprang så højt at ingen kunne se det og","book":"Springfyrene"}
{"text":"så påstod de at den slet ikke havde sprunget og det var nu lumpent!","book":"Springfyrene"}
{"text":"Græshoppen sprang kun halvt så højt, men den sprang kongen lige i ansigtet og så","book":"Springfyrene"}
{"text":"sagde han at det var ækelt.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Springgåsen stod længe stille og betænkte sig, man troede til sidst at den slet","book":"Springfyrene"}
{"text":"ikke kunne springe.","book":"Springfyrene"}
{"text":"\"Bare den ikke har fået ondt!\" sagde hofhunden og så snøftede han igen til den:","book":"Springfyrene"}
{"text":"rutsch! sprang den et lille skævt spring hen i skødet på prinsessen der sad lavt","book":"Springfyrene"}
{"text":"på en guldskammel.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Da sagde kongen: \"Det højeste spring er at springe op til min datter, for det","book":"Springfyrene"}
{"text":"er det fine af det, men sligt hører der hoved til at falde på og springgåsen har","book":"Springfyrene"}
{"text":"víst at den har hoved. Den har ben i panden!\"","book":"Springfyrene"}
{"text":"Og så fik den prinsessen.","book":"Springfyrene"}
{"text":"\"Jeg sprang dog højest!\" sagde loppen. \"Men det kan være det samme! lad hende","book":"Springfyrene"}
{"text":"kun have den gåserad med pind og med beg! jeg sprang dog højest, men der skal i","book":"Springfyrene"}
{"text":"denne verden krop til for at de kan se én!\"","book":"Springfyrene"}
{"text":"Og så gik loppen i fremmed krigstjeneste, hvor man siger at den blev slået","book":"Springfyrene"}
{"text":"ihjel.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Græshoppen satte sig ude i grøften og tænkte over hvorledes det egentlig gik til","book":"Springfyrene"}
{"text":"i verden og den sagde også: \"Krop skal der til! Krop skal der til!\" og så sang","book":"Springfyrene"}
{"text":"den sin egen bedrøvelige vise og det er af den vi har taget historien, som dog","book":"Springfyrene"}
{"text":"gerne kunne være løgn om den endogså var trykt.","book":"Springfyrene"}
{"text":"Har du nogensinde set et rigtig gammelt træskab, ganske sort af alderdom og","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"skåret ud med snirkler og løvværk? Just sådant et stod der i en dagligstue,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"det var arvet fra oldemoder, og udskåret med roser og tulipaner fra øverst til","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"nederst; der var de underligste snirkler og mellem dem stak små hjorte hovedet","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"frem med mange takker, men midt på skabet stod snittet en hel mand, han var","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"rigtignok grinagtig at se på og grine gjorde han, man kunne ikke kalde det at","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"le, han havde gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene i stuen","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"kaldte ham altid gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"for det var et svært navn at sige, og der er ikke mange der får den titel;","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"men at lade ham skære ud det var også noget. Dog nu var han der jo! altid","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"så han hen til bordet under spejlet, for der stod en yndig lille hyrdinde af","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"porcelæn; skoene var forgyldt, kjolen nydelig hæftet op med en rød rose og så","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"havde hun guldhat og hyrdestav; hun var dejlig. Tæt ved hende stod en lille","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"skorstensfejer, så sort som et kul, men i øvrigt også af porcelæn; han var lige","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"så ren og pæn som nogen anden, at han var skorstensfejer, det var jo bare noget","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"han forestillede, porcelænsmageren kunne lige så godt have gjort en prins af","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"ham, for det var ét!","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Der stod han med sin stige så nydeligt, og med et ansigt, så hvidt og rødt, som","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"en pige og det var egentligt en fejl, for lidt sort kunne han gerne have været.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Han stod ganske nær ved hyrdinden; de var begge to stillet hvor de stod, og da","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"de nu var stillet, så havde de forlovet sig, de passede jo for hinanden, de var","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"unge folk, de var af samme porcelæn og begge lige skrøbelige.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Tæt ved dem stod der nok en dukke, der var tre gange større, det var en","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gammel kineser, som kunne nikke; han var også af porcelæn og sagde at han","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"var bedstefader til den lille hyrdinde, men det kunne han nok ikke bevise,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"han påstod at han havde magt over hende, og derfor havde han nikket til","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten, der friede til den","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"lille hyrdinde.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Der får du en mand,\" sagde den gamle kineser, \"en mand, som jeg næsten tror","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"er af mahognitræ, han kan gøre dig til gedebukkebens-overogundergeneral­","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"krigskommander­sergentinde, han har hele skabet fuldt af sølvtøj, foruden hvad","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"han har i de hemmelige gemmer!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Jeg vil ikke ind i det mørke skab!\" sagde den lille hyrdinde, \"jeg har hørt","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"sige, at han har derinde elve porcelænskoner!\" -","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Så kan du være den tolvte!\" sagde kineseren, \"i nat, så snart det knager i det","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gamle skab, skal I have bryllup, så sandt som jeg er en kineser!\" og så nikkede","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"han med hovedet og faldt i søvn.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Men den lille hyrdinde græd og så på sin hjertensallerkæreste, den","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"porcelænsskorstensfejer.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Jeg tror jeg vil bede dig,\" sagde hun, \"at du vil gå med mig ud i den vide","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"verden, for her kan vi ikke blive!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Jeg vil alt hvad du vil!\" sagde den lille skorstensfejer, \"lad os straks gå,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"jeg tænker nok jeg kan ernære dig ved professionen!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Bare vi var vel nede af bordet!\" sagde hun, \"jeg bliver ikke glad før vi er ude","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"i den vide verden!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og han trøstede hende og viste hvor hun skulle sætte sin lille fod på de","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"udskårne kanter og det forgyldte løvværk ned om bordbenet, sin stige tog han","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"også til hjælp og så var de nede på gulvet, men da de så hen til det gamle","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"skab, var der sådant et røre; alle de udskårne hjorte stak hovederne længere","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"frem, rejste takkerne og drejede med halsen; gedebukkebens-overogundergeneral­","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"krigskommander­sergenten sprang højt i vejret, og råbte over til den gamle","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"kineser, \"nu løber de! nu løber de!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Da blev de lidt forskrækkede, og sprang gesvindt op i skuffen til forhøjningen.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Her lå tre, fire spil kort, som ikke var komplette og et lille dukketeater,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"der var rejst op, så godt det lod sig gøre; der blev spillet komedie og alle","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"damerne, både ruder og hjerter, klør og spar, sad i første række og viftede sig","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"med deres tulipan og bag ved dem stod alle knægtene og viste at de havde hoved,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"både foroven og forneden, således som spillekort har det. Komedien handlede om","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"to, som ikke måtte få hinanden, og hyrdinden græd derover, for det var ligesom","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"hendes egen historie.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Det kan jeg ikke holde ud!\" sagde hun. \"Jeg må op af skuffen!\" men da de kom på","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gulvet og så op til bordet, så var den gamle kineser vågnet, og rokkede med hele","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"kroppen, han var jo en klump forneden!","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Nu kommer den gamle kineser!\" skreg den lille hyrdinde og så faldt hun lige ned","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"på sine porcelænsknæ, så bedrøvet var hun.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Jeg får en tanke,\" sagde skorstensfejeren, \"skal vi krybe ned i den store","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"potpourrikrukke der står i krogen, der kan vi ligge på roser og lavendler og","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"kaste ham salt i øjnene når han kommer.\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Det kan ikke forslå!\" sagde hun, \"desuden ved jeg at gamle kineser og","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"potpourrikrukken har været forlovede og der bliver altid lidt godhed tilbage når","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"man således har stået i forhold! nej der er ikke andet for end at gå ud i den","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"vide verden!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Har du virkelig mod til at gå med mig ud i den vide verden?\" spurgte","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"skorstensfejeren. \"Har du betænkt hvor stor den er, og at vi aldrig mere kan","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"komme her tilbage!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Det har jeg!\" sagde hun.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og skorstensfejeren så ganske stift på hende og så sagde han: \"Min vej går","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gennem skorstenen! har du virkelig mod til at krybe med mig gennem kakkelovnen","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"både gennem tromlen og røret? så kommer vi ud i skorstenen og der forstår jeg at","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"bruge mig! vi stiger så højt at de ikke kan nå os, og øverst oppe er der et hul","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"ud til den vide verden!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og han førte hende hen til kakkelovnsdøren.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Der ser sort ud!\" sagde hun, men hun gik dog med ham, både gennem tromlen og","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gennem røret, hvor der var den bælgmørke nat.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Nu er vi i skorstenen!\" sagde han, \"og se! se! ovenover skinner den dejligste","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"stjerne!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og det var en virkelig stjerne på himlen, der skinnede lige ned til dem, ligesom","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"om den ville vise dem vejen. Og de kravlede og de krøb, en gruelig vej var det,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"så højt, så højt; men han løftede og lettede, han holdt hende og viste de bedste","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"steder hvor hun skulle sætte sine små porcelænsfødder og så nåede de lige op til","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"skorstensranden og på den satte de sig, for de var rigtignok trætte og det kunne","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"de også være.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Himlen med alle sine stjerner var ovenover, og alle byens tage nedenunder; de så","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"så vidt omkring, så langt ud i verden; den stakkels hyrdinde havde aldrig tænkt","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"sig det således, hun lagde sit lille hoved op til sin skorstensfejer og så græd","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"hun, så at guldet sprang af hendes livbånd.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Det er alt for meget!\" sagde hun. \"Det kan jeg ikke holde ud! verden er alt","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"for stor! gid jeg var igen på det lille bord under spejlet! jeg bliver aldrig","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"glad før jeg er der igen! nu har jeg fulgt dig ud til den vide verden, nu kan du","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gerne følge mig hjem igen, dersom du holder noget af mig!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og skorstensfejeren talte fornuftig for hende, talte om gamle kineser og om","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten, men hun hulkede så","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gruelig, og kyssede sin lille skorstensfejer, så han kunne ikke andet end føje","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"hende, skønt det var galt.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og så kravlede de igen med stor besværlighed ned af skorstenen, og de krøb","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gennem tromlen og røret, det var slet ikke rart, og så stod de i den mørke","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"kakkelovn; dér lurede de bag døren for at få at vide, hvorledes det stod til","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"i stuen. Der var ganske stille; de kiggede ud - ak, dér lå midt på gulvet den","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gamle kineser, han var faldet ned af bordet, da han ville efter dem og lå slået","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"i tre stykker; hele ryggen var gået af i én stump og hovedet lå trillet hen i","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"en krog; gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten stod hvor han","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"altid havde stået og tænkte over.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Det er grueligt!\" sagde den lille hyrdinde, \"gamle bedstefader er slået i","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"stykker, og vi er skyld deri! det kan jeg aldrig overleve!\" og så vred hun sine","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"små bitte hænder.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Han kan klinkes endnu!\" sagde skorstensfejeren. \"Han kan meget godt klinkes!","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"- Vær bare ikke så heftig! når de limer ham i ryggen og give ham en god","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"klinke i nakken, så vil han være så god som ny igen og kan sige os mange","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"ubehageligheder!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Tror du?\" sagde hun. Og så krøb de op igen på bordet hvor de før havde stået.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Se så langt kom vi!\" sagde skorstensfejeren, \"der kunne vi have sparet os al","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"den ulejlighed!\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"Bare vi havde den gamle bedstefader klinket!\" sagde hyrdinden. \"Kan det være så","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"dyrt?\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og klinket blev han; familien lod ham lime i ryggen, han fik en god klinke i","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"halsen, han var så god som ny, men nikke kunne han ikke.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"\"De er nok blevet hovmodig, siden De har været slået i stykker!\" sagde","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten, \"jeg synes dog ikke,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"at det er noget at være så forfærdeligt af! skal jeg have hende eller skal jeg","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"ikke have hende?\"","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Og skorstensfejeren og den lille hyrdinde så så rørende på den gamle kineser,","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"de var så bange han skulle nikke, men han kunne ikke og det var ham ubehageligt","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"at fortælle til en fremmed, at han havde bestandig en klinke i nakken, og så","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"blev de porcelænsfolk sammen og de velsignede bedstefaders klinke og holdt af","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"hinanden til de gik i stykker.","book":"Hyrdinden og skorstensfejeren"}
{"text":"Der er i Danmark et gammelt slot, som hedder Kronborg, det ligger lige ud i","book":"Holger Danske"}
{"text":"Øresund, hvor de store skibe hver dag sejler forbi i hundredvis, både engelske,","book":"Holger Danske"}
{"text":"russiske og prøjsiske; og de hilser med kanoner for det gamle slot: \"bum!\" og","book":"Holger Danske"}
{"text":"slottet svarer igen med kanoner: \"bum!\" for således siger kanonerne \"goddag!\"","book":"Holger Danske"}
{"text":"- \"mange tak!\" – Om vinteren sejler der ingen skibe, så ligger alt med is lige","book":"Holger Danske"}
{"text":"over til det svenske land, men det er ordentlig ligesom en hel landevej, der","book":"Holger Danske"}
{"text":"vajer det danske flag og det svenske flag, og danske og svenske folk siger","book":"Holger Danske"}
{"text":"hinanden: \"goddag,\" - \"mange tak!\" men ikke med kanoner, nej med venligt","book":"Holger Danske"}
{"text":"håndtag, og den ene henter hvedebrød og kringler hos den anden, for fremmed mad","book":"Holger Danske"}
{"text":"smager bedst. Men pragten i det hele er dog det gamle Kronborg og under det er","book":"Holger Danske"}
{"text":"det at Holger Danske sidder i den dybe mørke kælder hvor ingen kommer, han er","book":"Holger Danske"}
{"text":"klædt i jern og stål og støtter sit hoved på de stærke arme; hans lange skæg","book":"Holger Danske"}
{"text":"hænger ud over marmorbordet hvori det er vokset fast, han sover og drømmer, men","book":"Holger Danske"}
{"text":"i drømme ser han alt hvad der sker heroppe i Danmark. Hver juleaften kommer en","book":"Holger Danske"}
{"text":"Guds engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt","book":"Holger Danske"}
{"text":"kan sove igen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordentlig fare! men kommer det","book":"Holger Danske"}
{"text":"i en, ja, så vil den gamle Holger Danske rejse sig så bordet revner, når han","book":"Holger Danske"}
{"text":"trækker skægget til sig! så kommer han frem og slår så det høres i alle verdens","book":"Holger Danske"}
{"text":"lande.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Alt dette om Holger Danske sad en gammel bedstefader og fortalte sin lille","book":"Holger Danske"}
{"text":"sønnesøn og den lille dreng vidste, at hvad bedstefader sagde, det var sandt.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og mens den gamle sad og fortalte, så snittede han på et stort træbillede,","book":"Holger Danske"}
{"text":"det skulle forestille Holger Danske og stilles forud på et skib, for den gamle","book":"Holger Danske"}
{"text":"bedstefader var billedsnitter, og det er sådan en mand, som skærer ud til","book":"Holger Danske"}
{"text":"skibenes galioner, efter som hvert skib skal kaldes, og her havde han udskåret","book":"Holger Danske"}
{"text":"Holger Danske, der stod så rank og stolt med sit lange skæg og holdt i den ene","book":"Holger Danske"}
{"text":"hånd det brede slagsværd, men støttede den anden hånd på det danske våben.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og den gamle bedstefader fortalte så meget om mærkelige danske mænd og kvinder,","book":"Holger Danske"}
{"text":"at den lille sønnesøn til sidst syntes, at nu vidste han lige så meget, som","book":"Holger Danske"}
{"text":"Holger Danske kunne vide, der jo dog kun drømte derom; og da den lille kom","book":"Holger Danske"}
{"text":"i sin seng, tænkte han så meget derpå, at han ordentlig knugede sin hage til","book":"Holger Danske"}
{"text":"sengedynen og syntes at han havde et langt skæg, der var vokset fast i den.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Men den gamle bedstefader blev siddende ved sit arbejde og snittede på den","book":"Holger Danske"}
{"text":"sidste del deri, det var det danske våben; og nu var han færdig, og han så på","book":"Holger Danske"}
{"text":"det hele og han tænkte på alt, hvad han havde læst og hørt og hvad han i aften","book":"Holger Danske"}
{"text":"havde fortalt den lille dreng; og han nikkede og tørrede sine briller, satte dem","book":"Holger Danske"}
{"text":"på igen og sagde: \"Ja i min tid kommer nok ikke Holger Danske! men drengen der i","book":"Holger Danske"}
{"text":"sengen kan måske få ham at se og være med når det rigtigt gælder,\" og den gamle","book":"Holger Danske"}
{"text":"bedstefader nikkede, og jo mere han så på sin Holger Danske, des tydeligere blev","book":"Holger Danske"}
{"text":"det ham at det var et godt billede han der havde gjort; han syntes ordentlig at","book":"Holger Danske"}
{"text":"det fik kulør, og at harnisket skinnede som jern og stål; hjerterne i det danske","book":"Holger Danske"}
{"text":"våben blev mere og mere røde og løverne sprang med guldkroner på.","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Det er dog det dejligste våben nogen i verden har!\" sagde den gamle. \"Løverne","book":"Holger Danske"}
{"text":"er styrke og hjerterne er mildhed og kærlighed!\" og han så på den øverste løve","book":"Holger Danske"}
{"text":"og tænkte på kong Knud, der bandt det store England til Danmarks kongestol, og","book":"Holger Danske"}
{"text":"han så på den anden løve og tænkte på Valdemar, som samlede Danmark og betvang","book":"Holger Danske"}
{"text":"de vendiske lande; han så på den tredje løve og tænkte på Margrethe som forenede","book":"Holger Danske"}
{"text":"Danmark, Sverige og Norge; men idet han så på de røde hjerter, så skinnede de","book":"Holger Danske"}
{"text":"endnu stærkere end før, de blev til flammer som bevægede sig, og hans tanke","book":"Holger Danske"}
{"text":"fulgte hver af dem.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Den første flamme førte ham ind i et snævert mørkt fængsel; der sad en fange, en","book":"Holger Danske"}
{"text":"dejlig kvinde, Christian den Fjerdes datter: Eleonore Ulfeldt; og flammen satte","book":"Holger Danske"}
{"text":"sig som en rose på hendes bryst og blomstrede sammen med hendes hjerte, hun den","book":"Holger Danske"}
{"text":"ædleste og bedste af alle danske kvinder.","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Ja, det er et hjerte i Danmarks våben!\" sagde den gamle bedstefader.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og hans tanker fulgte flammen, som førte ham ud på havet, hvor kanonerne","book":"Holger Danske"}
{"text":"buldrede, hvor skibene lå indhyllet i røg; og flammen hæftede sig som et","book":"Holger Danske"}
{"text":"ordensbånd på Hvitfeldts bryst idet han til flådens frelse sprængte sig og sit","book":"Holger Danske"}
{"text":"skib i luften.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og den tredje flamme førte ham til Grønlands usle hytter hvor præsten Hans Egede","book":"Holger Danske"}
{"text":"stod med kærlighed i ord og gerning, flammen var en stjerne på hans bryst, et","book":"Holger Danske"}
{"text":"hjerte til det danske våben.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og den gamle bedstefaders tanker gik foran den svævende flamme, thi hans tanke","book":"Holger Danske"}
{"text":"vidste hvor flammen ville hen. I bondekonens fattige stue stod Frederik den","book":"Holger Danske"}
{"text":"Sjette og skrev sit navn med kridt på bjælken; flammen bævede på hans bryst,","book":"Holger Danske"}
{"text":"bævede i hans hjerte; i bondens stue blev hans hjerte et hjerte i Danmarks","book":"Holger Danske"}
{"text":"våben. Og den gamle bedstefader tørrede sine øjne, for han havde kendt og levet","book":"Holger Danske"}
{"text":"for Kong Frederik med de sølvhvide hår og de ærlige blå øjne, og han foldede","book":"Holger Danske"}
{"text":"sine hænder og så stille frem for sig. Da kom den gamle bedstefaders sønnekone","book":"Holger Danske"}
{"text":"og sagde at det var sildigt, nu skulle han hvile, og at aftenbordet var dækket.","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Men dejligt er det dog hvad du der har gjort, bedstefader!\" sagde hun. \"Holger","book":"Holger Danske"}
{"text":"Danske og hele vort gamle våben! – Det er ligesom om jeg havde set det ansigt","book":"Holger Danske"}
{"text":"før!\"","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Nej det har du nok ikke!\" sagde den gamle bedstefader, \"men jeg har set det,","book":"Holger Danske"}
{"text":"og jeg har stræbt at snitte det i træ, således som jeg husker det. Den gang","book":"Holger Danske"}
{"text":"var det, da englænderne lå på Reden, den danske anden april, da vi viste vi","book":"Holger Danske"}
{"text":"var gamle danske! På \"Danmark\" hvor jeg stod i Steen Billes eskadre, havde jeg","book":"Holger Danske"}
{"text":"en mand ved min side; det var, som kuglerne var bange for ham! lystig sang han","book":"Holger Danske"}
{"text":"gamle viser og skød og stred, som var han mere end et menneske. Jeg husker hans","book":"Holger Danske"}
{"text":"ansigt endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, ved ikke jeg, ved ingen.","book":"Holger Danske"}
{"text":"Jeg har tit tænkt, det var nok gamle Holger Danske selv, der var svømmet ned","book":"Holger Danske"}
{"text":"fra Kronborg og hjalp os i farens stund; det var nu min tanke og dér står hans","book":"Holger Danske"}
{"text":"billede!\"","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og det kastede sin store skygge helt op ad væggen, selv noget hen ad loftet,","book":"Holger Danske"}
{"text":"det så ud, som var det den virkelige Holger Danske selv, som stod der bag ved,","book":"Holger Danske"}
{"text":"for skyggen rørte sig, men det kunne da også være fordi flammen i lyset ikke","book":"Holger Danske"}
{"text":"brændte stadigt. Og sønnekonen kyssede den gamle bedstefader og førte ham hen","book":"Holger Danske"}
{"text":"i den store lænestol foran bordet, og hun og hendes mand, som jo var den gamle","book":"Holger Danske"}
{"text":"bedstefaders søn og fader til den lille dreng der lå i sengen, sad og spiste","book":"Holger Danske"}
{"text":"deres aftensmad, og den gamle bedstefader talte om de danske løver og de danske","book":"Holger Danske"}
{"text":"hjerter, om styrken og mildheden, og ganske tydeligt forklarede han at der var","book":"Holger Danske"}
{"text":"endnu en styrke foruden den der lå i sværdet og han pegede på hylden hvor der lå","book":"Holger Danske"}
{"text":"gamle bøger, hvor alle Holbergs komedier lå, de som så tit var læst, for de var","book":"Holger Danske"}
{"text":"så morsomme, man syntes ordentlig at kende alle de personer deri fra gamle dage.","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Se, han har også vidst at hugge!\" sagde den gamle bedstefader; \"han har hugget","book":"Holger Danske"}
{"text":"det gale og kantede af folk så langt han kunne!\" og gamle bedstefader nikkede","book":"Holger Danske"}
{"text":"hen til spejlet, hvor almanakken stod med det \"Rundetårn\" og så sagde han: \"Tyge","book":"Holger Danske"}
{"text":"Brahe, han var også en, som brugte sværdet; ikke til at hugge i kød og ben,","book":"Holger Danske"}
{"text":"men hugge en tydeligere vej op imellem alle himlens stjerner! – Og så han, hvis","book":"Holger Danske"}
{"text":"fader var af min stand, den gamle billedsnitters søn, han vi selv har set med","book":"Holger Danske"}
{"text":"det hvide hår og de stærke skuldre, han som nævnes af alle verdens lande! ja han","book":"Holger Danske"}
{"text":"kunne hugge, jeg kan kun snitte! Jo, Holger Danske kan komme på mange måder, så","book":"Holger Danske"}
{"text":"at der i alle verdens lande høres om Danmarks styrke! Skal vi så drikke Bertels","book":"Holger Danske"}
{"text":"skål!\"","book":"Holger Danske"}
{"text":"Men den lille dreng i sengen så tydeligt det gamle Kronborg med Øresund,","book":"Holger Danske"}
{"text":"den virkelige Holger Danske som sad dybt dernede med skægget vokset fast i","book":"Holger Danske"}
{"text":"marmorbordet og drømte om alt hvad der sker her oppe; Holger Danske drømte også","book":"Holger Danske"}
{"text":"om den lille fattige stue, hvor billedsnitteren sad, han hørte alt hvad der blev","book":"Holger Danske"}
{"text":"talt og nikkede i drømme og sagde:","book":"Holger Danske"}
{"text":"\"Ja, husk kun på mig I danske folk! behold mig i tanke! jeg kommer i nødens","book":"Holger Danske"}
{"text":"time!\"","book":"Holger Danske"}
{"text":"Og uden for Kronborg skinnede den klare dag og vinden bar jægerhornets toner","book":"Holger Danske"}
{"text":"over fra nabolandet, skibene sejlede forbi og hilste: \"bum! bum!\" og fra","book":"Holger Danske"}
{"text":"Kronborg svarede det: \"bum! bum!\" men Holger Danske vågnede ikke hvor stærkt de","book":"Holger Danske"}
{"text":"skød, for det var jo bare: \"Goddag!\" – \"Mange tak!\" Der skal skydes anderledes","book":"Holger Danske"}
{"text":"før han vil vågne; men han vågner nok, for der er krummer i Holger Danske!","book":"Holger Danske"}
{"text":"Om aftnen i de snævre gader i den store by, når solen gik ned og skyerne","book":"Klokken"}
{"text":"skinnede som guld oppe mellem skorstenene, hørte tit snart den ene snart den","book":"Klokken"}
{"text":"anden en underlig lyd, ligesom klangen af en kirkeklokke, men det var kun et","book":"Klokken"}
{"text":"øjeblik den hørtes, for der var sådan en rumlen med vogne og sådan en råben og","book":"Klokken"}
{"text":"det forstyrrer. \"Nu ringer aftenklokken!\" sagde man, \"nu går solen ned!\"","book":"Klokken"}
{"text":"De, som gik uden for byen, hvor husene lå længere fra hinanden med haver og","book":"Klokken"}
{"text":"små marker, så aftenhimlen endnu prægtigere og hørte langt stærkere klangen af","book":"Klokken"}
{"text":"klokken, det var som kom lyden fra en kirke dybt inde i den stille, duftende","book":"Klokken"}
{"text":"skov; og folk så derhen, og blev ganske højtidelige. -","book":"Klokken"}
{"text":"Nu gik mange tider, den ene sagde til den anden: \"Mon der er en kirke derude i","book":"Klokken"}
{"text":"skoven? Den klokke har dog en underlig, dejlig klang, skal vi ikke tage derud","book":"Klokken"}
{"text":"og se lidt nærmere på den.\" Og de rige folk de kørte og de fattige de gik, men","book":"Klokken"}
{"text":"vejen blev dem så underlig lang, og da de kom til en hel del piletræer, der","book":"Klokken"}
{"text":"voksede ved udkanten af skoven, så satte de sig der og så op i de lange grene","book":"Klokken"}
{"text":"og troede, at de var rigtigt i det grønne; konditoren inde fra byen kom derud","book":"Klokken"}
{"text":"og slog sit telt op, og så kom der nok en konditor og han hang en klokke op","book":"Klokken"}
{"text":"lige over sit telt, og det en klokke, som var tjæret for at kunne tåle regnen,","book":"Klokken"}
{"text":"og kneblen manglede. Når så folk tog hjem igen, sagde de at det havde været så","book":"Klokken"}
{"text":"romantisk, og det betyder noget ganske uden for tevand. Tre personer forsikrede,","book":"Klokken"}
{"text":"at de var trængt ind i skoven lige til hvor den endte, og de havde altid hørt","book":"Klokken"}
{"text":"den underlige klokkeklang, men det var der for dem ligesom den kom inde fra","book":"Klokken"}
{"text":"byen; den ene skrev en hel vise derom og sagde, at klokken klang som en moders","book":"Klokken"}
{"text":"stemme til et kært klogt barn, ingen melodi var dejligere end klokkens klang.","book":"Klokken"}
{"text":"Landets kejser blev også opmærksom derpå og lovede, at den som ret kunne opdage","book":"Klokken"}
{"text":"hvorfra lyden kom, skulle få titel af \"Verdensklokker\" og det selv om det ikke","book":"Klokken"}
{"text":"var en klokke.","book":"Klokken"}
{"text":"Nu gik da mange til skoven for det gode levebrøds skyld, men der var kun én,","book":"Klokken"}
{"text":"som kom hjem med en slags forklaring, ingen havde været dybt nok inde, og han","book":"Klokken"}
{"text":"da ikke heller, men han sagde dog at klokkelyden kom fra en meget stor ugle i et","book":"Klokken"}
{"text":"hult træ, det var sådan en visdomsugle, som idelig slog sit hoved mod træet, men","book":"Klokken"}
{"text":"om lyden kom fra dens hoved eller fra den hule stamme, det kunne han ikke endnu","book":"Klokken"}
{"text":"med bestemthed sige, og så blev han ansat som Verdensklokker og skrev hvert år","book":"Klokken"}
{"text":"en lille afhandling om uglen; men lige meget vidste man.","book":"Klokken"}
{"text":"Nu var det just en konfirmationsdag, præsten havde talt så smukt og inderligt;","book":"Klokken"}
{"text":"konfirmanderne havde været så bevægede, det var en vigtig dag for dem, de blev","book":"Klokken"}
{"text":"fra børn med ét til voksne mennesker, barnesjælen skulle nu ligesom flyve over","book":"Klokken"}
{"text":"i en forstandigere person. Det var det dejligste solskin, konfirmanderne gik","book":"Klokken"}
{"text":"ud af byen, og fra skoven klang forunderlig stærkt den store ubekendte klokke.","book":"Klokken"}
{"text":"De fik lige straks sådan en lyst til at komme der, og det alle på tre nær, den","book":"Klokken"}
{"text":"ene af dem skulle hjem og prøve sin balkjole, for det var just den kjole og","book":"Klokken"}
{"text":"det bal, der var skyld i, at hun var blevet konfirmeret denne gang, for ellers","book":"Klokken"}
{"text":"var hun ikke kommet med; den anden var en fattig dreng, som havde lånt sin","book":"Klokken"}
{"text":"konfirmationskjole og støvlerne hos værtens søn og dem måtte han levere af på","book":"Klokken"}
{"text":"bestemt klokkeslæt; den tredje sagde, at han aldrig gik noget fremmed sted, uden","book":"Klokken"}
{"text":"hans forældre var med, og at han altid havde været et artigt barn og det ville","book":"Klokken"}
{"text":"han forblive, selv som konfirmand, og det skal man ikke gøre nar af! - men det","book":"Klokken"}
{"text":"gjorde de.","book":"Klokken"}
{"text":"Tre af dem gik altså ikke med; de andre travede af sted; solen skinnede og","book":"Klokken"}
{"text":"fuglene sang og konfirmanderne sang med og holdt hinanden i hænderne, for de","book":"Klokken"}
{"text":"havde jo ikke fået embeder endnu og var alle konfirmander for Vorherre.","book":"Klokken"}
{"text":"Men snart blev to af de mindste trætte og så vendte de to om til byen igen;","book":"Klokken"}
{"text":"to småpiger satte sig og bandt kranse, de kom heller ikke med, og da de andre","book":"Klokken"}
{"text":"nåede piletræerne, hvor konditoren boede, så sagde de: \"Se så, nu er vi herude;","book":"Klokken"}
{"text":"klokken er jo egentlig ikke til, den er bare sådant noget man bilder sig ind!\"","book":"Klokken"}
{"text":"Da lød i det samme dybt i skoven klokken så sødt og højtideligt, at fire,","book":"Klokken"}
{"text":"fem bestemte sig til dog at gå noget længere ind i skoven. Den var så tæt, så","book":"Klokken"}
{"text":"løvfuld, det var ordentligt besværligt at komme frem, skovmærker og anemoner","book":"Klokken"}
{"text":"voksede næsten alt for højt, blomstrende konvolvolus og brombærranker hang i","book":"Klokken"}
{"text":"lange guirlander fra træ til træ, hvor nattergalen sang og solstrålerne legede;","book":"Klokken"}
{"text":"oh det var så velsignet, men det var ingen vej at gå for pigerne, de ville fået","book":"Klokken"}
{"text":"klæderne revet itu. Der lå store klippeblokke begroede med mos af alle farver,","book":"Klokken"}
{"text":"det friske kildevand piblede frem og underligt sagde det ligesom \"kluk, kluk!\"","book":"Klokken"}
{"text":"\"Det skulle dog ikke være klokken\"! sagde en af konfirmanderne, og lagde sig ned","book":"Klokken"}
{"text":"og hørte efter. \"Det må man rigtigt studere\"! og så blev han og lod de andre gå.","book":"Klokken"}
{"text":"De kom til et hus af bark og grene, et stort træ med vilde æbler hældede sig hen","book":"Klokken"}
{"text":"over det, som ville det ryste hele sin velsignelse ud over taget, der blomstrede","book":"Klokken"}
{"text":"med roser; de lange grene lå lige hen om gavlen, og på den hang en lille klokke.","book":"Klokken"}
{"text":"Skulle det være den, man havde hørt. Ja, derom var de alle enige, på én nær,","book":"Klokken"}
{"text":"han sagde, at den klokke var for lille og fin til at kunne høres så langt borte,","book":"Klokken"}
{"text":"som de havde hørt den, og at det var ganske andre toner, som således rørte et","book":"Klokken"}
{"text":"menneskehjerte; han som talte var en kongesøn, og så sagde de andre \"sådan én","book":"Klokken"}
{"text":"ville nu altid være klogere.\"","book":"Klokken"}
{"text":"Så lod de ham gå alene, og alt som han gik blev hans bryst mere og mere opfyldt","book":"Klokken"}
{"text":"af skovensomheden; men endnu hørte han den lille klokke, som de andre var så","book":"Klokken"}
{"text":"fornøjede med, og imellem, når vinden bar fra konditoren, kunne han også høre,","book":"Klokken"}
{"text":"hvorledes der blev sunget til tevand; men de dybe klokkeslag lød dog stærkere,","book":"Klokken"}
{"text":"det var snart ligesom et orgel spillede dertil, lyden kom fra venstre, fra den","book":"Klokken"}
{"text":"side, på hvilken hjertet sidder.","book":"Klokken"}
{"text":"Nu raslede det i busken og der stod en lille dreng foran kongesønnen, en dreng","book":"Klokken"}
{"text":"i træsko og med en trøje så kort, at man ret kunne se hvor lange håndled han","book":"Klokken"}
{"text":"havde. De kendte begge hinanden, drengen var just den af konfirmanderne, som","book":"Klokken"}
{"text":"ikke kunne komme med, fordi han skulle hjem og levere trøje og støvler af til","book":"Klokken"}
{"text":"værtens søn; det havde han gjort og var nu i træsko og de fattige klæder gået af","book":"Klokken"}
{"text":"sted alene, thi klokken klang så stærkt, så dybt, han måtte derud.","book":"Klokken"}
{"text":"\"Så kan vi jo gå sammen\"! sagde kongesønnen. Men den fattige konfirmand med","book":"Klokken"}
{"text":"træskoene var ganske undselig, han trak på de korte trøjeærmer og sagde: Han var","book":"Klokken"}
{"text":"bange for, at han ikke kunne gå så rask med, desuden mente han, at klokken måtte","book":"Klokken"}
{"text":"søges til højre, thi den plads havde jo alt stort og herligt.","book":"Klokken"}
{"text":"\"Ja, så mødes vi slet ikke\"! sagde kongesønnen og nikkede til den fattige","book":"Klokken"}
{"text":"dreng, der gik ind i den mørkeste, mest tætte del af skoven, hvor tornene rev","book":"Klokken"}
{"text":"hans fattige klæder itu og ansigt, hænder og fødder til blods. Kongesønnen fik","book":"Klokken"}
{"text":"også nogle gode rifter, men solen skinnede dog på hans vej, og det er ham vi nu","book":"Klokken"}
{"text":"følger med, for en rask knøs var han.","book":"Klokken"}
{"text":"\"Klokken vil og må jeg finde\"! sagde han, \"om jeg så skal gå til verdens ende\"!","book":"Klokken"}
{"text":"De ækle abekatte sad oppe i træerne og grinede med alle deres tænder. \"Skal vi","book":"Klokken"}
{"text":"dænge ham\"! sagde de; \"skal vi dænge ham; han er en kongesøn\"!","book":"Klokken"}
{"text":"Men han gik ufortrøden dybere og dybere ind i skoven, hvor der voksede de","book":"Klokken"}
{"text":"forunderligste blomster, der stod hvide stjerneliljer med blodrøde støvtråde,","book":"Klokken"}
{"text":"himmelblå tulipaner, som gnistrede i vinden, og æbletræer, hvor æblerne ganske","book":"Klokken"}
{"text":"og aldeles så ud som store skinnende sæbebobler, tænk bare hvor de træer måtte","book":"Klokken"}
{"text":"stråle i solskinnet. Rundt om de dejligste grønne enge, hvor hjort og hind","book":"Klokken"}
{"text":"legede i græsset, voksede prægtige ege og bøge, og var et af træerne revnet","book":"Klokken"}
{"text":"i barken, så voksede her græs og lange ranker i revnen; der var også store","book":"Klokken"}
{"text":"skovstrækninger med stille indsøer, hvori hvide svaner svømmede og slog med","book":"Klokken"}
{"text":"vingerne. Kongesønnen stod tit stille og lyttede, ofte troede han, at det var","book":"Klokken"}
{"text":"fra en af disse dybe søer klokken klang op til ham, men så mærkede han dog nok,","book":"Klokken"}
{"text":"at det var ikke derfra, men endnu dybere inde i skoven at klokken klang.","book":"Klokken"}
{"text":"Nu gik solen ned, luften skinnede rød, som ild, der blev så stille, så stille i","book":"Klokken"}
{"text":"skoven, og han sank på sin knæ, sang sin aftensalme og sagde: \"Aldrig finder jeg","book":"Klokken"}
{"text":"hvad jeg søger! nu går solen ned, nu kommer natten, den mørke nat; dog engang","book":"Klokken"}
{"text":"kan jeg måske endnu se den runde, røde sol, før den ganske synker bag jorden;","book":"Klokken"}
{"text":"jeg vil stige op på klipperne der, de rejser sig i højde med de største træer\"!","book":"Klokken"}
{"text":"Og han greb i ranker og rødder, klatrede op ad de våde sten, hvor vandslangerne","book":"Klokken"}
{"text":"snoede sig, hvor skrubtudsen ligesom gøede af ham; men op kom han før solen","book":"Klokken"}
{"text":"endnu ganske var nede, set fra denne højde; oh, hvilken pragt! Havet, det store","book":"Klokken"}
{"text":"herlige hav, der væltede sine lange bølger mod kysten, strakte sig ud foran ham,","book":"Klokken"}
{"text":"og solen stod som et stort skinnende alter derude, hvor hav og himmel mødtes,","book":"Klokken"}
{"text":"alt smeltede sammen i glødende farver, skoven sang og havet sang og hans hjerte","book":"Klokken"}
{"text":"sang med; den hele natur var en stor hellig kirke, hvori træer og svævende skyer","book":"Klokken"}
{"text":"var pillerne, blomster og græs det vævede fløjlsklæde og himlen selv den store","book":"Klokken"}
{"text":"kuppel: Deroppe slukkedes de røde farver, idet solen forsvandt, men millioner","book":"Klokken"}
{"text":"stjerner tændtes, millioner diamantlamper skinnede da, og kongesønnen bredte","book":"Klokken"}
{"text":"sine arme ud mod himlen, mod havet og skoven, og i det samme, fra den højre","book":"Klokken"}
{"text":"sidegang, kom med de korte ærmer og med træsko den fattige konfirmand; han var","book":"Klokken"}
{"text":"kommet der lige så tidlig, kommet der ad sin vej, og de løb hinanden i møde og","book":"Klokken"}
{"text":"holdt hinanden i hænderne i naturens og poesiens store kirke, og over dem klang","book":"Klokken"}
{"text":"den usynlige hellige klokke, salige ånder svævede i dans om den til et jublende","book":"Klokken"}
{"text":"halleluja!","book":"Klokken"}
{"text":"Bedstemoder er så gammel, hun har så mange rynker og et ganske hvidt hår, men","book":"Bedstemoder"}
{"text":"hendes øjne de skinner ligesom to stjerner, ja de er meget smukkere, de er så","book":"Bedstemoder"}
{"text":"milde, så velsignede at se ind i. Og så kan hun de dejligste historier, og hun","book":"Bedstemoder"}
{"text":"har en kjole med store, store blomster, det er sådant noget tykt silketøj, det","book":"Bedstemoder"}
{"text":"rasler. Bedstemoder ved så meget, for hun har levet længe førend fader og moder,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"det er ganske vist! Bedstemoder har en salmebog med tykke spænder af sølv, og","book":"Bedstemoder"}
{"text":"i den læser hun tit; midt i den ligger en rose, den er ganske flad og tør, den","book":"Bedstemoder"}
{"text":"er ikke så smuk som roserne, hun har i glasset, og dog smiler hun allervenligst","book":"Bedstemoder"}
{"text":"til den, ja der kommer tårer i hendes øjne. Hvorfor mon bedstemoder således","book":"Bedstemoder"}
{"text":"ser på den visne rose i den gamle bog? Ved du det? Hver gang bedstemoders tårer","book":"Bedstemoder"}
{"text":"falder på blomsten, da bliver farven friskere, da svulmer rosen og hele stuen","book":"Bedstemoder"}
{"text":"fyldes med duft, væggene synker, som var de kun tåger, og rundt om er det den","book":"Bedstemoder"}
{"text":"grønne, den dejlige skov, hvor solen skinner ind mellem bladene, og bedstemoder","book":"Bedstemoder"}
{"text":"– ja, hun er ganske ung, hun er en dejlig pige med gule lokker, med røde,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"runde kinder, smuk og yndig, ingen rose er mere frisk, dog øjnene, de milde,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"velsignede øjne, jo det er endnu bedstemoders. Ved hendes side sidder en mand,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"så ung, kraftig og smuk; han rækker hende rosen og hun smiler, – således smiler","book":"Bedstemoder"}
{"text":"dog ikke bedstemoder! – jo, smilet kommer. Han er borte; der går mange tanker","book":"Bedstemoder"}
{"text":"og mange skikkelser forbi; den smukke mand er borte, rosen ligger i salmebogen,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"og bedstemoder – ja, hun sidder der igen, som en gammel kone og ser på den visne","book":"Bedstemoder"}
{"text":"rose, der ligger i bogen.","book":"Bedstemoder"}
{"text":"Nu er bedstemoder død. – Hun sad i lænestolen og fortalte en lang, lang dejlig","book":"Bedstemoder"}
{"text":"historie: \"Og nu er den ude,\" sagde hun, \"og jeg ganske træt, lad mig nu sove","book":"Bedstemoder"}
{"text":"lidt.\" Og så lagde hun sig tilbage og hun trak vejret, hun sov; men det blev","book":"Bedstemoder"}
{"text":"mere og mere stille, og hendes ansigt var så fuldt af fred og lykke, det var","book":"Bedstemoder"}
{"text":"ligesom der gik solskin over det, og så sagde de, hun var død.","book":"Bedstemoder"}
{"text":"Hun blev lagt i den sorte kiste, hun lå svøbt i det hvide linned, hun var så","book":"Bedstemoder"}
{"text":"smuk, og dog var øjnene lukkede, men alle rynkerne var borte, hun lå med smil om","book":"Bedstemoder"}
{"text":"munden; hendes hår var så sølvhvidt, så ærværdigt, man blev slet ikke bange ved","book":"Bedstemoder"}
{"text":"at se på den døde, det var jo den søde, ejegode bedstemoder. Og salmebogen blev","book":"Bedstemoder"}
{"text":"lagt under hendes hoved, det havde hun selv forlangt, og rosen lå i den gamle","book":"Bedstemoder"}
{"text":"bog; og så begravede de bedstemoder.","book":"Bedstemoder"}
{"text":"På graven, tæt under kirkemuren, plantede de et rosentræ, og det stod fuldt med","book":"Bedstemoder"}
{"text":"blomster, og nattergalen sang over det, og inde fra kirken spillede orglet de","book":"Bedstemoder"}
{"text":"smukkeste salmer, der stod i bogen under den dødes hoved. Og månen skinnede lige","book":"Bedstemoder"}
{"text":"ned på graven; men den døde var der ikke; ethvert barn kunne ved nattetid roligt","book":"Bedstemoder"}
{"text":"gå hen og plukke en rose der ved kirkegårdsmuren. En død ved mere, end alle vi","book":"Bedstemoder"}
{"text":"levende ved, den døde kender den angst vi vil føle for noget så sælsomt, som","book":"Bedstemoder"}
{"text":"det, at de kom til os; de døde er bedre end vi alle, og så kommer de ikke. Der","book":"Bedstemoder"}
{"text":"er jord over kisten, der er jord inden i den. Salmebogen med dens blade er støv,","book":"Bedstemoder"}
{"text":"rosen med alle sine erindringer er falden i støv; men ovenfor blomstrer nye","book":"Bedstemoder"}
{"text":"roser, ovenfor synger nattergalen, og orglet spiller; man tænker på den gamle","book":"Bedstemoder"}
{"text":"bedstemoder med de milde, evig unge øjne. Øjne kan aldrig dø! vore skal engang","book":"Bedstemoder"}
{"text":"se hende, ung og smuk, som da hun første gang kyssede den friske, røde rose, der","book":"Bedstemoder"}
{"text":"nu er støv i graven.","book":"Bedstemoder"}
{"text":"Der var engang en stoppenål, der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at","book":"Stoppenålen"}
{"text":"hun var en synål.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Ser nu bare til, hvad I holder på!\" sagde stoppenålen til fingrene, der tog den","book":"Stoppenålen"}
{"text":"frem. \"Tab mig ikke! falder jeg på gulvet, er jeg i stand til aldrig at findes","book":"Stoppenålen"}
{"text":"igen, så fin er jeg!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Der er måde med!\" sagde fingrene og så klemte de hende om livet.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Ser I, jeg kommer med suite!\" sagde stoppenålen og så trak den en lang tråd","book":"Stoppenålen"}
{"text":"efter sig, men som dog ikke havde knude.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"Fingrene styrede nålen lige mod kokkepigens tøffel, hvor overlæderet var revnet","book":"Stoppenålen"}
{"text":"og nu skulle det syes sammen.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Det er et nedrigt arbejde!\" sagde stoppenålen. \"Jeg går aldrig igennem, jeg","book":"Stoppenålen"}
{"text":"knækker! jeg knækker!\" – og så knækkede hun. \"Sagde jeg det ikke nok!\" sagde","book":"Stoppenålen"}
{"text":"stoppenålen, \"jeg er for fin!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"Nu dur hun ikke til noget, mente fingrene, men de måtte dog holde fast,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"kokkepigen dryppede lak på hende, og stak hende så foran i sit tørklæde.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Se, nu er jeg en brystnål!\" sagde stoppenålen; \"jeg vidste nok, at jeg kom til","book":"Stoppenålen"}
{"text":"ære; når man er noget, bliver man altid til noget;\" og så lo hun indvendig, for","book":"Stoppenålen"}
{"text":"man kan aldrig se udvendig på en stoppenål, at den ler; der sad hun nu så stolt,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"som om hun kørte i karet og så til alle sider.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Må jeg have den ære at spørge om De er af guld,\" spurgte hun knappenålen, som","book":"Stoppenålen"}
{"text":"var nabo. \"De har et dejligt udseende og Deres eget hoved, men lille er det! De","book":"Stoppenålen"}
{"text":"må se til at det vokser ud, thi man kan ikke alle lakkes på enden!\" og så rejste","book":"Stoppenålen"}
{"text":"stoppenålen sig så stolt i vejret, at hun gik af tørklædet og i vasken, just som","book":"Stoppenålen"}
{"text":"kokkepigen skyllede ud.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Nu går vi på rejse!\" sagde stoppenålen, \"bare jeg ikke bliver borte!\" men det","book":"Stoppenålen"}
{"text":"blev hun.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Jeg er for fin for denne verden!\" sagde hun da hun sad i rendestenen. \"Jeg","book":"Stoppenålen"}
{"text":"har min gode bevidsthed og det er altid en lille fornøjelse!\" og så holdt","book":"Stoppenålen"}
{"text":"stoppenålen sig rank og tabte ikke sit gode humør.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"Og der sejlede alleslags hen over den, pinde, strå, stumper af aviser. \"Se,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"hvor de sejler!\" sagde stoppenålen. \"De ved ikke hvad der stikker under dem!","book":"Stoppenålen"}
{"text":"jeg stikker, jeg sidder her. Se, der går nu en pind, den tænker på ingen ting","book":"Stoppenålen"}
{"text":"i verden uden på \"pind\" og det er den selv; der flyder et strå, se hvor det","book":"Stoppenålen"}
{"text":"svajer, se hvor det drejer! tænk ikke så meget på dig selv, du kunne støde","book":"Stoppenålen"}
{"text":"dig på brostenene! – der flyder en avis! – glemt er det, som står i den og dog","book":"Stoppenålen"}
{"text":"breder den sig! – Jeg sidder tålmodig og stille! jeg ved hvad jeg er og det","book":"Stoppenålen"}
{"text":"bliver jeg!\" –","book":"Stoppenålen"}
{"text":"En dag var der noget, der skinnede så dejligt tæt ved, og så troede stoppenålen,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"at det var en diamant, men det var et flaskeskår og da det skinnede, så talte","book":"Stoppenålen"}
{"text":"stoppenålen til det og gav sig tilkende som brystnål! \"De er nok en diamant?\" –","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Ja, jeg er sådant noget!\" og så troede den ene om den anden, at de var rigtig","book":"Stoppenålen"}
{"text":"kostbare og så talte de om hvor hovmodig verden var.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Ja, jeg har boet i æske hos en jomfru,\" sagde stoppenålen, \"og den jomfru var","book":"Stoppenålen"}
{"text":"kokkepige; hun havde på hver hånd fem fingre, men noget så indbildsk, som de fem","book":"Stoppenålen"}
{"text":"fingre, har jeg ikke kendt, og så var de kun til for at holde mig, tage mig af","book":"Stoppenålen"}
{"text":"æske og lægge mig i æske!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Var der glans ved dem?\" spurgte flaskeskåret.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Glans!\" sagde stoppenålen, \"nej, der var hovmod! de var fem brødre, alle fødte","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"fingre,\" de holdt sig ranke op til hverandre, skønt af forskellig længde;","book":"Stoppenålen"}
{"text":"den yderste af dem: Tommeltot, var kort og tyk, han gik uden for geleddet,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"og så havde han kun ét knæk i ryggen, han kunne kun bukke én gang, men han","book":"Stoppenålen"}
{"text":"sagde: at blev han hugget af et menneske, så var hele det menneske spoleret for","book":"Stoppenålen"}
{"text":"krigstjeneste. Slikpot kom i sødt og surt, pegede på sol og måne, og det var","book":"Stoppenålen"}
{"text":"ham, der klemte, når de skrev; Langemand så de andre over hovedet; Guldbrand gik","book":"Stoppenålen"}
{"text":"med guldring om maven og lille Per Spillemand bestilte ikke noget og deraf var","book":"Stoppenålen"}
{"text":"han stolt. Pral var det og pral blev det og så gik jeg i vasken!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Og nu sidder vi og glinser!\" sagde glasskåret. I det samme kom der mere vand i","book":"Stoppenålen"}
{"text":"rendestenen, den strømmede over alle bredder og rev glasskåret med sig.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Se nu blev det forfremmet!\" sagde stoppenålen, \"jeg bliver siddende, jeg er for","book":"Stoppenålen"}
{"text":"fin, men det er min stolthed og den er agtværdig!\" og så sad den rank og havde","book":"Stoppenålen"}
{"text":"mange tanker.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Jeg skulle næsten tro at jeg er født af en solstråle, så fin er jeg! synes","book":"Stoppenålen"}
{"text":"jeg ikke også, at solen altid søger mig under vandet. Ak, jeg er så fin, at min","book":"Stoppenålen"}
{"text":"moder ikke kan finde mig. Havde jeg mit gamle øje, som knækkede, så tror jeg at","book":"Stoppenålen"}
{"text":"jeg kunne græde! – skønt jeg gjorde det ikke – græde det er ikke fint!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"En dag lå der nogle gadedrenge og ragede i rendestenen, hvor de fandt gamle søm,","book":"Stoppenålen"}
{"text":"skillinger og sådant noget. Det var griseri, men det var nu deres fornøjelse.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Av!\" sagde den ene, han stak på stoppenålen. \"Det er også en fyr!\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Jeg er ingen fyr, jeg er en frøken!\" sagde stoppenålen, men ingen hørte det;","book":"Stoppenålen"}
{"text":"lakket var gået af den og sort var den blevet, men sort gør tyndere og så troede","book":"Stoppenålen"}
{"text":"den at den var endnu finere, end før.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Der kommer en æggeskal sejlende!\" sagde drengene, og så stak de stoppenålen","book":"Stoppenålen"}
{"text":"fast i skallen.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Hvide vægge og selv sort!\" sagde stoppenålen, \"det klæder! så kan man dog se","book":"Stoppenålen"}
{"text":"mig! – bare jeg ikke bliver søsyg, for så knækker jeg mig!\" – men den blev ikke","book":"Stoppenålen"}
{"text":"søsyg og den knækkede sig ikke.","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Det er godt mod søsyge at have stålmave og så altid huske på at man er lidt","book":"Stoppenålen"}
{"text":"mere end et menneske! nu er mit gået over! jo finere man er, des mere kan man","book":"Stoppenålen"}
{"text":"holde ud.\"","book":"Stoppenålen"}
{"text":"\"Krask!\" sagde æggeskallen, der gik et vognmandslæs over den. \"Hu, hvor","book":"Stoppenålen"}
{"text":"det klemmer!\" sagde stoppenålen, \"nu bliver jeg dog søsyg! jeg knækker! jeg","book":"Stoppenålen"}
{"text":"knækker!\" men den knækkede ikke, skønt der gik et vognmandslæs over, den lå på","book":"Stoppenålen"}
{"text":"langs – og der kan den blive liggende!","book":"Stoppenålen"}
{"text":"Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"jo rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra; men hvad kunne det hjælpe!","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"det var meget store tøfler, hendes moder havde sidst brugt dem, så store var","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne fór","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"så grueligt stærkt forbi; den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"dreng med; han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Dér gik nu den lille pige på de nøgne små fødder, der var røde og blå af kulde;","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"i et gammelt forklæde holdt hun en mængde svovlstikker og ét bundt gik hun med i","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"hånden; ingen havde den hele dag købt af hende; ingen havde givet hende en lille","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"skilling; sulten og forfrossen gik hun og så så forkuet ud, den lille stakkel!","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Snefnuggene faldt i hendes lange gule hår, der krøllede så smukt om nakken, men","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"den stads tænkte hun rigtignok ikke på. Ud fra alle vinduer skinnede lysene og","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"så lugtede der i gaden så dejligt af gåsesteg; det var jo nytårsaften, ja det","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"tænkte hun på.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"andet, der satte hun sig og krøb sammen; de små ben havde hun trukket op under","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"sig, men hun frøs endnu mere og hjem turde hun ikke gå, hun havde jo ingen","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"svovlstikker solgt, ikke fået en eneste skilling, hendes fader ville slå hende","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"og koldt var der også hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"ind, skønt der var stoppet strå og klude i de største sprækker. Hendes små","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"hænder var næsten ganske døde af kulde. Ak! en lille svovlstik kunne gøre godt.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Turde hun bare trække én ud af bundtet, stryge den mod væggen og varme fingrene.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Hun trak én ud, \"ritsch!\" hvor sprudede den, hvor brændte den! det var en varm,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt hånden om den; det var et underligt","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"messingkugler og messingtromle; ilden brændte så velsignet, varmede så godt!","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"nej, hvad var det! - Den lille strakte allerede fødderne ud for også at varme","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"disse, – – da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"stump af den udbrændte svovlstik i hånden.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor skinnet faldt på muren,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"blev denne gennemsigtig, som et flor; hun så lige ind i stuen, hvor bordet","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"stod dækket med en skinnende hvid dug, med fint porcelæn, og dejligt dampede","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"den stegte gås, fyldt med svesker og æbler! og hvad der endnu var prægtigere,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"gåsen sprang fra fadet, vraltede hen af gulvet med gaffel og kniv i ryggen; lige","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"hen til den fattige pige kom den; da slukkedes svovlstikken og der var kun den","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"tykke, kolde mur at se.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste juletræ; det var endnu større","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"og mere pyntet, end det hun gennem glasdøren havde set hos den rige købmand, nu","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"sidste jul; tusinde lys brændte på de grønne grene og brogede billeder, som de","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"der pynter butiksvinduerne, så ned til hende. Den lille strakte begge hænder i","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"vejret - da slukkedes svovlstikken; de mange julelys gik højere og højere, hun","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"så de var nu de klare stjerner, én af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"himlen.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"\"Nu dør der én!\" sagde den lille, for gamle mormor, som var den eneste, der","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: Når en stjerne falder,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"går der en sjæl op til Gud.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Hun strøg igen mod muren en svovlstik, den lyste rundt om, og i glansen stod den","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"gamle mormor, så klar, så skinnende, så mild og velsignet.","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"\"Mormor!\" råbte den lille, \"Oh tag mig med! jeg ved, du er borte, når","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"det store velsignede juletræ!\" - og hun strøg i hast den hele rest svovlstikker,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"der var i bundtet, hun ville ret holde på mormor; og svovlstikkerne lyste med","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag. Mormor havde aldrig før","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"været så smuk, så stor; hun løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"glans og glæde, så højt, så højt; og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"angst, - de var hos Gud!","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"kinder, med smil om munden - død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med svovlstikkerne, hvoraf","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"et knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; ingen vidste,","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"nytårs glæde!","book":"Den lille pige med svovlstikkerne"}
{"text":"Ud til den grønne vold, der går rundt om København, ligger en stor, rød gård","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"med mange vinduer, i dem vokser balsaminen og ambratræet; fattigt ser der ud","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"derindenfor, og fattige gamle folk bor der. Der er Vartov.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"Se! op til vindueskarmen læner sig en gammel pige, hun plukker det visne blad","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"af balsaminen og ser ud på den grønne vold, hvor lystige børn tumler sig; hvad","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"tænker hun på? Et livs drama ruller op for tanken.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"De fattige små, hvor lykkeligt de leger! hvilke røde kinder, hvilke velsignede","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"øjne, men hverken sko eller strømper har de på! de danser på den grønne vold","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"der, hvor sagnet fortæller at for mange år tilbage, da jorden der altid sank,","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"blev et uskyldigt barn lokket med blomster og legetøj ind i den åbne grav,","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"som de murede til medens den lille legede og spiste. Da lå volden fast og bar","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"snart et dejligt grønsvær. De små kender ikke sagnet, ellers ville de høre","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"barnet græde endnu dernede under jorden, og duggen på græsset ville synes dem","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"de brændende tårer. De kender ikke historien om Danmarks konge, der da fjenden","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"lå udenfor, red her forbi, og svor, han ville dø i sin rede; da kom kvinder og","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"mænd, de gød kogende vand ned over de hvidklædte fjender, som i sneen kravlede","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"op ad den ydre voldside.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"Lystigt leger de fattige små.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"Leg, du lille pige! snart kommer årene - ja, de velsignede år: Konfirmanderne","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"spadserer hånd i hånd, du går i hvid kjole, den har kostet din moder nok, og","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"dog er den syet om af en større, gammel! du får et rødt sjal, det hænger dig for","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"langt ned, men så kan man se, hvor stort det er, hvor alt for stort! du tænker","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"på din stads og på den gode Gud. Dejlig er en vandring på volden! Og årene går","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"med mange mørke dage, men med ungdomssind, og du får en ven, du ved det ikke!","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"I mødes; I vandrer på volden i det tidlige forår, når alle kirkeklokker ringer","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"på store bededag. Der er endnu ikke violer at finde, men ud for Rosenborg står","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"der et træ med de første grønne knopper, dér standser I. Hvert år skyder træet","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"grønne grene, det gør ikke hjertet i menneskets bryst, gennem dette glider flere","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"mørke skyer, end Norden kender. Stakkels barn, din brudgoms brudekammer bliver","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"ligkisten, og du bliver en gammel pige; fra Vartov ser du bag balsaminen ud på","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"de legende børn, ser din historie gentages.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"Og det er just det livsdrama, der ruller op for den gamle pige, der ser ud på","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"volden, hvor solen skinner, hvor børnene med røde kinder og uden strømper og sko","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"jubler, som alle de andre himlens fugle.","book":"Fra et vindue i Vartov"}
{"text":"Det er efterår, vi står på kastelsvolden og ser ud over havet på de mange skibe","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"og på den svenske kyst, der løfter sig højt i aftnens solskin; bag ved os går","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"volden brat nedad; der står prægtige træer, det gule løv falder fra grenene;","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"dernede ligger skumle huse med træpalisader, og indenfor, hvor skildvagten går,","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"er så snævert og skummelt, men endnu mørkere er der bag det gitrede hul; dér","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"sidder fangne slaver, de værste forbrydere.","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"En stråle fra den nedgående sol falder ind i det nøgne kammer. Solen skinner","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"på onde og på gode! Den mørke barske fange ser med et hæsligt blik på den kolde","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"solstråle. En lille fugl flyver mod gitteret. Fuglen synger for onde og for","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"gode! den synger et kort \"kvivit,\" men bliver siddende, slår med vingen, piller","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"en fjer af den, lader de andre fjer bruse om halsen – og den onde mand i lænker","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"ser derpå; et mildere udtryk går over det hæslige ansigt; en tanke, som han ikke","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"selv gør sig tydelig, skinner frem i hans bryst, den er beslægtet med solstrålen","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"gennem gitteret, beslægtet med duften af violerne, som om foråret vokser så rigt","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"udenfor. Nu lyder jægernes musik, så liflig og stærk. Fuglen flyver fra fangens","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"gitter, solstrålen forsvinder og der er mørkt inde i kamret, mørkt i den onde","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"mands hjerte, men solen har dog skinnet derind, fuglen sunget derind.","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"Bliv ved, I smukke jægerhornetstoner! Aftnen er mild, havet spejlglat og stille.","book":"Et billede fra kastelsvolden"}
{"text":"Har du hørt historien om den gamle gadelygte? Den er slet ikke så overordentlig","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"morsom, men man kan altid høre den én gang. Det var sådan en skikkelig gammel","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gadelygte, som i mange, mange år havde gjort tjeneste, men nu skulle kasseres.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Det var den sidste aften, den sad på pælen og lyste der i gaden, og den var til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"mode ligesom en gammel balletfigurantinde, som danser den sidste aften og ved at","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i morgen skal hun på loftet. Lygten havde sådan en skræk for den dag i morgen,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"thi da vidste den, at den skulle på rådstuen for første gang og synes af stadens","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"seksogtredve mænd,\" om den var brugelig eller ikke brugelig. Da ville det blive","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"bestemt om den skulle sendes ud på en af broerne og lyse der, eller på landet","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i en fabrik, måske gik den lige til en jernstøber og blev smeltet om, da kunne","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"den jo rigtignok blive til alting, men det pinte den, at den ikke vidste om den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"da beholdt erindringen om, at den havde været gadelygte. - Hvorledes det gik","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"eller ikke, den ville blive skilt fra vægteren og hans kone, hvem den betragtede","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"ganske som sin familie. Den blev lygte da han blev vægter. Konen var den gang","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"fin på det, kun om aftnen når hun gik forbi lygten så hun til den, men aldrig","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"om dagen. Nu derimod, i de sidste år, da de alle tre var blevet gamle, vægteren,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"konen og lygten, havde konen også plejet den, pudset lampen af og skænket tran","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i den. Ærlige folk var det ægtepar, de havde ikke bedraget lygten for en dråbe.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Det var den sidste aften i gaden og i morgen skulle den på rådstuen, det var to","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"mørke tanker for lygten, og så kan man nok vide hvorledes den brændte. Men der","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gik også andre tanker igennem den; der var så meget, den havde set, så meget,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"den havde lyst til, måske lige så meget som \"de seksogtredve mænd,\" men det","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sagde den ikke, for det var en skikkelig gammel lygte, den ville ingen fornærme,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"allermindst sin øvrighed. Den huskede så meget, og imellem blussede flammen","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"op inde i den, det var som havde den en følelse af: \"Ja, man husker også mig!","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"der var nu den smukke unge mand, - ja, det er mange år siden! han kom med et","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"brev, det var på rosenrødt papir, så fint, så fint og med guldkant, det var så","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"nydeligt skrevet, det var en damehånd; han læste det to gange og han kyssede","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"det og han så op til mig med sine to øjne, de sagde 'jeg er det lykkeligste","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"menneske!' - ja kun han og jeg vidste hvad der stod i det første brev fra","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"kæresten. - Jeg husker også to andre øjne, det er underligt hvor man kan springe","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"med tankerne! her i gaden var en prægtig begravelse, den unge smukke frue lå","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i ligkisten på den fløjlsligvogn, der var så mange blomster og kranse, der","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lyste så mange fakler, at jeg blev rent borte ved det; hele fortovet var fuldt","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"med mennesker, de fulgte alle med ligtoget, men da faklerne var af syne og jeg","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"så mig omkring, stod her endnu en ved pælen og græd, jeg glemmer aldrig de to","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sorgens øjne, der så ind i mig!\" - Sådan gik der mange tanker gennem den gamle","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gadelygte, som i aften lyste for sidste gang. Skildvagten, som løses af, ved dog","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sin efterfølger, og kan sige ham et par ord, men lygten vidste ikke sin og den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"kunne dog givet ham et og andet vink, om regn og rusk, om hvorvidt måneskinnet","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gik på fortovet og fra hvad kant vinden blæste.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"På rendestensbrættet stod tre, som havde fremstillet sig for lygten, idet de","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"troede at det var den, som gav embedet bort; den ene af disse var et sildehoved,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"for det lyser i mørke, og det mente at det kunne jo være en sand tranbesparelse,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"om det kom på lygtepælen. Den anden var et stykke trøske, der også skinner,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og altid mere end en klipfisk, det sagde den selv, desuden var den det sidste","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"stykke af et træ, som engang havde været en pragt for skoven. Den tredje var en","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sankthansorm; hvor den var kommet fra, begreb lygten ikke, men ormen var der og","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lyste gjorde den også, men trøsken og sildehovedet gav ed på, at det var kun til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"visse tider, den lyste, og at den derfor aldrig kunne tages i betragtning.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Den gamle lygte sagde at ingen af dem lyste nok til at være gadelygte, men det","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"troede nu ingen af dem, og da de hørte at lygten selv ikke gav embedet bort,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sagde de, at det var meget glædeligt, thi den var da også alt for affældig til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"at den kunne vælge.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"I det samme kom vinden fra gadehjørnet, den susede gennem røghætten på den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gamle lygte, og sagde til den: \"Hvad er det for noget, jeg hører, vil du bort","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i morgen? Er det den sidste aften jeg skal træffe dig her? Ja så skal du have","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"en present! nu lufter jeg op i din hjernekasse, så at du klart og tydeligt ikke","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"alene skal kunne huske hvad du har hørt og set, men når der fortælles eller","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"læses noget i din nærværelse, skal du være så klarhovedet, at du også ser det!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Ja det er grumme meget!\" sagde den gamle gadelygte, \"mange tak! bliver jeg bare","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"ikke støbt om!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Det sker ikke endnu!\" sagde vinden, \"og nu blæser jeg din hukommelse op; kan du","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"få flere presenter som den, så kan du have en ganske fornøjelig alderdom!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Bliver jeg kun ikke støbt om!\" sagde lygten, \"eller kan du da også sikre mig","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"hukommelsen?\" -","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Gamle lygte, vær fornuftig!\" sagde vinden, og så blæste den. - i det samme kom","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Månen frem. \"Hvad giver De?\" spurgte vinden.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Jeg giver ingen ting!\" sagde den, \"jeg er jo i aftagende, og lygterne har","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"aldrig lyst for mig, men jeg har lyst for lygterne.\" Og så gik Månen bag","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"ved skyerne igen, for den ville ikke plages. Da faldt lige på røghætten en","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"vanddråbe, den var som et tagdryp, men dråben sagde, den kom fra de grå skyer","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og var også en present, og måske den allerbedste. Jeg trænger ind i dig, så at","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"du får den evne, at du i en nat, når du ønsker dig det, kan gå over i rust, så","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"du falder helt sammen og bliver til et støv. Men det syntes lygten var en dårlig","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"present og vinden syntes det samme; \"Er der ingen bedre, er der ingen bedre?\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"blæste den så højt den kunne; da faldt et skinnende stjerneskud, det lyste i en","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lang stribe.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Hvad var det?\" råbte sildehovedet, \"faldt der ikke en stjerne lige ned? jeg","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"tror den gik i lygten! - Nå, søges embedet også af så højtstående, så kan vi","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gå at lægge os!\" og det gjorde det, og de andre med; men den gamle lygte lyste","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"med et så forunderligt stærkt: \"Det var en dejlig present!\" sagde den. \"De","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"klare stjerner, som jeg altid har fornøjet mig så meget over, og som skinner","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"så dejlige, som jeg egentlig aldrig har kunnet skinne, skønt det var min hele","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"stræben og tragten, de har lagt mærke til mig fattige gamle lygte og sendt en","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"ned med en present til mig, der består i den evne, at alt hvad jeg selv husker","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og ser rigtig tydeligt, skal også kunne ses af dem, jeg holder af! og det er","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"først den sande fornøjelse, for når man ikke kan dele den med andre, så er den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"kun en halv glæde!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Det er meget agtværdigt tænkt!\" sagde vinden, \"men du ved nok ikke at der hører","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"vokslys til. Uden at der bliver tændt et vokslys inden i dig, er der ingen af de","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"andre, der kan se noget ved dig. Det har stjernerne ikke betænkt, de tror nu at","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"alt hvad der skinner, har i det mindste et vokslys i sig. Men nu er jeg træt\"!","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sagde vinden, \"nu vil jeg lægge mig!\" og så lagde den sig.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Næste dag – – ja næste dag kan vi springe over; næste aften så lå lygten i","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lænestol, og hvor -? Hos den gamle vægter. Han havde af \"de seksogtredve mænd\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"udbedt sig for sin lange tro tjeneste, at måtte beholde den gamle lygte; de lo","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"af ham da han bad og så gav de ham den, og nu lå lygten i lænestol tæt ved den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"varme kakkelovn, og det var ordentligt ligesom den var blevet større derved, den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"fyldte næsten hele stolen. Og de gamle folk sad alt ved aftensmaden og kastede","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"milde øjne hen til den gamle lygte, som de gerne havde givet plads ved bordet","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"med. Det var jo rigtignok i en kælder de boede, to alen nede i jorden; man måtte","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gennem en brolagt forstue for at komme ind i stuen, men lunt var her, for der","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"var klædeslister for døren; rent og net så her ud; gardiner om sengestedet,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og over de små vinduer, hvor der oppe på karmene stod to underlige urtepotter;","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"matros Christian havde bragt dem hjem fra Ostindien eller Vestindien, det var af","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lertøj to elefanter, hvis ryg manglede, men i dennes sted blomstrede der ud af","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"jorden, som var lagt deri, i den ene af den dejligste purløg, det var de gamle","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"folks køkkenhave, og i den anden en stor blomstrende geranie, der var deres","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"blomsterhave. På væggen hang et stort kulørt billede, med \"Kongressen i Wien,\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"der havde de alle konger og kejsere på engang! - Et bornholmsk ur med tunge","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"blylodder gik \"tik! tak!\" og altid for gesvindt, men det var bedre end at det","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"skulle gå for langsomt, sagde de gamle folk. De spiste deres aftensmad, og den","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gamle gadelygte lå som sagt i lænestolen tæt ved den varme kakkelovn. Det var","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"for lygten, som om der var vendt op og ned på hele verden. - Men da den gamle","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"vægter så på den og talte om hvad de to havde oplevet med hinanden, i regn og","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"i rusk, i de klare, korte sommernætter og når sneen fygede så det var godt at","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"komme i kælderskuret, da var alt igen i orden for den gamle lygte, den så det,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"som om det var endnu, jo, vinden havde rigtignok godt lyst op inde i den. -","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"De var så flittige og så flinke, de gamle folk, ingen time blev rent døset hen;","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"søndag eftermiddag kom der en eller anden bog frem, helst en rejsebeskrivelse,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og den gamle mand læste højt om Afrika, om de store skove og elefanterne, som","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"der gik vilde omkring, og den gamle kone hørte sådan efter og skottede så hen","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"til ler-elefanterne der var urtepotter! - \"Jeg kan næsten tænke mig det!\" sagde","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"hun. Og lygten ønskede så inderligt at der var et vokslys at tænde og sætte","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"inden i den, så skulle hun grangivelig se alt, således som lygten så det, de","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"høje træer, de tætte grene slyngede i hverandre, de nøgne sorte mennesker til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"hest og hele skarer af elefanter, som med deres brede fødder knuste rør og","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"buske.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Hvad kan alle mine evner hjælpe, når der ingen vokslys er!\" sukkede lygten, \"de","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"har kun tran og tællelys, og det er ikke nok!\" -","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"En dag kom der et helt bundt vokslysstumper i kælderen, de største stykker blev","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"brændt og de mindre brugte den gamle kone til at vokse sin tråd med når hun","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"syede; vokslys var der, men de faldt ikke på at sætte et lille stykke i lygten.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Her står jeg med mine sjældne evner!\" sagde lygten, \"jeg har alt indeni mig,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"men jeg kan ikke dele med dem! De ved ikke, at jeg kan forvandle de hvide vægge","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"til de dejligste tapeter, til rige skove, til alt hvad de vil ønske sig! - De","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"ved det ikke!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Lygten stod i øvrigt skuret og net i en krog hvor den altid faldt i øjnene; folk","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sagde rigtig nok at den var et skrummel, men det brød de gamle sig ikke om, de","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"holdt af lygten.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"En dag, det var den gamle vægters fødselsdag, kom den gamle kone hen til lygten,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"smilede så småt og sagde: \"Jeg vil illuminere for ham!\" og lygten knagede i","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"blikhætten, thi den tænkte: \"Nu går lyset op for dem!\" men der kom tran og ingen","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"vokslys, den brændte hele aftnen, men vidste nu at den gave, stjernerne havde","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"givet den, den bedste gave af alle, blev en død skat for dette liv. Da drømte","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"den, - og når man har slige evner, kan man nok drømme, - at de gamle folk var","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"døde, og at den selv var kommet til en jernstøber og skulle smeltes om, den var","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"lige så angst som da den skulle på rådstuen og synes af de \"seksogtredve mænd,\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"men skønt den havde evnen at kunne falde sammen i rust og støv, når den ønskede","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sig det, så gjorde den det dog ikke, og så kom den i smelteovnen, og blev til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"den dejligste jernlysestage, hvori nogen ville sætte et vokslys; den havde form","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"af en engel, der bar en buket og midt i buketten blev vokslyset sat og stagen","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"fik plads på et grønt skrivebord, og værelset var så hyggeligt, der stod mange","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"bøger, der hang dejlige billeder, det var hos en digter, og alt hvad han tænkte","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"og skrev, det rullede op rundt omkring, stuen blev til dybe mørke skove, til","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"solbelyste enge, hvor storken gik og spankede, og til skibsdækket højt på det","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"svulmende hav! -","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"\"Hvilke evner jeg har!\" sagde den gamle lygte idet den vågnede. \"Næsten kunne","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"jeg længes efter at smeltes om! - dog nej, det må ikke ske så længe de gamle","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"folk lever! De holder af mig for min persons skyld! Jeg er dem jo, som i barns","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"sted og de har skuret mig og de har givet mig tran! og jeg har det lige så godt,","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"som 'Kongressen', der er sådant noget fornemt noget!\"","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Og fra den tid havde den mere indvortes ro, og det fortjente den skikkelige","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"gamle gadelygte.","book":"Den gamle gadelygte"}
{"text":"Man skulle rigtignok tro at der var noget på færde i gadekæret, men der var","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ikke noget på færde! Alle ænderne, ligesom de allerbedst lå på vandet, nogle","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stod på hovedet, for det kan de, satte med et lige i land; man kunne se i det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"våde ler sporene af deres fødder, og man kunne høre et langt stykke borte at","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de skreg. Vandet kom ordentlig i bevægelse, og nylig var det blank, som et","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"spejlglas, man så deri hvert træ, hver busk tæt ved, og det gamle bondehus med","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hullerne i gavlen og svalereden, men især det store rosentræ fuldt af blomster,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"der hang fra muren næsten lige ud over vandet, og deri stod det hele, ligesom","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"et skilderi, men alt sammen på hovedet; og da vandet kom i uro, så løb det ene","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i det andet, hele billedet var væk. To andefjer, der faldt af ænderne, som fløj,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"vippede ordentlig op og ned, med et tog de fart, ligesom om der var vind, men","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"der var ingen vind, og så lå de stille, og vandet blev spejlglat igen, man så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"tydeligt gavlen med svalereden, og rosentræet så man; hver rose spejlede sig; de","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"var så dejlige, men de vidste det ikke selv, for ingen havde sagt dem det. Solen","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skinnede ind imellem de fine blade, der var så fyldt med duft; og det var for","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hver rose, ligesom for os, når vi er ret lyksalige henne i tanker.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hvor det er dejligt at være til!\" sagde hver rose, \"det eneste jeg ved at","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ønske, er at jeg kunne kysse solen, fordi den er så varm og klar. - Ja, roserne","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"dernede i vandet ville jeg også kysse! de ligner os ganske akkurat; jeg ville","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kysse de søde fugleunger dernede i reden; ja der er også nogle oven over os! de","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stikker hovederne ud og pipper så småt; de har slet ingen fjer, som deres fader","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og moder. Det er gode naboer, vi har, både dem oven over og neden under. Oh,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hvor det er dejligt at være til!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"De små unger oppe og nede, - ja de nede var kun skin i vandet, - var spurve,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"fader og moder var spurve; de havde taget den tomme svalerede fra i fjor, i den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"lå de og var hjemme.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Er det ællingebørn, som svømmer der?\" spurgte spurveungerne, da de så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"andefjerene drive på vandet.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Gør fornuftige spørgsmål når I spørger,\" sagde moderen; \"Ser I ikke, at det er","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"fjer, levende kjoletøj, som jeg har det og I får det, men vort er finere! Gid","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"vi ellers havde dem heroppe i reden, for de varmer. Jeg gad vide hvad det var,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"som forskrækkede ænderne! der må have været noget i vandet, for mig var det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"vist ikke! skønt jeg sagde rigtig nok noget stærkt 'pip' til jer! De tykhovedede","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"roser burde vide det, men de ved ingen ting, de ser kun på sig selv og lugter.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Jeg er inderlig ked af de naboer!\" -","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hør de søde små fugle deroppe!\" sagde roserne, \"de begynder nu også på at ville","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"synge! - De kan ikke, men det kommer nok! - Hvor det må være en stor fornøjelse!","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Det er ganske morsomt at have sådanne lystige naboer!\" -","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"I galop kom i det samme to heste, de skulle vandes; en bondedreng sad på den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ene, og han havde taget alle sine klæder af undtagen sin sorte hat; den var så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stor og bred. Drengen fløjtede ligesom om han var en lille fugl, og red så ud","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i det dybeste af gadekæret; og da han kom over mod rosentræet, rev han en af","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"roserne af og stak op i hatten, så troede han at være rigtig pyntet, og red så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"bort med den. De andre roser så efter deres søster, og spurgte hinanden: \"Hvor","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rejste hun hen?\" men det vidste ingen.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Jeg gad nok komme ud i verden!\" sagde den ene til den anden, \"men her hjemme i","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"vort eget grønne er også dejligt! om dagen er solen så varm og om natten skinner","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"himlen endnu smukkere! det kan vi se igennem de mange små huller, der er på","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"den!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Det var stjernerne, som de troede hver var et hul, for roserne vidste det ikke","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"bedre.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Vi liver op om huset,\" sagde spurvemoderen, \"og svalereder bringer lykke,\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"siger folk; \"derfor er de glade ved at have os! men de naboer der, sådan en hel","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rosenbusk op ad muren, sætter fugtighed; jeg tænker den kommer nok bort, så kan","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"der dog gro et korn. Roser er kun at se på og at lugte til, eller i det højeste","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"at stikke i hatten. Hvert år, det ved jeg fra min moder, så falder de af,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"bondekonen sylter dem med salt, de får et fransk navn, som jeg ikke kan sige,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og heller ikke bryder mig om; og så lægges de på ilden, når der skal lugte godt.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Se, det er deres levnedsløb! de er bare for øjne og næse. Nu ved I det!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Da det blev aften og myggene dansede i den varme luft, hvor skyerne var så røde,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kom nattergalen og sang for roserne: at det skønne var som solskinnet i denne","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"verden; og at det skønne levede altid. Men roserne troede at nattergalen sang om","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"sig selv og det kunne man jo også tænke. Det faldt dem slet ikke ind, at det var","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"dem, der skulle have sangen, men glade var de ved den og tænkte på, om ikke alle","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de små spurveunger også kunne blive til nattergale.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Jeg forstod meget godt hvad den fugl sang!\" sagde spurveungerne, \"der var bare","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"et ord, jeg ikke forstod: Hvad er det skønne?\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Det er ingenting!\" sagde spurvemoderen, \"det er bare sådan et udseende. Oppe","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"på herregården, hvor duerne har deres eget hus, og hver dag får ærter og korn","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"strøet i gården, - jeg har spist med dem og det skal I også komme til! sig mig,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er! - der oppe på herregården har","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de to fugle med grønne halse og en top på hovedet; halen kan brede sig ud, som","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"var den et stort hjul, og den har alle kulører, så at det gør ondt i øjnene;","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"påfugle kaldes de, og de er det skønne! De skulle pilles lidt, da så de ikke","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"anderledes ud, end vi andre. Jeg havde hugget dem, dersom de ikke havde været så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"store!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Jeg vil hugge dem!\" sagde den mindste spurveunge og han havde endnu ikke fjer.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Inde i bondehuset boede to unge folk; de holdt så meget af hinanden, de var","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"så flittige og raske, der var så nydeligt hos dem. Søndag morgen gik den unge","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kone ud, tog en hel håndfuld af de smukkeste roser, satte dem i vandglasset og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stillede det midt på dragkisten.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Nu kan jeg se, det er søndag!\" sagde manden, kyssede sin søde, lille kone, og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de satte sig ned, læste en salme, holdt hinanden i hænderne, og solen skinnede","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ind af vinduerne på de friske roser og på de unge folk.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Det er jeg ked af at se på!\" sagde gråspurvemoderen, som fra reden kiggede lige","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ind i stuen; og så fløj hun.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Det samme gjorde hun næste søndag, thi hver søndag kom der friske roser i","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"glasset og altid blomstrede rosenhækken lige smukt; spurveungerne, der nu havde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"fået fjer, ville gerne flyve med, men moderen sagde: \"I bliver!\" og så blev","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de. - Hun fløj, men hvordan hun nu fløj eller ikke, med et hang hun fast i en","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"fuglesnare af hestehår, som nogle drenge havde bundet på en gren. Hestehårene","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"trak sig fast om benet, oh så fast, som om det skulle skæres over; det var en","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"pine, det var en skræk; drengene sprang lige til og greb fuglen, og de greb så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"gruelig hårdt. \"Det er ikke andet, end en spurv!\" sagde de, men de lod den dog","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ikke flyve igen, de gik hjem med den og hver gang den skreg, slog de den på","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"næbbet.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Inde i bondegården stod der en gammel karl, der forstod at lave sæbe til skægget","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og til hænderne, sæbe i kugler og sæbe i stykker. Det var sådan en omvandrende","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"lystig gammel en, og da han så gråspurven, som drengene kom med, og som de sagde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"at de slet ikke brød sig om, sagde han: \"Skal vi gøre den skøn\" og det gøs i","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"spurvemoderen, da han sagde det. Og op af sin kasse, hvori der lå de dejligste","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kulører, tog han en hel mængde skinnende bogguld, og drengene måtte løbe ind at","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skaffe et æg, og af det tog han hviden og den smurte han hele fuglen over med,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og klinede så bogguldet på, så var spurvemoderen forgyldt; men hun tænkte ikke","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"på den stads, hun rystede over alle lemmer. Og sæbemanden tog en rød lap, han","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rev den af foret i sin gamle trøje, klippede lappen til en takket hanekam, og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"klistrede den på hovedet af fuglen.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Nu skal I se guldfuglen flyve!\" sagde han og slap gråspurven, der i den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"grueligste forfærdelse fløj af sted i det klare solskin. Nej, hvor den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skinnede! alle gråspurve, selv en stor krage, og det ingen årsunge, blev ganske","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"forskrækket for det syn, men de fløj dog bag efter, for de ville vide hvad det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"var for en fremmed fugl.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hvorfra! hvorfra!\" skreg kragen.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Tøv lidt! tøv lidt!\" sagde spurvene. Men den ville ikke tøve lidt; i angst og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"forfærdelse fløj hun hjemad; hun var nærved at synke til jorden og altid kom der","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"flere fugle til, små og store; nogle fløj lige tæt ind på den for at hugge løs.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Se'ken en! se'ken en!\" skreg de alle sammen!","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Se'ken en! se'ken en!\" skreg ungerne, da hun kom hen imod reden. \"Det er","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"bestemt en påfugleunge, der er alle kulører, som skærer i øjnene, som mor sagde;","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"pip! det er det skønne!\" Og så huggede de med deres små næb, så at det ikke blev","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"muligt for hende at slippe ind, og hun var således af forfærdelse, at hun ikke","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"længere kunne sige pip, end sige: Jeg er eders moder. De andre fugle huggede den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"nu alle, så hver fjer gik af, og blodig sank spurvemoderen ned i rosenhækken.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Det stakkels dyr!\" sagde roserne. \"Kom vi skal skjule dig! Held dit lille hoved","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"op til os!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Spurvemoderen bredte endnu engang vingerne ud, knugede dem så fast til sig igen","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og var død hos nabofamilien, de friske, smukke roser.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Pip!\" sagde spurveungerne i reden. \"Hvor mutter bliver af, det kan jeg ikke","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"begribe! Det skulle dog ikke være et fif af hende, at vi nu må skøtte os selv.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Huset har hun ladet os beholde til arvepart! men hvem af os skal have det alene,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"når vi får familie.\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Ja, jeg kan ikke have jer andre her, når jeg udvider mig med kone og børn!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"sagde den mindste.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Jeg får nok flere koner og børn end du!\" sagde den anden.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Men jeg er ældst!\" sagde en tredje. Alle sammen kom de op at skændes, de slog","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"med vingerne, huggede med næbbet, og bums, så blev den ene efter den anden","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"puffet ud af reden. Der lå de, og vrede var de; hovedet hældte de helt om på den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ene side og så plirrede det øje, som vendte op; det var nu deres måde at mule","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"på.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Lidt kunne de flyve, og så øvede de sig noget mere, og blev til sidst enige om,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"at for at kunne kende hinanden igen når de mødtes i verden, ville de sige; pip!","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og skrabe tre gange med det venstre ben.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Den unge, som blev tilbage i reden, gjorde sig så bred den kunne, den var jo","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"nu husejer, men længe varede det ikke. - Om natten skinnede den røde ild gennem","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ruderne, flammerne slog frem under taget, det tørre strå gik op i lue, hele","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"huset brændte, og spurveungen med, derimod kom de unge folk lykkelig bort.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Da solen næste morgen var oppe og alt syntes så forfrisket som efter en","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"mild nattesøvn, stod der af bondehuset ikke andet tilbage, end nogle sorte,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"forkullede bjælker, der hældede sig op til skorstenen, som var sin egen herre;","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"det røg stærkt fra grunden, men foran den stod frisk og blomstrende det hele","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rosentræ, der spejlede hver gren og hver blomst i det stille vand.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Nej hvor dejligt de roser står der foran det nedbrændte hus!\" råbte en mand,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"som kom forbi. \"Det er det yndigste lille billede! det må jeg have!\" og manden","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"tog op af lommen en lille bog med hvide blade, og han tog sin blyant, for han","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"var en maler, og tegnede så det rygende grus, de forkullede bjælker op til","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"den hældende skorsten, for den hældede mere og mere, men allerforrest stod den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"store, blomstrende rosenhæk, den var rigtignok dejlig, og var jo også ene skyld","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i at det hele blev tegnet.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Op ad dagen kom forbi to af gråspurvene, som var født her. \"Hvor er huset?\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"sagde de, \"hvor er reden? - Pip, alting er brændt op og vor stærke broder er","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"brændt med! det fik han fordi han beholdt reden. - Roserne er sluppet godt fra","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"det! de står endnu med røde kinder. De sørger da ikke for naboens ulykke. Ja jeg","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"taler ikke til dem, og grimt er her, det er min mening!\" Så fløj de.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Ud på efteråret var det en dejlig solskinsdag, man kunne ordentlig tro, man var","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"midt i sommeren. Der var så tørt og rent i gården foran den store trappe hos","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"herremandens, og der gik duerne, både sorte og hvide og violette, de glinsede","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i solskinnet og de gamle duemødre brusede sig op og sagde til ungerne, \"stå i","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"gruppe! stå i gruppe!\" - for så tog de sig bedre ud.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hvad er det små grå, der løber mellem os?\" spurgte en gammel due, som havde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rødt og grønt igennem øjnene. \"Små grå! små grå!\" sagde hun.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Det er spurve! skikkelige dyr! vi har altid haft ord for at være fromme, og så","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"får vi lade dem pille op! - De taler ikke med og skraber så net med benet!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Ja de skrabede, tre gange skrabede de med det venstre ben, men de sagde også pip","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og så kendte de hverandre, det var tre spurve fra det afbrændte hus. -","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Her er overmåde godt at æde!\" sagde spurvene.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Og duerne gik rundt om hverandre, brystede sig og havde indvendig mening.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Ser du brystduen?\" sagde den ene om den anden, \"og ser du hende, hvor hun","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"sluger ærter? hun får for mange! hun får de bedste! kurr kurr! ser du hvor hun","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"der bliver skaldet i kammen! ser du det søde, det arrige dyr! knurre, knurre!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og så skinnede på dem alle sammen øjnene røde af arrighed. \"Stå i gruppe, stå","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i gruppe! Små grå! små grå! Knurre, knurre, kurre!\" gik det i et væk og således","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"går det endnu om tusinde år.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Gråspurvene spiste godt, og de hørte godt, ja de stillede sig endogså op, men","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"det klædte ikke; mætte var de; så gik de fra duerne og sagde indbyrdes deres","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"mening om dem, hoppede så ind under havestakittet, og da døren der til havestuen","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stod åben, hoppede den ene op på dørtrinet, han var overmæt og derfor modig:","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"pip!\" sagde han, \"det tør jeg!\" - \"pip!\" sagde den anden, \"det tør jeg også og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"lidt til!\" og så hoppede han ind i stuen. Der var ingen folk derinde, det så den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"tredje nok, og så fløj han endnu længere op i stuen og sagde: \"Helt ind, eller","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"slet ikke! det er ellers en løjerlig menneske-rede den! og hvad her er stillet","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"op! nej hvad er det!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Lige foran spurvene blomstrede jo roserne, de spejlede sig der i vandet, og de","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kullede bjælker lå op til den faldefærdige skorsten! - Nej, hvad var dog dette!","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hvor kom det ind i herregårdsstuen?","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Og alle tre spurve ville flyve hen over roser og skorsten, men det var en","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"flad væg, de fløj imod; det hele var et maleri, et stort, prægtigt stykke, som","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"maleren havde gjort efter sin lille tegning.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Pip!\" sagde spurvene, \"det er ingenting! det ser bare ud! pip! det er det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skønne! Kan du begribe det, for jeg kan ikke!\" og så fløj de, for der kom","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"mennesker i stuen.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Nu gik der både år og dag, duerne havde mange gange kurret, for ikke at sige","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"knurret, de arrige dyr! Gråspurvene havde frosset om vinteren og levet højt","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"om sommeren; de var alle sammen forlovede eller gifte, eller hvad man nu vil","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kalde det. Unger havde de, og enhvers unge var, naturligvis, den kønneste og den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"klogeste; en fløj her og en fløj der, og mødtes de, så kendtes de på \"pip!\" og","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"tre skrab med det venstre ben. Den ældste af dem, det var nu sådan en gammel en,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"hun havde ingen rede og hun havde ingen unger; hun ville så gerne en gang til en","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stor by og så fløj hun til København. -","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Der lå et stort hus med mange kulører; det lå lige ved slottet og kanalen, hvor","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"der var skibe med æbler og potter. Vinduerne var bredere for neden end for oven,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og kiggede spurvene derind, så var hver stue, syntes dem, ligesom om de så ned","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i en tulipan, alle mulige kulører og snirkler, og midt i tulipanen stod hvide","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"mennesker; de var af marmor, nogle var også af gips, men det kommer ud på et","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"for spurveøjne. Oven på huset stod en metalvogn med metalheste for, og sejrens","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"gudinde, også af metal, kørte dem. Det var Thorvaldsens Museum.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hvor det skinner! hvor det skinner!\" sagde spurvefrøknen, \"det er nok det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skønne! pip! her er det dog større end en påfugl!\" hun huskede endnu på fra","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"lille af, hvad der var det største skønne, moderen kendte. Og hun fløj lige ned","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"i gården; der var også prægtigt, der var malet palmer og grene op ad væggene,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og midt i gården stod en blomstrende stor rosenbusk; den hældede sine friske","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"grene med de mange roser hen over en grav; og hun fløj derhen, for der gik flere","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"spurve, \"pip!\" og tre skrab med det venstre ben; den hilsen havde hun mange","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"gange gjort i år og dag, og ingen havde forstået den, for de, som er skilt ad,","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"de træffes ikke hver dag; den hilsen var blevet til vane, men i dag var der to","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"gamle spurve og en unge, der sagde \"pip!\" og skrabede med det venstre ben.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Ih se god dag, god dag!\" det var tre gamle fra spurvereden og så en lille en af","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"familien. \"Skal vi træffes her!\" sagde de. \"Det er et fornemt sted, men her er","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ikke meget at æde. Det er det skønne! pip!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Og der kom mange folk fra sidekamrene, hvor de prægtige marmorskikkelser","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"stod, og de gik hen til graven, der gemte den store mester, som havde formet","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"marmorstøtterne, og alle som kom, stod med lysende ansigter om Thorvaldsens","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"grav, og enkelte opsamlede de affaldne rosenblade og gemte disse. Der var folk","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"langvejs fra; de kom fra det store England, fra Tyskland og Frankrig; og den","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"skønneste dame tog en af roserne, lagde den ved sit bryst. Da troede spurvene","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"at roserne regerede her, at det hele hus var bygget for deres skyld, og det","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"syntes de var rigtignok lidt for meget, men da menneskene alle sammen gjorde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"af roserne, så ville de ikke stå tilbage. \"Pip!\" sagde de, fejede gulvet med","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"deres hale, og så med det ene øje på roserne; længe så de ikke, før de var visse","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"på at det var de gamle naboer; og det var det også. Maleren, som havde tegnet","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"rosenbusken ved det nedbrændte hus, havde siden ud på året fået lov til at grave","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"den op, og da givet bygmesteren den, thi ingen roser var dejligere; og han havde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"sat den på Thorvaldsens grav, hvor den, som billedet på det skønne, blomstrede","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"og gav sine røde, duftende blade at bæres som erindring til fjerne lande.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Har I fået ansættelse herinde i byen?\" spurgte spurvene. Og roserne nikkede; de","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"kendte de grå naboer og blev så glade ved at se dem.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Hvor det er velsignet at leve og blomstre, at se gamle venner og hver dag milde","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"ansigter! Her er ligesom om det hver dag var en stor helligdag!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"\"Pip!\" sagde spurvene, \"jo det er de gamle naboer! deres herkomst fra gadekæret","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"husker vi! pip! hvor de er kommet til ære! Somme kommer da også sovende til det.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Og hvad rart der er ved sådan en rød klat, ved jeg ikke! - Og der sidder da et","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"vissent blad, for det kan jeg se!\"","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Og så nippede de i det, så at bladet faldt af, og friskere og grønnere stod","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"træet, og roserne duftede i solskinnet på Thorvaldsens grav, til hvis udødelige","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"navn deres skønhed sluttede sig.","book":"Nabofamilierne"}
{"text":"Ja, det var den lille Tuk, han hed egentlig ikke Tuk, men dengang han ikke kunne","book":"Lille Tuk"}
{"text":"tale rigtig endnu kaldte han sig selv Tuk; det skulle betyde Carl, og det er","book":"Lille Tuk"}
{"text":"godt man ved det; han skulle passe sin søster Gustave, som var meget mindre,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"end han, og så skulle han også lære sin lektie, men de to ting vil ikke gå på","book":"Lille Tuk"}
{"text":"én gang. Den stakkels dreng sad med sin lille søster på skødet og sang alle de","book":"Lille Tuk"}
{"text":"viser, han kunne, og imidlertid skottede øjnene til geografibogen, der lå åben","book":"Lille Tuk"}
{"text":"for ham; han skulle til i morgen kunne udenad alle byerne i Sjællands stift og","book":"Lille Tuk"}
{"text":"vide om dem alt, hvad der kunne vides.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Nu kom hans moder hjem, for hun havde været ude, og hun tog den lille Gustave;","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Tuk løb til vinduet og læste så at han næsten læste sig øjnene ud, for det var","book":"Lille Tuk"}
{"text":"nær ved at blive mørkt og det blev mere, men moder havde ikke råd til at købe","book":"Lille Tuk"}
{"text":"lys.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Der går den gamle vaskekone omme fra strædet!\" sagde moderen, idet hun så ud","book":"Lille Tuk"}
{"text":"af vinduet. \"Hun kan knap bære sig selv og så må hun bære spanden fra posten;","book":"Lille Tuk"}
{"text":"spring du ud, lille Tuk, og vær en velsignet dreng! hjælp den gamle kone!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Og Tuk sprang lige straks og hjalp, men da han så kom hjem, var det mørk","book":"Lille Tuk"}
{"text":"aften, lys var der ikke at snakke om, han skulle i sin seng; det var en gammel","book":"Lille Tuk"}
{"text":"slagbænk; i den lå han og der tænkte han på sin geografilektie: Sjællands stift","book":"Lille Tuk"}
{"text":"og alt hvad læreren havde fortalt. Der skulle rigtignok have været læst, men det","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kunne han jo ikke nu. geografibogen stak han ind under sin hovedpude, for han","book":"Lille Tuk"}
{"text":"havde hørt, at det skulle hjælpe betydeligt til at huske sin lektie, men det er","book":"Lille Tuk"}
{"text":"ikke til at stole på.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Der lå han nu og tænkte og tænkte, og så var det lige med et, som om nogen","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kyssede ham på øjne og mund, han sov og sov dog ikke; det var ligesom om han så","book":"Lille Tuk"}
{"text":"den gamle vaskekones milde øjne se på ham, og hun sagde: \"Det ville være en stor","book":"Lille Tuk"}
{"text":"synd om du ikke skulle kunne din lektie! du hjalp mig, nu skal jeg hjælpe dig,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"og Vorherre vil altid gøre det!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Og lige med et så kriblede og krablede bogen under hovedet på lille Tuk:","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Kykliky! put! put!\" det var en høne, der kom og det fra Køge by. \"Jeg er en af","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Køges høns!\" og så sagde den hvor mange indvånere, og om slaget der havde stået,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"og det var nu ikke noget at tale om.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Krible krable, bums!\" der dumpede en; det var en fugl af træ, som nu kom; det","book":"Lille Tuk"}
{"text":"var papegøjen fra fugleskydningen i Præstø. Den sagde, at der var lige så mange","book":"Lille Tuk"}
{"text":"indvånere, som den havde søm i livet; og den var noget stolt: \"Thorvaldsen har","book":"Lille Tuk"}
{"text":"boet på hjørnet af mig. Bums! jeg ligger dejligt!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Men lille Tuk lå ikke, han var med et til hest. I galop, i galop gik det. En","book":"Lille Tuk"}
{"text":"prægtigklædt ridder med skinnende hjelm og vajende fjerbusk havde ham foran","book":"Lille Tuk"}
{"text":"sig på hesten og de red igennem skoven til den gamle by, Vordingborg, og den","book":"Lille Tuk"}
{"text":"var en stor, en levende by; høje tårne knejsede på kongeborgen, og lysene","book":"Lille Tuk"}
{"text":"skinnede langt ud igennem vinduerne; derinde var sang og dans; kong Valdemar","book":"Lille Tuk"}
{"text":"og stadselige unge hoffrøkner gik i dansen. - Det blev morgen, og ligesom solen","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kom, sank byen hen og kongens slot, det ene tårn efter det andet, til sidst stod","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kun et eneste på banken, hvor slottet havde stået, og byen var så lille bitte","book":"Lille Tuk"}
{"text":"og så fattig, og skoledrengene kom med deres bøger under armen og sagde \"2000","book":"Lille Tuk"}
{"text":"indvånere,\" men det var ikke sandt, så mange var der ikke.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Og lille Tuk lå i sin seng, han syntes at han drømte og at han ikke drømte; men","book":"Lille Tuk"}
{"text":"nogen var der tæt ved ham:","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Lille Tuk! lille Tuk!\" blev der sagt; det var en sømand, en ganske lille","book":"Lille Tuk"}
{"text":"person, som om det kunne være en kadet, men det var ikke en kadet. \"Jeg skal","book":"Lille Tuk"}
{"text":"hilse så meget flittig fra Korsør, den er en by, som er i opkomst! den er en","book":"Lille Tuk"}
{"text":"levende by, den har dampskib og postvogn; engang skulle den altid kaldes ækel,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"men det var gammel mening.\" - \"Jeg ligger ved havet,\" siger Korsør, \"jeg har","book":"Lille Tuk"}
{"text":"landevej og jeg har lystskov, og jeg har født en digter, som var morsom, og det","book":"Lille Tuk"}
{"text":"er de ikke alle. Jeg har villet sende et skib rundt om Jorden, jeg gjorde det","book":"Lille Tuk"}
{"text":"ikke, men kunne have gjort det, og så lugter jeg så dejlig, lige ved porten, der","book":"Lille Tuk"}
{"text":"blomstrer de yndigste roser!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Lille Tuk så dem, det blev rødt og grønt for hans øjne, men da der kom ro i","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kulørerne var det en hel skovgroet skrænt tæt ved den klare fjord; og oven over","book":"Lille Tuk"}
{"text":"lå en prægtig gammel kirke med to høje, spidse kirketårne: Fra skrænten sprang","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kilderne i tykke vandstråler, så at det plaskede efter, og tæt ved sad en gammel","book":"Lille Tuk"}
{"text":"konge med guldkrone om sit lange hår; det var kong Hroar ved kilderne; det var","book":"Lille Tuk"}
{"text":"ved Roskilde by, som man kalder den nu. Og hen over skrænten, ind i den gamle","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kirke, gik alle Danmarks konger og dronninger hånd i hånd, alle med guldkrone","book":"Lille Tuk"}
{"text":"på, og orglet spillede og kilderne rislede. Den lille Tuk så alt, hørte alt.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Glem ikke stænderne!\" sagde kong Hroar.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Lige med et var alting borte igen; ja, hvor blev det af? det var ligesom man","book":"Lille Tuk"}
{"text":"vender et blad i en bog. Og nu stod der en gammel kone, det var en lugekone, hun","book":"Lille Tuk"}
{"text":"kom fra Sorø, hvor der vokser græs på torvet. Hun havde sit grå lærredsforklæde","book":"Lille Tuk"}
{"text":"over hovedet og ned ad ryggen; det var så vådt, det måtte have regnet: \"Ja,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"det har det!\" sagde hun, og så kunne hun noget morsomt af Holbergs komedier og","book":"Lille Tuk"}
{"text":"hun vidste om Valdemar og Absalon; men lige med et, så krøb hun sammen, rokkede","book":"Lille Tuk"}
{"text":"med hovedet, det var ligesom om hun ville springe: \"koaks!\" sagde hun, \"det er","book":"Lille Tuk"}
{"text":"vådt, det er vådt, det er gravstille godt - i Sorø!\" hun var lige med et en frø,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"koaks!\" og så var hun den gamle kone igen. \"Man må klæde sig efter vejret!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"sagde hun. \"Det er vådt, det er vådt! min by er ligesom en flaske; man kommer","book":"Lille Tuk"}
{"text":"ind ved proppen, og der må man ud igen! jeg har haft maller og nu har jeg friske","book":"Lille Tuk"}
{"text":"rødmossede drenge på bunden af flasken; der lærer de visdom: græsk! græsk!","book":"Lille Tuk"}
{"text":"hebræisk koaks!\" det klang ligesom når frøerne synger, eller man går i mosevand","book":"Lille Tuk"}
{"text":"med store støvler. Det var altid den samme lyd, så ens, så kedelig, så kedelig,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"at lille Tuk faldt i en ordentlig søvn, og den kunne han have godt af.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Men også i denne søvn kom en drøm, eller hvad det nu var: Hans lille søster","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Gustave med de blå øjne og det gule krøllede hår var med ét en voksen, dejlig","book":"Lille Tuk"}
{"text":"pige, og uden at have vinger på kunne hun flyve og de fløj hen over Sjælland,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"over de grønne skove og de blå vande.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Hører du hanegal, lille Tuk! kykliky! Hønsene flyver op fra Køge by! du får","book":"Lille Tuk"}
{"text":"en hønsegård, så stor, så stor, du vil ikke lide sult og nød! Papegøjen skal du","book":"Lille Tuk"}
{"text":"skyde, som man siger, du bliver en rig og lykkelig mand! din gård skal knejse,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"som kong Valdemars tårn, og rigt skal den bygges med billedstøtter af marmor,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"som dem fra Præstø-hjørne, du forstår mig nok. Dit navn skal med ros flyve vidt","book":"Lille Tuk"}
{"text":"ud om verden, som skibet, der skulle have gået fra Korsør, og i Roskilde by –","book":"Lille Tuk"}
{"text":"– 'husk på stænderne!' sagde kong Hroar; der skal du tale godt og klogt, lille","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Tuk, og når du så kommer engang i din grav, skal du sove så stille – –.\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\" - Som om jeg lå i Sorø!\" sagde Tuk, og så vågnede han; det var klar morgen,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"han kunne ikke huske det mindste af sin drøm, men det skulle han heller ikke,","book":"Lille Tuk"}
{"text":"for man må ikke vide hvad der kommer.","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Og han sprang ud af sengen og læste i sin bog og kunne så sin lektie lige","book":"Lille Tuk"}
{"text":"straks. Og den gamle vaskekone stak hovedet ind af døren, nikkede til ham og","book":"Lille Tuk"}
{"text":"sagde:","book":"Lille Tuk"}
{"text":"\"Tak for i går, du velsignede barn! Vorherre lader din bedste drøm blive","book":"Lille Tuk"}
{"text":"opfyldt!\"","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Den lille Tuk vidste slet ikke hvad han havde drømt, men se, det vidste","book":"Lille Tuk"}
{"text":"Vorherre!","book":"Lille Tuk"}
{"text":"I de hede lande, der kan rigtignok solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune;","book":"Skyggen"}
{"text":"ja i de allerhedeste lande brændes de til negre, men det var nu kun til de hede","book":"Skyggen"}
{"text":"lande, en lærd mand var kommet fra de kolde; der troede han nu at han kunne løbe","book":"Skyggen"}
{"text":"om, ligesom derhjemme, jo det blev han snart vænnet fra. Han og alle fornuftige","book":"Skyggen"}
{"text":"folk måtte blive inde, vinduesskodder og døre forblev lukkede den hele dag; det","book":"Skyggen"}
{"text":"så ud som hele huset sov eller der var ingen hjemme. Den smalle gade med de høje","book":"Skyggen"}
{"text":"huse, hvor han boede, var nu også bygget således at solskinnet fra morgen til","book":"Skyggen"}
{"text":"aften måtte ligge der, det var virkeligt ikke til at holde ud! – Den lærde mand","book":"Skyggen"}
{"text":"fra de kolde lande, det var en ung mand, en klog mand, han syntes, han sad i en","book":"Skyggen"}
{"text":"gloende ovn; det tog på ham, han blev ganske mager, selv hans skygge krøb ind,","book":"Skyggen"}
{"text":"den blev meget mindre end hjemme, solen tog også på den. – De levede først op om","book":"Skyggen"}
{"text":"aftnen, når solen var nede.","book":"Skyggen"}
{"text":"Det var ordentlig en fornøjelse at se på; så snart lyset blev bragt ind i stuen,","book":"Skyggen"}
{"text":"strakte skyggen sig helt op ad væggen, ja sågar hen ad loftet, så lang gjorde","book":"Skyggen"}
{"text":"den sig, den måtte strække sig for at komme til kræfter. Den lærde gik ud på","book":"Skyggen"}
{"text":"altanen, for at strække sig der, og alt som stjernerne kom frem i den dejlige","book":"Skyggen"}
{"text":"klare luft, var det for ham, som kom han til live igen. På alle altaner i gaden,","book":"Skyggen"}
{"text":"og i de varme lande har hvert vindue en altan, kom folk frem, for luft må man","book":"Skyggen"}
{"text":"have, selv om man er vant til at være mahogni! Der blev så levende oppe og nede.","book":"Skyggen"}
{"text":"Skomagere og skræddere, alle folk flyttede ud på gaden, der kom bord og stol, og","book":"Skyggen"}
{"text":"lyset brændte, ja over tusind lys brændte, og den ene talte og den anden sang,","book":"Skyggen"}
{"text":"og folk spadserede, vognene kørte, æslerne gik: klingelingeling! de har klokker","book":"Skyggen"}
{"text":"på; der blev lig begravet med salmesang, gadedrengene skød med troldkællinger,","book":"Skyggen"}
{"text":"og kirkeklokkerne ringede, jo der var rigtignok levende nede i gaden. Kun i det","book":"Skyggen"}
{"text":"ene hus, som lå lige over for hvor den fremmede lærde mand boede, var der ganske","book":"Skyggen"}
{"text":"stille; og dog boede der nogen, for der stod på altanen blomster, de groede så","book":"Skyggen"}
{"text":"dejligt i den solhede, og det kunne de ikke, uden at de blev vandet, og nogen","book":"Skyggen"}
{"text":"måtte jo vande dem; folk måtte der være. Døren derovre kom også halv op ud på","book":"Skyggen"}
{"text":"aftnen, men der var mørkt derinde, i det mindste i det forreste værelse, dybere","book":"Skyggen"}
{"text":"inde fra lød musik. Den fremmede lærde mand syntes, den var ganske mageløs,","book":"Skyggen"}
{"text":"men det kunne nu også gerne være at han kun bildte sig det ind, for han fandt","book":"Skyggen"}
{"text":"alting mageløst derude i de varme lande, når der kun ingen sol havde været. Den","book":"Skyggen"}
{"text":"fremmedes vært sagde at han ikke vidste, hvem der havde lejet genboens hus, man","book":"Skyggen"}
{"text":"så jo ingen folk og hvad musikken angik, syntes han, at den var gruelig kedelig.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er ligesom om en sad og øvede sig på et stykke, han ikke kan komme ud af,","book":"Skyggen"}
{"text":"altid det samme stykke. 'Jeg får det dog ud!' siger han nok, men han får det dog","book":"Skyggen"}
{"text":"ikke ud hvor længe han spiller.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"En nat vågnede den fremmede, han sov for åben altandør, gardinet foran den","book":"Skyggen"}
{"text":"løftede sig i vinden, og han syntes at der kom en forunderlig glans fra genboens","book":"Skyggen"}
{"text":"altan, alle blomsterne skinnede som flammer, i de dejligste farver, og midt","book":"Skyggen"}
{"text":"imellem blomsterne stod en slank, yndig jomfru, det var som om også hun lyste;","book":"Skyggen"}
{"text":"det skar ham virkeligt i øjnene, han lukkede dem nu også så forfærdelig meget","book":"Skyggen"}
{"text":"op og kom lige af søvnen; i et spring var han på gulvet, ganske sagte kom han","book":"Skyggen"}
{"text":"bag gardinet, men jomfruen var borte, glansen var borte; blomsterne skinnede","book":"Skyggen"}
{"text":"slet ikke, men stod meget godt, som altid; døren var på klem, og dybt inde klang","book":"Skyggen"}
{"text":"musikken så blød og dejlig, man kunne ordentlig falde hen i søde tanker derved.","book":"Skyggen"}
{"text":"Det var dog ligesom en trolddom og hvem boede der? Hvor var den egentlige","book":"Skyggen"}
{"text":"indgang? Hele stueetagen var butik ved butik, og der kunne folk jo dog ikke","book":"Skyggen"}
{"text":"altid løbe igennem.","book":"Skyggen"}
{"text":"En aften sad den fremmede ude på sin altan, inde i stuen bag ved ham brændte","book":"Skyggen"}
{"text":"lyset, og så var det jo ganske naturligt at skyggen af ham gik over på genboens","book":"Skyggen"}
{"text":"væg; ja der sad den lige overfor mellem blomsterne på altanen; og når den","book":"Skyggen"}
{"text":"fremmede rørte sig, så rørte skyggen sig også, for det gør den. –","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Jeg tror min skygge er det eneste levende, man ser derovre!\" sagde den lærde","book":"Skyggen"}
{"text":"mand. \"Se hvor net den sidder mellem blomsterne, døren står på klem, nu skulle","book":"Skyggen"}
{"text":"skyggen være så snild og gå indenfor, se sig om, og så komme og fortælle mig","book":"Skyggen"}
{"text":"hvad den havde set! ja du skulle gøre gavn!\" sagde han i spøg! \"Vær så god at","book":"Skyggen"}
{"text":"træde indenfor! nå! går du?\" og så nikkede han til skyggen og skyggen nikkede","book":"Skyggen"}
{"text":"igen. \"Ja så gå, men bliv ikke borte!\" og den fremmede rejste sig og hans skygge","book":"Skyggen"}
{"text":"ovre på genboens altan rejste sig også; og den fremmede drejede sig og skyggen","book":"Skyggen"}
{"text":"drejede sig også; ja dersom nogen ordentligt havde lagt mærke dertil, da havde","book":"Skyggen"}
{"text":"de tydeligt kunnet se, at skyggen gik ind af den halvåbne altandør hos genboen,","book":"Skyggen"}
{"text":"lige idet den fremmede gik ind i sin stue og lod det lange gardin falde ned","book":"Skyggen"}
{"text":"efter sig.","book":"Skyggen"}
{"text":"Næste morgen gik den lærde mand ud for at drikke kaffe og læse aviser. \"Hvad er","book":"Skyggen"}
{"text":"det?\" sagde han, da han kom ud i solskinnet, \"jeg har jo ingen skygge! så er den","book":"Skyggen"}
{"text":"virkelig gået i aftes og ikke kommet igen; det er noget kedeligt noget!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Og det ærgrede ham, men ikke så meget fordi at skyggen var borte, men fordi han","book":"Skyggen"}
{"text":"vidste, at der var en historie tíl om en mand uden skygge, den kendte jo alle","book":"Skyggen"}
{"text":"folk hjemme i de kolde lande, og kom nu den lærde mand der og fortalte sin, så","book":"Skyggen"}
{"text":"ville de sige, at han gik og lignede efter, og det behøvede han ikke. Han ville","book":"Skyggen"}
{"text":"derfor slet ikke tale derom, og det var fornuftigt tænkt.","book":"Skyggen"}
{"text":"Om aftnen gik han ud på sin altan igen, lyset havde han meget rigtig sat bag ved","book":"Skyggen"}
{"text":"sig, for han vidste at skyggen vil altid have sin herre til skærm, men han kunne","book":"Skyggen"}
{"text":"ikke lokke den; han gjorde sig lille, han gjorde sig stor, men der var ingen","book":"Skyggen"}
{"text":"skygge, der kom ingen! Han sagde: hm! hm! men det hjalp ikke.","book":"Skyggen"}
{"text":"Ærgerligt var det, men i de varme lande der vokser nu alting så gesvindt, og","book":"Skyggen"}
{"text":"efter otte dages forløb mærkede han, til sin store fornøjelse, at der voksede","book":"Skyggen"}
{"text":"ham en ny skygge ud fra benene, når han kom i solskin, roden måtte været blevet","book":"Skyggen"}
{"text":"siddende. Efter tre uger havde han en ganske tålelig skygge, der, da han begav","book":"Skyggen"}
{"text":"sig hjem til de nordlige lande, voksede på rejsen mere og mere, så at den til","book":"Skyggen"}
{"text":"sidst var så lang og så stor at det halve var nok.","book":"Skyggen"}
{"text":"Så kom den lærde mand hjem og han skrev bøger om hvad der var sandt i verden, og","book":"Skyggen"}
{"text":"om hvad der var godt og hvad der var smukt, og der gik dage og der gik år; der","book":"Skyggen"}
{"text":"gik mange år.","book":"Skyggen"}
{"text":"Da sidder han en aften i sin stue og så banker det ganske sagte på døren.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Kom ind!\" siger han, men der kom ingen; så lukker han op og der stod for ham","book":"Skyggen"}
{"text":"sådan et overordentligt magert menneske, så han blev ganske underlig. Forresten","book":"Skyggen"}
{"text":"var mennesket særdeles fint klædt på, det måtte være en fornem mand.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvem har jeg den ære at tale med?\" spurgte den lærde.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ja det tænkte jeg nok!\" sagde den fine mand, \"at De ikke kendte mig! jeg er","book":"Skyggen"}
{"text":"blevet så meget legeme, jeg har ordentlig fået kød og klæder. De har nok aldrig","book":"Skyggen"}
{"text":"tænkt at se mig i sådan en velmagt. Kender De ikke Deres gamle skygge? Ja De","book":"Skyggen"}
{"text":"har vist ikke troet at jeg mere kom igen. Mig er det gået særdeles vel siden","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg sidst var hos Dem, jeg er i alle henseender blevet meget formuende! skal","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg købe mig fri fra tjenesten, så kan jeg!\" og så raslede han med et helt","book":"Skyggen"}
{"text":"bundt kostbare signeter, som hang ved uret, og han stak sin hånd ind i den tykke","book":"Skyggen"}
{"text":"guldkæde, han bar om halsen; nej hvor alle fingrene glimrede med diamants ringe!","book":"Skyggen"}
{"text":"og det var altsammen virkeligt.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Nej, jeg kan ikke komme til mig selv!\" sagde den lærde mand, \"hvad er dog alt","book":"Skyggen"}
{"text":"det!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ja noget almindeligt er det ikke!\" sagde skyggen, \"men De selv hører jo heller","book":"Skyggen"}
{"text":"ikke til det almindelige, og jeg, det ved De nok, har fra barnsben trådt i Deres","book":"Skyggen"}
{"text":"fodspor. Så snart De fandt, jeg var moden til at gå alene ud i verden, gik jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"min egen vej; jeg er i de allerbrillanteste omstændigheder, men der kom en slags","book":"Skyggen"}
{"text":"længsel over mig efter engang at se Dem før De dør, De skal jo dø! jeg ville","book":"Skyggen"}
{"text":"også gerne gense disse lande, for man holder dog altid af fædrelandet! – Jeg ved","book":"Skyggen"}
{"text":"De har fået en anden skygge igen, har jeg noget at betale til den eller Dem? De","book":"Skyggen"}
{"text":"vil bare være så god at sige det.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Nej, er det virkelig dig!\" sagde den lærde mand, \"det er dog højst mærkværdig!","book":"Skyggen"}
{"text":"aldrig havde jeg troet at ens gamle skygge kunne komme igen som menneske!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Sig mig hvad jeg har at betale!\" sagde skyggen, \"for jeg vil nødig stå i nogen","book":"Skyggen"}
{"text":"slags gæld!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvor kan du tale således!\" sagde den lærde mand. \"Hvad gæld er her at snakke","book":"Skyggen"}
{"text":"om! vær så fri, som nogen! jeg glæder mig overordentlig ved din lykke! sid ned,","book":"Skyggen"}
{"text":"gamle ven og fortæl mig bare lidt om hvorledes det er gået til, og hvad du så","book":"Skyggen"}
{"text":"ovre hos genboens, der i de varme lande!\" –","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ja, det skal jeg fortælle Dem,\" sagde skyggen og satte sig ned, \"men så må De","book":"Skyggen"}
{"text":"også love mig, at De aldrig til nogen her i byen, hvor De endogså træffer mig,","book":"Skyggen"}
{"text":"siger at jeg har været Deres skygge! jeg har i sinde at forlove mig; jeg kan","book":"Skyggen"}
{"text":"føde mere end én familie!\" –","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Vær ganske rolig!\" sagde den lærde mand, \"jeg skal ikke sige nogen hvem du","book":"Skyggen"}
{"text":"egentlig er! her er min hånd! jeg lover det og en mand et ord!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Et ord en skygge!\" sagde skyggen, og således måtte den jo tale.","book":"Skyggen"}
{"text":"Det var ellers virkelig ganske mærkværdigt hvor meget menneske den var; ganske","book":"Skyggen"}
{"text":"sortklædt var den og i det allerfineste sorte klæde, lakerede støvler, og hat","book":"Skyggen"}
{"text":"der kunne smække sammen, så at den blev bar pul og skygge, ikke at tale om hvad","book":"Skyggen"}
{"text":"vi allerede ved her var, signeter, guldhalskæde og diamantringe; jo, skyggen var","book":"Skyggen"}
{"text":"overordentlig godt klædt på, og det var just det, som gjorde at den var ganske","book":"Skyggen"}
{"text":"et menneske.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Nu skal jeg fortælle!\" sagde skyggen, og så satte den sine ben med de lakerede","book":"Skyggen"}
{"text":"støvler så hårdt, den kunne, ned på ærmet af den lærde mands nye skygge, der","book":"Skyggen"}
{"text":"lå som en puddelhund ved hans fødder, og det var nu enten af hovmod eller måske","book":"Skyggen"}
{"text":"for at få den til at hænge ved; og den liggende skygge, holdt sig så stille og","book":"Skyggen"}
{"text":"rolig, for ret at høre efter; den ville nok vide hvorledes man således kunne","book":"Skyggen"}
{"text":"komme løs og tjene sig op til sin egen herre.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ved De, hvem der boede i genboens hus?\" sagde skyggen, \"det var den dejligste","book":"Skyggen"}
{"text":"af alle, det var poesien! jeg var der i tre uger og det er lige så virkende, som","book":"Skyggen"}
{"text":"om man levede i tre tusind år og læste alt hvad der var digtet og skrevet, for","book":"Skyggen"}
{"text":"det siger jeg og det er rigtigt. Jeg har set alt og jeg ved alt!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Poesien!\" råbte den lærde mand! \"ja, ja – hun er tit eremit i de store byer!","book":"Skyggen"}
{"text":"Poesien! ja jeg har set hende et eneste kort øjeblik, men søvnen sad mig i","book":"Skyggen"}
{"text":"øjnene! hun stod på altanen og skinnede som nordlyset skinner! Fortæl, fortæl!","book":"Skyggen"}
{"text":"Du var på altanen, du gik ind ad døren og så -!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Så var jeg i forgemakket!\" sagde skyggen. \"De har altid siddet og set over til","book":"Skyggen"}
{"text":"forgemakket. Der var slet intet lys, der var en slags tusmørke, men den ene dør","book":"Skyggen"}
{"text":"stod åben ligefor den anden i en lang række stuer og sale; og der var lyst op,","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg var rent blevet slået ihjel af lys, var jeg kommet helt ind til jomfruen;","book":"Skyggen"}
{"text":"men jeg var besindig, jeg gav mig tid og det skal man gøre!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Og hvad så du så?\" spurgte den lærde mand.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Jeg så alting, og jeg skal fortælle Dem det, men, – det er slet ingen stolthed","book":"Skyggen"}
{"text":"af mig, men – som fri og med de kundskaber jeg har, ikke at tale om min gode","book":"Skyggen"}
{"text":"stilling, mine fortræffelige omstændigheder, – så ønskede jeg gerne at De ville","book":"Skyggen"}
{"text":"sige De til mig!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Om forladelse!\" sagde den lærde mand, \"det er gammel vane, som sidder fast! –","book":"Skyggen"}
{"text":"De har fuldkommen ret! og jeg skal huske det! men nu fortæller De mig alt hvad","book":"Skyggen"}
{"text":"De så!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Alting!\" sagde skyggen, \"for jeg så alt og jeg ved alt!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvorledes så der ud i de inderste sale?\" spurgte den lærde mand. \"Var der som i","book":"Skyggen"}
{"text":"den friske skov? Var der som i en hellig kirke? Var salene som den stjerneklare","book":"Skyggen"}
{"text":"himmel, når man står på de høje bjerge?\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Alting var der!\" sagde skyggen. \"Jeg gik jo ikke ganske helt ind, jeg blev i","book":"Skyggen"}
{"text":"det forreste værelse i tusmørket, men der stod jeg særdeles godt, jeg så alting","book":"Skyggen"}
{"text":"og jeg ved alting! Jeg har været ved poesiens hof, i forgemakket.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Men hvad så De? Gik gennem de store sale alle oldtidens guder? Kæmpede dér de","book":"Skyggen"}
{"text":"gamle helte? Legede søde børn og fortalte deres drømme?\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Jeg siger Dem, jeg var der og De begriber, jeg så alting, hvad der var at","book":"Skyggen"}
{"text":"se! havde De kommet derover, var De ikke blevet menneske, men det blev jeg! og","book":"Skyggen"}
{"text":"tillige lærte jeg at kende min inderste natur, mit medfødte, det familieskab,","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg havde med poesien. Ja den gang jeg var hos Dem, tænkte jeg ikke over det,","book":"Skyggen"}
{"text":"men altid, De ved det, når sol gik op og sol gik ned, blev jeg så underlig","book":"Skyggen"}
{"text":"stor; i måneskin var jeg næsten ved at være tydeligere end De selv; jeg forstod","book":"Skyggen"}
{"text":"ikke den gang min natur, i forgemakket gik det op for mig! jeg blev menneske!","book":"Skyggen"}
{"text":"– Moden kom jeg ud, men De var ikke længere i de varme lande; jeg skammede mig","book":"Skyggen"}
{"text":"som menneske ved at gå som jeg gik, jeg trængte til støvler, til klæder, til","book":"Skyggen"}
{"text":"hele denne menneskefernis, som gør et menneske kendeligt. – Jeg tog vej, ja,","book":"Skyggen"}
{"text":"Dem siger jeg det, De sætter det jo ikke i nogen bog, jeg tog vej til kagekonens","book":"Skyggen"}
{"text":"skørt, under det skjulte jeg mig; konen tænkte ikke på hvor meget hun gemte;","book":"Skyggen"}
{"text":"først om aftnen gik jeg ud; jeg løb om i måneskinnet på gaden; jeg gjorde mig","book":"Skyggen"}
{"text":"lang op ad muren, det kilder så dejligt i ryggen! jeg løb op og jeg løb ned,","book":"Skyggen"}
{"text":"kiggede ind af de højeste vinduer, ind i salen og på taget, jeg kiggede hvor","book":"Skyggen"}
{"text":"ingen kunne kigge og jeg så hvad ingen andre så, hvad ingen skulle se! Det er","book":"Skyggen"}
{"text":"i grunden en nedrig verden! jeg ville ikke være menneske, dersom det nu ikke","book":"Skyggen"}
{"text":"engang var antaget at det var noget at være det! Jeg så det allerutænkeligste","book":"Skyggen"}
{"text":"hos konerne, hos mændene, hos forældrene og hos de søde mageløse børn; – jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"så,\" sagde skyggen, \"hvad ingen mennesker måtte vide, men hvad de alle sammen så","book":"Skyggen"}
{"text":"gerne ville vide, ondt hos naboen. – Havde jeg skrevet en avis, den var blevet","book":"Skyggen"}
{"text":"læst! men jeg skrev lige til personen selv, og der blev en forfærdelse i alle","book":"Skyggen"}
{"text":"byer hvor jeg kom. De blev så bange for mig! og de holdt så overordentlig af","book":"Skyggen"}
{"text":"mig. Professorerne gjorde mig til professor, skrædderne gav mig ny klæder, jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"er godt forsynet; møntmesteren slog mønt for mig, og konerne sagde, jeg var så","book":"Skyggen"}
{"text":"køn! – og så blev jeg den mand jeg er! og nu siger jeg farvel; her er mit kort,","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg bor på solsiden og er altid hjemme i regnvejr!\" og så gik skyggen.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det var dog mærkeligt!\" sagde den lærde mand.","book":"Skyggen"}
{"text":"År og dag gik, så kom skyggen igen.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvorledes går det?\" spurgte den.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ak!\" sagde den lærde mand, \"jeg skriver om det sande og det gode og det skønne,","book":"Skyggen"}
{"text":"men ingen bryder sig om at høre sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager","book":"Skyggen"}
{"text":"mig det så nær!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Men det gør jeg ikke!\" sagde skyggen, \"jeg bliver fed, og det er det man","book":"Skyggen"}
{"text":"skal se at blive! ja De forstår Dem ikke på verden. De bliver dårlig ved","book":"Skyggen"}
{"text":"det. De må rejse! jeg gør en rejse til sommer; vil De med? Jeg gad nok have","book":"Skyggen"}
{"text":"en rejsekammerat! vil De rejse med, som skygge? Det skal være mig en stor","book":"Skyggen"}
{"text":"fornøjelse at have Dem med, jeg betaler rejsen!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det går vel vidt!\" sagde den lærde mand.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er ligesom man tager det!\" sagde skyggen. \"De vil have grumme godt af at","book":"Skyggen"}
{"text":"rejse! vil De være min skygge så skal De få alting frit på rejsen!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er for galt!\" sagde den lærde mand.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Men sådan er nu verden!\" sagde skyggen, \"og således bliver den!\" og så gik","book":"Skyggen"}
{"text":"skyggen.","book":"Skyggen"}
{"text":"Den lærde mand havde det slet ikke godt, sorg og plage fulgte ham, og hvad han","book":"Skyggen"}
{"text":"talte om det sande og det gode og det skønne, det var for de fleste ligesom","book":"Skyggen"}
{"text":"roser for en ko! – han var ganske syg til sidst.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"De ser virkelig ud ligesom en skygge!\" sagde folk til ham, og det gøs i den","book":"Skyggen"}
{"text":"lærde mand, for han tænkte ved det.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"De skal tage til et bad!\" sagde skyggen, som kom og besøgte ham, \"der er ikke","book":"Skyggen"}
{"text":"andet for! jeg vil tage Dem med for gammelt bekendtskabs skyld, jeg betaler","book":"Skyggen"}
{"text":"rejsen og De gør beskrivelsen og er sådan lidt morsom for mig på vejen! jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"vil til et bad, mit skæg gror ikke ud som det skulle, der er også en sygdom, og","book":"Skyggen"}
{"text":"skæg må man have! Vær De nu fornuftig og tag imod tilbuddet, vi rejser jo som","book":"Skyggen"}
{"text":"kammerater!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Og så rejste de; skyggen var da herre og herren var da skygge; de kørte med","book":"Skyggen"}
{"text":"hinanden, de red og gik sammen, side ved side, forud og bag efter, således som","book":"Skyggen"}
{"text":"solen stod; skyggen vidste altid at holde sig på herrepladsen; og det tænkte","book":"Skyggen"}
{"text":"den lærde mand nu ikke sådan over; han var et meget godt hjerte, og særdeles","book":"Skyggen"}
{"text":"mild og venlig, og da sagde han en dag til skyggen: \"Da vi nu således er blevet","book":"Skyggen"}
{"text":"rejsekammerater, som vi er det og vi tillige er vokset op fra barndommen sammen,","book":"Skyggen"}
{"text":"skal vi så ikke drikke dus, det er dog mere fortroligt!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"De siger noget!\" sagde skyggen, som jo nu var den egentlige herre. \"Det er","book":"Skyggen"}
{"text":"meget ligefremt og velment sagt, jeg vil være lige så velmenende og ligefrem.","book":"Skyggen"}
{"text":"De, som en lærd mand, ved vistnok hvor underlig naturen er. Somme mennesker","book":"Skyggen"}
{"text":"kan ikke tåle at røre ved gråt papir, så får de ondt; andre går det gennem alle","book":"Skyggen"}
{"text":"lemmer, når man lader et søm gnide mod en glasrude; jeg har ligesådan en følelse","book":"Skyggen"}
{"text":"ved at høre Dem sige du til mig, jeg føler mig ligesom trykket til jorden i min","book":"Skyggen"}
{"text":"første stilling hos Dem. De ser at det er en følelse, det er ikke stolthed; jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"kan ikke lade Dem sige du til mig, men jeg skal gerne sige du til Dem, så er det","book":"Skyggen"}
{"text":"halve gjort!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Og så sagde skyggen du til sin forrige herre.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er dog vel galt,\" tænkte han, \"at jeg må sige De og han sige du,\" men nu","book":"Skyggen"}
{"text":"måtte han holde ud.","book":"Skyggen"}
{"text":"Så kom de til et bad, hvor der var mange fremmede og imellem disse en dejlig","book":"Skyggen"}
{"text":"kongedatter, som havde den sygdom at hun så alt for godt og det var nu så","book":"Skyggen"}
{"text":"ængsteligt.","book":"Skyggen"}
{"text":"Ligestraks mærkede hun at han, der var kommet, var en ganske anden person end","book":"Skyggen"}
{"text":"alle de andre; \"han er her for at få sit skæg til at vokse, siger man, men jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"ser den rette årsag, han kan ikke kaste skygge.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Nysgerrig var hun blevet; og så gav hun sig straks på spadsereturen i tale","book":"Skyggen"}
{"text":"med den fremmede herre. Som en kongedatter behøvede hun ikke at gøre mange","book":"Skyggen"}
{"text":"omstændigheder, og så sagde hun, \"Deres sygdom er at De ikke kan kaste skygge.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Deres Kongelige Højhed må være betydelig i bedring!\" sagde skyggen, \"jeg ved,","book":"Skyggen"}
{"text":"Deres onde er at De ser alt for godt, men det har tabt sig, De er helbredt,","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg har just en ganske usædvanlig skygge! Ser De ikke den person, som altid","book":"Skyggen"}
{"text":"går med mig! Andre mennesker har en almindelig skygge, men jeg holder ikke af","book":"Skyggen"}
{"text":"det almindelige. Man giver tit sin tjener finere klæde i liberiet end man selv","book":"Skyggen"}
{"text":"bruger, og således har jeg ladet min skygge pudse op til menneske! ja, De ser,","book":"Skyggen"}
{"text":"at jeg endogså har givet ham en skygge. Det er meget kostbart, men jeg holder af","book":"Skyggen"}
{"text":"have noget for mig selv!\" –","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvad?\" tænkte prinsessen, \"skulle jeg virkelig være kommet mig! Dette bad","book":"Skyggen"}
{"text":"er det første der er til! Vandet har i vor tid ganske forunderlige kræfter.","book":"Skyggen"}
{"text":"Men jeg tager ikke bort, for nu bliver her morsomt; den fremmede synes jeg","book":"Skyggen"}
{"text":"overordentligt om. Bare hans skæg ikke vokser, for så rejser han!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Om aftnen i den store balsal dansede kongedatteren og skyggen. Hun var let,","book":"Skyggen"}
{"text":"men han var endnu lettere, sådan en danser havde hun aldrig haft. Hun sagde","book":"Skyggen"}
{"text":"ham fra hvad land hun var, og han kendte landet, han havde været der, men da","book":"Skyggen"}
{"text":"var hun ikke hjemme, han havde kigget ind af vinduerne foroven og forneden,","book":"Skyggen"}
{"text":"han havde set både det ene og det andet, og så kunne han svare kongedatteren","book":"Skyggen"}
{"text":"og gøre antydninger, så hun blev ganske forundret; han måtte være den viseste","book":"Skyggen"}
{"text":"mand på hele jorden! hun fik sådan en agtelse for hvad han vidste, og da de så","book":"Skyggen"}
{"text":"dansede igen, så blev hun forlibt, og det kunne skyggen godt mærke, for hun var","book":"Skyggen"}
{"text":"færdig at se lige igennem ham. Så dansede de nok engang og så var hun lige ved","book":"Skyggen"}
{"text":"at sige det, men hun var besindig, hun tænkte på sit land og rige og på de mange","book":"Skyggen"}
{"text":"mennesker, hun skulle regere over. \"En vís mand er han,\" sagde hun til sig selv,","book":"Skyggen"}
{"text":"\"det er godt! og dejligt danser han, det er også godt, men mon han har grundige","book":"Skyggen"}
{"text":"kundskaber, det er lige så vigtigt! han må eksamineres.\" Og så begyndte hun så","book":"Skyggen"}
{"text":"småt at spørge ham om noget af det allervanskeligste, hun kunne ikke selv have","book":"Skyggen"}
{"text":"svaret på det; og skyggen gjorde et ganske underligt ansigt.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det kan De ikke svare på!\" sagde kongedatteren.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det hører til min børnelærdom,\" sagde skyggen, \"jeg tror sågar min skygge der","book":"Skyggen"}
{"text":"henne ved døren kan svare derpå!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Deres skygge!\" sagde kongedatteren, \"det ville være højst mærkeligt!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ja, jeg siger ikke bestemt at han kan!\" sagde skyggen, \"men jeg skulle tro","book":"Skyggen"}
{"text":"det, han har nu i så mange år fulgt mig, og hørt efter, – jeg skulle tro det!","book":"Skyggen"}
{"text":"men Deres Kongelige Højhed tillader, at jeg gør Dem opmærksom på, at han har så","book":"Skyggen"}
{"text":"megen stolthed af at gå for et menneske, at når han skal være i rigtig humør, og","book":"Skyggen"}
{"text":"det må han være for at svare godt, så må han behandles ganske som et menneske.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det kan jeg godt lide!\" sagde kongedatteren.","book":"Skyggen"}
{"text":"Og så gik hun hen til den lærde mand ved døren, og hun talte med ham om sol og","book":"Skyggen"}
{"text":"måne, og om menneskene både uden på og inden i og han svarede så klogt og godt.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hvad det må være for en mand, der har så vís en skygge!\" tænkte hun, \"det vil","book":"Skyggen"}
{"text":"være en ren velsignelse for mit folk og rige om jeg valgte ham til min gemal; –","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg gør det!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"Og de var snart enige, både kongedatteren og skyggen, men ingen skulle vide","book":"Skyggen"}
{"text":"derom før hun kom hjem i sit eget rige.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Ingen, ikke engang min skygge!\" sagde skyggen, og det havde han nu sådan sine","book":"Skyggen"}
{"text":"egne tanker ved! –","book":"Skyggen"}
{"text":"Så var de i landet hvor kongedatteren regerede når hun var hjemme.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Hør min gode ven!\" sagde skyggen til den lærde mand, \"nu er jeg blevet så","book":"Skyggen"}
{"text":"lykkelig og mægtig, som nogen kan blive, nu vil jeg også gøre noget særdeles for","book":"Skyggen"}
{"text":"dig! du skal altid bo hos mig på slottet, køre med mig i min kongelige vogn og","book":"Skyggen"}
{"text":"have hundrede tusinde rigsdaler om året; men så må du lade dig kalde skygge af","book":"Skyggen"}
{"text":"alle og enhver; du må ikke sige at du har nogensinde været menneske og engang om","book":"Skyggen"}
{"text":"året, når jeg sidder på altanen i solskin og lader mig se, må du ligge ved mine","book":"Skyggen"}
{"text":"fødder, som en skygge skal! jeg skal sige dig, jeg gifter kongedatteren, i aften","book":"Skyggen"}
{"text":"skal brylluppet holdes.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Nej det er dog alt for galt!\" sagde den lærde mand, \"det vil jeg ikke, det gør","book":"Skyggen"}
{"text":"jeg ikke! det er at bedrage hele landet og kongedatteren med! Jeg siger alting!","book":"Skyggen"}
{"text":"at jeg er mennesket, og at du er skyggen, du er bare klædt på!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er der ingen som tror!\" sagde skyggen, \"vær fornuftig, eller jeg kalder på","book":"Skyggen"}
{"text":"vagten!\" –","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Jeg går lige til kongedatteren!\" sagde den lærde mand. \"Men jeg går først!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"sagde skyggen, \"og du går i arrest!\" – og det måtte han, for skildvagterne de","book":"Skyggen"}
{"text":"lystrede ham, som de vidste kongedatteren ville have.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Du ryster!\" sagde kongedatteren, da skyggen kom ind til hende, \"er der sket","book":"Skyggen"}
{"text":"noget? Du må ikke blive syg til i aften, nu vi skal have bryllup.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Jeg har oplevet det grueligste, der kan opleves!\" sagde skyggen, \"tænk dig","book":"Skyggen"}
{"text":"– ja, sådan en stakkels skyggehjerne kan ikke holde meget ud! – Tænk dig, min","book":"Skyggen"}
{"text":"skygge er blevet gal, han tror at han er mennesket og at jeg – tænk dig bare, –","book":"Skyggen"}
{"text":"at jeg er hans skygge!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er frygteligt!\" sagde prinsessen, \"han er dog spærret inde?\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er han! Jeg er bange han kommer sig aldrig.\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Stakkels skygge!\" sagde prinsessen, \"han er meget ulykkelig; det er en sand","book":"Skyggen"}
{"text":"velgerning at fri ham fra den smule liv han har, og når jeg rigtig tænker over","book":"Skyggen"}
{"text":"det, så tror jeg det bliver nødvendigt at det bliver gjort af med ham i al","book":"Skyggen"}
{"text":"stilhed!\"","book":"Skyggen"}
{"text":"\"Det er rigtignok hårdt!\" sagde skyggen, \"for det var en tro tjener!\" og så gav","book":"Skyggen"}
{"text":"han ligesom et suk.","book":"Skyggen"}
{"text":"\"De er en ædel karakter!\" sagde kongedatteren.","book":"Skyggen"}
{"text":"Om aftnen var hele byen illumineret, og kanonerne gik af: bum! og soldaterne","book":"Skyggen"}
{"text":"præsenterede gevær. Det var et bryllup! Kongedatteren og skyggen gik ud på","book":"Skyggen"}
{"text":"altanen for at lade sig se og få nok en gang hurra!","book":"Skyggen"}
{"text":"Den lærde mand hørte ikke noget til alt det, for ham havde de taget livet af.","book":"Skyggen"}
{"text":"Der var omme i gaden et gammelt, gammelt hus, det var næsten tre hundrede år,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"det kunne man læse sig til på bjælken, hvor årstallet var skåret ud tillige med","book":"Det gamle hus"}
{"text":"tulipaner og humleranker; der stod hele vers bogstaveret som i gamle dage, og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"over hvert vindue var der i bjælken snittet et ansigt, som vrængede; den ene","book":"Det gamle hus"}
{"text":"etage gik et langt stykke ud over den anden, og lige under taget var en blyrende","book":"Det gamle hus"}
{"text":"med dragehoved; regnvandet skulle løbe ud af gabet, men det løb ud af maven, for","book":"Det gamle hus"}
{"text":"der var hul på renden.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Alle de andre huse i gaden var så nye og så nette, med store ruder og glatte","book":"Det gamle hus"}
{"text":"vægge, man kunne nok se at de ville ikke have noget at gøre med det gamle hus;","book":"Det gamle hus"}
{"text":"de tænkte nok: \"Hvor længe skal det skrummel stå til spektakel her i gaden;","book":"Det gamle hus"}
{"text":"så løber karnappen sådan ud, at ingen fra vore vinduer kan se hvad der sker i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"den kant! Trappen er så bred som til et slot og så høj som til et kirketårn.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Jerngelænderet ser jo ud som døren til en gammel begravelse, og så har det","book":"Det gamle hus"}
{"text":"messingknapper. Det er flovt!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Lige overfor i gaden var også nye og nette huse og de tænkte som de andre, men","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ved vinduet her sad en lille dreng med friske røde kinder, med klare strålende","book":"Det gamle hus"}
{"text":"øjne, han syntes rigtignok bedst om det gamle hus, og det både i solskin og i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"måneskin. Og så han over på muren, hvor kalken var gået af, så kunne han sidde","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og udfinde der alle de underligste billeder, akkurat hvorledes gaden havde","book":"Det gamle hus"}
{"text":"set ud før med trapper, karnapper og spidse gavle; han kunne se soldater med","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hellebarder, og tagrender der løb om som drager og lindorme. – Det var rigtignok","book":"Det gamle hus"}
{"text":"et hus at se på! og derovre boede en gammel mand, som gik i skægsbukser, havde","book":"Det gamle hus"}
{"text":"en kjole med store messingknapper og en paryk, som man kunne se var en virkelig","book":"Det gamle hus"}
{"text":"paryk. Hver morgen kom der til ham en gammel karl, som ryddede op og gik","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ærinder, ellers var den gamle mand i de skægsbukser ganske alene i det gamle","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hus; imellem kom han hen til vinduesruden og så ud, og den lille dreng nikkede","book":"Det gamle hus"}
{"text":"til ham, og den gamle mand nikkede igen, og så var de bekendte og så var de","book":"Det gamle hus"}
{"text":"venner, skønt de aldrig havde talt med hinanden, men det kunne da også være det","book":"Det gamle hus"}
{"text":"samme.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Den lille dreng hørte sine forældre sige: \"Den gamle mand derovre har det meget","book":"Det gamle hus"}
{"text":"godt, men han er så skrækkelig ene!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Næste søndag tog den lille dreng og svøbte noget ind i et stykke papir, gik ned","book":"Det gamle hus"}
{"text":"i porten, og da han, som gik ærinder, kom forbi, sagde han til ham: \"Hør! vil","book":"Det gamle hus"}
{"text":"du bringe den gamle mand derovre dette fra mig! jeg har to tinsoldater, dette er","book":"Det gamle hus"}
{"text":"den ene; han skal have den, for jeg ved at han er så skrækkelig ene.\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den gamle karl så ganske fornøjet ud, nikkede og bar tinsoldaten over i det","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gamle hus. Siden kom der bud, om den lille dreng ikke havde lyst til selv at","book":"Det gamle hus"}
{"text":"komme over at gøre besøg, og det fik han lov til af sine forældre, og så kom han","book":"Det gamle hus"}
{"text":"over i det gamle hus.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og messingknapperne på trappegelænderet skinnede meget stærkere end ellers,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"man skulle tro at de var poleret i anledning af besøget, og det var som om","book":"Det gamle hus"}
{"text":"de udskårne trompetere – for der var udskåret i døren trompetere, som stod i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"tulipanerne – blæste af alle kræfter, kinderne så meget tykkere ud end før.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Jo de blæste: \"Tratteratra! den lille dreng kommer! tratteratra!\" – og så gik","book":"Det gamle hus"}
{"text":"døren op. Hele gangen var med gamle portrætter, riddere i harnisk og fruer i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"silkekjole; og harniskerne raslede og silkekjolerne raslede! – Og så kom der en","book":"Det gamle hus"}
{"text":"trappe, den gik et stort stykke opad og et lille stykke ned – og så var man på","book":"Det gamle hus"}
{"text":"en altan, der rigtignok var meget skrøbelig, med store huller og lange sprækker,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"men der voksede græs og blade op af dem alle sammen, for hele altanen udenfor,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gården og muren, var med så meget grønt, det så ud som have, men det var kun","book":"Det gamle hus"}
{"text":"en altan. Her stod gamle urtepotter, som havde ansigt og æselører; blomsterne","book":"Det gamle hus"}
{"text":"de voksede nu ligesom de ville. I den ene potte løb det over alle bredder med","book":"Det gamle hus"}
{"text":"nelliker, det vil sige med det grønne, skud ved skud, og ganske tydeligt sagde","book":"Det gamle hus"}
{"text":"det: \"Luften har klappet mig, solen har kysset mig og lovet mig en lille blomst","book":"Det gamle hus"}
{"text":"på søndag, en lille blomst på søndag!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og så kom de ind i et kammer, hvor væggene var med svinelædersbetræk og der var","book":"Det gamle hus"}
{"text":"trykt guldblomster på.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Forgyldning forgår,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Men svinelæder består!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"sagde væggene.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og der stod lænestole så højryggede, så udskårne, og med arme på begge sider.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Sid ned! sid ned!\" sagde de. \"Uh, hvor det knager i mig! nu får jeg nok gigt","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ligesom det gamle skab! Gigt i ryggen, uh!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og så kom den lille dreng ind i stuen hvor karnappen var, og hvor den gamle mand","book":"Det gamle hus"}
{"text":"sad.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Tak for tinsoldaten, min lille ven!\" sagde den gamle mand. \"Og tak fordi du","book":"Det gamle hus"}
{"text":"kommer over til mig!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Tak! Tak!\" eller \"Knak! Knak!\" sagde det i alle møblerne; de var så mange at de","book":"Det gamle hus"}
{"text":"næsten stod hverandre i vejen for at se den lille dreng.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og midt på væggen hang et skilderi med en dejlig dame, så ung, så glad, men","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ganske klædt på, som i gamle dage, med pudder i håret og klæder, som stod stive;","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hun sagde hverken \"tak\" eller \"knak,\" men så med sine milde øjne på den lille","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dreng, som straks spurgte den gamle mand: \"Hvor har du fået hende?\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Omme hos marskandiseren!\" sagde den gamle mand. \"Der hænger så mange billeder;","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Ingen kender eller bryder sig om dem, for de er begravet alle sammen, men i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gamle dage har jeg kendt hende, og nu er hun død og borte i et halvt hundrede","book":"Det gamle hus"}
{"text":"år!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og under skilderiet hang bag glas en buket visne blomster; de var vist også et","book":"Det gamle hus"}
{"text":"halvt hundrede år, så gamle så de ud. Og perpendiklen på det store ur gik frem","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og tilbage, og viseren drejede, og alting i stuen blev endnu ældre, men det","book":"Det gamle hus"}
{"text":"mærkede de ikke.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"De siger hjemme,\" sagde den lille dreng, \"at du er så skrækkelig ene!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Oh,\" sagde han, \"de gamle tanker, med hvad de kan føre med sig, kommer og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"besøger mig, og nu kommer du jo også! – Jeg har det meget godt!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og så tog han ned af hylden en bog med billeder, der var hele lange optog, de","book":"Det gamle hus"}
{"text":"forunderligste kareter, som man ikke ser dem nu til dags, soldater som klør","book":"Det gamle hus"}
{"text":"knægt og borgere med vajende faner; skrædderne havde deres med en saks, som blev","book":"Det gamle hus"}
{"text":"holdt af to løver og skomagerne deres uden støvle, men med en ørn, som havde to","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hoveder, for skomagerne må have alting således at de kan sige: Det er et par. –","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Jo det var en billedbog!","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den gamle mand gik ind i den anden stue for at hente syltetøj, æbler og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"nødder; – der var rigtig nok velsignet ovre i det gamle hus.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Jeg kan ikke holde det ud!\" sagde tinsoldaten, som stod på dragkisten; \"her","book":"Det gamle hus"}
{"text":"er så ensomt og så sørgeligt; nej, når man har været i familieliv, kan man ikke","book":"Det gamle hus"}
{"text":"vænne sig til dette her! – Jeg kan ikke holde det ud! Den hele dag er så lang","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og aftnen er endnu længere! her er slet ikke, som ovre hos dig, hvor din fader","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og moder talte så fornøjede, og hvor du og alle I søde børn gjorde sådant et","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dejligt spektakel. Nej, hvor den gamle mand har det ensomt! tror du han får kys!","book":"Det gamle hus"}
{"text":"tror du han får milde øjne, eller juletræ! Han får ikke noget, uden begravelse!","book":"Det gamle hus"}
{"text":"– jeg kan ikke holde det ud!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Du må ikke tage det så sørgeligt!\" sagde den lille dreng; \"jeg synes her er så","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dejligt; og alle de gamle tanker, med hvad de kan føre med sig, kommer jo og gør","book":"Det gamle hus"}
{"text":"besøg!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Ja, dem ser jeg ikke, og dem kender jeg ikke!\" sagde tinsoldaten, \"jeg kan ikke","book":"Det gamle hus"}
{"text":"holde det ud!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Det må du!\" sagde den lille dreng.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den gamle mand kom med det mest fornøjede ansigt, det dejligste syltetøj,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"æbler og nødder, og så tænkte den lille dreng ikke på tinsoldaten.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Lykkelig og fornøjet kom den lille dreng hjem, og der gik uger og der gik dage,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og der blev nikket til det gamle hus og fra det gamle hus, og så kom den lille","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dreng derover igen.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og de udskårne trompetere blæste: \"tratteratra! der er den lille dreng!","book":"Det gamle hus"}
{"text":"tratteratra!\" og sværd og rustning på ridderbillederne raslede og silkekjolerne","book":"Det gamle hus"}
{"text":"raslede, svinelæderet talte, og de gamle stole havde gigt i ryggen: \"av!\" det","book":"Det gamle hus"}
{"text":"var akkurat ligesom første gang, for der ovre var den ene dag og time ligesom","book":"Det gamle hus"}
{"text":"den anden.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Jeg kan ikke holde det ud!\" sagde tinsoldaten, \"jeg har grædt tin! her er alt","book":"Det gamle hus"}
{"text":"for sørgeligt! lad mig hellere gå i krig og miste arme og ben! det er dog en","book":"Det gamle hus"}
{"text":"forandring. Jeg kan ikke holde det ud! – nu ved jeg hvad det er at have besøg","book":"Det gamle hus"}
{"text":"af sine gamle tanker, med hvad de kan føre med! jeg har haft besøg af mine,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og du kan tro, det er ingen fornøjelse i længden, jeg var til sidst nær ved at","book":"Det gamle hus"}
{"text":"springe ned af dragkisten. Alle I derovre i huset så jeg så tydeligt, som om I","book":"Det gamle hus"}
{"text":"virkeligt var her; det var igen den søndag morgen, som du ved nok! alle I børn","book":"Det gamle hus"}
{"text":"stod foran bordet og sang eders salme, som I synger den hver morgen; I stod","book":"Det gamle hus"}
{"text":"andægtige med foldede hænder, og fader og moder var lige så højtidelige, og så","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gik døren op, og den lille søster Maria, som ikke er to år endnu, og som altid","book":"Det gamle hus"}
{"text":"danser når hun hører musik eller sang, hvad slags det endogså er, blev sat ind,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"– hun skulle det nu ikke, – og så begyndte hun at danse, men kunne ikke komme i","book":"Det gamle hus"}
{"text":"takt, for tonerne var så lange, og så stod hun først på det ene ben og hældede","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hovedet helt forover, og så på det andet ben og hældede hovedet helt forover,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"men det ville ikke slå til. I stod meget alvorlige, alle sammen, skønt det var","book":"Det gamle hus"}
{"text":"nok svært, men jeg lo indvendig og derfor faldt jeg ned af bordet og fik en","book":"Det gamle hus"}
{"text":"bule, som jeg endnu går med, for det var ikke ret af mig at le. Men det hele","book":"Det gamle hus"}
{"text":"går nu igen inden i mig, og alt hvad jeg sådan har oplevet; og det er nok de","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gamle tanker med hvad de kan føre med! – Sig mig, om I synger endnu om søndagen?","book":"Det gamle hus"}
{"text":"sig mig lidt om den lille Maria! og hvordan har min kammerat det, den anden","book":"Det gamle hus"}
{"text":"tinsoldat! ja han er rigtignok lykkelig! – jeg kan ikke holde det ud!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Du er foræret bort!\" sagde den lille dreng, \"du må blive. Kan du ikke indse","book":"Det gamle hus"}
{"text":"det?\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den gamle mand kom med en skuffe, hvori der var meget at se, både \"kridthus,\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og \"balsambøsse,\" og gamle kort, så store og så forgyldte, som man aldrig ser","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dem nu. Og der blev åbnet flere skuffer og klaveret blev åbnet, det var med","book":"Det gamle hus"}
{"text":"landskab indvendigt på låget, og det var så hæst da den gamle mand spillede på","book":"Det gamle hus"}
{"text":"det; og så nynnede han en vise.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Ja, den kunne hun synge!\" sagde han og så nikkede han til portrættet, som han","book":"Det gamle hus"}
{"text":"havde købt hos marskandiseren, og den gamle mands øjne de skinnede så klare.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Jeg vil i krig! jeg vil i krig!\" råbte tinsoldaten så højt han kunne og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"styrtede sig lige ned på gulvet. –","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Ja, hvor blev han af? Den gamle mand søgte, den lille dreng søgte, borte var","book":"Det gamle hus"}
{"text":"han og borte blev han. \"Jeg finder ham nok!\" sagde den gamle, men han fandt ham","book":"Det gamle hus"}
{"text":"aldrig; gulvet var alt for åbent og hullet; – tinsoldaten var faldet gennem en","book":"Det gamle hus"}
{"text":"sprække og der lå han som i åben begravelse.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den dag gik og den lille dreng kom hjem, og ugen gik og der gik flere uger.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Vinduerne var ganske frosne; den lille dreng måtte sidde og ånde på dem for at","book":"Det gamle hus"}
{"text":"få et kighul over til det gamle hus, og der var sneen fyget ind i alle snirkler","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og indskrifter, den lå helt op over trappen, ligesom om der var ingen hjemme, og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"der var heller ingen hjemme, den gamle mand var død!","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Om aftnen holdt en vogn udenfor, og ned i den bar man ham i hans kiste, han","book":"Det gamle hus"}
{"text":"skulle ud at ligge på landet i sin begravelse. Der kørte han nu, men ingen","book":"Det gamle hus"}
{"text":"fulgte, alle hans venner var jo døde. Og den lille dreng kyssede på fingeren","book":"Det gamle hus"}
{"text":"efter kisten, da den kørte.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Nogle dage efter blev der auktion på det gamle hus, og den lille dreng så","book":"Det gamle hus"}
{"text":"fra sit vindue, hvor man bar bort: den gamle riddere og de gamle damer,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"urtepotterne med lange ører, de gamle stole og de gamle skabe; noget kom her og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"noget kom der; portrættet af hende, som var fundet hos marskandiseren, kom til","book":"Det gamle hus"}
{"text":"marskandiseren igen, og der hang det altid, for ingen kendte hende mere, ingen","book":"Det gamle hus"}
{"text":"brød sig om det gamle billede.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"I foråret rev man huset selv ned, for det var et skrummel, sagde folk. Man kunne","book":"Det gamle hus"}
{"text":"se fra gaden lige ind i stuen til det svineskindsbetræk, som blev flænget og","book":"Det gamle hus"}
{"text":"revet; og det grønne om altanen hang ganske vildsomt om de faldende bjælker. –","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og så blev der ryddet op.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Det hjalp!\" sagde nabohusene.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"* * *","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og der blev bygget et dejligt hus med store vinduer og hvide, glatte mure, men","book":"Det gamle hus"}
{"text":"foran, hvor egentligt det gamle hus havde stået, plantedes en lille have og op","book":"Det gamle hus"}
{"text":"af naboens mure voksede vilde vinranker; foran haven kom et stort jerngitter med","book":"Det gamle hus"}
{"text":"jernport, det så stadseligt ud, folk stod stille og kiggede derind. Og spurvene","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hængte sig i snesevis, på vinrankerne, snakkede i munden på hverandre, så godt","book":"Det gamle hus"}
{"text":"de kunne, men det var ikke om det gamle hus, for det kunne de ikke huske, der","book":"Det gamle hus"}
{"text":"var gået så mange år, at den lille dreng var vokset op til en hel mand, ja en","book":"Det gamle hus"}
{"text":"dygtig mand, som hans forældre havde fornøjelse af; og han var lige blevet gift","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og med sin lille kone flyttet ind i huset her, hvor haven var; og han stod hos","book":"Det gamle hus"}
{"text":"hende dér idet hun plantede en markblomst, som hun fandt så yndig. Hun plantede","book":"Det gamle hus"}
{"text":"den med sin lille hånd og klappede jorden til med fingrene. – Av! hvad var det?","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Hun stak sig. Der sad noget spidst lige op af den bløde jord.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Det var – ja tænk! det var tinsoldaten, ham som var blevet borte oppe hos den","book":"Det gamle hus"}
{"text":"gamle mand, og var rumlet og tumlet mellem tømmer og grus og til sidst havde","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ligget mange år i jorden.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Og den unge kone tørrede soldaten, først med et grønt blad og så med sit fine","book":"Det gamle hus"}
{"text":"lommetørklæde, det havde sådan en dejlig lugt! og det var for tinsoldaten,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ligesom om den vågnede op af en dvale.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Lad mig se ham!\" sagde den unge mand, lo og rystede så med hovedet. \"Ja, ham","book":"Det gamle hus"}
{"text":"kan det nu ikke være, men han husker mig på en historie med en tinsoldat, jeg","book":"Det gamle hus"}
{"text":"havde, da jeg var en lille dreng!\" og så fortalte han sin kone om det gamle hus,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og den gamle mand, og om tinsoldaten han sendte over til ham, fordi han var så","book":"Det gamle hus"}
{"text":"skrækkelig ene, og han fortalte det så akkurat, som det virkelig havde været, så","book":"Det gamle hus"}
{"text":"at den unge kone fik tårer i øjnene over det gamle hus og den gamle mand.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Det kan dog være at det er den samme tinsoldat!\" sagde hun, \"jeg vil gemme den","book":"Det gamle hus"}
{"text":"og huske på alt, hvad du har fortalt mig; men den gamle mands grav må du vise","book":"Det gamle hus"}
{"text":"mig!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Ja, den ved jeg ikke,\" sagde han, \"og ingen ved den! alle hans venner var døde,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"ingen passede den, og jeg var jo en lille dreng!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Hvor han må have været skrækkeligt ene!\" sagde hun.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Skrækkeligt ene!\" sagde tinsoldaten, \"men dejligt er det, ikke at blive glemt!\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Dejligt!\" råbte noget tæt ved, men ingen uden tinsoldaten så, at det var en lap","book":"Det gamle hus"}
{"text":"af det svinelædersbetræk, det var uden al forgyldning, det så ud som våd jord,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"men en mening havde det, og den sagde det:","book":"Det gamle hus"}
{"text":"\"Forgyldning forgår,","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Men svinelæder består.\"","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Dog, det troede tinsoldaten ikke.","book":"Det gamle hus"}
{"text":"Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør","book":"Vanddråben"}
{"text":"alting hundrede gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet","book":"Vanddråben"}
{"text":"og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr,","book":"Vanddråben"}
{"text":"som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser","book":"Vanddråben"}
{"text":"næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springer mellem hverandre, og","book":"Vanddråben"}
{"text":"de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre og dog er","book":"Vanddråben"}
{"text":"de glade og fornøjede, på deres måde.","book":"Vanddråben"}
{"text":"Nu var der engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable, for det","book":"Vanddråben"}
{"text":"hed han. Han ville altid have det bedste ud af enhver ting og når det slet ikke","book":"Vanddråben"}
{"text":"ville gå, så tog han det med trolddom.","book":"Vanddråben"}
{"text":"Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en","book":"Vanddråben"}
{"text":"vanddråbe, der var taget ude af en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og","book":"Vanddråben"}
{"text":"krablede der! alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd","book":"Vanddråben"}
{"text":"af hverandre.","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Ja, men det er jo afskyeligt!\" sagde gamle Krible-Krable, \"kan man ikke få dem","book":"Vanddråben"}
{"text":"til at leve i fred og ro, og hver at passe sit!\" og han tænkte og tænkte, men","book":"Vanddråben"}
{"text":"det ville ikke gå, og så måtte han trolde. \"Jeg må give dem kulør, at de kan","book":"Vanddråben"}
{"text":"blive tydeligere!\" sagde han, og så hældte han ligesom en lille dråbe rød vin i","book":"Vanddråben"}
{"text":"vanddråben, men det var hekseblod, den allerfineste slags til to skilling; og så","book":"Vanddråben"}
{"text":"blev alle de underlige dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by","book":"Vanddråben"}
{"text":"af nøgne vildmænd.","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Hvad har du der?\" spurgte en anden gammel trold, som ikke havde navn, og det","book":"Vanddråben"}
{"text":"var det fine ved ham.","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Ja kan du gætte hvad det er,\" sagde Krible-Krable, \"så skal jeg forære dig det;","book":"Vanddråben"}
{"text":"men det er ikke let at finde ud, når man ikke ved det!\"","book":"Vanddråben"}
{"text":"Og trolden, som intet navn havde, så igennem forstørrelsesglasset. Det så","book":"Vanddråben"}
{"text":"virkelig ud, som en hel by, hvor alle mennesker løb om uden klæder! det var","book":"Vanddråben"}
{"text":"gyseligt, men endnu mere gyseligt at se hvor den ene puffede og stødte den","book":"Vanddråben"}
{"text":"anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad","book":"Vanddråben"}
{"text":"der var nederst skulle øverst og hvad der var øverst skulle nederst! \"se! se!","book":"Vanddråben"}
{"text":"hans ben er længere end mit! baf! væk med det! der er én som har en lille knop","book":"Vanddråben"}
{"text":"bag øret, en lille uskyldig knop, men den piner ham, og så skal den pine mere!\"","book":"Vanddråben"}
{"text":"og de hakkede i den, og de trak i ham og de åd ham for den lille knops skyld.","book":"Vanddråben"}
{"text":"Der sad én så stille, som en lille jomfru og ønskede alene fred og rolighed, men","book":"Vanddråben"}
{"text":"så skulle jomfruen frem, og de trak i hende og de sled i hende og de åd hende!","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Det er overordenligt morsomt!\" sagde trolden.","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Ja men hvad tror du det er?\" spurgte Krible-Krable. \"Kan du finde det ud?\"","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Det er da godt at se!\" sagde den anden, \"det er jo København eller en anden","book":"Vanddråben"}
{"text":"stor by, de ligner jo alle sammen hinanden. En stor by er det!\"","book":"Vanddråben"}
{"text":"\"Det er grøftevand!\" sagde Krible-Krable.","book":"Vanddråben"}
{"text":"Det største grønne Blad her til Lands, det er da rigtignok et Skræppeblad;","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"holder man det foran paa sin lille Mave, saa er det ligesom et heelt Forklæde,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"og lægger man det paa sit Hoved, saa er det i Regnveir næsten ligesaa godt, som","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"en Paraply, for det er saa forfærdeligt stort. Aldrig voxer een Skræppe alene,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"nei hvor der groer een, der groe flere, det er en stor Deilighed, og al den","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Deilighed er Sneglemad. De store hvide Snegle, som fornemme Folk i gamle Dage","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"lod lave til Fricasee, spiste og sagde \"hum! hvor det smager!\" for de troede","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"nu det smagte saa deiligt, de levede af Skræppeblade og derfor bleve Skræpperne","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"saaede.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Nu var der en gammel Herregaard, hvor man ikke længer spiste Snegle, de vare","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"ganske uddøde, men Skræpperne vare ikke uddøde, de voxte og voxte over alle","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Gange og alle Bede, man kunde ikke mere faae Bugt med dem, det var en heel","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Skræppeskov, hist og her stod et Æble- og et Blomme-Træ, ellers kunde man nu","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"aldrig have tænkt at det var en Have. Alt var Skræpper, og derinde boede de to","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"sidste, inderlig gamle Snegle.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"De vidste ikke selv hvor gamle de vare, men de kunde godt huske at de havde","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"været mange flere, at de var af en Familie fra fremmede Lande og at for dem og","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"deres var hele Skoven plantet. De havde aldrig været udenfor, men de vidste at","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"der var endnu noget til i Verden, som heed Herregaarden, og deroppe blev man","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"kogt, og saa blev man sort og saa blev man lagt paa Sølvfad, men hvad videre","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"der skete vidste man ikke. Hvorledes det iøvrigt var at blive kogt og at ligge","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"paa Sølvfad, kunde de ikke tænke sig, men deiligt skulde det være og særdeles","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"fornemt. Hverken Oldenborren, Skruptudsen eller Regnormen, som de spurgte ad,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"kunde give Beskeed, ingen af dem havde været kogt eller ligget paa Sølvfad.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"De gamle hvide Snegle vare de fornemste i Verden, vidste de, Skoven var til for","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"deres Skyld, og Herregaarden var til for at de kunde blive kogte og lagte paa","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Sølvfad.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"De levede nu meget eensomt og lykkeligt, og da de selv ikke havde Børn, saa","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"havde de taget en lille almindelig Snegl til sig, som de opdrog som deres","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"egen, men den Lille vilde ikke voxe, for han var almindelig; men de gamle,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"især Mutter, Sneglemutter, syntes hun kunde dog bemærke, hvor han tog til, og","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"hun bad Fatter, dersom han ikke kunde see det, han da vilde føle paa det lille","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Sneglehuus, og saa følte han og fandt at Mutter havde Ret.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Een Dag var det stærk Regn","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Hør hvor det tromme-romme-rommer paa Skræpperne,\" sagde Sneglefader.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Der kommer ogsaa Draaber!\" sagde Sneglemoer. \"Det løber jo lige ned af Stilken!","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Du skal see her bliver vaadt! Jeg er glad ved vi have vort gode Huus og den","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Lille ogsaa har sit! Der er rigtignok gjort mere for os end for alle andre","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Skabninger; man kan da see, at vi er Herskabet i Verden! Vi have Huus fra","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Fødselen og Skræppeskoven er saaet for vor Skyld -! jeg gad vidst hvor langt den","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"strækker sig og hvad der er udenfor!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Der er ikke noget udenfor!\" sagde Sneglefader. \"Bedre end hos os kan der ingen","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Steder være, og jeg har ikke noget at ønske!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Jo,\" sagde Moer, \"jeg gad nok komme paa Herregaarden, blive kogt og lagt paa","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Sølvfad, det ere alle vore Forfædre blevne, og Du kan troe, der er noget aparte","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"ved det!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Herregaarden er muligviis faldet sammen!\" sagde Sneglefaer, \"eller","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Skræppeskoven er voxet hen over den, saa at Menneskene ikke kunne komme ud. Det","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"har da heller ingen Hast, men du iler altid saa forfærdelig og det begynder den","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Lille ogsaa med; har han nu ikke i tre Dage krøbet op ad den Stilk, jeg faaer","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"ondt i Hovedet naar jeg seer op paa ham!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Du maa ikke skjænde,\" sagde Sneglemoer, \"han kryber saa sindig, vi faae","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"nok Fornøielse af ham og andet have vi Gamle jo ikke at leve for! Men har Du","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"tænkt paa det: hvor faae vi en Kone til ham. Troer Du ikke der langveis inde i","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Skræppeskoven skulde være nogen af vor Art?\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Sorte Snegle troer jeg nu nok der er,\" sagde den Gamle, \"sorte Snegle uden","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Huus, men det er saa simpelt og de have Indbildninger, men vi kunne give det","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"i Commission til Myrerne, de løbe frem og tilbage, som om de havde noget at","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"bestille, de veed vist en Kone til vor lille Snegl!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Jeg veed rigtignok den allerdeiligste!\" sagde Een af Myrerne, \"men jeg er bange","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"det gaaer ikke, for hun er Dronning!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Det gjør ikke noget!\" sagde de Gamle. \"Har hun Huus?\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Hun har Slot!\" sagde Myren, \"det deiligste Myreslot med syv hundrede Gange.\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Tak!\" sagde Sneglemoer, \"vor Søn skal ikke i en Myretue! veed I ikke bedre,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"saa give vi det i Commission til de hvide Myg, de flyve vidt omkring i Regn og i","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Solskin, de kjende Skræppeskoven forinden og foruden.\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Vi have en Kone for ham!\" sagde Myggene, \"hundrede Menneskeskridt herfra sidder","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"paa en Stikkelsbærbusk en lille Snegl med Huus, den er ganske eensom og gammel","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"nok til at gifte sig. Det er bare hundrede Menneskeskridt!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"\"Ja lad hende komme til ham!\" sagde de Gamle, \"han har en Skræppeskov, hun har","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"kun en Busk!\"","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Og saa hentede de den lille Snegle-Frøken. Det varede otte Dage før hun kom, men","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"det var just det Rare ved det, saa kunde man see hun var af Arten.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Og saa holdt de Bryllup. Sex Sanct-Hans Orme lyste saa godt de kunde; ellers","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"gik det Hele stille af, for de gamle Snegle-Folk kunde ikke taale Sviir og","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Lystighed; men en deilig Tale blev der holdt af Sneglemoer, Fatter kunde ikke,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"han var saa bevæget, og saa gav de dem i Arv den hele Skræppeskov og sagde,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"hvad de altid havde sagt, at det var det Bedste i Verden, og naar de levede","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"redelig og skikkelig og formerede sig, vilde de engang og deres Børn komme paa","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Herregaarden, blive kogte sorte og lagte paa Sølvfad.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Og efter at den Tale var holdt, krøb de Gamle ind i deres Huus, og kom aldrig","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"mere ud; de sov. Det unge Snegle-Par regjerede i Skoven og fik en stor Afkom,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"men de blev aldrig kogte, og de kom aldrig paa Sølvfad, saa sluttede de deraf,","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"at Herregaarden var faldet sammen, og at alle Mennesker i Verden vare uddøde, og","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"da Ingen sagde dem imod, saa var det jo sandt; og Regnen slog paa Skræppebladene","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"for at gjøre Tromme-Musik for deres Skyld, og Solen skinnede for at give","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Skræppeskoven Couleur for deres Skyld, og de vare meget lykkelige, og hele","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Familien var lykkelig, thi den var det.","book":"Den lykkelige Familie"}
{"text":"Der sad en moder hos sit lille barn, hun var så bedrøvet, så bange for at det","book":"Historien om en moder"}
{"text":"skulle dø. Det var så blegt, de små øjne havde lukket sig, det trak så sagte","book":"Historien om en moder"}
{"text":"vejret, og imellem med et dybt drag ligesom om det sukkede; og moderen så endnu","book":"Historien om en moder"}
{"text":"mere sorrigfuld på den lille sjæl.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Da bankede det på døren og der kom en fattig, gammel mand svøbt ligesom i et","book":"Historien om en moder"}
{"text":"stort hestedækken, for det varmer, og det trængte han til, det var jo kold","book":"Historien om en moder"}
{"text":"vinter; alting udenfor lå med is og sne, og vinden blæste så at det skar i","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ansigtet.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og da den gamle mand rystede af kulde, og det lille barn sov et øjeblik, gik","book":"Historien om en moder"}
{"text":"moderen hen og satte øl i en lille potte ind i kakkelovnen, at det kunne varmes","book":"Historien om en moder"}
{"text":"til ham; og den gamle mand sad og vuggede og moderen satte sig på stolen tæt ved","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ham, så på sit syge barn der trak så dybt vejret, og løftede den lille hånd.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Tror du ikke nok at jeg beholder ham?\" sagde hun, \"Vorherre vil ikke tage ham","book":"Historien om en moder"}
{"text":"fra mig!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og den gamle mand, der var Døden selv, han nikkede så underligt, det kunne lige","book":"Historien om en moder"}
{"text":"så godt betyde ja, som nej. Og moderen så ned i sit skød og tårerne løb hende","book":"Historien om en moder"}
{"text":"over kinderne; – hendes hoved blev så tungt, i tre nætter og dage havde hun ikke","book":"Historien om en moder"}
{"text":"lukket sit øje, og nu sov hun, men kun et øjeblik, så fór hun op og rystede af","book":"Historien om en moder"}
{"text":"kulde: \"Hvad er det!\" sagde hun og så til alle sider; men den gamle mand var","book":"Historien om en moder"}
{"text":"borte og hendes lille barn var borte, han havde taget det med sig; og henne","book":"Historien om en moder"}
{"text":"i krogen snurrede og snurrede det gamle ur, det store blylod løb lige ned til","book":"Historien om en moder"}
{"text":"gulvet, bum! og så stod også uret stille.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Men den stakkels moder løb ud af huset og råbte på sit barn.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Derude, midt i sneen, sad en kone i lange, sorte klæder og hun sagde: \"Døden har","book":"Historien om en moder"}
{"text":"været inde i din stue, jeg så han skyndte sig bort med dit lille barn; han går","book":"Historien om en moder"}
{"text":"stærkere til end vinden, han bringer aldrig tilbage hvad han tog!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Sig mig blot hvad vej han gik!\" sagde moderen, \"sig mig vejen og jeg skal finde","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ham!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg ved den!\" sagde konen i de sorte klæder, \"men før jeg siger den må du først","book":"Historien om en moder"}
{"text":"synge for mig alle de viser du har sunget for dit barn! jeg holder af dem, jeg","book":"Historien om en moder"}
{"text":"har hørt dem før, jeg er Natten, jeg så dine tårer mens du sang dem!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg vil synge dem alle, alle!\" sagde moderen, \"men stands mig ikke at jeg kan","book":"Historien om en moder"}
{"text":"nå ham, at jeg kan finde mit barn!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Men Natten sad stum og stille, da vred moderen sine hænder, sang og græd, og der","book":"Historien om en moder"}
{"text":"var mange viser, men endnu flere tårer; og så sagde Natten: \"Gå til højre, ind i","book":"Historien om en moder"}
{"text":"den mørke granskov, dér så jeg Døden tage vej med dit lille barn!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Dybt inde i skoven krydsede vejene sig og hun vidste ikke længere hvor hun","book":"Historien om en moder"}
{"text":"skulle gå; da stod der en tornebusk, der var hverken blad eller blomst på den,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"det var jo også i den kolde vintertid og der hang isslag på grenene.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Har du ikke set Døden gå forbi med mit lille barn?\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jo!\" sagde tornebusken, \"men jeg siger dig ikke hvilken vej han tog, uden at","book":"Historien om en moder"}
{"text":"du først vil varme mig op ved dit hjerte! jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare","book":"Historien om en moder"}
{"text":"is!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og hun trykkede tornebusken til sit bryst, så fast, for at den ret kunne","book":"Historien om en moder"}
{"text":"opvarmes, og tornene gik lige ind i hendes kød, og hendes blod flød i store","book":"Historien om en moder"}
{"text":"dråber, men tornebusken skød friske grønne blade og der kom blomster på i den","book":"Historien om en moder"}
{"text":"kolde vinternat, så varmt var der ved en bedrøvet moders hjerte; og tornebusken","book":"Historien om en moder"}
{"text":"sagde hende vejen, som hun skulle gå.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Da kom hun til en stor sø, hvor der hverken var skib eller båd. Søen var ikke","book":"Historien om en moder"}
{"text":"frosset nok til at den kunne bære hende, og heller ikke åben og lav nok til","book":"Historien om en moder"}
{"text":"at hun kunne vade igennem, og over den måtte hun, ville hun finde sit barn; så","book":"Historien om en moder"}
{"text":"lagde hun sig ned for at drikke søen ud, og det var jo umuligt for et menneske,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"men den bedrøvede moder tænkte, at der dog kunne ske et mirakel. –","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Nej, det går aldrig!\" sagde søen, \"lad os to hellere se at blive enige! jeg","book":"Historien om en moder"}
{"text":"holder af at samle på perler og dine øjne er de to klareste jeg har set, vil","book":"Historien om en moder"}
{"text":"du græde dem ud til mig, så skal jeg bære dig over til det store drivhus, hvor","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Døden bor og passer blomster og træer; hver af dem er et menneskeliv!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit barn!\" sagde den forgrædte","book":"Historien om en moder"}
{"text":"moder og hun græd endnu mere og hendes øjne sank ned på havsens bund og blev","book":"Historien om en moder"}
{"text":"to kostbare perler, men søen løftede hende, som om hun sad i en gynge, og hun","book":"Historien om en moder"}
{"text":"fløj i én svingning til kysten på den anden side, hvor der stod et milebredt,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"underligt hus, man vidste ikke om det var et bjerg med skov og huler, eller om","book":"Historien om en moder"}
{"text":"det var tømret op, men den stakkels moder kunne ikke se det, hun havde jo grædt","book":"Historien om en moder"}
{"text":"sine øjne ud.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Hvor skal jeg finde Døden, som gik med mit lille barn!\" sagde hun.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Her er han ikke kommet endnu!\" sagde den gamle gravkone, som gik og skulle","book":"Historien om en moder"}
{"text":"passe på Dødens store drivhus. \"Hvor har du kunnet finde her hen og hvem har","book":"Historien om en moder"}
{"text":"hjulpet dig!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Vorherre har hjulpet mig!\" sagde hun, \"han er barmhjertig og det vil du også","book":"Historien om en moder"}
{"text":"være! hvor skal jeg finde mit lille barn!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Ja, jeg kender det ikke,\" sagde konen, \"og du kan jo ikke se! – Mange blomster","book":"Historien om en moder"}
{"text":"og træer er visnet i nat, Døden vil snart komme og plante dem om! Du ved vel,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"at hvert menneske har sit livstræ eller sin blomst, således, som nu enhver er","book":"Historien om en moder"}
{"text":"indrettet; de ser ud, som andre vækster, men de har hjerteslag; barnehjerte kan","book":"Historien om en moder"}
{"text":"også banke! gå efter det, måske kan du kende dit barns; men hvad giver du mig","book":"Historien om en moder"}
{"text":"for at sige dig hvad du mere skal gøre!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg har ikke noget at give,\" sagde den bedrøvede moder, \"men jeg vil gå for dig","book":"Historien om en moder"}
{"text":"til verdens ende!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Ja, der har jeg ikke noget at gøre!\" sagde konen, \"men du kan give mig dit","book":"Historien om en moder"}
{"text":"lange sorte hår, du ved nok selv det er kønt, og det kan jeg lide! du skal få","book":"Historien om en moder"}
{"text":"mit hvide igen, det er altid noget!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Forlanger du ikke andet,\" sagde hun, \"det giver jeg dig med glæde!\" Og hun gav","book":"Historien om en moder"}
{"text":"hende sit smukke hår og fik den gamles snehvide igen.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og så gik de ind i Dødens store drivhus, hvor blomster og træer voksede","book":"Historien om en moder"}
{"text":"underligt imellem hverandre. Der stod fine hyacinter under glasklokker, og der","book":"Historien om en moder"}
{"text":"stod store bomstærke pæoner; der voksede vandplanter, nogle så friske, andre","book":"Historien om en moder"}
{"text":"halvsyge, vandsnogene lagde sig på dem, og sorte krebs klemte dem om stilken.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Der stod dejlige palmetræer, ege og plataner, der stod persille og blomstrende","book":"Historien om en moder"}
{"text":"timian; hvert træ og hver blomst havde sit navn, de var hver et menneskeliv,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"mennesket levede endnu, en i Kina, en i Grønland, rundt omkring i verden. Der","book":"Historien om en moder"}
{"text":"var store træer i små potter, så at de stod så forkuede og var færdige ved at","book":"Historien om en moder"}
{"text":"sprænge potten, der var også mange steder en lille, kedelig blomst i fed jord,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"med mos rundt om og dækket og plejet. Men den bedrøvede moder bøjede sig over","book":"Historien om en moder"}
{"text":"alle de mindste planter og hørte inden i dem hvor menneskehjertet bankede, og","book":"Historien om en moder"}
{"text":"imellem millioner kendte hun sit barns.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Dér er det!\" råbte hun og strakte hånden ud over en lille blå krokus, som hang","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ganske syg til den ene side.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Rør ikke ved blomsten!\" sagde den gamle kone, \"men stil dig her, og når så","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Døden kommer, jeg venter ham før jeg ved det, lad ham da ikke rykke planten op,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"og tru du med at du vil gøre det med de andre blomster, så bliver han bange! han","book":"Historien om en moder"}
{"text":"skal svare Vorherre til dem, ingen tør rykkes op, før han giver lov.\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Med ét susede det iskoldt igennem salen, og den blinde moder kunne mærke, at det","book":"Historien om en moder"}
{"text":"var Døden, der kom.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Hvor har du kunnet finde vej her hen?\" spurgte han, \"hvor kunne du komme","book":"Historien om en moder"}
{"text":"hurtigere end jeg?\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg er en moder,\" sagde hun.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og Døden strakte sin lange hånd hen imod den lille fine blomst, men hun holdt","book":"Historien om en moder"}
{"text":"sine hænder fast om den, så tæt, og dog bange for at hun skulle røre ved et af","book":"Historien om en moder"}
{"text":"bladene. Da blæste Døden på hendes hænder og hun følte at det var koldere end","book":"Historien om en moder"}
{"text":"den kolde vind, og hendes hænder faldt matte ned.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Du kan dog ikke gøre noget imod mig!\" sagde Døden.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Men det kan Vorherre!\" sagde hun.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg gør kun hvad han vil!\" sagde Døden. \"Jeg er hans urtegårdsmand! jeg tager","book":"Historien om en moder"}
{"text":"alle hans blomster og træer og planter dem ud i den store Paradisets Have i det","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ubekendte land, men hvorledes de der gror og hvorledes der er, tør jeg ikke sige","book":"Historien om en moder"}
{"text":"dig!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Giv mig mit barn tilbage!\" sagde moderen og græd og bad; med ét greb hun med","book":"Historien om en moder"}
{"text":"hver hånd om to smukke blomster tæt ved og råbte til Døden: \"Jeg river alle dine","book":"Historien om en moder"}
{"text":"blomster af, for jeg er i fortvivlelse!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Rør dem ikke!\" sagde Døden. \"Du siger, at du er så ulykkelig, og nu vil du gøre","book":"Historien om en moder"}
{"text":"en anden moder lige så ulykkelig –!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"En anden moder!\" sagde den stakkels kone og slap straks begge blomsterne.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Dér har du dine øjne,\" sagde Døden, \"jeg har fisket dem op af søen, de skinnede","book":"Historien om en moder"}
{"text":"så stærkt; jeg vidste ikke at det var dine; tag dem igen, de er nu klarere","book":"Historien om en moder"}
{"text":"end før, se så ned i den dybe brønd tæt ved, jeg skal nævne navnene på de to","book":"Historien om en moder"}
{"text":"blomster, du ville rive op og du ser deres hele fremtid, deres hele menneskeliv,","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ser hvad du ville forstyrre og ødelægge!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og hun så ned i brønden; og det var en lyksalighed at se, hvor den ene blev en","book":"Historien om en moder"}
{"text":"velsignelse for verden, se hvor megen lykke og glæde der udfoldede sig rundt om.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og hun så den andens liv, og det var sorg og nød, rædsel og elendighed.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Begge dele er Guds vilje!\" sagde Døden.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Hvilken af dem er ulykkens blomst og hvilken er velsignelsens?\" spurgte hun.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Det siger jeg dig ikke,\" sagde Døden, \"men det skal du vide af mig, at den","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ene blomst var dit eget barns, det var dit barns skæbne du så, dit eget barns","book":"Historien om en moder"}
{"text":"fremtid!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Da skreg moderen af skræk, \"hvilken af dem var mit barn! sig mig det! frels den","book":"Historien om en moder"}
{"text":"uskyldige! frels mit barn fra al den elendighed! bær det hellere bort! bær det","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ind i Guds Rige! glem mine tårer, glem mine bønner og alt, hvad jeg har sagt og","book":"Historien om en moder"}
{"text":"gjort!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"\"Jeg forstår dig ikke!\" sagde Døden. \"Vil du have dit barn tilbage, eller skal","book":"Historien om en moder"}
{"text":"jeg gå med det derind, hvor du ikke ved!\" –","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Da vred moderen sine hænder, faldt på sine knæ og bad til Vorherre: \"Hør mig","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ikke, hvor jeg beder imod din vilje, som er den bedste! hør mig ikke! hør mig","book":"Historien om en moder"}
{"text":"ikke!\"","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og hun bøjede sit hoved ned i sit skød.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Og Døden gik med hendes barn ind i det ubekendte land.","book":"Historien om en moder"}
{"text":"Der var engang en fin kaveler, hvis hele bohave var en støvleknægt og en","book":"Flipperne"}
{"text":"redekam, men han havde de dejligste flipper i verden og det er om flipperne vi","book":"Flipperne"}
{"text":"skal høre en historie. De var nu så gamle at de tænkte på at gifte sig, og så","book":"Flipperne"}
{"text":"traf det at de kom i vask med et strømpebånd.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Nej!\" sagde flipperne, \"nu har jeg aldrig set nogen så slank og så fin, så blød","book":"Flipperne"}
{"text":"og så nysselig. Må jeg ikke spørge om Deres navn?\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Det siger jeg ikke!\" sagde strømpebåndet.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Hvor hører De hjemme?\" spurgte flipperne.","book":"Flipperne"}
{"text":"Men strømpebåndet var så undselig af sig og syntes at det var noget underligt at","book":"Flipperne"}
{"text":"svare på.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"De er nok livbånd!\" sagde flipperne, \"sådan indvortes livbånd! jeg ser nok de","book":"Flipperne"}
{"text":"er både til nytte og stads, lille jomfru!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"De må ikke tale til mig!\" sagde strømpebåndet, \"jeg synes jeg har slet ikke","book":"Flipperne"}
{"text":"givet anledning!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Jo, når man er så dejlig som De!\" sagde flipperne, \"det er anledning nok!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Lad være at komme mig så nær!\" sagde strømpebåndet. \"De ser så mandfolkeagtig","book":"Flipperne"}
{"text":"ud!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Jeg er også fin kaveler!\" sagde flipperne, \"jeg har støvleknægt og redekam!\" og","book":"Flipperne"}
{"text":"det var nu ikke sandt det var jo hans herre, der havde dem, men han pralede.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Kom mig ikke nær!\" sagde strømpebåndet, \"det er jeg ikke vant til!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Snerpe!\" sagde flipperne og så blev de taget af vasken; de fik stivelse, hang","book":"Flipperne"}
{"text":"på stolen i solskin og blev så lagt på strygebræt; der kom det varme jern.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Frue!\" sagde flipperne, \"lille enkefrue! Jeg bliver ganske varm! jeg bliver en","book":"Flipperne"}
{"text":"anden én, jeg kommer rent ud af folderne, De brænder hul i mig! uh! Jeg frir til","book":"Flipperne"}
{"text":"Dem!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Las!\" sagde strygejernet og gik stolt hen over flipperne; for det bildte sig","book":"Flipperne"}
{"text":"ind det var en dampkedel, der skulle ud på jernbanen og trække vogne.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Las!\" sagde det.","book":"Flipperne"}
{"text":"Flipperne flossede lidt i kanterne, og så kom papirsaksen og skulle klippe","book":"Flipperne"}
{"text":"flosset af.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Oh!\" sagde flipperne! \"De er nok førstedanserinde! hvor De kan strække ben! Det","book":"Flipperne"}
{"text":"er det yndigste jeg har set! det kan intet menneske gøre Dem efter!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Det ved jeg!\" sagde saksen.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"De fortjente at være grevinde!\" sagde flipperne, \"Alt hvad jeg har, er en fin","book":"Flipperne"}
{"text":"kaveler, en støvleknægt og en redekam! Bare jeg havde grevskab!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Frir han!\" sagde saksen, for den blev vred og så gav den ham et ordentligt","book":"Flipperne"}
{"text":"klip, og så var han kasseret.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Jeg må nok fri til redekammen! Det er mærkeligt hvor De beholder alle Deres","book":"Flipperne"}
{"text":"tænder lille frøken!\" sagde flipperne. \"Har De aldrig tænkt på forlovelse!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Jo det kan De vel nok vide!\" sagde redekammen, \"jeg er jo forlovet med","book":"Flipperne"}
{"text":"støvleknægten!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Forlovet!\" sagde flipperne; nu var der ingen flere at fri til og så foragtede","book":"Flipperne"}
{"text":"han det.","book":"Flipperne"}
{"text":"En lang tid gik, så kom flipperne i kasse hos papirmølleren; der var stort","book":"Flipperne"}
{"text":"kludeselskab, de fine for sig, de grove for sig, således som det skal være. De","book":"Flipperne"}
{"text":"havde alle meget at fortælle, men flipperne mest, det var en ordentlig pralhans.","book":"Flipperne"}
{"text":"\"Jeg har haft så frygtelig mange kærester!\" sagde flipperne, \"jeg kunne ikke gå","book":"Flipperne"}
{"text":"i ro! Jeg var nu også fin kaveler, med stivelse! Jeg havde både støvleknægt og","book":"Flipperne"}
{"text":"redekam, som jeg aldrig brugte! De skulle have set mig den gang, set mig når jeg","book":"Flipperne"}
{"text":"lå på siden! Aldrig glemmer jeg min første kæreste, hun var livbånd, så fin, så","book":"Flipperne"}
{"text":"blød og så nydelig, hun styrtede sig i en vandbalje for min skyld! Der var også","book":"Flipperne"}
{"text":"en enkefrue, som blev gloende, men jeg lod hende stå og blive sort! Der var den","book":"Flipperne"}
{"text":"førstedanserinde, hun gav mig den flænge jeg nu går med, hun var så glubsk! min","book":"Flipperne"}
{"text":"egen redekam var forlibt i mig, hun tabte alle sine tænder af kærestesorg. Ja","book":"Flipperne"}
{"text":"jeg har oplevet meget af den slags! men det gør mig mest ondt for strømpebåndet,","book":"Flipperne"}
{"text":"jeg mener livbåndet der gik i vandbaljen. Jeg har meget på min samvittighed, jeg","book":"Flipperne"}
{"text":"kan trænge til at blive til hvidt papir!\"","book":"Flipperne"}
{"text":"Og det blev de, alle kludene blev hvidt papir, men flipperne blev netop til","book":"Flipperne"}
{"text":"dette stykke hvide papir vi her ser, hvorpå historien er trykt, og det var fordi","book":"Flipperne"}
{"text":"at den pralede så frygteligt bagefter af hvad der aldrig havde været; og det","book":"Flipperne"}
{"text":"skal vi tænke på, at vi ikke bærer os ligesådan ad, for vi kan såmænd aldrig","book":"Flipperne"}
{"text":"vide, om vi ikke også engang kommer i kludekassen og bliver gjort til hvidt","book":"Flipperne"}
{"text":"papir og får vor hele historie trykt for på, selv den allerhemmeligste og må så","book":"Flipperne"}
{"text":"selv løbe om og fortælle den, ligesom flipperne.","book":"Flipperne"}
{"text":"Hørren stod i blomster. Den har sådanne dejlige blå blomster så bløde som","book":"Hørren"}
{"text":"vingerne på et møl og endnu meget finere. - Solen skinnede på hørren og","book":"Hørren"}
{"text":"regnskyerne vandede den, og det var lige så godt for den som det er for småbørn","book":"Hørren"}
{"text":"at blive vasket, og så få et kys af moder; de bliver jo deraf meget dejligere.","book":"Hørren"}
{"text":"Og det blev også hørren.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Folk siger jeg står så udmærket godt;\" sagde hørren, \"og at jeg bliver så","book":"Hørren"}
{"text":"dejlig lang, der vil komme et prægtigt stykke lærred af mig! Nej, hvor jeg er","book":"Hørren"}
{"text":"lykkelig! Jeg er bestemt den allerlykkeligste af alle! Jeg har det så godt, og","book":"Hørren"}
{"text":"jeg skal blive til noget! Hvor det solskin muntrer op og hvor den regn smager og","book":"Hørren"}
{"text":"forfrisker! Jeg er mageløs lykkelig, jeg er den allerlykkeligste!\"","book":"Hørren"}
{"text":"\"Ja, ja, ja!\" sagde gærdestavene, \"Du kender ikke verden, men det gør vi, der er","book":"Hørren"}
{"text":"knuder i os!\" og så knagede de så ynkeligt:","book":"Hørren"}
{"text":"\"Snip snap snurre","book":"Hørren"}
{"text":"Basselurre,","book":"Hørren"}
{"text":"Visen er ude!\"","book":"Hørren"}
{"text":"\"Nej, den er ikke!\" sagde hørren; \"solen skinner i morgen, regnen gør så","book":"Hørren"}
{"text":"godt, jeg kan høre hvor jeg vokser, jeg kan føle jeg har blomst! jeg er den","book":"Hørren"}
{"text":"allerlykkeligste!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Men en dag kom der folk og tog hørren i toppen og ruskede den op med rod, det","book":"Hørren"}
{"text":"gjorde ondt; og den blev lagt i vand ligesom den skulle druknes, og så kom den","book":"Hørren"}
{"text":"over ild, ligesom den skulle steges, det var grueligt!","book":"Hørren"}
{"text":"\"Man kan ikke altid have det godt!\" sagde hørren, \"man må prøve noget, så ved","book":"Hørren"}
{"text":"man noget!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Men det blev rigtignok slemt. Hørren blev knækket og brækket, skættet og heglet,","book":"Hørren"}
{"text":"ja hvad vidste den hvad det hed; den kom på rokken, snurre rur! det var ikke","book":"Hørren"}
{"text":"muligt at holde tankerne samlede.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Jeg har været overordentlig lykkelig!\" tænkte den i al sin pine! \"Man må være","book":"Hørren"}
{"text":"glad ved det gode, man har haft! Glad, glad, oh!\" - og det sagde den endnu","book":"Hørren"}
{"text":"da den kom på væven, - og så blev den til et dejligt stort stykke lærred. Al","book":"Hørren"}
{"text":"hørren, hver eneste urt, blev til det ene stykke!","book":"Hørren"}
{"text":"\"Ja, men det er jo mageløst! Det havde jeg aldrig troet! Nej, hvor jeg har","book":"Hørren"}
{"text":"lykken med mig! Jo gærdestavene de vidste rigtig nok god besked med deres","book":"Hørren"}
{"text":"'Snip snap snurre","book":"Hørren"}
{"text":"Basselurre!'","book":"Hørren"}
{"text":"Visen er slet ikke ude! Nu begynder den just! Det er mageløst! Ja, har jeg lidt","book":"Hørren"}
{"text":"noget, så er jeg også nu blevet noget for det; jeg er den lykkeligste af alle!","book":"Hørren"}
{"text":"- Jeg er så stærk, og så blød, så hvid og så lang! Det er noget andet end kun","book":"Hørren"}
{"text":"at være urter, selv om man har blomst! Man bliver ikke passet, og vand får man","book":"Hørren"}
{"text":"kun når det regner. Nu har jeg opvartning! Pigen vender mig hver morgen, og","book":"Hørren"}
{"text":"med vandkanden får jeg regnbad hver aften; ja præstekonen selv har holdt tale","book":"Hørren"}
{"text":"over mig og sagt, at jeg var det bedste stykke i sognet. Jeg kan ikke blive","book":"Hørren"}
{"text":"lykkeligere!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Nu kom lærredet i hus, nu kom det under saks. Hvor man klippede, hvor man skar,","book":"Hørren"}
{"text":"hvor man stak med synåle, for det gjorde man! Det var ingen fornøjelse. Men","book":"Hørren"}
{"text":"lærredet blev til tolv stykker lintøj, af det man ikke nævner, men som alle","book":"Hørren"}
{"text":"mennesker må have; det var tolv stykker af det.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Nej, se nu blev jeg først til noget! Så det var min bestemmelse! Ja, men det er","book":"Hørren"}
{"text":"jo velsignet! nu gør jeg gavn i verden, og det er det man skal gøre, det er den","book":"Hørren"}
{"text":"rette fornøjelse. Vi er blevet tolv stykker, men vi er alle dog ét og det samme,","book":"Hørren"}
{"text":"vi er et dusin! Hvor det er en mageløs lykke!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Og år gik, - og så kunne det ikke holde længere.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Engang må det jo være forbi!\" sagde hvert stykke, \"jeg gad jo gerne holdt noget","book":"Hørren"}
{"text":"længere, men man må ikke forlange umulige ting!\" Og så blev de revet i stumper","book":"Hørren"}
{"text":"og laser, de troede at det var rent forbi, for de blev hakket og maset og kogt,","book":"Hørren"}
{"text":"ja de vidste ikke selv hvad - og så blev de dejligt fint hvidt papir!","book":"Hørren"}
{"text":"\"Nej, det er en overraskelse! Og en dejlig overraskelse!\" sagde papiret!","book":"Hørren"}
{"text":"\"Nu er jeg finere end før, og nu skal der skrives på mig! Hvad kan der ikke","book":"Hørren"}
{"text":"blive skrevet! Det er dog en mageløs lykke!\" Og der blev skrevet på det, de","book":"Hørren"}
{"text":"allerdejligste historier, og folk hørte hvad der stod, og det var så rigtigt og","book":"Hørren"}
{"text":"godt, det gjorde menneskene meget klogere og bedre; det var en stor velsignelse,","book":"Hørren"}
{"text":"der i ord var givet de papirer.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Det er mere end jeg drømte om, da jeg var en lille blå blomst på marken! hvor","book":"Hørren"}
{"text":"kunne jeg tænke, at jeg skulle komme til at bære glæde og kundskaber ud til","book":"Hørren"}
{"text":"menneskene. Jeg kan endnu selv ikke forstå det! Men det er nu engang virkelig","book":"Hørren"}
{"text":"så! Vorherre ved, at jeg selv slet ingen ting har gjort, uden hvad jeg efter","book":"Hørren"}
{"text":"fattig lejlighed måtte gøre, for at være til! Og så bærer han mig således frem","book":"Hørren"}
{"text":"til den ene glæde og hæder efter den anden; hver gang jeg tænker: 'Visen er","book":"Hørren"}
{"text":"ude!' så går den just over i noget meget højere og bedre; nu skal jeg vist på","book":"Hørren"}
{"text":"rejse, sendes hele verden rundt, for at alle mennesker kan læse mig! Det er det","book":"Hørren"}
{"text":"rimeligste! Før havde jeg blå blomster, nu har jeg for hver blomst de dejligste","book":"Hørren"}
{"text":"tanker! Jeg er den allerlykkeligste!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Men papiret kom ikke på rejse, det kom til bogtrykkeren, og der blev alt, hvad","book":"Hørren"}
{"text":"der stod skrevet på det, sat i trykken til en bog, ja til mange hundrede bøger,","book":"Hørren"}
{"text":"for så kunne uendelig flere folk få gavn og glæde deraf, end om det eneste","book":"Hørren"}
{"text":"papir, som det skrevne var på, havde løbet verden rundt, og var blevet slidt op","book":"Hørren"}
{"text":"på halvvejen.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Ja, det er nu det allerfornuftigste!\" tænkte det beskrevne papir. \"Det","book":"Hørren"}
{"text":"faldt mig slet ikke ind! Jeg bliver hjemme og holdes i ære ligesom en gammel","book":"Hørren"}
{"text":"bedstefader! Det er mig, der er skrevet på, ordene flød af pennen lige ind i","book":"Hørren"}
{"text":"mig. Jeg bliver og bøgerne løber omkring! Nu kan der rigtignok blive bestilt","book":"Hørren"}
{"text":"noget! Nej, hvor jeg er glad, hvor jeg er lykkelig!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Så blev papiret samlet i bundt og lagt på hylde. \"Man har godt af at hvile på","book":"Hørren"}
{"text":"sin gerning!\" sagde papiret. \"Det er meget rigtigt at man samler sig og kommer","book":"Hørren"}
{"text":"til eftertanke om hvad der bor i en. Nu først ved jeg rigtigt, hvad der står","book":"Hørren"}
{"text":"i mig! Og kende sig selv, det er det egentlige fremskridt. Hvad mon der nu vil","book":"Hørren"}
{"text":"komme, noget fremad sker der, det går altid fremad!\"","book":"Hørren"}
{"text":"En dag blev alt papiret lagt på skorstenen, det skulle brændes, for det måtte","book":"Hørren"}
{"text":"ikke sælges til spækhøkeren og komme om smør og puddersukker. Og alle børnene","book":"Hørren"}
{"text":"i huset stod rundt om, de ville se det blusse, de ville se i asken de mange","book":"Hørren"}
{"text":"røde ildgnister, der ligesom løber af sted og slukkes, den ene efter den anden,","book":"Hørren"}
{"text":"så gesvindt - det er børnene der går af skole, og den allersidste gnist er","book":"Hørren"}
{"text":"skolemesteren; tit tror man han er gået, men så kommer han lidt efter alle de","book":"Hørren"}
{"text":"andre.","book":"Hørren"}
{"text":"Og alt papiret lå i et bundt på ilden. Uh! hvor det slog op i lue. \"Uh!\" sagde","book":"Hørren"}
{"text":"det, og lige i det samme blev det en hel flamme; den gik så højt i vejret, som","book":"Hørren"}
{"text":"aldrig hørren havde kunnet løfte sin lille blå blomst, og skinnede som aldrig","book":"Hørren"}
{"text":"det hvide linned havde kunnet skinne; alle de skrevne bogstaver blev i et","book":"Hørren"}
{"text":"øjeblik ganske røde, og alle ord og tanker gik op i lue.","book":"Hørren"}
{"text":"\"Nu går jeg lige op i solen!\" sagde det inde i flammen, og det var som tusinde","book":"Hørren"}
{"text":"stemmer sagde det i én, og flammen slog gennem skorstenen helt oven ud; – –","book":"Hørren"}
{"text":"og finere end flammen, ganske usynlig for menneskenes øjne, svævede små bitte","book":"Hørren"}
{"text":"væsner, lige så mange som der havde været blomster på hørren. De var endnu","book":"Hørren"}
{"text":"lettere end flamme, der førte dem, og da den slukkedes og der kun var tilbage","book":"Hørren"}
{"text":"af papiret den sorte aske, dansede de endnu en gang hen over den og hvor de","book":"Hørren"}
{"text":"rørte så man deres fodspor, det var de røde gnister: \"Børnene gik af skole og","book":"Hørren"}
{"text":"skolemesteren var den sidste;\" det var en fornøjelse at se på, og husets børn","book":"Hørren"}
{"text":"stod og sang ved den døde aske:","book":"Hørren"}
{"text":"\"Snip snap snurre","book":"Hørren"}
{"text":"Basselurre!","book":"Hørren"}
{"text":"Visen er ude!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Men de små usynlige væsener sagde hver: \"Visen er aldrig ude! Det er det","book":"Hørren"}
{"text":"dejligste ved det hele! Jeg ved det, og derfor er jeg den allerlykkeligste!\"","book":"Hørren"}
{"text":"Men det kunne børnene hverken høre eller forstå, og det skulle de ikke heller,","book":"Hørren"}
{"text":"for børn må ikke vide alting.","book":"Hørren"}
{"text":"I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk; her, i den første","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"sang.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Men da Eva brød kundskabens frugt, da hun og Adam joges fra Paradisets Have,","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"faldt fra straffeenglens flammesværd en gnist i fuglens rede og antændte den.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Fuglen døde i flammerne, men fra det røde æg fløj en ny, den eneste, den altid","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"eneste Fugl Føniks. Sagnet melder, at den bygger i Arabien, og hvert hundrede år","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"brænder sig selv op i sin rede, og at en ny Føniks, den eneste i verden, flyver","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"ud fra det røde æg.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Fuglen omflagrer os, hurtig som lyset, dejlig i farve, herlig i sang. Når","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"moderen sidder ved barnets vugge, er den ved hovedpuden, og slår med vingerne en","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"glorie om barnets hoved. Den flyver gennem nøjsomhedens stue, og der er solglans","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"derinde, den fattige dragkiste dufter med violer.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Men Fugl Føniks er ikke alene Arabiens fugl, den flagrer i nordlysskær på","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Laplands issletter, den hopper imellem de gule blomster i Grønlands korte","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"sommer. Under Faluns kobberklipper, i Englands kulgruber flyver den, som et","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"pudret møl, hen over sangbogen i den fromme arbejders hænder. Den sejler på","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"lotusbladet ned ad Ganges' hellige vande, og hindupigens øjne lyser ved at se","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"den.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Paradisets fugl, sangens hellige svane.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"På Thespiskærren sad den, som en sladrende ravn, og slog med de sorte,","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"bærmebesmurte vinger; over Islands sangerharpe gled svanens røde, klingende","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"næb; på Shakespeares skulder sad den som Odins ravn og hviskede ham i øret:","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Udødelighed; den fløj ved sangerfesten gennem Wartburgs riddersal.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Han sang dig Marseillaisen, og du kyssede","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"fjeren, der faldt fra hans vinge; han kom i paradisglans, og du vendte dig måske","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"bort til spurven, der sad med bogguld på vingerne.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Paradisets fugl! fornyet hvert århundrede, født i flammer, død i flammer, dit","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"billede indfattet i guld hænger i de riges sale, selv flyver du tit vildfarende","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"og ensom, – et sagn kun: Fugl Føniks i Arabien.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"– I Paradisets Have, da du fødtes under kundskabstræet, i den første rose,","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"kyssede Vor Herre dig og gav dig dit rette navn – Poesien.","book":"Fugl Føniks"}
{"text":"Det var i maj måned, vinden blæste endnu koldt; men foråret var der, sagde","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"buske og træer, mark og enge; det myldrede med blomster og det lige op i det","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"levende gærde, og der just talte foråret selv sin sag, det talte fra et lille","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"æbletræ, der var én eneste gren, så frisk, så blomstrende, overdænget med de","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"fine rosenrøde knopper, som var lige ved at åbne sig; den vidste nok selv, hvor","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"køn den var, for det ligger i bladet, som i blodet, og derfor blev den heller","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"ikke overrasket ved at herskabsvognen holdt på vejen foran den, og den unge","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"grevinde sagde, at den æblegren var det yndigste, man kunne se, den var foråret","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"selv i sin dejligste åbenbarelse. Og grenen blev brækket af, og hun holdt den","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"i sin fine hånd og skyggede over den med sin silkeparasol, - og så kørte de","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"til slottet, hvor der var høje sale og pyntelige stuer; klare hvide gardiner","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"flagrede ved de åbne vinduer og dejlige blomster stod i skinnende, gennemsigtige","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"vaser, og i en af disse, den var som skåret ud af nyfalden sne, blev æblegrenen","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"sat mellem friske, lyse bøgegrene; det var en lyst at se den!","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og så blev grenen stolt, og det var jo ganske menneskeligt!","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Der kom mange slags folk gennem stuerne og eftersom de gjaldt for, turde de","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"sige deres beundring, og somme sagde slet ingen ting, og somme sagde alt for","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"meget, og æblegrenen forstod, at der var forskel mellem menneskene ligesom","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"imellem væksterne. \"Somme er til stads, og somme er til næring, der er også de,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"som kunne ganske undværes,\" mente æblegrenen, og da den just var sat ved det","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"åbne vindue, hvorfra den kunne se både ned i haven og ud på marken så havde den","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"blomster og vækster nok til at betragte og tænke over! der stod rige og fattige,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"nogle alt for fattige.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Stakkels forkastede urter!\" sagde æblegrenen, \"der er rigtignok gjort forskel!","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"og hvor de må føle sig ulykkelige, dersom den slags kan føle, som jeg og mine","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"lige kan det; der er rigtignok gjort forskel, men det må der gøres, ellers stod","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"jo alle ens!\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og æblegrenen så med en slags medlidenhed især på én slags blomster, som der","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"var i mængde af på marker og på grøfter; ingen bandt dem i buket, de var alt for","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"almindelige, ja man kunne finde dem selv imellem brostenene, de skød op som det","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"argeste ukrudt, og så havde de det fæle navn fandens mælkebøtter.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Stakkels foragtede vækst!\" sagde æblegrenen, \"du kan ikke gøre ved, at du blev","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"hvad du blev, at du er så almindelig, og at du fik det hæslige navn, du har! men","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"det er med væksterne, som med menneskene, der må være forskel!\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Forskel!\" sagde solstrålen og kyssede den blomstrende æblegren, men kyssede","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"også de gule fandens mælkebøtter ude på marken, alle solstrålens brødre kyssede","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"dem, de fattige blomster, som de rige.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Æblegrenen havde aldrig tænkt over Vorherres uendelige kærlighed mod alt, hvad","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"der lever og røres i ham, den havde aldrig tænkt over hvor meget smukt og godt","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"der kan ligge gemt, men ikke glemt, - men det var jo også ganske menneskeligt!","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Solstrålen, lysets stråle vidste det bedre: \"Du ser ikke langt, du ser ikke","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"klart! - Hvor er den forkastede urt, den du især beklager?\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Fandens mælkebøtter!\" sagde æblegrenen. \"Aldrig bindes de i buket, de trædes","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"med foden, der er for mange af dem og når de løber i frø flyver det i småtskåren","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"uld hen over vejen og hænger folk i klæderne. Ukrudt er det! men det skal der","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"jo også være! - jeg er virkelig meget taknemmelig, at jeg ikke er blevet en af","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"dem!\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og hen over marken kom en hel skare børn: Det mindste af disse var nu så","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"lillebitte, at det blev båret af de andre; og da det blev sat i græsset mellem","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"de gule blomster, lo det højt af glæde, sparkede med de små ben, væltede sig","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"omkring, plukkede kun de gule blomster og kyssede dem i sød uskyldighed. De","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"noget større børn brød blomsten fra den hule stilk, bøjede denne rundt ind","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"i sig selv, led ved led, en hel kæde blev det; først en til halsen, så en at","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"hænge om skulderen og om livet, på brystet og på hovedet; det var en hel pragt","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"af grønne lænker og kæder; men de største børn tog forsigtig den afblomstrede","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"urt, stilken, der bar dens fnugartede sammensatte frøkrone, denne løse luftige","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"uldblomst, det er et helt lille kunststykke, som af de fineste fjer, fnug eller","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"dun; de holdt den ved munden for i ét pust at afblæse den helt; den, der kunne","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"det, fik nye klæder, før året var omme, havde bedstemoder sagt.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Den foragtede blomst var en hel profet ved denne lejlighed.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Ser du!\" sagde solstrålen, \"ser du dens skønhed, ser du dens magt!\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Ja, for børn!\" sagde æblegrenen.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og der kom ude på marken en gammel kone og gravede med sin stumpede skaftløse","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"kniv ned om blomstens rod og trak den op; nogle af rødderne ville hun koge","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"sig kaffe på, andre ville hun få penge for, idet hun bragte apotekeren dem til","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"lægedom.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Skønhed er dog noget højere!\" sagde æblegrenen. \"Kun de udvalgte kommer i det","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"skønnes rige! der er forskel mellem væksterne, ligesom der er forskel mellem","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"menneskene!\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og solstrålen talte om den uendelige kærlighed hos Gud gennem alt det skabte og","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"for alt, hvad der har liv, og om den lige fordeling af alt i tid og evighed!","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Ja det er nu deres mening!\" sagde æblegrenen.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og der kom folk i stuen, og den unge grevinde kom, hun, som havde stillet","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"æblegrenen så smukt, i den gennemsigtige vase hvor sollyset strålede; og hun","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"bragte en blomst eller hvad det nu var, det skjultes af tre, fire store blade,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"der ligesom et kræmmerhus blev holdt rundt om det, for at ingen træk eller","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"vindpust skulle komme til at gøre det skade og så forsigtig blev det båret,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"som aldrig den fine æblegren var blevet det. Ganske lempeligt kom nu de store","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"blade bort og man så den fine fnuggede frøkrone af den gule foragtede fandens","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"mælkebøtte. Den var det, hun så forsigtig havde plukket, så omhyggelig bar, for","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"at ikke en af de fine fjerpile, der danner dens tågeskikkelse og sidder så løse,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"skal blæse af. Hel og herlig havde hun den; og hun beundrede dens skønne form,","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"dens luftige klarhed, dens hele særegne sammensætning, dens skønhed, idet den","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"skulle vejres hen for vinden.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"\"Se dog, hvor forunderlig dejlig Vorherre har gjort den!\" sagde hun. \"Jeg vil","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"male den med æblegrenen; den er nu så uendelig dejlig for alle, men også denne","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"fattige blomst har af Vorherre lige så meget på en anden måde! så forskellige er","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"de og dog begge børn i skønhedens rige.\"","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Og solstrålen kyssede den fattige blomst, og den kyssede den blomstrende","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"æblegren, dens blade syntes at rødme derved.","book":"\"Der er forskel\""}
{"text":"Der var en mægtig dronning, i hvis have fandtes de dejligste blomster for enhver","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"af årets tider og fra alle verdens lande, men især var det roserne, som hun","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"elskede, og derfor havde hun af disse de mest forskellige arter, lige fra den","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"vilde hæk med de æbleduftende grønne blade til Provences skønneste rose, og de","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"voksede op ad slottets mure, slyngede sig om søjlerne og vindueskarmene, ind i","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"gangene og hen ad loftet i alle sale; og roserne vekslede i duft, form og farve.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Men sorg og bedrøvelse boede herinde; dronningen lå på sin sotteseng og lægerne","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"forkyndte, at hun måtte dø.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Det er dog en frelse for hende!\" sagde den viseste iblandt dem. \"Bring","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"hende verdens dejligste rose, den, der er udtrykket af den højeste og reneste","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"kærlighed; kommer den for hendes øjne, før de brister, da dør hun ikke.\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Og unge og gamle kom rundt om fra med roser, de dejligste der blomstrede i","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"hver have, men de roser var det ikke; fra kærlighedens urtegård måtte blomsten","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"hentes; men hvilken rose dér var udtrykket af den højeste, den reneste","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"kærlighed?","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Og skjaldene sang om verdens dejligste rose, hver nævnede sin. Og der gik bud","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"vidt om land til hvert hjerte der slog i kærlighed, der gik bud til hver stand","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"og hver alder.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Ingen har endnu nævnt blomsten;\" sagde den vise. \"Ingen har peget hen på det","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"sted hvor den fremsprang i sin herlighed. Ikke er det roserne fra Romeo og","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Julies kiste eller fra Valborgs grav, skønt de roser vil altid dufte gennem sagn","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"og sange, det er ej roserne, som skyder frem fra Winkelrieds blodige lanser,","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"fra blodet, der helligt vælder ud fra heltens bryst i døden for fædrelandet,","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"skønt ingen død er mere sød, ingen rose rødere end dette blod, der da flyder.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Ej heller er det hin underblomst, for hvis pleje manden i år og dage, i lange","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"søvnløse nætter, i den ensomme stue, hengiver sit friske liv, videnskabens","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"magiske rose!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Jeg ved, hvor den blomstrer,\" sagde en lyksalig moder, der med sit spæde barn","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"kom til dronningens leje. \"Jeg ved, hvor verdens dejligste rose findes! Den","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"rose, der er udtrykket af den højeste og reneste kærlighed. Den blomstrer på de","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"blussende kinder af mit søde barn, når det styrket af søvnen slår øjnene op og","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"ler imod mig med hele sin kærlighed!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Dejlig er den rose, men en dejligere findes der!\" sagde den vise.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Ja, langt skønnere!\" sagde en af kvinderne. \"Jeg har set den, en mere ophøjet","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"hellig rose blomstrer der ikke, men den var bleg, som terosens blade; på","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"dronningens kinder så jeg den; hun havde lagt sin kongelige krone og gik selv","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"i den lange sorgfyldte nat med sit syge barn, græd over det, kyssede det og bad","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"til Gud en bøn for det, som en moder beder i angstens time!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Hellig og vidunderlig i sin magt er sorgens hvide rose, men dog er det ikke","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"den!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Nej, verdens dejligste rose så jeg foran Herrens alter,\" sagde den fromme gamle","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"biskop. \"Jeg så den lyse, som en engels åsyn viste sig. De unge piger gik til","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"nadverens bord, fornyede deres dåbs pagt, og der blussede roser og der blegnede","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"roser på de friske kinder; en ung pige stod der; hun så med hele sjælens fulde","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"renhed og kærlighed op mod sin Gud; det var udtrykket af den reneste og den","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"højeste kærlighed!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Velsignet være den!\" sagde den vise, \"dog ingen af Eder har endnu nævnt verdens","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"dejligste rose.\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Da trådte ind i stuen et barn, dronningens lille søn; tårerne stod i hans øjne","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"og på hans kinder; han bar en stor opslagen bog, dens bind var af fløjl og med","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"store sølvhægter.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Moder!\" sagde den lille, \"Oh, hør dog, hvad jeg har læst!\" og barnet satte sig","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"ved sengen og læste af bogen om ham, der hengav sig selv til korsets død for at","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"frelse menneskene, selv de ufødte slægter. \"Større kærlighed gives der ikke!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Og der gik et rosenskær over dronningens kinder, hendes øjne blev så store, så","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"klare, thi hun så fra bogens blade løfte sig verdens dejligste rose, billedet af","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"den, som fremsprang fra Kristi blod på korsets træ.","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"\"Jeg ser den!\" sagde hun. \"Aldrig dør den, som ser den rose, den dejligste på","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"jorden!\"","book":"Verdens dejligste rose"}
{"text":"Ja, om årtusinder kommer de på dampens vinger igennem luften hen over","book":"Om årtusinder"}
{"text":"verdenshavet! Amerikas unge beboere gæster det gamle Europa. De kommer til","book":"Om årtusinder"}
{"text":"mindesmærkerne her og til de da synkende stæder, således som vi i vor tid drager","book":"Om årtusinder"}
{"text":"til Sydasiens hensmuldrende herligheder.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Om årtusinder kommer de!","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Themsen, Donau, Rhinen ruller endnu; Mont Blanc står med snetop, nordlysene","book":"Om årtusinder"}
{"text":"skinner over Nordens lande, men slægt på slægt er støv, rækker af øjeblikkets","book":"Om årtusinder"}
{"text":"mægtige glemte, som de der nu alt slumrer i højen, hvor den velhavende","book":"Om årtusinder"}
{"text":"melhandler, på hvis grund den er, tømrer sig en bænk for at sidde og se ud over","book":"Om årtusinder"}
{"text":"den flade, bølgende kornmark.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"\"Til Europa!\" lyder det hos Amerikas unge slægt - \"til fædrenes land, mindernes","book":"Om årtusinder"}
{"text":"og fantasiens dejlige land, Europa!\"","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Luftskibet kommer; det er overfyldt med rejsende, thi farten er hurtigere","book":"Om årtusinder"}
{"text":"end til søs; den elektromagnetiske tråd under verdenshavet har allerede","book":"Om årtusinder"}
{"text":"telegraferet, hvor stor luftkaravanen er. Alt øjnes Europa, det er Irlands","book":"Om årtusinder"}
{"text":"kyster der ses, men passagererne sover endnu; de vil først vækkes, når de er","book":"Om årtusinder"}
{"text":"over England; dér betræder de Europas jord i Shakespeares land, som det hedder","book":"Om årtusinder"}
{"text":"hos åndens sønner; politikkens land, maskinernes land, er der andre der kalder","book":"Om årtusinder"}
{"text":"det.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"En hel dag bliver opholdet her, så meget tid har den travle slægt at give det","book":"Om årtusinder"}
{"text":"store England og Skotland.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Farten går under kanaltunnelen til Frankrig, Karl den Stores og Napoleons land,","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Molière nævnes, de lærde taler om en klassisk og romantisk skole i den fjerne","book":"Om årtusinder"}
{"text":"oldtid og der jubles for helte, skjalde og videnskabsmænd, som vor tid ikke","book":"Om årtusinder"}
{"text":"kender, men som skal fødes på Europas krater: Paris.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Luftdamperen flyver hen over det land, hvorfra Columbus gik ud, hvor Cortez blev","book":"Om årtusinder"}
{"text":"født, og hvor Calderon sang dramaer i bølgende vers; dejlige sortøjede kvinder","book":"Om årtusinder"}
{"text":"bygger og bor endnu i de blomstrende dale, og i ældgamle sange nævnes Cid og","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Alhambra.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Gennem luften, over havet til Italien, hen hvor det gamle evige Roma lå; det er","book":"Om årtusinder"}
{"text":"udslettet, Campagnen en ørk; af Peterskirken vises der en ensomstående murrest,","book":"Om årtusinder"}
{"text":"men man tvivler om dens ægthed.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Til Grækenland, for at sove en nat i det rige hotel højt på Olympens top, så","book":"Om årtusinder"}
{"text":"har man været der; farten går mod Bosporus, for dér i nogle timer at hvile ud og","book":"Om årtusinder"}
{"text":"se det sted, hvor Byzanz lå; fattige fiskere spænder deres net der, hvor sagnet","book":"Om årtusinder"}
{"text":"fortæller om haremets have i tyrkernes tid.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Rester af mægtige byer ved den stærke Donau, byer, vor tid ikke kendte, flyves","book":"Om årtusinder"}
{"text":"der hen over, men dér og dér – mindernes rige stæder, de, som kommer, de, som","book":"Om årtusinder"}
{"text":"tiden føder – dér og dér daler luftkaravanen og løfter sig igen.","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Dernede ligger Tyskland – som engang omspændtes med det tætteste net af","book":"Om årtusinder"}
{"text":"jernbaner og kanaler – landene, hvor Luther talte, Goethe sang, og hvor Mozart","book":"Om årtusinder"}
{"text":"i sin tid bar tonernes scepter! Store navne lyste i videnskab og kunst, navne,","book":"Om årtusinder"}
{"text":"vi ikke kender. Én dags ophold i Tyskland og én dag for Norden, for Ørsteds og","book":"Om årtusinder"}
{"text":"for Linnés fædreland og Norge, de gamle heltes og de unge nordmænds land. Island","book":"Om årtusinder"}
{"text":"tages på hjemfarten; Geysir koger ikke længere, Hekla er slukket, men som sagas","book":"Om årtusinder"}
{"text":"evige stentavle står den stærke klippeø i det brusende hav!","book":"Om årtusinder"}
{"text":"\"I Europa er meget at se!\" siger den unge amerikaner; \"og vi har set det i otte","book":"Om årtusinder"}
{"text":"dage, og det lader sig gøre, som den store rejsende\" – et navn nævnes, der hører","book":"Om årtusinder"}
{"text":"til deres samtid – \"har vist i sit berømte værk: 'Europa set i otte dage'.\"","book":"Om årtusinder"}
{"text":"Mellem Østersøen og Nordhavet ligger en gammel svanerede og den kaldes Danmark;","book":"Svanereden"}
{"text":"i den er født og fødes svaner, hvis navne aldrig skal dø.","book":"Svanereden"}
{"text":"I oldtiden fløj en svaneflok herfra hen over alperne ned til Majlandets grønne","book":"Svanereden"}
{"text":"sletter, hvor der var dejligt at bo; svaneflokken kaldtes longobarder. En anden","book":"Svanereden"}
{"text":"skare, med skinnende fjer og trofaste øjne svang sig ned mod Byzans, satte sig","book":"Svanereden"}
{"text":"der om kejserens trone og udbredte sine store hvide vinger som skjolde, for at","book":"Svanereden"}
{"text":"beskærme ham. Den fik navnet væringer.","book":"Svanereden"}
{"text":"Der lød fra Frankrigs kyst et angstens skrig for de blodige svaner, der med ild","book":"Svanereden"}
{"text":"under vingen kom fra Norden og folket bad: \"Fri os Gud fra de vilde normanner!\"","book":"Svanereden"}
{"text":"På Englands engfriske grønsvær ved den åbne strand stod den danske svane med","book":"Svanereden"}
{"text":"tredobbelt kongekrone på hovedet, sit gyldne scepter strakte den hen over","book":"Svanereden"}
{"text":"landet.","book":"Svanereden"}
{"text":"I knæ bøjede hedningerne sig på Pommerns kyster, og de danske svaner kom med","book":"Svanereden"}
{"text":"korsets flag og med draget sværd.","book":"Svanereden"}
{"text":"Det var i de ældgamle dage! siger du.","book":"Svanereden"}
{"text":"Også nærmere vor tid blev set mægtige svaner flyve ud fra reden.","book":"Svanereden"}
{"text":"Det lyste gennem luften, det lyste hen over verdens lande, svanen spredte ved","book":"Svanereden"}
{"text":"sine stærke vingeslag den dæmrende tåge, og stjernehimlen blev mere synlig, det","book":"Svanereden"}
{"text":"var som om den kom Jorden nærmere; det var svanen Tycho Brahe.","book":"Svanereden"}
{"text":"\"Ja den gang!\" siger du, \"men nu i vore dage!\" Da så vi svane flyve ved svane i","book":"Svanereden"}
{"text":"herlig flugt. En lod sin vinge glide hen over guldharpens strenge og det klang","book":"Svanereden"}
{"text":"gennem Norden, Norges fjelde løftede sig højere i oldtids sollys; det susede i","book":"Svanereden"}
{"text":"gran og i birk; Nordens guder, helte og ædle kvinder viste sig i den dybe mørke","book":"Svanereden"}
{"text":"skovgrund.","book":"Svanereden"}
{"text":"Vi så en svane slå med vingen mod marmorfjeldet, så at det brast og de i stenen","book":"Svanereden"}
{"text":"bundne skønhedsskikkelser skred frem ved solklar dag, og menneskene rundt om i","book":"Svanereden"}
{"text":"landene løftede deres hoveder for at se disse mægtige skikkelser.","book":"Svanereden"}
{"text":"Vi så en tredje svane spinde tanketråden, der fæstes nu fra land til land, rundt","book":"Svanereden"}
{"text":"om jorden, så at ordet flyver med lynets fart gennem landene.","book":"Svanereden"}
{"text":"Vor Herre har kær den gamle svanerede mellem Østersø og Nordhav. Lad mægtige","book":"Svanereden"}
{"text":"fugle kun komme gennem luften for at sønderrive den: \"Det skal ej ske!\" Selv de","book":"Svanereden"}
{"text":"dunløse unger stiller sig i kreds på redens kant, det har vi set, de lader sig","book":"Svanereden"}
{"text":"hugge i det unge bryst, så deres blod flyder, de slår med næb og med klo.","book":"Svanereden"}
{"text":"Århundreder vil endnu gå hen, svaner flyver fra reden, ses og høres rundt om i","book":"Svanereden"}
{"text":"verden, før den tid kommer, at der i ånd og sandhed skal kunne siges, \"det er","book":"Svanereden"}
{"text":"den sidste svane, den sidste sang fra svanereden!\"","book":"Svanereden"}
{"text":"I en af de små købstæder, hos en mand, der havde sin egen gård, sad hele","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"familien i kreds sammen om aftnen, på den årstid, da man siger \"aftnen længes;\"","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"det var endnu mildt og varmt; lampen var tændt, de lange gardiner hang ned for","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"vinduerne, hvor der stod blomsterpotter, og udenfor var det et dejligt måneskin;","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"men det talte de nu ikke om, de talte om en gammel, stor sten, der lå nede i","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"gården, tæt ved køkkendøren, hvor pigerne tit opstillede det skurede kobbertøj,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"for at det skulle tørres i solen, og hvor børnene gerne legede, - det var","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"egentlig en gammel gravsten.","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"\"Ja,\" sagde manden i huset, \"jeg tror den er fra den gamle nedbrudte","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"klosterkirke; der blev jo solgt både prædikestol, epitafer og gravsten! min","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"salig fader købte flere af disse, de blev slået itu til brolægning, men denne","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"sten blev tilovers og er siden blevet liggende i gården.\"","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"\"Man kan godt se, at det er en gravsten,\" sagde den ældste af børnene, \"der er","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"endnu at se på den et timeglas og et stykke af en engel, men indskriften der","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"stod, er næsten rent slettet ud, undtagen det navn Preben og et stort 'S', der","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"står lige bag efter og lidt længere nede 'Marthe;' men mere kan man ikke få","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"ud og det er da kun, når det har regnet eller vi har vasket den, at det står","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"tydeligt.\"","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"\"Herregud, det er Preben Svanes og hans hustrus gravsten!\" sagde en gammel","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"mand derinde, der kunne, i sin alder, godt være bedstefader til dem alle sammen","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"i stuen. \"Ja, det ægtepar var et af de sidste som blev jordet på den gamle","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"klosterkirkegård! det var et gammelt, hæderligt par fra mine drengeår! Alle","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"kendte dem, og alle holdt af dem, de var alderskongeparret her i byen! Folk","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"sagde om dem at de ejede over en tønde guld, og dog gik de simpelt klædt, i","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"det groveste tøj, men deres linned var så skinnende hvidt. Det var et dejligt","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"gammelt par, Preben og Marthe! - Når de sad på bænken, der var oppe på husets","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"høje stentrappe, som det gamle lindetræ hældede sine grene over, og de nikkede","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"venligt og mildt, så blev man ordentlig glad derved. De var så mageløse gode","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"mod de fattige! de bespiste dem, de klædte dem, og der var fornuft og sand","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"kristendom i al deres godgørenhed. Først døde konen! jeg husker den dag så godt!","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"jeg var en lille dreng og med min fader inde hos gamle Preben, lige idet at","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"hun var hensovet; den gamle mand var så bevæget, græd, som et barn. - Liget lå","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"endnu i sovekamret, tæt ved, hvor vi sad, - han talte til min fader og et par","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"naboer, om hvor ensomt der nu ville blive, hvor velsignet hun havde været, hvor","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"mange år de havde levet sammen, og hvorledes det gik til at de blev kendt med","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"hinanden og fik hinanden kær; jeg var som sagt, lille, og stod og hørte til, men","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"det opfyldte mig forunderligt at høre på den gamle mand, og se, hvorledes han","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"mere og mere blev livlig, fik røde kinder, idet han talte om forlovelsesdagene,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"hvor yndig hun havde været, hvor mange små uskyldige omveje han havde gået for","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"at træffes med hende, og han talte om bryllupsdagen, hans øjne lyste derved,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"han levede ligesom tilbage igen i den glædestid, og så lå hun nu inde i kamret","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"tæt ved død, en gammel kone, og han var en gammel mand og talte om håbets tid!","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"– – ja, ja, således går det! Da var jeg et barn kun og nu er jeg gammel, gammel,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"som Preben Svane. Tiden går og alting skifter! - Jeg husker så godt hendes","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"begravelsesdag, gamle Preben gik lige bag efter ligkisten. Et par år forud havde","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"ægteparret ladet deres gravsten hugge med indskrift og navne, på dødsåret nær;","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"stenen blev om aftnen kørt hen og lagt på graven, - og året efter løftedes den","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"igen og gamle Preben kom ned til sin hustru. - Der var ikke den rigdom efter","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"dem, som folk havde troet og sagt, det der var, kom til familien, langt ude,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"den man aldrig før havde vidst om. Det bindingsværkshus, med bænken på den høje","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"stentrappe under lindetræet, blev revet ned af magistraten, thi det var alt for","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"brøstfældigt til at de turde lade det stå. Siden, da det gik med klosterkirken","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"ligesådan og kirkegården blev hævet, så kom Prebens og Marthes gravsten, som alt","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"derfra, til hvem, der ville købe det, og nu er det truffet så, at den ikke er","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"blevet slået i stykker og brugt, men ligger endnu i gården til legested for de","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"små, og til hylde for pigens skurede køkkentøj. - Den brolagte gade går nu hen","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"over gamle Prebens og hans hustrus hvilested; ingen husker dem mere!\"","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"Og den gamle mand, som fortalte alt dette, rystede vemodig med hovedet.","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"\"Glemmes!\" - \"Alt skal glemmes!\" sagde han.","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"Og så talte de i stuen om andre ting; men den mindste dreng derinde, et barn","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"med store, alvorlige øjne, krøb op på stolen bag gardinerne, og så ned i gården,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"hvor månen skinnede klart på den store sten, der altid før havde syntes ham","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"tom og flad, men nu lå der, som et helt stort blad af en historiebog. Alt hvad","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"drengen havde hørt om Preben og hans hustru havde stenen inde; og han så på den,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"og han så op mod den klare, lyse måne, i den rene, høje luft og det var ligesom","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"et Guds ansigt, der skinnede ud over jorden.","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"\"Glemmes! - Alt skal glemmes!\" lød det inde i stuen, og i det øjeblik kyssede","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"en usynlig engel drengens bryst og pande og hviskede stille: \"Gem det givne","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"frøkorn vel, gem det til modenhedens tid! - Ved dig, du barn, skal den","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"udslettede indskrift, den smuldrende gravsten, med lyse gyldne træk stå for","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"kommende slægter! Det gamle ægtepar skal igen arm i arm, vandre did gennem de","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"gamle gader, og smilende med friske, røde kinder, sidde på stentrappen under","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"lindetræet, og nikke til fattig og rig. Frøkornet fra denne time vil, gennem","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"åringer, vokse til et blomstrende digterværk. Det gode og skønne glemmes ikke,","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"det lever i sagn og sange.\"","book":"Den gamle gravsten"}
{"text":"Det var sidst i januar; en frygtelig snestorm var det; sneen fløj i fygende","book":"Årets historie"}
{"text":"hvirvel gennem gader og stræder; ruderne udenpå var som overklistrede med sne,","book":"Årets historie"}
{"text":"fra tagene styrtede den i dynger, og så var der en flugt i folk, de løb, de","book":"Årets historie"}
{"text":"fløj og fór hinanden i armene, holdt hinanden fast et øjeblik og havde så længe","book":"Årets historie"}
{"text":"fodfæste. Kareter og heste var ligesom overpudrede, tjenerne stod med ryggen","book":"Årets historie"}
{"text":"mod kareten og kørte baglæns imod vinden, fodgængeren holdt sig stadigt i læ","book":"Årets historie"}
{"text":"af vognen, der kun langsomt gled af sted i den dybe sne; og da endelig stormen","book":"Årets historie"}
{"text":"lagde sig og der blev kastet en smal sti langs husene, så stod dog folk stille","book":"Årets historie"}
{"text":"der, når de mødtes; ingen af dem havde lyst til at gøre det første skridt, med","book":"Årets historie"}
{"text":"at træde op i den dybe sne, for at den anden kunne slippe forbi. Tavse stod de,","book":"Årets historie"}
{"text":"til endelig, efter ligesom en stille overenskomst, hver af dem gav et ben til","book":"Årets historie"}
{"text":"pris og lod dette gå ind i snedyngen.","book":"Årets historie"}
{"text":"Mod aften var det blikstille, himlen så ud, som om den var fejet og gjort mere","book":"Årets historie"}
{"text":"høj og gennemsigtig, stjernerne syntes splinternye, og nogle var så blå og","book":"Årets historie"}
{"text":"klare, – og det frøs så det knagede efter, – sagtens kunne da det øverste snelag","book":"Årets historie"}
{"text":"blive så stærkt, at det i morgenstunden bar gråspurvene; de hoppede om snart","book":"Årets historie"}
{"text":"oppe snart nede, hvor der var skovlet, men megen æde var der ikke at finde, og","book":"Årets historie"}
{"text":"de frøs ordentligt.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Pip!\" sagde den ene til den anden, \"det kalder man det nye år! – det er","book":"Årets historie"}
{"text":"jo værre, end det gamle! så kunne vi lige så godt have beholdt det. Jeg er","book":"Årets historie"}
{"text":"misfornøjet og det har jeg grund til!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Ja, der løb nu menneskene om og skød nytår ind,\" sagde en lille forfrossen","book":"Årets historie"}
{"text":"spurv, \"de slog potter på døre og var rent ellevilde af glæde over at nu gik det","book":"Årets historie"}
{"text":"gamle år væk! og det var jeg også glad over, for jeg ventede, at vi da ville få","book":"Årets historie"}
{"text":"varme dage, men det er der ikke blevet noget af; det fryser meget strengere end","book":"Årets historie"}
{"text":"før! Menneskene har taget fejl af tidsregningen!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Det har de!\" sagde en tredje, der var gammel og hvid i toppen; \"de har nu","book":"Årets historie"}
{"text":"noget, som de kalder almanakken, den er sådan deres egen opfindelse, og så skal","book":"Årets historie"}
{"text":"alt gå efter den! men det gør det ikke. Når foråret kommer, så begynder året,","book":"Årets historie"}
{"text":"det er naturens gang, og den regner jeg efter!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Men, når kommer foråret?\" spurgte de andre.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Det kommer når storken kommer, men det er meget ubestemt med ham, og herinde i","book":"Årets historie"}
{"text":"byen er der ingen, der ved noget derom, det ved de bedre ude på landet; skal vi","book":"Årets historie"}
{"text":"flyve derud og vente? Dér er man da foråret nærmere.\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Ja, det kan være meget godt!\" sagde en af dem, der længe havde gået og pippet","book":"Årets historie"}
{"text":"uden egentlig at sige noget. \"Jeg har herinde i byen nogle bekvemmeligheder, som","book":"Årets historie"}
{"text":"jeg er bange, at jeg vil komme til at savne derude. Heromme i en gård er der en","book":"Årets historie"}
{"text":"menneskefamilie, der meget fornuftigt har fundet på at slå fast i væggen tre,","book":"Årets historie"}
{"text":"fire urtepotter med den store åbning ind og bunden udad, i den er der skåret","book":"Årets historie"}
{"text":"et hul så stort, at jeg kan flyve ud og ind; der har jeg og min mand rede, og","book":"Årets historie"}
{"text":"derfra er alle vore unger fløjet ud. Menneskefamilien har naturligvis indrettet","book":"Årets historie"}
{"text":"det hele for at have den fornøjelse at se på os, ellers havde de nok ikke gjort","book":"Årets historie"}
{"text":"det. De strør brødkrummer ud, også for deres fornøjelse, og vi har da føden! der","book":"Årets historie"}
{"text":"er ligesom sørget for en; – og så tror jeg, at jeg bliver og min mand bliver!","book":"Årets historie"}
{"text":"skønt vi er meget misfornøjede, – men vi bliver!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Og vi flyver ud på landet, for at se om ikke foråret kommer!\" og så fløj de.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og der var ordentlig vinter ude på landet; det frøs dér et par grader stærkere","book":"Årets historie"}
{"text":"end inde i byen. Den skarpe vind blæste hen over de snelagte marker. Bonden, med","book":"Årets historie"}
{"text":"store bælgvanter på, sad i sin slæde og slog sig med sine arme for at få kulden","book":"Årets historie"}
{"text":"af dem, pisken lå på skødet, de magre heste løb, så de dampede, sneen knagede,","book":"Årets historie"}
{"text":"og spurvene hoppede i hjulsporene og frøs; \"pip! når kommer våren? Det varer så","book":"Årets historie"}
{"text":"længe!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Så længe!\" klang det hen over markerne fra den højeste banke, belagt med sne;","book":"Årets historie"}
{"text":"og det kunne være ekko man hørte, men det kunne også være tale af den underlige","book":"Årets historie"}
{"text":"gamle mand, som sad der øverst på snedriven i vind og vejr; han var ganske hvid,","book":"Årets historie"}
{"text":"ligesom en bonde i hvid vadmelskofte, med langt hvidt hår, hvidt skæg, ganske","book":"Årets historie"}
{"text":"bleg og med store klare øjne.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Hvem er den gamle der henne?\" spurgte spurvene.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Det ved jeg!\" sagde en gammel ravn, der sad på ledpælen, og var nedladende nok","book":"Årets historie"}
{"text":"til at erkende, at vi alle er småfugle for Vorherre, og derfor også indlod sig","book":"Årets historie"}
{"text":"med spurvene og gav forklaring. \"Jeg ved, hvem den gamle er. Det er Vinteren,","book":"Årets historie"}
{"text":"den gamle mand fra det forrige år, han er ikke død, som almanakken siger, nej","book":"Årets historie"}
{"text":"han er såmænd formynder for den lille prins Forår, der kommer. Jo, Vinteren","book":"Årets historie"}
{"text":"fører regimentet. Hu! det knager nok i jer, I små!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Ja, er det ikke det jeg siger!\" sagde den mindste, \"den almanak er bare","book":"Årets historie"}
{"text":"menneskepåfund, den er ikke lempet efter naturen! det skulle de lade os om, vi,","book":"Årets historie"}
{"text":"som er finere skabt!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og der gik en uge, der gik næsten to; skoven var sort, den frosne indsø lå så","book":"Årets historie"}
{"text":"tung og så ud som størknet bly; skyerne, ja det var ikke skyer, der var våde,","book":"Årets historie"}
{"text":"iskolde tåger, der hang hen over landet; de store sorte krager fløj i flokke,","book":"Årets historie"}
{"text":"uden skrig, det var som om alt sov. – Der gled en solstråle hen over søen,","book":"Årets historie"}
{"text":"og den skinnede som smeltet tin. Snelaget hen over marken og oppe på banken","book":"Årets historie"}
{"text":"glimrede ikke som før, men den hvide skikkelse, Vinteren selv, sad der endnu med","book":"Årets historie"}
{"text":"blikket stadigt mod syden; han mærkede slet ikke, at snetæppet ligesom sank ind","book":"Årets historie"}
{"text":"i jorden, at hist og her en lille græsgrøn plet kom frem, og der myldrede det da","book":"Årets historie"}
{"text":"med spurve.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Kvivit! Kvivit! kommer nu våren?\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Våren!\" klang det hen over mark og eng og igennem de sortbrune skove, hvor","book":"Årets historie"}
{"text":"mosset skinnede friskt grønt på træstammerne; og gennem luften kom flyvende,","book":"Årets historie"}
{"text":"sydfra, de to første storke; på ryggen af hver sad der et lille dejligt barn,","book":"Årets historie"}
{"text":"en dreng og en pige; og de kyssede jorden til hilsen, og hvor de satte deres","book":"Årets historie"}
{"text":"fødder, voksede hvide blomster frem under sneen; hånd i hånd gik de op til den","book":"Årets historie"}
{"text":"gamle ismand, Vinteren, lagde sig ved hans bryst til ny hilsen og i samme stund","book":"Årets historie"}
{"text":"var de alle tre skjulte og hele landskabet skjult; en tyk, våd tåge, så tæt og","book":"Årets historie"}
{"text":"tung, indhyllede alt. – Lidt efter luftede det, – vinden fór af sted, den kom","book":"Årets historie"}
{"text":"med stærke kast og jog tågen bort, solen skinnede så varmt; – vinteren selv var","book":"Årets historie"}
{"text":"forsvunden, forårets dejlige børn sad på årets trone.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Det kalder jeg nytår!\" sagde spurvene. \"Nu får vi vel igen vore rettigheder og","book":"Årets historie"}
{"text":"erstatning for den strenge vinter!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Hvorhen de to børn vendte sig, der skød grønne knopper frem på buske og træer,","book":"Årets historie"}
{"text":"der blev græsset højere, sædemarken mere og mere liflig grøn. Og rundt om","book":"Årets historie"}
{"text":"kastede den lille pige blomster; hun havde af dem i overflødighed i sit skørt,","book":"Årets historie"}
{"text":"de syntes der at myldre frem, altid var det fuldt, i hvor ivrig hun var med","book":"Årets historie"}
{"text":"at kaste, – i sin ilfærdighed rystede hun en hel blomstersne hen over æble- og","book":"Årets historie"}
{"text":"ferskentræer, så at de stod i fuld pragt før de endnu rigtig havde grønne blade.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og hun klappede i hænderne og drengen klappede, og da kom der fugle frem, man","book":"Årets historie"}
{"text":"vidste ikke hvorfra, og alle kvidrede og sang: \"Våren er kommen!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Det var dejligt at se. Og mangen gammel morlille kom uden for sin dør i","book":"Årets historie"}
{"text":"solskinnet, skuttede sig, så hen på de gule blomster, der prangede over hele","book":"Årets historie"}
{"text":"engen, akkurat ligesom i hendes unge dage; verden blev ung igen, \"det er","book":"Årets historie"}
{"text":"velsignet i dag herude!\" sagde hun.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og skoven var endnu brungrøn, knop ved knop, men skovmærken var fremme, så","book":"Årets historie"}
{"text":"frisk og så duftende, violerne stod i en fylde, og der var anemoner, kodriver","book":"Årets historie"}
{"text":"og oksedriver, ja i hvert græsstrå var saft og kraft, det var rigtignok et","book":"Årets historie"}
{"text":"pragttæppe at sidde på, og der sad forårets unge par og holdt hinanden i","book":"Årets historie"}
{"text":"hænderne og sang og smilede og voksede mere og mere.","book":"Årets historie"}
{"text":"En mild regn faldt fra himlen over dem, de mærkede det ikke, regndråben og","book":"Årets historie"}
{"text":"glædeståren blev en og samme dråbe. Brud og brudgom kyssede hinanden, og i det","book":"Årets historie"}
{"text":"nu sprang skoven ud. – Da solen stod op, var alle skove grønne!","book":"Årets historie"}
{"text":"Og hånd i hånd gik brudeparret under det friske hængende løvtag, hvor kun","book":"Årets historie"}
{"text":"sollysets stråler og slagskyggerne gav farveveksel i det grønne. En jomfruelig","book":"Årets historie"}
{"text":"renhed og en forfriskende duft var i de fine blade! klar og levende rislede å og","book":"Årets historie"}
{"text":"bæk mellem de fløjlsgrønne siv og over de brogede sten. \"Fuldt op evigt og altid","book":"Årets historie"}
{"text":"er det og bliver det!\" sagde hele naturen. Og kukkeren sang og lærken slog, det","book":"Årets historie"}
{"text":"var det dejlige forår; dog piletræerne havde uldvanter om sine blomster, de var","book":"Årets historie"}
{"text":"nu så gruelig forsigtige, og det er kedeligt!","book":"Årets historie"}
{"text":"Og så gik dage og så gik uger, varmen ligesom væltede ned; hede luftbølger","book":"Årets historie"}
{"text":"gik gennem kornet, der mere og mere gulnede. Nordens hvide lotus på skovsøerne","book":"Årets historie"}
{"text":"spredte sine store grønne blade ud over vandspejlet og fiskene søgte skygge","book":"Årets historie"}
{"text":"under dem; og på skovens læside, hvor solen brændte på bondehusets væg og","book":"Årets historie"}
{"text":"ordentlig gennemvarmede de udsprungne roser, og kirsebærtræerne hang fulde med","book":"Årets historie"}
{"text":"saftige, sorte, næsten solhede bær, sad sommerens dejlige kvinde, hende vi så","book":"Årets historie"}
{"text":"som barn og som brud; og hun så mod de stigende mørke skyer, der i bølgeformer,","book":"Årets historie"}
{"text":"som bjerge, sortblå og tunge, løftede sig højere og højere; fra tre sider kom","book":"Årets historie"}
{"text":"de; mere og mere, som et forstenet omvendt hav, sænkede de sig mod skoven,","book":"Årets historie"}
{"text":"hvor alt, som ved en trolddom, var tavst; hver luftning havde lagt sig, hver","book":"Årets historie"}
{"text":"fugl tav, der var en alvor, en forventning i hele naturen; men på veje og stier","book":"Årets historie"}
{"text":"skyndte sig af sted kørende, ridende og gående, for at komme under tag. – Da","book":"Årets historie"}
{"text":"lyste det med et, som om solen brød frem, blinkende, blændende, alt opbrændende,","book":"Årets historie"}
{"text":"og der blev mulm igen i et rullende brag; vandet styrtede i strømme ned;","book":"Årets historie"}
{"text":"det blev nat og det blev lys, det blev stilhed og det blev bulder. De unge","book":"Årets historie"}
{"text":"brunfjerede rør i mosen bevægede sig i lange bølger, skovens grene skjultes i","book":"Årets historie"}
{"text":"vandtåger, mørket kom og lyset kom, stilhed og bulder. – Græs og korn lå som","book":"Årets historie"}
{"text":"slået ned, som skyllet hen, som skulle det aldrig rejse sig. – Pludselig blev","book":"Årets historie"}
{"text":"regnen til enkelte dråber, solen skinnede, og fra strå og fra blad blinkede","book":"Årets historie"}
{"text":"vanddråberne som perler, fuglene sang, fiskene slog op fra å-vandet, myggene","book":"Årets historie"}
{"text":"dansede, og ude på stenen i det salte piskede havvand sad Sommeren selv, den","book":"Årets historie"}
{"text":"kraftige mand, med de fyldige lemmer, med drivvådt hår, – forynget af det friske","book":"Årets historie"}
{"text":"bad, sad han i det varme solskin. Al naturen var forynget rundt om, alt stod","book":"Årets historie"}
{"text":"frodigt, kraftigt og skønt; det var sommer, den varme dejlige sommer.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og liflig og sød var den duft, der kom fra den frodige kløvermark, bierne","book":"Årets historie"}
{"text":"summede der om det gamle tingsted; brombærranken snoede sig op om alterstenen,","book":"Årets historie"}
{"text":"der, vasket af regnen, skinnede i sollyset; og derhen fløj bidronningen med sin","book":"Årets historie"}
{"text":"sværm og satte voks og honning. Ingen så det uden Sommeren og hans kraftige viv;","book":"Årets historie"}
{"text":"for dem stod alterbordet dækket med naturens offergave.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og aftenhimlen strålede som et guld, ingen kirkekuppel har det så rigt, og månen","book":"Årets historie"}
{"text":"skinnede mellem aftenrøde og morgenrøde. Det var sommertid.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og der gik uger og der gik dage. – Høstfolkenes blanke leer blinkede i","book":"Årets historie"}
{"text":"kornmarkerne, æbletræets grene bøjede sig med røde og gule frugter; humlen","book":"Årets historie"}
{"text":"duftede dejligt og hang i store kopper og under hasselbuskene, hvor nødderne sad","book":"Årets historie"}
{"text":"i tunge klaser, hvilede mand og viv, Sommeren med sin alvorsfulde kvinde.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Hvilken rigdom!\" sagde hun, \"rundt om velsignelse, hjemligt og godt, og dog,","book":"Årets historie"}
{"text":"jeg ved ikke selv, jeg længes efter – hvile, – ro! jeg ved ikke ordet derfor!","book":"Årets historie"}
{"text":"– Nu pløjer de alt igen på marken! Mere og altid mere vil menneskene vinde! –","book":"Årets historie"}
{"text":"Se storkene komme i flokke og gå i afstand efter ploven; Ægyptens fugl, som bar","book":"Årets historie"}
{"text":"os gennem luften! Husker du, da vi begge som børn kom herind i Nordens lande?","book":"Årets historie"}
{"text":"– Blomster bragte vi, dejligt solskin og grønne skove, dem har nu vinden faret","book":"Årets historie"}
{"text":"ilde med, de brunes og mørknes, som sydens træer, men bærer ikke, som de, gyldne","book":"Årets historie"}
{"text":"frugter!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Dem vil du se?\" sagde Sommeren, \"så glæd dig da!\" og han løftede sin arm og","book":"Årets historie"}
{"text":"skovens blade farvedes med rødt og med guld, der kom en farvepragt over alle","book":"Årets historie"}
{"text":"skove; rosenhækken skinnede med ildrøde hyben, hyldegrenene hang med store tunge","book":"Årets historie"}
{"text":"sortbrune bær, de vilde kastanjer faldt modne ud af de sortgrønne skaller, og","book":"Årets historie"}
{"text":"inde i skoven blomstrede violerne anden gang.","book":"Årets historie"}
{"text":"Men årets dronning blev mere og mere stille, mere bleg. \"Det lufter koldt!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"sagde hun, \"natten har våde tåger! – jeg længes efter – barndomslandet!\" –","book":"Årets historie"}
{"text":"Og hun så storkene flyve bort, hver en! og hun strakte hænderne efter dem. –","book":"Årets historie"}
{"text":"hun så op til rederne, der stod tomme, og der voksede op i en den langstilkede","book":"Årets historie"}
{"text":"kornblomst og i en anden den gule kiddike, som om reden kun var til som værn og","book":"Årets historie"}
{"text":"gærde om den; og spurvene kom derop.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Pip! hvor er herskabet blevet af! de kan nok ikke tåle at det blæser på dem, og","book":"Årets historie"}
{"text":"så er de taget ud af landet! Lykke på rejsen!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og mere og mere gul blev skovens blade og løv faldt på løv, efterårets storme","book":"Årets historie"}
{"text":"suste, det var sent på høstens tid. Og på det gule løvfald lå årets dronning","book":"Årets historie"}
{"text":"og så med milde øjne mod den blinkende stjerne, og hendes husbond stod hos","book":"Årets historie"}
{"text":"hende. Et vindstød hvirvlede i løvet – det faldt igen, da var hun borte, men en","book":"Årets historie"}
{"text":"sommerfugl, årets sidste, fløj gennem den kolde luft.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og de våde tåger kom, den isnende blæst og de mørke, længste nætter. Årets drot","book":"Årets historie"}
{"text":"stod med snehvidt hår, men han vidste det ikke selv, han troede, at det var","book":"Årets historie"}
{"text":"snefnuggene, som faldt fra skyen; et tyndt snelag lå hen over den grønne mark.","book":"Årets historie"}
{"text":"Og kirkeklokkerne ringede til juletid.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Fødselsklokkerne ringer!\" sagde årets drot, \"snart fødes det nye herskerpar; og","book":"Årets historie"}
{"text":"jeg får hvile, som hun! Hvile i den blinkende stjerne!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og i den friske grønne granskov, hvor sneen lå, stod juleenglen og indviede de","book":"Årets historie"}
{"text":"unge træer, der skulle til dens fest.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Glæde i stuen og under de grønne grene!\" sagde årets gamle drot, uger havde","book":"Årets historie"}
{"text":"ældet ham til snehvid gubbe; \"det stunder for mig til hvile, årets unge par får","book":"Årets historie"}
{"text":"nu krone og scepter!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Og magten er dog din!\" sagde juleenglen, \"magten og ikke hvilen! Lad sneen","book":"Årets historie"}
{"text":"ligge varmende hen over den unge sæd! lær at bære det, at en anden hyldes og du","book":"Årets historie"}
{"text":"dog er hersker, lær at være glemt og dog at leve! din friheds time kommer, når","book":"Årets historie"}
{"text":"våren kommer!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Når kommer våren?\" spurgte Vinteren.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Den kommer når storken kommer!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og med hvide lokker og snehvidt skæg sad Vinteren iskold, gammel og bøjet,","book":"Årets historie"}
{"text":"men stærk, som vinterstormen og isens magt, højt på bankens snedrive og så mod","book":"Årets historie"}
{"text":"syd, som Vinteren forud havde siddet og set. – Isen knagede, sneen knirkede,","book":"Årets historie"}
{"text":"skøjteløberne svang sig på de blanke søer, og ravne og krager tog sig godt ud","book":"Årets historie"}
{"text":"på den hvide grund, ingen vind rørte sig. Og i den stille luft knyttede Vinteren","book":"Årets historie"}
{"text":"hænderne, og isen blev favne tyk mellem landene.","book":"Årets historie"}
{"text":"Så kom igen spurvene fra byen og spurgte: \"Hvem er den gamle mand derhenne?\" og","book":"Årets historie"}
{"text":"ravnen sad der igen, eller en søn af ham, som er lige det samme, og den sagde","book":"Årets historie"}
{"text":"dem: \"Det er Vinteren! den gamle mand fra det forrige år. Han er ikke død, som","book":"Årets historie"}
{"text":"almanakken siger, men formynder for våren, som kommer!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Når kommer våren!\" sagde spurvene, \"så får vi god tid, og bedre regimente! det","book":"Årets historie"}
{"text":"gamle duede ikke.\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og i stille tanker nikkede Vinteren til den bladløse, sorte skov, hvor hvert","book":"Årets historie"}
{"text":"træ viste grenenes dejlige form og bøjning; og under vinterblundet sænkede","book":"Årets historie"}
{"text":"sig skyernes iskolde tåger, – herskeren drømte om sin ungdoms og sin manddoms","book":"Årets historie"}
{"text":"tid, og ved dagningen stod hele skoven dejlig med rimfrost, det var Vinterens","book":"Årets historie"}
{"text":"sommerdrøm; solskinnet dryssede rimfrost fra grenene.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Når kommer våren?\" spurgte spurvene.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Våren!\" lød det som ekko fra de banker, hvor sneen lå. Og solen skinnede mere","book":"Årets historie"}
{"text":"og mere varm, sneen smeltede, fuglene kvidrede: \"Våren kommer!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Og højt gennem luften kom den første stork, den anden fulgte; et dejligt barn","book":"Årets historie"}
{"text":"sad på ryggen af hver, og de dalede ned på den åbne mark og de kyssede jorden,","book":"Årets historie"}
{"text":"og de kyssede den gamle stille mand, og som Moses på bjerget, svandt han, båret","book":"Årets historie"}
{"text":"af skytågen.","book":"Årets historie"}
{"text":"Årets historie var endt.","book":"Årets historie"}
{"text":"\"Det er meget rigtigt!\" sagde spurvene, \"og det er også meget kønt, men det er","book":"Årets historie"}
{"text":"ikke efter almanakken, og så er det galt!\"","book":"Årets historie"}
{"text":"Den helligste dag her blandt alle livets dage er den, vi dør på; det er den","book":"På den yderste dag"}
{"text":"yderste dag, den hellige store forvandlings dag. Har du rigtigt, alvorsfuldt","book":"På den yderste dag"}
{"text":"tænkt over denne mægtige, visse, sidste time her på Jorden?","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Der var en mand, en strengt troende, som han kaldtes, en stridsmand for ordet,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"der var ham en lov, en nidkær tjener af en nidkær gud. – Døden stod nu ved hans","book":"På den yderste dag"}
{"text":"seng, døden med det strenge, himmelske åsyn.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Timen er kommen, du skal følge mig!\" sagde Døden og rørte med sin iskolde","book":"På den yderste dag"}
{"text":"finger hans fødder, og de isnede, Døden berørte hans pande, derpå hans hjerte,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"og det brast derved og sjælen fulgte dødsenglen.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Men i de få sekunder forud, mellem indvielsen fra fod til pande og hjerte, gik","book":"På den yderste dag"}
{"text":"som et havs store tunge bølger, alt hvad livet havde bragt og vakt, hen over den","book":"På den yderste dag"}
{"text":"døende. Således ser man med et blik ned i det svimlende dyb og omfatter, i et","book":"På den yderste dag"}
{"text":"tankelyn, den umådelige vej; således ser man med et blik, i en sum, den talløse","book":"På den yderste dag"}
{"text":"stjernevrimmel, kendende kloder og verdner i det vide rum.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"I et sådant øjeblik gyser den forfærdede synder og har intet at hælde sig til,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"det er, som sank han ud i en uendelig tomhed! – Men den fromme hælder sit hoved","book":"På den yderste dag"}
{"text":"til Gud og giver sig, som barnet, hen i \"din vilje ske med mig!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Men denne døende havde ikke barnets sind, han følte, han var mand; han gøs ikke,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"som synderen, han vidste, han var den rette troende. På religionens former i","book":"På den yderste dag"}
{"text":"al deres strenghed havde han holdt; millioner, vidste han, måtte gå den brede","book":"På den yderste dag"}
{"text":"vej til fordømmelsen; med sværd og med ild kunne han have ødelagt deres legemer","book":"På den yderste dag"}
{"text":"her, som alt deres sjæl var det og altid ville blive det –! hans vej var nu mod","book":"På den yderste dag"}
{"text":"himlen, hvor nåden åbnede ham porten, nåden, den lovede.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og sjælen gik med dødsenglen, men engang endnu så den hen til lejet, hvor","book":"På den yderste dag"}
{"text":"støvbilledet lå i den hvide ligskjorte, et fremmed aftryk af dens jeg. – Og de","book":"På den yderste dag"}
{"text":"fløj, og de gik – det var som i en mægtig hal og dog som i en skov; naturen var","book":"På den yderste dag"}
{"text":"beskåret, udspændt, opbundet og sat i række, kunstiggjort, som de gamle franske","book":"På den yderste dag"}
{"text":"haver; her var maskerade.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Det er menneskelivet!\" sagde dødsenglen.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Alle skikkelser sås mere eller mindre formummede; det var ikke de ædleste eller","book":"På den yderste dag"}
{"text":"mægtigste just alle de, som gik i fløjl og guld, det var ikke de laveste og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"ringe alle, der gik i fattigfolks kjole. – Det var en underlig maskerade, og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"især ganske egent var det at se, hvorledes de alle sammen under deres klædning","book":"På den yderste dag"}
{"text":"skjulte omhyggelig noget for hverandre; men den ene sled i den anden, at det","book":"På den yderste dag"}
{"text":"kunne blive synligt, og da så man hovedet af et dyr stikke frem; hos en var det","book":"På den yderste dag"}
{"text":"en grinende abe, hos en anden en fæl gedebuk, en klam slange eller mat fisk.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Det var dyret, som vi alle bærer på, dyret, som er vokset fast i mennesket, og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"det hoppede og det sprang og ville frem, og hver holdt klæderne tæt om det, men","book":"På den yderste dag"}
{"text":"de andre rev til side og råbte: \"Ser du! se! Det er ham! det er hende!\" og den","book":"På den yderste dag"}
{"text":"ene blottede den andens elendighed.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Og hvad var dyret hos mig!\" spurgte den vandrende sjæl; og dødsenglen pegede","book":"På den yderste dag"}
{"text":"hen for sig på en stolt skikkelse, og om dens hoved viste sig en broget","book":"På den yderste dag"}
{"text":"glorie med skinnende farver, men ved mandens hjerte skjulte sig dyrets fødder,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"påfuglens fødder; glorien var kun fuglens brogede hale.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og som de vandrede frem, skreg store fugle fælt fra træernes grene; med lydelige","book":"På den yderste dag"}
{"text":"menneskestemmer skreg de: \"Du dødsvandrer, husker du mig!\" – det var alle de","book":"På den yderste dag"}
{"text":"onde tanker og begæringer fra hans livs dage, som råbte til ham: \"Husker du","book":"På den yderste dag"}
{"text":"mig!\" –","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og sjælen gøs et øjeblik, thi den kendte stemmerne, de onde tanker og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"begæringer, der trådte op som tingsvidner.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"I vort kød, i vor onde natur, bor intet godt!\" sagde sjælen, \"men tankerne","book":"På den yderste dag"}
{"text":"hos mig blev ikke til gerninger, verden har ikke set den onde frugt!\" og han","book":"På den yderste dag"}
{"text":"skyndte sig end mere, for snart at komme bort fra de fæle skrig, men de store","book":"På den yderste dag"}
{"text":"sorte fugle omsvævede ham i kredse og skreg og skreg, som skulle det høres over","book":"På den yderste dag"}
{"text":"al verden; og han sprang som den jagede hind, og ved hvert trin stødte han foden","book":"På den yderste dag"}
{"text":"mod skarpe flintesten, og de skar hans fødder og det smertede ham. \"Hvor kommer","book":"På den yderste dag"}
{"text":"disse skarpe sten her? Som vissent løv ligger de hen over jorden!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Det er hvert uforsigtigt ord, du lod falde, og som sårede din næstes hjerte","book":"På den yderste dag"}
{"text":"langt dybere, end stenene nu sårer din fod!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Det tænkte jeg ikke over!\" sagde sjælen.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Dømmer ikke, så skal I ikke dømmes!\" klang det gennem luften.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Alle har vi syndet!\" sagde sjælen og løftede sig atter. \"Jeg har holdt loven og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"evangeliet, jeg har gjort, hvad jeg kunne gøre, jeg er ikke, som de andre!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og de stod ved himlens port, og englen, indgangens bevogter, spurgte: \"Hvem er","book":"På den yderste dag"}
{"text":"du? Sig mig din tro og vis mig den i dine gerninger!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Jeg har strengt opfyldt alle bud! jeg har ydmyget mig for verdens øjne, jeg har","book":"På den yderste dag"}
{"text":"hadet og forfulgt det onde og de onde, de, som går den brede vej til den evige","book":"På den yderste dag"}
{"text":"fordømmelse, og jeg vil det endnu, med ild og med sværd, dersom jeg mægter det!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Du er altså en af Muhameds bekendere!\" sagde englen.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Jeg! – Aldrig!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Hvem, som griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet, siger sønnen! hans tro","book":"På den yderste dag"}
{"text":"har du ikke. Er du måske en Israels søn, der med Moses siger: Øje for øje og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"tand for tand! en Israels søn, hvis nidkære gud er kun dit folks gud!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Jeg er kristen!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Det kender jeg ikke i din tro og dine gerninger. Kristi lære er forsoning,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"kærlighed og nåde!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Nåde!\" klang det gennem det uendelige rum, og himlens port åbnede sig, og","book":"På den yderste dag"}
{"text":"sjælen svævede mod den åbne herlighed.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Men lyset, der udstrømmede, var så blændende, så gennemtrængende, at sjælen veg","book":"På den yderste dag"}
{"text":"tilbage, som for et draget sværd; og tonerne klang så bløde og gribende, ingen","book":"På den yderste dag"}
{"text":"jordisk tunge kan udsige det, og sjælen bævede og bøjede sig dybere og altid","book":"På den yderste dag"}
{"text":"dybere, men den himmelske klarhed trængte ind i den, og da følte og fornemmede","book":"På den yderste dag"}
{"text":"den, hvad den aldrig før således havde følt, byrden af sin hovmod, sin hårdhed","book":"På den yderste dag"}
{"text":"og synd. – Det blev så klart inden i den.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Hvad godt jeg gjorde i verden, det gjorde jeg, fordi jeg ikke kunne anderledes,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"men det onde - det var af mig selv!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og sjælen følte sig blændet af det rene himmelske lys, afmægtig sank den,","book":"På den yderste dag"}
{"text":"således syntes det, dybt, rullet i sig selv; nedtynget, umoden for himmeriges","book":"På den yderste dag"}
{"text":"rige, og i tanken om den strenge, den retfærdige gud, vovede den ikke at","book":"På den yderste dag"}
{"text":"udstamme: \"Nåde!\"","book":"På den yderste dag"}
{"text":"– Og, da var nåden der, den ikke ventede nåde. –","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Guds himmel var i hele det uendelige rum, Guds kærlighed gennemstrømmede den i","book":"På den yderste dag"}
{"text":"uudtømmelig fylde.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Hellig, herlig, kærlig og evig vorde du, menneskesjæl!\" klang det og sang det.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"Og alle, alle skal vi på vort jordlivs yderste dag, som sjælen her, bæve tilbage","book":"På den yderste dag"}
{"text":"for himmeriges glans og herlighed, bøje os dybt, ydmyge nedsynkende og dog bårne","book":"På den yderste dag"}
{"text":"af hans kærlighed, hans nåde, holdes oppe, svævende i nye baner, lutrede, ædlere","book":"På den yderste dag"}
{"text":"og bedre, mere og mere nærme os lysets herlighed, og styrket ved ham mægte at","book":"På den yderste dag"}
{"text":"stige ind i den evige klarhed.","book":"På den yderste dag"}
{"text":"\"Det er en frygtelig historie!\" sagde en høne, og det omme i den kant af byen,","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hvor historien ikke var passeret. \"Det er en frygtelig historie i hønsehuset!","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"– Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"kammen falde. Det er ganske vist!","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjeret og","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"lille fjer af hende.","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Der gik den!\" sagde hun, \"jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"nok!\" Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende nærmest, sov","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne verden, for at leve","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"i sin gode rolighed; men sin anden naboerske måtte hun dog sige det: \"Hørte du","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hvad her blev sagt? Jeg nævner ingen, men der er en høne, som vil plukke sig,","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"for at se godt ud! var jeg hane, ville jeg foragte hende!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Og lige oven over hønsene sad uglen med uglemand og uglebørn; de har skarpe ører","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"i den familie, de hørte hvert ord, som nabohønen sagde, og de rullede med øjnene","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"og uglemor viftede sig med vingerne: \"Hør bare ikke efter! men I hørte sagtens","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"de falder af! Der er en af hønsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"sig en høne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se på","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"det!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Prenez garde aux enfants!\" sagde uglefader, \"det er ikke noget for børnene!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Jeg vil dog fortælle genbougle det! det er sådan en agtværdig ugle i omgang!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"og så fløj mutter.","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Hu-hu! uhuh!\" tudede de begge to og det lige ned i genboens dueslag til duerne.","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Har I hørt det! har I hørt det! uhuh! der er en høne, som har plukket alle","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"fjerene af sig for hanens skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Hvor? hvor?\" kurrede duerne!","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"I genboens gård! jeg har så godt som selv set det! det er næsten en upassende","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"historie at fortælle! men det er ganske vist!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Tror, tror hvert evige ord!\" sagde duerne, og kurrede ned til deres hønsegård:","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Der er en høne, ja der er somme der siger, at der er to, som har plukket","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"alle fjerene af sig, for ikke at se ud som de andre og således vække hanens","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"opmærksomhed. Det er et voveligt spil, man kan forkøle sig og dø af feber, og de","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"er døde begge to!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Vågn op! vågn op!\" galede hanen og fløj op på plankeværket, søvnen sad ham","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"endnu i øjnene, men han galede alligevel: \"Der er tre høns døde af ulykkelig","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"kærlighed til en hane! de havde plukket alle fjerene af sig! det er en fæl","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"historie, jeg vil ikke beholde den, lad gå videre!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Lad gå videre!\" peb flagermusene, og hønsene klukkede og hanerne galede: \"Lad","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"gå videre! lad gå videre!\" og så fór historien fra hønsehus til hønsehus og til","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"sidst tilbage til stedet, hvorfra den egentlig var gået ud.","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"\"Der er fem høns,\" hed det, \"som alle har plukket fjerene af sig, for at vise,","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hvem af dem der var blevet magrest af kærestesorg til hanen, og så hakkede de","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"hinanden til blods og faldt døde ned, til skam og skændsel for deres familie og","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"til stort tab for ejeren!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Og hønen, som havde mistet den løse lille fjer, kendte naturligvis ikke sin egen","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"historie igen, og da hun var en respektabel høne, så sagde hun: Jeg foragter de","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"høns! men der er flere af den slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gøre","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"mit til, at den historie kan komme i avisen, så går den landet over; det har de","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"høns fortjent og familien med!\"","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"nok blive til fem høns!","book":"Det er ganske vist!"}
{"text":"Efter min fader har jeg fået den bedste arvepart, jeg har fået et godt humør.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Og hvem var min fader? ja, det kommer nu ikke humøret ved! han var livlig og","book":"Et godt humør"}
{"text":"trivelig, fed og rund, hans ydre og indre ganske i strid med hans embede. Og","book":"Et godt humør"}
{"text":"hvad var hans embede, hans stilling i samfundet? Ja, skulle det skrives ned","book":"Et godt humør"}
{"text":"og trykkes lige i begyndelsen af en bog, så er det rimeligt at flere, når de","book":"Et godt humør"}
{"text":"læste det, lagde bogen til side og sagde, det ser mig så uhyggeligt ud, jeg skal","book":"Et godt humør"}
{"text":"ikke have af den slags. Og dog var min fader hverken rakker eller skarpretter,","book":"Et godt humør"}
{"text":"tværtimod, hans embede bragte ham tit i spidsen for stadens allerhæderligste","book":"Et godt humør"}
{"text":"mænd, og han var der ganske i sin ret, ganske på sin plads; han måtte været","book":"Et godt humør"}
{"text":"forrest, foran bispen, foran prinser af blodet – og han var forrest - han var","book":"Et godt humør"}
{"text":"ligvognskusk!","book":"Et godt humør"}
{"text":"Nu er det sagt! og det kan jeg sige, at når man så min fader sidde der","book":"Et godt humør"}
{"text":"højt, foran på dødens omnibus, iført sin lange side, sorte kappe, og med","book":"Et godt humør"}
{"text":"den sortbefrynsede trekantede hat på hovedet, og dertil så hans ansigt, der","book":"Et godt humør"}
{"text":"livagtigt var, som man aftegner solen, rundt og leende, så kunne man ikke tænke","book":"Et godt humør"}
{"text":"på sorg og grav; det ansigt sagde: \"Det gør ikke noget, det bliver meget bedre,","book":"Et godt humør"}
{"text":"end man tror!\"","book":"Et godt humør"}
{"text":"Se, fra ham har jeg mit gode humør og den vane, jævnlig at gå ud på kirkegården;","book":"Et godt humør"}
{"text":"og det er meget fornøjeligt, når man kun kommer der med et godt humør, – og så","book":"Et godt humør"}
{"text":"holder jeg Adresseavisen, ligesom også han gjorde.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Jeg er ikke ganske ung, – jeg har hverken kone, børn eller bibliotek, men som","book":"Et godt humør"}
{"text":"sagt, jeg holder Adresseavisen, den er mig nok, den er mig det bedste blad,","book":"Et godt humør"}
{"text":"og det var den også for min fader; den gør sit gode gavn og har alt hvad et","book":"Et godt humør"}
{"text":"menneske behøver at vide: hvem der prædiker i kirkerne og hvem der prædiker i","book":"Et godt humør"}
{"text":"de nye bøger! hvor man får hus, tjenestefolk, klæder og føde, hvem der \"sælger","book":"Et godt humør"}
{"text":"ud\" og hvem der selv går ud, og så ser man så megen velgørenhed og så mange","book":"Et godt humør"}
{"text":"uskyldige vers, der ikke gør noget! ægtestand, der søges og stævnemøder, som","book":"Et godt humør"}
{"text":"man indlader og ikke indlader sig på! alt sammen simpelt og naturligt! Man kan","book":"Et godt humør"}
{"text":"såmænd meget godt leve lykkeligt og lade sig begrave, ved at holde Adresseavisen","book":"Et godt humør"}
{"text":"– og så har man ved sit livs ende, så dejligt meget papir, at man kan ligge","book":"Et godt humør"}
{"text":"blødt på det, dersom man ikke holder af at ligge på høvlspåner.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Adresseavisen og kirkegården, det er og var altid mine to mest åndsvækkende","book":"Et godt humør"}
{"text":"spadserefarter, mine to mest velsignede badeanstalter for det gode humør.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Enhver kan nu gå ind i Adresseavisen; men gå med mig på kirkegården, lad os","book":"Et godt humør"}
{"text":"komme der, når solen skinner og træerne er grønne; lad os gå mellem gravene!","book":"Et godt humør"}
{"text":"hver af disse er som en lukket bog med ryggen op ad, man kan læse titlen, som","book":"Et godt humør"}
{"text":"siger hvad bogen indeholder og siger dog ingenting; men jeg ved besked, ved den","book":"Et godt humør"}
{"text":"fra min fader og fra mig selv. Jeg har det i min gravbog, og det er en bog, jeg","book":"Et godt humør"}
{"text":"selv har gjort, til nytte og fornøjelse; der ligger de alle sammen, og endnu","book":"Et godt humør"}
{"text":"nogle flere!","book":"Et godt humør"}
{"text":"Nu er vi på kirkegården.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her, bag det hvidmalede pindegitter, hvor der indenfor engang stod et rosentræ,","book":"Et godt humør"}
{"text":"– nu er det borte, men en smule eviggrønt fra naboens grav strækker sin grønne","book":"Et godt humør"}
{"text":"finger derind, for dog at gøre lidt stads, – hviler en meget ulykkelig mand, og","book":"Et godt humør"}
{"text":"dog, da han levede, stod han sig godt, som man siger, havde sit gode udkomme,","book":"Et godt humør"}
{"text":"og lidt til, men han tog sig verden for nær, det vil sige kunsten. Sad han en","book":"Et godt humør"}
{"text":"aften i teatret for at nyde med hele sin sjæl, så var han rent fra det, når bare","book":"Et godt humør"}
{"text":"maskinmesteren satte for stærkt et lys i hver kæbe på månen, eller luftsoffiten","book":"Et godt humør"}
{"text":"hang foran kulissen hvor den skulle hænge bag ved, eller der kom et palmetræ på","book":"Et godt humør"}
{"text":"Amager, kaktus i Tyrol og bøgetræer højt oppe i Norge! Kan det ikke være lige et","book":"Et godt humør"}
{"text":"og det samme, hvem tænker over sligt! det er jo komedie, og den skal man fornøje","book":"Et godt humør"}
{"text":"sig over. – Så klappede publikum for meget, så klappede det for lidt. \"Det er","book":"Et godt humør"}
{"text":"vådt brænde,\" sagde han, \"det vil ikke fænge i aften!\" og så vendte han sig om","book":"Et godt humør"}
{"text":"for at se, hvad det var for folk, og så så han at de lo galt, lo på steder hvor","book":"Et godt humør"}
{"text":"de ikke skulle le, og det ærgrede han sig over og led ved og var et ulykkeligt","book":"Et godt humør"}
{"text":"menneske, og nu er han i graven.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler en meget lykkelig mand, det vil sige en meget fornem mand af høj","book":"Et godt humør"}
{"text":"byrd, og det var hans lykke, thi ellers var der aldrig blevet noget af ham,","book":"Et godt humør"}
{"text":"men alt er nu så viseligt indrettet i naturen, at det er en fornøjelse at tænke","book":"Et godt humør"}
{"text":"derpå. Han gik broderet for og bag og var anbragt i storstuen, som man anbringer","book":"Et godt humør"}
{"text":"den kostelige, perlebroderede klokkestreng, den har altid bag ved sig en god tyk","book":"Et godt humør"}
{"text":"snor, der gør tjenesten; han havde også en god snor bag ved, en substitut, der","book":"Et godt humør"}
{"text":"gjorde tjenesten og gør den endnu bag en anden ny, broderet klokkestreng. Alting","book":"Et godt humør"}
{"text":"er nu så viseligt indrettet, at man sagtens kan have et godt humør.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler, ja, det er nu så meget sørgeligt –! her hviler en mand, som i","book":"Et godt humør"}
{"text":"syvogtresindstyve år havde tænkt på at sige et godt indfald; han levede alene","book":"Et godt humør"}
{"text":"for at få et godt indfald, og så fik han virkelig et, efter egen overbevisning,","book":"Et godt humør"}
{"text":"og blev så glad at han døde i det, døde af glæde over at have fået det, og ingen","book":"Et godt humør"}
{"text":"nød gavn deraf, ingen hørte det gode indfald. Jeg kan nu tænke, at han engang","book":"Et godt humør"}
{"text":"har ro i sin grav for det gode indfald, thi sæt, at det var et indfald, det","book":"Et godt humør"}
{"text":"måtte siges til frokost, når det skulle gøre virkning, og at han som død kun","book":"Et godt humør"}
{"text":"kan, efter almindelig mening, komme frem ved midnat, så passer ikke indfaldet","book":"Et godt humør"}
{"text":"til tiden, ingen ler og han kan gå i graven igen med sit gode indfald. Det er en","book":"Et godt humør"}
{"text":"sørgelig grav.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler en meget gerrig madam; mens hun levede, stod hun op om natten og","book":"Et godt humør"}
{"text":"mjavede, for at naboerne skulle tro at hun holdt kat; så gerrig var hun!","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler en frøken af god familie; altid i selskab skulle hun lade sin","book":"Et godt humør"}
{"text":"sangstemme høre, og så sang hun med i \"mi manca la voce\"! det var den eneste","book":"Et godt humør"}
{"text":"sandhed i hendes liv!","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler en jomfru af en anden slags! Når hjertets kanariefugl begynder at","book":"Et godt humør"}
{"text":"skrige op, så putter fornuften fingrene i ørene. Skønjomfru stod i ægtestands","book":"Et godt humør"}
{"text":"glorie –! det er en hverdagshistorie – men det er pænt sagt. Lad de døde hvile!","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her hviler en enkefrue, der havde svanesang i munden, og uglegalde i hjertet.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Hun gik om i familier på rov efter næstens mangler, ligesom i gamle dage","book":"Et godt humør"}
{"text":"\"politivennen\" gik om for at finde et rendestensbræt, som ikke var der.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Her er en familiebegravelse; hvert led af den slægt holdt sådan sammen i","book":"Et godt humør"}
{"text":"troen, at om hele verden og avisen sagde, således er det, og da den lille søn","book":"Et godt humør"}
{"text":"kom fra skolen og sagde, \"jeg har hørt det på den måde!\" så var hans måde den","book":"Et godt humør"}
{"text":"eneste rigtige, for han var af familien. Og vist er det, at traf det sig så, at","book":"Et godt humør"}
{"text":"familiens gårdhane galede ved midnat, så var det morgen, om endogså vægteren og","book":"Et godt humør"}
{"text":"alle byens ure sagde, det er midnat.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Den store Goethe slutter sin \"Faust\" med, at den \"kan fortsættes,\" det kan også","book":"Et godt humør"}
{"text":"vor vandring herud på kirkegården; her kommer jeg tit! gør en eller anden af","book":"Et godt humør"}
{"text":"mine venner eller ikke-venner mig det for broget, så går jeg herud, opsøger en","book":"Et godt humør"}
{"text":"grønsværsplads og indvir den til ham eller hende, hvem jeg vil have begravet, og","book":"Et godt humør"}
{"text":"så begraver jeg dem straks, så ligger de der døde og magtesløse, indtil de som","book":"Et godt humør"}
{"text":"nye og bedre mennesker vender tilbage. Deres liv og levned, set fra min side,","book":"Et godt humør"}
{"text":"skriver jeg ind i min gravbog, og således skulle alle mennesker bære sig ad,","book":"Et godt humør"}
{"text":"ikke ærgre sig, når nogen gør dem det for galt, men straks begrave dem, holde på","book":"Et godt humør"}
{"text":"sit gode humør og på Adresseavisen, dette af folket selv skrevne blad, tit med","book":"Et godt humør"}
{"text":"påholdt pen.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Kommer den tid, at jeg selv med mit livs historie skal indbindes i graven, så","book":"Et godt humør"}
{"text":"sæt som indskrift:","book":"Et godt humør"}
{"text":"\"Et godt humør!\"","book":"Et godt humør"}
{"text":"Det er min historie.","book":"Et godt humør"}
{"text":"Det er egentligt en historie i to dele, vi her kommer med; første del kunne","book":"Hjertesorg"}
{"text":"gerne være borte, – men den giver forkundskaber, og de er nyttige!","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Vi opholdt os inde i landet på en herregård, og så traf det sig, at","book":"Hjertesorg"}
{"text":"herskabet der, for en dags tid, tog bort. Da kom der fra nærmeste købstad","book":"Hjertesorg"}
{"text":"en madamme, hun havde sin moppe med og kom for, som hun sagde, at man skulle","book":"Hjertesorg"}
{"text":"tage \"aktier\" i hendes garveri. Sine papirer havde hun med, og vi rådede","book":"Hjertesorg"}
{"text":"hende, at slå en konvolut om dem og uden på at skrive gårdejerens adresse:","book":"Hjertesorg"}
{"text":"\"Generalkrigskommissær, Ridder, etcetera.\"","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Hun hørte på os, hun tog pennen, standsede, og bad os om at gentage udskriften,","book":"Hjertesorg"}
{"text":"men langsomt. Vi gjorde det, og hun skrev; men midt i \"Generalkrigs\" blev hun","book":"Hjertesorg"}
{"text":"stående, sukkede og sagde: \"Jeg er kun et fruentimmer!\" Moppen havde hun sat","book":"Hjertesorg"}
{"text":"på gulvet, mens hun skrev, og han knurrede; han var jo også taget med for sin","book":"Hjertesorg"}
{"text":"fornøjelse og sundheds skyld, og så skal man ikke sættes på gulvet. Braknæse og","book":"Hjertesorg"}
{"text":"flæskeryg var hans udvortes.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"\"Han bider ikke!\" sagde madammen, \"han har ingen tænder. Han er ligesom medlem","book":"Hjertesorg"}
{"text":"af familien, trofast og arrig, men dette er han tirret til af mine børnebørn;","book":"Hjertesorg"}
{"text":"de leger bryllup, og så vil de have ham til at være brudepige, og det anstrenger","book":"Hjertesorg"}
{"text":"ham, det gamle skind!\"","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Og hun afleverede sine papirer og tog moppen på armen. Det er første del – som","book":"Hjertesorg"}
{"text":"nok kunne undværes!","book":"Hjertesorg"}
{"text":"\"Moppen døde!\" det er anden del.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Det var en uges tid efter; vi kom til købstaden og tog ind på gæstgiverstedet.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Vore vinduer vendte ud til gården, der ved et plankeværk var delt i to dele;","book":"Hjertesorg"}
{"text":"i den ene her hang skind og huder, rå og barkede; her stod alle materialer til","book":"Hjertesorg"}
{"text":"et garveri, og det var enkens. – Moppen var død i denne morgen og begravet her","book":"Hjertesorg"}
{"text":"i gården; enkens børnebørn, det vil sige garverenkens, for moppen havde ikke","book":"Hjertesorg"}
{"text":"været gift, klappede graven til, og det var en dejlig grav, det måtte være en","book":"Hjertesorg"}
{"text":"fornøjelse at ligge der.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Graven var indhegnet med potteskår, og bestrøet med sand; øverst på den havde de","book":"Hjertesorg"}
{"text":"sat en halv ølflaske med halsen op, og det var slet ikke allegorisk.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Børnene dansede rundt om graven, og den ældste af drengene, en praktisk yngling","book":"Hjertesorg"}
{"text":"på syv år, foreslog, at der skulle være en udstilling af moppens grav og det","book":"Hjertesorg"}
{"text":"for alle fra strædet; adgangen måtte betales med en seleknap, det var noget","book":"Hjertesorg"}
{"text":"enhver dreng havde, og han også kunne levere for småpigerne; og det forslag blev","book":"Hjertesorg"}
{"text":"enstemmigt antaget.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Og alle børn fra strædet og bagstrædet med kom og gav deres knap, der var mange,","book":"Hjertesorg"}
{"text":"der kom til at gå med én sele den eftermiddag, men så havde man set moppens","book":"Hjertesorg"}
{"text":"grav, og det var nok så meget værd.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Men uden for garvergården, tæt op til lågen der, stod en lille pjaltet unge,","book":"Hjertesorg"}
{"text":"så yndigt skabt, med det dejligste krøllede hår og øjne så blå og klare, at","book":"Hjertesorg"}
{"text":"det var en lyst; hun sagde ikke et ord, hun græd ikke heller, men så så langt","book":"Hjertesorg"}
{"text":"hun kunne, hver gang lågen åbnedes. Hun ejede ikke en knap, vidste hun, og blev","book":"Hjertesorg"}
{"text":"derfor sørgmodig stående udenfor, stod der til de alle havde set af, og alle var","book":"Hjertesorg"}
{"text":"gået bort; da satte hun sig ned, holdt de små brune hænder for øjnene og brast i","book":"Hjertesorg"}
{"text":"gråd; hun alene havde ikke set moppens grav. Det var hjertesorg og stor, som den","book":"Hjertesorg"}
{"text":"voksnes tit kan være det.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Vi så det ovenfra – og ovenfra set – denne, som mange af vore og andres sorger,","book":"Hjertesorg"}
{"text":"– ja så kan vi le af dem! – det er historien, og den, som ikke forstår den, kan","book":"Hjertesorg"}
{"text":"tage aktier i enkens garveri.","book":"Hjertesorg"}
{"text":"Det er over hundrede år siden!","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der lå bag skoven ved den store indsø en gammel herregård, og rundt om den","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"var der dybe grave, hvori voksede dunhammere, siv og rør. Tæt ved broen til","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"indkørselsporten stod et gammelt piletræ, der hældede sig ud over rørene.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Omme fra hulvejen lød horn og hestetrampen, og derfor skyndte den lille gåsepige","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"sig med at få gæssene til side fra broen, før jagtselskabet kom galoperende;","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det kom i sådan en fart, at hun gesvindt måtte springe op på en af de høje sten","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ved broen, for ikke at blive redet over ende. Halvt barn var hun endnu, fin og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"spinkel, men med et velsignet udtryk i sit ansigt og to rare klare øjne; men","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det så herremanden ikke på; i den flyvende fart han kom, vendte han pisken i sin","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hånd, og af rå lystighed stødte han hende med skaftet lige for brystet, så hun","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gik bag over.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Alt på sin rette plads!\" råbte han, \"i skarnet med dig!\" og så lo han, det","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"skulle nu være så morsomt, og de andre lo med; hele selskabet gjorde skrig og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"skrål og jagthundene gøede, det var rigtignok:","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Rige Fugl kommer susende!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"- Gud ved hvor rig han var endda.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Den stakkels gåsepige greb for sig, idet hun faldt, og fik fat i en af de","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"nedhængende pilegrene; ved den holdt hun sig oppe over dyndet, og så snart","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"herskab og hunde var vel inde af porten, arbejdede hun på at komme op, men","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"grenen knækkede af ved kronen, og gåsepigen faldt tungt tilbage i rørene, da i","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det samme en kraftig hånd ovenfra greb hende. Det var en vandrende hosekræmmer,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"som et stykke borte havde set til og skyndte sig nu med at komme hende til","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hjælp.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Alt på sin rette plads!\" sagde han i spøg efter herremanden og trak hende op på","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det tørre; den afbrækkede gren stillede han hen mod stedet, hvor den var knækket","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"af, men \"på sin rette plads,\" det går ikke altid! og så stak han grenen ned i","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"den bløde jord, \"gro om du kan og skær dem en god fløjte deroppe på gården!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"han undte herremanden og hans en dygtig spidsrodsmarch; og så gik han ind på","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"herregården, men ikke op i højsalen, dertil var han for ringe! ind til folkene i","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"borgestuen kom han, og de så på hans varer og købslog; men oppe fra gildesbordet","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"lød skrål og vræl, der skulle være sang, de kunne den ikke bedre. Der lød latter","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og hundehyl, der var stor fråsen og sviren; vin og gammelt øl skummede i glas","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og krus, og livhundene åd med; et og andet bæst af dem blev af junkerne kysset,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"efter at det først med den lange ørelap var tørret om snuden. Hosekræmmeren blev","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"kaldt derop med sine varer, men kun for at de kunne have deres spas med ham.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Vinen var gået ind og Forstanden ud. De hældte øl i en strømpe til ham, at han","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"kunne drikke med, men gesvindt! det var nu så overordentligt snildt og til grin.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Hele drift kvæg, bønder og bøndergårde blev satte på ét kort og tabt.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Alt på sin rette plads!\" sagde hosekræmmeren, da han igen var vel uden for","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Sodoma og Gomorra, som han kaldte det. \"Den åbne landevej, det er min rette","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"plads, der oppe var jeg slet ikke i mit es.\" Og den lille gåsepige nikkede til","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ham fra markleddet.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Og der gik dage og der gik uger, og det viste sig, at den afbrækkede pilegren,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"som hosekræmmeren havde stukket ned ved vandgraven, holdt sig stadig frisk og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"grøn, ja at den skød endogså nye skud; den lille gåsepige så, at den måtte have","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fæstet rod, og hun glædede sig så inderligt derover, det var hendes træ, syntes","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hun.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Ja, med det gik det fremad, men med alt andet på gården gik det svært tilbage","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ved svir og ved spil: Det er to triller, som ikke er gode at stå på.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der var ikke gået seks år, så vandrede herremanden med pose og stav, som fattig","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"mand, fra gården og den blev købt af en rig hosekræmmer, og det var just ham,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"som havde været til spot og grin og var budt øl i en strømpe; men ærlighed og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"driftighed, de giver god medbør, og nu var hosekræmmeren herre på gården; men","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fra den stund kom der aldrig kortenspil der; \"det er en slem læsning,\" sagde","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"han, \"den kommer derfra, at da Fanden første gang så Bibelen, ville han vrænge","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"en efter, der skulle være ligesådan, og så opfandt han kortenspillet!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Den nye herremand tog sig en frue, og hvem var hun, det var den lille gåsepige,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"som altid havde været skikkelig, from og god; og i de nye klæder så hun ud så","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fin og køn, som var hun født en fornem jomfru. Hvorledes gik det til? Ja, det er","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"for lang en historie i vor travle tid, men det gik til, og det vigtigste kommer","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"bag efter.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Velsignet og godt var der på den gamle gård, moder stod selv for det indvendige","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og fader for det udvendige; det var ligesom velsignelsen vældede frem, og hvor","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"velstand er, der kommer velstand til huse. Den gamle gård blev pudset og malet,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gravene rensede og frugttræer plantede; venligt og godt så der ud og stuegulvet","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"var blankt som et spækbræt. I den store sal sad om vinteraftnerne madammen med","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"alle sine piger og spandt uldent og linned; og hver søndag aften læstes der højt","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"af Bibelen, og det af justitsråden selv, for han blev justitsråd, hosekræmmeren,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"men det var først på hans meget gamle dage. Børnene voksede til, - der kom børn,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"- og alle blev de vel oplært, men de havde jo ikke lige gode hoveder, sådan som","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det er i enhver familie.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Men pilegrenen udenfor var blevet til et helt prægtigt træ, der stod frit og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ubeskåret, \"det er vort stamtræ!\" sagde de gamle folk, og det træ skulle holdes","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"i agt og ære! sagde de til børnene, også til dem som ikke havde gode hoveder.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Og nu var der gået hundrede år.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Det var i vor tid; søen var blevet til en mose, og den gamle herregård var","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ligesom visket ud, der stod en aflang pyt vand, med lidt stensætning til siden,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det var resten af de dybe grave, og her stod endnu et prægtigt gammelt træ, der","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hældede sine grene, det var stamtræet; det stod og viste, hvor smukt et piletræ","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"kan være, når det får lov til at skøtte sig selv. - Det var jo rigtignok revnet","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"midt i stammen, lige nede fra roden og op til kronen, stormen havde drejet det","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"lidt, men det stod, og fra alle revner og sprækker i det, hvor vind og vejr","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"havde lagt muldjord, voksede græs og blomster; især øverst, hvor de store grene","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"delte sig, var der ligesom en hel lille hængende have, med hindbær og fuglegræs,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ja endogså et lille bitte rønnebærtræ havde der rodfæstet sig og stod så slankt","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og fint midt oppe i det gamle piletræ, der spejlede sig i det sorte vand, når","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"vinden havde drevet andemaden hen i et hjørne af vandpytten. - En lille sti, hen","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"over hovmarken, førte tæt her forbi.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Højt på banken ved skoven, med en dejlig udsigt, lå den nye gård, stor og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"prægtig, med glasruder så klare, at man skulle tro at der slet ingen var.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Den store trappe ved døren så ud, som om den havde lysthus på af roser og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"storbladede planter. Græspletten var så ren grøn, som om hvert strå blev set","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"efter morgen og aften. Inde i salen hang kostelige malerier, og der stod med","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"silke og med fløjl stole og sofaer, der næsten kunne gå på deres egne ben,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"borde med blanke marmorplader, og bøger i safian og guldsnit . . . . jo, det var","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"rigtignok rige folk, som boede her, det var fornemme folk, her boede baronens.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Det ene svarede der til det andet. \"Alt på sin rette plads!\" sagde de også, og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"derfor var alle de skilderier, som engang havde været til stads og hæder på den","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gamle gård, nu ophængt i gangen til karlekamret; rigtigt skrammel var det, især","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"to gamle portrætter, det ene en mand i rosenrød kjole og med paryk, det andet","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"en dame med pudret opsat hår og en rød rose i hånden, men begge omgivet ens med","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"en stor krans af pilegrene. Der var så mange runde huller i de to billeder, og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det kom af at de små baroner altid gik og skød deres flitsbuer af på de to gamle","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"folk. Det var justitsråden og justitsrådinden, dem hele slægten stammede ned","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fra.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Men de er ikke rigtig af vor familie!\" sagde en af de små baroner. \"Han var en","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hosekræmmer og hun en gåsetøs. De var ikke som papa og mama!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Billederne var noget dårligt skrammel, og \"alt på sin rette plads!\" sagde man,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og så kom oldefar og oldemor på gangen til karlekamret.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Præstesønnen var huslærer der på gården; han gik en dag med de små baroner og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"deres ældste søster, der lige nylig var konfirmeret, og de kom hen over stien,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ned mod det gamle piletræ; og medens de gik, bandt hun en buket af markens","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"grønt; \"alt på sin rette plads,\" og det blev et skønhedshele. Imidlertid hørte","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hun dog meget godt efter alt hvad der blev sagt, og det glædede hende så meget","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"at høre præstesønnen fortælle om naturens kræfter og historiens store mænd","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og kvinder; hun var en sund velsignet natur, adlet i sjæl og tanke, og med et","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hjerte til ret at omfatte alt skabt af Gud.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"De standsede nede ved det gamle piletræ; den mindste af baronerne ville så","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gerne have sig en fløjte skåret, det havde han før fået af andre piletræer, og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"præstesønnen brød en gren af.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Oh gør det ikke!\" sagde den unge baronesse; men så var det gjort. \"Det er jo","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"vort gamle berømmelige træ! jeg holder så meget af det! ja derfor ler man mig","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"også ud hjemme, men det er det samme! Der er et sagn om det træ -!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Og nu fortalte hun alt hvad vi have hørt om træet, om den gamle gård, om","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gåsepigen og hosekræmmeren, som mødtes her og blev stamforældre til den fornemme","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"slægt og til den unge baronesse.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"De ville ikke lade sig adle, de gamle skikkelige folk!\" sagde hun. \"De havde","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"det mundheld: 'Alt på sin rette plads!' og det syntes de at de ikke kom, når","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"de for penge lod sig ophøje. Det var deres søn, min bedstefader, som blev","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"baron, han skal have haft stor lærdom, været højt anset og afholdt af prinser","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"og prinsesser, været med ved alle deres fester. Ham holder de andre hjemme mest","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"af, men, jeg ved ikke selv, der er mig noget ved det gamle par, som drager mit","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hjerte til dem! der må have været så hyggeligt, så patriarkalsk på den gamle","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gård, hvor husmoderen sad og spandt med alle sine piger og den gamle herre læste","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"højt af Bibelen!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Det har været prægtige folk, fornuftige folk!\" sagde præstesønnen; og så var","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"de lige inde i tale om adel og borgerlig, og det var næsten, som om præstesønnen","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ikke hørte til borgerskabet, således talte han om det at være af adel.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"Det er lykkeligt at høre til en slægt, som har udmærket sig! således at have","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ligesom en blodets spore i sig til at gå frem i det dygtige. Dejligt er det","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"at eje et slægtsnavn, der er adgangskort til de første familier. Adel betyder","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ædel, det er guldmønten, der har fået i stempel, hvad den selv er i værd. -","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Det er tidens tone, og mange poeter slår naturligvis ind i den, at alt hvad","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"adeligt er skal være dårligt og dumt, men hos den fattige, jo lavere man stiger","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ned, des mere glinser det. Men det er ikke min mening, thi det er aldeles","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"galt, aldeles falsk. I de højere stænder findes mange gribende skønne træk;","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"min moder har fortalt mig et, og jeg kunne give flere. hun var i besøg i et","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fornemt hus i byen, min mormor, tror jeg, havde opammet den nådige frue. Min","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"moder stod i stuen med den gamle højadelige herre; da så han, at der kom nede i","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gården en gammel kone på krykker; hver søndag kom denne og fik et par skilling.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"'Der er den gamle stakkel,' sagde herren, 'hun har så svært ved at gå' - og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"før min moder forstod det, var han ude af døren og nede af trapperne, han den","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"halvfjerdsindstyveårige gamle excellence, var selv gået ned til den fattige kone","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"for at spare hende fra at gå den besværlige vej op efter den skillings hjælp,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hun kom efter. Det er jo kun et ringe træk, men som 'enkens skærv' har den klang","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fra hjertebunden, klang fra menneskenaturen; og derhen skal digteren pege, i vor","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"tid just skal han synge derom, det gør godt, mildner og forsoner! Men hvor et","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"stykke menneske, fordi han er af blod og har stamtavle, som de arabiske heste,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"står på bagbenene og vrinsker i gaden, og i stuen siger: 'Her har været folk fra","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"gaden!' når en borgerlig har været derinde, dér er adelen gået i forrådnelse,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"blevet til maske af den slags, som Thespis gjorde sig dem, og man morer sig over","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"personen og giver den satiren i vold.\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Det var præstesønnens tale, den var noget lang, men så var fløjten skåret.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der var stort selskab på gården, mange gæster fra omegnen og hovedstaden.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Damer klædte med smag og uden smag. Den store sal ganske opfyldt af mennesker.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Omegnens præster stod ærbødigt i klump i et hjørne, det så ud, som om der var","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"begravelse, men der var fornøjelse, men den var endnu ikke sat i gang.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Stor koncert skulle der være, og derfor havde den lille baron sin pilefløjte","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ind med, men han kunne ikke få vejr i den, det kunne ikke heller papa, og derfor","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"duede den ikke.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der var musik og sang, af den slags, der er mest morsom for dem, som udøver den;","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"forresten nydeligt.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"\"De er også virtuos!\" sagde en kavaler, der var sine forældres barn; \"De blæser","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fløjte, De skærer den selv. Det er geniet, der behersker - sidder på højre","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"side, - Gud bevar'os! jeg følger ganske med tiden, det må man. Ikke sandt, De","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"vil henrykke os alle med det lille instrument!\" og så rakte han ham den lille","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fløjte, der var skåret af piletræet nede ved vandpytten, og højt og lydeligt","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"forkyndte han, at huslæreren ville skænke dem en solo på fløjte.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der skulle gøres nar af ham, det var let at forstå, og huslæreren ville så","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"ikke blæse, skønt han nok kunne, men de trængte på, de nødte ham, og så tog han","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"fløjten og satte den for munden.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Det var en underlig fløjte! der lød en tone, så udholdende, som den klinger fra","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"damplokomotivet, ja meget stærkere; den lød over hele gården, haven og skoven,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"milevidt ud i landet, og med lyden kom der en stormvind, som bruste: \"Alt på","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"sin rette plads!\" - og så fløj papa ligesom båret af vinden, ud af gården, og","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"lige lukt ind i røgterhuset, og røgteren fløj op - ikke i storstuen, der kunne","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"han ikke komme, nej op i tjenerkamret, mellem det fine tjenerskab, der gik i","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"silkestrømper, og de stolte karle blev som gigtslået ved, at sådan en ringe","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"person turde sætte sig til bords mellem dem.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Men i højsalen fløj den unge baronesse op ved den øverste bordende, hvor hun var","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"værdig at sidde, men præstesønnen fik sæde ved siden af, og der sad de begge to,","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"som om de var et brudepar. En gammel greve af landets ældste slægt blev urokket","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"på sin hædersplads; for fløjten var retfærdig, og det skal man være. Den vittige","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"kavaler, der var skyld i fløjtespillet, han der var sine forældres barn, fløj på","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"hovedet ind imellem hønsene, men ikke alene.","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"En hel mil ud i landet lød fløjten, og der hørtes store begivenheder. En rig","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"grossererfamilie, der kørte med fire, blæste aldeles ud af vognen, og fik ikke","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"engang plads bag på; to rige bønder, der i vor tid var vokset over deres egen","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"kornmark, blæste ned i muddergrøften; det var en farlig fløjte; lykkeligvis","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"sprak den ved den første lyd, og det var godt, så kom den i lommen igen: \"Alt på","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"sin rette plads!\"","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Dagen efter talte man ikke om den begivenhed, derfor har man den talemåde \"at","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"stikke piben ind!\" Alt var også i sin gamle orden igen, kun at de to gamle","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"billeder, hosekræmmeren og gåsepigen, hang oppe i højsalen, der var de blæst","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"op på væggen; og da en af de rigtige kunstkendere sagde, at de var malet af","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"en mesterhånd, så blev de hængende og istandsat, man vidste jo ikke før at de","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"duede, og hvor skulle man vide det. Nu hang de på hædersplads. \"Alt på sin rette","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"plads!\" og der kommer det! Evigheden er lang, længere end denne historie!","book":"\"Alt på sin rette plads!\""}
{"text":"Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting; der var en","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"rigtig spækhøker, han boede i stuen og ejede hele huset, og ham holdt nissen sig","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"til, for her fik han hver juleaften et fad grød med en stor klump smør i! det","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"kunne spækhøkeren give; og nissen blev i butikken og det var meget lærerigt.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"En aften kom studenten ind fra bagdøren for selv at købe sig lys og ost; han","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"havde ingen at sende, og så gik han selv; han fik hvad han forlangte, han","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"betalte det og der blev nikket \"god aften\" af spækhøkeren og af madammen, og","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"det var en kone, som kunne mere, end nikke, hun havde talegaver! – og studenten","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"nikkede igen og blev så stående midt i læsningen af det blad papir, der var lagt","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"om osten. Det var et blad, revet ud af en gammel bog, der ikke burde rives i","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"stykker, en gammel bog, fuld af poesi.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"Der ligger mere af den!\" sagde spækhøkeren, \"jeg gav en gammel kone nogle","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De have resten!\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"Tak,\" sagde studenten, \"lad mig få den i stedet for osten! jeg kan spise","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"smørrebrødet bart! syndigt var det, om hele den bog skulle rives i stumper og","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men poesi forstår De dem ikke","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"mere på, end den bøtte!\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Og det var uartigt sagt, især mod bøtten, men spækhøkeren lo og studenten lo,","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"det var jo sagt sådan i en slags spøg. Men nissen ærgrede sig, at man turde sige","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"sligt til en spækhøker, der var husvært og solgte det bedste smør.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Da det blev nat, butikken lukket og alle tilsengs, på studenten nær, gik nissen","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"ind og tog madammens mundlæder, det brugte hun ikke når hun sov, og hvor i","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"stuen han satte det på nogensomhelst genstand, der fik den mål og mæle, kunne","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"udtale sine tanker og følelser lige så godt, som madammen, men kun en ad gangen","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"kunne få det, og det var en velgerning, for ellers havde de jo talt hverandre i","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"munden.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Og nissen satte mundlæderet på bøtten, hvori de gamle aviser lå: \"Er det","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"virkeligt sandt,\" spurgte han, \"at De ikke ved, hvad poesi er?\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"Jo, det ved jeg,\" sagde bøtten, \"det er sådant noget, som står på nederdelen af","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"aviserne og klippes ud! jeg skulle tro, at jeg har mere af det indeni mig, end","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"studenten, og jeg er kun en ringe bøtte imod spækhøkeren!\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Og nissen satte mundlæderet på kaffemøllen, nej, hvor den gik! og han satte det","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"på smørfjerdingen og pengeskuffen; – alle var de af mening, som bøtten, og hvad","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"de fleste er enige om, det må man respektere.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"Nu skal studenten få!\" og så gik nissen ganske sagte ad køkkentrappen op til","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"kvisten, hvor studenten boede. Der var lys derinde, og nissen kiggede gennem","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"nøglehullet og så, at studenten læste i den pjaltede bog nedefra. Men, hvor der","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"var lyst derinde! der stod ud af bogen en klar stråle, der blev til en stamme,","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"til et mægtigt træ, som løftede sig så højt og bredte sine grene vidt ud over","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"studenten. Hvert blad var så friskt og hver blomst var et dejligt pigehoved,","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"nogle med øjne så mørke og strålende, andre så blå og forunderlige klare. Hver","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"frugt var en skinnende stjerne, og så sang og klang det vidunderligt dejligt!","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Nej, sådan herlighed havde den lille nisse aldrig tænkt sig, endsige set og","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"fornummet. Og så blev han stående på tåspidserne, kiggede og kiggede, til lyset","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"derinde slukkedes; studenten blæste nok sin lampe ud og gik til sengs, men den","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"lille nisse stod der alligevel, thi sangen klang endnu så blød og dejlig, en","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"yndig vuggevise for studenten, der lagde sig til ro.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"Her er mageløst!\" sagde den lille nisse, \"det havde jeg ikke ventet! – Jeg","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"tror, at jeg vil blive hos studenten –!\" – og han tænkte – og tænkte fornuftigt,","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"og så sukkede han: \"Studenten har ingen grød!\" – og så gik han – ja, så gik han","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"ned igen til spækhøkeren; – og det var godt han kom, for bøtten havde næsten","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"forbrugt alt madammens mundlæder, ved at udtale fra en led alt hvad den rummede","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"i sig, og nu var den lige i begreb med at vende sig, for at give det samme","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"igen fra den anden led, da nissen kom og tog mundlæderet igen til madammen; men","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"hele butikken, fra pengeskuffen til pindebrændet havde fra den tid mening efter","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"bøtten, og de agtede den i en sådan grad, og tiltroede den så meget, at når","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"spækhøkeren siden efter læste \"Kunst- og teateranmeldelser\" af sin \"Tidende,\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"den om aftnen, så troede de, at det kom fra bøtten.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Men den lille nisse sad ikke længere rolig og lyttede til al den visdom og","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"forstand dernede, nej så snart at lyset skinnede fra kvistkammeret, så var det","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"ligesom om strålerne var stærke ankertove, der drog ham derop, og han måtte af","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"sted og kigge ind af nøglehullet, og der ombruste ham da en storhed, som den vi","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"føler ved det rullende hav, når Gud i stormen går hen over det, og han brast i","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"gråd, han vidste ikke selv, hvorfor han græd, men der var i denne gråd noget så","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"velsignet! – Hvor det måtte være mageløst dejligt, at sidde med studenten under","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"det træ, men det kunne ikke ske, – han var glad ved nøglehullet. Der stod han","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"endnu på den kolde gang, da efterårsvinden blæste ned fra loftslugen og det var","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"så koldt, så koldt, men det følte den lille først, når lyset slukkedes inde på","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"tagkammeret, og tonerne døde hen for vinden. Hu! så frøs han og krøb ned igen","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"i sin lune krog; der var mageligt og behageligt! – Og da julegrøden kom med en","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"stor klump smør, – ja, så var spækhøkeren mester!","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Men midt om natten vågnede nissen ved et frygteligt rabalder på","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"vinduesskodderne, folk udenfor dundrede på; vægteren peb, der var stor ildløs;","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"hele gaden stod i lysende lue. Var det her i huset eller hos naboens? Hvor? Det","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"var en forfærdelse! spækhøkermadammen blev så befippet, at hun tog sine guld-","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"ørenringe af ørene og puttede dem i lommen, for dog at redde noget, spækhøkeren","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"løb efter sine obligationer og tjenestepigen efter sin silkemantille, den havde","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"hun råd til; hver ville redde det bedste og det ville også den lille nisse, og","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"i et par spring var han oppe ad trappen og inde hos studenten, som stod ganske","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"rolig ved det åbne vindue og så ud på ilden, der var i genboens gård. Den lille","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"nisse greb på bordet den vidunderlige bog, puttede den i sin røde hue og holdt","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"på den med begge hænder, husets bedste skat var frelst! og så fór han af sted,","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"helt ud på taget, helt op på skorstenen og der sad han belyst af det brændende","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"hus lige overfor og holdt med begge hænder på sin røde hue, hvori skatten lå.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Nu kendte han sit hjertelag, hvem han egentlig hørte til; men da så ilden var","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"slukket og han blev besindig, – ja: \"jeg vil dele mig imellem dem!\" sagde han:","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"\"jeg kan ikke rent slippe spækhøkeren for grødens skyld!\"","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Og det var ganske menneskeligt! – Vi andre går også til spækhøkeren – for","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"grøden.","book":"Nissen hos spækhøkeren"}
{"text":"Egnen er meget nøgen nede ved Køge; byen ligger jo rigtignok ved stranden, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"det er altid kønt, men der kunne dog være kønnere, end der er: rundt om flad","book":"Under piletræet"}
{"text":"mark, og langt er der til skoven; men når man er rigtig hjemme et sted, så","book":"Under piletræet"}
{"text":"finder man dog noget kønt, noget, man på det dejligste sted i verden siden kan","book":"Under piletræet"}
{"text":"længes efter! Og det må vi også sige, at i udkanten af Køge, hvor et par små","book":"Under piletræet"}
{"text":"fattige haver strækker sig ned til den lille å, som løber ud i stranden, kunne","book":"Under piletræet"}
{"text":"der være ganske yndigt ved sommertid, og det fandt især de to små nabobørn, Knud","book":"Under piletræet"}
{"text":"og Johanne, som legede her og krøb under stikkelsbærbuskene ind til hinanden.","book":"Under piletræet"}
{"text":"I den ene have stod en hyld, i den anden et gammelt piletræ, og under det især","book":"Under piletræet"}
{"text":"legede de børn så gerne, og dertil havde de lov, skønt træet stod lige tæt ved","book":"Under piletræet"}
{"text":"åen, hvor de let kunne falde i vandet, men Vorherre har øje på de små, ellers så","book":"Under piletræet"}
{"text":"det slemt ud; de var også meget forsigtige, ja, drengen var en sådan kujon for","book":"Under piletræet"}
{"text":"vandet, at det var ikke muligt ved sommertid at få ham ud i stranden, hvor dog","book":"Under piletræet"}
{"text":"de andre børn så gerne ville gå at pjaske; han blev skammet ud for det, og det","book":"Under piletræet"}
{"text":"måtte han tåle; men så drømte naboens lille Johanne, at hun sejlede i en båd på","book":"Under piletræet"}
{"text":"Køge Bugt og Knud gik lige ud til hende, vandet nåede ham først til halsen og","book":"Under piletræet"}
{"text":"så gik det ham helt over hovedet; og fra det øjeblik af, at Knud hørte den drøm,","book":"Under piletræet"}
{"text":"tålte han ikke længere, at man kaldte ham en kujon for vandet, men henviste bare","book":"Under piletræet"}
{"text":"til Johannes drøm; den var hans stolthed; men i vandet gik han ikke.","book":"Under piletræet"}
{"text":"De fattige forældre kom jævnlig sammen, og Knud og Johanne legede i haverne og","book":"Under piletræet"}
{"text":"på landevejen, som langs med grøfterne havde en hel række piletræer, og de var","book":"Under piletræet"}
{"text":"ikke kønne, de var så forhuggede i kronen, men de stod jo heller ikke til stads,","book":"Under piletræet"}
{"text":"men for at gøre nytte; dejligere var den gamle pil i haven, og under den sad de","book":"Under piletræet"}
{"text":"mangen god gang, som man siger.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Inde i Køge er der et stort torv, og ved markedstid stod der hele gader af","book":"Under piletræet"}
{"text":"telte med silkebånd, støvler og alt muligt; der var en trængsel og sædvanligvis","book":"Under piletræet"}
{"text":"regnvejr, og da mærkede man dunsten af bondekofter, men også den dejligste","book":"Under piletræet"}
{"text":"lugt af honningkager, der var en hel bod fuld, og hvad der var det prægtigste:","book":"Under piletræet"}
{"text":"Manden, som solgte dem, indlogerede sig altid i markedstiden hos den lille","book":"Under piletræet"}
{"text":"Knuds forældre, og så vankede der naturligvis en lille honningkage, hvoraf","book":"Under piletræet"}
{"text":"Johanne også fik sit stykke, men hvad der næsten var endnu meget mere,","book":"Under piletræet"}
{"text":"honningkagehandleren vidste at fortælle historier, og det næsten om enhver ting,","book":"Under piletræet"}
{"text":"selv om sine honningkager; ja om disse fortalte han en aften en historie, som","book":"Under piletræet"}
{"text":"gjorde et så dybt indtryk på de to børn, at de aldrig siden glemte den, og så er","book":"Under piletræet"}
{"text":"det vel bedst, vi også hører den, især da den er kort.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Der lå på disken to honningkager,\" sagde han, \"den ene havde skikkelse af et","book":"Under piletræet"}
{"text":"mandfolk med hat, den anden som en jomfru uden hat, men med en klat bogguld","book":"Under piletræet"}
{"text":"på hovedet; de havde ansigt på den side, som vendte opad, og der skulle man se","book":"Under piletræet"}
{"text":"dem og ikke på vrangen, der skal man aldrig se noget menneske. Mandfolket havde","book":"Under piletræet"}
{"text":"en bittermandel til venstre, det var hans hjerte, jomfruen var derimod bare","book":"Under piletræet"}
{"text":"honningkage. De lå som prøver på disken, de lå længe og så elskede de hinanden,","book":"Under piletræet"}
{"text":"men den ene sagde det ikke til den anden, og det må man, når det skal blive til","book":"Under piletræet"}
{"text":"noget.","book":"Under piletræet"}
{"text":"'Han er et mandfolk, han må sige det første ord,' tænkte hun, men ville dog være","book":"Under piletræet"}
{"text":"fornøjet med at vide, at hendes kærlighed blev gengældt.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Han var nu mere glubende i sine tanker, og det er altid mandfolkene; han drømte,","book":"Under piletræet"}
{"text":"han var en levende gadedreng og ejede fire skilling, og så købte han jomfruen og","book":"Under piletræet"}
{"text":"åd hende.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og de lå dage og uger på disken og blev tørre, og hendes tanker blev finere og","book":"Under piletræet"}
{"text":"mere kvindelige: 'Det er mig nok, at jeg har ligget på disk med ham!' tænkte","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun, og så knækkede hun i livet.","book":"Under piletræet"}
{"text":"'Havde hun vidst min kærlighed, så havde hun nok holdt noget længere!' tænkte","book":"Under piletræet"}
{"text":"han.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og det er historien og her er de begge to\"! sagde kagehandleren. \"De er","book":"Under piletræet"}
{"text":"mærkelige ved deres levnedsløb og den stumme kærlighed, der aldrig fører til","book":"Under piletræet"}
{"text":"noget. Se der har I dem!\" og så gav han Johanne mandfolket, som var hel, og Knud","book":"Under piletræet"}
{"text":"fik den knækkede jomfru; men de var så betaget af historien, at de ikke nænnede","book":"Under piletræet"}
{"text":"at spise kærestefolkene.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Næste dag gik de med dem ind på Køge kirkegård, hvor kirkemuren er overgroet med","book":"Under piletræet"}
{"text":"det dejligste vedbendgrønt, der vinter og sommer hænger som et rigt tæppe over","book":"Under piletræet"}
{"text":"muren; og de stillede honningkagerne op i det grønne i solskinnet og fortalte","book":"Under piletræet"}
{"text":"for en flok andre børn historien om den stumme kærlighed, som ikke duede til","book":"Under piletræet"}
{"text":"noget, det vil sige kærligheden, for historien var yndig, det fandt de alle","book":"Under piletræet"}
{"text":"sammen, og da de så hen på honningparret, ja, så var der en stor dreng, der - og","book":"Under piletræet"}
{"text":"det var af ondskab - havde spist den knækkede jomfru, børnene græd derover, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"siden, - og det var vistnok for at det stakkels mandfolk ikke skulle være ene i","book":"Under piletræet"}
{"text":"verden, - så spiste de ham med, men aldrig glemte de historien.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Altid var de børn sammen ved hyldebusken og under piletræet, og den lille","book":"Under piletræet"}
{"text":"pige sang med sølvklokkeklar stemme de yndigste sange; i Knud var der ikke","book":"Under piletræet"}
{"text":"tone skabt, men han kunne ordene og det er altid noget. - Folk i Køge, selv","book":"Under piletræet"}
{"text":"isenkræmmermadammen, stod stille og hørte på Johanne. \"Det er en sød røst den","book":"Under piletræet"}
{"text":"lille unge har!\" sagde hun.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Det var velsignede dage, men de varer ikke ved altid. Naboerne skiltes ad;","book":"Under piletræet"}
{"text":"den lille piges moder var død, faderen skulle giftes inde i København og der","book":"Under piletræet"}
{"text":"kunne han få en levevej; han skulle være bud et sted, det skulle være et meget","book":"Under piletræet"}
{"text":"indbringende embede. Og naboerne skiltes ad med tårer, og børnene især græd; men","book":"Under piletræet"}
{"text":"de gamle lovede at skrive hinanden til i det mindste én gang om året. Og Knud","book":"Under piletræet"}
{"text":"kom i skomagerlære, de kunne jo ikke lade den lange dreng længere gå og drive.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og så blev han konfirmeret!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Oh hvor gerne ville han på den højtidsdag have kommet til København og set lille","book":"Under piletræet"}
{"text":"Johanne, men han kom ikke og aldrig havde han været der, skønt den kun ligger","book":"Under piletræet"}
{"text":"fem mil fra Køge; men tårnene havde Knud set over bugten i klart vejr, og på","book":"Under piletræet"}
{"text":"konfirmationsdagen så han tydeligt det gyldne kors skinne på Frue Kirke.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Ak hvor tænkte på Johanne! mon hun huskede ham? Jo! - Ved juletid kom der brev","book":"Under piletræet"}
{"text":"fra hendes fader til Knuds Forældre, det gik meget godt i København, og en","book":"Under piletræet"}
{"text":"stor lykke ville blive tildelt Johanne ved hendes kønne stemme; hun var ansat","book":"Under piletræet"}
{"text":"ved komedien, den de sang i; og lidt penge fik hun allerede derfor og af disse","book":"Under piletræet"}
{"text":"sendte hun de kære nabofolk i Køge en hel rigsdaler til fornøjelse juleaften;","book":"Under piletræet"}
{"text":"de skulle drikke hendes skål, og det havde hun selv med egen hånd tilføjet i en","book":"Under piletræet"}
{"text":"efterskrift, og i den stod: \"venlig hilsen til Knud!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"De græd alle sammen, og det var jo dog så fornøjeligt det hele, men det var","book":"Under piletræet"}
{"text":"af glæde de græd. Hver dag havde Johanne været i hans tanker, og nu så han, at","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun også tænkte på ham, og alt, som det nærmede sig, at han skulle blive svend,","book":"Under piletræet"}
{"text":"des klarere stod det for ham, at han holdt så meget af Johanne og at hun skulle","book":"Under piletræet"}
{"text":"blive hans lille kone, og så spillede der ham et smil om munden og han trak","book":"Under piletræet"}
{"text":"endnu raskere i rispen, mens benet spændte mod spandremmen; han stak sylen helt","book":"Under piletræet"}
{"text":"ind i den ene finger, men det gjorde ikke noget. Han skulle rigtignok ikke være","book":"Under piletræet"}
{"text":"stum, som de to honningkager, den historie var ham meget til lærdom.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og så blev han svend og ranslen snøret. Til København skulle han da endelig","book":"Under piletræet"}
{"text":"for første gang i sit liv og han havde allerede der en mester. Nå, hvor Johanne","book":"Under piletræet"}
{"text":"ville blive overrasket og glad. Hun var nu sytten år og han var nitten.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Han ville allerede købe i Køge en guldring til hende, men så betænkte han, at","book":"Under piletræet"}
{"text":"man vist fik dem langt kønnere i København; og så blev der taget afsked med","book":"Under piletræet"}
{"text":"de gamle, og rask i efterårstiden gik han på sin fod i regn og rusk; bladene","book":"Under piletræet"}
{"text":"faldt af træerne; våd til skindet kom han til det store København og til sin nye","book":"Under piletræet"}
{"text":"mester.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Førstkommende søndag ville han aflægge besøget hos Johannes fader. De nye","book":"Under piletræet"}
{"text":"svendeklæder kom på, og den nye hat fra Køge, den klædte Knud så godt, før havde","book":"Under piletræet"}
{"text":"han altid kun gået med kasket. - Og han fandt huset, som han søgte, og kom de","book":"Under piletræet"}
{"text":"mange trapper op; det var ganske til at blive svimmel over, hvorledes menneskene","book":"Under piletræet"}
{"text":"var stillet ovenpå hinanden her i den vildsomme by.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Ganske velhavende så der ud inde i stuen, og venligt tog Johannes fader imod","book":"Under piletræet"}
{"text":"ham; for madammen var han jo en fremmed en, men hun gav ham hånden og kaffe.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Det vil fornøje Johanne at se dig!\" sagde faderen, \"du er jo blevet et meget","book":"Under piletræet"}
{"text":"net menneske! - ja nu skal du se hende! ja det er en pige, jeg har glæde af og","book":"Under piletræet"}
{"text":"får mere, med Guds bistand! hun har sit eget kammer og det betaler hun os for!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"og faderen selv bankede ganske høfligt på hendes dør, ligesom om han var en","book":"Under piletræet"}
{"text":"fremmed mand, og så trådte de ind - nej, hvor det var nydeligt! der var bestemt","book":"Under piletræet"}
{"text":"ikke sådant et kammer til i hele Køge, dronningen kunne ikke havde det yndigere!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Der var gulvtæppe, der var gardiner lige ned til jorden, en virkelig fløjlsstol","book":"Under piletræet"}
{"text":"og rundt om blomster og skilderier og et spejl, som man var færdig ved at løbe","book":"Under piletræet"}
{"text":"lige ind i, det var lige så stort som en dør. Knud så det alt sammen på én gang","book":"Under piletræet"}
{"text":"og så dog kun Johanne, hun var en voksen pige; ganske anderledes end Knud havde","book":"Under piletræet"}
{"text":"tænkt sig hende, men meget dejligere! der var ikke en jomfru i Køge, som hun, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"hvor var hun fin! Men hvor så hun underlig fremmed på Knud, dog kun et øjeblik,","book":"Under piletræet"}
{"text":"så fløj hun hen imod ham, ligesom om hun ville kysse ham; hun gjorde det ikke,","book":"Under piletræet"}
{"text":"men hun var lige ved det. Jo, hun var rigtignok glad ved at se sin barndoms","book":"Under piletræet"}
{"text":"ven! stod ikke tårerne hende i øjnene, og så havde hun så meget at spørge og","book":"Under piletræet"}
{"text":"tale om, lige fra Knuds forældre til hyldetræet og piletræet, og dem kaldte","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun Hyldemor og Pilefar, ligesom om de også var mennesker, dog det kunne de da","book":"Under piletræet"}
{"text":"lige så godt gælde for, som honningkagerne kunne det; om dem talte hun også,","book":"Under piletræet"}
{"text":"om deres stumme kærlighed, hvorledes de lå på disken og gik i stykker, og så","book":"Under piletræet"}
{"text":"lo hun så hjerteligt - men blodet brændte Knud i kinderne og hans hjerte slog","book":"Under piletræet"}
{"text":"stærkere end ellers! - nej, hun var slet ikke blevet storagtig! - Hun var også","book":"Under piletræet"}
{"text":"skyld i, mærkede han nok, at hendes forældre bad ham blive der hele aftnen, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun skænkede teen og hun selv bød ham en kop og siden tog hun en bog og læste","book":"Under piletræet"}
{"text":"højt for dem, og det var for Knud ligesom om netop det, hun læste, var om hans","book":"Under piletræet"}
{"text":"kærlighed, det passede så ganske på alle hans tanker; og så sang hun en simpel","book":"Under piletræet"}
{"text":"vise, men den blev ved hende til en hel historie, det var som om hendes eget","book":"Under piletræet"}
{"text":"hjerte strømmede over deraf. Jo, hun holdt bestemt af Knud. Tårerne løb ham ned","book":"Under piletræet"}
{"text":"over kinderne, han kunne ikke gøre derfor, og han kunne ikke sige et eneste ord,","book":"Under piletræet"}
{"text":"han syntes selv, at han var meget dum og dog trykkede hun ham i hånden og sagde:","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Du har et godt hjerte Knud! bliv altid, som du er!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Det var en mageløs aften, den var slet ikke til at sove på, og Knud sov heller","book":"Under piletræet"}
{"text":"ikke. Ved afskeden havde Johannes fader sagt: \"Ja, nu glemmer du os vel ikke","book":"Under piletræet"}
{"text":"ganske! Lad os se, at du ikke lader hele vinteren gå hen, før du ser til os","book":"Under piletræet"}
{"text":"igen!\" - og så kunne han jo godt komme på søndag! og det ville han. Men hver","book":"Under piletræet"}
{"text":"aften, når arbejdet var endt, og de arbejdede ved lys, gik Knud ud i byen;","book":"Under piletræet"}
{"text":"han gik hen gennem gaden, hvor Johanne boede, så op til hendes vindue, der var","book":"Under piletræet"}
{"text":"næsten altid lys, og én aften så han ganske tydeligt skyggen af hendes ansigt","book":"Under piletræet"}
{"text":"på gardinet; det var en dejlig aften! Mesters madam syntes ikke om, at han altid","book":"Under piletræet"}
{"text":"om aftnen skulle på farten, som hun kaldte det, og hun rystede på hovedet, men","book":"Under piletræet"}
{"text":"mester lo: \"Det er et ungt menneske!\" sagde han.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"På søndag ses vi, og jeg siger hende det, hvordan hun er i mine tanker, og at","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun må blive min lille kone! jeg er rigtignok kun en fattig skomagersvend, men","book":"Under piletræet"}
{"text":"jeg kan blive mester, i det mindste frimester, jeg skal arbejde og stræbe -! ja,","book":"Under piletræet"}
{"text":"jeg siger hende det, der kommer ikke noget ud af den stumme kærlighed, det har","book":"Under piletræet"}
{"text":"jeg lært af honningkagerne!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og søndagen kom og Knud kom, men hvor uheldigt! de skulle alle ud, de måtte sige","book":"Under piletræet"}
{"text":"ham det. Johanne trykkede hans hånd og spurgte: \"Har du været henne på komedien?","book":"Under piletræet"}
{"text":"Der må du engang! jeg synger på onsdag, og har du da tid, så vil jeg sende dig","book":"Under piletræet"}
{"text":"en billet; min fader ved, hvor din mester bor!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Hvor det var kærligt af hende! og onsdag middag kom der også et forseglet","book":"Under piletræet"}
{"text":"papir uden ord, men billetten lå deri, og om aftnen gik Knud første gang i","book":"Under piletræet"}
{"text":"sit liv i teatret og hvad så han - ja han så Johanne, så dejlig, så yndig;","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun blev rigtignok gift med en fremmed person, men det var komedie. Noget de","book":"Under piletræet"}
{"text":"forestillede, det vidste Knud, ellers havde hun heller ikke nænnet at sende","book":"Under piletræet"}
{"text":"ham billet til at se derpå; og alle folk klappede og råbte højt, og Knud råbte","book":"Under piletræet"}
{"text":"hurra!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Selv kongen smilede ned til Johanne, ligesom om han også var glad over hende.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Gud, hvor Knud følte sig lille bitte, men han elskede hende så inderligt og","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun holdt jo også af ham, og mandfolket må sige det første ord, sådan tænkte jo","book":"Under piletræet"}
{"text":"honningkagejomfruen; i den historie var der meget lagt.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Så snart det blev søndag gik Knud derhen; hans tanker var stemte, ligesom til","book":"Under piletræet"}
{"text":"altergang. Johanne var alene og tog imod ham, det kunne ikke være heldigere.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Det er godt du kommer!\" sagde hun, \"nær havde jeg sendt fader til dig, men","book":"Under piletræet"}
{"text":"så havde jeg en fornemmelse af, at du nok kom i aften; for jeg må sige dig, at","book":"Under piletræet"}
{"text":"jeg rejser på fredag til Frankrig, det må jeg, at der kan blive noget rigtigt","book":"Under piletræet"}
{"text":"dygtigt af mig!\" -","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og det var for Knud, som om stuen drejede rundt, som om hans hjerte ville","book":"Under piletræet"}
{"text":"gå itu, men der kom ikke tårer i hans øjne, dog var det synligt nok, hvor","book":"Under piletræet"}
{"text":"bedrøvet han blev; Johanne så det og hun var lige ved at græde, \"du ærlige,","book":"Under piletræet"}
{"text":"trofaste sjæl!\" sagde hun - og så var Knuds tunge løst, og han sagde hende, hvor","book":"Under piletræet"}
{"text":"inderligt han holdt af hende og at hun måtte blive hans lille kone; og i det han","book":"Under piletræet"}
{"text":"sagde det, så han, at Johanne blev ligbleg, hun slap hans hånd og sagde alvorlig","book":"Under piletræet"}
{"text":"og bedrøvet: \"Gør ikke dig selv og mig ulykkelig, Knud! jeg bliver dig altid en","book":"Under piletræet"}
{"text":"god søster, som du kan stole på -! men heller ikke mere!\" og hun strøg sin bløde","book":"Under piletræet"}
{"text":"hånd hen over hans hede pande. \"Gud giver os styrke til meget, når man kun selv","book":"Under piletræet"}
{"text":"vil!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"De trådte i det samme hendes stedmoder ind.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Knud er rent ude af det fordi jeg rejser!\" sagde hun; \"vær dog et mandfolk!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"og så klappede hun ham på skulderen, det var ligesom de kun havde talt om rejsen","book":"Under piletræet"}
{"text":"og ikke om andet. \"Barn!\" sagde hun. \"Og nu skal du være god og fornuftig, som","book":"Under piletræet"}
{"text":"under piletræet, da vi begge var børn!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og det var for Knud, som om der var gået et stykke af verden, hans tanke var","book":"Under piletræet"}
{"text":"som en løs tråd, viljeløs for vinden. Han blev, han vidste ikke, om de havde","book":"Under piletræet"}
{"text":"bedt ham derom, men venlig og gode var de, og Johanne gav ham tevand, og hun","book":"Under piletræet"}
{"text":"sang, det var ikke den gamle klang, og dog så mageløst dejligt, det var til at","book":"Under piletræet"}
{"text":"slå hjertet i stykker ved, og så skiltes de; Knud rakte hende ikke hånden, men","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun tog hans og sagde: \"Du giver dog din søster hånden til afsked, min gamle","book":"Under piletræet"}
{"text":"legebroder!\" og hun smilede med tårer, de løb hende ned over kinderne, og hun","book":"Under piletræet"}
{"text":"gentog: \"Broder.\" Jo, det skulle stort hjælpe! - Det var afskeden.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Hun sejlede til Frankrig, Knud gik på de københavnske sølede gader. - De andre","book":"Under piletræet"}
{"text":"svende fra værkstedet spurgte ham om, hvad han sådan gik og grubliserede over;","book":"Under piletræet"}
{"text":"han skulle gå på fornøjelse med dem, han var jo et ungt blod.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og de gik sammen ind på en dansebod; og der var mange smukke piger, men","book":"Under piletræet"}
{"text":"rigtignok ingen, som Johanne, og der hvor han troede at glemme hende, der stod","book":"Under piletræet"}
{"text":"hun just lyslevende i hans tanker: \"Gud giver styrke til meget, når man kun","book":"Under piletræet"}
{"text":"selv vil!\" havde hun sagt; og der kom en andagt i hans sind, han foldede sine","book":"Under piletræet"}
{"text":"hænder - og violinerne spillede og jomfruerne dansede rundt om; han blev ganske","book":"Under piletræet"}
{"text":"forskrækket, han syntes, han var et sted, hvor han ikke kunne føre Johanne","book":"Under piletræet"}
{"text":"med, og hun var med ham i hans hjerte, - og så gik han udenfor, han løb gennem","book":"Under piletræet"}
{"text":"gaderne, gik forbi huset hvor hun havde boet, der var mørkt, overalt var der","book":"Under piletræet"}
{"text":"mørkt, tomt og ensomt; verden gik sin gang og Knud sin.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og det blev vinter og vandene frøs til, det var ligesom om alt indrettede sig","book":"Under piletræet"}
{"text":"til begravelse.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Men da foråret kom og det første dampskib gik, da fik han sådan længsel efter at","book":"Under piletræet"}
{"text":"komme bort, langt ud i den vide verden, men ikke for nær ved Frankrig.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og så snørede han sin ransel og vandrede langt ind i Tyskland, fra by til by,","book":"Under piletræet"}
{"text":"uden rist eller ro; først da han kom til den gamle, prægtige stad Nürnberg, så","book":"Under piletræet"}
{"text":"var det, som om bisselæderet kom ham af skoene, han mægtede at blive.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Det er en underlig gammel by, som klippet ud af en billedkrønike. Gaderne","book":"Under piletræet"}
{"text":"ligger, som de selv vil, husene holder ikke af at stå i række; karnapper med små","book":"Under piletræet"}
{"text":"tårne, snirkler og billedstøtter springer frem over fortovet, og højt oppe fra","book":"Under piletræet"}
{"text":"de underligt stillede tage løber der midt ud over gaden tagrender, formede som","book":"Under piletræet"}
{"text":"drager og langlivede hunde.","book":"Under piletræet"}
{"text":"På torvet her stod Knud med ranslen på sin ryg; han stod ved et af de gamle","book":"Under piletræet"}
{"text":"springvand, hvor de herlige malmfigurer, bibelske og historiske, stå mellem de","book":"Under piletræet"}
{"text":"springende vandstråler. - En smuk tjenestepige hentede just vand, hun gav Knud","book":"Under piletræet"}
{"text":"en læskedrik; og da hun havde en hel håndfuld roser, gav hun ham også en af dem,","book":"Under piletræet"}
{"text":"og det syntes ham et godt varsel. -","book":"Under piletræet"}
{"text":"Fra kirken tæt ved brusede orglet ud til ham, det klang så hjemligt, ligesom fra","book":"Under piletræet"}
{"text":"Køge kirke og han trådte ind i den store dom; solen skinnede gennem de malede","book":"Under piletræet"}
{"text":"ruder, ind mellem de høje slanke piller; der var andagt i hans tanke, der kom","book":"Under piletræet"}
{"text":"stilhed i hans sind.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og han søgte og fandt en god mester i Nürnberg, og hos ham blev han og lærte","book":"Under piletræet"}
{"text":"sproget.","book":"Under piletræet"}
{"text":"De gamle grave om byen er forvandlet til små køkkenhaver, men de høje mure","book":"Under piletræet"}
{"text":"står endnu, med svære tårne; rebslageren snor sine reb på det bjælkebyggede","book":"Under piletræet"}
{"text":"galleri hen ad muren ind til byen, og her rundt om fra revner og huller vokser","book":"Under piletræet"}
{"text":"hyldetræer, der hænger deres grene ud over de små lave huse nedenfor, og i et","book":"Under piletræet"}
{"text":"af disse boede den mester, som Knud arbejdede hos; hen over det lille tagvindue,","book":"Under piletræet"}
{"text":"hvor han sov, hældede hylden sine grene.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Her boede han en sommer og en vinter, men da foråret kom, så var her ikke til at","book":"Under piletræet"}
{"text":"holde ud, hylden stod i blomster, og de duftede så hjemligt, det var ligesom han","book":"Under piletræet"}
{"text":"var i haven ved Køge, - og så flyttede Knud fra sin mester og hen til en anden","book":"Under piletræet"}
{"text":"længere inde i byen, hvor der ingen hyldetræer stod.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Det var tæt ved en af de gamle murede broer, lige over en altid brusende lav","book":"Under piletræet"}
{"text":"vandmølle, han her kom på værksted; udenfor var der kun en rivende flod, der","book":"Under piletræet"}
{"text":"blev indeklemt af husene, som alle var behængte med gamle skrøbelige altaner,","book":"Under piletræet"}
{"text":"det så ud, som om de ville ryste dem ned i vandet. - Her voksede ingen hyld,","book":"Under piletræet"}
{"text":"her stod ikke engang en urtepotte med en smule grønt i, men lige overfor var der","book":"Under piletræet"}
{"text":"et stort gammelt piletræ, der ligesom holdt sig fast til huset der, for ikke at","book":"Under piletræet"}
{"text":"rives bort af strømmen; det strakte sine grene hen over floden, akkurat ligesom","book":"Under piletræet"}
{"text":"piletræet i haven ved Køge Å.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Jo, han var rigtignok flyttet fra Hyldemor til Pilefar, træet her, især i","book":"Under piletræet"}
{"text":"måneskinsaftner, havde noget hvorved han følte sig:","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"- så dansk i sind","book":"Under piletræet"}
{"text":"i måneskin!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"men det var slet ikke måneskinnet, som gjorde det, nej det var det gamle","book":"Under piletræet"}
{"text":"piletræ.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Han kunne ikke holde det ud, og hvorfor ikke? Spørg pilen, spørg den blomstrende","book":"Under piletræet"}
{"text":"hyld! - og så sagde han farvel til den mester og til Nürnberg og drog længere","book":"Under piletræet"}
{"text":"bort.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Til Ingen talte han om Johanne; inden i sig gemte han sin sorg, og sær betydning","book":"Under piletræet"}
{"text":"lagde han i historien om honningkagerne; nu forstod han, hvorfor mandfolket","book":"Under piletræet"}
{"text":"der havde en bitter mandel til venstre, han havde selv en bitter smag deraf, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"Johanne, som altid var så mild og smilende, hun var bare honningkage. Det var,","book":"Under piletræet"}
{"text":"som om remmen fra hans ransel snørede ham, så at det var svært at trække vejret,","book":"Under piletræet"}
{"text":"han løsnede den, men det hjalp ikke. Verden var kun halv uden om ham, den anden","book":"Under piletræet"}
{"text":"halvdel bar han inden i sig, sådan var det!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Først da han så de høje bjerge, blev verden ham større, hans tanker vendte ud","book":"Under piletræet"}
{"text":"ad, han fik tårer i sine øjne. Alperne syntes ham Jordens sammenlagte vinger;","book":"Under piletræet"}
{"text":"hvad om den opløftede dem, udbredte de store fjer med brogede billeder af sorte","book":"Under piletræet"}
{"text":"skove, brusende vande, skyer og snemasser! \"På dommedag løfter jorden de store","book":"Under piletræet"}
{"text":"vinger, flyver mod Gud og brister som boble i hans klare stråler! Oh, gid at det","book":"Under piletræet"}
{"text":"var dommedag!\" sukkede han. -","book":"Under piletræet"}
{"text":"Stille vandrede han gennem landet, der syntes ham en græsgroet frugthave; fra","book":"Under piletræet"}
{"text":"husenes træaltaner nikkede de kniplende piger til ham, bjergtoppene glødede i","book":"Under piletræet"}
{"text":"den røde aftensol, og da han så de grønne søer mellem de mørke træer - så tænkte","book":"Under piletræet"}
{"text":"han på stranden ved Køge Bugt; og der var vemod, men ikke smerte i hans bryst.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Der hvor Rhinen, som én lang bølge, vælter frem, styrter, knuses og forvandles","book":"Under piletræet"}
{"text":"i snehvide klare skymasser, som var det skyernes skabelse - regnbuen flagrer som","book":"Under piletræet"}
{"text":"et løst bånd hen derover, - her tænkte han på vandmøllen ved Køge, hvor vandet","book":"Under piletræet"}
{"text":"bruste og knustes.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Gerne var han blevet i den stille rhinby, men her var så megen hyld og så","book":"Under piletræet"}
{"text":"mange piletræer, - og så drog han videre; over de høje, mægtige bjerge,","book":"Under piletræet"}
{"text":"gennem klippesprængninger og hen ad veje, der som svalereder var klinede til","book":"Under piletræet"}
{"text":"stenvæggen. Vandet bruste i dybet, skyerne lå under ham; over blanke tidsler,","book":"Under piletræet"}
{"text":"alperoser og sne gik han i den varme sommersol - og så sagde han farvel til","book":"Under piletræet"}
{"text":"Nordens lande og kom ned under kastanjetræer, mellem vinhaver og majsmarker.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Bjergene var en mur mellem ham og alle erindringer, og således skulle det være.","book":"Under piletræet"}
{"text":"-","book":"Under piletræet"}
{"text":"Der lå foran ham en stor, prægtig stad, de kaldte den Milano og her fandt han","book":"Under piletræet"}
{"text":"en tysk mester, som gav ham arbejde; det var et gammelt skikkeligt ægtepar, han","book":"Under piletræet"}
{"text":"var kommet på værkstedet hos. Og de fik kær den stille svend, der talte lidt,","book":"Under piletræet"}
{"text":"arbejdede des mere og var from og kristelig. Det var også, som Gud havde taget","book":"Under piletræet"}
{"text":"den tunge byrde fra hans hjerte.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Hans bedste lyst var, imellem at stige op på den mægtige marmorkirke, den","book":"Under piletræet"}
{"text":"syntes ham skabt af sne hjemmefra, og formet i billeder, spidse tårne,","book":"Under piletræet"}
{"text":"blomstersmykkede åbne haller; fra hver krog, fra hver spidse og bue smilede de","book":"Under piletræet"}
{"text":"hvide billedstøtter til ham. - Oven over sig havde han den blå himmel, under sig","book":"Under piletræet"}
{"text":"byen og den vidtudstrakte grønne lombarderslette, og mod nord de høje bjerge med","book":"Under piletræet"}
{"text":"den evige sne, - og så tænkte han på Køge kirke med vedbendrankerne om de røde","book":"Under piletræet"}
{"text":"mure, men han længtes ikke; her bag bjergene ville han begraves.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Ét år havde han levet her, det var tre år siden han drog hjemme fra; da førte","book":"Under piletræet"}
{"text":"hans mester ham ud i staden, ikke til arena, for at se kunstberiderne, nej til","book":"Under piletræet"}
{"text":"den store opera, og det var også en sal, der var værd at se. - I syv etager","book":"Under piletræet"}
{"text":"derinde hang der silkegardiner, og fra gulvet, svimlende højt op til loftet,","book":"Under piletræet"}
{"text":"sad der de fineste damer med blomsterbuketter i hænderne, ligesom om de skulle","book":"Under piletræet"}
{"text":"på bal, og herrerne var i fuld stads og mange med sølv og med guld. Der var så","book":"Under piletræet"}
{"text":"lyst, som i det klareste solskin og så bruste musikken så stærkt og dejligt, det","book":"Under piletræet"}
{"text":"var mere pragtfuldt end komedien i København, men der var Johanne dog, og her","book":"Under piletræet"}
{"text":"- ja, det var som en trolddom, gardinet gik til side og også her stod Johanne","book":"Under piletræet"}
{"text":"i guld og silke med guldkrone på hovedet; hun sang som kun en Guds engel kan","book":"Under piletræet"}
{"text":"synge; hun trådte så langt frem hun kunne, hun smilede, som kun Johanne kunne","book":"Under piletræet"}
{"text":"det, hun så lige på Knud.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Den stakkels Knud greb mesters hånd og råbte højt \"Johanne!\" men det kunne ikke","book":"Under piletræet"}
{"text":"høres, musikanterne spillede så stærkt på; og mester nikkede dertil: \"Ja vist","book":"Under piletræet"}
{"text":"hedder hun Johanne!\" og så tog han et trykt blad og viste, at der stod hendes","book":"Under piletræet"}
{"text":"navn, hele hendes navn.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Nej, det var ingen drøm! og alle mennesker jublede for hende og kastede blomster","book":"Under piletræet"}
{"text":"og kranse til hende, og hver gang hun gik, så kaldte de på hende igen, hun gik","book":"Under piletræet"}
{"text":"og kom og atter kom.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Ude på gaden flokkede folk sig om hendes vogn og de trak den, og Knud var","book":"Under piletræet"}
{"text":"allerforrest og allergladest, og da de kom til hendes prægtigt oplyste hus, stod","book":"Under piletræet"}
{"text":"Knud lige ved vogndøren, der åbnedes, og hun trådte ud, og lyset skinnede lige","book":"Under piletræet"}
{"text":"ind i hendes velsignede ansigt og hun smilede og takkede så mildt og hun var så","book":"Under piletræet"}
{"text":"rørt; og Knud så hende lige ind i ansigtet og hun så Knud lige ind i ansigtet,","book":"Under piletræet"}
{"text":"men hun kendte ham ikke. En herre med stjerne på sit bryst rakte hende sin arm -","book":"Under piletræet"}
{"text":"de var forlovede, sagde man.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og så gik Knud hjem og snørede sin ransel; han ville, han måtte hjem til hylden","book":"Under piletræet"}
{"text":"og pilen - ak under piletræet! i én time kan man leve et helt menneskeliv!","book":"Under piletræet"}
{"text":"De bad ham blive; ingen ord kunne holde ham tilbage; de sagde ham, at det var","book":"Under piletræet"}
{"text":"mod vintertid, at sneen alt faldt i bjergene; men i sporet af den langsomt","book":"Under piletræet"}
{"text":"kørende vogn, - den måtte der jo banes vej for, - kunne han gå, med ranslen på","book":"Under piletræet"}
{"text":"sin ryg, støttende sig på sin stav. -","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og han gik mod bjergene, op ad dem og ned ad dem; afkræftet, så han endnu ikke","book":"Under piletræet"}
{"text":"by eller hus; det var mod Norden. Stjernerne tændtes oven over ham, hans fødder","book":"Under piletræet"}
{"text":"vaklede, hans hoved svimlede; dybt nede i dalen tændtes også stjerner, det var,","book":"Under piletræet"}
{"text":"som om himlen også udstrakte sig neden under ham. Han følte sig syg. Stjernerne","book":"Under piletræet"}
{"text":"dernede blev flere og flere og altid klarere, de bevægede sig hid og did. Det","book":"Under piletræet"}
{"text":"var en lille by, hvor lysene blinkede, og da han forstod det, anstrengte han","book":"Under piletræet"}
{"text":"sine sidste kræfter og nåede der et ringe herberg.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Et helt døgn blev han her, thi hans legeme trængte til hvile og pleje. Det","book":"Under piletræet"}
{"text":"var tø og slud i dalen. En morgenstund kom her en liremand, han spillede en","book":"Under piletræet"}
{"text":"melodi hjemme fra Danmark, og så kunne Knud ikke længere holde det ud, - han","book":"Under piletræet"}
{"text":"gik i dage, i mange dage, med en hast, som gjaldt det at komme hjem før de","book":"Under piletræet"}
{"text":"alle sammen døde der; - men til ingen talte han om sin længsel, ingen kunne","book":"Under piletræet"}
{"text":"tro, han havde hjertesorg, den dybeste man kan have, den er ikke for verden,","book":"Under piletræet"}
{"text":"den er ikke morsom, den er ikke engang for vennerne og han havde ingen venner!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Fremmed gik han i fremmed land, hjemad, mod Norden. I det eneste brev hjemmefra,","book":"Under piletræet"}
{"text":"det forældrene for år og dag siden havde skrevet, stod: \"Du er ikke rigtig","book":"Under piletræet"}
{"text":"dansk, som vi andre hjemme! vi er det så uhyre! Du holder kun af fremmed land!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Forældrene kunne skrive det - ja, de kendte ham jo!","book":"Under piletræet"}
{"text":"Det var aften, han gik på den åbne landevej, det begyndte at fryse; landet selv","book":"Under piletræet"}
{"text":"blev mere og mere fladt med mark og eng; der stod ved vejen et stort piletræ;","book":"Under piletræet"}
{"text":"alt så så hjemligt, så dansk ud! han satte sig under pilen, han følte sig så","book":"Under piletræet"}
{"text":"træt, hans hoved bøjede sig, hans øjne lukkede sig til hvile, men han følte og","book":"Under piletræet"}
{"text":"fornam, hvorledes pilen sænkede sine grene ned imod ham, træet syntes en gammel","book":"Under piletræet"}
{"text":"mægtig mand, det var Pilefar selv, der løftede ham på sine arme og bar ham, den","book":"Under piletræet"}
{"text":"trætte søn, hjem til det danske land ved den åbne blege strand, til Køge by, til","book":"Under piletræet"}
{"text":"barndomshaven. Ja, det var piletræet selv fra Køge, der var gået ud i verden for","book":"Under piletræet"}
{"text":"at søge og finde ham, og nu var han fundet og bragt hjem i den lille have ved","book":"Under piletræet"}
{"text":"åen, og her stod Johanne i al sin pragt, med guldkronen på, som han sidst havde","book":"Under piletræet"}
{"text":"set hende og råbte: \"Velkommen!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og lige foran dem stod to underlige skikkelser, men de så meget mere","book":"Under piletræet"}
{"text":"menneskelige ud end i barndomstiden, de havde også forandret sig; det var de to","book":"Under piletræet"}
{"text":"honningkager, mandfolket og fruentimmeret; de vendte retten til og så godt ud.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Tak!\" sagde de begge to til Knud; \"Du har løst vor tunge! Du har lært os, at","book":"Under piletræet"}
{"text":"man skal frejdigt udtale sin tanke, ellers kommer der ikke noget ud af det! og","book":"Under piletræet"}
{"text":"nu er der kommet noget ud af det! - vi er forlovede!\"","book":"Under piletræet"}
{"text":"Og så gik de hånd i hånd gennem Køges gader, og de så meget anstændigt ud på","book":"Under piletræet"}
{"text":"vrangen, der var ikke noget at sige på dem! og de gik lige hen mod Køge kirke,","book":"Under piletræet"}
{"text":"og Knud og Johanne fulgte efter; de gik også hånd i hånd; og kirken stod som","book":"Under piletræet"}
{"text":"før med røde mure og dejligt vedbendgrønt, og kirkens store dør åbnede sig til","book":"Under piletræet"}
{"text":"begge sider og orglet bruste og mandfolket og fruentimmeret gik begge op af","book":"Under piletræet"}
{"text":"kirkegangen: \"Herskabet først!\" sagde de, \"honningkagernes brudefolk!\" og så","book":"Under piletræet"}
{"text":"trådte de hver til sin side for Knud og Johanne, og de knælede deroppe og hun","book":"Under piletræet"}
{"text":"bøjede sit hoved over hans ansigt, og der trillede iskolde tårer fra hendes","book":"Under piletræet"}
{"text":"øjne, det var isen der smeltede om hendes hjerte ved hans stærke kærlighed, og","book":"Under piletræet"}
{"text":"de faldt på hans brændende kinder, og - han vågnede ved det, og sad under det","book":"Under piletræet"}
{"text":"gamle piletræ i fremmed land, i den vinterkolde aften; der faldt fra skyerne","book":"Under piletræet"}
{"text":"isnende hagl, de piskede hans ansigt.","book":"Under piletræet"}
{"text":"\"Det var den dejligste time i mit liv!\" sagde han, \"og den var en drøm. - Gud,","book":"Under piletræet"}
{"text":"lad mig drømme den om igen!\" og han lukkede sine øjne, han sov, han drømte.","book":"Under piletræet"}
{"text":"I morgenstunden faldt sneen, den fygede hen over hans fødder, han sov.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Landsbyfolk gik til kirke; der sad en håndværkssvend, han var død, frosset ihjel","book":"Under piletræet"}
{"text":"- under piletræet.","book":"Under piletræet"}
{"text":"Der var fem ærter i en ærtebælg, de var grønne og bælgen var grøn, og så troede","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"de, at hele verden var grøn, og det var aldeles rigtigt! Bælgen voksede og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ærterne voksede; de indrettede sig efter huslejligheden; lige i rad sad de. -","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Solen skinnede udenfor og varmede bælgen op, regnen gjorde den klar; der var","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"lunt og godt, lyst om dagen og mørkt om natten, således som det skulle være, og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ærterne blev større og altid mere tænkende, som de der sad, for noget måtte de","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"jo bestille.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Skal jeg altid blive siddende her!\" sagde de, \"bare jeg ikke bliver hård af at","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sidde så længe. Er det ikke for mig ligesom om der er noget udenfor; jeg har en","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"fornemmelse af det!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Og uger gik; ærterne blev gule og bælgen blev gul: \"Hele verden bliver gul!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sagde de og det havde de lov til at sige.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Så fornemmede de et rusk i bælgen; den blev revet af, den kom i menneskehænder","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"og ned i en trøjelomme med flere fyldte ærtebælge. - \"Nu vil der snart blive","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"lukket op!\" sagde de og det ventede de på.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Nu gad jeg vide hvem af os der driver det videst!\" sagde den mindste ært. \"Ja","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"nu vil det snart give sig.\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Ske hvad der må!\" sagde den største.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Krask!\" dér revnede bælgen og alle fem ærter trillede ud i det klare solskin;","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"de lå i en barnehånd, en lille dreng holdt på dem og sagde at det var ordentlige","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ærter for hans hyldebøsse; og straks kom den ene ært i bøssen og blev skudt væk.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Nu flyver jeg ud i den vide verden! tag mig om du kan!\" og så var den borte.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Jeg,\" sagde den anden, \"flyver lige ind i Solen, det er en rigtig ærtebælg og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"meget passende for mig!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Væk var den.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Jeg sover hvor jeg kommer,\" sagde de to andre, \"men vi triller nok fremad!\" og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"så trillede de først på gulvet, før de kom i hyldebøssen, men de kom der. \"Vi","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"bringer det videst!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Ske hvad der må!\" sagde den sidste og blev skudt i vejret, og den fløj op mod","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"det gamle bræt under tagkammervinduet, lige ind i en revne, hvor der var mos","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"og blød jord fløj den; og mosset lukkede sig om den; der lå den gemt, men ikke","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"glemt af Vorherre.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Ske hvad der må!\" sagde den.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Inde på det lille tagkammer boede en fattig kone, der om dagen gik ud at pudse","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"kakkelovne, ja save brænde og gøre svært arbejde, for kræfter havde hun og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"flittig var hun, men lige fattig blev hun; og hjemme på det lille kammer lå","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"hendes halvvoksne eneste datter, der var så fin og spinkel; et helt år havde hun","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ligget til sengs og syntes hverken at kunne leve eller dø.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Hun går til sin lille søster!\" sagde konen. \"Jeg havde de to børn, det var","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"svært nok for mig at sørge for de to, men så delte Vorherre med mig og tog den","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ene til sig; nu ville jeg nok beholde den anden, jeg har tilbage, men han vil","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"nok ikke have dem skilt ad, og hun går op til sin lille søster!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Men den syge pige blev; hun lå tålmodig og stille den lange dag, medens moderen","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"var ude at fortjene noget.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Det var nu forårstid, og tidlig en morgenstund, just som moderen ville gå til","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sit arbejde, skinnede Solen så smukt ind ad det lille vindue hen ad gulvet og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"den syge pige så hen mod den nederste glasrude.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Hvad er dog det grønne, der pipper frem ved ruden? Det rører sig i vinden!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Og moderen gik hen til vinduet og åbnede det på klem. \"Ih!\" sagde hun, \"det er","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"såmænd en lille ært, der er skudt frem med fine grønne blade. Hvor er den kommen","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"her ud i sprækken? Der har du jo en lille have at se på!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Og den syges seng blev flyttet nærmere til vinduet, hvor hun kunne se den","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"spirende ært, og moderen gik til sit arbejde.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Moder, jeg tror jeg kommer mig!\" sagde om aftnen den lille pige. \"Solen har i","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"dag skinnet så varmt ind til mig. Den lille ært trives så godt! og jeg vil også","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"nok trives og komme op og ud i solskinnet!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Gid det var så vel!\" sagde moderen, men hun troede ikke at det skete; dog, den","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"grønne spire, som havde givet barnet glade livstanker, satte hun en lille pind","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ved, for at den ej skulle knækkes af vinden; hun bandt et sejlgarnsbånd fast til","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"brættet, og til det øverste af vindueskarmen for at ærteranken kunne have noget","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"at hælde sig til og sno sig om, når den løb op, og det gjorde den; man kunne for","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"hver dag se, at den tog til.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Nej, den sætter jo blomst!\" sagde konen en morgen og nu fik også hun det håb","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"og den tro, at den lille, syge pige kom sig; det randt hende i sinde, at i den","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sidste tid havde barnet talt livligere, de sidste morgner havde det selv rejst","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sig op i sengen og siddet der og set med strålende øjne på sin lille ærtehave af","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"en eneste ært. Ugen efter var den syge første gang oppe i over en time. Lyksalig","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"sad hun i det varme solskin; vinduet var åbnet, og udenfor stod der fuldt","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"udsprunget en hvidrød ærteblomst. Den lille pige bøjede sit hoved ned og kyssede","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ganske sagte de fine blade. Det var ligesom en festdag den dag.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Vorherre har selv plantet den og ladet den trives for at give håb og glæde til","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"dig, mit velsignede barn og til mig med!\" sagde den glade moder og smilede til","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"blomsten, som til en god engel fra Gud.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Men nu de andre ærter! - ja den, som fløj ud i den vide verden: \"Tag mig, om du","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"kan!\" faldt i tagrenden og kom i duekro, og der lå den som Jonas i hvalfisken.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"De to dovne drev det lige så vidt, de blev også ædt af duerne, og det er at gøre","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"solid nytte; men den fjerde, som ville op i Solen - den faldt i rendestenen og","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"lå uger og dage der, i det sure vand, hvor den rigtigt bovnede.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"\"Jeg bliver så dejlig tyk!\" sagde ærten. \"Jeg revner af det, og videre tror jeg","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"ingen ært kan drive det, eller har drevet det. Jeg er den mærkeligste af de fem","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"fra ærtebælgen!\"","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Og rendestenen gav den medhold.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Men den unge pige ved tagvinduet stod med lysende øjne, med sundhedsskær på","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"kinderne, og hun foldede sine fine hænder over ærteblomsten og takkede Vorherre","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"for den.","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Jeg holder på min ært! sagde rendestenen!","book":"Fem fra en ærtebælg"}
{"text":"Byfogeden stod ved det åbne vindue; han var i manchetskjorte, med brystnål i","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"kalvekrøset og overordentlig vel barberet, selvgjort arbejde; dog var han kommet","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"til at give sig et lille snit, men hen over det sad en lap avispapir.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Hør, du lille!\" råbte han.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og den lille var ingen anden end vaskekonens søn, der netop gik forbi og ærbødig","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"tog sin kasket af; den var knækket i skyggen og indrettet til at putte i lommen.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"I de fattige, men rene og særdeles vel lappede klæder og med svære træsko, stod","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"drengen ærbødig, som var det for kongen selv han stod.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Du er en god dreng!\" sagde byfogeden, \"du er en høflig dreng! din moder skyller","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vel tøj nede ved åen; dér skal du ned med det, du har i lommen. Det er en slem","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ting med din moder! hvor meget har du dér?\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"En halv pægl!\" sagde drengen med forskrækket, halv sagte stemme.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Og i morges fik hun det samme!\" vedblev manden.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Nej, i går var det!\" svarede drengen.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"To halve gør en hel! - Hun dur ikke! Det er sørgeligt med den klasse af folket!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Sig til din moder, at hun skulle skamme sig! og bliv aldrig du en drukkenbolt,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"men det bliver du nok! - Stakkels barn! - Gå nu!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og drengen gik; kasketten beholdt han i hånden, og vinden blæste på hans gule","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hår, så at det rejste sig i lange totter. Han gik om af gaden, ind i gyden, ned","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"til åen, hvor moderen stod ude i vandet ved to-stolen og slog med tærskelen på","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det svære linned. Der var strømning i vandet, thi vandmøllens sluser var oppe,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"lagnet drev for strømmen og var nær ved at rive to-stolen om; vaskekonen måtte","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"holde imod.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Jeg er nær ved at sejle!\" sagde hun, \"det er godt, at du kommer, for jeg kan","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"trænge til at få lidt hjælp på kræfterne! det er koldt herude i vandet; i seks","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"timer har jeg stået her. Har du noget til mig?\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Drengen tog flasken frem, og moderen satte den for munden og drak en slurk.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Oh, hvor det gør godt! hvor det varmer! det er lige så godt som varm mad, og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det er ikke så dyrt! drik, min dreng! Du ser så bleg ud, du fryser i de tynde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"klæder! det er jo også efterår. Hu! Vandet er koldt! bare jeg ikke bliver syg!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"men det gør jeg ikke! giv mig en tår endnu og drik også du, men kun en lille","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"dråbe, du må ikke vænne dig til det, mit stakkels fattige barn!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og hun gik om broen, hvor drengen stod, og trådte op på land; vandet drev fra","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"sivmåtten, hun havde om livet, vandet flød fra hendes skørt.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Jeg slider og slæber, så blodet er færdigt at springe mig ud af mine","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"neglerødder! men det er det samme, når jeg kun hæderlig kan få dig frem, mit","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"søde barn!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"I det samme kom en noget ældre kone, fattig i klæder og skind, halt på det","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ene ben og med en mægtig stor forloren krølle ud over det ene øje, det skulle","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"skjules af krøllen, men den gjorde skavanken mere kendelig. Det var en veninde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"af vaskekonen, \"Halte-Maren med krøllen,\" kaldte naboerne hende.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Stakkel, hvor du slider og slæber og står i det kolde vand! Du kan nok trænge","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"til lidt at varmes ved, og dog har man ondt af den dråbe, du får!\" - og nu","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"var snart hele byfogedens tale til drengen bragt vaskekonen; for Maren havde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hørt det hele, og det havde ærgret hende, at han talte således til barnet om","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"dets egen moder og om den dråbe, hun tog, lige idet byfogeden gjorde stort","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"middagskalas med vin i flaskevis! \"fine vine og stærke vine! lidt over tørsten","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hos mange! men det kalder man ikke at drikke! de dur, men du dur ikke!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Så han har talt til dig, barn!\" sagde vaskekonen, og hendes læber bevægede","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"sig sitrende: \"Du har en moder, der dur ikke! måske har han ret! men til barnet","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"skulle han ikke sige det! dog, fra det hus kommer meget over mig!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"I har jo tjent der i gårde, da byfogedens forældre levede og boede dér; det","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"er mange år siden! Der er spist mange skæpper salt siden den tid, så man nok","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"kan tørste!\" og Maren lo. \"Der er stor middag i dag hos byfogeden, den skulle","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"have været sagt af, men nu blev det dem for silde, og maden var lavet. Jeg har","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det fra gårdskarlen. Der er for en times tid siden kommet brev om, at den yngre","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"broder er død i København.\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Død!\" udbrød vaskekonen og blev ligbleg.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Ih dog!\" sagde konen; \"tager I jer det så nær! nå, I kendte ham, fra I tjente","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"der i huset.\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Er han død! han var det bedste, det mest velsignede menneske! Vorherre får ikke","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"mange, som ham!\" og tårerne løb hende ned ad kinderne. \"Oh, min Gud! det går","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"rundt med mig! det er, fordi jeg drak flasken ud! jeg har ikke kunnet tåle det!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"jeg føler mig så ilde!\" - og hun holdt sig op til plankeværket.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Herre Gud, I er ganske dårlig, moer!\" sagde konen. \"Se dog til, det kan gå","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"over! - nej, I er rigtig syg! det er bedst, jeg får jer hjem!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Men tøjet dér!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Det skal jeg nok tage mig af! tag mig under armen! Drengen kan blive her og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"passe på så længe, så skal jeg komme og vaske resten; det er en lille klat kun!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og fødderne vaklede under vaskekonen.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Jeg har stået for længe i det kolde vand! jeg har ikke siden i morges fået","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vådt eller tørt! jeg har feber i kroppen! Oh Herre Jesus! hjælp mig hjem! mit","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"stakkels barn!\" - og hun græd.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Drengen græd og sad snart ene ved åen ved det våde tøj. De to koner gik","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"langsomt, vaskekonen vaklende, op ad gyden, om ad gaden, forbi byfogedens gård,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"og netop uden for den sank hun om på brostenene. Folk samlede sig.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Halte-Maren løb ind i gården om hjælp. Byfogeden med sine gæster så ud ad","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vinduerne.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Det er vaskekonen!\" sagde han, \"hun har fået lidt over tørsten; hun dur ikke!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det er skade for den kønne dreng, hun har. Jeg har sandelig godhed for barnet.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Moderen dur ikke!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og hun blev bragt til sig selv igen og ledet til sit fattige hjem, hvor hun kom","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"i seng. En skål varmt øl med smør og sukker gik den skikkelige Maren at lave,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det var den medicin hun troede var den bedste, og så gik hun til skyllestedet,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"skyllede meget dårligt, men velment, trak egentlig kun det våde tøj i land og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"fik det i en kasse.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Ved aften sad hun i den fattige stue hos vaskekonen. Et par brunede kartofler","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"og et dejligt fedt stykke skinke havde hun fået hos byfogedens kokkepige til den","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"syge, det nød drengen og Maren godt af; den syge glædede sig ved lugten, den var","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"så nærende, sagde hun.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og drengen kom til sengs, den selv samme, i hvilken moderen lå, men han havde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"sin plads på tværs ved fødderne med et gammelt gulvtæppe over sig, syet sammen","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"af blå og røde strimler.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og det var lidt bedre med vaskekonen; det varme øl havde styrket hende, og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"lugten af den fine mad gjorde godt.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Tak, du gode sjæl!\" sagde hun til Maren, \"alt vil jeg også sige dig, når","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"drengen sover! jeg tror allerede, han gør det! hvor sød og velsignet ser han","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ud! med de lukkede øjne! han ved ikke, hvorledes hans moder har det. Vorherre","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"lade ham aldrig prøve det! - Jeg tjente hos kammerrådens, byfogedens forældre,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"så traf det sig, at den yngste af sønnerne kom hjem, studenten; dengang var","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"jeg ung, vild og gal, men skikkelig, det tør jeg sige for Guds ansigt!\" sagde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vaskekonen, - \"studenten var så lystig og glad, så velsignet! hver bloddråbe","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"i ham var retskaffen og god! bedre menneske har der ikke været på Jorden. Han","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"var søn i huset, og jeg kun tjenestepige, men vi blev kærestefolk, i tugt og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ære! et kys er dog ikke synd, når man rigtig holder af hinanden. Og han sagde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det til sin moder; hun var som Vorherre for ham her på Jorden! og hun var så","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"klog, kærlig og elskelig! - Han rejste bort, og sin guldring satte han på min","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"finger. Da han vel var borte, kaldte min madmoder mig ind for sig; alvorlig og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"dog så mild stod hun, talte, som Vorherre ville kunne det; hun klarede for mig","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"afstanden i ånd og sandhed imellem ham og mig. \"Nu ser han på, hvor godt du ser","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ud, men udseendet vil gå bort! Du er ikke oplært, som han, I når ikke op til","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hinanden i åndens rige, og deri ligger ulykken. Jeg agter den fattige, sagde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hun, hos Gud kan han måske få en højere plads, end mange rige, men man må ikke","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"på Jorden gå over i et galt spor, når man kører fremad, ellers vælter vognen og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"I to vil vælte! Jeg ved, at en brav mand, en håndværksmand har friet til dig,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det er Erik Handskemager, han er enkemand, har ingen børn, står sig godt, tænk","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"derover!\" Hvert ord, hun sagde, var som knive gennem mit hjerte, men konen havde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ret! og det knugede mig og tyngede mig! - jeg kyssede hendes hånd og græd mine","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"salte tårer, og det endnu mere, da jeg kom ind i mit kammer og lagde mig over","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"min seng. Det var en tung nat, som fulgte, Vorherre ved, hvad jeg led og stred.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Så gik jeg om søndagen til Herrens bord, for at få lys i mig. Da var det ligesom","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"en tilskikkelse: Idet jeg gik ud af kirken, mødte jeg Erik Handskemager. Så var","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"der ikke længere nogen tvivl i mit sind, vi passede for hinanden i stilling og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vilkår, ja, han var endogså en velhavende mand! og så gik jeg lige hen til ham,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"tog hans hånd og sagde: Er dine tanker endnu til mig? - Ja evig og altid! sagde","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"han. - Vil du have en pige, der agter og ærer dig, men ikke holder af dig, men","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det kan vel komme! - Det vil komme! sagde han, og så gav vi hinanden hånden. Jeg","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"gik hjem til min madmoder; guldringen, som sønnen havde givet mig, bar jeg på","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"mit bare bryst, jeg kunne ikke sætte den på min finger ved dagen, men kun hver","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"aften, når jeg lagde mig i min seng. Jeg kyssede ringen, så at min mund blødte","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ved det, og så gav jeg den til min madmoder, og sagde, at i næste uge ville der","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"blive lyst fra prædikestolen for mig og handskemageren. Så tog min madmoder mig","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"i sine arme og kyssede mig - hun sagde ikke, at jeg ikke duede, men den gang","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"var jeg måske også bedre, skønt jeg ikke endnu havde prøvet så megen verdens","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"modgang. Og så stod brylluppet ved kyndelmisse; og det første år gik godt, vi","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"holdt svend og dreng, og du, Maren, tjente os.\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Oh, I var en velsignet madmoder!\" sagde Maren, \"aldrig glemmer jeg, hvor mild I","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"og jer mand var!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Det var i de gode år, du var hos os! - Børn havde vi da ikke. - Studenten så","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"jeg aldrig! - Jo, jeg så ham, men han så ikke mig! han kom her til sin moders","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"begravelse. Jeg så ham stå ved graven, han var så kridhvid og så bedrøvet, men","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"det var for moderens skyld. Da siden faderen døde, var han i fremmede lande og","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"kom ikke her og har ikke heller senere været her. Aldrig giftede han sig, ved","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"jeg; - han var nok prokurator! - mig huskede han ikke, og om han havde set mig,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"så havde han dog vist ikke kendt mig igen, så fæl jeg ser ud. Og det er jo også","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"meget godt!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og hun talte om sine prøvelsers tunge dage, hvorledes ulykken ligesom væltede","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ind på dem. De ejede fem hundrede rigsdaler, og da der i gaden var et hus at få","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"for to hundrede, og det ville betale sig at få det revet ned og bygge et nyt, så","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"blev huset købt. Murer og tømrer gjorde overslag, at det videre ville koste ti","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hundrede og tyve. Kredit havde Erik Handskemager, pengene fik han til låns fra","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"København, men skipperen, der skulle bringe dem, forliste og pengene med.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Da var det, jeg fødte min velsignede dreng, som her sover. - Fader faldt i en","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"svær, langvarig sygdom; i tre fjerdingår måtte jeg klæde ham af og på. Det gik","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"rent tilbage for os, vi lånte og lånte: Alt vort tøj gik, og fader døde fra os!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"- Jeg har slidt og slæbt, stridt og stræbt for barnets skyld, vasket trapper,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"vasket linned, groft og fint, men jeg skal ikke have det bedre, vil Vorherre!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"men han løser nok op for mig og sørger for drengen.\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og så sov hun.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Ud på morgnen følte hun sig styrket og stærk nok, som hun troede, til igen at","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"gå til sit arbejde. Hun var netop kommet ud i det kolde vand, da greb hende en","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"rystelse, en afmagt; krampagtigt tog hun for sig med hånden, gjorde et skridt","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"opad og faldt om. Hovedet lå på det tørre land, men fødderne ude i åen, hendes","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"træsko, som hun havde stået med på bunden, - i hver af dem var der en visk halm","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"- drev på strømmen; her blev hun fundet af Maren, der kom med kaffe.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Fra byfogeden havde der hjemme været bud, at hun straks måtte møde hos ham,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"han havde noget at sige hende. Det var for sent. En barber blev hentet til","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"åreladning; vaskekonen var død.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Hun har drukket sig ihjel!\" sagde byfogeden.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"I brevet, der bragte underretning om broderens død, var opgivet testamentets","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"indhold, og deri stod, at 600 rigsdaler testamenteredes til handskemagerenken,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"der engang havde tjent hans forældre. Efter bedste skøn skulle pengene, i større","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"eller mindre portioner, gives hende og hendes barn.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Der har været noget mikmak med min broder og hende!\" sagde byfogeden, \"godt, at","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"hun er af vejen; drengen får nu det hele, og jeg skal sætte ham til brave folk,","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"en god håndværker kan han blive!\" - Og i de ord lagde Vorherre sin velsignelse.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Og byfogeden kaldte drengen for sig, lovede at sørge for ham, og sagde ham, hvor","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"godt det var, at hans moder var død, hun duede ikke!","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Til kirkegården blev hun bragt, de fattiges kirkegård. Maren plantede et lille","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"rosentræ på graven, drengen stod ved siden.","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Min søde moder!\" sagde han, og tårerne strømmede: \"Er det sandt: Hun duede","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"ikke!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"\"Jo, hun duede!\" sagde den gamle pige og så op imod himlen. \"Jeg ved det","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"fra mange år og fra den sidste nat. Jeg siger dig, hun duede! og Vorherre i","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Himmeriges rige siger det med, lad verden kun sige: Hun duede ikke!\"","book":"\"Hun duede ikke\""}
{"text":"Har du nogensinde set en jomfru? Det vil sige, hvad brolæggerne kalder en","book":"To jomfruer"}
{"text":"jomfru, én til at stampe stenbroen med. Hun er helt af træ, bred forneden med","book":"To jomfruer"}
{"text":"jernring om, og smal foroven med stok, den er hendes arme.","book":"To jomfruer"}
{"text":"Inde i materielgården stod der to sådanne jomfruer, de stod mellem skovle,","book":"To jomfruer"}
{"text":"favnemål og hjulbør, og der var det rygtedes, at \"jomfruen\" ikke længere skulle","book":"To jomfruer"}
{"text":"kaldes \"jomfru,\" men derimod \"stempel,\" og det er den nyeste og eneste rigtige","book":"To jomfruer"}
{"text":"benævnelse i brolæggersproget, for hvad vi alle i gamle tider kaldte en jomfru.","book":"To jomfruer"}
{"text":"Nu er der mellem os mennesker noget, man kalder: \"emanciperede fruentimmer,\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"hvortil regnes institutbestyrerinder, jordemødre, danserinder, der kan stå på et","book":"To jomfruer"}
{"text":"ben i embedet, modehandlerinder og vågekoner, og til den række \"emanciperede,\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"sluttede sig også de to jomfruer i materielgården; de var jomfruer ved","book":"To jomfruer"}
{"text":"vejvæsenet, og de ville på ingen måde opgive deres gode, gamle navn og lade sig","book":"To jomfruer"}
{"text":"kalde \"stempel!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Jomfru er et menneskenavn,\" sagde de, \"men stempel er en ting, og vi lader os","book":"To jomfruer"}
{"text":"ikke kalde en ting, det er at skældes ud!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Min forlovede er i stand til at slå op med mig!\" sagde den yngste, der var","book":"To jomfruer"}
{"text":"forlovet med en rambuk, det er sådan en stor maskine, der driver pæle ned og","book":"To jomfruer"}
{"text":"altså gør i det svære, hvad jomfruen gør i det fine. \"Han vil have mig som","book":"To jomfruer"}
{"text":"jomfru, men måske ikke som stempel, og altså kan jeg ikke lade dem døbe mig om!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Ja, jeg lader før mine to arme knække af!\" sagde den ældste.","book":"To jomfruer"}
{"text":"Hjulbøren havde dog en anden mening, og hjulbøren var noget, den anså sig","book":"To jomfruer"}
{"text":"for en kvart karet, idet den gik på ét hjul. \"Jeg må dog sige dem, at det,","book":"To jomfruer"}
{"text":"at kaldes jomfru er temmelig almindeligt og ikke nær så fint, som at kaldes","book":"To jomfruer"}
{"text":"stempel, thi ved at føre det navn, kommer man i række med signeterne, og tænk","book":"To jomfruer"}
{"text":"på lovens signet, det er det, der gør lovens segl. I Deres sted ville jeg opgive","book":"To jomfruer"}
{"text":"jomfruen!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Aldrig! det er jeg for gammel til!\" sagde den ældste.","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"De kender nok ikke noget, som kaldes den europæiske nødvendighed!\" sagde det","book":"To jomfruer"}
{"text":"ærlige, gamle favnemål. \"Man må begrænses, underordne sig, føje sig i tid og","book":"To jomfruer"}
{"text":"nødvendighed, og er det en lov, at jomfruen skal kaldes stempel, så må hun","book":"To jomfruer"}
{"text":"kaldes stempel. Enhver ting har sit favnemål!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Så ville jeg dog hellere,\" sagde den yngste, \"lade mig kalde frøken, når galt","book":"To jomfruer"}
{"text":"skulle være, frøken smager dog altid lidt af jomfru!\"","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Men jeg lader mig hellere hugge til pindebrænde!\" sagde den gamle jomfru.","book":"To jomfruer"}
{"text":"Nu gik det til arbejde; jomfruerne kørte, de blev lagt på hjulbøren, og det var","book":"To jomfruer"}
{"text":"altid fin behandling, men stempel blev de kaldt.","book":"To jomfruer"}
{"text":"\"Jom-!\" sagde de, idet de stampede mod stenbroen; \"Jom-!\" og lige var de ved at","book":"To jomfruer"}
{"text":"sige helt ud ordet: \"Jomfru,\" men de bed ordet kort af, de tog det i sig igen,","book":"To jomfruer"}
{"text":"for de fandt, at de ikke engang burde svare. Men indbyrdes tiltalte de altid","book":"To jomfruer"}
{"text":"hinanden med navnet jomfru, og priste de gode, gamle dage, da man kaldte enhver","book":"To jomfruer"}
{"text":"ting ved sit rette navn, og kaldtes jomfru, når man var en jomfru; og det blev","book":"To jomfruer"}
{"text":"de begge to, thi rambukken, den store maskine, slog virkeligt op med den yngste,","book":"To jomfruer"}
{"text":"han ville ikke indlade sig med et stempel.","book":"To jomfruer"}
{"text":"Der var et rigt hus, et lykkeligt hus; alt derinde, herskab og tyende, vennerne","book":"Den sidste perle"}
{"text":"med var lyksalige og glade, der var i dag født en arving, en søn; og moder og","book":"Den sidste perle"}
{"text":"barn befandt sig vel.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Lampen i det hyggelige sovekammer var halv dækket til, svære silkegardiner af","book":"Den sidste perle"}
{"text":"kostbare stoffer hang tæt trukket til for vinduerne. Gulvtæppet var tykt og","book":"Den sidste perle"}
{"text":"blødt, som et mos. Alt var til at blunde, sove, dejligt udhvile sig på og det","book":"Den sidste perle"}
{"text":"gjorde også vågekonen, hun sov, og det kunne hun, alt var godt og velsignet","book":"Den sidste perle"}
{"text":"her. Husets skytsånd stod ved sengens hovedgærde; hen over barnet, ved moderens","book":"Den sidste perle"}
{"text":"bryst, bredte sig, som et net af funklende stjerner, så rige, hver var en","book":"Den sidste perle"}
{"text":"lykkens perle. Livets gode feer, alle havde de bragt deres gave til den nyfødte;","book":"Den sidste perle"}
{"text":"her funklede sundhed, rigdom, lykke, kærlighed, kort alt, hvad menneskene kan","book":"Den sidste perle"}
{"text":"ønske sig på Jorden.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Alt er hér bragt og givet!\" sagde skytsånden.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Nej!\" lød en stemme tæt ved, det var barnets gode engel. \"Én fe har endnu ikke","book":"Den sidste perle"}
{"text":"bragt sin gave, men hun bringer den, bringer den engang, om endogså år går hen.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Den sidste perle mangler!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Mangler! her tør intet mangle og var det virkeligt så, da lad os søge hende,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"den mægtige fe, lad os gå til hende!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Hun kommer, hun kommer engang! hendes perle må til, for at kransen kan bindes","book":"Den sidste perle"}
{"text":"sammen!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Hvor bor hun? Hvor er hendes hjem! sig mig det, jeg går og henter perlen!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Du vil det!\" sagde barnets gode engel, \"jeg fører dig til hende, hvor hun","book":"Den sidste perle"}
{"text":"endogså må søges! hun har intet blivende sted, hun kommer til kejserens slot og","book":"Den sidste perle"}
{"text":"til den fattigste bonde, intet menneske går hun sporløs forbi, dem alle bringer","book":"Den sidste perle"}
{"text":"hun sin gave, den være en verden eller et legetøj! også dette barn må hun møde.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Du tænker, tiden er lige lang, men ikke lige nyttig, nu vel, vi går at hente","book":"Den sidste perle"}
{"text":"perlen, den sidste perle i denne rigdom!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Og hånd i hånd svævede de hen til det sted, som for denne stund var feens hjem.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Det var et stort hus med mørke gange, tomme stuer, og forunderligt stille; en","book":"Den sidste perle"}
{"text":"række vinduer stod åbne, så at ret den rå luft kunne trænge ind; de lange hvide,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"nedhængende gardiner bevægede sig ved lufttrækket.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Midt på gulvet stod en åben ligkiste og i denne hvilede liget af en kvinde,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"endnu i sine bedste år; de dejligste friske roser lå hen over hende, så at kun","book":"Den sidste perle"}
{"text":"de foldede, fine hænder var synlige og det i døden forklarede, ædle ansigt med","book":"Den sidste perle"}
{"text":"indvielsens høje, ædle alvor i Gud.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Ved kisten stod mand og børn, en hel flok var det; den mindste sad på faderens","book":"Den sidste perle"}
{"text":"arm, det sidste farvel bragte de; og manden kyssede hendes hånd, den, der nu var","book":"Den sidste perle"}
{"text":"som et vissent løv, og før med kraft og kærlighed havde hygget om dem. Salte,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"tunge tårer faldt i store dråber på gulvet; men ikke et ord blev sagt. Tavsheden","book":"Den sidste perle"}
{"text":"hér rummede en verden af smerte. Og stille, hulkende gik de bort.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Der stod et lys, flammen vred sig for vinden og skød op sin lange, røde tande.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Fremmede folk trådte ind, de lagde låget over den døde, de slog sømmene fast,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"stærkt lød hammerslagene gennem husets stuer og gange, de lød til hjerterne, der","book":"Den sidste perle"}
{"text":"blødte.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Hvorhen fører du mig!\" spurgte skytsånden, \"her bor ingen fe, hvis perle hører","book":"Den sidste perle"}
{"text":"med til livets bedste gaver!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"På dette sted bor hun, her i denne hellige time,\" sagde skytsenglen, og pegede","book":"Den sidste perle"}
{"text":"hen i krogen, og der, hvor i livets dage moderen havde siddet mellem blomster","book":"Den sidste perle"}
{"text":"og billeder, hvor hun, som husets velsignende fe, nikkede kærligt til mand,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"børn og venner, hvor hun, som husets solstråle, udbredte glæde og var det heles","book":"Den sidste perle"}
{"text":"sammenhold og hjerte, der sad nu en fremmed kvinde, iført lange, side klæder,","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Sorgen var det, herskerinden her, moder nu i den dødes sted. Der trillede en","book":"Den sidste perle"}
{"text":"brændende tåre ned på hendes skød, den blev en perle; den funklede med alle","book":"Den sidste perle"}
{"text":"regnbuens farver, og englen greb den, og perlen lyste, som en stjerne med","book":"Den sidste perle"}
{"text":"syvfarvet glans.","book":"Den sidste perle"}
{"text":"\"Sorgens perle, den sidste, som ikke kan savnes! ved den forhøjes de andres","book":"Den sidste perle"}
{"text":"glans og magt. Ser du skæret her af regnbuen, den, der forbinder Jorden med","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Himmelen. For hver af vore kære, der dør fra os, har vi en ven mere i Himmelen","book":"Den sidste perle"}
{"text":"at længes efter. I Jordens nat ser vi opad mod stjernerne, ud mod fuldendelsen!","book":"Den sidste perle"}
{"text":"betragt Sorgens perle, i den ligger Psychevingerne, de bærer os bort herfra!\"","book":"Den sidste perle"}
{"text":"Et par store fartøjer var sendt højt op mod Nordpolen for der at finde landenes","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"grænser mod havet og prøve hvor vidt menneskene kunne der trænge igennem.","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"Allerede år og dage havde de mellem tåge og is styret heroppe og prøvet stort","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"besvær; nu var vinteren begyndt, solen nede; mange, mange uger ville blive her","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"én lang nat; alt rundt om var ét eneste stykke is; fast til det var hvert skib","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"fortøjet; sneen lå højt, og af sneen selv var bikubeformede huse rejst, nogle","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"store, som vore kæmpehøje, andre ikke større, end at de kunne rumme to eller","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"fire mænd; men mørkt var det ikke, nordlysene skinnede røde og blå, det var et","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"evigt, storartet fyrværkeri og sneen lyste, natten her var én lang blussende","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"dæmring; på den klareste tid kom skarer af de indfødte, underlige at se i deres","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"hårede skindklæder, og på deres slæder, som var tømret af isstykker; de bragte","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"skind i store bunker og snehusene fik derfra varme gulvtæpper; skind blev tæppe","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"og dyne, som matroserne redte sig til seng under snekuplen, mens det udenfor","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"gnistrende frøs, som vi ikke kender det ved vor strengeste vintertid. Hos os","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"var det endnu efterårsdage, det tænkte de på deroppe; de huskede på solstrålerne","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"i hjemmet og på det rødgule løv, som hang på træerne. Uret viste at det var","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"aften og sovetid, og i et af snehusene strakte sig allerede to for at hvile;","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"den yngste havde med sin bedste, rigeste skat hjemmefra, den, bedstemor før","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"afrejsen gav ham med, det var biblen. Hver nat lå den under hans hovedgærde,","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"han vidste fra barndomsårene af, hvad der stod i den; hver dag læste han et","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"stykke, og på hans leje kom ham tit så trøstende i tanker de hellige ord: \"Ville","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"jeg tage morgenrødens vinger, ville jeg bo ved det yderste hav, du skulle dog","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"føre mig og din højre hånd holde mig fast!\" - og under sandhedens ord og tro","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"lukkede han øjnene, søvnen kom og drømmen kom, åndens åbenbarelse i Gud; Sjælen","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"var den levende under legemets hvile; han fornam det, det var som melodier af","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"gamle kære, kendte sange; det åndede så mildt, så sommervarmt, og fra sit leje","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"så han det skinne over sig, som om snekuplen blev gennemstrålet udefra; han","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"løftede sit hoved, det strålende hvide var ikke vægge eller loft, det var de","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"store vinger fra en engels skuldre, og han så op i hans milde, lysende ansigt.","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"Ud fra biblens blade, som fra en liljes bæger, løftede englen sig, bredte sine","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"arme vidt ud og snehyttens vægge sank rundt om, som et luftigt let tågeslør;","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"hjemmets grønne marker og høje med de rødbrune skove lå rundt om i stille","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"solskin en dejlig efterårsdag; storkens rede stod tom, men endnu hang æblerne","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"på det vilde æbletræ, skønt bladene var faldet; de røde hyben skinnede og stæren","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"fløjtede i det lille grønne bur over bondehusets vindue, hvor hjemmets hjem var;","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"stæren fløjtede, som det var lært den og bedstemor hang fuglegræs om buret, som","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"sønnesønnen altid havde gjort; og smedens datter, så ung og så smuk, stod ved","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"brønden og drog vand op, nikkede til bedstemor, og bedstemor vinkede, viste et","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"brev langvejs fra; denne morgen var det kommet fra de kolde lande, højt oppe fra","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"nordpolen selv, hvor sønnesønnen var - i Guds hånd. - Og de lo og de græd, og","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"han, under is og sne, der i åndens verden, under englens vinger så og hørte det","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"alt, lo med dem og græd med dem. Og der blev læst højt af brevet selv de Biblens","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"ord: - \"Ved det yderste hav, hans højre hånd vil holde mig fast!\" - Som dejlig","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"salmesang klang det rundt om, og englen lod sine vinger, som et slør lægge sig","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"om den sovende, - drømmen var endt - det var mørkt i snehuset, men biblen lå","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"under hans hoved, troen og håbet lå i hans hjerte. Gud var med og hjemmet var","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"med - \"ved det yderste hav!\"","book":"Ved det yderste hav"}
{"text":"Der var så meget legetøj i børnenes stue; øverst på skabet stod sparebøssen, den","book":"Pengegrisen"}
{"text":"var af lertøj, i skikkelse af en gris; den havde naturlig sprække i ryggen og","book":"Pengegrisen"}
{"text":"sprækken var med en kniv gjort større, at der også kunne gå sølvdalere ind og","book":"Pengegrisen"}
{"text":"der var gået to, foruden mange andre skillinger. Pengegrisen var så proppet, at","book":"Pengegrisen"}
{"text":"han ikke længere kunne rasle, og det er det højeste en pengegris kan bringe det","book":"Pengegrisen"}
{"text":"til. Dér stod han nu øverst på hylden og så ned på alt i stuen, han vidste nok","book":"Pengegrisen"}
{"text":"at med hvad han havde i maven kunne han købe det hele, og det er at have en god","book":"Pengegrisen"}
{"text":"bevidsthed.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Det tænkte de andre også på, om de ikke sagde det, der var jo andet at tale om.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Kommode­skuffen stod på klem og der viste sig en stor dukke, noget gammel var","book":"Pengegrisen"}
{"text":"hun og klinket i halsen; hun så ud, og sagde: \"Skal vi nu lege mennesker, det er","book":"Pengegrisen"}
{"text":"jo altid noget!\" og så blev der et røre, selv skilderierne vendte sig på væggen,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"de viste, de også havde bagside, men det var ikke for at sige imod.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Det var midt om natten, Månen skinnede ind ad vinduet og gav fri belysning. Nu","book":"Pengegrisen"}
{"text":"skulle legen begynde og alt var indbudt, selv barnevognen, der dog hørte til det","book":"Pengegrisen"}
{"text":"grovere legetøj. \"Enhver er god for sig!\" sagde den, \"man kan ikke alle være af","book":"Pengegrisen"}
{"text":"adel! Nogen må gøre gavn, som man siger!\"","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Pengegrisen var den eneste, som fik indbydelsen skriftligt, han stod for højt","book":"Pengegrisen"}
{"text":"til at de troede, at han kunne høre den mundtlig, og gav heller ikke svar om han","book":"Pengegrisen"}
{"text":"kom, for han kom ikke; skulle han med, måtte han nyde det hjemmefra, det kunne","book":"Pengegrisen"}
{"text":"de rette sig efter og det gjorde de.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Det lille dukketeater blev straks stillet op således at han kunne se lige ind i","book":"Pengegrisen"}
{"text":"det; de ville begynde med komedie, og så skulle der være te og forstandsøvelse,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"og med den begyndte de straks; gyngehesten talte om træning og fuldblod,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"barnevognen om jernbaner og dampkraft – det var jo alt sammen noget der hørte","book":"Pengegrisen"}
{"text":"til deres fag og som de kunne tale om. Stueuret talte om politik – tik – tik!","book":"Pengegrisen"}
{"text":"det vidste hvad klokken var slået, men man sagde at det gik ikke rigtigt.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Spanskrørsstokken stod og var stolt af sin dupsko og sølvknap, han var jo","book":"Pengegrisen"}
{"text":"beslået foroven og forneden; i sofaen lå to broderede puder, de var nydelige og","book":"Pengegrisen"}
{"text":"dumme – og så kunne komedien begynde.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Alle sad de og så til, og der blev bedt om at man ville smælde, knalde og rumle,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"ligesom man var fornøjet til. Men ridepisken sagde, at han aldrig smældede for","book":"Pengegrisen"}
{"text":"de gamle, men kun for de uforlovede. \"Jeg knalder for alt!\" sagde knaldperlen.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"\"Ét sted skal man jo være!\" mente spyttebakken; det var nu sådan enhvers tanke","book":"Pengegrisen"}
{"text":"ved at være på komedie. Stykket duede ikke, men det blev godt givet; alle de","book":"Pengegrisen"}
{"text":"spillende vendte den malede side udad, de var kun til at se på én led, ikke på","book":"Pengegrisen"}
{"text":"vrangen; og alle spillede de udmærket, helt forud af teatret, tråden var for","book":"Pengegrisen"}
{"text":"lang i dem, men så blev de mere mærkbare. Den klinkede dukke blev så betaget,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"at hun blev løs i klinken og pengegrisen blev på sin måde så betaget at han","book":"Pengegrisen"}
{"text":"besluttede at gøre noget for en af dem, sætte ham i sit testamente, som den, der","book":"Pengegrisen"}
{"text":"skulle ligge i åben begravelse med ham når den tid kom.","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Det var en sand nydelse, så at man opgav tevandet og blev ved forstandsøvelsen,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"det kaldte man at lege mennesker og der var ingen ondskab deri, for de legede","book":"Pengegrisen"}
{"text":"kun – og hver tænkte på sig og på hvad pengegrisen tænkte, og pengegrisen tænkte","book":"Pengegrisen"}
{"text":"længst, han tænkte jo på testamente og begravelse – og når kom det i stand –","book":"Pengegrisen"}
{"text":"altid før man venter det. – Knak! der lå han fra skabet – lå på gulvet i stumper","book":"Pengegrisen"}
{"text":"og stykker, mens skillingerne dansede og sprang; de mindste snurrede, de store","book":"Pengegrisen"}
{"text":"trillede, især den ene sølvdaler, han ville ordentlig ud i verden. Og det kom","book":"Pengegrisen"}
{"text":"han og det kom de alle sammen; og skårene af pengegrisen kom i bøtten, men på","book":"Pengegrisen"}
{"text":"skabet selv stod igen næste dag en ny pengegris af lertøj, der var endnu ikke en","book":"Pengegrisen"}
{"text":"skilling i den, derfor kunne den heller ikke rasle, deri lignede han den anden,","book":"Pengegrisen"}
{"text":"det var altid en begyndelse – og med den vil vi ende!","book":"Pengegrisen"}
{"text":"Højt oppe i den tynde, klare luft fløj en engel med en blomst fra Himmelens","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"have, og idet han trykkede et kys på blomsten gik der et lillebitte blad af og","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"det faldt ned på den dyndede jord midt i skoven, og straks fæstede det rod og","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"satte skud midt imellem de andre urter.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Det er en løjerlig stikling den!\" sagde de, og ingen ville kende sig ved den,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hverken tidsel eller brændenælde.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Det er nok en slags havevækst!\" sagde de og grinede, og så var den til nar,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"som havevækst; men den voksede og voksede, som ingen anden, og skød sine grene i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"lange ranker vidt omkring.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Hvor skal du hen!\" sagde de høje tidsler, der har torn på hvert blad, \"du løber","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"noget avet om! det har ingensteds hjemme! vi kan ikke stå og bære dig!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Vinteren kom, sneen lå hen over planten, men fra den fik snelaget en glans, som","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"blev det nedenfra gennemstrømmet af sollys. I foråret stod der en blomstrende","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"vækst, dejlig som ingen anden i skoven.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Så kom den botaniske professor, der havde skudsmålsbog på at han var hvad han","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"var, han så på planten, han bed i den, men den stod ikke i hans plantelære; det","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"var ham ikke muligt at finde ud, til hvilken klasse den hørte.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Det er en afart!\" sagde han. - \"Jeg kender den ikke, den er ikke optaget i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"systemet!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Ikke optaget i systemet!\" sagde tidsler og nælder.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"De store træer rundt om hørte hvad der blev sagt, og også de så at det ikke var","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"et træ af deres slags, men de sagde ikke noget, hverken ondt eller godt, og det","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"er altid det sikreste når man er dum.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Da kom, gennem skoven, en fattig, uskyldig pige; hendes hjerte var rent, hendes","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"forstand stor gennem troen, al hendes arvegods i denne verden var en gammel","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"bibel, men fra dens blade talte til hende Guds stemme: Vil menneskene dig ilde,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"husk af historien om Josef: \"De tænkte ondt i deres hjerte, men Gud tænkte at","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"vende det til det bedre.\" Lider du uret miskendes og forhånes, husk ham den","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"reneste og bedste, ham som de spottede og naglede til korsets træ, hvor han bad,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Fader, forlad dem, de ved ikke hvad de gør!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Hun standsede sin gang foran den vidunderlige vækst, hvis grønne blade duftede","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"så sødt og vederkvægende og hvor blomsterne i det klare solskin syntes et helt","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"farvefyrværkeri; og det klang fra hver, som gemte den melodiernes dybe brønd","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"der i årtusinder ikke tømmes. Med from andagt så hun på al den Guds herlighed;","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hun bøjede en af grenene ned for ret at beskue blomsten og indånde dens duft, og","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"det lyste i hendes sind, det gjorde hendes hjerte så vel; gerne havde hun ejet","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"en blomst, men hun nænnede ikke at bryde den af, den ville jo snart visne hos","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hende; og hun tog kun et eneste af de grønne blade, bar det hjem, lagde det i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"sin bibel og dér lå det friskt, altid friskt og uvisneligt.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Mellem biblens blade lå det gemt; med biblen blev det lagt under den unge piges","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hoved, da hun uger efter lå i sin ligkiste, med dødens hellige alvor på det","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"fromme ansigt, som om det afprægede sig i det jordiske støv at hun nu stod for","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"sin Gud.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Men ude i skoven blomstrede den vidunderlige vækst, den var snart som et træ at","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"se til, og alle trækfugle kom og bøjede sig for den, svalen og storken især.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Det er udenlandsk skaberi!\" sagde tidsel og burre, \"således kan vi her hjemme","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"dog aldrig bære os ad!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Og de sorte skovsnegle spyttede på træet.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Så kom svinehyrden, han ruskede tidsler og ranker op for at brænde aske af det","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"grønne; hele det vidunderlige træ, rykket op med alle rødder, fik han med i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"bundtet; \"det skal også gøre gavn!\" sagde han og så var det gjort.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Men i mere end år og dag led landets konge af den dybeste tungsind; han var","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"flittig og arbejdsom, det hjalp ikke; der blev læst dybsindige skrifter for","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"ham og der blev læst de allerletteste man kunne finde, det hjalp ikke. - Da kom","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"der bud fra en af verdens viseste mænd, man havde henvendt sig til ham og han","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"lod dem vide, at der fandtes et sikkert middel til at husvale og helbrede den","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"lidende. \"I kongens eget rige gror der i skoven en vækst af himmelsk oprindelse,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"sådan og sådan ser den ud, man kan ikke tage fejl,\" og her fulgte en tegning med","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"af væksten, den var let at kende! - \"Den grønnes vinter og sommer, tag derfor,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hver aften, et frisk blad deraf og læg det på kongens pande, da lysner det om","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"hans tanke og en dejlig drøm til natten vil styrke ham for den kommende dag!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Det var nu tydeligt nok, og alle doktorer og den botaniske professor gik ud i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"skoven. - Ja, men hvor var væksten.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Jeg har nok fået den med i bundtet!\" sagde svinehyrden, \"den er gået i aske for","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"længde siden, men jeg vidste ikke bedre!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"\"Vidste ikke bedre!\" sagde de alle sammen. \"Uvidenhed! Uvidenhed! hvor er du","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"stor!\" og de ord kunne svinehyrden lægge sig på hjertet, han og ingen anden,","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"mente de.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Ikke et blad var at finde, det eneste lå i den dødes kiste og derom vidste","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"ingen.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Og kongen selv kom i sin mismod ud i skoven til stedet. \"Her har træet stået!\"","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"sagde han, \"det er et helligt sted!\" -","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Og jorden her blev indhegnet med et gyldent gitter og der kom skildvagt, og det","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"både nat og dag.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Den botaniske professor skrev en afhandling om den himmelske plante, og derfor","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"blev han forgyldt, og det var ham til stor fornøjelse; og forgyldningen klædte","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"ham og hans familie, og det er det glædeligste ved hele den historie, thi","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"væksten var borte og kongen var mismodig og bedrøvet - \"men det var han også i","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"forvejen!\" sagde skildvagten.","book":"Et blad fra Himmelen"}
{"text":"Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand,","book":"Klods-Hans"}
{"text":"som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok; de ville fri til","book":"Klods-Hans"}
{"text":"kongens datter og det turde de, for hun havde ladet kundgøre at hun ville tage","book":"Klods-Hans"}
{"text":"til mand, den, hun fandt bedst kunne tale for sig.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"De to forberedte sig nu i otte dage, det var den længste tid de havde til det,","book":"Klods-Hans"}
{"text":"men det var også nok, for de havde forkundskaber og de er nyttige. Den ene kunne","book":"Klods-Hans"}
{"text":"udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra","book":"Klods-Hans"}
{"text":"og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad","book":"Klods-Hans"}
{"text":"hver oldermand måtte vide, så kunne han tale med om staten, mente han, dernæst","book":"Klods-Hans"}
{"text":"forstod han også at brodere seler, for han var fin og fingernem.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Jeg får kongedatteren!\" sagde de begge to, og så gav deres fader dem hver","book":"Klods-Hans"}
{"text":"en dejlig hest; han, som kunne leksikonet og aviserne fik en kulsort, og","book":"Klods-Hans"}
{"text":"han, som var oldermandsklog og broderede fik en mælkehvid, og så smurte de","book":"Klods-Hans"}
{"text":"sig i mundvigene med levertran, for at de kunne blive mere smidige. Alle","book":"Klods-Hans"}
{"text":"tjenestefolkene var nede i gården for at se dem stige til hest; i det samme kom","book":"Klods-Hans"}
{"text":"den tredje broder, for der var tre, men der var ingen der regnede ham med, som","book":"Klods-Hans"}
{"text":"broder, for han havde ikke sådan lærdom som de to, og ham kaldte de bare Klods-","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Hans.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Hvor skal I hen siden I er i stadstøjet?\" spurgte han.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Til hove for at snakke os kongedatteren til! Har du ikke hørt hvad trommen går","book":"Klods-Hans"}
{"text":"om over hele landet!\" Og så fortalte de ham det.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Hille den, så må jeg nok med!\" sagde Klods-Hans og brødrene lo af ham og red af","book":"Klods-Hans"}
{"text":"sted.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Fader, lad mig få en hest!\" råbte Klods-Hans. \"Jeg får sådan en lyst til at","book":"Klods-Hans"}
{"text":"gifte mig. Ta'r hun mig, så ta'r hun mig! og ta'r hun mig ikke, så ta'r jeg","book":"Klods-Hans"}
{"text":"hende alligevel!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er noget snak!\" sagde faderen, \"Dig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke","book":"Klods-Hans"}
{"text":"tale! nej, brødrene det er stads-karle!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Må jeg ingen hest få!\" sagde Klods-Hans, \"så ta'r jeg gedebukken, den er min","book":"Klods-Hans"}
{"text":"egen, og den kan godt bære mig!\" og så satte han sig skrævs over gedebukken,","book":"Klods-Hans"}
{"text":"stak sine hæle i siden på den og fór af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det","book":"Klods-Hans"}
{"text":"gik. \"Her kommer jeg!\" sagde Klods-Hans, og så sang han så at det skingrede","book":"Klods-Hans"}
{"text":"efter.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de måtte tænke","book":"Klods-Hans"}
{"text":"over på alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu være så","book":"Klods-Hans"}
{"text":"udspekuleret!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Halehoj!\" råbte Klods-Hans, \"her kommer jeg! se hvad jeg fandt på landevejen!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"og så viste han dem en død krage, han havde fundet!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Klods!\" sagde de, \"hvad vil du med den?\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Den vil jeg forære til kongedatteren!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Ja, gør du det!\" sagde de, lo og red videre.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Halehoj! her kommer jeg! se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver","book":"Klods-Hans"}
{"text":"dag på landevejen!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Og brødrene vendte om igen for at se hvad det var. \"Klods!\" sagde de, \"det er jo","book":"Klods-Hans"}
{"text":"en gammel træsko, som overstykket er gået af! skal kongedatteren også ha' den?\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det skal hun!\" sagde Klods-Hans; og brødrene lo og de red og de kom langt","book":"Klods-Hans"}
{"text":"forud.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Halehoj! her er jeg!\" råbte Klods-Hans; \"nej, nu bliver det værre og værre!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"halehoj! det er mageløst!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Hvad har du nu fundet!\" sagde brødrene.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Oh!\" sagde Klods-Hans, \"det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad,","book":"Klods-Hans"}
{"text":"kongedatteren!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Uh!\" sagde brødrene, \"det er jo pludder der er kastet lige op af grøften!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Ja det er det!\" sagde Klods-Hans, \"og det er den fineste slags, man kan ikke","book":"Klods-Hans"}
{"text":"holde på den!\" og så fyldte han lommen.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Men brødrene red alt hvad tøjet kunne holde, og så kom de en hel time forud og","book":"Klods-Hans"}
{"text":"holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter som de kom, og blev sat","book":"Klods-Hans"}
{"text":"i række, seks i hvert geled og så tæt at de ikke kunne røre armene, og det var","book":"Klods-Hans"}
{"text":"nu meget godt, for ellers havde de sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare","book":"Klods-Hans"}
{"text":"fordi den ene stod foran den anden.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Alle landets øvrige indvånere stod rundt om slottet, lige op til vinduerne for","book":"Klods-Hans"}
{"text":"at se kongedatteren tage mod frierne, og ligesom en af dem kom ind i stuen, slog","book":"Klods-Hans"}
{"text":"talegaven klik for ham.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Dur ikke!\" sagde kongedatteren. \"Væk!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Nu kom den af brødrene, som kunne leksikonet, men det havde han rent glemt ved","book":"Klods-Hans"}
{"text":"at stå i række, og gulvet knirkede og loftet var af spejlglas, så at han så sig","book":"Klods-Hans"}
{"text":"selv på hovedet, og ved hvert vindue stod tre skrivere og en oldermand, der hver","book":"Klods-Hans"}
{"text":"skrev op alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i avisen og sælges","book":"Klods-Hans"}
{"text":"for to skilling på hjørnet. Det var frygteligt, og så havde de fyret sådan i","book":"Klods-Hans"}
{"text":"kakkelovnen, at den var rød i tromlen!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er en svær varme her er herinde!\" sagde frieren.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er fordi min fader i dag steger hanekyllinger!\" sagde kongedatteren.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Bæh!\" der stod han, den tale havde han ikke ventet; ikke et ord vidste han at","book":"Klods-Hans"}
{"text":"sige, for noget morsomt ville han have sagt. Bæh!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Dur ikke!\" sagde kongedatteren. \"Væk!\" og så måtte han af sted. Nu kom den","book":"Klods-Hans"}
{"text":"anden broder.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Her er en forfærdelig hede!\" - sagde han.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Ja, vi steger hanekyllinger i dag!\" sagde kongedatteren.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Hvad be - hvad?\" sagde han, og alle skriverne skrev hvad be - hvad!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Dur ikke!\" sagde kongedatteren. \"Væk!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Nu kom Klods-Hans, han red på gedebukken lige ind i stuen. \"Det var da en","book":"Klods-Hans"}
{"text":"gloende hede!\" sagde han.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er fordi jeg steger hanekyllinger!\" sagde kongedatteren.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det var jo rart det!\" sagde Klods-Hans, \"så kan jeg vel få en krage stegt?\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det kan De meget godt!\" sagde kongedatteren, \"men har De noget at stege den i,","book":"Klods-Hans"}
{"text":"for jeg har hverken potte eller pande!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Men det har jeg!\" sagde Klods-Hans. \"Her er kogetøj med tinkrampe!\" og så trak","book":"Klods-Hans"}
{"text":"han den gamle træsko frem og satte kragen midt i den.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er til et helt måltid!\" sagde kongedatteren, \"men hvor får vi dyppelse","book":"Klods-Hans"}
{"text":"fra!\"","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Den har jeg i lommen!\" sagde Klods-Hans. \"Jeg har så meget jeg kan spilde af","book":"Klods-Hans"}
{"text":"det!\" og så hældte han lidt pludder af lommen.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det kan jeg lide!\" sagde kongedatteren, \"Du kan da svare! og du kan tale og dig","book":"Klods-Hans"}
{"text":"vil jeg have til mand! men ved du, at hvert ord vi siger og har sagt, skrives","book":"Klods-Hans"}
{"text":"op og kommer i morgen i avisen! ved hvert vindue ser du stå tre skrivere og","book":"Klods-Hans"}
{"text":"en gammel oldermand, og oldermanden er den værste for han kan ikke forstå!\" og","book":"Klods-Hans"}
{"text":"det sagde hun nu for at gøre ham bange. Og alle skriverne vrinskede og slog en","book":"Klods-Hans"}
{"text":"blækklat på gulvet.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det er nok herskabet!\" sagde Klods-Hans, \"så må jeg give oldermanden det","book":"Klods-Hans"}
{"text":"bedste!\" og så vendte han sine lommer og gav ham pludderet i ansigtet.","book":"Klods-Hans"}
{"text":"\"Det var fint gjort!\" sagde kongedatteren, \"det kunne jeg ikke have gjort! men","book":"Klods-Hans"}
{"text":"jeg skal nok lære det!\" -","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Og så blev Klods-Hans konge, fik en kone og en krone og sad på en trone, og det","book":"Klods-Hans"}
{"text":"har vi lige ud af oldermandens avis - og den er ikke til at stole på!","book":"Klods-Hans"}
{"text":"Nær ved Gudenå, inde i Silkeborg Skov, løfter sig en landryg, som en stor","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"vold, den kaldes \"åsen\" og under den mod vest lå, ja der ligger endnu, et lille","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"bondehus med magre jorder; sandet skinner igennem den tynde rug- og bygager. Det","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"er nu en del år siden; folkene, som boede der, drev deres lille avling, havde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"dertil tre får, et svin og to stude; kort sagt, de havde det ret vel til føden,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"når man tager den, som man har den, ja de kunne vel også have bragt det til at","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"holde et par heste, men de sagde, som de andre bønder derovre: \"Hesten æder sig","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"selv!\" – den tærer for det gode den gør. Jeppe-Jæns drev sin lille jordlod om","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"sommeren, og var om vinteren en flink træskomand. Han havde da også medhjælp,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"en karl, der forstod at skære træsko, der var både stærke, lette og med facon;","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ske og slev skar de; det gav skillinger, man kunne ikke kalde Jeppe-Jæns for","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fattigfolk.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Lille Ib, den syvårs dreng, husets eneste barn sad og så til, skar i en pind,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"skar sig også i fingrene, men en dag havde han snittet to stykker træ, så at","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"de så ud, som små træsko, de skulle, sagde han, foræres til lille Christine,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og det var prammandens lille datter, og hun var så fin og så yndelig, som et","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"herskabsbarn; havde hun klæder skåret, som hun var født og båret, så ville ingen","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"tro at hun var fra lyngtørvhuset på Sejshede. Derovre boede hendes fader, der","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"var enkemand og ernærede sig ved at pramme brænde fra skoven ned til Silkeborg","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"åleværk, ja tit derfra videre op til Randers. Ingen havde han, der kunne tage","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"vare på lille Christine, der var et år yngre end Ib og så var hun næsten altid","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hos ham, på prammen og mellem lyngen og tyttebærbuskene; skulle han endelig helt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"op til Randers, ja så kom lille Christine over til Jeppe-Jæns'.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib og lille Christine kom godt ud af det ved leg og ved fad; de rodede og de","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gravede, de krøb og de gik, og en dag vovede de sig ene to næsten helt op på","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"åsen og et stykke ind i skoven, engang fandt de dér sneppeæg, det var en stor","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"begivenhed.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib havde endnu aldrig været ovre på Sejshede, aldrig prammet igennem søerne ad","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Gudenå, men nu skulle han det: Han var indbudt af prammanden og aftnen forud","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fulgte han hjem med ham.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"På de højt opstablede brændestykker i prammen sad tidlig om morgnen de to børn","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og spiste brød og hindbær. Prammanden og hans medhjælper stagede sig frem, det","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gik med strømmen, i rask fart ned ad åen, gennem søerne, der syntes at lukke sig","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ved skov og ved siv, men altid var der dog gennemfart, om endogså de gamle træer","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hældede sig helt ud og egetræerne strakte frem afskallede grene, ligesom om de","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"havde opsmøgede ærmer og ville vise deres knudrede, nøgne arme; gamle elletræer,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"som strømmen havde løsnet fra skrænten, holdt sig med rødderne fast ved bunden,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og så ud ligesom små skovøer; åkander vuggede på vandet; det var en dejlig fart!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"– og så kom man til åleværket, hvor vandet brusede gennem sluserne; det var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"noget for Ib og Christine at se på!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Dengang var endnu hernede hverken fabrik eller by, her stod kun den gamle","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"avlsgård og besætningen der var ikke stor, vandets fald gennem slusen og","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"vildandens skrig, det var dengang den stadigste livlighed. – Da nu brændet var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"prammet om, købte Christines fader sig et stort knippe ål og en lille slagtet","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gris, der alt tilsammen i en kurv blev stillet agter ude på prammen. Nu gik det","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"mod strømmen hjem, men vinden var med og da de satte sejl til, var det lige så","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"godt, som om de havde to heste for.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Da de med prammen var så højt oppe under skoven, at de lå ud for hvor manden,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"der hjalp med at pramme, havde kun et kort stykke hjem, så gik han og Christines","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fader i land, men pålagde børnene at forholde sig rolige og forsigtige, men det","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gjorde de ikke længe, de måtte se ned i kurven hvor ålene og grisen gemtes og","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"grisen måtte de løfte på og holde den, og da de begge ville holde den så tabte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"de den og det lige ud i vandet; der drev den på strømmen, det var en forfærdelig","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"begivenhed.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib sprang i land og løb et lille stykke, så kom også Christine; \"tag mig med","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"dig!\" råbte hun, og nu var de snart inde i buskene, de så ikke længere prammen","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"eller åen; et lille stykke endnu løb de, så faldt Christine og græd; Ib fik","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hende op.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Kom med mig!\" sagde han. \"Huset ligger derovre!\" men det lå ikke derovre. De","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gik og de gik, over vissent løv og tørre nedfaldne grene, der knagede under","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"deres små fødder; nu hørte de en stærk råben – de stod stille og lyttede; nu","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"skreg en ørn, det var et fælt skrig, de blev ganske forskrækket, men foran dem,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"inde i skoven, voksede de dejligste blåbær, en utrolig mængde; det var alt for","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"indbydende til ikke at blive og de blev og de spiste, og blev ganske blå om mund","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og kinder. Nu hørtes igen en råben.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Vi får bank for grisen!\" sagde Christine.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Lad os gå hjem til vort!\" sagde Ib; \"det er her i skoven!\" og de gik; de kom","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"på en kørevej, men hjem førte den ikke, mørkt blev det og angst var de. Den","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"forunderlige stilhed rundt om afbrødes ved fæle skrig af den store hornugle","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"eller lyd fra fugle, de ikke kendte; endelig stod de begge to fast i en busk,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine græd og Ib græd, og da de så havde grædt en stund lagde de sig i løvet","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og faldt i søvn.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Solen var højt oppe da de vågnede, de frøs, men oppe på højden tæt ved, skinnede","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"solen ned mellem træerne, der kunne de varme sig og derfra, mente Ib, måtte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"de kunne se hans forældres hus; men de var langt fra det, i en ganske anden","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"del af skoven. De kravlede helt op på højden og stod på en skrænt ved en klar,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gennemsigtig sø; fiskene i den stod i stime belyst af solstrålerne; det var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"så uventet hvad de så og tæt ved var en stor busk fuld af nødder, ja sågar syv","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kløvser; og de plukkede og de knækkede og fik de fine kærner, der havde begyndt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"at sætte sig, – og så kom der endnu en overraskelse, en forskrækkelse. Fra","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"busken trådte frem en stor, gammel kone, hvis ansigt var så brunt og håret så","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"glinsende og sort; det hvide i hendes øjne skinnede ligesom på en morian; hun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"havde en bylt på nakken, og en knortekæp i hånden; hun var en taterske. Børnene","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"forstod ikke straks hvad hun sagde; og hun tog tre store nødder op af lommen,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"inde i hver lå de dejligste ting gemt, fortalte hun, det var ønskenødder.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib så på hende, hun var så venlig, og så tog han sig sammen og spurgte, om han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"måtte have de nødder og konen gav ham dem og plukkede sig en hel lomme fuld af","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"dem på busken.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib og Christine så med store øjne på de tre ønskenødder.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Er der i den en vogn med heste for?\" spurgte Ib.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Der er en guldkaret med guldheste!\" sagde konen.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Så giv mig den!\" sagde lille Christine, og Ib gav hende den og konen knyttede","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"nødden ind i hendes halstørklæde.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Er der inde i denne sådant et lille kønt halsklæde, som det Christine dér har?\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"spurgte Ib.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Der er ti halsklæder!\" sagde konen, \"der er fine kjoler, strømper og hat!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Så vil jeg også have den!\" sagde Christine, og lille Ib gav hende også den","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"anden nød; den tredje var en lille sort en.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Den skal du beholde!\" sagde Christine, \"og den er også køn.\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Og hvad er der i den?\" spurgte Ib.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Det allerbedste for dig!\" sagde taterkonen.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib holdt fast på nødden. Konen lovede at føre dem på rette vej hjem, og de","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gik, men rigtignok i en ganske modsat retning, end de skulle gå, men derfor tør","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"man ikke beskylde hende for, at hun ville stjæle børn.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"I den vildsomme skov mødte de skovløberen Chræn, han kendte Ib, og ved ham kom","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib med lille Christine hjem, hvor man var i stor angst for dem, og tilgivelse","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fik de, skønt de havde begge fortjent et godt livfuldt ris, først fordi de lod","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"grisen falde i vandet og dernæst at de var løbet deres vej.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine kom hjem på heden og Ib blev i det lille skovhus; det første han der","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"om aftnen gjorde, var at tage frem nødden, der gemte \"det allerbedste\"; – han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lagde den mellem døren og dørkarmen, klemte så til, nødden knak, men ikke kerne","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"skabt var der at se, den var fyldt ligesom med snus eller muldjord; der var gået","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"orm i den, som det kaldes.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Ja, det kunne jeg nok tænke!\" mente Ib, \"hvor skulle der, inde i den lille","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"nød, være plads for det allerbedste! Christine får hverken fine klæder eller","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"guldkaret ud af sine to nødder!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og vinteren kom og det nye år kom.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og der gik flere åringer. Nu skulle Ib gå til præsten og han boede langvejs","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"borte. På den tid kom en dag prammanden og fortalte hos Ibs forældre, at lille","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine skulle nu ud at tjene for sit brød, og at det var en sand lykke for","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hende, at hun kom i de hænder, hun kom, fik tjeneste hos sådanne brave folk;","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"tænk, hun skulle til de rige krofolk i Herningkanten, vesterpå; der skulle hun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"gå mor til hånde og siden, når hun skikkede sig og der var konfirmeret, ville de","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"beholde hende.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib og Christine tog afsked fra hinanden: Kærestefolkene blev de kaldt; og hun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"viste ham ved afskeden, at hun endnu havde de to nødder, som hun fik af ham da","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"de løb vild i skoven, og hun sagde, at hun i sin klædekiste gemte de små træsko,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"han som dreng havde skåret og foræret hende. Og så skiltes de.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib blev konfirmeret, men i sin moders hus blev han, for han var en flink","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"træskosnider og han passede godt om sommeren den lille avling, hans moder havde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kun ham dertil, Ibs fader var død.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Kun sjældent, og det var da ved en postkarl eller en ålebonde, hørte man","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"om Christine: Det gik hende godt hos de rige krofolk og da hun var blevet","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"konfirmeret, skrev hun til faderen brev med hilsen til Ib og hans moder; i","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"brevet stod om seks nye særke og en dejlig klædning, Christine havde fået af","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"husbond og madmor. Det var rigtignok gode tidender.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Foråret derefter, en smuk dag, bankede det på Ibs og hans moders dør, det var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"prammanden med Christine; hun var kommet i besøg på en dags tid; der var just en","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lejlighed til Them og igen tilbage, og den benyttede hun. Smuk var hun, som en","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fin frøken, og gode klæder havde hun, de var syede vel og de passede til hende.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"I fuld stads stod hun og Ib var i de daglige, gamle klæder. Han kunne slet ikke","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"komme til mæle; vel tog han hendes hånd, holdt den så fast, var så inderlig","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"glad, men munden kunne han ikke få på gang, det kunne lille Christine, hun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"talte, hun vidste at fortælle og hun kyssede Ib lige på munden:","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Kender du mig ikke nok!\" sagde hun; men selv da de var ene to og han endnu","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"stod og holdt hende i hånden, var alt hvad han kunne sige, alene det: \"Du er","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"blevet ligesom en fin dame! og jeg ser så pjusket ud! hvor jeg har tænkt på dig,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine! og på gamle tider!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og de gik arm i arm op på åsen og så over Gudenå til Sejshede med de store","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lyngbanker, men Ib sagde ikke noget, dog da de skiltes ad, var det klart for","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham, at Christine måtte blive hans kone, de var jo fra små kaldt kærestefolk, de","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"var, syntes han, et forlovet par, uagtet ingen af dem selv havde sagt det.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Kun nogle timer endnu kunne de være sammen, for hun skulle igen til Them,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hvorfra tidlig næste morgen vognen kørte tilbage vesterpå. Faderen og Ib","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fulgte med til Them, det var klart måneskin, og da de kom der og Ib endnu holdt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christines hånd, kunne han ikke slippe den, hans øjne de var så klare, men","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ordene faldt kun småt, men det var hjerteord hvert eneste et: \"Er du ikke blevet","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"for fint vant,\" sagde han, \"og kan du finde dig i at leve i vor mors hus med","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"mig, som ægtemand, så bliver vi to engang mand og kone! – – men vi kan jo vente","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lidt!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Ja, lad os se tiden an, Ib!\" sagde hun; og så trykkede hun hans hånd og han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kyssede hende på hendes mund. \"Jeg stoler på dig, Ib!\" sagde Christine, \"og jeg","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"tror, at jeg holder af dig! men lad mig sove på det!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og så skiltes de ad. Og Ib sagde til prammanden, at han og Christine var nu så","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"godt som forlovede, og prammanden fandt, at det var, som han altid havde tænkt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"om det; og han fulgte hjem med Ib og sov der i seng med ham, og der taltes så","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ikke mere om forlovelsen.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Et år var gået; to breve var vekslet mellem Ib og Christine; \"trofast til","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"døden!\" stod der ved underskriften. En dag trådte prammanden ind til Ib, han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"havde hilsen til ham fra Christine; hvad mere han havde at sige, gik det lidt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"langsomt med, men det var det, at det gik Christine vel, mere end vel, hun var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"jo en køn pige, agtet og afholdt. Kromandens søn havde været hjemme på besøg;","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"han var ansat ved noget stort i København, ved et kontor: Han syntes godt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"om Christine, hun fandt ham også efter sit sind, hans forældre var nok ikke","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"uvillige, men nu lå det dog Christine på hjertet, at nok Ib tænkte så meget på","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hende, og så havde hun betænkt at skyde lykken fra sig, sagde prammanden.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib sagde i førstningen ikke et ord, men han blev lige så hvid, som et klæde,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"rystede lidt med hovedet og så sagde han: \"Christine må ikke skyde sin lykke fra","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"sig!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Skriv hende det par ord til!\" sagde prammanden.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib skrev også, men han kunne ikke ret sætte ordene sammen, som han ville, og","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"han slog streg over og han rev itu, – men om morgnen var der et brev i stand til","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lille Christine, og her er det!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"– \"Det brev, du har skrevet til din fader, har jeg læst og ser, at det går","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"dig vel i alle måder og at du kan få det endnu bedre! Spørg dit hjerte ad,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine! og tænk vel over hvad du går ind til, om du tager mig; det er kun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ringe hvad jeg har. Tænk ikke på mig og hvordan jeg har det, men tænk på dit","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"eget gavn! Mig er du ikke bundet til ved løfte, og har du i dit hjerte givet mig","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"et, så løser jeg dig fra det. Alverdens glæde være over dig, lille Christine!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Vorherre har vel trøst for mit hjerte!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Altid din inderlige ven,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib.\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og brevet blev afsendt og Christine fik det.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ved mortensdagstider blev der lyst fra prædikestolen for hende, i kirken på","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"heden og ovre i København, hvor brudgommen var, og derover rejste hun med sin","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"madmor, da brudgommen, for sine mange forretningers skyld, ikke kunne komme","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"så langt over i Jylland. Christine havde, efter aftale, truffet sammen med sin","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fader i landsbyen Funder, som vejen går igennem og som var ham det nærmeste","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"mødested; der tog de to afsked. Derom kom til at falde et par ord, men Ib","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"sagde ikke noget; han var blevet så eftertænksom, sagde hans gamle mor; ja","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"eftertænksom var han, og derfor randt ham i tanke de tre nødder, han som barn","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fik af taterkonen og gav Christine de to af, det var ønskenødder, i hendes den","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ene lå jo en guldkaret med heste, i den anden de dejligste klæder; det slog","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"til! al den herlighed fik hun nu ovre i kongens København! for hende gik det i","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"opfyldelse –! for Ib var der i nødden kun den sorte muld. \"Det allerbedste\" for","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham, havde taterkonen sagt, – jo, også det gik i opfyldelse! den sorte muld var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham det bedste. Nu forstod han tydeligt hvad konen havde ment: I den sorte jord,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"i gravens gemme, der var det ham det allerbedste!","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og der gik åringer, – ikke mange, men lange, syntes Ib; de gamle krofolk døde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"bort, den ene kort efter den anden; al velstanden, mange tusinde rigsdaler gik","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"til sønnen. Ja, nu kunne Christine få guldkaret og fine klæder nok.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"I to lange år, som fulgte, kom ikke brev fra Christine, og da så faderen fik et,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"var det slet ikke skrevet i velstand og fornøjelse. Stakkels Christine! hverken","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"hun eller hendes mand havde vidst at holde måde på rigdommen, den gik, som den","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kom, der var ingen velsignelse ved den, for de ville det ikke selv.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og lyngen stod i blomster og lyngen tørrede hen; sneen havde mange vintre fyget","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"over Sejs Hede, over åsen hvor Ib boede i læ; forårssolen skinnede og Ib satte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ploven i jorden, da skar den, som han troede, hen af en flintesten, der kom","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ligesom en stor sort høvlspån op over jorden, og da Ib tog på den, mærkede han,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"at det var et metal, og hvor ploven havde skåret ind i det, skinnede det blankt.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Det var en tung, stor armring af guld fra hedenold; kæmpegraven var blevet","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"jævnet her, dens kostelige smykke fundet. Ib viste det til præsten, der sagde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham hvad herligt det var og derfra gik Ib med det til herredsfogeden, der gav","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"indberetning derom til København og rådede Ib selv at overbringe det kostelige","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fund.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Du har fundet i jorden det bedste, du kunne finde!\" sagde herredsfogeden.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Det bedste!\" tænkte Ib. \"Det allerbedste for mig – og i jorden! så havde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"taterkvinden dog også ret med mig, når det var det bedste!\"","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib gik med smakken fra Århus til kongens København; det var som en rejse over","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"verdenshavet, for ham, som kun havde sat over Gudenå. Og Ib kom til København.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Værdien af det fundne guld blev udbetalt ham, det var en stor sum: seks hundrede","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"rigsdaler. Dér gik i det store, vildsomme København Ib fra skoven ved Sejshede.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Det var netop aftnen før han ville med skipperen tilbage til Århus, da han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"forvildede sig i gaderne, kom i en ganske anden retning, end den han ville, og","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"var, over Knippelsbro, kommet til Christianshavn i stedet for ned mod volden ved","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Vesterport! Han styrede ganske rigtigt vesterpå, men ikke hvor han skulle. Der","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"var ikke et menneske at se på gaden. Da kom der en lille bitte pige ud fra et","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fattigt hus; Ib talte til hende om vejen, han søgte; hun studsede, så op på ham","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"og var i heftig gråd. Nu var hans spørgsmål, hvad hun fejlede, hun sagde noget,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"som han ikke forstod og idet de begge var lige under en lygte, og lyset fra","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"den skinnede hende lige ind i ansigtet, blev han ganske underlig, for det var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"livagtig lille Christine han så, ganske, som han huskede hende fra de begge var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"børn.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og han gik med den lille pige ind i det fattige hus, op ad den smalle, slidte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"trappe, højt op til et lille, skråt kammer under taget. Der var en tung, kvalm","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"luft derinde, intet lys tændt; henne i krogen sukkede det og drog vejret trangt.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib tændte en svovlstik. Det var barnets moder, som lå på den fattige seng.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Er der noget, jeg kan hjælpe eder med!\" sagde Ib. \"Den lille fik mig fat, men","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"jeg er fremmed selv her i staden. Er her ingen naboer eller nogen, jeg kan kalde","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"på!\" – Og han løftede hendes hoved.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Det var Christine fra Sejshede.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"I åringer var derhjemme i Jylland hendes navn ikke blevet nævnt, det ville","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"have rørt op i Ibs stille tankegang, og det var jo ikke heller godt, hvad","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"rygtet og sandheden meldte, at de mange penge, hendes mand fik i arv fra hans","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"forældre, havde gjort ham overmodig og vildsom; sin faste stilling havde han","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"opgivet, rejst et halvt år i fremmede lande, kommet tilbage og gjort gæld og","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"dog flankeret; mere og mere hældede vognen og til sidst væltede den. De mange","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lystige venner fra hans bord sagde om ham, at han fortjente det, som det gik","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham, han havde jo levet, som en gal mand! – Hans lig var en morgen fundet i","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kanalen i Slotshaven.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Christine gik med døden i sig; hendes yngste lille barn, kun nogle uger gammelt,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"båret i velstand, født i elendighed, var alt i graven og nu var det så vidt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"med Christine, at hun lå dødssyg, forladt, på et usselt kammer, usselt, som hun","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"kunne have tålt det i sine unge år på Sejshede, men nu bedre vant, ret følte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"elendigheden af. Det var hendes ældste, lille barn, også en lille Christine, der","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"led nød og sult med hende, og som havde fået Ib derop.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"\"Jeg er bange, jeg dør fra det stakkels barn!\" fremsukkede hun, \"hvor i verden","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"skal hun så hen!\" – mere kunne hun ikke sige.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib fik igen en svovlstik tændt og fandt en stump lys, den brændte og lyste i","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"det usle kammer.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og Ib så på den lille pige og tænkte på Christine i unge dage; for Christines","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"skyld kunne han være god mod dette barn, som han ikke kendte. Den døende så på","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ham, hendes øjne blev større og større –! Kendte hun ham? Ikke vidste han det,","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"ikke et ord hørte han hende sige.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"––––––––","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Og det var i skoven ved Gudenå, nær Sejshede; luften var grå, lyngen stod uden","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"blomster, vestens storme drev det gule løv fra skoven ud i åen og hen over","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"heden hvor græstørvhuset stod, hvor fremmede folk boede; men under åsen, godt","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"i læ bag høje træer stod det lille hus, hvidtet og malet; inde i stuen brændte","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"i kakkelovnen klynetørvene, inde i stuen var solskin, der strålede fra to","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"barneøjne, forårets lærkeslag lød i talen fra dets røde, leende mund; der var","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"liv og lystighed, lille Christine var der; hun sad på Ibs knæ; Ib var hende","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"fader og moder, de var borte, som drømmen er det for barnet og den voksne. Ib","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"sad i det nette, pyntelige hus, en velhavende mand; den lille piges moder lå på","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"de fattiges kirkegård ved kongens København.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Ib havde penge på kistebunden, sagde de, guld fra muld, og han havde jo også","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"lille Christine.","book":"Ib og lille Christine"}
{"text":"Der er et gammelt eventyr: \"Ærens tornevej for en skytte, navnlig Bryde,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"som vel kom til stor ære og værdighed, men ikke uden efter lang og megen","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"viderværdighed og livets farlighed;\" Mangen en af os har vist som barn hørt","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"det, måske som ældre læst det og tænkt på sin egen ubemærkede tornevej og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"\"megen viderværdighed.\" Eventyret og virkeligheden ligger hinanden så nær, men","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"eventyret har sin harmoniske opløsning her på Jorden, virkeligheden stiller den","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"oftest ud over jordlivet ind i tid og evighed.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Verdenshistorien er en laterna magica, der viser os i lysbilleder på samtids","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"sorte grund, hvorlunde menneskehedens velgørere, snildets martyrer, vandrer","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"ærens tornevej.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Fra alle tider, fra alle lande fremtoner disse glansbilleder, hvert et moment","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"kun, dog et helt liv, en levetid med dens kamp og sejr; lad os betragte, hid og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"did, enkelte i martyrskaren, den, der ikke sluttes, før Jorden vejrer hen.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Vi ser et opfyldt amfiteater, Aristophanes' skyer sende strømme af spot","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"og munterhed til vrimlen; fra scenen latterliggøres i ånd og legeme Athens","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"mærkeligste mand, der var folket et skjold mod de tredve tyranner: Sokrates,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"han, der i slagets tummel frelste Alkibiades og Xenofon, han, hvis ånd svang","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"sig over oldtids guder, selv er han her til stede; han har rejst sig fra","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"tilskuerbænken og stillet sig frem, at de leende atheniensere kan se, om han og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"vrængbilledet af ham på scenen ret ligner; der står han oprejst for dem, løftet","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"højt over dem alle.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Du saftige, grønne, giftige skarntyde og ikke olietræet være her Athens mærke.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Syv stæder stredes om at være Homers fødestad, det vil sige, da han var død! –","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"se ham i hans levetid! – der går han igennem disse stæder, fremsigende sine vers","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"for at leve; tanken om den dag i morgen gråner hans hår; – han, den mægtigste","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"seer, er blind og ensom; den hvasse torn river digterkongens kåbe i pjalter. –","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Hans sange lever endnu, og ved dem alene lever oldtids guder og helte.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Billede på billede bølger frem fra morgenland og aftenland, så fjernt fra","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"hinanden ved sted og tid og dog samme stykke ærens tornevej, hvor tidslen først","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"sætter blomst, når graven skal pyntes.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Under palmerne kommer kameler, rigt ladte med indigo og andre kostelige skatte;","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"de sendes fra landets hersker til ham, hvis sange er folkets glæde, landets","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"hæder; han, hvem misundelse og løgn jog i landflygtighed, han er fundet –","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"karavanen nærmer sig den lille by, hvor han fandt fristed; et fattigt lig","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"bringes ud af porten, det standser karavanen. Den døde er just ham, de søger:","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Firdusi – endt er ærens tornevej!","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Afrikaneren med de plumpe træk, de tykke læber, det sorte uldhår, sidder","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"på paladsets marmortrappe i Portugals hovedstad og tigger – det er Camoens'","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"trofaste slave, uden ham og de kobberskillinger, der kastes til ham, måtte hans","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"herre: \"Lusiadens sanger\" sulte ihjel.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Nu står et kostbart monument på Camoens' grav.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Atter et billede!","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Der viser sig bag jernstængerne en mand, dødbleg, med langt, filtret skæg: \"Jeg","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"har gjort en opfindelse, den største i århundreder!\" råber han, \"og man har i","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"mere end tyve år holdt mig indespærret her!\" – \"Hvem er han?\" – \"En vanvittig!\"","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"siger galevogteren: \"Hvad kan dog ikke et menneske falde på! han tror, at","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"man kan bevæge sig fremad ved damp!\" Salomon de Caus er det, dampkraftens","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"opdager, der med anelsens uklare ord ikke blev forstået af en Richelieu og dør,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"indespærret i dårekisten.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Her står Columbus! hvem engang gadedrengene forfulgte og spottede, fordi han","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"ville opdage en ny verden – han har opdaget den: Jubelens klokker klinger","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"ved hans sejrshjemkomst, men misundelsens klokker lyder snart højere;","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"verdensopdageren, han, som løftede det amerikanske guldland op over havet og gav","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"det til sin konge, lønnes med jernlænker, dem, han ønsker lagt i sin ligkiste,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"de vidner om verden og om samtidens vurderen.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Billede trænger på billede, rig er ærens tornevej!","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"I mulm og mørke sidder her, han, som udmålte månebjergenes højde, han, som","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"trængte ud i rummet til planeter og stjerner, han, den mægtige, der hørte og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"så ånden i naturen, fornemmede, at Jorden drejede sig under ham: Galilei. Blind","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"og døv sidder han i alderdommens år, spiddet på lidelsens tjørn i fornægtelsens","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"kval, næppe kraftig til at løfte sin fod, den, hvormed han engang i sjælesmerte,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"da sandhedens ord slettedes ud, stampede mod jorden og udbrød: \"Den bevæger sig","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"dog!\"","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Her står en kvinde med barnesind, begejstring og tro – banneret bærer hun foran","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"den kæmpende hær, og hun bringer sit fædreland sejr og frelse. Jubelen lyder –","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"og bålet tændes: Jeanne d'Arc, heksen, brændes. – Ja, det kommende århundrede","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"spytter på den hvide lilje: Voltaire, viddets satyr, synger om \"La pucelle.\"","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"På Viborg ting brænder den danske adel kongens love – de lyser i flamme,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"belyser tid og lovgiver, kaste et glorieskær ind i det mørke fangetårn, hvor","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"han sidder gråbåret, krumbøjet, slidende med fingeren fure i stenbordet, han,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"engang hersker over tre kongeriger, den folkelige drot, borgers og bondes ven:","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Christian den Anden. Han med det hårde sind i den hårde tid. Fjender skrev","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"hans historie. – Syvogtyve års fængsel vil vi huske på, idet vi mindes hans","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"blodskyld.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Der sejler et skib fra Danmark, der står en mand ved højen mast, han ser mod","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Hven for sidste gang: Tycho Brahe, der løftede Danmarks navn til stjernerne","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"og lønnedes derfor med krænkelse og fortræd – han drager til et fremmed land:","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"\"Himlen er allevegne, hvad behøver jeg mere!\" er hans ord; der sejler han bort,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"vor berømteste mand, i fremmed land hædret og fri!","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"\"Ak, fri! om kun selv for dette legems ulidelige smerter!\" sukker det gennem","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"tiden til os. Hvilket billede? – Griffenfeldt, en dansk Prometheus, lænket til","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Munkholms klippeø.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Vi er i Amerika ved en af de store floder, en menneskemasse har samlet sig, et","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"skib skal kunne sejle mod vind og vejr, være en magt mod elementerne: Robert","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Fulton hedder han, der tror at kunne det. Skibet begynder sin fart; pludseligt","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"står det stille – hoben ler, fløjter og piber, hans egen fader piber med:","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"\"Hovmod! galskab! løn som forskyldt! under lås og lukke skal det gale hoved!\"","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"– Da brydes et lille søm, som standsede et øjeblik maskinen, hjulene drejer,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"skovlene støder vandets modstand bort, skibet sejler -! Dampens væverspole","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"forvandler timer til minutter mellem verdens lande.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Menneskeslægt! begriber du saligheden i et sådant bevidsthedens minut, denne","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"åndens forståen af sin mission, øjeblikket, hvori al sønderrivelse fra ærens","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"tornevej – selv den ved egen skyld – opløser sig i lægedom, sundhed, kraft og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"klarhed, disharmonien bliver harmoni, menneskene ser åbenbarelsen af Guds nåde,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"vist den enkelte, og af ham bragt dem alle?","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Ærens tornevej viser sig da som en glorie om Jorden; lyksaligt at blive kåret","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"til vandrer her og uden fortjeneste at stilles mellem bygmestrene af broen","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"mellem menneskeslægten og Gud.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"På mægtige vinger svæver historiens ånd gennem tiderne og viser – til mod og","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"fortrøstning, til tankevækkende mildhed – i lysende billeder på natsort grund","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"ærens tornevej, der ikke som i eventyret slutter i glans og glæde her på Jorden,","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"men peger ud over den ind i tid og evighed.","book":"\"Ærens tornevej\""}
{"text":"Der var i fattigskolen mellem de andre småbørn en lille jødepige, så opvakt og","book":"Jødepigen"}
{"text":"god, den flinkeste af dem alle sammen; men i en af læretimerne kunne hun ikke","book":"Jødepigen"}
{"text":"tage del, det var religionstimen; hun var jo i en kristen skole.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Geografibogen kunne hun have for sig og læse i, eller få sit regnestykke","book":"Jødepigen"}
{"text":"færdigt, men det var snart færdigt og lektien læst; der lå vel en bog opslået","book":"Jødepigen"}
{"text":"foran hende, men hun læste ikke i den, hun sad og hørte efter, og snart mærkede","book":"Jødepigen"}
{"text":"læreren, at hun fulgte med, som næsten ingen af de andre.","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Læs i din bog!\" sagde han mildt og alvorligt, men hun så på ham med sine sorte,","book":"Jødepigen"}
{"text":"strålende øjne, og da han spurgte også hende, vidste hun bedre besked end alle","book":"Jødepigen"}
{"text":"de andre. Hun havde hørt, forstået og gemt.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Hendes fader var en fattig, brav mand; han havde ved barnets skolegang betinget,","book":"Jødepigen"}
{"text":"at hun ikke undervistes i den kristne tro; at lade hende gå bort i denne","book":"Jødepigen"}
{"text":"undervisningstime kunne måske forarge, vække tanker og stemninger hos de andre","book":"Jødepigen"}
{"text":"små i skolen, og altså blev hun, men det kunne ikke længere ske.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Læreren gik til faderen, sagde ham, at han enten måtte tage sin datter ud","book":"Jødepigen"}
{"text":"af skolen, eller lade hende blive kristen. \"Jeg kan ikke udholde at se disse","book":"Jødepigen"}
{"text":"brændende øjne, den inderlighed og ligesom sjæletørst efter evangeliets ord!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"sagde læreren.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Og faderen brast i gråd: \"Jeg selv ved kun lidet af vor egen religion, men","book":"Jødepigen"}
{"text":"hendes moder var en Israels datter, fast og stærk i sin tro, hende gav jeg på","book":"Jødepigen"}
{"text":"hendes dødsseng det løfte, at vort barn aldrig skulle blive kristent døbt; jeg","book":"Jødepigen"}
{"text":"må holde mit løfte, det er mig som en pagt med Gud.\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"Og den lille jødepige blev taget ud af de kristnes skole.","book":"Jødepigen"}
{"text":"- Der var gået åringer.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Ovre i en af Jyllands mindste købstæder tjente i et ringe, borgerligt hus en","book":"Jødepigen"}
{"text":"fattig pige af mosaisk trosbekendelse, det var Sara; hendes hår var sort som","book":"Jødepigen"}
{"text":"ibenholt, hendes øjne så mørke og dog fulde af glans og lys, som Orientens døtre","book":"Jødepigen"}
{"text":"ejer dem; udtrykket hos den fuldvoksne pige var endnu det samme, som hos barnet,","book":"Jødepigen"}
{"text":"da hun sad på skolebænken og hørte til med tankefuldt blik.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Hver søndag klang fra kirken orglet og menighedens sang, det lød over gaden","book":"Jødepigen"}
{"text":"ind i genbohuset, hvor jødepigen stod ved sin gerning, flittig og trofast i","book":"Jødepigen"}
{"text":"sit kald. \"Kom sabattens dag i hu og hold den hellig!\" var hendes lov, men","book":"Jødepigen"}
{"text":"sabbatten for hende var de kristnes arbejdsdag, og hun kunne kun i sit hjerte","book":"Jødepigen"}
{"text":"holde den hellig, det hun ikke troede var nok. Men hvad er dag og time for Gud?","book":"Jødepigen"}
{"text":"den tanke var vågnet i hendes sjæl, og på de kristnes søndag blev andagtstimen","book":"Jødepigen"}
{"text":"mere uforstyrret; nåede da orgelklang og salmesang over til hende i køkkenet bag","book":"Jødepigen"}
{"text":"vasken, da blev helligt og stille selv dette sted. Det gamle Testamente, hendes","book":"Jødepigen"}
{"text":"folks skat og ejendom, læste hun da, og kun det, thi hvad hendes fader havde","book":"Jødepigen"}
{"text":"sagt hende og læreren, da hun blev taget ud af skolen, lå dybt i hendes sind,","book":"Jødepigen"}
{"text":"løftet, der var givet hendes døende moder, at Sara ikke skulle blive kristnet,","book":"Jødepigen"}
{"text":"ikke forlade fædrenes tro. Det nye Testamente var og skulle blive hende en","book":"Jødepigen"}
{"text":"lukket bog, og dog vidste hun så meget fra den, den lyste i barneerindringer.","book":"Jødepigen"}
{"text":"En aften, hun sad i en krog af stuen, hørte hun sin husbond læse højt, og hun","book":"Jødepigen"}
{"text":"turde vel høre derpå, det var ikke evangelierne, nej, der læstes op af en gammel","book":"Jødepigen"}
{"text":"historiebog, til den kunne hun nok lytte; det var om en ungarsk ridder, som blev","book":"Jødepigen"}
{"text":"fanget af en tyrkisk pasha, der lod ham spænde hos okserne for ploven, drives","book":"Jødepigen"}
{"text":"med piskeslag og uendeligt håne og vansmægte.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Ridderens hustru solgte alle sine smykker, pantsatte borg og land, hans venner","book":"Jødepigen"}
{"text":"skød sammen store summer, thi utroligt næsten var løsepengene, der forlangtes,","book":"Jødepigen"}
{"text":"men de bragtes til veje, og han blev løst af trældom og forsmædelse; syg og","book":"Jødepigen"}
{"text":"lidende nåede han sit hjem. Men snart lød almindeligt opråb mod kristendommens","book":"Jødepigen"}
{"text":"fjende; den syge hørte derom og havde nu ikke ro eller hvile, han lod sig løfte","book":"Jødepigen"}
{"text":"på sin stridshest, blodet kom igen i hans kinder, kræfterne syntes at vende","book":"Jødepigen"}
{"text":"tilbage, og han drog af sted til sejr. Just den pasha, som havde ladet ham","book":"Jødepigen"}
{"text":"spænde for ploven, håne og lide, blev nu hans fange og førtes af ham hjem til","book":"Jødepigen"}
{"text":"borgfængslet, men alt i den første time der, kom ridderen og spurgte sin fange:","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Hvad tror du vel, der venter dig?\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Jeg ved det!\" svarede tyrken, \"gengældelse!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Ja, den kristnes gengældelse!\" sagde ridderen, \"kristendommen byder os at","book":"Jødepigen"}
{"text":"tilgive vore fjender, elske vor næste. Gud er kærlighed! drag i fred til dit","book":"Jødepigen"}
{"text":"hjem og dine kære, bliv mild og god mod dem, som lider!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"Da brast den fangne i gråd: \"Hvor kunne jeg tænke sligt muligt! Pinsler og","book":"Jødepigen"}
{"text":"kvaler var mig en vished, og jeg tog en gift, der vil dræbe mig om få timer. Jeg","book":"Jødepigen"}
{"text":"må dø, der er ingen hjælp! men før jeg dør, forkynd mig den lære, som rummer en","book":"Jødepigen"}
{"text":"sådan kærlighed og nåde, den er stor og guddommelig! lad mig dø i den, dø som","book":"Jødepigen"}
{"text":"kristen!\" og hans bøn blev opfyldt.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Det var legenden, historien, der blev læst; den hørtes og fulgtes af dem alle,","book":"Jødepigen"}
{"text":"men mest brændende opfyldte og levendegjorde den hende, der sad i krogen,","book":"Jødepigen"}
{"text":"tjenestepigen Sara, jødepigen; store, tunge tårer stod i de lysende, kulsorte","book":"Jødepigen"}
{"text":"øjne; der sad hun med barnesindet, som hun sad engang på skolens bænk og","book":"Jødepigen"}
{"text":"fornemmede evangeliets storhed. Tårerne rullede ned over hendes kinder.","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Lad ikke mit barn blive en kristen!\" var moderens sidste ord på dødslejet, det","book":"Jødepigen"}
{"text":"klang gennem hendes sjæl og hjerte med lovens ord: \"Ær din fader og din moder!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Jeg er jo ikke kristnet! de kalder mig jødepigen; det sagde naboens drenge i","book":"Jødepigen"}
{"text":"spot sidste søndag, da jeg blev stående uden for den åbne kirkedør og så derind,","book":"Jødepigen"}
{"text":"hvor alterlysene brændte, og menigheden sang. Fra skoletiden og indtil denne dag","book":"Jødepigen"}
{"text":"var og er der en magt fra kristendommen, der ligesom et solskin, om jeg endogså","book":"Jødepigen"}
{"text":"lukker mine øjne for det, dog skinner lige ind i mit hjerte; men, moder, jeg","book":"Jødepigen"}
{"text":"skal ikke bedrøve dig i din grav! jeg skal ikke svigte det løfte, vor fader gav","book":"Jødepigen"}
{"text":"dig! jeg vil ikke læse den kristelige bibel, jeg har jo mine fædres gud at hælde","book":"Jødepigen"}
{"text":"mit hoved til!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"- Og åringer gik.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Husbonden døde, husmoderen sad i trange kår, tjenestepigen måtte undværes, men","book":"Jødepigen"}
{"text":"Sara tog ikke bort, hun var hjælpen i nøden, hun holdt det hele sammen; hun","book":"Jødepigen"}
{"text":"arbejdede til ud på natten, skaffede brød i huset ved sine hænders gerninger;","book":"Jødepigen"}
{"text":"der var ingen nær slægt, som tog sig af familien, hvor konen dag for dag blev","book":"Jødepigen"}
{"text":"svagere og i måneder holdtes på sygelejet. Sara vågede, plejede, arbejdede, mild","book":"Jødepigen"}
{"text":"og from, en velsignelse i det fattige hus.","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Derhenne ligger Bibelen!\" sagde den syge, \"læs lidt for mig i denne lange","book":"Jødepigen"}
{"text":"aften, jeg trænger så inderligt til at høre Guds ord.\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"Og Sara bøjede sit hoved; hænderne foldede sig om Bibelen, som hun åbnede og","book":"Jødepigen"}
{"text":"læste i for den syge; tit brød tårer frem, men øjnene blev klarere, og i hendes","book":"Jødepigen"}
{"text":"sjæl blev det klarere: \"Moder, dit barn skal ikke tage de kristnes dåb, ikke","book":"Jødepigen"}
{"text":"nævnes i deres samfund, det har du forlangt, det skal jeg bevare dig, derom","book":"Jødepigen"}
{"text":"er vi enige på denne jord, men oven over denne er – er enigheden større i Gud,","book":"Jødepigen"}
{"text":"'han ledsager os over døden!' – 'han besøger Jorden, og når han har gjort den","book":"Jødepigen"}
{"text":"tørstig, gør han den meget rig!' jeg forstår det! selv ved jeg ikke, hvorlunde","book":"Jødepigen"}
{"text":"det kom –! det er ved ham, i ham: Kristus!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"Og hun sitrede i nævnelsen af det hellige navn, en dåb af ildslue","book":"Jødepigen"}
{"text":"gennemstrømmede hende stærkere, end legemet kunne bære, og det bøjede sig mere","book":"Jødepigen"}
{"text":"kraftløst, end den syges, hun vågede hos.","book":"Jødepigen"}
{"text":"\"Stakkels Sara!\" blev der sagt, \"hun er overanstrengt af arbejde og vågen.\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"De bragte hende til de fattiges sygestue, der døde hun, derfra blev hun","book":"Jødepigen"}
{"text":"begravet, men ikke på de kristnes kirkegård, der var ikke stedet for jødepigen,","book":"Jødepigen"}
{"text":"nej, udenfor, op til muren fik hun sin grav.","book":"Jødepigen"}
{"text":"Og Guds sol, der skinnede hen over de kristnes grave, skinnede også hen over","book":"Jødepigen"}
{"text":"jødepigens grav derudenfor, og salmesangen, der lød på de kristnes kirkegård,","book":"Jødepigen"}
{"text":"klang ud over hendes grav; også ud til den nåede forkyndelsen: \" Der er","book":"Jødepigen"}
{"text":"opstandelse i Kristus!\" ham, Herren, som sagde til disciplene: \"Johannes døbte","book":"Jødepigen"}
{"text":"vel med vand, men I skal døbes med den Helligånd!\"","book":"Jødepigen"}
{"text":"Jernbanen i Danmark strækker sig endnu kun fra København til Korsør, den er et","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"stykke perlesnor, dem Europa har en rigdom af; de kosteligste perler der nævnes:","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Paris, London, Wien, Neapel –; dog mangen én udpeger ikke disse store stæder som","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"sin skønneste perle, men derimod viser hen til en lille umærkelig stad, der er","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hjemmets hjem, der bor de kære; ja, tit er det kun en enkelt gård, et lille hus,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"skjult mellem grønne hække, et punkt, der flyver hen idet banetoget jager forbi.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Hvor mange perler er der på snoren fra København til Korsør? Vi vil betragte","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"seks, som de fleste må lægge mærke til, gamle minder og poesien selv giver disse","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"perler en glans, så at de stråler ind i vor tanke.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Nær ved bakken, hvor Frederik den Sjettes slot ligger, Oehlenschlägers","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"barndomshjem, skinner i læ af Søndermarkens skovgrund én af perlerne, man kaldte","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"den \"Filemons og Baukis' hytte,\" det ville sige: to elskelige gamles hjem. Her","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"boede Rahbek med sin hustru Camma, her, under deres gæstfrie tag, samlede sig i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"en menneskealder alt åndens dygtige fra det travle København, her var et åndens","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hjem, – – og nu! sig ikke, \"ak, hvor forandret!\" – nej, endnu er det åndens","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hjem, drivhuset for den sygnende plante! Blomsterknoppen, der ikke er mægtig nok","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"til at udfolde sig, gemmer dog, skjult, alle spirer til blad og frø. Her skinner","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"åndens sol ind i et fredet åndens hjem, opliver og levendegør. Verden rundt om","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"stråler ind gennem øjnene i sjælens ugranskelige dybde: Idiotens Hjem, omsvævet","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"af menneskekærligheden, er et helligt sted, et drivhus for den sygnende plante,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"der skal engang omplantes og blomstre i Guds urtegård. De svageste i ånden","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"samles nu her, hvor engang de største og kraftigste mødtes, vekslede tanker","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og løftedes opad – opad blusser end her sjælenes flamme i \"Filemons og Baukis'","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Hytte.\"","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Kongegravenes by ved Hroars væld, det gamle Roskilde, ligger for os; kirkens","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"slanke tårnspir løfter sig over den lave by og spejler sig i Isefjorden; én","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"grav kun vil vi her søge, betragte den i perlens glar; det er ikke den mægtige","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"uniondronning Margrethes – nej, inde på kirkegården, hvis hvide mur vi tæt ved","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"flyver forbi, er graven, en ringe sten er lagt hen over den, orglets drot, den","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"danske romances fornyer, hviler her; melodier i vor sjæl blev de gamle sagn,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vi fornam hvor: \"De klare bølger rulled',\" - \"der boede en konge i Lejre!\" –","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Roskilde, kongegravenes by, i din perle vil vi se på den ringe grav, hvor i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"stenen er hugget lyren og navnet: Weyse.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Nu kommer vi til Sigersted ved Ringsted by; ålejet er lavt; det gule korn","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vokser, hvor Hagbarths båd lagde an, ikke langt fra Signes jomfrubur. Hvem","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"kender ikke sagnet om Hagbarth, der hang i egen og Signelils bur stod i lue,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"sagnet om den stærke kærlighed.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"Dejlige Sorø omkranset af skove!\" din stille klosterby har fået udkig mellem","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"de mosgroede træer; med ungdomsblik ser den fra akademiet ud over søen til","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"verdenslandevejen, hører lokomotivets drage puste, idet den flyver gennem","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"skoven. Sorø, du digtningens perle, der gemmer Holbergs støv! Som en mægtig,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hvid svane ved den dybe skovsø ligger dit lærdoms slot, og op til den, og derhen","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"søger vort øje, skinner, som den hvide stjerneblomst i skovgrunden, et lille","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hus, fromme salmer klinger derfra ud gennem landet, ord mæles derinde, bonden","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"selv lytter dertil og kender svundne tider i Danmark. Den grønne skov og fuglens","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"sang hører sammen, således navnene Sorø og Ingemann.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Til Slagelse by –! hvad spejler sig her i perlens glar? Forsvundet er Antvorskov","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"kloster, forsvundet slottets rige sale, selv dets ensom stående forladte fløj;","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"dog et gammelt tegn står endnu, fornyet og atter fornyet, et trækors på højen","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"derhenne, hvor i legendens tid Hellig-Anders, den Slagelse-præst, vågnede op,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"båren i én nat herhid fra Jerusalem.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Korsør – her fødtes du, der gav os:","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"– \"Skæmt med alvor blandet","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"i viser af Knud Sjællandsfar.\"","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Du mester i ord og vid! de synkende gamle volde af den forladte befæstning er nu","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"her det sidste synlige vidne om dit barndomshjem; når solen går ned, peger deres","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"skygger hen på den plet, hvor dit fødehus stod; fra disse volde, skuende mod","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Sprogøs højde, så du, da du \"var lille,\" - \"månen ned bag øen glide\" og besang","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"den udødeligt, som du siden besang Schweiz' bjerge, du, som drog om i verdens","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"labyrint og fandt, at –","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"– – ingensteds er roserne så røde,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og ingensteds er tornene så små,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og ingensteds er dunene så bløde","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"som de, vor barndoms uskyld hvilte på!\"","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Lunets liflige sanger! vi fletter dig en krans af skovmærker, kaster den i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"søen, og bølgen vil bære den til Kielerfjord, på hvis kyst dit støv er lagt; den","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"bringer hilsen fra den unge slægt, hilsen fra fødebyen Korsør – hvor perlesnoren","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"slipper!","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"II.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"Det er rigtignok et stykke perlesnor fra København til Korsør,\" sagde","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"bedstemoder, der havde hørt læse, hvad vi nu nys læste. \"Det er en perlesnor for","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"mig og det blev den mig allerede for nu over fyrretyve år siden!\" sagde hun. \"Da","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"havde vi ikke dampmaskinerne, vi brugte dage til den vej, hvor I nu kun bruger","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"timer! Det var 1815; da var jeg enogtyve år! det er en dejlig alder! skønt op i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"de tres, det er også en dejlig alder, så velsignet! – I mine unge dage, ja, da","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"var det en anderledes sjældenhed, end nu, at komme til København, byen for alle","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"byerne, som vi anså den. Mine forældre ville, efter tyve år, engang igen gøre et","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"besøg der, jeg skulle med; den rejse havde vi i åringer talt om og nu skulle den","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"virkelig gå for sig! jeg syntes, at et helt nyt liv ville begynde, og på en måde","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"også begyndte der for mig et nyt liv.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Der blev syet og der blev pakket sammen og da vi nu skulle af sted, ja, hvor","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"mange gode venner kom ikke for at sige os lev vel! det var en stor rejse vi","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"havde for! Op ad formiddag kørte vi ud fra Odense i mine forældres holstenske","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vogn, bekendte nikkede fra vinduerne hele gaden igennem, næsten til vi var","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"helt ude af Sankt Jørgens Port. Vejret var dejligt, fuglene sang, alt var","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"fornøjelse, man glemte, at det var en svær, lang vej til Nyborg; mod aften kom","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vi der; posten indtraf først ud på natten og før afgik ikke børtfartøjet; vi","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"tog da om bord; der lå nu ud foran os det store vand, så langt vi kunne øjne, så","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"blikstille. Vi lagde os i vore klæder og sov. Da jeg i morgenstunden vågnede og","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"kom op på dækket, var der ikke det mindste at se til nogen af siderne, sådan en","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"tåge havde vi. Jeg hørte hanerne gale, fornam, at solen kom op, klokkerne klang;","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hvor mon vi var; tågen lettede, og vi lå såmænd endnu lige uden for Nyborg. Op","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ad dagen blæste endelig en smule vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og endelig var vi så heldige, at vi klokken lidt over elve om aftnen nåede","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Korsør, da havde vi været toogtyve timer om de fire mil.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Det gjorde godt at komme i land; men mørkt var det, dårligt brændte lygterne og","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"alt var så vildtfremmed for mig, der aldrig havde været i nogen anden by end i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Odense.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"Se, her blev Baggesen født!\" sagde min fader, \"og her levede Birckner!\"","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Da syntes mig, at den gamle by med de små huse blev med ét lysere og større;","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vi følte os dertil så glade ved at have landjorden under os; sove kunne jeg","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ikke den nat over alt det meget, jeg allerede havde set og oplevet, siden jeg i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"forgårs tog hjemmefra.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Næste morgen måtte vi tidligt op, vi havde for os en slem vej med forfærdelige","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"banker og mange huller til vi nåede Slagelse, og videre frem på den anden side","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"var nok ikke stort bedre, og vi ville gerne så betids komme til Krebsehuset,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"at vi derfra endnu ved dag kunne gå ind i Sorø og besøge Møllers Emil, som vi","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"kaldte ham, ja, det var eders bedstefader, min salig mand, provsten, han var","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"student i Sorø og netop færdig der med sin anden eksamen.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Vi kom efter middag til Krebsehuset, det var et galant sted dengang, det bedste","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"værtshus på hele rejsen og den yndigste egn, ja, det må I da alle indrømme,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"at den endnu er. Det var en ferm værtinde, madam Plambek, alt i huset som et","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"glatskuret spækbræt. På væggen hang i glas og ramme Baggesens brev til hende,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"det var nok værd at se! mig var det en stor mærkelighed. – Så gik vi op til","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Sorø og traf der Emil; I kan tro, han blev glad ved at se os, og vi ved at se","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ham, han var så god og opmærksom. Med ham så vi da kirken med Absalons grav og","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Holbergs kiste; vi så de gamle munkeindskrifter, og vi sejlede over søen til","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"Parnasset,\" den dejligste aften jeg mindes! jeg syntes rigtignok, at skulle man","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"nogensteds i verden kunne digte, måtte det være i Sorø, i denne naturens fred og","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"dejlighed. Så gik vi i måneskin ad Filosofgangen, som de kalder det, den dejlige","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ensomme vej langs søen og Flommen ud mod landevejen til Krebsehuset; Emil blev","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og spiste med os, fader og moder fandt, at han var blevet så klog og så så godt","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ud. Han lovede os, at han inden fem dage skulle være i København hos sin familie","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og sammen med os; det var jo pinsen. De timer i Sorø og ved Krebsehuset, ja, de","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"hører til mit livs skønneste perler! –","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Næste morgen rejste vi meget tidligt, for vi havde en lang vej før vi nåede","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Roskilde, og der måtte vi være så betids at kirken kunne ses, og ud på aftnen","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"fader besøge en gammel skolekammerat; det skete også og så lå vi natten over","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"i Roskilde og dagen derpå, men først ved middagstid, for det var den værste,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"den mest opkørte vej, vi havde tilbage, kom vi til København. Det var omtrent","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"tre dage, vi havde brugt fra Korsør til København, nu gør I den samme vej i","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"tre timer. Perlerne er ikke blevet kosteligere, det kan de ikke, men snoren er","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"bleven ny og vidunderlig. Jeg blev med mine forældre tre uger i København, Emil","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"var vi dér sammen med i hele atten dage, og da vi så rejste tilbage til Fyn,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"fulgte han os lige fra København til Korsør, der blev vi forlovet før vi skiltes","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"ad; så kan I nok forstå mig, at også jeg kalder fra København til Korsør et","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"stykke perlesnor.","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Siden, da Emil fik kald ved Assens, blev vi gift; vi talte tit om","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"Københavnsrejsen, og om at gøre den engang igen, men så kom først eders moder,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og så fik hun søskende, og der var meget at passe og tage vare på, og da nu","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"fader forfremmedes og blev provst, ja, alt var en velsignelse og glæde, men","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"til København kom vi ikke! aldrig kom jeg der igen, hvor tit vi tænkte derpå","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"og talte derom, og nu er jeg blevet for gammel, har ikke legeme til at fare på","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"jernbane; men glad ved jernbanerne er jeg! det er en velsignelse at man har dem!","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"så kommer I hurtigere til mig! Nu er Odense jo ikke stort længere fra København,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"end den i min ungdom var fra Nyborg! I kan nu flyve til Italien lige så hurtigt","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"som vi var om at rejse til København! ja det er noget! – alligevel bliver jeg","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"siddende, jeg lader de andre rejse! lader dem komme til mig! men I skal ikke","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"smile endda, fordi jeg sidder så stille, jeg har en anderledes stor rejse for,","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"end eders, én, meget hurtigere, end den på jernbanerne; når Vorherre vil, rejser","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"jeg op til \"Bedstefader,\" og når så I har udrettet eders gerning og glædet eder","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"her ved denne velsignede verden, så ved jeg, at I kommer op til os, og taler","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"vi da dér om vort jordlivs dage, tro mig, børn! jeg siger også dér som nu: \"Fra","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"København til Korsør, ja, det er rigtignok et stykke perlesnor!\"","book":"Et stykke perlesnor"}
{"text":"\"Ding dang! ding dang!\" klinger det fra Klokkedybet i Odense Å. – Hvad er det","book":"Klokkedybet"}
{"text":"for en å? – Den kender hvert barn i Odense by, den løber neden om haverne,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"fra slusen til vandmøllen hen under træbroerne. I åen vokser gule åkander,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"brunfjerede rør og den sorte, fløjlsagtige dunhammer, så høj og så stor;","book":"Klokkedybet"}
{"text":"gamle, revnede piletræer, svajede og drejede, hænger langt ud i vandet på","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Munkemose side og ved blegmandens eng, men lige overfor er have ved have, den","book":"Klokkedybet"}
{"text":"ene anderledes end den anden, snart med dejlige blomster og lysthuse, glatte","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og pæne, ligesom småt dukkestads, snart står de kun med kål eller der er slet","book":"Klokkedybet"}
{"text":"ingen have at se, thi de store hyldebuske breder sig dér og hænger langt ud over","book":"Klokkedybet"}
{"text":"det rindende vand, som hist og her er dybere, end man kan nå med åren. Ud for","book":"Klokkedybet"}
{"text":"det gamle frøkenkloster er det dybeste sted, det kaldes Klokkedybet, og dér bor","book":"Klokkedybet"}
{"text":"åmanden; han sover om dagen, når solen skinner gennem vandet, men kommer frem","book":"Klokkedybet"}
{"text":"ved stjerneklare nætter og måneskin. Han er meget gammel; mormor har hørt om ham","book":"Klokkedybet"}
{"text":"af sin mormor, siger hun, han lever et ensomt liv, har slet ingen at tale med","book":"Klokkedybet"}
{"text":"uden den store, gamle kirkeklokke. Engang hang den i kirketårnet, ja nu er der","book":"Klokkedybet"}
{"text":"ingen spor hverken af tårn eller kirke, den, der kaldtes Sankt Albani.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Ding dang! ding dang!\" klang klokken, da tårnet stod, og en aften, da sol gik","book":"Klokkedybet"}
{"text":"ned og klokken var i sit stærkeste sving, rev den sig løs og fløj gennem luften;","book":"Klokkedybet"}
{"text":"det blanke malm skinnede gloende i de røde stråler.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Ding dang! ding dang! nu går jeg i seng!\" sang klokken og fløj ud i Odense Å,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"hvor der var dybest, og derfor kaldes nu det sted Klokkedybet; men ikke fik den","book":"Klokkedybet"}
{"text":"søvn eller hvile dér! hos åmanden ringer og klinger den, så at det stundom høres","book":"Klokkedybet"}
{"text":"herop igennem vandet, og mange folk siger, at det betyder: Nu skal der nogen","book":"Klokkedybet"}
{"text":"dø, men det er ikke derfor, nej den ringer og fortæller for åmanden, som nu ikke","book":"Klokkedybet"}
{"text":"længere er alene.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Og hvad fortæller klokken? Den er så gammel, så gammel, er der sagt, den var","book":"Klokkedybet"}
{"text":"til, længe før mormors mormor blev født, og dog er den i alder et barn kun imod","book":"Klokkedybet"}
{"text":"åmanden, der er en gammel, en stille, en underlig én med åleskindsbukser og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"skælfiskstrøje med gule åkander i, siv om håret og andemad på skægget og det er","book":"Klokkedybet"}
{"text":"just ikke kønt.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Hvad klokken fortæller, skal der år og dage til at give igen; den fortæller ud","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og ind, tit og ofte det samme, snart kort, snart langt, ligesom den lyster; den","book":"Klokkedybet"}
{"text":"fortæller om gamle tider, de hårde, de mørke tider.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Ved Sankt Albani kirke deroppe i tårnet, hvor klokken hang, kom munken, han var","book":"Klokkedybet"}
{"text":"både ung og smuk, men tankefuld som ingen anden; han så fra lugen ud over Odense","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Å, da dens leje var bredt og mosen en sø, han så over den og den grønne vold,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Nonnebakken\" derovre, hvor klostret lå, hvor lyset skinnede fra nonnens celle;","book":"Klokkedybet"}
{"text":"han havde kendt hende vel – og han huskede derpå, og hans hjerte slog stærkt","book":"Klokkedybet"}
{"text":"derved – ding dang! ding dang! –\"","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Ja, sådan fortæller klokken.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Der kom i tårnet bispens fjollede svend, og når jeg, klokken, der er støbt","book":"Klokkedybet"}
{"text":"af malm, hård og tung, svingede og svang, kunne jeg have knust hans pande;","book":"Klokkedybet"}
{"text":"han satte sig tæt under mig og legede med to pinde, ret som om de var et","book":"Klokkedybet"}
{"text":"strengespil, og han sang dertil: 'Nu tør jeg synge højt, hvad jeg ellers ikke","book":"Klokkedybet"}
{"text":"tør hviske, synge om alt, hvad der gemmes bag lås og lem! der er koldt og vådt!","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Rotterne æder dem levende op! Ingen ved derom, ingen hører derom! heller ikke","book":"Klokkedybet"}
{"text":"nu, thi klokken ringer så højt ding dang! ding dang!'","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Der var en konge, de kaldte ham Knud, han nejede både for bisp og munk, men da","book":"Klokkedybet"}
{"text":"han kom vendelboerne alt for nær med svære skatter og hårde ord, tog de våben","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og stænger, jog ham af sted, som var han et vildt; han tyede ind i kirken,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"låste port og dør; den voldsomme skare lå udenfor, jeg hørte derom: Både skader","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og krager, alliken med, blev skræmt ved skrig og skrål; de fløj ind i tårnet","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og ud igen, de så på mængden dernede, de så også ind ad kirkens vinduer, og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"skreg højt, hvad de så. Kong Knud lå foran alteret og bad, hans brødre Erik og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Benedikt stod som vagt med dragne sværd, men kongens tjener, den falske Blake,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"forrådte sin herre; de vidste derude, hvor han var at ramme, og én smed en sten","book":"Klokkedybet"}
{"text":"gennem ruden, og kongen lå død! – der var skrig og råb af den vilde hob og af","book":"Klokkedybet"}
{"text":"fuglenes flok, og jeg råbte med, jeg sang, og jeg klang: ding dang! ding dang!\"","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Kirkeklokken hænger højt, ser vidt omkring, får besøg af fuglene og forstår","book":"Klokkedybet"}
{"text":"deres sprog, til den suser vinden ind af luger og lydhuller, af hver revne, og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"vinden ved alt, den har det fra luften, og den omslutter alt, hvad levende er,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"den trænger ind i menneskets lunger, ved alt, hvad der får lyd, hvert ord og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"hvert suk –! Luften ved det, vinden fortæller det, kirkeklokken forstår dens","book":"Klokkedybet"}
{"text":"mæle og ringer det ud for den hele verden, ding dang! ding dang!\"","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Men det blev mig for meget at høre og vide, jeg mægtede ikke at ringe det ud!","book":"Klokkedybet"}
{"text":"jeg blev så træt, jeg blev så tung, at bjælken knækkede og jeg fløj ud i den","book":"Klokkedybet"}
{"text":"skinnende luft, ned der hvor åen er dybest, hvor åmanden bor, ensom og ene og","book":"Klokkedybet"}
{"text":"der fortæller jeg, år ud og år ind, hvad jeg har hørt og hvad jeg ved: ding","book":"Klokkedybet"}
{"text":"dang! ding dang!\"","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Således lyder det fra Klokkedybet i Odense Å, det har mormor fortalt.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Men vor skolemester siger: \"Der er ingen klokke, der kan ringe dernede, for","book":"Klokkedybet"}
{"text":"den kan ikke! – og der er ingen åmand dernede, for der er ingen åmand!\" og når","book":"Klokkedybet"}
{"text":"alle kirkeklokker klinger så lysteligt, så siger han, at det ikke er klokkerne,","book":"Klokkedybet"}
{"text":"men at det egentligt er luften, der klinger, luften er det, der giver lyd – det","book":"Klokkedybet"}
{"text":"sagde også mormor, at klokken havde sagt – deri er de enige og så er det vist!","book":"Klokkedybet"}
{"text":"\"Vær agtsom, vær agtsom, vogt nøje dig selv!\" siger de begge to.","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Luften ved alt! den er om os, den er i os, den mæler om vor tanke og vor","book":"Klokkedybet"}
{"text":"gerning, og den mæler det længere end klokken nede i dybet i Odense Å, hvor","book":"Klokkedybet"}
{"text":"åmanden bor, den mæler det ud i det store himmeldyb, så langt, så langt, evigt","book":"Klokkedybet"}
{"text":"og altid, til Himmeriges klokker klinger: \"ding dang! ding dang!\"","book":"Klokkedybet"}
{"text":"Inde i den snævre krogede gade, mellem flere fattige huse stod et hus så smalt","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og så højt, opført af bindingsværk, der havde givet sig i alle ender og kanter;","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"fattige folk boede her, og fattigst så her ud på kvisten, hvor der udenfor det","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"lille vindue hang i solskinnet et gammelt bulet fuglebur, som ikke engang havde","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"et ordentligt fugleglas, men kun en omvendt flaskehals med prop i forneden","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og fyldt med vand. En gammel pige stod ved det åbne vindue, hun havde lige nu","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"pyntet med fuglegræs buret, hvori en lille irisk hoppede fra pind til pind og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sang, så det klang efter.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Ja, du kan sagtens synge!\" sagde flaskehalsen, ja den sagde det ikke således,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"som vi kan sige det, for en flaskehals kan ikke tale, men den tænkte det sådan","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"inde i sig, som når vi mennesker taler indvendig. \"Ja, du kan sagtens synge! Du,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"som har dine hele lemmer. Du skulle prøve som jeg at have mistet din nederdel,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kun at have hals og mund og det med prop i, således som jeg, så sang du ikke.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Men det er da godt, at nogen er fornøjet! Jeg har ingen grund til at synge, og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"jeg kan det heller ikke! det kunne jeg, dengang jeg var hel flaske og man gned","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mig med en prop; jeg blev kaldt den rigtige lærke, den store lærke! - og så da","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"jeg var med buntmagerens i skoven, og datteren blev forlovet - ja det husker","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"jeg, som om det var i går! jeg har oplevet meget, når jeg tænker mig om! jeg har","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"været i ild og vand, nede i den sorte jord og højere oppe end de fleste, og nu","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"svæver jeg udenfor fugleburet i luft og solskin! det kunne nok være umagen værd","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"at høre min historie, men jeg taler ikke højt om den, for jeg kan ikke!\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og så fortalte den inde i sig, eller tænkte inde i sig selv sin historie, der","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"var mærkelig nok, og den lille fugl sang lystelig sin vise og nede på gaden","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kørte man og gik man, hver tænkte på sit, eller tænkte slet ikke, men det gjorde","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"flaskehalsen.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Den huskede den flammende smelteovn i fabrikken, hvor den var blæst i live; den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"huskede endnu, at den havde været ganske varm, set ind i den buldrende ovn, dens","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"ophavshjem, og følt sådan lyst til straks at springe lige ind i den igen, men","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"at den lidt efter lidt, alt som den blev kølet af, fandt sig ret vel, hvor den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"var, den stod i række med et helt regiment af brødre og søstre, alle fra samme","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"ovn, men nogle var blæst til champagneflasker, andre til ølflasker, og det gør","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"en forskel! Siden ude i verden kan rigtignok en ølflaske omfatte den kosteligste","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Lacrymæ Christi og en champagneflaske være fyldt med sværte, men hvad man er","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"født til, ses dog på skabelonen, adel bliver adel, selv med sværte i livet.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Alle flaskerne blev snart pakket ind, og vor flaske med; da tænkte den ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"på at ende som flaskehals, tjenende sig op til fugleglas, der altid er en","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hæderlig tilværelse, så er man dog noget! Den så først igen dagslyset, da","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den med de andre kammerater blev pakket ud i vinhandlerens kælder og første","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"gang blev skyllet, det var en løjerlig fornemmelse. Den lå nu tom og propløs,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"følte sig så underlig flov, den savnede noget, men vidste ikke selv, hvad den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"savnede. Nu blev den fyldt med en god, herlig vin, den fik prop og blev lakket,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der blev klistret udenpå: \"Prima Sort,\" det var ligesom den havde fået første","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"eksamenskarakter, men vinen var også god, og flasken var god; er man ung, er","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"man lyriker! det sang og klang i den om hvad den slet ikke kendte: de grønne","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"solbelyste bjerge, hvor vinen gror, hvor de muntre piger og lystelige svende","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"synger og kysses; jo, det er dejligt at leve! Om alt det sang og klang det inde","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"i flasken ligesom inde i de unge poeter, der tit heller ikke kender noget til","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"det.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"En morgen blev den købt. Buntmagerens dreng skulle bringe en flaske vin af den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"bedste slags; og den kom med i madkurven hos skinke, ost og pølse; der var det","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dejligste smør, det fineste brød; buntmagerens datter selv pakkede det ind; hun","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"var så ung, så smuk; de brune øjne lo, der var et smil om munden, der sagde lige","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"så meget som øjnene; hun havde fine, bløde hænder, de var så hvide, dog var hals","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og bryst endnu hvidere, man så straks at hun var én af byens smukkeste piger og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dog endnu ikke forlovet.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og madkurven stod på hendes skød, da familien kørte ud i skoven; flaskehalsen","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"stak frem mellem snipperne af den hvide dug; der var rødt lak på proppen,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og den så lige ind i pigebarnets ansigt; den så også på den unge styrmand,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der sad ved siden af hende; han var en barndomsven, portrætmalerens søn; sin","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"styrmandseksamen havde han så flink og hæderligt nylig taget og skulle i morgen","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"af sted med fartøj, langt bort til fremmede lande; herom var talt meget ved","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"indpakningen, og medens der taltes herom, var der just ikke megen fornøjelse at","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"se i øjne og om mund hos buntmagerens smukke datter.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"De to unge folk gik i den grønne skov, de talte sammen -, hvad talte de om? Ja,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"det hørte flasken ikke, den stod i madkurven. Det varede forunderligt længe,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"før den blev taget frem, men da den så blev det, var der også sket fornøjelige","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"ting, alle øjne lo, også buntmagerens datter lo, men hun talte mindre, og hendes","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kinder blussede som to røde roser.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Fader tog den fyldte flaske og proptrækkeren. - Ja, det er underligt således","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"første gang at skulle trækkes op! Flaskehalsen havde aldrig siden kunnet glemme","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dette højtidelige øjeblik, det havde ordentligt sagt svup inde i den, da proppen","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"gik, og så klukkede det, da vinen strømmede ud i glassene.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"De forlovedes skål!\" sagde fader, og hvert glas blev tømt til bunden og den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"unge styrmand kyssede sin smukke brud.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Lykke og velsignelse!\" sagde begge de gamle. Og den unge mand fyldte endnu","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"engang glassene: \"Hjemkomst og bryllup i dag et år!\" råbte han, og da glassene","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"var tømt, tog han flasken, løftede den højt i vejret: \"Du har været med på den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dejligste dag i mit liv, du skal ikke tjene nogen længere!\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og han kastede den højt i vejret. Da tænkte mindst buntmagerens datter på, at","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hun oftere skulle se den flyve, men det skulle hun; nu faldt den ned mellem","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"de tætte rør ved den lille skovsø; flaskehalsen huskede endnu så lyslevende,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hvorledes den lå der og tænkte efter. \"Jeg gav dem vin og de giver mig sumpvand,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"men det er velment!\" Den kunne ikke mere se de forlovede og de fornøjede gamle,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"men den hørte dem endnu længe jubilere og synge. Så kom to små bønderdrenge,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kiggede ind i rørene, så flasken og tog den, nu var den forsørget.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Hjemme i skovhuset, hvor de boede, havde deres ældste broder, som var sømand,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"i går været og sagt farvel, da han skulle på en af de større rejser; moder stod","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"nu og pakkede ind ét og andet, det fader skulle gå ind til byen med i aften","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"for endnu engang at se sønnen før afrejsen og give ham sin og moders hilsen.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"En lille flaske med krydret brændevin var lagt i pakken, nu kom drengene med","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"en større, stærkere flaske, den de havde fundet; i den kunne der gå mere end i","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den lille, og det var just sådan en god snaps for en dårlig mave; der var sat","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hypericum på. Det var ikke den røde vin som før, flasken fik, den fik de bitre","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dråber, men de er også gode - for maven. Den nye flaske og ikke den lille skulle","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"med; - og så kom flasken igen på vandring, den kom ombord til Peter Jensen, og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"det var netop på det samme skib, hvor den unge styrmand var, men han så ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"flasken og havde heller ikke kendt den igen eller tænkt: det er den, hvoraf vi","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"drak forlovelsens og hjemkomstens skål.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Der var rigtignok ikke længere vin i den, men der var noget lige så godt;","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den blev også altid, når Peter Jensen tog den frem, af kammeraterne kaldt:","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Apotekeren;\" den skænkede den gode medicin, den der hjalp for maven; og den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hjalp så længe der var en dråbe i den. Det var en fornøjelig tid, og flasken","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sang, når man strøg den med proppen, den fik da navn af den store lærke, \"Peter","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Jensens lærke.\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Lang tid var gået, den stod tom i en krog, da skete det - ja, om det var på","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"udrejsen eller hjemrejsen, vidste flasken ikke så nøje, den havde ikke været i","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"land: Da rejste sig en storm; store søer væltede sorte og tunge, de løftede og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kastede fartøjet; masten knækkede, en sø slog en planke ind, pumperne kunne ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mere gøre nytte; det var bælgmørk nat; skibet sank, men i det sidste minut skrev","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den unge styrmand på et blad: \"I Jesu navn! vi forliser!\" han skrev sin bruds","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"navn, sit og skibets, stak sedlen ind i en tom flaske der stod, pressede proppen","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"fast og kastede flasken ud i det stormende hav; han vidste ikke, at det var den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"flaske, hvoraf var skænket glædens og håbets skål for ham og hende; den gyngede","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"nu på bølge med hilsen og dødsbud.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Skibet sank, mandskabet sank, den fløj som en fugl, den havde jo hjerte, et","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kærestebrev inde i sig. Og solen stod op og solen gik ned, det var for flasken","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"at se, ligesom i dens begyndelsestid den røde gloende ovn, den havde længsel","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"efter at flyve igen derind. Den fornam havblik og nye storme; ikke stødte den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mod noget klippestykke, ikke blev den slugt af nogen haj; mere end år og dag","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"drev den om, snart mod nord, snart mod syd, som strømningerne førte den. Den var","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"i øvrigt sin egen herre, men det kan man også blive ked af.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Det beskrevne blad, det sidste farvel fra brudgom til brud ville kun bringe","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sorg, kom det engang i de rette hænder, men hvor var de hænder, de der havde","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"skinnet så hvide da de bredte dugen i det friske græs, i den grønne skov, på","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"forlovelsens dag? Hvor var buntmagerens datter? Ja, hvor var landet, og hvilket","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"land lå vel nærmest? Det vidste flasken ikke; den drev og den drev og var til","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sidst så også ked af at drive, det var ikke dens bestemmelse, men den drev","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"alligevel, til endelig den nåede land, et fremmed land. Den forstod ikke et ord","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"af hvad her blev talt, det var ikke det tungemål, den før havde hørt tale, og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der går én meget tabt, når man ikke forstår sproget.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Flasken blev taget op og betragtet; sedlen inde i den blev set, taget ud, vendt","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og drejet, men de forstod ikke, hvad der var skrevet der, de begreb nok, at","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"flasken var kastet over bord, og at der stod noget om det på papiret, men hvad","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"stod dér, det var mærkeligheden, - og den blev puttet i flasken igen, og denne","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"stillet op i et stort skab, i en stor stue, i et stort hus.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Hver gang fremmede kom, blev sedlen taget frem, vendt og drejet, så at skriften,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der kun var med blyant, blev mere og mere ulæselig; til sidst kunne ingen","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mere se, at det var bogstaver. Og flasken stod endnu et år i skabet, kom så på","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"loftet og blev skjult af støv og spindelvæv; da tænkte den på bedre dage, da","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den skænkede rødvin i den friske skov, og da den gyngede på bølgerne og havde en","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hemmelighed at bære, et brev, et afskedssuk.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og nu stod den på loftet i tyve år; den kunne have stået længere, skulle ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"huset have været bygget om. Taget blev revet af, flasken set og omtalt, men den","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"forstod ikke sproget; det lærer man ikke af at stå på loftet, selv i tyve år.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Var jeg blevet nede i stuen,\" mente den rigtignok, \"så havde jeg nok lært det!\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Den blev nu vasket og skyllet, den kunne trænge til det; den følte sig ganske","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"klar og gennemsigtig, den var ung igen på sin gamle alder, men sedlen, den havde","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"båret på, den var gået i vasken.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Flasken fyldtes nu med frøkorn, den kendte ikke den slags; den blev tilproppet","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og svøbt vel ind, den så hverken lygte eller lys, end sige sol eller måne, og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"noget skal man dog se, når man går på rejser, mente flasken, men den så ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"noget, dog det vigtigste gjorde den - den rejste og kom hen, hvor den skulle,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der blev den pakket ud.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Hvor de der udenlands har gjort dem ulejlighed med den!\" blev der sagt, \"og så","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"er den dog vel knækket!\" men den var ikke knækket. Flasken forstod hvert evige","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"ord, der blev sagt, det var i det tungemål, den havde hørt ved smelteovnen og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hos vinhandleren og i skoven og på skibet, det eneste rigtige gode gamle sprog,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"det man kunne forstå; den var kommet hjem til sit land, den fik velkomsthilsen!","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den var af bare glæde nær sprunget dem ud af hænderne, den mærkede knap til, at","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"proppen kom af, og den selv blev rystet ud og sat ned i kælderen for at blive","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"gemt og glemt; hjemmet er bedst, selv i kælderen! det faldt den dér aldrig ind","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"at tænke over, hvor længe den dér lå, den lå godt og det i åringer, så kom der","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"en dag folk herned, tog flaskerne og den med.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Udenfor i haven var gjort stor stads; brændende lamper hang i guirlander,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"papirslygter strålede som store tulipaner i transparent; det var også en dejlig","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"aften, vejret stille og klart; stjernerne skinnede så blanke og nyet var tændt,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"egentligt så man den hele runde måne som en blågrå kugle med gylden halvkant,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"det så godt ud, for gode øjne.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"I de afsides gange var også nogen illumination, i det mindste så megen, at","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"man kunne se at komme frem; der stod mellem hækkene opstillet flasker, hver","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"med et lys i, dér stod også flasken, som vi kender, den der engang skulle ende","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"som flaskehals, som fugleglas; den fandt i dette øjeblik her alt så mageløst","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dejligt, den var igen i det grønne, var igen med til glæde og fest, fornam sang","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"og musik, surren og murren af de mange mennesker, især fra den kant af haven,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hvor lamperne brændte og papirslygterne viste kulører. Selv stod den vel i en","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"afsides gang, men just det havde noget for tanken, flasken stod og bar sit lys,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"stod her til nytte og fornøjelse, og det er det rette; i en sådan time glemmer","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"man tyve år på loftet - og det er godt at glemme.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Tæt forbi den gik et enkelt par, arm i arm, som brudeparret ude i skoven:","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"styrmanden og buntmagerens datter; det var for flasken, som om den levede det","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"om igen! I haven gik gæster og der gik folk, som turde se på dem og stadsen, og","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mellem disse gik en gammel pige, frændeløs, men ikke venneløs, hun tænkte netop","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"på det samme som flasken, hun tænkte på den grønne skov og på et ungt brudepar,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"der kom hende meget ved, hun var part deri, hun var halvparten, det var i hendes","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"lykkeligste time, og den glemmer man aldrig, selv om man bliver nok så gammel","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"en jomfru. Men hun kendte ikke flasken, og den kendte ikke hende, således går","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"man hinanden forbi i verden - til man mødes igen, og det gjorde de to, de var jo","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kommet i by sammen.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Flasken kom fra haven til vinhandleren, blev igen fyldt med vin og solgt til","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"luftskipperen, der næste søndag skulle gå op med ballonen. Der var en stimmel af","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"mennesker, for at se til, der var regimentsmusik og mange tilberedelser, flasken","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"så det fra en kurv, hvori den lå ved en levende kanin, der var ganske forknyt,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"idet den vidste, den skulle op med for at gå ned med faldskærm, flasken vidste","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hverken om op eller ned, den så, at ballonen bovnede så stor, så stor, og da","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den ikke kunne blive større, begyndte at løfte sig højere og højere, blive så","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"urolig, tovene, der holdt den, skar man over og den svævede med luftskipperen,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kurven, flasken og kaninen; musikken klang, og alle mennesker råbte: Hurra!","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Det er løjerligt sådan at gå til vejrs!\" tænkte flasken, \"det er en ny sejlads;","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"deroppe kan man da ikke løbe på!\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og mange tusinde mennesker så efter ballonen, og den gamle jomfru så også efter","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den; hun stod ved sit åbne kvistvindue, hvor buret hang med den lille irisk, der","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"dengang ikke havde vandglas, men måtte nøjes med en kop. I vinduet selv stod et","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"myrtetræ, det var lidt flyttet til side, for ikke at stødes ud, idet den gamle","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"pige bøjede sig frem for at se; og hun så i ballonen tydeligt luftskipperen, der","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"lod kaninen gå ned med faldskærm og derpå drak alle menneskers skål og kastede","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"så flasken højt i luften; ikke tænkte hun på, at hun havde set just den flyve","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"højt for hende og hendes ven på glædens dag i den grønne skov, i ungdoms tid.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Flasken fik ikke tid til at tænke, det kom den så uventet med ét at være på sit","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"livs højdepunkt. Tårne og tage lå dybt nede, menneskene var så bittesmå at se.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Nu sank den og det med en anderledes fart end kaninen; flasken gjorde kolbøtter","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"i luften, den følte sig så ung, så ellevild, den var halvfuld af vinen, men ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"længe. Hvilken rejse! Solen skinnede på flasken, alle mennesker så efter den,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"ballonen var alt langt borte, og snart var også flasken borte, den faldt på et","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"af tagene og så var den itu, men der var en sådan flugt i stumperne, at de ikke","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"kunne blive liggende, de sprang og de trillede, til de nåede ned i gården og lå","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"i endnu mindre stykker, kun flaskehalsen holdt, og den var som skåret af med en","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"diamant.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Den kunne godt bruges til fugleglas!\" sagde kældermanden, men han havde selv","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hverken fugl eller bur og det var for meget at anskaffe sig disse, fordi han nu","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"havde flaskehalsen, der kunne bruges som glas, den gamle jomfru på kvisten kunne","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"have brug for den, og så kom flaskehalsen derop, fik en prop i sig, og hvad der","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"før vendte op, kom nu ned, således som det tit sker ved forandringer, fik frisk","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"vand og blev hængt foran buret til den lille fugl, der sang, så det klang efter.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Ja, du kan sagtens synge!\" var det, flaskehalsen sagde; og den var jo mærkelig,","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den havde været i ballonen, - mere vidste man ikke af dens historie. Nu hang","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den som fugleglas, kunne høre folk rumle og tumle nede på gaden, høre den gamle","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"piges tale inde i kamret: der var just besøg, en jævnaldrende veninde, de talte","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sammen - ikke om flaskehalsen, men om myrtetræet ved vinduet.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"\"Du skal sandelig ikke kaste to rigsdaler bort for en brudebuket til din","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"datter!\" sagde den gamle pige, \"du skal hos mig få en nydelig én, fuld af","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"blomster! Ser du, hvor dejligt træet står. Ja, det er såmænd en stikling af det","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"myrtetræ, du gav mig dagen efter min forlovelsesdag, det jeg selv skulle, når","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"året var omme, tage mig min brudebuket af, men den dag kom ikke! de øjne blev","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"lukkede, som skulle have lyst for mig til glæde og velsignelse i dette liv. På","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"havsens bund sover han sødt, den englesjæl! - Træet blev et gammelt træ, men jeg","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"blev endnu ældre, og da træet sygnede hen, tog jeg den sidste friske gren, satte","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"den i jorden, og grenen er nu blevet sådan et stort træ og kommer så dog til","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"sidst til bryllupsstads, bliver brudebuket for din datter!\"","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"Og der stod tårer i den gamle piges øjne; hun talte om sin ungdoms ven, om","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"forlovelsen i skoven; hun tænkte på skålen der blev drukket, tænkte på det","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"første kys, - men det sagde hun ikke, hun var jo en gammel pige; hun tænkte på","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"så meget, men tænkte slet ikke på, at lige udenfor hendes vindue var endnu et","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"minde fra hin tid: halsen af den flaske, der sagde svup, da proppen knaldede af","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"til skålen. Men flaskehalsen kendte heller ikke hende, for den hørte ikke efter","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"hvad hun fortalte - dels og formedelst, at den tænkte alene på sig selv.","book":"Flaskehalsen"}
{"text":"I. »Suppe paa en Pølsepind.«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Det var en udmærket Middag igaar!« sagde en gammel Hun-Muus til Een, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ikke havde været med ved det Gilde. »Jeg sad Nummer een og tyve fra den gamle","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Musekonge; det er ikke saa ringe endda! Skal jeg nu sige Dem Anretningerne, de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"vare meget godt satte sammen! muggent Brød, Fleskesvær, Tællelys og Pølse, -","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og saa det samme forfra igjen; det var saagodtsom om vi fik to Maaltider. Der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var en behagelig Stemning og gemytligt Vrøvl, som i en Familiekreds; ikke det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Mindste blev der levnet uden Pølsepindene; dem talte vi saa om og da kom det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"for, at lave Suppe paa en Pølsepind; hørt herom havde jo Enhver, men Ingen havde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"smagt den Suppe, end sige forstod at lave den. Der blev udbragt en nydelig Skaal","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"for Opfinderen, han fortjente at være Fattigforstander! var det ikke vittigt? Og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den gamle Musekonge reiste sig op og lovede, at den af de unge Muus, der kunde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"lave meest velsmagende omtalte Suppe, skulde blive hans Dronning, Aar og Dag","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skulde de have Betænknings-Tid.«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Det var ikke saa galt endda!« sagde den anden Muus; »men hvorledes laver man","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den Suppe?«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Ja hvorledes laver man den! det spurgte de ogsaa om, alle Hun-Musene, de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Unge og de Gamle. Alle vilde de gjerne være Dronning, men nødig vilde de have","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Uleiligheden med at gaae ud i den vide Verden for at lære det, og det blev","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"nok nødvendigt! men det er da heller ikke givet Enhver at forlade Familie og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"de gamle Krinkelkroge; ude gaaer man ikke hver Dag paa Osteskorpe og lugter","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Fleskesvær, nei sulte kan man komme til, ja maaskee blive levende ædt af en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Kat!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Disse Tanker var det nok ogsaa, som skræmmede de Fleste fra at drage ud paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Kundskab; der fremstillede sig til Afreise kun fire Muus, unge og vævre, men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"fattige; de vilde gaae hver til et af Verdens fire Hjørner, saa kom det an paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hvem Lykken fulgte; hver af dem tog en Pølsepind med sig, for at huske hvad de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"reiste for; den skulde være deres Vandrestav.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Først i Maj drog de bort og først i Maj, Aaret efter, kom de tilbage, men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kun de Tre, den Fjerde mældte sig ikke, lod ikke høre fra sig og nu var det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Afgjørelsens Dag.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»»Der skal nu altid hænge noget Sørgeligt ved Eens bedste Fornøielse!«« sagde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Musekongen, men gav Ordre til at indbyde alle Muus i mange Miles Omkreds; de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skulde samles i Kjøkkenet; de tre Reise-Muus stode i Række og alene; for den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Fjerde, som manglede, var stillet en Pølsepind med sort Flor om. Ingen turde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sige sin Mening før de Tre havde talt og Musekongen havde sagt, hvad der videre","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skulde siges.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Nu faae vi at høre!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"II.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hvad den første lille Muus havde seet og lært paa Reisen.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Da jeg drog ud i den vide Verden,« sagde den lille Muus, »troede jeg, som saa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Mange i min Alder, at jeg havde slugt al Verdens Viisdom, men det har man ikke,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"der hører Aar og Dag dertil før det skeer. Jeg gik strax tilsøes; jeg gik med et","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Skib, som skulde Nord paa; jeg havde hørt, at paa Havet maatte Kokken forstaae","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at hjelpe sig, men det er let at hjelpe sig, naar man har fuldt op med Fleske-","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Sider, Saltmads-Tønder og oret Meel; man lever delikat! men man lærer ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Noget, der kan bringe Suppe af en Pølsepind. Vi seilede mange Nætter og Dage, vi","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"havde det med Slingren og med Vaadt. Da vi saa kom hvorhen vi skulde, saa forlod","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg Fartøiet; det var høit oppe i Norden.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Det er underligt at komme hjemme fra sin egen Krinkelkrog, gaae med Skib, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ogsaa er en Slags Krinkelkrog, og saa pludselig være over hundrede Mile borte og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"staae i et fremmedt Land. Der var vildsomme Skove med Gran og Birk, de duftede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saa stærkt; jeg holder ikke af det! de vilde Urter lugtede saa krydrede, jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"nøs, jeg tænkte paa Pølse. Der var store Skovsøer, Vandet saae klart ud nær","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ved, men seet i Afstand, sort som Blæk, der flød hvide Svaner, jeg antog dem","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"for Skum, saa stille laae de, men jeg saae dem flyve og jeg saae dem gaae,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saa kjendte jeg dem; de høre til Gaasens Slægt, seer man nok paa Gangen, Ingen","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kan fornægte sit Familieskab! jeg holdt mig til min Slags, jeg sluttede mig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"til Skov- og Markmusene, der iøvrigt veed grumme lidt, især hvad Tractement","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"angaaer, og det var jo det, at jeg reiste udenlands for. At det kunde tænkes","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at lave Suppe paa en Pølsepind var dem en saa overordentlig Tanke, at den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"gik strax gjennem hele Skoven, men at den Opgave kunde løses, henregnede de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"til Umuelighed, mindst tænkte jeg da, at jeg her, og det endnu den samme Nat,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skulde blive indviet i Lavningen. Det var Midsommer, derfor duftede Skoven","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saa stærkt, sagde de, derfor vare Urterne saa krydrede, Søerne saa klare og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dog saa mørke med de hvide Svaner paa. I Skovkanten, mellem tre fire Huse var","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"reist en Stang høi som en Stormast, og øverst paa den hang Krandse og Baand,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"det var Maistangen; Piger og Karle dandsede rundt om den og sang dertil omkap","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"med Spillemandens Violin. Det gik lystigt til ved Solnedgang og i Maaneskin,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"men jeg tog ikke med, hvad skal en lille Muus paa Skovbal! jeg sad i det bløde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Mos, og holdt paa min Pølsepind. Maanen skinnede især paa een Plet, hvor der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var et Træ med et Mos, saa fiint, ja, jeg tør sige saa fiint, som Musekongens","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Skind, men det havde en grøn Farve, saa at det var en Velgjerning for Øinene.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Da kom der lige med Eet opmarscherende de yndigste smaa Personer, ikke større","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"end at de kunde naae mig til Knæet, de saae ud som Mennesker, men de vare bedre","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"proportionerede, de kaldte sig Alfer og havde fine Klæder af Blomsterblade med","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Flue- og Mygge-Vinge-Besætning, slet ikke galt. Det var strax som om de søgte","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"efter Noget, jeg vidste ikke hvad, men saa kom der et Par Stykker hen til mig,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den Fornemste af dem pegede paa min Pølsepind og sagde: »det er netop saadan een","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"vi bruge! den er tilskaaret, den er udmærket!« og han blev meer og meer henrykt,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"idet han saae paa min Vandrestav.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Nok laane, men ikke beholde!« sagde jeg.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Ikke beholde!« sagde de Allesammen, toge om Pølsepinden, som jeg slap og de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dandsede med den hen til den fine Mosplet, reiste Pølsepinden der, midt i det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Grønne. De vilde ogsaa have en Maistang og den de nu havde var jo ogsaa for dem,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"som skaaret dertil. Nu blev den pyntet; ja da fik den Syn!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Smaa Edderkopper spandt Guldtraad om den, ophængte vaiende Slør og Paner, saa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"fine vævede, saa sneehvide blegede i Maaneskin, at det skar mig i mine Øine; de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"tog Farver af Sommerfuglens Vinger og dryssede paa de hvide Lin og der skinnede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Blomster og Diamanter, jeg kjendte ikke igjen meer min Pølsepind; saadan en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Maistang, som den var blevet, fandtes der vist ikke Mage til i Verden. Og nu","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"først kom det rigtige store Alfe-Selskab, det var ganske uden Klæder, finere","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kunde det ikke være, og jeg blev indbudt til at see paa Stadsen, men i Afstand,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"for jeg var dem for stor.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Nu begyndte der et Spil! det var som om tusinde Glasklokker klang, saa fuldt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og stærkt, jeg troede, det var Svanerne der sang, ja jeg syntes, at jeg ogsaa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kunde høre Gjøg og Drossel, det var tilsidst som om hele Skoven klang med, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var Børnestemmer, Klokkeklang og Fuglesang, de yndigste Melodier, og al den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Deilighed klang ud fra Alfernes Maistang, den var et heelt Klokkespil og det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var min Pølsepind. Saameget havde jeg aldrig troet, at der kunde komme ud af","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den, men det kommer nok an paa hvilke Hænder den kommer i. Jeg blev virkelig saa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"bevæget; jeg græd, som en lille Muus kan græde, af bare Fornøielse.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Natten var altfor kort! men den er nu ikke længere paa den Tid deroppe. I","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Dagningen kom der en Luftning, Vandspeilet paa Skovsøen krusedes, alle de fine","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"svævende Slør og Faner fløi hen i Luften; de gyngende Kjosker af Spindelvæv,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hængebroer og Balustrader, hvad de nu hedde, der var reist fra Blad til Blad,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"fløi som Ingenting; sex Alfer kom og bragte mig min Pølsepind, idet de spurgte","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"om jeg havde noget Ønske, de kunde opfylde; da bad jeg dem sige mig, hvorledes","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"man laver Suppe paa en Pølsepind.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Hvorledes vi bære os ad!« sagde den Fornemste og loe, »ja det har Du da nyligt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"seet! Du kjendte vel knap igjen din Pølsepind!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»De mene paa den Maade!« sagde jeg, og fortalte ligefrem hvorfor jeg var paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Reise, og hvad man hjemme ventede sig af denne. »Hvad Gavn,« spurgte jeg, »har","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Musekongen og hele vort mægtige Rige af, at jeg har seet denne Deilighed! jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kan ikke ryste den ud af Pølsepinden og sige: see her er Pinden, nu kommer","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Suppen! det var jo altid dog en Slags Anretning, naar man var mæt!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Da dyppede Alfen sin lille Finger ned i en blaa Viol, og sagde til mig: »pas","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"paa! jeg bestryger din Vandrestav og naar Du saa kommer hjem til Musekongens","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Slot, rør da med Staven ved din Konges varme Bryst, saa springer der Violer","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ud om den hele Stav og det selv i den koldeste Vintertid. See der har Du da","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Noget hjem og endnu lidt till«« men før den lille Muus sagde hvad dette lidt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var, vendte hun sin Stav mod Kongens Bryst, og virkeligt, der sprang frem den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"deiligste Bouqvet Violer, der duftede saa stærkt, at Musekongen befalede, at de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Muus, som stode nærmest Skorstenen, strax skulde stikke deres Haler ind i Ilden,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at man kunde faae lidt sveden Lugt, for den Violduft var ikke til at holde ud,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"det var ikke den Slags, man holdt af.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Men hvad var det lidt til, Du talte om!« spurgte Musekongen.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Ja,« sagde den lille Muus, »det er det, som man nok kalder Effecten!« og saa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"vendte hun Pølsepinden, og da var der ingen Blomster meer, hun holdt kun den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"nøgne Pind og den løftede hun ligesom en Taktstok.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»»Violer er for Synet, Lugten og Følelsen,« sagde Alfen mig, »men der er endnu","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"tilbage for Hørelsen og Smagen!«« Og saa slog hun Takt; det var Musik, ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"som den klang i Skoven ved Alfernes Fest, nei som den kan høres i Kjøkkenet.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Naa, det var en Laven! Det kom med Eet, ligesom om Vinden susede gjennem","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"alle Skorsteens-Rør, Kedler og Potter kogte over, Ildskuffen dundrede paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Messingkedlen, og saa, lige med Eet blev det stille; man hørte Theekedlens","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dæmpede Sang, saa underlig, man forstod slet ikke om den holdt op eller","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"begyndte; og den lille Potte kogte og den store Potte kogte, den ene brød sig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ikke om den anden, det var, som om der ikke var Tanke i Potten. Og den lille","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Muus svingede sin Taktstok vildere og vildere, - Potterne skummede, boblede,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kogte over, Vinden susede, Skorstenen peeb - hu ha! det blev saa forfærdeligt at","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den lille Muus selv tabte Stokken.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Det var en svær Suppe!« sagde den gamle Musekonge, »kommer nu ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Anretningen?«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Det var det Hele!« sagde den lille Muus og neiede.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Det Hele! ja lad os saa høre hvad den Næste har at sige!« sagde Musekongen.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"III.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hvad den anden lille Muus vidste at fortælle.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Jeg er født i Slots-Bibliotheket,« sagde den anden Muus, »jeg og flere af","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"min Familie der har aldrig kjendt den Lykke at komme i Spisestuen, end sige i","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Spisekammeret; først da jeg reiste og nu i Dag her, saae jeg et Kjøkken. Vi lede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"virkeligt tidt Sult paa Bibliotheket, men vi fik mange Kundskaber. Derop naaede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"til os Rygtet om den kongelige Priis, der var udsat for at lave Suppe paa en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Pølsepind, og da var det min gamle Bedstemoder, der trak frem et Manuskript,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hun kunde ikke læse det, men hun havde hørt det læse, deri stod: »»er man en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Digter, saa kan man koge Suppe paa en Pølsepind.«« Hun spurgte mig, om jeg var","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"en Digter. Jeg vidste mig fri, og hun sagde, at saa maatte jeg gaae og see til","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at blive det; men hvad udfordres dertil, spurgte jeg, for det var mig ligesaa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"vanskeligt at udfinde, som at lave Suppen; men Bedstemoder havde hørt Læsning;","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hun sagde, at der vare tre Hoveddele nødvendige: »»Forstand, Phantasie og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Følelse! kan Du gaae og faae dem ind i Dig, saa er Du Digter, og saa kommer Du","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"nok ud af det med Pølsepinden.««","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Og saa gik jeg vesterpaa ud i den vide Verden for at blive Digter.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Forstand vidste jeg er i enhver Ting det Vigtigste, de to andre Dele have","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ikke den Agtelse! saa gik jeg altsaa først ud efter Forstanden; ja, hvor boer","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den? Gak til Myren og bliv viis! har en stor Konge i Jødeland sagt, det vidste","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg fra Bibliotheket, og jeg standsede ikke, før jeg kom til den første store","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Myretue, der lagde jeg mig paa Luur for at blive viis.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Det er et meget respectabelt Folkefærd Myrerne, de ere bare Forstand, Alt hos","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dem er som et rigtigtgjort Regnestykke, det gaaer op. At arbeide og at lægge Æg,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sige de, er at leve i Tiden og sørge for Eftertiden og det gjør de da. De dele","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sig i de rene Myrer og i de skidne; Rangen bestaaer i et Nummer, Myredronningen","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"er Nummer eet og hendes Mening er den eneste rigtige, hun har slugt al Viisdom,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og det var af Vigtighed for mig at vide! Hun sagde saa Meget, det var saa klogt,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at jeg syntes det var dumt. Hun sagde, at deres Tue var det Høieste i denne","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Verden, men tæt ved Tuen stod et Træ, det var høiere, meget høiere, det kunde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ikke benægtes og saa talte man ikke derom; en Aften havde en Myre forvildet sig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"derhen, krøbet op ad Stammen, ikke til Kronen en Gang, men dog høiere, end nogen","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Myre før var kommen, og da den vendte om og fandt hjem, fortalte den i Tuen, om","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Noget langt høiere udenfor, men det havde alle Myrerne fundet fornærmeligt mod","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hele Samfundet og saa blev Myren dømt til Mundkurv og vedvarende Eensomhed; men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kort Tid efter kom en anden Myre til Træet og gjorde samme Reise og Opdagelse,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og den talte derom, som man sagde, med Besindighed og Utydelighed og da den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dertil var en agtet Myre, een af de rene, saa troede man den, og da den døde,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"satte de en Æggeskal for den, som Monument, for de agtede Videnskaber. Jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saae,« sagde den lille Muus, »at Myrerne ideligt løb med deres Æg paa Byggen;","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Een af dem tabte sit, hun havde stor Anstrængelse med at faae det op igjen, men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"det vilde ikke lykkes, da kom der to andre og hjalp til af alle Kræfter, saa at","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"de nær havde tabt deres egne Æg, men saa lode de øieblikkelig igjen være, for","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"man er sig selv nærmest; og Myredronningen sagde derom, at her var viist Hjerte","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og Forstand. »»De To stille os Myrer øverst blandt Fornuftvæsnerne. Forstanden","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"maa og bør være den overveiende og jeg har den største!«« og saa reiste hun sig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"paa de bageste Been, hun var saa kjendelig, - jeg kunde ikke tage Feil; og jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"slugte hende. Gak til Myren og bliv viis! nu havde jeg Dronningen!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Jeg gik nu nærmere hen til det omtalte store Træ, det var en Eeg, den havde høi","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Stamme, mægtig Krone og var meget gammel; jeg vidste, at her boede en levende","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Skabning, en Qvinde, Dryade kaldes hun, fødes med Træet og døer med det; jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"havde hørt derom paa Bibliotheket; nu saae jeg saadant et Træ, saae saadan en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Egepige; hun gav et forfærdeligt Skrig, da hun saae mig saa nær; hun var som","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"alle Fruentimmer meget angest for Muus, men hun havde da ogsaa mere Aarsag,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"end de Andre, for jeg kunde gnave Træet over og ved det hang jo hendes Liv. Jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"talte til hende venligt og inderligt, gav hende Mod, og hun tog mig paa sin fine","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Haand og da hun fik at vide, hvorfor jeg var gaaet ud i den vide Verden, lovede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hun, at jeg skulde maaskee allerede samme Aften erholde een af de to Skatte, jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"endnu søgte om. Hun fortalte mig, at Phantasus var hendes meget gode Ven, at han","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"var saa deilig som Kjærligheds-Guden, og at han mangen Stund her tog Hvile under","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Træets løvfulde Grene, der da susede endnu stærkere hen over dem begge To, han","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kaldte hende sin Dryade, sagde hun, Træet sit Træ, den knudrede, mægtige skjønne","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Eeg var just efter hans Sind, Rødderne bredte sig dybt og fast ned i Jorden,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Stammen og Kronen løftede sig høit i den friske Luft og kjendte den fygende","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Snee, de skarpe Vinde og det varme Solskin, som det skal kjendes. Ja saadan","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"talte hun, »»Fuglene synge deroppe og fortælle om de fremmede Lande! og paa den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"eneste udgaaede Green har Storken bygget Rede, det pynter godt og man faaer lidt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at høre fra Pyramidernes Land. Alt det kan Phantasus godt lide, det er ham ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"engang nok, jeg selv maa fortælle for ham om Livet i Skoven fra jeg var lille","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og Træet var spæd, saa at en Nelde kunde skjule det, og indtil nu, det er blevet","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saa stort og mægtigt. Sid Du nu henne under Skovmærkerne og pas vel paa, jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skal naar Phantasus kommer, nok finde Leilighed til at knibe ham i Vingen, og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ruske en lille Fjer af, tag den, en bedre fik ingen Digter; - saa har Du nok!««","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Og Phantasus kom, Fjeren blev reven af og jeg greb den,« sagde den lille Muus,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»jeg holdt den i Vand til den blev blød! - den var endnu saa svær at fordøie,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"men jeg fik den gnavet op! Det er slet ikke let at gnave sig til Digter, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"er saa Meget man maa tage i sig. Nu havde jeg da de to, Forstand og Phantasie,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og ved dem vidste jeg nu, den tredie Ting var at finde paa Bibliotheket, idet","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"en stor Mand har sagt og skrevet, at der gives Romaner, som alene ere til for","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at befrie Menneskene fra de overflødige Taarer, altsaa ere en Slags Svamp til","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"at optage Følelser i. Jeg huskede paa et Par af disse Bøger, de havde altid","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"seet mig ganske appetitelige ud, de vare saa læste, saa fedtede, de maatte have","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"optaget i sig et uendeligt Væld.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Jeg gik hjem i Bibliotheket, aad strax saa godt som en heel Roman, det vil sige","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"det Bløde, det Egentlige, derimod Skorpen, Bindet lod jeg ligge. Da jeg nu havde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"fordøiet den og een til, fornam jeg allerede hvorledes det rørte sig indeni mig,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg aad lidt af den Tredie, og saa var jeg Digter, det sagde jeg mig selv og det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sagde jeg de Andre med! jeg havde Hovedpine, Indvoldspine, jeg veed ikke alle de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Piner, jeg havde, jeg tænkte nu over, hvilke Historier der maatte kunne sættes","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"i Forbindelse med en Pølsepind, og saa fik jeg saa mange Pinde i min Tanke,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Myredronningen har havt en ualmindelig Forstand, jeg huskede paa Manden, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"tog en hvid Pind i Munden og saa var baade han og Pinden usynlig; jeg tænkte paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"gammelt Øl med en Pind i, staae paa Pinde, at sætte en Pind for og saa Pinden","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"til Eens Liigkiste. Alle mine Tanker gik op i Pinde! og om dem maatte der kunne","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"digtes naar man er en Digter, og det er jeg, det har jeg slidt mig til! Jeg vil","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saaledes hver Dag i Ugen kunde opvarte dem med en Pind, en Historie, - ja det er","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"min Suppe!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Lad os saa høre den Tredie!« sagde Musekongen.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Pi! pi!« sagde det i Kjøkkendøren og en lille Muus, det var den Fjerde af","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dem, den, de troede død, pilede ind, den løb Pølsepinden med det sorte Flor paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"overende, den havde løbet Nat og Dag, den var gaaet paa Jernbane med Godstog,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"som den fandt Leilighed til, og dog var den næsten kommet for silde; den trængte","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sig frem, saae forpjusket ud, havde tabt sin Pølsepind men ikke Mælet, den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"talte ligestrax, ligesom om man kun ventede paa den, kun vilde høre paa den, alt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Andet i Verden kom ikke Verden ved; den talte strax, talte sig ud; den kom saa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"uventet, at Ingen fik Tid til at opholde sig over den og over dens Tale, medens","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den talte. Nu skal vi høre!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"IV.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hvad den fjerde Muus, som talte før den tredie havde talt, vidste at fortælle.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Jeg gik strax til den største Stad,« sagde den, »Navnet husker jeg ikke,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg husker ikke godt Navne. Jeg kom fra Jernbanen med confiskeret Gods paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Raadstuen og der løb jeg til Slutteren; han talte om sine Fanger, især om","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Een, der havde talt ubesindige Ord, og om dem var igjen blevet talt, og talt,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"læst og paaskrevet; »»det Hele er Suppe paa en Pølsepind!«« sagde han, »»men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"den Suppe kan koste ham hans Knap!«« det gav mig Interesse for den Fangne,«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sagde den lille Muus, »og jeg tog Leiligheden iagt og slap ind til ham; der er","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"altid bag laasede Døre et Musehul! Han saae bleg ud, havde et stort Skjæg og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"store skinnende Øine. Lampen osede og Væggene vare vante dertil, de bleve ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sortere. Fangen ridsede baade Billeder og Vers, med Hvidt paa Sort, jeg læste","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"dem ikke. Jeg troer han kjedede sig; jeg var en velkommen Gjest. Han lokkede","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"mig med Brødsmuler, med Fløiten og milde Ord; han var saa glad ved mig; jeg fik","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Tillid til ham og saa bleve vi Venner. Han deelte med mig Brød og Vand, gav mig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Ost og Pølse; jeg levede flot; men det var dog især den gode Omgang, maa jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"sige, som holdt mig. Han lod mig løbe paa sin Haand og Arm, heelt op i Ærmet;","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"han lod mig krybe i sit Skjæg, kaldte mig sin lille Ven; jeg fik ham ordentlig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kjær; saadant Noget er nok gjensidigt! Jeg glemte mit Ærinde ude i den vide","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Verden, glemte min Pølsepind i en Sprække af Gulvet; der ligger den endnu. Jeg","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"vilde blive hvor jeg var; gik jeg bort, da havde jo den stakkels Fange slet","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Ingen, og det er for lidt i denne Verden! Jeg blev, han blev ikke! han talte til","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"mig saa sørgeligt den sidste Gang, gav mig dobbelt saa meget Brød og Osteskorpe,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kyssede saa paa sine Fingre ad mig; han gik og kom aldrig mere. Jeg kjender ikke","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hans Historie. »»Suppe paa en Pølsepind!«« sagde Slutteren og til ham gik jeg,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"men ham skulde jeg ikke have troet; han tog mig vel paa sin Haand, men han satte","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"mig i Buur, i Trædemølle; det er voldsomt! man løber og løber, ligelangt kommer","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"man og er kun til Griin!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Slutterens Barnebarn var en yndig lille Een, med guldgule krøllede Haar, Øine","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"saa glade og en Mund der loe. »»Stakkels lille Muus!«« sagde hun, kigede ind i","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"mit fæle Buur, trak Jernpinden fra - og jeg sprang ned i Vindueskarmen og ud i","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Tagrenden. Fri, fri! det alene tænkte jeg paa og ikke Reisens Maal!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Det var mørkt, det var mod Nattetider, jeg tog Herberg i et gammelt Taarn, der","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"boede en Vægter og en Ugle; jeg troede ingen af dem, mindst Uglen; den ligner","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"en Kat og har den store Feil, at den æder Muus; men man kan tage Feil, og det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"gjorde jeg; det var en respectabel, overmaade dannet, gammel Ugle, hun vidste","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"mere end Vægteren og ligesaa meget som jeg; Ugleungerne gjorde Ophævelser","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"over enhver Ting; »»lav ikke Suppe paa en Pølsepind!«« sagde hun, det var det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"allerhaardeste hun kunde sige her, hun havde saa megen Inderlighed for sin egen","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Familie. Jeg fik saadan en Tillid til hende, at jeg sagde Pip fra Sprækken, hvor","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg sad; den Tiltro syntes hun godt om og forsikkrede mig, at jeg skulde være","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"i hendes Beskyttelse; intet Dyr skulde faae Lov at gjøre mig Fortræd, det vilde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"hun selv gjøre til Vinter, naar der blev Trang paa Kosten.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hun var klog i Eet og Alt; hun beviiste mig, at Vægteren ikke kunde tude uden","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"i et Horn, som hang løst ved ham; »»han bilder sig forfærdeligt ind deraf,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"troer han er Ugle i Taarnet! stort skal det være, men lidt er det! Suppe paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"en Pølsepind!«« Jeg bad hende om at faae Opskriften, og saa forklarede hun mig","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"det: »»Suppe paa en Pølsepind er kun en menneskelig Talemaade og forstaaes paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"forskjellig Maade, og hver troer sin er den rigtigste; men det Hele er egentligt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ikke Noget!««","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»»Ikke Noget!«« sagde jeg. Det slog mig! Sandheden er ikke altid behagelig, men","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Sandheden er det Høieste! det sagde ogsaa den gamle Ugle. Jeg tænkte derover og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"indsaae, at naar jeg bragte det Høieste, saa bragte jeg meget mere end Suppe paa","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"en Pølsepind. Og saa skyndte jeg mig afsted, for at komme endnu i rette Tid hjem","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og bringe det Høieste og Bedste: Sandheden. Musene ere et oplyst Folkefærd og","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Musekongen er over dem Allesammen. Han er istand til at gjøre mig til Dronning","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"for Sandhedens Skyld.«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Din Sandhed er Løgn!« sagde den Muus, som endnu ikke havde faaet Lov at tale.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Jeg kan lave Suppen og det skal jeg!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"V.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Hvorledes den blev lavet.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Jeg har ikke reist,« sagde den fjerde Muus, »jeg blev i Landet, det er det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Rigtige! man behøver ikke at reise, man kan faae Alt ligesaa godt her. Jeg blev!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"jeg har ikke lært mit af overnaturlige Væsner, ikke ædt mig det til eller talt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"med Ugler. Jeg har mit ved Selvtænkning. Vil De nu bare faae Kedlen sat paa,","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"fyldt Vand i, heelt op! gjør Ild under! lad det brænde, faae Vandet i Kog, det","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"maa skrupkoge! kast nu Pinden i! Vil derpaa Musekongen behage at stikke Halen","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"ned i det Skrupkogende og røre om! jo længer han rører, desto kraftigere bliver","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Suppen; det koster ikke Noget! der behøves ingen Tilsætninger, - kun røre om!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Kan en Anden ikke gjøre det?« spurgte Musekongen.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"»Nei,« sagde Musen, »den Kraft er kun i Musekongens Hale!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Og Vandet skrupkogte, og Musekongen stillede sig tæt ved, det var næsten","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"farligt, og han stak Halen ud, saaledes som Musene gjøre i Melkestuen, naar de","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"skumme Fløden af et Fad og derpaa slikke Halen, men han fik sin kun ind i den","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"varme Damp, saa sprang han strax ned: »Naturligviis, Du er min Dronning!« sagde","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"han, »Suppen ville vi vente med til vort Guldbryllup, saa har de Fattige i mit","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Rige Noget at glæde sig til og en lang Glæde!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Og saa holdt de Bryllup; men flere af Musene, da de kom hjem, sagde: »man","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"kunde da ikke kalde det Suppe paa en Pølsepind, det var snarere Suppe paa en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Musehale!« - Eet og Andet af hvad der blev fortalt, fandt de, var ganske godt","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"givet, men det Hele kunde være anderledes! »jeg vilde nu have fortalt saaledes","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"og saaledes - -!«","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Det var Kritiken, og den er altid saa klog - bag efter.","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Og den Historie gik Verden rundt, Meningerne om den vare deelte, men Historien","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"selv blev heel; og det er det Rigtigste i Stort og Smaat, i Suppe paa en","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Pølsepind; man maa bare ikke vente Tak for den!","book":"Suppe på en pølsepind"}
{"text":"Der er i Kjøbenhavn en Gade, som har det underlige Navn »Hyskenstræde«, og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hvorfor hedder den det og hvad har det at betyde? Det skal være Tydsk, men der","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"har man gjort Tydsken Uret: »Häuschen«, skulde man sige, og det betyder: smaa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Huse; disse der, den Gang, og det i mange Aaringer, vare ikke stort andet end","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Træ-Boder, næsten som vi nu see dem stillede op paa Markederne; ja lidt større","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"vel og med Vinduer, men Ruderne vare af Horn eller Blæreskind, thi den Tid var","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"det for dyrt at have Glas-Ruder i alle Huse, men det er ogsaa saa langt tilbage","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"i Tiden, at Oldefaders Oldefader, da han fortalte derom, ogsaa kaldte det: i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gamle Dage; det er flere hundrede Aar siden.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"De rige Kjøbmænd i Bremen og Lübeck dreve Handelen i Kjøbenhavn; selv kom de","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ikke herop, de sendte deres Svende, og de boede i Træboderne i »Smaahusenes","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Gade« og holdt Udsalget af Øl og Kryderi. Det var nu saa deiligt det tydske Øl,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og der var saa mange Slags, Bremer-, Prysing-, Emser-Øl - ja Braunschweiger-","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Mumme, og saa alle de Kryderier, saadanne som Safran, Anis, Ingefær og især","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Peber; ja det var nu det Betydeligste her og derfor fik de tydske Svende i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Danmark Navnet: Pebersvende, og det var en Forpligtelse de maatte indgaae","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hjemme, at de her oppe ikke turde gifte sig; mange af dem bleve saa gamle; selv","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"maatte de sørge for sig, pusle om sig, selv slukke deres Ild, om de havde nogen;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"nogle bleve saadanne eenlige, gamle Karle, med egne Tanker og egne Vaner; efter","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"dem kalder man nu hver ugift Mandsperson, der er kommet i nogenlunde sat Alder,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"en »Pebersvend«; alt det maa man vide for at forstaae Historien.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Man gjør Løier med Pebersvenden, siger, han skal have Nathue paa, trække den ned","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"over Øinene og gaae at lægge sig:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Skære, skære Brænde,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"O Vee de Pebersvende, -","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tilsengs med dem en Nathue gaaer,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"De selv der' Lys maae tænde!« -","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Ja, det synger man om dem! man spotter Pebersvenden og hans Nathue, - just fordi","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"man kjender saa lidt til ham og til den, - ak, den Nathue skal man da aldrig","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ønske sig! og hvorfor ikke? Ja, hør!","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Omme i Smaahusenes Gade, i de ældste Tider, var der ingen Brolægning, Folk","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"traadte i Hul ved Hul, som i en opkjørt Huulvei, og snevert var der: Boderne","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"stode op til hinanden og saa nær gjenboes, at i Sommertiden spændtes tidt et","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"* Seil over Gaden fra een Bod til en anden, og saa lugtede der imellem saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"krydret af Peber, Safran og Ingefær. Bag Disken stod ikke mangen Ungersvend,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"nei, det var meest gamle Fyre, og de vare nu slet ikke, som vi tænke os, klædte","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"med Paryk eller Nathue, med Skægsbuxer, Vest og Kjole knappede heelt op, nei","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saadan gik Oldefaders Oldefader klædt og saadan er han afmalet, Pebersvendene","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"havde ikke Raad til at lade sig afmale, og det havde dog nok været værd nu","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"at eie et Billede af een af dem, saaledes som han stod der bag Disken eller i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Højtidsdagene vandrede til Kirken. Hatten var bredskygget og høipullet, og tidt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"stak een af de yngste Svende en Fjer i sin; den uldne Skjorte blev skjult ved en","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"nedslagen linned Krave, Trøien sad snevert knappet til, Kappen løs ovenover og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Buxerne gik lige ned i de bredsnudede Skoe, for Strømper bare de ikke. I Bæltet","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sad Madkniven og Skeen, ja der sad endnu en stor Kniv til at forsvare sig med,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og den gjordes tidt behov i de Tider. Saadan netop gik klædt paa Festdagene","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gamle Anthon, een af Smaahusenes ældste Pebersvende, kun havde han ikke den","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"høipullede Hat, men en Kabuds og under den en strikket Hue, en rigtig Nathue,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den havde han saa ganske vænt sig til, den blev altid paa, og han eiede hele","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"to af den Slags; han var just til at male, han var saa pindmager, saa rynket","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"om Mund og Øine, havde lange knoklede Fingre og graabuskede Øienbryn; over","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"det venstre Øie hang der en heel Tot, kjønt var det vel ikke, men det gjorde","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ham saa kjendelig; man vidste om ham, at han var fra Bremen, men der var han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"egentlig ikke fra, der boede hans Herre; selv var han fra Thüringen, fra den","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Stad Eisenach, tæt under Wartburg; derom talte gamle Anthon ikke meget, men han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"tænkte derpaa desmere!","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"De gamle Svende i Gaden kom ikke meget sammen, hver blev i sin Bod, der tidlig","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"paa Aftenen lukkedes og da saae der sort ud, der kom kun et mat Lysskjær ud","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gjennem den lille Horn-Rude paa Taget, hvor, indenfor, som oftest paa sin Seng,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den gamle Karl sad med sin tydske Sangbog og qvædede sin Aftenpsalme, eller han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gik endnu langt ud paa Natten og puslede med hvad der kunde være; morsomt var","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"det bestemt ikke, Fremmed i et fremmedt Land er en bitterlig Stand; man kommer","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"slet Ingen ved, uden man skulde staae dem iveien.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tidt naar det var rigtig sort Nat udenfor med Regn og Rusk, kunde her være saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skummelt og øde; Lygter saae man ikke, uden den eneste og meget lille, der hang","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"netop ud for den ene Ende af Gaden, foran den hellige Jomfrues Billede, der var","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"malet paa Muren. Man hørte Vandet ordentligt skvulpe og pladske mod Bjælkeværket","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"nær ved, ud for Slotsholm, som den anden Ende af Gaden vendte imod. Saadanne","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Aftener bleve lange og eensomme, tog man sig ikke noget for: pakke ud og pakke","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ind, gjøre Kræmmerhuse og polere Vægtskaale er ikke nødvendigt hver Dag, men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saa tager man sig Andet for, og det gjorde gamle Anthon, han syede selv paa sit","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tøi, lappede paa sine Skoe; naar saa endelig han kom tilsengs, ja saa beholdt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han, efter Sædvane, Nathuen paa, trak den endnu lidt længere ned, men snart","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"igjen trak han den op for at see om ikke Lyset var vel slukket, han følte paa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"det, klemte Vægen og saa lagde han sig igjen og om paa den anden Side, og fik","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"igjen Nathuen ned; men tidt kom saa i det samme den Tanke: mon vel i den lille","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Ildpotte nede hvert Kul var heelt udbrændt, tilbørlig dæmpet, en lille Gnist","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"kunde der endnu være blevet, den kunde tænde og gjøre Fortræd; og saa stod han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"op af sin Seng, krøb ned ad Stigen, Trappe kunde den ikke kaldes, og naar han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saa kom til Ildpotten var der ikke Gnist at see, og han kunde vende om igjen;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"men tidt kom han kun Halvveien, saa var han uvis om Jernstangen var sat for","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Døren, om Krampen var for Skodderne; ja, saa maatte han ned paa de tynde Been;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han frøs, Tænderne klapprede da han krøb i Seng, for Kulde kommer først rigtig","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skrap, naar den veed den skal væk. Dynen trak han høiere op over sig, Nathuen","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"mere ned over Øinene og vendte nu Tankerne bort fra Dagens Handel og Besvær, men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"det blev ikke til Behagelighed, for da kom gamle Minder og hang sine Gardiner","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"op, og de har sommetider Knappenaale, som man stikker sig paa; av! siger man;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og stikke de ind i det blodige Kjød og brænde, saa kan man faae Taarer i Øinene","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"derved, og det fik ogsaa gamle Anthon tidt, der kom hede Taarer, de klareste","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Perler; de faldt paa Sengedynen eller paa Gulvet, og da klang de som om en","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Smertens Streng sprang, saa hjertefuldt; de fordunstede nok, de blussede op","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"i Flamme; men de belyste da et Livsbillede for ham, det, der aldrig forsvandt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"af hans Hjerte; tørrede han saa Øinene med Nathuen, ja saa knustes Taaren og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Billedet, men Kilden til det var og blev, den laae i hans Hjerte. Billederne kom","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ikke som de fulgte i Virkeligheden, oftest kom de smerteligste, ogsaa de glad","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"veemodige lyste frem, men just de kastede nu de stærkeste Skygger.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Deilig er Bøgeskoven i Danmark!« sagde man, men deiligere løftede sig dog for","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Anthon Bøgeskoven i Egnen ved Wartburg; mægtigere og meer ærværdige syntes ham","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"de gamle Ege oppe om den stolte Eidderborg, hvor Slyngplanterne hang hen over","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Klippens Steenblokke; sødere duftede Æbletræernes Blomster der, end i det danske","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Land; levende følte og fornam han det endnu; en Taare trillede, klang og lyste:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han saae tydeligt i den to Smaabørn, en Dreng og en Pige, lege; Drengen havde","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"røde Kinder, gule krøllede Haar, ærlige blaae Øine, det var den rige Kræmmers","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Søn, lille Anthon, ham selv; den lille Pige havde brune Øine og sort Haar, kjæk","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og klog saae hun ud, det var Borgemesterens Datter, Molly. De To legede med et","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Æble, de rystede det og hørte hvorledes Kjærnerne raslede indeni; Æblet skar de","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"over og fik hver et Stykke; de deelte Kjærnerne mellem sig og spiste dem, paa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"een nær, den skulde lægges i Jorden, meente den lille Pige.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Saa skal Du see hvad der kommer ud af det, der kommer Noget, som Du slet ikke","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"tænker Dig, der kommer et heelt Æbletræ, men ikke ligestrax!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og Kjærnen plantede de i en Urtepotte, begge To vare ivrige dermed; Drengen","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gravede Hul i Jorden med sin Finger, den lille Pige lagde Kjærnen ned og begge","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"To dækkede Jorden til.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Nu maa Du ikke imorgen tage den op, for at see om den har faaet Rod,« sagde","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hun, »det maa man ikke! det gjorde jeg med mine Blomster, kun to Gange, jeg","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"vilde see om de groede, da havde jeg ikke bedre Forstand, og Blomsterne døde!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Urtepotten blev hos Anthon og hver Morgen, hele Vinteren saae han til den, men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"der var kun den sorte Jord at see; nu kom Foraaret, Solen skinnede saa varmt, da","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"pippede der frem i Urtepotten to smaa grønne Blade.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Det er mig og Molly!« sagde Anthon, »det er yndigt, det er mageløst!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Snart kom der et tredie Blad; hvem betyder det? Ja, der kom eet og eet endnu!","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hver Dag og Uge blev det større og større, Planten blev et heelt Træ. Og dette,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Altsammen, afspeilede sig nu i en eneste Taare, der knustes og forsvandt; men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den kunde komme igjen fra Vældet, - fra gamle Anthons Hjerte.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Nær ved Eisenach strækker sig en Række stenede Bjerge, eet runder sig frem og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"har hverken Træer, Buske eller Græs; det kaldes Venusbjerget; derinde boer Fru","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Venus, en Afguds-Qvinde fra hedensk Tid, Fru Holle kaldtes hun, det vidste og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"veed endnu hvert Barn i Eisenach; ind til sig havde hun lokket den ædle Ridder","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tannhäuser, Minnesangeren fra Wartburg Sangerkreds.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Lille Molly og Anthon stode tidt ved Bjerget, og eengang sagde hun: »Tør Du","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"banke paa og sige: Fru Holle! Fru Holle! luk op, her er Tannhäuser!« men det","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"turde Anthon ikke; Molly turde det; dog kun de Ord: »Fru Holle! Fru Holle!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sagde hun høit og tydeligt, Resten talte hun saaledes hen i Vinden, saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"utydeligt, at Anthon var vis paa, hun ikke havde sagt noget egentligt; saa kjæk","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saae hun ud, saa kjæk, som naar hun sommetider med andre Smaapiger traf sammen i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Haven med ham, og de da alle vilde kysse ham, just fordi han ikke vilde kysses,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og slog fra sig, hun alene vovede det.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Jeg tør kysse ham!« sagde hun stolt og tog ham om Halsen; det var hendes","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Forfængelighed og Anthon fandt sig deri, tænkte slet ikke derover. Hvor var","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hun yndig, hvor var hun kjæk. Fru Holle i Bjerget skulde ogsaa være deilig, men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den Deilighed havde man sagt, var det Ondes forførende Skjønhed; den høieste","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Deilighed derimod var en saadan som fandtes hos den hellige Elisabeth, Landets","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"beskyttende Helgeninde, den fromme thüringske Fyrstinde, hvis gode Gjerninger","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gjennem Sagn og Legende forherligede her saa mangt et Sted; i Capellet hang","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hendes Billede med Sølvlamper om; - dog hun lignede slet ikke Molly.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Æbletræet, de to Børn havde plantet, voxede Aar for Aar, det blev saa stort,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"at det maatte plantes ud i Haven i den friske Luft, hvor Duggen faldt, hvor","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Solen skinnede varmt, og det fik Kræfter til at staae Vinteren imod med, og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"efter Vinterens haarde Tryk, var det ligesom om det af Glæde i Foraaret satte","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Blomster; i Høsten havde det to Æbler, eet for Molly, eet for Anthon; mindre","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"kunde det ikke godt være.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Træet havde skyndt sig frem, Molly voxte som Træet, hun var frisk, som en","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Æbleblomst; men længe skulde han ikke see paa den Blomst. Alting skifter, Alting","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"vexler! Mollys Fader forlod det gamle Hjem og Molly fulgte med, langt bort; - ja","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"i vor Tid er det ved Dampen kun nogle Timers Reise, men den Gang brugte man meer","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"end Nat og Dag til at komme saa langt Øster paa fra Eisenach, det var heelt i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den yderste Kant af Thüringen, til den Stad, der endnu kaldes Weimar.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og Molly græd og Anthon græd; - alle de Taarer, ja de randt nu i een eneste","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Taare og den havde Glædens røde, deilige Lys. Molly havde sagt ham, hun holdt af","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ham meer end af al Herlighed i Weimar.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Der gik et Aar, der gik to, tre, og i al den Tid kom to Breve, det ene bragte","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Fragtmanden, det andet havde en Reisende med; det var en Vei, lang, tung og i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Bugter, forbi Stæder og Byer.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Hvortidt havde ikke Anthon og Molly sammen hørt Historien om Tristland og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Isolde og saa ofte havde han tænkt derved sig og Molly, skjøndt Navnet Tristand","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skulde betyde at »han var født dem i Sorg«, og det passede ikke paa Anthon, han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"vilde heller aldrig som Tristand kunde faae i Tanke, »hun har glemt mig!« men","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Isolde glemte jo ogsaa heller ikke sin Hjertens Ven, og da de begge vare døde","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og jordede paa hver sin Side af Kirken, voxte Lindetræerne fra Gravene hen over","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Kirketaget og mødtes blomstrende der; det var saa smukt, syntes Anthon, og dog","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saa sørgeligt -, men sørgeligt kunde det ikke blive med ham og Molly og saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"fløitede han en Vise af Minnesangeren, Walther von der Vogelweide:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Under Linden ved Heden -!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og især klang saa deiligt i den:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Ud for Skoven, i den stille Dal,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tandaradai!","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Sang dertil en Nattergal!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Den Vise kom ham altid paa Tunge, den sang og fløitede han i den maaneklare Nat,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"da han til Hest i den dybe Huulvei reed afsted for at naae til Weimar og gjeste","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Molly; han vilde komme uventet, og han kom uventet.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Velkommen fik han, Viin fuldt op i Bægeret, muntert Selskab, fornemt Selskab,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"en hyggelig Stue og en god Seng, og dog var der slet ikke som han havde tænkt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og drømt sig! han forstod ikke sig, han forstod ikke de Andre; men vi kunne","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"forstaae det! Man kan være i Huset, i Familie, og groer dog ikke fast, man","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"samtaler, som man samtaler i en Postvogn, kjender hinanden, som man kjender","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hinanden i en Postvogn, generer hinanden, ønsker at man var afsted, eller at vor","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"gode Nabo var afsted. Ja saadant Noget fornam Anthon.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Jeg er en ærlig Pige,« sagde Molly til ham, »jeg vil selv sige Dig det! Meget","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"har forandret sig siden vi vare sammen som Børn, det er anderledes udenom og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"indeni! Vane og Villie har ikke Magt over vort Hjerte! Anthon! jeg vil ikke have","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"en Uven i Dig, nu jeg snart er langt borte herfra! - tro mig, jeg har en god","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tanke for Dig, men holde af Dig, som jeg nu veed, at man kan holde af et andet","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Menneske, det har jeg aldrig gjort! - Det maa Du finde Dig i! - Farvel, Anthon!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og Anthon sagde ogsaa Farvel; der kom ikke Taare skabt i hans Øine, men han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"fornam, at han ikke længer var Mollys Ven. Den gloende Jernstang og den frosne","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Jernstang bider Huden af vor Læbe med lige Fornemmelse for os, naar vi kysse","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den, og han kyssede lige stærkt ind i Kjærlighed, som i Had.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Ikke et Døgn var Anthon om at naae hjem igjen til Eisenach, men Hesten han reed","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"paa blev ogsaa spoleret.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Hvad siger det!« sagde han, »jeg er spoleret og jeg vil spolere Alt, hvad der","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"kan minde mig om hende: Fru Holle, Fru Venus, du hedenske Qvinde! - Æbletræet","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skal jeg knække og brække, rykke op med Rod; aldrig skal det blomstre meer og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sætte Frugt!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Men Træet blev ikke lagt øde, selv var han lagt øde og laae i Feber paa sin","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Seng. Hvad kunde hjelpe ham op igjen? Der kom en Medicin, der kunde det, den","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"bittreste, der findes, den, der ryster op i den syge Krop og den krympende Sjæl:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Anthons Fader var ikke længer den rige Kjøbmand. De tunge Dage, Prøvelsens Dage,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"stode for Døren; Ulykken væltede ind; som store Søer kom den i det engang rige","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Huus. Faderen blev en fattig Mand, Sorg og Ulykke lamslog ham; da fik Anthon","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Andet at tænke paa, end Kjærestesorg og at være vred paa Molly; han maatte nu","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"være Fader og Moder i Huset, han maatte ordne, hjelpe, tage ordentligt fat, selv","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ud i den vide Verden og tjene for sit Brød.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Til Bremen kom han, prøvede Nød og tunge Dage, og de gjøre Sindet haardt eller","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"blødt, tidt altfor blødt. Hvor langt anderledes var dog Verden og Menneskene","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"der, end han havde tænkt sig i Barndoms Tid. Hvad var ham nu Minnesangernes","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Viser, Kling og Klang, Mundsveir! ja det var hans Mening sommetider, men andre","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tider klang de Sange ham inde i Sjælen og han blev from i Sind.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Guds Villie er den bedste!« sagde han da, »godt var det, at Vor Herre ikke","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"lod Mollys Hjerte hænge ved mig, hvad skulde det have ført til, nu da Lykken","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"saaledes har vendt sig. Hun slap mig, før hun vidste eller tænkte paa dette","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Omslag fra Velstands Dage, der forestod. Det var en Herrens Naade mod mig, Alt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"er skeet paa det Bedste! Alt skeet viseligt! hun kunde ikke derfor; og jeg har","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"været hende saa bitter fjendsk!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og Aaringer gik; Anthons Fader var død, Fremmede boede i Fædrehuset; Anthon","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skulde dog see det igjen, hans rige Herre sendte ham i Reise-Ærinde og da kom","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han gjennem sin Fødeby Eisenach. Det gamle Wartburg stod uforandret deroppe paa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Fjeldet, med »Munken og Nonnen« i Steenblokken; de mægtige Egetræer gave samme","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Omrids til det Hele som i Barndomstid. Venusbjerget skinnede nøgent graaligt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"frem i Dalen. Gjerne havde han sagt: »Fru Holle, Fru Holle! luk Bjerget op! saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"bliver jeg dog der paa Hjemmets Grund!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Det var en syndig Tanke og han slog Kors for sig; da sang en lille Fugl fra","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Busken, og den gamle Minnevise kom ham i Tanke:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Ud for Skoven, i den stille Dal,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tandaradai,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Sang dertil en Nattergal!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Han huskede paa saa Meget, her ved sin Barndoms By, den han gjensaae gjennem","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Taarer. Pædrehuset stod som før, men Haven var omlagt, en Markvei førte hen","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"over et Hjørne af den gamle Have-Grund, og Æbletræet, det han ikke havde faaet","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ødelagt, stod der, men uden for Haven, paa den anden Side af Veien, dog Solen","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"skinnede paa det som før og Duggen faldt paa det som før, det bar rigelig Frugt,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"der bøiede Grenene ned mod Jorden.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Det trives!« sagde han, »det kan det!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Een af de store Grene paa det var dog knækket, kaade Hænder havde gjort det,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Træet stod jo ved Alfarvei.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Man bryder af dets Blomster, uden at sige Tak, man stjæler af Frugten og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"knækker Grenene; her kunde siges, dersom man kan tale om et Træ, som om et","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Menneske: det var ikke sjunget for Træets Vugge, at det skulde saadan staae. Det","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"begyndte sin Historie saa smukt, og hvad kom der ud af den? forladt og glemt,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"et Havetræ paa Grøften, ved Mark og Landevei! der staaer det uden Læ, rusket","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og knækket! det visner vel ikke deraf, men med Aarene blive Blomsterne færre,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Frugterne ingen og tilsidst - ja, saa er Historien ude!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Det tænkte Anthon der under Træet, det tænkte han mangen Nat i det lille","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"eensomme Kammer i Træhuset i fremmed Land i Smaahusenes Gade i Kjøbenhavn,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hvorhen hans rige Herre, Kjøbmanden i Bremen, havde sendt ham og betinget at han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"ikke maatte gifte sig.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Gifte sig! ho, ho!« loe han saa dybt og underligt.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Vinteren var kommet tidlig, det frøs skrapt; udenfor var en Sneestorm, saa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"at Enhver der kunde det holdt sig indendøre; derfor var det ogsaa, at Anthons","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Gjenboer ikke lagde Mærke til, at hans Bod hele to Dage ikke blev aabnet, han","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"selv slet ikke viste sig, hvem gik ud i det Veir, naar man kunde lade være?","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Det var graae, mørke Dage, og i Boden, hvor Ruderne jo ikke vare af Glas, blev","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"kun Tusmørke og bælgmørk Nat. Gamle Anthon havde i to Dage slet ikke forladt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sin Seng, han eiede ikke Kræfter dertil; det haarde Veir ude havde han længe","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"fornummet i sine Lemmer. Forladt laae den gamle Pebersvend, og kunde ikke hjelpe","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sig, knap kunde han række til Vandkrukken, den han havde stillet udenfor Sengen,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og den sidste Draabe var ogsaa drukket. Det var ikke Feber, ikke Sygdom, det var","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Alderdommen, der lammede ham. Det var næsten som stadig Nat om ham, deroppe hvor","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han laae. En lille Edderkop, den han ikke kunde see, spandt tilfreds og travlt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"sin Spindelvæv hen over ham, som skulde der dog vaie lidt nyt, friskt Sørgeflor,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"dersom den Gamle lukkede sine Øine.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Saa lang og døsende tom var Tiden; Taarer havde han ikke, Smerte ikke heller;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Molly var slet ikke i hans Tanke; han havde en Fornemmelse af, at Verden og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"dens Tummel ikke meer var hans, at han laae udenfor den, Ingen tænkte paa ham.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Et Øieblik syntes han at fornemme Hunger, ogsaa Tørst, - ja han fornam den!","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"men Ingen kom at vederqvæge ham, Ingen vilde komme. Han tænkte paa dem, der","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"vansmægtede, huskede, hvorledes den hellige Elisabeth, da hun levede her paa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Jorden, hun, hans Hjemstavns og Barndoms Helgeninde, den ædle Hertuginde af","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Thüringen, den høifornemme Frue steeg selv ind i den fattigste Vraa og bragte","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den Syge Haab og Vederqvægelse. Hendes fromme Gjerninger lyste ind i hans","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tanker, han huskede, hvorledes hun kom og talede Trøstens Ord til dem der leed,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"badede den Lidendes Saar og bragte den Hungrige Føde, skjøndt hendes strenge","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Husbond vrededes derover. Han huskede Sagnet om hende, hvorledes, da hun kom","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"med den fuldpakkede Kurv, hvori var Viin og Føde, hendes Husbond, der bevogtede","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"hendes Skridt, traadte frem og i Vrede spurgte, hvad det var hun der bar, hun","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"da i Skræk svarede, det er Roser, jeg har plukket i Haven, han rev Dugen af,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og Miraklet var skeet for den fromme Qvinde, Vinen og Brødet, Alt i Kurven laae","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"forvandlet til Roser.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Saaledes levede Helgeninden i Tankerne hos gamle Anthon, saaledes stod hun","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"lyslevende for hans matte Syn, foran hans Seng i den ringe Træbod i det danske","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Land. Han blottede sit Hoved, saae hende ind i de milde Øine og Alt rundtom","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"var Glands og Roser, ja disse selv bredte sig ud saa duftende, en egen deilig","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Æbleduft fornam han, et blomstrende Æbletræ saae han det var, det strakte sig","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"henover ham, det var Træet, han med Molly havde plantet som lille Kjærne.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og Træet dryssede sine duftende Blade ned paa hans hede Pande og kjølede den;","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"de faldt paa hans forsmægtende Læber og det var som styrkende Viin og Brød, de","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"faldt paa hans Bryst og han følte sig saa let, saa tryg til at blunde.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Nu sover jeg!« hviskede han stille; »Søvnen gjør godt! imorgen er jeg karsk og","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"rigtig oppe igjen! deiligt! deiligt! Æbletræet plantet i Kjærlighed, seer jeg i","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Herlighed!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Og han sov.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Dagen derpaa, det var den tredie Dag Boden var lukket, Sneen fygede ikke meer,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"søgte Gjenboen over til gamle Anthon, der slet ikke viste sig. Han laae udstrakt","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"død med sin gamle Nathue trykket mellem Hænderne. Den fik han ikke paa i Kisten,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"han havde jo endnu een, reen og hvid.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Hvor vare nu de Taarer han havde grædt? Hvor vare de Perler? I Nathuen bleve de,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"- de ægte gaae ikke af i Vasken - med Huen bleve de gjemt og glemt, - de gamle","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Tanker, de gamle Drømme, ja de bleve endnu i Pebersvendens Nathue. Ønsk Dig ikke","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"den! din Pande vil den gjøre altfor heed, faae Pulsen til at slaae stærkere,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"bringe Drømme, som vare de Virkelighed; det prøvede den Første, som fik den paa","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og det var dog et halvhundred Aar efter, og det Borgemesteren selv, der sad med","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Kone og elleve Børn, godt inden Vægge; han drømte strax om ulykkelig Kjærlighed,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Fallit og knap Tæring.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»Hu! hvor den Nathue varmer!« sagde han og rev den af og der trillede en Perle","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"og atter en Perle, der klang og lyste. »Det er Gigten!« sagde Borgemesteren,","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"»det gnistrer mig for Øinene!«","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Det var Taarer, grædt for et halvhundred Aar siden, grædt af gamle Anthon fra","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Eisenach.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Hver som siden fik den Nathue paa, fik rigtignok Syner og Drømme, hans egen","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"Historie blev til Anthons, det blev et heelt Eventyr, det blev mange, dem kunne","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"de Andre fortælle, nu have vi fortalt det første og med det er vort sidste Ord:","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"- ønsk Dig aldrig Pebersvendens Nahue.","book":"Pebersvendens nathue"}
{"text":"\"Jeg vil være noget!\" sagde den ældste af fem brødre, \"jeg vil være til nytte","book":"\"Noget\""}
{"text":"i verden; lad det være nok så ringe en stilling, kun at det er godt, det jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"udretter, så er det noget. Jeg vil lave mursten, dem kan man ikke undvære! så","book":"\"Noget\""}
{"text":"har jeg dog gjort noget!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Men noget alt for lidt!\" sagde den anden broder, \"det du gør, er så godt som","book":"\"Noget\""}
{"text":"ingenting; det er håndlangerarbejde, kan udrettes ved maskine. Nej så hellere","book":"\"Noget\""}
{"text":"blive murer, det er dog noget, det vil jeg være. Det er en stand! ved den","book":"\"Noget\""}
{"text":"kommer man ind under lavene, bliver borger, har sin egen fane og sin egen kro;","book":"\"Noget\""}
{"text":"ja, går det godt, kan jeg holde svende, bliver kaldt mester og min kone bliver","book":"\"Noget\""}
{"text":"mesterinde; det er noget!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Det er slet ingenting!\" sagde den tredje, \"det er uden for klasserne og der er","book":"\"Noget\""}
{"text":"mange klasser i en by, langt over mesters! Du kan være en brav mand, men du er","book":"\"Noget\""}
{"text":"som mester dog kun hvad man kalder \"simpel\"! nej, så ved jeg noget bedre! jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"vil være bygmester, træde ind på det kunstneriske, det tænkende, komme op til","book":"\"Noget\""}
{"text":"de højerestående i åndens rige; vel må jeg begynde nedefra, ja, jeg kan gerne","book":"\"Noget\""}
{"text":"sige det lige rent ud: jeg må begynde, som tømrerdreng, gå med kasket, skønt","book":"\"Noget\""}
{"text":"jeg er vant til at gå med silkehat, løbe for de simple svende at hente øl og","book":"\"Noget\""}
{"text":"brændevin, og de siger du til mig, det er graverende! men jeg vil bilde mig","book":"\"Noget\""}
{"text":"ind, at det hele er en maskerade, det er maskefrihed! i morgen - det vil sige,","book":"\"Noget\""}
{"text":"når jeg er svend, går jeg min vej, de andre kommer ikke mig ved! jeg går på","book":"\"Noget\""}
{"text":"akademiet, lærer at tegne, kaldes arkitekt -! det er noget! det er meget! jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"kan blive højædle og velbyrdige, ja lidt til både for og bag, og jeg bygger og","book":"\"Noget\""}
{"text":"bygger, ligesom de andre før mig! det er altid noget man kan stole på! det hele","book":"\"Noget\""}
{"text":"er noget!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Men det noget bryder jeg mig ikke om!\" sagde den fjerde, \"jeg vil ikke gå i","book":"\"Noget\""}
{"text":"kølvand, ikke være kopi, jeg vil være geni, være dygtigere end I alle tilsammen!","book":"\"Noget\""}
{"text":"jeg skaber en ny stil, giver ideen til en bygning, passende for landets klima og","book":"\"Noget\""}
{"text":"materiale, landets nationalitet, vor tidsalders udvikling og så én etage til for","book":"\"Noget\""}
{"text":"mit eget geni!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Men når nu klimaet og materialet ikke dur!\" sagde den femte, \"det vil være","book":"\"Noget\""}
{"text":"slemt, for det har indvirkning! Nationaliteten kan også let blive så udvidet, at","book":"\"Noget\""}
{"text":"den bliver affekteret, tidsalderens udvikling kan lade dig løbe løbsk, som tit","book":"\"Noget\""}
{"text":"ungdommen løber. Jeg ser nok, at ingen af eder bliver egentligt til noget, ihvor","book":"\"Noget\""}
{"text":"meget I selv tror det! Men gør som I vil, jeg skal ikke ligne eder, jeg stiller","book":"\"Noget\""}
{"text":"mig udenfor, jeg vil ræsonnere over, hvad I udretter! der er altid noget galt","book":"\"Noget\""}
{"text":"ved enhver ting, det skal jeg pille ud og omtale, det er noget!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"Og det gjorde han, og folk sagde om den femte: \"Ham er der bestemt noget ved!","book":"\"Noget\""}
{"text":"han er et godt hoved! men han gør ikke noget!\" - Men derved var han noget.","book":"\"Noget\""}
{"text":"Se det er kun en lille historie, og dog får den ikke ende så længe verden står!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Men blev der da ikke videre af de fem brødre! det var jo ikke noget! Hør videre,","book":"\"Noget\""}
{"text":"det er et helt eventyr!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Den ældste broder, som lavede mursten, fornemmede, at fra hver sten, når","book":"\"Noget\""}
{"text":"den var færdig, trillede en lille skilling, kun af kobber, men mange små","book":"\"Noget\""}
{"text":"kobberskillinger, lagt på hinanden, bliver til en blank daler, og hvor man","book":"\"Noget\""}
{"text":"banker på med den, hos bager, slagter, skrædder, ja hos dem alle sammen, dér","book":"\"Noget\""}
{"text":"flyver døren op og man får, hvad man bruger; se, det gav murstenene af sig;","book":"\"Noget\""}
{"text":"nogle gik vel i brokker eller midt over, men de kom også til brug.","book":"\"Noget\""}
{"text":"Oppe på diget ville mor Margrethe, den fattige kone, så gerne kline sig et lille","book":"\"Noget\""}
{"text":"hus; hun fik alle stenbrokkerne og så et par hele, for et godt hjerte havde den","book":"\"Noget\""}
{"text":"ældste broder, om han i gerning kun drev det til at gøre mursten. Den fattige","book":"\"Noget\""}
{"text":"kone rejste selv sit hus; smalt var det, det ene vindue sad skævt, døren var","book":"\"Noget\""}
{"text":"alt for lav, og stråtaget kunne været lagt bedre, men ly og læ var der og ses","book":"\"Noget\""}
{"text":"kunne der langt ud over havet, der i sin vælde brødes mod diget; de salte dråber","book":"\"Noget\""}
{"text":"sprøjtede over hele huset, der endnu stod, da han var død og borte der havde","book":"\"Noget\""}
{"text":"gjort murstenene.","book":"\"Noget\""}
{"text":"Den anden broder, ja han kunne nu anderledes mure op, han var jo også oplært","book":"\"Noget\""}
{"text":"deri. Da svendestykket var leveret, snørede han sin ransel og sang håndværkerens","book":"\"Noget\""}
{"text":"vise:","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Jeg rejse kan, mens jeg er ung","book":"\"Noget\""}
{"text":"og ude hjemlig bygge,","book":"\"Noget\""}
{"text":"mit håndværk er min pengepung,","book":"\"Noget\""}
{"text":"mit ungdomssind min lykke!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Og ser jeg så mit fædreland,","book":"\"Noget\""}
{"text":"jeg kæresten gav ordet!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Hurra! en driftig håndværksmand","book":"\"Noget\""}
{"text":"får let fod under bordet!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"Og det gjorde han. Inde i byen, da han kom tilbage og blev mester, murede han","book":"\"Noget\""}
{"text":"op hus ved hus, en hel gade; da den stod, så godt ud og gav byen anseelse, så","book":"\"Noget\""}
{"text":"byggede husene for ham et lille hus, der skulle være hans eget; men hvorledes","book":"\"Noget\""}
{"text":"kunne husene bygge? Ja spørg dem ad, og de svarer ikke, men folk svarer og","book":"\"Noget\""}
{"text":"siger: \"jo vist har den gade bygget ham hans hus!\" lille var det og med lergulv,","book":"\"Noget\""}
{"text":"men da han med sin brud dansede henover det, blev gulvet blankt og bonet, og","book":"\"Noget\""}
{"text":"fra hver sten i væggen sprang en blomst, det var lige så godt som et kostbart","book":"\"Noget\""}
{"text":"betræk. Det var et yndigt hus og et lyksaligt ægtepar. Lavsfanen vajede udenfor","book":"\"Noget\""}
{"text":"og svende og læredrenge råbte: Hurra! jo, det var noget! og så døde han, det var","book":"\"Noget\""}
{"text":"også noget!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Nu kom arkitekten, den tredje broder, som først havde været tømrerlærling,","book":"\"Noget\""}
{"text":"gået med kasket og løbet byærinder, men fra akademiet var steget til bygmester,","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"højædle og velbyrdige\"! ja havde husene i gaden bygget et hus for broderen, der","book":"\"Noget\""}
{"text":"var murermester, så fik nu gaden navn efter denne, og det smukkeste hus i gaden","book":"\"Noget\""}
{"text":"blev hans, det var noget og han var noget - og det med en lang titel for og bag;","book":"\"Noget\""}
{"text":"hans børn kaldtes fornemme børn, og da han døde var hans enke en enke af stand -","book":"\"Noget\""}
{"text":"det er noget! og hans navn stod stadigt på gadehjørnet og var i folkemunde, som","book":"\"Noget\""}
{"text":"gadenavn - ja det er noget!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Så kom geniet, den fjerde broder, der ville finde på noget nyt, noget aparte og","book":"\"Noget\""}
{"text":"én etage til, men den knak af for ham og han faldt ned og brak halsen, - men han","book":"\"Noget\""}
{"text":"fik en dejlig begravelse med lavsfaner og musik, blomster i avisen og på gaden","book":"\"Noget\""}
{"text":"hen over brolægningen; og der blev holdt tre ligtaler over ham, den ene meget","book":"\"Noget\""}
{"text":"længere end den anden, og det ville have fornøjet ham, for han holdt meget af at","book":"\"Noget\""}
{"text":"tales om; der kom et monument på graven, kun én etage, men det er altid noget!","book":"\"Noget\""}
{"text":"Nu var han død, ligesom de tre andre brødre, men den sidste, han, som","book":"\"Noget\""}
{"text":"ræsonnerede, overlevede dem alle sammen, og det var jo det rette, for så havde","book":"\"Noget\""}
{"text":"han det sidste ord og det var ham af stor vigtighed at have det sidste ord. Han","book":"\"Noget\""}
{"text":"var jo det gode hoved! sagde folk. Nu slog også hans time, han døde og kom til","book":"\"Noget\""}
{"text":"Himmeriges port. Her kommer altid to og to! her stod han med en anden sjæl, der","book":"\"Noget\""}
{"text":"også gerne ville ind, og det var netop den gamle mor Margrethe fra digehuset.","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Det er nok for kontrastens skyld, at jeg og den usselige sjæl skal komme her på","book":"\"Noget\""}
{"text":"én gang!\" sagde ræsonnøren. \"Nå, hvem er hun, morlille? Vil hun også ind her!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"spurgte han.","book":"\"Noget\""}
{"text":"Og den gamle kone nejede så godt hun kunne, hun troede, det var Sankt Peder","book":"\"Noget\""}
{"text":"selv, der talte. \"Jeg er en sølle stakkel, uden al familie! gamle Margrethe fra","book":"\"Noget\""}
{"text":"digehuset!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Nå, hvad har hun gjort og udrettet dernede?\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Jeg har såmænd slet ikke udrettet noget i denne verden! ikke noget, der kan","book":"\"Noget\""}
{"text":"lukke op for mig her! det er en sand nådens gerning, om jeg får lov at komme","book":"\"Noget\""}
{"text":"inden for døren!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Hvorledes har hun forladt denne verden?\" spurgte han, for at tale om noget, da","book":"\"Noget\""}
{"text":"det kedede ham at stå der og vente.","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Ja, hvordan jeg forlod den, det ved jeg ikke! syg og dårlig var jeg jo i de","book":"\"Noget\""}
{"text":"sidste åringer, og så har jeg vel ikke kunnet tåle at krybe ud af sengen og","book":"\"Noget\""}
{"text":"komme i frost og kulde derudenfor. Det er jo en hård vinter, men nu har jeg da","book":"\"Noget\""}
{"text":"forvundet det. Det var et par dage blikstille, men bitterlig koldt, som Deres","book":"\"Noget\""}
{"text":"Velærværdighed nok ved, isen havde lagt til så langt ud i stranden, man kunne","book":"\"Noget\""}
{"text":"øjne; alle folk fra byen tog ud på isen; der var, hvad de kalder skridtskoløben","book":"\"Noget\""}
{"text":"og dans, tror jeg, der var fuld musik og beværtning derude; jeg kunne høre det","book":"\"Noget\""}
{"text":"lige ind, hvor jeg lå i min fattige stue. Da var det sådan hen mod aftenstid,","book":"\"Noget\""}
{"text":"månen var oppe, men den var ikke endnu kommet til kræfter, jeg så fra min seng","book":"\"Noget\""}
{"text":"gennem vinduet helt ud over stranden, og dér lige i kanten af himmel og hav kom","book":"\"Noget\""}
{"text":"en underlig hvid sky; jeg lå og så på den, så på den sorte prik midt i, der blev","book":"\"Noget\""}
{"text":"større og større; og så vidste jeg hvad det betød; jeg er gammel og erfaren,","book":"\"Noget\""}
{"text":"skønt det tegn ser man ikke ofte. Jeg kendte det og fik en gru! jeg har to","book":"\"Noget\""}
{"text":"gange forud i min levetid set den ting komme, og vidste, at der ville blive en","book":"\"Noget\""}
{"text":"forfærdelig storm med springflod, der ville komme over de arme mennesker derude,","book":"\"Noget\""}
{"text":"som nu drak og sprang og jubilerede; unge og gamle, den hele by var jo derude,","book":"\"Noget\""}
{"text":"hvem skulle advare dem, hvis ingen dér så og kendte, hvad jeg nu kendte. Jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"blev så ræd, jeg blev så levende, som ikke i mange tider! ud af sengen kom jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"og hen til vinduet, længere kunne jeg ikke orke; vinduet fik jeg dog op, jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"kunne se menneskene løbe og springe derude på isen, se de pyntelige flag, høre,","book":"\"Noget\""}
{"text":"hvor drengene råbte hurra, og piger og karle sang, det gik lystigt til, men","book":"\"Noget\""}
{"text":"højere og højere steg den hvide sky med den sorte pose i! jeg råbte alt hvad jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"kunne, men ingen hørte mig, jeg var for langt derfra. Snart ville vejret bryde","book":"\"Noget\""}
{"text":"løs, isen gå i stykker og alle derude synke igennem uden frelse. Høre mig kunne","book":"\"Noget\""}
{"text":"de ikke, nå ud til dem mægtede jeg ikke; kunne jeg dog få dem i land! Da gav","book":"\"Noget\""}
{"text":"Vorherre mig den tanke at stikke ild i min seng, hellere lade huset brænde af,","book":"\"Noget\""}
{"text":"end at de mange så ynkeligt skulle dø. Jeg fik lyset tændt, så den røde flamme -","book":"\"Noget\""}
{"text":"ja, jeg nåede ud af døren, men der blev jeg liggende, jeg kunne ikke mere; luen","book":"\"Noget\""}
{"text":"stod ud efter mig og ud af vinduet, hen over taget; de så den derudefra og de","book":"\"Noget\""}
{"text":"løb alle, hvad de kunne, for at hjælpe mig arme stakkel, som de troede brændte","book":"\"Noget\""}
{"text":"inde; der var ikke én, som jo løb af sted; jeg hørte de kom, men jeg hørte også,","book":"\"Noget\""}
{"text":"hvor det med ét susede i luften; jeg hørte det dundrede som svære kanonskud,","book":"\"Noget\""}
{"text":"springfloden løftede isen, der brødes itu; men til diget nåede de, hvor","book":"\"Noget\""}
{"text":"gnisterne fløj hen over mig; jeg fik dem alle i behold; men jeg har ikke måttet","book":"\"Noget\""}
{"text":"kunne tåle kulden og den forskrækkelse, og så er jeg kommet herop til Himmeriges","book":"\"Noget\""}
{"text":"port; de siger, den bliver lukket op også for sådan en stakkel, som jeg! og nu","book":"\"Noget\""}
{"text":"har jeg jo ingen hus mere dernede på diget, dog det giver mig da ingen adgang","book":"\"Noget\""}
{"text":"her.\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"Da åbnede sig Himmeriges port og englen førte den gamle kone ind; hun tabte et","book":"\"Noget\""}
{"text":"sengehalm udenfor, et af de strå, der havde ligget i hendes seng, den hun tændte","book":"\"Noget\""}
{"text":"for at frelse de mange, og det var blevet til det pure guld, men et guld, der","book":"\"Noget\""}
{"text":"voksede og slyngede sig i de dejligste forsiringer.","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Se, det bragte den fattige kone!\" sagde englen. \"Hvad bringer nu du? Ja, jeg","book":"\"Noget\""}
{"text":"ved nok, du har ingenting udrettet, ikke engang lavet en mursten; kunne du bare","book":"\"Noget\""}
{"text":"gå tilbage igen og bringe i det mindste så meget; den duede sagtens ikke, når","book":"\"Noget\""}
{"text":"du havde gjort den, dog gjort med en god vilje, det var altid noget; men du kan","book":"\"Noget\""}
{"text":"ikke gå tilbage, og jeg kan ikke gøre noget for dig!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"Da bad den fattige sjæl, konen fra digehuset, for ham: \"hans broder har gjort","book":"\"Noget\""}
{"text":"og givet mig alle sten og stumper, hvoraf jeg klinede mit usselige hus, det var","book":"\"Noget\""}
{"text":"grumme meget for mig arme stakkel! kan nu ikke alle de stumper og stykker gælde","book":"\"Noget\""}
{"text":"som én mursten for ham? Det er en nådens gerning! nu trænger han til den og her","book":"\"Noget\""}
{"text":"er jo nådens hjem!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Din broder, den, du kaldte den ringeste,\" sagde englen, \"den, hvis dont i al","book":"\"Noget\""}
{"text":"ærlighed var dig nedrigst, giver dig sin himmerigsskærv. Du skal ikke vises","book":"\"Noget\""}
{"text":"bort, du skal have lov til at stå herudenfor og tænke over, se at ophjælpe dit","book":"\"Noget\""}
{"text":"liv dernede, men ind kommer du ikke, før du i god gerning har udrettet - noget!\"","book":"\"Noget\""}
{"text":"\"Det kunne jeg have sagt bedre!\" tænkte ræsonnøren, men han sagde det ikke højt,","book":"\"Noget\""}
{"text":"og det var nok allerede noget.","book":"\"Noget\""}
{"text":"Der stod i skoven, højt på skrænten, ved den åbne strand, sådan et rigtig","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"gammelt egetræ, det var netop tre hundrede og femogtresindstyve år, men den","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"lange tid var for træet ikke mere end lige så mange døgn for os mennesker;","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"vi våger om dagen, sover om natten, og har da vore drømme; med træet er det","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"anderledes, træet er vågent i de tre årstider, først mod vinteren har det sin","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"søvn, vinteren er dets sovetid, den er dets nat efter den lange dag, som kaldes","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"forår, sommer og høst.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Mangen varm sommerdag havde døgnfluen danset rundt om dets krone, levet, svævet","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og følt sig lykkelig, og hvilede da, et øjeblik i stille lyksalighed, den","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"lille skabning på et af de store friske egeblade, så sagde træet altid: \"Lille","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"stakkel! kun en eneste dag er hele dit liv! hvor kort dog! det er så sørgeligt!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Sørgeligt!\" svarede da altid døgnfluen, \"hvad mener du dermed? Alt er jo så","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"mageløst lyst, så varmt og dejligt, og jeg er så glad!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Men kun én dag, og så er alt forbi!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Forbi!\" sagde døgnfluen. \"Hvad er forbi! er også du forbi?\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Nej, jeg lever måske tusinder af dine dage, og min dag er hele årstider! Det er","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"noget så langt, du slet ikke kan udregne det!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Nej, for jeg forstår dig ikke! Du har tusinder af mine dage, men jeg har","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"tusinder af øjeblikke til at være glad og lykkelig i! Holder al denne verdens","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"dejlighed op, når du dør?\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Nej,\" sagde træet, \"den bliver vist ved længere, uendeligt længere, end jeg kan","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"tænke det!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Men så har vi jo lige meget, kun at vi regner forskelligt!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Og døgnfluen dansede og svang sig i luften, glædede sig ved sine fine, kostlige","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"vinger, deres flor og fløjl, glædede sig i den varme luft, der var så krydret","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"med duft fra kløvermarken og fra gærdets vilde roser, hyld og kaprifolier, ikke","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"at tale om skovmærker, kodriver og vilde krusemynter; der var en duft så stærk,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"at døgnfluen troede at have en lille rus af den. Dagen var lang og dejlig, fuld","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"af glæde og sød fornemmelse, og når så solen sank, følte altid den lille flue","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sig så behagelig træt af al den lystighed. Vingen ville ikke længere bære den og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"ganske sagte gled den ned på det bløde, gyngende græsstrå, nikkede med hovedet,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"som den kan nikke, og sov ind så gladelig, det var døden.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Stakkels lille døgnflue!\" sagde egetræet, \"det var dog alt for kort et liv!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Og hver sommerdag gentog sig samme dans, samme tale, svar og hensoven; det","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"gentog sig i hele slægter af døgnfluer, og alle var de lige lykkelige, lige","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"glade. Egetræet stod vågen sin forårsmorgen, sommermiddag og efterårsaften, nu","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"var det snart mod sovetid, dets nat, vinteren ville komme.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Allerede sang stormene: \"God nat, god nat! der faldt et blad, der faldt et","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"blad! vi plukker, vi plukker! se til at du kan sove! vi synger dig i søvn, vi","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"rusker dig i søvn, men ikke sandt, det gør godt i de gamle grene! de knager","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"derved af bare fornøjelse! sov sødt, sov sødt! det er din tre hundrede og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"femogtresindstyvende nat, egentligt er du kun en årsunge! sov sødt! skyen","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"drysser sne, det bliver et helt lagen, et lunt sengetæppe om dine fødder! sov","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sødt og drøm behageligt!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Og egetræet stod afklædt alt sin løv for at gå til ro hele den lange vinter og i","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"den at drømme mangen drøm, altid noget oplevet, ligesom i menneskenes drømme.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Det havde også engang været lille, ja, et agern havde været dets vugge; efter","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"menneskeregning levede det nu i et fjerde århundrede; det var det største og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"ypperste træ i skoven, med sin krone ragede det højt over alle de andre træer og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"blev set langt ude fra søen, var skibsmærke; det tænkte slet ikke på, hvor mange","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"øjne, der søgte det. Højt oppe i dets grønne krone byggede skovduerne, og gøgen","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"kukkede der, og i efteråret, når bladene så ud som hamrede kobberplader, kom","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"trækfuglene og hvilede der, før de fløj hen over søen; men nu var det vinter,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"træet stod bladløs, man kunne ret se, hvor bugtede og krogede grenene strakte","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sig; krager og alliker kom og satte sig skiftevis der og talte om de strenge","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"tider, som begyndte, og hvor svært det var at få føden om vinteren.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Det var just den hellige juletid, da drømte træet sin dejligste drøm; den skal","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"vi høre.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Træet havde tydeligt en fornemmelse af at det var en festlig tid, det syntes","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"at høre rundt om alle kirkeklokker ringe, og dertil var det som på en dejlig","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sommerdag, mildt og varmt; det bredte ud så frisk og grøn sin mægtige krone,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"solstrålerne spillede mellem blade og grene, luften var fyldt med duft af urter","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og buske; brogede sommerfugle legede \"tagfat\" og døgnfluerne dansede, som var","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"alt kun til for at de skulle danse og fornøje sig. Alt, hvad træet igennem","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"åringer havde oplevet og set omkring sig, drog forbi, som i et helt festoptog.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Det så fra gammel tid riddere og fruer til hest, med fjer i hatten og med","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"falk på hånd, ride gennem skoven; jagthornet lød og hundene halsede; det så","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"fjendtlige soldater i blanke våben og brogede klæder, med spyd og hellebarder,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"slå telt op og atter tage det ned; vagtilden blussede og der blev sunget og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sovet under træets udstrakte grene; det så kærestefolk i stille lykke mødes her","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"i måneskin og skære deres navne, det første bogstav, ind i den grågrønne bark.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Citer og æolsharpe var engang, ja der lå åringer imellem, hængte op i egens","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"grene af rejsende, muntre svende, nu hang de der igen, nu klang de der igen så","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"yndeligt. Skovduerne kurrede, som ville de fortælle, hvad træet følte derved, og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"gøgen kukkede, hvor mangen sommerdag det skulle leve.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Da var det, som om en ny livsstrømning rislede det lige ned i de mindste rødder","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og op i de højestragende grene, lige ud i bladene; træet følte at det strakte","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sig derved, ja det fornam med rødderne, hvorledes der også nede i jorden var liv","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og varme; det fornam sin styrke tage til, det voksede højere og højere; stammen","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"skød op, der var ingen stilleståen, den voksede mere og altid mere, kronen blev","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"fyldigere, bredte sig, løftede sig, – og alt som træet voksede, voksede også","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"dets velværen, dets lyksaliggørende længsel efter altid at nå højere, lige op","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"til den lysende, varme sol.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Allerede var det vokset højt op over skyerne, der som mørke trækfugleskarer,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"eller store hvide svaneflokke drog hen under det.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Og hvert af træets blade kunne se, som havde det øjne at se med; stjernerne","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"blev synlige ved dagen, så store og blanke; hver af dem blinkede som et par","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"øjne, så milde, så klare; de mindede om kendte, kærlige øjne, barneøjne,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"kærestefolksøjne, når de mødtes under træet.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Det var et livsaligt øjeblik, så frydefuldt! og dog, i al den fryd, fornam det","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"en længsel og lyst efter, at alle de andre skovens træer dernede, alle buske,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"urter og blomster måtte kunne løfte sig med, føle og fornemme denne glans og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"glæde. Det mægtige egetræ i al sin herligheds drøm, var ikke fuldt lykkeligt,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"uden at have dem med alle, små og store, og denne følelse bævede igennem grene","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og blade, så inderligt, så stærkt som i et menneskes bryst.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Træets krone bevægede sig som om det søgte og savnede, det så tilbage, og da","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"fornam det duft af skovmærker og snart endnu stærkere duft af kaprifolier og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"violer, det troede at kunne høre gøgen svare sig.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Ja, gennem skyerne pippede frem skovens grønne toppe, det så under sig de andre","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"træer voksede og løftede sig som det; buske og urter skød højt i vejret; enkelte","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"rev sig løs med rod og fløj hurtigere. Birken var snarest; som en hvid lynstråle","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"knitrede dens slanke stamme opad, grenene bølgede som grønne flor og faner; den","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"hele skovnatur, selv det brunfjerede rør, voksede med, og fuglene fulgte med","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og sang, og på strået, der som et langt, grønt silkebånd løst flagrede og fløj,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sad græshoppen og spillede med vingen på sit skinneben; oldenborrerne brummede","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og bierne summede, hver fugl sang med sit næb, alt var sang og glæde lige ind i","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"himlen.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Men den lille blå blomst ved vandet, den skulle også med!\" sagde egetræet;","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"og den røde klokkeblomst! og den lille gåseurt!\" – ja egen ville have dem alle","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sammen med!","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Vi er med! vi er med!\" sang og klang det.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Men de smukke skovmærker fra forrige sommer – og året forud var her et flor","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"af liljekonvaller –! og det vilde æbletræ, hvor stod det dejligt – og al den","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"skovpragt i åringer, i mange åringer –! havde den dog levet og blevet til nu, så","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"havde den dog også kunnet være med!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Vi er med! vi er med!\" sang og klang det endnu højere oppe, det syntes, som om","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"de var fløjet foran.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Nej, det er alt for utroligt dejligt!\" jublede den gamle eg. \"Jeg har dem alle","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"sammen! små og store! ikke én er glemt! hvor er dog al den lyksalighed mulig og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"tænkelig!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"I Guds himmel er den mulig og tænkelig!\" klang det.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Og træet, der altid voksede, fornam at dets rødder løsnede sig fra jorden.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Det er nu det allerbedste!\" sagde træet, \"nu holder mig ingen bånd! jeg kan","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"flyve op til det allerhøjeste i lys og glans! og alle kære har jeg med! Små og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"store! Alle med!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Alle!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Det var egetræets drøm, og medens det drømte gik en voldsom storm hen over hav","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og land i den hellige julenat; søen væltede tunge bølger mod stranden, træet","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"knagede, bragede og rykkedes op med rod, netop idet det drømte, at dets rødder","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"løsnede sig. Det faldt. Dets tre hundrede og femogtresindstyve år var nu som en","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"dag for døgnfluen.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Julemorgen, da solen kom frem, havde stormen lagt sig; alle kirkeklokker ringede","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"festlig, og fra hver skorsten, selv den mindste på husmandens tag, løftede sig","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"røgen blålig som fra alteret ved druidens fest, takkens offerrøg. Søen blev mere","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og mere stille, og på et stort fartøj derude, der i natten havde vel overstået","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"det hårde vejr, hejsedes nu alle flag, julefestligt og smukt.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Træet er borte! Det gamle egetræ, vort mærke på landet!\" sagde søfolkene. \"Det","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"er faldet i denne stormnat! Hvem skal kunne erstatte det; det kan ingen!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Sådan ligtale, kort, men velment, fik træet, der lå udstrakt på snetæppet ved","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"stranden; og hen over det klang salmesang fra skibet, sangen om julens glæde og","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"menneskenes sjæls frelse i Kristi og det evige liv:","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"\"Syng højt i sky, Guds kirkeflok!","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Halleluja, nu har vi nok,","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Den fryd er uden lige!","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Halleluja, halleluja!\"","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Så lød den gamle salme, og hver derude på skibet løftedes på sin vis ved den","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"og bønnen, ret som det gamle træ løftede sig i sin sidste, sin dejligste drøm","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"julenat.","book":"Det gamle egetræs sidste drøm"}
{"text":"Der var en Mand, som havde skrevet nogle nye Vers til »Abc-Bogen«; saadan to","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Linier til hvert Bogstav, ligesom i den gamle Abc; han syntes, at man skulde","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"have noget Nyt, de gamle Vers vare saa forslidte, og han syntes nu altid saa","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"godt om sine egne. Den nye Abc laae endnu kun skrevet, og den var ved Siden","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"af den gamle trykte stillet hen i det store Bogskab, hvori der stode saa mange","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"lærde Bøger og moersomme Bøger, men den gamle Abc vilde nok ikke være Nabo til","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"den nye og var derfor sprunget fra Hylden og havde i det samme givet et Skub til","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"den nye, saa den ogsaa laae paa Gulvet og det med alle sine løse Blade spredte","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"rundtom. Den gamle Abc vendte opad den første Side, og det er den vigtigste i","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"den, der staae alle Bogstaverne, de store og smaa. Det Blad har nu Alt, hvad","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"alle de andre Bøger leve af, Alphabetet, Bogstaverne, dem, der dog regjere","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"i Verden; en forfærdelig Magt har de! det kommer alene an paa, hvorledes de","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"kommanderes til at staae; de kunne give Liv, slaae ihjel, glæde og bedrøve.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Enkelte opstillede betyde de Ingenting, men stillede i Geled, - ja, da vor Herre","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"lod dem lægge under sine Tanker, fornam vi mere, end vi mægtede at bære, vi","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"bøiede os dybt, men Bogstaverne mægtede at bære det.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Der laae de nu og vendte opad! og Hanen i det store A straalede med røde, blaae","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"og grønne Fjer; han brystede sig, for han vidste hvad Bogstaverne betød og at","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"han var den eneste Levende i dem.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Da gamle Abc-Bog faldt paa Gulvet slog han med Vingerne, fløi ud og satte sig","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"paa en Kant af Bogskabet, glattede sig med Næbet, og galede, saa det skingrede","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"efter. Hver Bog i Skabet, som ellers Nat og Dag stod ligesom i en Døs, naar den","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"ikke var i Brug, fornam det Trompetstød - og saa talede Hanen høit og lydeligt","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"om den Uret, der var gjort den værdige gamle Abc-Bog.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Alting skal nu være nyt, være anderledes!« sagde den, »Alt skal være saa","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"fremad, Børn ere saa kloge, at de nu kunne læse før de kjende Bogstaver. »»De","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"skulle have lidt Nyt!«« sagde han, der skrev de nye Abc-Vers, som ligge der","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"spredte paa Gulvet. Jeg kjender dem! meer end ti Gange har jeg hørt ham læse","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"dem op for sig selv, det var ham saadan en Fornøielse, nei, maa jeg bede om","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"mine egne, de gode gamle med Xanthus, og de Billeder, der høre til; dem vil jeg","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"kjæmpe for, dem vil jeg gale for! enhver Bog i Skabet kjender dem vel! nu skal","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"jeg læse de skrevne nye! læse dem med al Rolighed! lad os saa være enige om, at","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"de ikke due!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"A. Amme.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Amme gaaer i Søndagsklæder,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og Andres Børn er hendes Hæder.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"B. Bonde.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Bonde før leed stor Fortræd,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Nu er han tidt for meget med!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Det Vers finder jeg nu inderligt flaut!« sagde Hanen, »men jeg læser videre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"C. Columbus.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Columbus over Havet foer,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og Jorden den blev dobbelt stor!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"D. Danmark.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Om Danmarks Rige Sagnet gaaer,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Gud ei sin Haand af Danmark slaaer!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Det vil nu Mange finde saa kjønt!« sagde Hanen, »men det gjør jeg ikke! jeg","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"finder nu Ingenting kjønt her! - videre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"E. Elephant.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Elephant gaaer altid tungt,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Om ogsaa Hjertet det er ungt!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"F. Formørkelse.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Formørkelse gjør Maanen godt,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Den gaaer saa længe med Kalot!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"G. Galten.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Om Galten end faaer Ring i Næsen,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Han lærer ei det fine Væsen.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"H. Hurra.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Tidt er et Hurra paa vor Jord","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Et meget ubesindigt Ord!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Hvor skal nu et Barn forstaae det!« sagde Hanen, »der staaer rigtignok paa","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Titelbladet: »Abc-Bog for Store og Smaa«, men de Store have Andet at bestille","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"end læse Abc-Vers og de Smaa kunne ikke forstaae det! Der er en Grændse med Alt!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Videre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"J. Jord.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Vor Jord er vor Moder saa rund og saa stor,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og vi gaae tilsidst igjen i vor Moer!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Det er nu raat!« sagde Hanen.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"K. Ko. Kalv.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Ko er Tyrens Madamme,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og Kalven kan blive det samme!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Hvor skal man nu * kunne forklare for Børn det Familieskab?«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"L. Løve. Lorgnet.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Den vilde Løve har ei Lorgnet,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Det har den tamme i Nummer-Parquet.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"M. Morgensol.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Op staaer den gyldne Morgensol,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Men ei fordi Gaardhanen goel.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Nu faaer jeg Grovheder!« sagde Hanen; »men jeg er da i godt Selskab, i Selskab","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"med Solen! videre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"N. Neger.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Sort er en Neger al sin Tid,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Ham kan man ikke vaske hvid.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"O. Olieblad.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Det bedste Blad - ja veed Du hvad?","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Det var dog Duens Olieblad.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"P. Pande.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Tidt rummes i Menneskets Pande,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Hvad knap kan rummes i Tider og Lande.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Q. Qvæg.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"At eie Qvæg er stort og godt,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Selv være Qvæg, det er kun smaat.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"E. Rundetaarn.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Skjøndt man er skabt som Rundetaarn,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Er man derfor ei høivelbaar'n.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"S. Sviin.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Lad det Dig ikke gjøre hoven,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"At Du har mange Sviin paa Skoven.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Tillader De nu, jeg galer!« sagde Hanen, »det tager paa Kræfterne at læse","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"saa meget! man maa trække Veiret!« - og saa galede den, saa at det skingrede","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"som Messing-Trompet, og det var en stor Fornøielse at høre paa - for Hanen.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Videre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"T. Theekedel. Theemaskine.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Theekedlen fik kun Skorsteens-Rang,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og har dog Theemaskinens Sang.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"U. Uhret.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Skjøndt Uhret stadigt slaaer og gaaer,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Midt i en Evighed man staaer!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Det skal nu være saa dybt,« sagde Hanen, »men jeg kan ikke hitte det paa","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Bunden!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"V. Vaskebjørn.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Vaskebjørn kan vaske Tingen","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Saa længe, at den bliver ingen!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"X. - -","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Her har han ikke kunnet finde paa noget Nyt!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"I Ægteskabs-Sø skal der findes en Klippe,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Af Socrates blev den betegnet Xanthippe.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Han maatte dog tage Xanthippe. Xanthus er nu bedre!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Y. Ygdrasil.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Under Ygdrasil-Træ var Gudernes Sted, -","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Træet er dødt og Guderne med!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Nu er vi snart ude!« sagde Hanen, »det er altid en Trøst. Videre frem.«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Æ. Æsel.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Et Æsel er et Æsel dog,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Om selv det gaaer med gyldent Skrog.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Ø. Østers.","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"En Østers har ikke til Verden Fiduus,","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Den veed, man kan æde den ud af sit Huus!","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"»Der slap det! men det er ikke overstaaet! nu skal det trykkes! og saa skal det","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"læses! det skal bydes istedetfor de værdige gamle Bogstav-Vers i min Bog! Hvad","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"siger Forsamlingen, Lærde og Ulærde, enkelte og samlede Skrifter? hvad siger","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Bogskabet? Jeg har talt - nu kunne de Andre handle!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Og Bøgerne stode og Skabet stod, men Hanen fløi ned igjen i sit store A og saae","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"sig stolt om. »Jeg talede godt, jeg galede godt -! det gjør den nye Abc-Bog mig","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"ikke efter! den døer bestemt! den er død! den har ingen Hane!«","book":"ABC-Bogen"}
{"text":"Der var udsat en Priis, ja der var udsat to, den lille og den store, for den","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"største Hurtighed, ikke i eet Løb, men saadanne, i at løbe hele Aaret.","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"»Jeg fik da første Priis!« sagde Haren; »Retfærdighed maa der dog være, naar Ens","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"egen Familie og gode Venner er i Raadet; men at Sneglen fik anden Priis, finder","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"jeg næsten fornærmeligt mod mig!«","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"»Nei,« forsikkrede Ledpælen, der havde været Vidne ved Priis-Uddelingen, »der","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"maa ogsaa tages Hensyn til Flid og god Villie, det blev sagt af flere agtbare","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"Personer, og det har jeg ogsaa forstaaet. Sneglen har rigtignok brugt et halvt","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"Aar om at komme over Dørtrinet, men han har brækket Laarbenet i den Hastværk det","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"dog var for ham. Han har levet ene og alene for sit Løb, og han løb med Huus! -","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"Alt det er agtværdigt! - og saa fik han anden Priis!«","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"»Jeg kunde dog ogsaa have været taget i Betragtning!« sagde Svalen; »hurtigere","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"end jeg, i Flugt og Omsving, troer jeg, Ingen har viist sig, og hvor har jeg","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"ikke været om: vidt, vidt, vidt! -«","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"»Ja, det er Deres Ulykke!« sagde Ledpælen; »De føiter for meget! De skal altid","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"afsted, ud af Landet, naar det her begynder at fryse; De har ingen Fædrelands-","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"Kjærlighed! De kan ikke komme i Betragtning!«","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"»Men om jeg nu laae over i Mosen hele Vinteren?« sagde Svalen, »sov hele Tiden","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"bort, kom jeg saa i Betragtning!«","book":"Hurtigløberne"}
{"text":"Du kender da historien om Holger Danske; den vil vi ikke fortælle dig, men","book":"De vises sten"}
{"text":"spørge, om du fra den husker, at \"Holger Danske vandt det store Indieland øster","book":"De vises sten"}
{"text":"ud til verdens ende, til det træ, som kaldes solens træ,\" som Christen Pedersen","book":"De vises sten"}
{"text":"siger det; kender du Christen Pedersen? det får være det samme, at du ikke","book":"De vises sten"}
{"text":"kender ham. Holger Danske gav der Præst Jon magt og værdighed over Indieland.","book":"De vises sten"}
{"text":"Kender du Præst Jon? Ja, det kan også være det samme, at du ikke kender ham,","book":"De vises sten"}
{"text":"for han kommer slet ikke for her i historien; du skal høre her om solens træ i","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Indieland, øster ud til verdens ende,\" som de forstod det dengang, de, der ikke","book":"De vises sten"}
{"text":"havde læst geografi, som vi har læst den; men det kan nu også være det samme!","book":"De vises sten"}
{"text":"Solen træ var et prægtigt træ, som vi aldrig har set det, og du heller aldrig","book":"De vises sten"}
{"text":"vil få det at se; kronen strakte sig flere mil rundt om, den var egentlig en","book":"De vises sten"}
{"text":"hel skov, hver af dens mindste grene var igen et helt træ, der var palme, bøg,","book":"De vises sten"}
{"text":"pinje, platan, ja alle de slags træer, som findes rundt om i verden, skød her","book":"De vises sten"}
{"text":"frem som smågrene på de store grene, og disse selv med deres bugter og knuder","book":"De vises sten"}
{"text":"gjorde lige som dale og høje, de var beklædt med et fløjlsblødt grønt, der","book":"De vises sten"}
{"text":"myldrede af blomster; hver gren var som en udstrakt blomstrende eng eller den","book":"De vises sten"}
{"text":"yndigste have; solen skinnede herned med velsignede stråler, det var jo solens","book":"De vises sten"}
{"text":"træ, og fuglene fra alle verdens kanter samlede sig her, fuglene fra det fjerne","book":"De vises sten"}
{"text":"Amerikas urskove, fra Damaskus' rosenhaver, fra det indre Afrikas skovørken,","book":"De vises sten"}
{"text":"hvor elefanten og løven bilder sig ind, at de alene regerer; polarfuglene kom og","book":"De vises sten"}
{"text":"storken og svalen kom naturligvis også; men fuglene var ikke de eneste levende","book":"De vises sten"}
{"text":"skabninger, som kom her, hjorten, egernet, antilopen og hundrede andre dyr med","book":"De vises sten"}
{"text":"flugt og dejlighed var her hjemme; en stor duftende have var jo træets krone","book":"De vises sten"}
{"text":"og inde i den, hvor de allerstørste grene strakte sig som grønne højder, lå et","book":"De vises sten"}
{"text":"slot af krystal med udsigt til alle verdens lande; hvert tårn løftede sig som","book":"De vises sten"}
{"text":"en lilje, man kunne gå op igennem stilken, for der var trappe indeni, så kan du","book":"De vises sten"}
{"text":"jo nok forstå det, man kunne træde ud på bladene, det var balkoner, og øverst","book":"De vises sten"}
{"text":"i blomsten selv var den dejligste, strålende rundsal, der ikke havde andet tag","book":"De vises sten"}
{"text":"end den blå himmel med sol eller stjerner; lige så herligt, på en anden vis,","book":"De vises sten"}
{"text":"var der nede i slottets udstrakte sale, her i væggene afspejlede sig den hele","book":"De vises sten"}
{"text":"verden rundt om; man kunne se alt hvad der skete, så at man ikke behøvede at","book":"De vises sten"}
{"text":"læse aviser, og dem havde de heller ikke her. Alt var at se i levende billeder,","book":"De vises sten"}
{"text":"kunne man kun være over at se det, eller gad være over det; thi for meget er for","book":"De vises sten"}
{"text":"meget, selv for den viseste mand, og her boede den viseste mand. Hans navn er","book":"De vises sten"}
{"text":"så svært at udtale, du kan ikke udtale det, og så kan det også være det samme.","book":"De vises sten"}
{"text":"Han vidste alt, hvad et menneske kan vide og vil komme til at vide på denne","book":"De vises sten"}
{"text":"jord; hver opfindelse, der var gjort og ville blive gjort, men heller ikke mere,","book":"De vises sten"}
{"text":"for der er grænse for alt. Den vise kong Salomon var kun halvt så klog, og han","book":"De vises sten"}
{"text":"var dog meget klog; han herskede over naturkræfterne, over mægtige ånder, ja","book":"De vises sten"}
{"text":"døden selv måtte hver morgen bringe ham bud og liste over hvem, der den dag","book":"De vises sten"}
{"text":"skulle dø, men kong Salomon selv måtte også dø, og det var den tanke, som tit","book":"De vises sten"}
{"text":"forunderligt levende opfyldte granskeren, den mægtige herre på slottet i solens","book":"De vises sten"}
{"text":"træ. Også han, i hvor højt han i visdom stod over menneskene, skulle engang","book":"De vises sten"}
{"text":"dø, vidste han, hans børn skulle dø; som skovens løv ville de henfalde og blive","book":"De vises sten"}
{"text":"støv. Menneskeslægten så han henvejre som bladene på træet og nye kom i stedet,","book":"De vises sten"}
{"text":"men bladene, som faldt, voksede aldrig frem igen, de gik over i støv, i andre","book":"De vises sten"}
{"text":"plantedele. Hvad skete med menneskene, når dødens engel kom? Hvad var det at dø?","book":"De vises sten"}
{"text":"Legemet gik i opløsning og sjælen - ja hvad var den? Hvad blev den? Hvorhen gik","book":"De vises sten"}
{"text":"den? \"Til det evige liv,\" sagde religionens trøst; men hvorledes var overgangen?","book":"De vises sten"}
{"text":"Hvor levede man og hvorledes? \"I himlen deroppe!\" sagde de fromme, \"derop går","book":"De vises sten"}
{"text":"vi!\" - \"Derop!\" gentog den vise og så mod sol og stjerner. \"Derop!\" og han så","book":"De vises sten"}
{"text":"fra jordens runde kugle, at oppe og nede var et og det samme, eftersom man stod","book":"De vises sten"}
{"text":"på den svævende kugle; og steg han op så højt jordens højeste bjerge løftede","book":"De vises sten"}
{"text":"deres top, da blev den luft, vi nede kalder klar og gennemsigtig, \"den rene","book":"De vises sten"}
{"text":"himmel,\" et kulsort mørke, stramt som et klæde, og solen var at se gloende uden","book":"De vises sten"}
{"text":"stråler, vor jord lå svøbt i en orangetåge. Begrænset var det for legemets øje,","book":"De vises sten"}
{"text":"tillukket for sjælens med, hvor ringe var vor viden, selv den viseste vidste kun","book":"De vises sten"}
{"text":"lidt af det vigtigste for os.","book":"De vises sten"}
{"text":"I slottets lønkammer lå den største jordens skat: \"Sandhedens bog.\" Blad for","book":"De vises sten"}
{"text":"blad læste han i den. Det var en bog, hvori ethvert menneske mægter at læse, men","book":"De vises sten"}
{"text":"kun stykkevis, skriften sitrer for mangt et øje, så at det ikke formår at stave","book":"De vises sten"}
{"text":"ordene; på enkelte blade bliver ofte skriften så bleg, så forsvindende, at der","book":"De vises sten"}
{"text":"kun ses et tomt blad; jo visere man er, des mere kan man læse, og den viseste","book":"De vises sten"}
{"text":"læser det allermeste; han vidste dertil at samle stjernelyset, sollyset, skjulte","book":"De vises sten"}
{"text":"kræfters lys og åndens lys, ved dette forstærkede skin på bladene kom for ham","book":"De vises sten"}
{"text":"endnu mere af skriften frem, men ved det afsnit i bogen, hvis overskrift er:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Livet efter døden,\" der blev ikke så meget som en tøddel at se. Det gjorde ham","book":"De vises sten"}
{"text":"bedrøvet; - skulle han ikke mægte her på denne jord at finde et lys, hvorved det","book":"De vises sten"}
{"text":"synliggjordes ham, hvad her stod i sandhedens bog.","book":"De vises sten"}
{"text":"Som den vise kong Salomon forstod han dyrenes sprog, han hørte deres sang og","book":"De vises sten"}
{"text":"tale, men derved blev han ikke klogere herpå; han udfandt kræfterne i planter og","book":"De vises sten"}
{"text":"metaller, kræfter til at fjerne sygdommen, fjerne døden, men ikke tilintetgøre","book":"De vises sten"}
{"text":"den. I alt hvad skabt var, og som han kunne nå, søgte han at finde lyset,","book":"De vises sten"}
{"text":"der mægtede at bestråle forvisningen om et evigt liv, men han fandt det ikke,","book":"De vises sten"}
{"text":"sandhedens bog lå for ham, som med ubeskrevne blade. Kristendommen viste ham i","book":"De vises sten"}
{"text":"Bibelen fortrøstningens ord som et evigt liv, men han ville læse det i sin bog,","book":"De vises sten"}
{"text":"og i den så han intet.","book":"De vises sten"}
{"text":"Fem børn havde han, fire sønner, oplært, som den viseste fader kan oplære sine","book":"De vises sten"}
{"text":"børn, og én datter, smuk, blid og klog, men blind, dog det syntes ikke at være","book":"De vises sten"}
{"text":"hende et savn; fader og brødre var øjne for hende, og inderligheden var hende","book":"De vises sten"}
{"text":"syn for sagn.","book":"De vises sten"}
{"text":"Aldrig havde sønnerne været længere fra slottets sale, end træets grene","book":"De vises sten"}
{"text":"strakte sig, søsteren endnu mindre, de var lykkelige børn i barndommens hjem,","book":"De vises sten"}
{"text":"i barndommens land, i det dejlige, duftende solens træ. Som alle børn holdt de","book":"De vises sten"}
{"text":"meget af at høre fortælle, og faderen fortalte dem meget, som andre børn ikke","book":"De vises sten"}
{"text":"ville have forstået, men disse var nu også lige så kloge, som hos os de fleste","book":"De vises sten"}
{"text":"gamle mennesker, han forklarede dem, hvad de så i levende billeder fra slottets","book":"De vises sten"}
{"text":"vægge, menneskenes dont og begivenhedernes gang i alle jordens lande, og tit","book":"De vises sten"}
{"text":"ønskede sønnerne at være med derude og tage del i al den stordåd, og faderen","book":"De vises sten"}
{"text":"sagde dem da, at det var tungt og bitterligt i verden, den var ikke ganske, som","book":"De vises sten"}
{"text":"de så den fra deres dejlige barneverden. Han talte til dem om det skønne, sande","book":"De vises sten"}
{"text":"og gode, sagde, at de tre ting holdt verden sammen, og under det tryk, disse","book":"De vises sten"}
{"text":"led, blev til en ædelsten, klarere end diamantens vand; dens glans havde værd","book":"De vises sten"}
{"text":"for Gud, den overstrålede alt og var egentlig den, man kalder \"de vises sten.\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Han sagde dem, at lige som man gennem det skabte kom til vished om Gud, således","book":"De vises sten"}
{"text":"kom man gennem menneskene selv til vished om, at en sådan ædelsten fandtes; mere","book":"De vises sten"}
{"text":"kunne han ikke sige om den, mere vidste han ikke. Den fortælling ville nu for","book":"De vises sten"}
{"text":"andre børn have været svær at forstå, men disse forstod den, og siden komme nok","book":"De vises sten"}
{"text":"de andre med.","book":"De vises sten"}
{"text":"De spurgte faderen om det skønne, sande og gode, og han forklarede dem det,","book":"De vises sten"}
{"text":"sagde dem så meget, sagde også, at da Gud skabte menneskene af jord, gav han sin","book":"De vises sten"}
{"text":"skabning fem kys, ildkys, hjertekys, inderlige Vorherres kys, og dem er det, vi","book":"De vises sten"}
{"text":"nu kalder de fem sanser; ved dem bliver det skønne, sande og gode set, fornummet","book":"De vises sten"}
{"text":"og forstået, ved dem bliver det skattet, beskærmet og fremmet; fem sanseevner er","book":"De vises sten"}
{"text":"givet indad og udad, rod og top, legeme og sjæl.","book":"De vises sten"}
{"text":"Det tænkte de børn nu meget over, det var i deres tanke nat og dag; da drømte","book":"De vises sten"}
{"text":"den ældste af brødrene en dejlig drøm, og underlig nok, den anden broder drømte","book":"De vises sten"}
{"text":"den også, og den tredje drømte den og den fjerde, hver af dem drømte lige et og","book":"De vises sten"}
{"text":"det samme; han drømte, at han drog ud i verden og fandt de vises sten; som en","book":"De vises sten"}
{"text":"lysende flamme på hans pande strålede den, da i morgenskæret han på sin pilsnare","book":"De vises sten"}
{"text":"hest red tilbage over de fløjlsgrønne enge i hjemmets have ind i det fædrene","book":"De vises sten"}
{"text":"slot, og ædelstenen kastede et så himmelsk lys og skær over bogens blade, at det","book":"De vises sten"}
{"text":"blev synligt, hvad der stod skrevet om livet bag graven. Søsteren drømte ikke at","book":"De vises sten"}
{"text":"komme ud i den vide verden, det kom hende ikke i tanke, hendes verden var hendes","book":"De vises sten"}
{"text":"faders hus.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Jeg rider ud i den vide verden!\" sagde den ældste; \"prøve må jeg dog dens færd","book":"De vises sten"}
{"text":"og tumle mig mellem menneskene; kun det gode og det sande vil jeg, med disse","book":"De vises sten"}
{"text":"værner jeg om det skønne. Meget skal blive anderledes, når jeg kommer med!\" ja,","book":"De vises sten"}
{"text":"han tænkte kækt og stort, som vi alle gør det hjemme i kakkelovnskrogen, før vi","book":"De vises sten"}
{"text":"kommer ud i verden og prøver regn og rusk og tornebuske.","book":"De vises sten"}
{"text":"De fem sanser indad og udad var hos ham, som hos de andre brødre, højst","book":"De vises sten"}
{"text":"udmærkede, men hver af dem havde især én sans, der i styrke og udvikling overgik","book":"De vises sten"}
{"text":"alle de andre; hos den ældste var det synet, det skulle især komme ham til gode.","book":"De vises sten"}
{"text":"Han havde øjne for alle tider, sagde han, øjne for alle folkefærd, øjne, der","book":"De vises sten"}
{"text":"kunne se lige ned i jorden, hvor skattene lå, og lige ind i menneskenes bryst,","book":"De vises sten"}
{"text":"som om der kun var en glasrude for, - det vil da sige, han så mere, end vi","book":"De vises sten"}
{"text":"kan se på kinden, der rødmer og blegner, øjet, der græder eller ler. Hjort og","book":"De vises sten"}
{"text":"antilope fulgte ham til grænsen vester på, og der kom de vilde svaner og fløj","book":"De vises sten"}
{"text":"mod nordvest, dem fulgte han, og så var han langt ude i den vide verden, langt","book":"De vises sten"}
{"text":"fra faderens land, der strakte sig: \"østerud til verdens ende.\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Nå, hvor han spilede øjnene op! der var meget at se, og det er altid noget","book":"De vises sten"}
{"text":"andet at se stedet og tingen selv, end at få det ved billeder, om disse er nok","book":"De vises sten"}
{"text":"så gode, og de var overordentlig gode, de hjemme i hans faders slot. Han var","book":"De vises sten"}
{"text":"nærved, i det første øjeblik, at tabe begge øjnene af forbavselse over alt det","book":"De vises sten"}
{"text":"skrammel, al den fastelavnsrispynt, der var stillet op som det skønne, men han","book":"De vises sten"}
{"text":"tabte dem ikke, han havde anden bestemmelse for dem.","book":"De vises sten"}
{"text":"Grundigt og ærligt ville han gå til værks i erkendelse af det skønne, sande","book":"De vises sten"}
{"text":"og gode, men hvorledes stod det til dermed? han så, som oftest fik det hæslige","book":"De vises sten"}
{"text":"buketten, hvor det skønne skulle have den, det gode blev tit ikke bemærket, og","book":"De vises sten"}
{"text":"middelmådigheden blev beklappet og ikke beklapset. Folk så på navn og ikke på","book":"De vises sten"}
{"text":"gavn, så på kjolen og ikke på manden, på kald og ikke på kaldelse. Det kunne nu","book":"De vises sten"}
{"text":"ikke være anderledes.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Ja, jeg må nok til at tage ordentlig fat!\" tænkte han, og han tog fat; men","book":"De vises sten"}
{"text":"idet han søgte det sande, kom Djævlen, som er løgnens fader og løgnen selv,","book":"De vises sten"}
{"text":"gerne havde han straks slået begge øjnene ud på seeren, men det var for groft;","book":"De vises sten"}
{"text":"Djævlen går finere til værks, han lod ham søge det sande og se på det og på det","book":"De vises sten"}
{"text":"gode med, men idet han så, blæste Djævlen ham en skæve i øjet, i begge øjnene,","book":"De vises sten"}
{"text":"den ene skæve efter den anden, det var ikke godt for synet, selv for det bedste","book":"De vises sten"}
{"text":"syn; Djævlen blæste så skæven op, til den blev en bjælke, og så var det forbi","book":"De vises sten"}
{"text":"med de øjne, der stod da seeren som en blind mand midt i den vide verden, og den","book":"De vises sten"}
{"text":"stolede han ikke på; han opgav sine gode tanker om den og om sig selv, og når","book":"De vises sten"}
{"text":"man opgiver både verden og sig selv, ja, så er det forbi med en.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Forbi!\" sang de vilde svaner, som fløj hen over havet, øster på; \"forbi!\" sang","book":"De vises sten"}
{"text":"svalerne, der fløj mod øster til solens træ, og det var ikke gode efterretninger","book":"De vises sten"}
{"text":"for dem hjemme.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Det er nok gået 'seeren' dårligt!\" sagde den anden broder, \"men det kan vel gå","book":"De vises sten"}
{"text":"'høreren' bedre!\" Hørelsens sans var det, som han især havde skærpet, han kunne","book":"De vises sten"}
{"text":"høre græsset gro, så vidt havde han bragt det.","book":"De vises sten"}
{"text":"Hjertelig afsked tog han, red af sted med gode evner og gode forsætter. Svalerne","book":"De vises sten"}
{"text":"fulgte ham, og han fulgte svanerne, og så var han langt fra hjemmet ude i den","book":"De vises sten"}
{"text":"vide verden.","book":"De vises sten"}
{"text":"Man kan nu også have for meget af en god ting, det måtte han sande, hørelsen","book":"De vises sten"}
{"text":"hos ham var for stærk, han hørte jo græsset gro, men så hørte han også hvert","book":"De vises sten"}
{"text":"menneskehjerte slå i glæde og i smerte, det var for ham, som om hele verden","book":"De vises sten"}
{"text":"var et stort urmagerværksted, hvor alle ure gik \"dik, dik!\" alle tårnure slog","book":"De vises sten"}
{"text":"\"ding! dang!\" nej, det var ikke til at døje! men han holdt ørene stive, så","book":"De vises sten"}
{"text":"længe han kunne; til sidst blev det for voldsomt for et ene menneske al den","book":"De vises sten"}
{"text":"støj og det skrål; der kom gadedrenge på tresindstyve år, det er ikke alderen,","book":"De vises sten"}
{"text":"der gør det; de skrålede op, det var nu til at le af, men så kom sladderen,","book":"De vises sten"}
{"text":"den hvislede gennem alle huse, stræder og gader, lige ud af landevejen; løgnen","book":"De vises sten"}
{"text":"var højrøstet og spillede herskab, narrebjælden ringede op og sagde, at den var","book":"De vises sten"}
{"text":"kirkeklokke, det blev for galt for høreren, han stak fingrene ind i begge øren,","book":"De vises sten"}
{"text":"- men han hørte endnu falsk sang og ond klang, sladder og tjadder, sejholdte","book":"De vises sten"}
{"text":"påstande, ikke en sur sild værd, flagrede ved tungen, så det sagde knæk, knæk!","book":"De vises sten"}
{"text":"i den gode omgang. Der var lyd og lyder, bulder og skrald, udad og indad,","book":"De vises sten"}
{"text":"bevar os! det var ikke til at holde ud, det var alt for galt! han stak fingeren","book":"De vises sten"}
{"text":"dybere i begge sine øren, altid dybere, og så sprang trommehinden, nu hørte","book":"De vises sten"}
{"text":"han ingenting, heller ikke det skønne, sande og gode, der hvor hørelsen skulle","book":"De vises sten"}
{"text":"være bro til hans tanke, og han blev stille og mistænksom, troede ingen, troede","book":"De vises sten"}
{"text":"til sidst ikke sig selv, og det er meget ulykkeligt; han ville ikke finde og","book":"De vises sten"}
{"text":"hjembringe den mægtige ædelsten, og han opgav det og sig selv med, og det var","book":"De vises sten"}
{"text":"nu det allerværste. Fuglene, som fløj øster på, bragte bud herom, til det nåede","book":"De vises sten"}
{"text":"faderens slot i solens træ; brev kom der ikke, der gik jo heller ingen post.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Nu vil jeg prøve det!\" sagde den tredje, \"jeg har en fin næse!\" og det var","book":"De vises sten"}
{"text":"nu ikke fint sagt, men således talte han, og man må tage ham, som han var, han","book":"De vises sten"}
{"text":"var det gode humør, og han var poet, en virkelig poet, han kunne synge ud, hvad","book":"De vises sten"}
{"text":"han ikke kunne sige; meget kom ham i tankegangen længe før hos de andre. \"Jeg","book":"De vises sten"}
{"text":"lugter lunten!\" sagde han, og det var også lugtesansen, der hos ham i høj grad","book":"De vises sten"}
{"text":"var udviklet, og den han gav et stort område i det skønnes rige; \"én holder af","book":"De vises sten"}
{"text":"æbleduft og én holder af staldduft!\" sagde han, \"hver duftregion i det skønnes","book":"De vises sten"}
{"text":"rige har sit publikum. Nogle føler sig hjemme i kippeluft ved den rygende","book":"De vises sten"}
{"text":"tande i tællelyset, hvor snapsens stank blander sig med den slette tobaksrøg,","book":"De vises sten"}
{"text":"andre sidder hellere i den kvalme jasminduft eller gnider sig med den stærke","book":"De vises sten"}
{"text":"nellikeolie, den kan man fornemme. Nogle søger den friske søbrise, den raske","book":"De vises sten"}
{"text":"kuling, eller stiger op på den høje bjergtop og ser ud over det travle småliv!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"ja, det sagde han; det var som om han havde været ude i verden før, levet med","book":"De vises sten"}
{"text":"menneskene og kendte dem, men han havde den klogskab i sig selv, den var poeten","book":"De vises sten"}
{"text":"i ham, det Vorherre havde givet ham i skænk på vuggen.","book":"De vises sten"}
{"text":"Nu sagde han farvel til det faderlige hjem i solens træ, han gik gennem hjemmets","book":"De vises sten"}
{"text":"dejlighed, men udenfor satte han sig op på strudsen, der løber stærkere end","book":"De vises sten"}
{"text":"en hest, og da han siden så de vilde svaner, svang han sig op på ryggen af","book":"De vises sten"}
{"text":"den stærkeste; han holdt meget af forandring, og så fløj han ud over havet","book":"De vises sten"}
{"text":"til fremmede lande, med store skove, dybe søer, mægtige bjerge og stolte byer,","book":"De vises sten"}
{"text":"og hvor han kom, var det, som gik der et solskin hen over egnen; hver blomst","book":"De vises sten"}
{"text":"og busk duftede mere stærk i fornemmelsen af, at der var den nær en ven, en","book":"De vises sten"}
{"text":"beskytter, der skattede og forstod den, ja, den forkuede rosenhæk løftede sine","book":"De vises sten"}
{"text":"grene, udfoldede sine blade og bar den yndigste rose, enhver kunne se den, selv","book":"De vises sten"}
{"text":"den sorte, våde skovsnegl bemærkede dens dejlighed.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Jeg vil give blomsten mit mærke!\" sagde sneglen, \"nu har jeg spyttet på den,","book":"De vises sten"}
{"text":"andet kan jeg ikke gøre!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Sådan går det nok med det skønne i verden!\" sagde poeten, og han sang en","book":"De vises sten"}
{"text":"vise derom, sang den på sin måde, men ingen hørte på den; derfor gav han","book":"De vises sten"}
{"text":"trommeslageren to skilling og en påfuglefjer, og så satte han visen ud for","book":"De vises sten"}
{"text":"tromme og slog den ud i byen, i alle gader og stræder; så hørte folk den og","book":"De vises sten"}
{"text":"sagde, at de forstod den, den var så dyb! og nu kunne poeten synge flere viser,","book":"De vises sten"}
{"text":"og han sang om det skønne, det sande og det gode, og de hørte derom i kippen,","book":"De vises sten"}
{"text":"hvor tællelyset osede, de hørte det i den friske kløvereng, i skoven og på den","book":"De vises sten"}
{"text":"åbne sø; det lod til, at denne broder fik større held, end de to andre havde","book":"De vises sten"}
{"text":"det; men det kunne Djævlen ikke lide, og så kom han straks med kongerøgelse og","book":"De vises sten"}
{"text":"kirkerøgelse og al den hæderens røgelse, der findes kan, og som Djævlen forstår","book":"De vises sten"}
{"text":"at destillere; de allerstærkeste røgelser, som kvæler alle de andre og kan gøre","book":"De vises sten"}
{"text":"selv en engel tummelumsk, sagtens en stakkels poet; Fanden ved nok, hvorledes","book":"De vises sten"}
{"text":"han skal tage de folk! han tog poeten med røgelse, så at han blev rent henne i","book":"De vises sten"}
{"text":"det, glemte sin sendelse, sit fædrehjem, - alt, sig selv med; han gik op i røg","book":"De vises sten"}
{"text":"og røgelse.","book":"De vises sten"}
{"text":"Alle småfugle, da de hørte det, sørgede og sang ikke i tre dage. Den sorte","book":"De vises sten"}
{"text":"skovsnegl blev sortere endnu, ikke af sorg, men af misundelse. \"Det var mig,\"","book":"De vises sten"}
{"text":"sagde han, \"der burde være røget, for det var mig, der gav ham ideen til hans","book":"De vises sten"}
{"text":"berømteste vise, den for tromme, om verdens gang! det var mig, der spyttede på","book":"De vises sten"}
{"text":"rosen, det kan jeg skaffe vidner på!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Men hjemme i Indiens land lød intet bud derom; alle småfugle sørgede jo og tav","book":"De vises sten"}
{"text":"i tre dage, og da sørgetiden var omme, ja, så havde sorgen været så stærk, at de","book":"De vises sten"}
{"text":"havde glemt, hvem de sørgede over. Således går det!","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Nu må nok jeg ud i verden! og blive borte lige som de andre!\" sagde den fjerde","book":"De vises sten"}
{"text":"broder. Han havde et lige så godt humør, som den foregående, men han var ikke","book":"De vises sten"}
{"text":"poet, og så havde han just grund til at have godt humør; de to havde bragt","book":"De vises sten"}
{"text":"munterhed på slottet; nu gik den sidste munterhed. Synet og hørelsen er altid af","book":"De vises sten"}
{"text":"menneskene blevet anset for de to betydeligste sanseevner, dem man især ønsker","book":"De vises sten"}
{"text":"sig stærke og skærpede, de tre andre sanser blive anset for mindre væsentlige,","book":"De vises sten"}
{"text":"men det var slet ikke denne søns mening, han havde især udviklet smagen i al","book":"De vises sten"}
{"text":"den betydning, den kan tages, og den har en stor magt og et mægtigt regimente.","book":"De vises sten"}
{"text":"Den regerer over både hvad der går gennem munden og gennem ånden, derfor smagte","book":"De vises sten"}
{"text":"han på hvad der var i pande og potte, i flaske og i kar; det var det grove i","book":"De vises sten"}
{"text":"embedet, sagde han; hvert menneske var ham en pande, det kogte i, hvert land et","book":"De vises sten"}
{"text":"uhyre køkken, åndelig taget, det var det fine, og nu ville han ud at prøve det","book":"De vises sten"}
{"text":"fine.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Måske er lykken bedre for mig, end den var for mine brødre!\" sagde han. \"Jeg","book":"De vises sten"}
{"text":"tager af sted! men hvilken befordring skal jeg tage? Er luftballonerne opdaget?\"","book":"De vises sten"}
{"text":"spurgte han sin fader, der jo vidste om alle opdagelser, der var gjort eller","book":"De vises sten"}
{"text":"ville blive det. Men luftballonerne var ikke opdaget, ikke heller dampskibe","book":"De vises sten"}
{"text":"og jernbaner. \"Ja, så tager jeg en luftballon!\" sagde han, \"min fader ved,","book":"De vises sten"}
{"text":"hvorledes de skal gøres og styres, det lærer jeg! Ingen kender opfindelsen og så","book":"De vises sten"}
{"text":"tror de, det er et luftsyn; når jeg har brugt ballonen brænder jeg den, derfor","book":"De vises sten"}
{"text":"må du give mig med nogle stykker af den tilkommende opfindelse, som kaldes","book":"De vises sten"}
{"text":"kemiske svovlstikker!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Alt det fik han og så fløj han, og fuglene fulgte længere med ham, end de havde","book":"De vises sten"}
{"text":"fulgt med de andre brødre, de gad nok se, hvorledes det gik med den flugt og","book":"De vises sten"}
{"text":"altid kom der flere til, for de var nysgerrige, det var en ny fugl, der fløj,","book":"De vises sten"}
{"text":"troede de; jo han fik rigtignok følgeskab! Luften blev sort af fugle, de kom som","book":"De vises sten"}
{"text":"en stor sky, som græshoppesværmen hen over Ægyptens land, og så var han ude i","book":"De vises sten"}
{"text":"den vide verden.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Jeg har haft en god ven og hjælper i østenvinden,\" sagde han.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Østenvinden og søndenvinden, mener du!\" sagde vindene, \"vi har været to til at","book":"De vises sten"}
{"text":"skifte, ellers var du ikke kommet nordvest!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Men han hørte ikke, hvad vindene sagde, og det kan også være det samme. Fuglene","book":"De vises sten"}
{"text":"fulgte nu heller ikke med længere; da de var allerflest, blev et par af dem kede","book":"De vises sten"}
{"text":"af farten. Der var gjort for meget af den ting, sagde de. Han fik indbildninger,","book":"De vises sten"}
{"text":"\"det er slet ikke noget at flyve efter, det er ingenting! det er flovt!\" og så","book":"De vises sten"}
{"text":"blev de tilbage, de blev alle sammen tilbage; det hele var jo ingenting.","book":"De vises sten"}
{"text":"Og ballonen dalede ned over en af de største byer, der satte luftskipperen","book":"De vises sten"}
{"text":"sig på det højeste sted, det var kirkespiret. Ballonen gik til vejrs igen, det","book":"De vises sten"}
{"text":"skulle den ikke; hvor den blev af, var ikke godt at sige, men det er det samme,","book":"De vises sten"}
{"text":"den var ikke opfundet.","book":"De vises sten"}
{"text":"Der sad han nu øverst på kirkespiret, fuglene fløj ikke til ham, de var kede af","book":"De vises sten"}
{"text":"ham, og han var ked af dem. Alle byens skorstene røg og duftede.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Det er altre, der er rejst for dig!\" sagde vinden; den ville nu sige ham noget","book":"De vises sten"}
{"text":"behageligt. Nok så kæk sad han der og så ned på folk i gaderne, der gik én stolt","book":"De vises sten"}
{"text":"af sin pengepose, én stolt af sin nøgle bagpå, uagtet han ikke havde noget at","book":"De vises sten"}
{"text":"lukke op; én var stolt af sin kjole, der gik møl i, og én stolt af sin krop, der","book":"De vises sten"}
{"text":"gik orm i.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Forfængelighed! - Ja, jeg må nok snart ned at røre op i gryden og smage!\" sagde","book":"De vises sten"}
{"text":"han; \"men her vil jeg dog sidde lidt endnu, vinden kildrer mig så dejligt på","book":"De vises sten"}
{"text":"ryggen, det er en stor behagelighed. Jeg bliver siddende her, så længe den vind","book":"De vises sten"}
{"text":"blæser. Jeg vil have lidt ro; det er godt at ligge længe om morgnen, når man","book":"De vises sten"}
{"text":"har meget at bestille, siger den dovne; men dovenskab er en rod til alt ondt,","book":"De vises sten"}
{"text":"og ondt er der ikke i vor familie, det siger jeg, og det siger hver søn i gaden!","book":"De vises sten"}
{"text":"Jeg bliver siddende, så længe denne vind blæser, det smager mig!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Og han blev siddende, men han sad på spirets vejrhane, der drejede og drejede","book":"De vises sten"}
{"text":"med ham, så han troede, at det stadigt var den samme vind; han blev siddende, og","book":"De vises sten"}
{"text":"der kunne han sidde længe og smage.","book":"De vises sten"}
{"text":"Men i Indiens land, i slottet på solens træ var der blevet tomt og stille, da","book":"De vises sten"}
{"text":"brødrene således, den ene efter den anden, var draget bort.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Det går dem ikke godt!\" sagde faderen; \"aldrig bringer de hjem den lysende","book":"De vises sten"}
{"text":"ædelsten, den findes ikke for mig, de er borte, døde -!\" og han bøjede sig over","book":"De vises sten"}
{"text":"sandhedens bog, stirrede på det blad, hvor han skulle læse om livet efter døden,","book":"De vises sten"}
{"text":"men der var for ham intet at se og vide.","book":"De vises sten"}
{"text":"Den blinde datter var hans trøst og glæde; så inderlig kærlig sluttede hun","book":"De vises sten"}
{"text":"sig til ham; for hans glæde og lykke ønskede hun, at den kostelige juvel måtte","book":"De vises sten"}
{"text":"findes og hjembringes. I sorg og længsel tænkte hun på brødrene, hvor var de?","book":"De vises sten"}
{"text":"Hvor levede de? så inderligt ønskede hun at kunne drømme om dem, men underligt","book":"De vises sten"}
{"text":"nok, selv i drømme kunne hun ikke samles med dem. Endelig en nat drømte hun,","book":"De vises sten"}
{"text":"at deres stemmer klang til hende, de kaldte, de råbte ude fra den vide verden,","book":"De vises sten"}
{"text":"og hun måtte derud, langt langt bort, og dog der syntes hun at være endnu i","book":"De vises sten"}
{"text":"sin faders hus, brødrene mødte hun ikke, men i sin hånd følte hun, brændte lige","book":"De vises sten"}
{"text":"som en ild, dog den smertede ikke, hun holdt den lysende ædelsten og bragte","book":"De vises sten"}
{"text":"sin fader den. Da hun vågnede, troede hun øjeblikkelig, at hun endnu holdt","book":"De vises sten"}
{"text":"den; det var om sin rok hun knugede hånden. I de lange nætter havde hun spundet","book":"De vises sten"}
{"text":"uafladeligt, på tenen var en tråd finere end edderkoppens spind; menneskeøjne","book":"De vises sten"}
{"text":"kunne ikke opdage den enkelte tråd; hun havde vædet den med sine tårer, og den","book":"De vises sten"}
{"text":"var stærk som et ankertov. Hun rejste sig, hendes beslutning var taget, drømmen","book":"De vises sten"}
{"text":"måtte virkeliggøres. Det var nat, hendes fader sov, hun kyssede hans hånd, tog","book":"De vises sten"}
{"text":"så sin ten og bandt enden af tråden fast til faderens hus, ellers ville jo hun,","book":"De vises sten"}
{"text":"den blinde, aldrig kunne finde hjem igen; tråden havde hun at holde sig til, den","book":"De vises sten"}
{"text":"stolede hun på og ikke på sig selv og andre. Hun plukkede fire blade af solens","book":"De vises sten"}
{"text":"træ, dem ville hun give til vind og vejr at bringe brødrene, som brev og hilsen,","book":"De vises sten"}
{"text":"dersom hun ikke skulle møde dem derude i den vide verden. Hvorledes ville det","book":"De vises sten"}
{"text":"vel der gå hende, det stakkels blinde barn; dog hun havde den usynlige tråd at","book":"De vises sten"}
{"text":"holde sig ved; fremfor alle de andre havde hun i eje én evne: Inderligheden, og","book":"De vises sten"}
{"text":"det var ved den, som om hun havde øjne lige ud i fingerspidserne og øren lige","book":"De vises sten"}
{"text":"ind i hjertet.","book":"De vises sten"}
{"text":"Og så gik hun ud i den tumlende, rumlende, underlige verden, og hvor hun kom,","book":"De vises sten"}
{"text":"blev himlen solskinsklar, hun kunne fornemme den varme stråle, regnbuen spændte","book":"De vises sten"}
{"text":"sig fra den sorte sky hen over den blå luft; hun hørte fuglenes sang, hun fornam","book":"De vises sten"}
{"text":"duft fra orange- og æblehaver, så stærk, at hun troede, at kunne smage det.","book":"De vises sten"}
{"text":"Bløde toner og dejlig sang nåede til hende, men også hyl og skrig; sælsomt i","book":"De vises sten"}
{"text":"strid med hinanden klang tanker og domme. Ind i hjertets kroge lød hjerteklangen","book":"De vises sten"}
{"text":"og tankeklangen fra menneskene; det bruste i kor:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Vort jordliv er kun regn og rusk,","book":"De vises sten"}
{"text":"en nat, hvori vi græde'!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Men der lød også sangen:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Vort jordliv er en rosenbusk","book":"De vises sten"}
{"text":"med solskin og med glæde.\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Og klang det bitterligt:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Enhver kun tænker på sig selv,","book":"De vises sten"}
{"text":"den sandhed er os givet.\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Så lød til gensvar:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Der går en kærlighedens elv","book":"De vises sten"}
{"text":"igennem jordelivet!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Hun hørte jo nok ordene:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Det hele her er bitte småt,","book":"De vises sten"}
{"text":"en vrange har hver side!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Men hun fornam også:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Der sker så meget stort og godt,","book":"De vises sten"}
{"text":"som verden knap får vide!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Og sang det rundt om i brusende kor:","book":"De vises sten"}
{"text":"Gør nar af alt, le alting ud,","book":"De vises sten"}
{"text":"le med i hundeglammen!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Så lød det inde i den blinde piges hjerte:","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Hold på dig selv, hold fast på Gud,","book":"De vises sten"}
{"text":"ske så hans vilje, amen!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Og hvor hun i kredsen af mænd og kvinder, hos gamle og unge trådte op, lyste","book":"De vises sten"}
{"text":"i sjælen erkendelsen af det sande, gode og skønne; overalt hvor hun kom, i","book":"De vises sten"}
{"text":"kunstnerens værksted, i den rige, festlige salon og i fabrikken mellem de","book":"De vises sten"}
{"text":"snurrende hjul var det, som om solstrålen kom, som strengen klang, blomsten","book":"De vises sten"}
{"text":"duftede, og den forfriskende dugdråbe faldt på det forsmægtende blad.","book":"De vises sten"}
{"text":"Men det kunne Djævlen ikke finde sig i; han har nu mere end titusinde mands","book":"De vises sten"}
{"text":"forstand, og så fandt han på at hjælpe sig. Han gik til sumpen, tog bobler","book":"De vises sten"}
{"text":"af det rådne vand, lod syvdobbelt ekko af løgnens ord runge hen over dem, for","book":"De vises sten"}
{"text":"det gjorde kraftigere; han stødte i pulver betalte hædersvers og løgnagtige","book":"De vises sten"}
{"text":"ligprækner, så mange, der var at finde, kogte dem i tårer, som misundelsen","book":"De vises sten"}
{"text":"havde grædt, strøede ovenpå sminke, skrabet af en gusten frøkenkind og skabte","book":"De vises sten"}
{"text":"heraf et pigebarn i skikkelse og bevægelse, som den blinde, velsignelsesrige","book":"De vises sten"}
{"text":"pige, \"inderlighedens milde engel,\" kaldte menneskene hende, og så havde Djævlen","book":"De vises sten"}
{"text":"spillet gående. Verden vidste ikke, hvem af de to der var den rigtige, og hvor","book":"De vises sten"}
{"text":"skulle verden vide det!","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Hold på dig selv, hold fast på Gud,","book":"De vises sten"}
{"text":"ske så hans vilje, amen!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"sang den blinde pige i fuld fortrøstning. De fire grønne blade fra solens træ","book":"De vises sten"}
{"text":"gav hun vind og vejr at bringe som brev og hilsen til hendes brødre, og hun var","book":"De vises sten"}
{"text":"forvisset om, at det ville opfyldes, ja også det ville blive opfyldt, at juvelen","book":"De vises sten"}
{"text":"fandtes, den, der overstrålede al jordisk herlighed; fra menneskehedens pande","book":"De vises sten"}
{"text":"ville den stråle til faderens hus.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Til min faders hus!\" gentog hun, \"ja på jorden er juvelens leje og mere end","book":"De vises sten"}
{"text":"forvisningen om den bringer jeg; dens glød fornemmer jeg, den svulmer større","book":"De vises sten"}
{"text":"og større her i min tillukkede hånd! Hvert lille sandheds korn, nok så fint,","book":"De vises sten"}
{"text":"som den skarpe vind dog førte og bar, opfangede jeg og gemte; jeg lod det","book":"De vises sten"}
{"text":"gennemtrænges af duften fra alt det skønne, i verden er så meget deraf, selv for","book":"De vises sten"}
{"text":"den blinde; jeg tog klangen af menneskets hjerteslag i det gode og lagde deri;","book":"De vises sten"}
{"text":"støvgran er kun det hele, jeg bringer, men dog den søgte ædelstens støv i rig","book":"De vises sten"}
{"text":"fylde, hele min hånd fuld har jeg!\" og hun strakte den frem mod - faderen. Hun","book":"De vises sten"}
{"text":"var i hjemmet; med tankens flugt var hun nået derhen, idet hun ikke slap den","book":"De vises sten"}
{"text":"usynlige tråd til faderens hus.","book":"De vises sten"}
{"text":"De onde magter fór med orkanens bulder hen over solens træ, trængte med et","book":"De vises sten"}
{"text":"vindstød mod den åbne port ind i lønkamret.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Det henvejrer!\" råbte faderen og greb om hånden, hun havde åbnet.","book":"De vises sten"}
{"text":"\"Nej!\" råbte hun i tryg bevidsthed, \"det kan ikke henvejre! jeg fornemmer","book":"De vises sten"}
{"text":"strålen varme ind i min sjæl!\"","book":"De vises sten"}
{"text":"Og faderen så en lysende lue, hvor det funklende støv fór ud fra hendes hånd","book":"De vises sten"}
{"text":"hen over bogens hvide blad, der skulle melde om visheden for et evigt liv; i","book":"De vises sten"}
{"text":"blændende glans stod der en skrift, et eneste synligt ord kun, det ene ord:","book":"De vises sten"}
{"text":"Tro","book":"De vises sten"}
{"text":"Og hos dem igen var de fire brødre; længsel efter hjemmet havde grebet og ført","book":"De vises sten"}
{"text":"dem, da det grønne blad faldt på deres bryst; de var kommet, trækfuglene fulgte","book":"De vises sten"}
{"text":"og hjort, antilope og alle skovens dyr; de ville også tage del i glæden, og","book":"De vises sten"}
{"text":"hvorfor skal ikke dyrene det, når de kan?","book":"De vises sten"}
{"text":"Og som vi ofte har set, når solstrålen skinner gennem et hul i døren ind i den","book":"De vises sten"}
{"text":"støvdampende stue, at der da drejer sig en skinnende støvsøjle, således, men","book":"De vises sten"}
{"text":"ikke plump og fattig som den, selv regnbuen er tung og ikke kraftig nok i farver","book":"De vises sten"}
{"text":"mod den skue, som viste sig her, således løftede sig fra bogens blad, fra det","book":"De vises sten"}
{"text":"lysende ord tro, hvert sandheds korn med glansen af det skønne, med klangen fra","book":"De vises sten"}
{"text":"det gode, strålende stærkere end ildsøjlen, i natten, da Moses og Israels folk","book":"De vises sten"}
{"text":"drog til Kanaanslandet; fra ordet tro gik håbets bro til alkærligheden i det","book":"De vises sten"}
{"text":"uendelige.","book":"De vises sten"}
{"text":"Naar Vinden løber hen over Græsset, da kruser det sig som et Vand, løber den","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"hen over Kornet, da bølger det som en Sø, det er Vindens Dands; men hør den","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"fortælle: den synger det ud, og anderledes klinger det i Skovens Træer, end","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"igjennem Murens Lydhuller, Sprækker og Revner. Seer Du, hvor Vinden deroppe","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"jager Skyerne, som vare de en Faarehjord! hører Du, hvor Vinden hernede tuder","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"gjennem den aabne Port, som var den Vægter og blæste i Horn! Underligt suser","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"den ned i Skorstenen og ind i Kaminen; Ilden flammer og gnistrer derved, skinner","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"langt ud i Stuen og her er saa luunt og hyggeligt at sidde og høre til. Lad kun","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Vinden fortælle! den veed Eventyr og Historier, flere end vi Alle tilsammen. Hør","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"nu, hvor den fortæller:","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»Hu- u- ud! fare hen!« - det er Omqvædet paa Visen.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"--------","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»Der ligger ved store Belt en gammel Gaard med tykke, røde Mure!« siger Vinden,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»jeg kjender hver Steen, jeg saae den før, da den sad i Marsk Stigs Borg paa","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Næsset; den maatte ned! Stenen kom op igjen og blev en ny Muur, en ny Gaard,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"andet Steds, det var Borreby Gaard, som den staaer endnu!","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Jeg har seet og kjendt de høiadelige Mænd og Fruer, de vexlende Slægter, som","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"boede derinde, nu fortæller jeg om Valdemar Daae og hans Døttre!","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Han løftede saa stolt sin Pande, han var af kongelig Æt! han bunde mere end jage","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"en Hjort og tømme et Kruus; - det vilde nok klare sig, sagde han selv.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Hans Frue skred frem strunk i Gyldenstykkes Kjortel, hen over sit blanke,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"tavlede Gulv; Tapeterne vare prægtige, Meublerne dyrtkjøbte, de vare kunstigt","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"snittede ud. Sølv- og Guldtøi havde hun bragt i Huset; tydsk Øl laae i","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Kjælderen, da der laae noget; sorte, vælige Heste vrinskede i Stalden; der var","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"rigt derinde i Borrety Gaard, da Rigdommen var der.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Og Børn var der; tre fine Jomfruer, Ide, Johanne og Anna Dorthea; jeg husker","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Navnene endnu.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Det var rige Folk, det var fornemme Folk, født i Herlighed og voxet op i den!","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"hu- u- ud! fare hen,« sang Vinden, og saa fortalte den igjen.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»Her saae jeg ikke, som i andre gamle Gaarde, den høibaarne Frue sidde i","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Høisalen med sine Piger og dreie Spinderokken, hun spillede paa den klingende","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Luth og sang dertil, dog ikke altid de gamle danske Sange, men Viser i fremmed","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Tungemaal. Her var Liv og Gjestereren, her kom fornemme Gjester fra nær og","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"fjern, Musiken klang, Bægerne klang, jeg kunde ikke døve dem over!« sagde","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Vinden. »Her var Hovmod med Bram og med Brask, Herskab, men ikke Vor Herre!","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Saa var det just Maidags Aften,« sagde Vinden, »jeg kom Vester fra, havde seet","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Skibe qvase i Vrag paa Vestjyllands Kyst, jaget over Heden og den skovgrønne","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Kyst, hen over Fyens Land og kom nu over store Belt, hæsende og blæsende.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Da lagde jeg mig til Ro ved Sjællands Kyst, nær ved Borreby Gaard, hvor endnu","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Skoven stod med herlige Ege.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"De unge Karle fra Egnen kom herud og samlede Riis og Grene, de største og","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"tørreste, de kunde finde. De gik med dem til Byen, lagde dem i Bunke, tændte Ild","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"i den og Piger og Karle dandsede med Sang rundt derom.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Jeg laae stille,« sagde Vinden, »men sagtelig rørte jeg ved een Green, den, der","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"var lagt af den kjønneste Ungkarl; hans Ved blussede op, blussede høiest; han","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"var den udvalgte, fik Hædersnavnet, blev Gadebasse, valgte først blandt Pigerne","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"sit lille Gadelam; det var en Glæde, en Lystighed større end der inde i det rige","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Borreby Gaard.«","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"--------","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»Og hen imod Gaarden kom med sex Heste agende i gylden Karreet den høie Frue","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"og hendes tre Døttre, saa fine, saa unge, tre yndelige Blomster: Rose, Lilie og","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"den blege Hyazint. Moderen selv var en prangende Tulipan, hun hilsede ikke Een","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"af den hele Flok, der holdt op i Legen og knixede og krøb, man skulde troe, at","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Fruen var skjør i Stilken.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Rose, Lilie og den blege Hyazint, ja, jeg saae dem alle tre! hvis Gadelam skulde","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"vel de engang blive, tænkte jeg; deres Gadebasse bliver en stoltelig Ridder,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"maaskee en Prinds! - Hu- u- ud! - fare hen! fare hen!","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Ja, Agetøiet foer med dem og Bønderfolkene foer i Dandsen. Der blev redet Sommer","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"i By til Borreby, til Tjæreby, til alle de Byer omkring.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Men om Natten, da jeg reiste mig,« sagde Vinden, »lagde den høifornemme Frue","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"sig, for aldrig mere at staae op; det kom saadan over hende, som det kommer over","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"alle Mennesker, det er ikke noget Nyt. Valdemar Daae stod alvorlig og tankefuld,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"en lille Stund; det stolteste Træe kan vries, men ikke knækkes, sagde det inde i","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"ham; Døttrene græd og paa Gaarden tørrede de Allesammen deres Øine, men Fru Daae","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"var faret hen, - og jeg foer hen! hu- u- ud!« sagde Vinden.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"--------","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"»Jeg kom igjen, jeg kom tidt igjen, over Fyens Land og Beltets Vand, satte","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"mig ved Borreby Strand, ved den prægtige Egeskov; der byggede Fiskeørnen,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Skovduerne, de blaae Ravne og selv den sorte Stork. Det var tidligt paa Aaret,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Nogle havde Æg og Nogle havde Unger. Nei, hvor de fløi, hvor de skreg; der var","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Øxeslag at høre, Slag paa Slag; Skoven skulde fældes, Valdemar Daae vilde bygge","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"et kosteligt Skib, et Orlogsskib paa tre Fordæk, som Kongen nok vilde kjøbe, og","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"derfor faldt Skoven, Sømændenes Mærke, Fuglenes Bo. Tornskaden fløi forskrækket,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"dens Rede blev ødelagt; Fiskeørnen og alle Skovens Fugle mistede deres Hjem, de","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"fløi vildsomme om og skrege i Angest og Vrede, jeg forstod dem nok. Krager og","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Alliker raabte høit i Spot: »fra Reden! fra Reden! frá! frá!«","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Og midt i Skoven, ved Arbeidernes Flok, stod Valdemar Daae og hans tre","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Døttre, og de loe Allesammen af Fuglenes vilde Skrig, men hans mindste Datter,","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Anna Dorthea, følte Ynk derover i sit Hjerte, og da de ogsaa vilde fælde et","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"halvudgaaet Træ, paa hvis nøgne Green den sorte Stork havde bygget, og de smaa","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Unger stak Hovederne frem, bad hun for den, bad med Vand i Øinene, og saa fik","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Træet Lov at staae med Reden for den sorte Stork. Det var en ringe Ting kun.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Der blev hugget, der blev savet, - der blev bygget et Skib paa tre Fordæk.","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Bygmesteren selv var af ringe Kuld, men af adelig Huld; Øine og Pande mælede om","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"hvor klog han var og Valdemar Daae hørte ham gjerne fortælle, det hørte ogsaa","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"liden Ide, den ældste, den femtenaars Datter; og mens han byggede Skib for","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Faderen, byggede han Drømmeslot for sig selv, hvori han og liden Ide sad som","book":"Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans døtre"}
{"text":"Du har vel hørt om Pigen, som traadte paa Brødet for ikke at smudske sine Skoe,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og hvor ilde det da gik hende. Det er baade skrevet og trykt.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun var et fattigt Barn, stolt og hovmodig, en daarlig Grund var der i hende,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"som man siger. Som ganske lille Unge var det hende en Fornøielse at faae fat","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"paa Fluerne, pille Vingerne af dem og gjøre dem til Krybdyr. Hun tog Oldenborren","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og Skarnbassen, stak hver af dem paa en Naal, lagde saa et grønt Blad eller","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"en lille Stump Papir op til deres Fødder, og det arme Dyr holdt fast derved,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dreiede og vendte det, for at komme af Naalen.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Nu læser Oldenborren!« sagde lille Inger, »see, hvor den vender Bladet!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Som hun nu voxte til, blev hun snarere værre end bedre, men kjøn var hun og det","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"var hendes Ulykke, ellers var hun nok bleven knupset anderledes, end hun blev","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"det.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Der skal skarp Lud til det Hoved!« sagde hendes egen Moder. »Du har tidt som","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Barn traadt mig paa Forklædet, jeg er bange for, at Du som Ældre kommer tidt til","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"at træde mig paa Hjertet!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og det gjorde hun rigtignok.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Nu kom hun ud paa Landet at tjene hos fornemme Folk, de vare imod hende, som om","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun kunde være deres eget Barn, og som saadan blev hun opklædt, godt saae hun ud","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og Hovmoden tog til.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Et Aarstid havde hun været ude, saa sagde hendes Herskab til, hende: »Du skulde","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dog engang besøge dine Forældre, lille Inger!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun gik ogsaa, men for at vise sig, de skulde see, hvor fiin hun var bleven; men","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"da hun kom ved Byledet og saae Piger og unge Karle sladdre ud for Gadekjæret og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"just der hendes Moder sad paa en Steen og hvilede sig med et Knippe Brændsel,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun havde samlet sig i Skoven, saa vendte Inger om, hun skammede sig ved, at","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun, der var saa fiin klædt, skulde have til Moder saadan en pjaltet Een, der","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"samlede Pinde. Det fortryd hende slet ikke, at hun vendte om, hun var bare","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ærgerlig.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Nu gik der igjen et halvt Aars Tid.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Du skulde dog en Dag gaae hjem og see til dine gamle Forældre, lille Inger!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"sagde hendes Huusmoder. »Der har Du et stort Hvedebrød, Du kan tage med til dem;","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"de ville glædes ved at see Dig!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og Inger tog sin bedste Stads paa og sine nye Skoe, og hun løftede sine Klæder","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og gik saa forsigtig, for at være reen og peen om Fødderne, og det var jo ikke","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"at bebreide hende! men da hun kom, hvor Stien gik over Mosegrund og der stod","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Vand og Søle et langt Stykke Vei, saa smed hun Brødet i Sølen, for at træde paa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"det og komme tørskoet over, men i det hun stod med den ene Fod paa Brødet og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"løftede den anden, sank Brødet med hende dybere og dybere, hun blev ganske borte","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og der var kun at see et sort boblende Kjær.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Det er Historien.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hvor kom hun hen? Hun kom ned til Mosekonen, der brygger. Mosekonen er Faster","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"til Elverpigerne, de ere bekjendte nok, der er skrevet Viser om dem, og de ere","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"afmalede, men om Mosekonen veed Folk kun det, at naar Engene om Sommeren dampe,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"saa er det Mosekonen, som brygger. Ned i hendes Bryggeri var det, at Inger","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"sank, og der er ikke til at holde ud længe. Slamkisten er et lyst Pragtgemak mod","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Mosekonens Bryggeri! hvert Kar stinker, saa at Menneskene maa daane derved, og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"saa staae Karrene knugede op paa hverandre, og er der et Sted en lille Aabning","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"mellem dem, hvor man kunde klemme sig frem, saa kan man det dog ikke for alle de","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"vaade Skruptudser og fede Snoge, som her filtre sig sammen; her ned sank lille","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Inger; alt det ækle, levende Filteri var saa isnende koldt, at hun gøs gjennem","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"alle Lemmer, ja hun stivnede ved det meer og meer. Brødet hang hun fast til og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"det trak hende, ligesom en Ravknap trækker en Smule Straa.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Mosekonen var hjemme, Bryggeriet blev den Dag beseet af Fanden og hans","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Oldemo'er, og hun er et gammelt, meget giftigt Fruentimmer, der aldrig er ledig;","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun tager aldrig ud, uden at hun har sit Haandarbeide med, det havde hun ogsaa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"her! Hun syede Bisselæder til at sætte Menneskene i Skoene, og saa havde de","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ingen Ro; hun broderede Løgn og hæklede ubesindige Ord, der vare faldne til","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Jorden, Alt til Skade og Fordærvelse. Jo, hun kunde sye, brodere og hækle, gamle","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Oldemo'er.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun saae Inger, holdt saa sit Brilleglas for Øiet og saae endnu engang","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"paa hende: »Det er en Pige med Anlæg!« sagde hun, »jeg udbeder mig hende","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"til en Erindring om Besøget her! hun kan blive et passende Postament i mit","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Barnebarnsbarns Forgemak!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og hun fik hende. Saaledes kom lille Inger til Helvede. Der fare Folk ikke altid","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"lige lukt ned, men de kunne komme af en Omvei, naar de have Anlæg.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Det var et Forgemak i en Uendelighed; man blev svimmel der ved at see fremad","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og svimmel ved at see tilbage; og saa stod her en Forsmægtelsens Skare, der","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ventede paa at Naadens Dør skulde blive lukket op; de kunde vente længe! store","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"fede, vraltende Edderkopper spandt tusindaarigt Spind over deres Fødder og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dette Spind snærede som Fodskruer og holdt som Kobberlænker; og saa var der til","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dette en evig Uro i hver Sjæl, en Piinsels Uro. Den Gjerrige stod og havde glemt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Nøglen til sit Pengeskriin og den sad i, vidste han. Ja, det er saa vidtløftigt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"at opramse alle Slags Piner og Plager, her blev fornummet. Inger fornam det *","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"grueligt at staae som Postament; hun var ligesom knevlet nedenfra til Brødet.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Det har man, fordi man vil være reen om Fødderne!« sagde hun til sig selv.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»See, hvor de gloe paa mig!« jo, de saae Alle paa hende; deres onde Lyster lyste","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dem ud af Øinene og talte uden Lyd fra deres Mundvig, de vare forfærdelige at","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"see.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Mig maa det være en Fornøielse at see paa!« tænkte lille Inger, »jeg har et","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"kjønt Ansigt og gode Klæder!« og nu dreiede hun Øinene, Nakken var for stiv","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"dertil. Nei, hvor var hun tilsølet i Mosekonens Bryghuus, det havde hun ikke","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"betænkt. Klæderne vare som overskyllede med en eneste stor Slimklat; en Snog","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"havde hængt sig i hendes Haar og daskede hende ned ad Nakken, og fra hver Fold","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"i hendes Kjole kigede frem en Skruptudse, der gjøede ligesom en trangbrystig","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Moppe. Det var meget ubehageligt. »Men de Andre hernede see da ogsaa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"forfærdelige ud!« trøstede hun sig med.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Værst af Alt var hende dog den gruelige Sult, hun fornam; kunde hun da ikke","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"bøie sig og bryde et Stykke af Brødet, hun stod paa? Nei, Ryggen var stivnet,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Arme og Hænder vare stivnede, hele hendes Krop var som en Steenstøtte, kun sine","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Øine kunde hun dreie i Hovedet, dreie heelt rundt, saa at de saae bagud, og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"det var et fælt Syn, det. Og saa kom Fluerne, de krøb henover hendes Øine, frem","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og tilbage, hun blinkede med Øinene, men Fluerne fløi ikke, for de kunde ikke,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Vingerne vare pillede af dem, de vare blevne Krybdyr; det var en Pine og saa den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Sult, ja, tilsidst syntes hun, at hendes Indvolde aad sig selv op og hun blev","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"saa tom indeni, saa gyselig tom.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Skal det vare længe ved, saa holder jeg det ikke ud!« sagde hun, men maatte","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"holde ud og det blev ved at vare ved.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Da faldt der en brændende Taare ned paa hendes Hoved, den trillede over hendes","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Ansigt og Bryst lige ned til Brødet, der faldt en Taare endnu, der faldt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"mange. Hvem græd over lille Inger? Havde hun ikke oppe paa Jorden en Moder?","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Bedrøvelsens Taarer, som en Moder græder over sit Barn, naaer altid til det,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"men de løse ikke, de brænde, de gjøre kun Pinen større. Og nu denne ulidelige","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Sult og ikke at kunne naae Brødet, hun traadte med sin Fod! hun havde tilsidst","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"en Fornemmelse af, at Alt inde i hende maatte have spiist sig selv op, hun var","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"som et tyndt, huult Rør, der drog hver Lyd ind i sig; hun hørte tydeligt Alt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hvad der oppe paa Jorden angik hende, og det var ondt og haardt hvad hun hørte.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hendes Moder græd rigtignok dybt og bedrøvet, men sagde dertil: »Hovmod gaaer","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"for Fald! det var din Ulykke, Inger! hvor Du har bedrøvet din Moder!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hendes Moder og Alle deroppe vidste om hendes Synd, at hun havde traadt paa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Brødet, var sunken igjennem og bleven borte; Kohyrden havde fortalt det, han","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"havde selv seet det fra Skrenten.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Hvor Du har bedrøvet din Moder, Inger!« sagde Moderen; »ja, det tænkte jeg","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"nok!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Gid jeg aldrig var født!« tænkte Inger derved, »det havde været mig langt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"bedre. Det kan ikke hjelpe nu, at min Moder tviner!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun hørte, hvorledes hendes Herskab, de skikkelige Folk, der havde været som","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Forældre mod hende, talte: »Hun var et syndefuld! Barn!« sagde de, »hun agtede","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ikke Vor Herres Gaver, men traadte dem under Fødderne, Naadens Dør vil blive","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hende trang at lukke op!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»De skulde have avet mig bedre!« tænkte Inger, »pillet Nykkerne ud af mig, om","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"jeg havde Nogen.«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun hørte, at der blev sat ud en heel Vise om hende, »den hovmodige Pige, der","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"traadte paa Brødet, for at have pene Skoe«, og den blev sjungen Landet rundt.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»At man skal høre saa meget for det! og lide saa meget for det!« tænkte Inger,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»de Andre skulde rigtignok ogsaa straffes for deres! ja, saa blev der Meget at","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"straffe! uh, hvor jeg pines!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og hendes Sind blev endnu mere haardt end hendes Skal.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Hernede skal man da ikke blive bedre i det Selskab! og jeg vil ikke være bedre!","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"see, hvor de gloe!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og hendes Sind var vredt og ondt mod alle Mennesker.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Nu har de da Noget at fortælle deroppe! - uh, hvor jeg pines!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og hun hørte, at de fortalte hendes Historie for Børnene, og de Smaa kaldte","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hende den ugudelige Inger, - »hun var saa ækel!« sagde de, »saa fæl, hun skulde","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"rigtig pines!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Der var altid haarde Ord i Barnemunde mod hende.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Dog een Dag, som Harme og Sult gnavede inde i hendes hule Skal og hun hørte sit","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Navn nævne og sin Historie fortalt for et uskyldigt Barn, en lille Pige, fornam","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun, at den Lille brast i Graad ved Historien om den hovmodige, stadselystne","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Inger.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Men kommer hun aldrig mere op?« spurgte den lille Pige. Og der blev svaret:","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Hun kommer aldrig mere op!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Men naar hun nu vil bede om Forladelse og aldrig gjøre det mere?«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Men hun vil ikke bede om Forladelse!« sagde de.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Jeg vil saa gjerne, at hun gjorde det!« sagde den lille Pige, og var ganske","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"utrøstelig! »Jeg vil give mit Dukkeskab, naar hun maa komme op! Det er saa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"gyseligt for den stakkels Inger!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og de Ord naaede lige ned i Ingers Hjerte, de ligesom gjorde hende godt; det","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"var første Gang, at der var Een som sagde: »stakkels Inger!« og ikke føiede det","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Mindste til om hendes Feil; et lille uskyldigt Barn græd og bad for hende, hun","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"blev saa underlig derved, hun havde gjerne selv grædt, men hun kunde ikke græde,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og det var ogsaa en Pine.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Som Aarene gik deroppe, nede var der ingen Forandring, hørte hun sjeldnere Lyd","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"derovenfra, der blev talt mindre om hende; da fornam hun en Dag et Suk: »Inger!","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Inger! hvor har Du bedrevet mig! det sagde jeg nok!« Det var hendes Moder, som","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"døde.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Hun hørte sit Navn stundom nævne af sit gamle Herskab og det var de mildeste","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Ord, at Huusmoderen sagde: »Mon jeg nogensinde seer Dig igjen, Inger! man veed","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ikke hvorhen man kommer!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Men Inger begreb da nok, at hendes skikkelige Huusmoder aldrig kunde komme, hvor","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hun var.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Saaledes gik der igjen en Tid, lang og bitterlig.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Da hørte Inger igjen sit Navn nævne og saae oven over sig ligesom to klare","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Stjerner skinne; det var to milde Øine, som lukkede sig paa Jorden. Saamange","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Aaringer var gaaet fra dengang, den lille Pige græd utrøstelig over »stakkels","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Inger«, at det Barn var blevet en gammel Kone, som nu Vor Herre vilde kalde","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"til sig, og netop i denne Stund, da Tankerne fra hele Livets Sum løftede sig,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"huskede hun ogsaa, hvorledes hun som lille Barn havde maattet græde bitterligt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ved at høre Historien om Inger; den Tid og det Indtryk stod saa lyslevende for","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"den gamle Kone i hendes Dødstime, at hun ganske høit udbrød: »Herre, min Gud,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"mon ikke ogsaa jeg som Inger tidt har traadt paa din Velsignelsens Gave og ikke","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"tænkt derved, mon jeg ikke ogsaa er gaaet med Hovmod i mit Sind, men Du har i","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"din Naade ikke ladet mig synke, men holdt mig oppe! slip mig ikke i min sidste","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Stund!«","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og den Gamles Øine lukkedes og Sjælens Øine aabnedes for det Skjulte, og da","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Inger var saa levende i hendes sidste Tanker, saae hun hende, saae, hvor dybt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ned hun var dragen, og ved det Syn brast den Fromme i Graad, i Himmeriges","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Rige stod hun som Barnet og græd for stakkels Inger! de Taarer og de Bønner","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"klang som et Echo ned i den hule, tomme Skal, der omsluttede den fængslede,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"piinte Sjæl, denne overvældedes af al den aldrig tænkte Kjærlighed ovenfra:","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"en Guds Engel græd over hende! hvorfor blev det hende forundt! den piinte Sjæl","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ligesom samlede i Tankerne enhver Jordlivs-Gjerning, den havde øvet, og den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"bævede i Graad, som Inger aldrig havde kunnet græde den; Bedrøvelse over sig","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"selv fyldte hende, hun syntes, at for hende kunde aldrig Naadens Port aabnes,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"og i det hun i Sønderknuselse erkjendte det, lyste i det samme en Straale","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"ned i Afgrundssvælget, Straalen kom med en Kraft stærkere end Solstraalen,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"der optøer Sneemanden, som Drengene reiste i Gaarden, og da, langt hurtigere","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"end Sneefnokken, der falder paa Barnets varme Mund, smelter hen som Draabe,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"fordunstede sig Ingers forstenede Skikkelse, en lille Fugl svang sig med Lynets","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Zikzak op mod Menneskeverdenen, men angest og sky var den for Alt rundt om, den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"skammede sig for sig selv og for alle levende Skabninger og søgte ihast Skjul","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"i et mørkt Hul, den fandt i den forfaldne Muur; her sad den og krøb sammen,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"skjælvende over hele Kroppen, Stemmens Lyd kunde den ikke give fra sig, den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"havde ingen; den sad en lang Stund, før den med Ro kunde see og fornemme al","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"den Herlighed derude! ja, en Herlighed var det: Luften var saa frisk og mild,","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Maanen skinnede saa klart, Træer og Buske duftede; og saa var der saa hyggeligt","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"hvor den sad, dens Fjerkjortel saa reen og fiin. Nei, hvor alt Skabt dog var","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"frembaaret i Kjærlighed og Herlighed. Alle de Tanker, der rørte sig inde i","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Fuglens Bryst, vilde sjunge sig ud, men Fuglen mægtede det ikke, gjerne havde","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"den sjunget, som i Foraaret Kukker og Nattergal. Vor Herre, som hører ogsaa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Ormens lydløse Lovsang, fornam her Lovsangen, der tøftede sig i Tanke-Accorder","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"som Psalmen klang i Davids Bryst, før den fik Ord og Melodi.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"I * Dage og Uger voxte og svulmede disse lydløse Sange, de maatte komme til","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Udbrud, ved det første Vingeslag i god Gjerning, en saadan maatte øves!","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Nu kom den hellige Julefest. Bonden reiste tæt ved Muren en Stang og bandt et","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"utærsket Havreknippe derpaa, at Himmelens Fugle ogsaa kunde have en glad Juul og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"et glædeligt Maaltid i denne Frelserens Tid.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Og Solen stod op Julemorgen og skinnede paa Havrekjærven og alle de qviddrende","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Fugle de fløi om Maaltids-Stangen, da klang det ogsaa fra Muren »pi, pi!« den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"svulmende Tanke blev til Lyd, den svage Pippen var en heel Glædeshymne, en god","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Gjernings Tanke var vakt og Fuglen fløi ud fra sit Skjul; i Himmeriges Rige","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"vidste de nok hvad det var for en Fugl!","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Vinteren tog alvorlig fat, Vandene vare dybt frosne, Fuglene og Skovens Dyr","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"havde deres trange Tid paa Føden. Den lille Fugl fløi hen paa Landeveien, og","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"der i Sporene af Slæderne søgte og fandt den ogsaa hist og her et Korn, paa","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Bedestederne fandt den et Par Brødsmuler, af dem aad den kun en enkelt, men","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"kaldte paa alle de andre forsultne Spurve, at de her kunde finde Føde. Den fløi","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"til Byerne, speidede rundt om, og hvor en kjærlig Haand havde strøet Brød ved","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Vinduet til Fuglene, der aad den selv kun en enkelt Smule, men gav Alt til de","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Andre.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"I Vinterens Forløb havde Fuglen samlet og givet saa mange Brødsmuler, at de","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"veiede op tilsammen med hele det Brød, som lille Inger havde traadt paa for ikke","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"at smudske sine Skoe, og da den sidste Brødsmule var funden og given bort, blev","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Fuglens graae Vinger hvide og bredte sig ud.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"»Der flyver hen over Søen en Terne!« sagde Børnene, der saae den hvide Fugl;","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"nu dykkede den sig ned i Søen, nu løftede den sig i det klare Solskin, den","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"skinnede, det var ikke muligt at see hvor den blev af, de sagde, at den fløi","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"lige ind i Solen.","book":"Pigen, som trådte på brødet"}
{"text":"Der var to haner, en på møddingen og en på taget, hovmodige begge to; men hvem","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"udrettede mest? Sig os din mening, - vi beholder vor egen alligevel.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Hønsegården var ved et plankeværk skilt fra en anden gård, hvori lå en mødding,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"og på den voksede en stor agurk, der var sig bevidst at være en mistbænkvækst:","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Det fødes man til!\" sagde det inden i den! \"ikke alle kan fødes til agurker,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"der må også være andre levende arter! Hønsene, ænderne og hele nabogårdens","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"besætning er også skabninger. Gårdhanen ser jeg nu op til på plankeværket,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"han er rigtignok af anderledes betydenhed end vejrhanen, der er sat så højt og","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"ikke engang kan knirke, endsige gale! han har hverken høns eller kyllinger, han","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"tænker kun på sig selv og sveder spanskgrønt! nej, gårdhanen, det er en hane!","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"se ham gøre trit, det er dans! høre ham gale, det er musik! hvor han kommer, får","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"man at høre hvad en trompeter er! Om han kom herind, om han åd mig op med blad","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"og stilk, om jeg gik op i hans krop, det var salig død!\" sagde agurken.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Ud på natten blev det et frygteligt vejr; høns, kyllinger og hanen med, søgte","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"ly; plankeværket mellem gårdene blæste ned så det gav et stærkt rabalder;","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"tagstenene faldt, men vejrhanen sad fast, den drejede sig ikke engang, den","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"kunne ikke, og dog var den ung, nystøbt, men sindig og adstadig; den var født","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"gammel, lignede ikke de flagrende himlens fugle, spurve og svaler, dem foragtede","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"den, \"pipfuglene, ringe af størrelse og ordinære!\" Duerne var store, blanke og","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"skinnende, som perlemor, så ud som en slags vejrhane, men de var tykke og dumme,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"al deres tanke gik ud på at få noget i skrutten, sagde vejrhanen, kedelige i","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"omgang var de. Trækfuglene havde også gjort visit, fortalt om fremmede lande,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"om luftkaravaner og frygtelige røverhistorier med rovfuglene, det var nyt og","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"interessant, første gang, men senere vidste vejrhanen at de gentog sig, at det","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"altid var det samme og det er kedeligt! De var kedelige og alt var kedeligt,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"ingen var til omgang, hver og en var fad og flov.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Verden dur ikke!\" sagde den. \"Vrøvl det hele!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Vejrhanen var hvad man kalder blasert, og det havde bestemt gjort ham","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"interessant for agurken, havde hun vidst det, men hun så kun op til gårdhanen og","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"nu var den inde i gården hos hende.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Plankeværket var blæst om, men lyn og torden var forbi.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Hvad siger I om det hanegal?\" sagde gårdhanen til høns og kyllinger. \"Det var","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"noget råt, elegancen manglede!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og høns og kyllinger trådte ind på møddingen, hanen kom med ryttertrin.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Havevækst!\" sagde han til agurken, og i det ene ord fornemmede hun hele hans","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"udstrakte dannelse og glemte at han hakkede i hende og åd hende.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Salig død!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og hønsene kom og kyllingerne kom og når den ene løber, så løber den anden med,","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"og de klukkede og de pippede og de så på hanen, de var stolte af ham, han var af","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"deres art.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Kykliky!\" galede han, \"kyllinger bliver straks til store høns, når jeg siger","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"det i verdens hønsegård!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og høns og kyllinger klukkede og pippede bag efter!","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og hanen forkyndte en stor nyhed.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"En hane kan lægge et æg! og ved I hvad der ligger i det æg? Der ligger en","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"basilisk! Synet af den kan ingen udholde! det ved menneskene, og nu ved I det","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"med, ved, hvad der bor i mig! ved, hvad jeg er for en allerhønsegårds karl!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og så slog gårdhanen med vingerne, rejste kammen og galede igen; og det gøs i","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"alle hønsene og i alle de små kyllinger, men de var frygteligt stolte af, at","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"en af deres var sådan en allerhønsegårds karl; de klukkede og de pippede, så at","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"vejrhanen måtte høre det, og han hørte det, men han rørte sig ikke derved.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Vrøvl det hele!\" sagde det inden i vejrhanen. \"Gårdhanen lægger aldrig æg og","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"jeg gider ikke! ville jeg, kunne jeg nok lægge et vindæg! men verden er ikke et","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"vindæg værd! Vrøvl det hele! - Nu gider jeg ikke engang sidde!\"","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"Og så knækkede vejrhanen af, men han slog ikke gårdhanen ihjel, \"skønt det var","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"det beregnet på!\" sagde hønsene; og hvad siger moralen.","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"\"Det er dog bedre at gale, end at være blasert og knække af!","book":"Gårdhanen og vejrhanen"}
{"text":"På en af de danske øer, hvor gamle tingsteder løfter sig i kornmarkerne og","book":"To brødre"}
{"text":"mægtige træer i bøgeskovene, ligger en lille stad med røde tage på de lave","book":"To brødre"}
{"text":"huse; inde i et af disse blev over gløder og emmer på skorstenen lavet underlige","book":"To brødre"}
{"text":"ting; der kogtes i glas, der blev blandet og destilleret, der stødtes urter i","book":"To brødre"}
{"text":"morterne; en ældre mand stod for det hele.","book":"To brødre"}
{"text":"\"Man må vel passe det rette!\" sagde han, \"ja, det rette, det rigtige, sandheden","book":"To brødre"}
{"text":"i hver skabt del, skal man kende og holde sig til.\"","book":"To brødre"}
{"text":"Inde i stuen hos den brave husmoder sad to af sønnerne, endnu små, men med","book":"To brødre"}
{"text":"voksne tanker. Om ret og skel havde også moder altid talt til dem, om at holde","book":"To brødre"}
{"text":"på sandheden, det var Vorherres ansigt i denne verden.","book":"To brødre"}
{"text":"Den ældste af drengene så skælmsk og kæk ud, hans lyst var at læse om naturens","book":"To brødre"}
{"text":"kræfter, om sol og stjerner, intet eventyr var ham dejligere. Oh, hvor","book":"To brødre"}
{"text":"lykkeligt, at kunne gå på rejseopdagelser, eller at udfinde, hvorledes fuglens","book":"To brødre"}
{"text":"vinger lade sig eftergøre, og da at kunne flyve! ja, det var at finde det","book":"To brødre"}
{"text":"rigtige! Fader havde ret og moder havde ret. Sandheden holdt verden sammen.","book":"To brødre"}
{"text":"Den yngre broder var mere stille og gav sig ganske hen i bøgerne; læste han","book":"To brødre"}
{"text":"om Jacob, som klædte sig i fåreskind for at ligne Esau og derved tilsvige sig","book":"To brødre"}
{"text":"førstefødselsret, da knyttede han i harme sin lille hånd, vred på bedrageren;","book":"To brødre"}
{"text":"læste han om tyranner og al den uret og ondskab, der øvedes i verden, da stod","book":"To brødre"}
{"text":"tårer i hans øjne. Tanken om det rette, sandheden, der skulle og måtte sejre,","book":"To brødre"}
{"text":"opfyldte ham så mægtigt. En aften, den lille var allerede i seng, men gardinerne","book":"To brødre"}
{"text":"om den ikke helt trukket til, lyset skinnede ind til ham, lå han med sin bog og","book":"To brødre"}
{"text":"måtte endelig læse historien om Solon ud.","book":"To brødre"}
{"text":"Og tankerne løftede og bar ham så sælsomt vidt; det var, som om sengen blev et","book":"To brødre"}
{"text":"helt fartøj for fulde sejl; drømte han, eller hvad var det? Han gled hen over","book":"To brødre"}
{"text":"rullende vande, tidens store søer, han hørte Solons røst, forståeligt og dog i","book":"To brødre"}
{"text":"fremmed mål lød det danske valgsprog: \"Med lov skal man land bygge!\"","book":"To brødre"}
{"text":"Og menneskeslægtens genius stod i den fattige stue, bøjede sig over sengen og","book":"To brødre"}
{"text":"trykkede et kys på drengens pande: \"Bliv stærk i hæder og stærk i livets kamp!","book":"To brødre"}
{"text":"med sandhed i dit bryst, flyv mod sandhedens land!\"","book":"To brødre"}
{"text":"Den ældre broder var endnu ikke tilsengs, han stod ved vinduet, så ud på tågerne","book":"To brødre"}
{"text":"der løftede sig fra engen; det var ikke elverpigerne, som dansede der, det","book":"To brødre"}
{"text":"havde rigtignok et gammelt tyende sagt ham, men han vidste bedre besked, det","book":"To brødre"}
{"text":"var dampene, varmere end luften, og så løftede de sig. Et stjerneskud lyste, og","book":"To brødre"}
{"text":"drengens tanker var i samme nu fra jordens dunster, helt oppe ved det lysende","book":"To brødre"}
{"text":"meteor. Himlens stjerner blinkede, det var, som om der hang lange guldtråde fra","book":"To brødre"}
{"text":"dem ned til vor jord.","book":"To brødre"}
{"text":"\"Flyv med mig!\" sang og klang det lige ind i drengens hjerte; og slægternes","book":"To brødre"}
{"text":"mægtige genius, hurtigere end fuglen, end pilen, end alt hvad jordisk der flyve","book":"To brødre"}
{"text":"kan, bar ham ud i rummet, hvor stråle fra stjerne til stjerne bandt kloderne til","book":"To brødre"}
{"text":"hinanden; vor jord drejede sig i den tynde luft, by syntes tæt ved by. Gennem","book":"To brødre"}
{"text":"sfærerne klang det:","book":"To brødre"}
{"text":"\"Hvad er nær, hvad er fjern, når åndens mægtige genius løfter dig!\"","book":"To brødre"}
{"text":"Og atter stod den lille ved vinduet og så ud, den yngre broder lå i sin seng,","book":"To brødre"}
{"text":"moder kaldte dem ved deres navn: \"Anders og Hans Christian!\"","book":"To brødre"}
{"text":"Danmark kender dem, verden kender de to brødre – Ørsted.","book":"To brødre"}
{"text":"Sommerfuglen ville have sig en kæreste; naturligvis ville han have sig en net","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"lille en af blomsterne. Han så på dem; hver sad så stille og besindig på sin","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"stilk, som en jomfru skal sidde, når hun ikke er forlovet; men her var så mange","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"at vælge imellem, det blev en besværlighed, det gad sommerfuglen ikke være over","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"og så fløj han til gåseurten. Hende kalder de franske Margrethe, de ved, at hun","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"kan spå, og det gør hun, idet kærestefolk plukker blad for blad af hende, og ved","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"hvert gør de et spørgsmål om kæresten: \"af hjerte? – med smerte? – elsker meget?","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"– lille bitte? – ikke det allermindste?\" eller sådant noget. Enhver spørger på","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"sit sprog. Sommerfuglen kom også for at spørge; han nippede ikke bladene af, men","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"kyssede på hvert et, i den mening, at man kommer længst med det gode.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Søde Margrethe Gåseurt!\" sagde han, \"De er den klogeste kone af alle","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"blomsterne! De forstår at spå! sig mig, får jeg den eller den? Og hvem får jeg?","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Når jeg ved det, kan jeg flyve lige til og fri!\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Men Margrethe svarede slet ikke. Hun kunne ikke lide, at han kaldte hende kone,","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"for hun var jo jomfru, og så er man ikke kone. Han spurgte anden gang og han","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"spurgte tredje gang, og da han ikke fik et eneste ord af hende, så gad han ikke","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"spørge mere, men fløj uden videre på frieri.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Det var i det tidlige forår; der var fuldt op af sommergække og krokus. \"De","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"er meget nette!\" sagde sommerfuglen, \"nydelige små konfirmander! men noget","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ferske.\" Han, som alle unge mandfolk, så efter ældre piger. Derpå fløj han","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"til anemonerne; de var ham lidt for beske; violerne lidt for sværmeriske;","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"tulipanerne for prangende; pinseliljerne for borgerlige; lindeblomsterne for små","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"og de havde så stort familieskab; æbleblomsterne var jo rigtignok som roser at","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"se på, men de stod i dag og faldt af i morgen, ligesom vinden blæste, det blev","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"et for kort ægteskab, syntes han. Ærteblomsten var den, som mest behagede, den","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"var rød og hvid, den var skær og fin, hørte til de huslige piger, som ser godt","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ud og dog dur for køkkenet; han var lige ved at fri til hende, men i det samme","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"så han tæt ved hang en ærtebælg med vissen blomst på spidsen. \"Hvem er det?\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"spurgte han. \"Det er min søster,\" sagde ærteblomsten.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Nå, således kommer De til at se ud senere!\" Det skræmte sommerfuglen, og så","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"fløj han.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Kaprifolierne hang over gærdet; der var fuldt op af de frøkner, lange i ansigtet","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"og gule i skindet; det slags holdt han ikke af. Ja, men hvad holdt han af? Spørg","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ham.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Foråret gik, sommeren gik og så var det efterår; lige nær var han. Og blomsterne","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"kom i de dejligste klæder, men hvad kunne det hjælpe, her var ikke det friske,","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"duftende ungdomssind. Duft trænger just hjertet til med alderen og duft er der","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"nu ikke synderligt af hos georginer og stokroser. Så søgte sommerfuglen ned til","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"krusemynten.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Den har nu slet ingen blomst, men den er hel blomst, dufter fra rod til top,","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"har blomsterduft i hvert et blad. Hende tager jeg!\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Og så friede han endelig.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Men krusemynten stod stiv og stille og til sidst sagde den: \"Venskab, men heller","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ikke mere! jeg er gammel og De er gammel! vi kan meget godt leve for hinanden,","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"men gifte os – nej! lad os bare ikke gøre os til nar i vor høje alder!\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Og så fik sommerfuglen slet ingen. Han havde søgt for længe, og det skal man","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ikke. Sommerfuglen blev pebersvend, som man kalder det.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Sent var det på efteråret, med regn og rusk; vinden blæste koldt ned ad ryggen","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"på de gamle piletræer, så at det knagede i dem. Det var ikke godt at flyve","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ude i sommerklæder, da ville man få kærligheden at føle, som man siger; men","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"sommerfuglen fløj heller ikke ude, han var tilfældigvis kommen inden døre, hvor","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"der var ild i kakkelovnen, ja rigtigt sommervarmt; han kunne leve; men, \"leve er","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"ikke nok!\" sagde han, \"solskin, frihed og en lille blomst må man have!\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Og han fløj mod ruden, blev set, beundret og sat på nål i raritetskassen; mere","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"kunne man ikke gøre for ham.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Nu sidder jeg også på stilk ligesom blomsterne!\" sagde sommerfuglen; \"ganske","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"behageligt er det dog ikke! det er nok som at være gift, man sidder fast!\" og så","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"trøstede han sig dermed.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Det er en dårlig trøst!\" sagde potteblomsterne i stuen.","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"\"Men potteblomster kan man ikke ganske tro,\" mente sommerfuglen, \"de omgås for","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"meget med mennesker!\"","book":"Sommerfuglen"}
{"text":"Kejserens hest fik guldsko; guldsko på hver en fod.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Hvorfor fik han guldsko?","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Han var det dejligste dyr, havde fine ben, øjne så kloge og en manke, der","book":"Skarnbassen"}
{"text":"hang som et silkeslør ned om halsen. Han havde båret sin herre i krudtdamp og","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kugleregn, hørt kuglerne synge og pibe; han havde bidt om sig, slået om sig,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kæmpet med, da fjenderne trængte på; med sin kejser sat i et spring over den","book":"Skarnbassen"}
{"text":"styrtede fjendes hest, frelst sin kejsers krone af det røde guld, og derfor fik","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kejserens hest guldsko, guldsko på hver en fod.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og skarnbassen krøb frem.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Først de store, så de små,\" sagde den, \"dog det er ikke størrelsen, som gør","book":"Skarnbassen"}
{"text":"det.\" Og så strakte den frem sine tynde ben.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Hvad vil du?\" spurgte smeden.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Guldsko!\" svarede skarnbassen.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Du er nok ikke klarhovedet!\" sagde smeden, \"vil du også have guldsko?\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Guldsko!\" sagde skarnbassen. \"Er jeg ikke lige så god som det store bæst, der","book":"Skarnbassen"}
{"text":"skal have opvartning, strigles, passes, have føde og drikke. Hører jeg ikke også","book":"Skarnbassen"}
{"text":"til kejserens stald?\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Men hvorfor får hesten guldsko?\" spurgte smeden, \"begriber du det ikke?\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Begriber? Jeg begriber, at det er ringeagt imod mig,\" sagde skarnbassen, \"det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"er en krænkelse - og nu går jeg derfor ud i den vide verden!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Pil af!\" sagde smeden.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Grov karl!\" sagde skarnbassen, og så gik den udenfor, fløj et lille stykke,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og nu var den i en nydelig lille blomsterhave, hvor der duftede af roser og","book":"Skarnbassen"}
{"text":"lavendler.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Er her ikke dejligt!\" sagde en af de små \"Vorherres høns,\" der fløj om med","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sorte prikker på de røde skjoldstærke vinger. \"Hvor her lugter sødt og hvor her","book":"Skarnbassen"}
{"text":"er kønt!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg er vant til bedre!\" sagde skarnbassen, \"kalder I dette kønt? Her er jo ikke","book":"Skarnbassen"}
{"text":"engang en mødding!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og så gik den videre frem, ind i skyggen af en stor levkøj; der krøb en kålorm","book":"Skarnbassen"}
{"text":"på den.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Hvor dog verden er dejlig!\" sagde kålormen, \"solen er så varm! Alt er så","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fornøjeligt! og når jeg engang sover ind og dør, som de kalder det, så vågner","book":"Skarnbassen"}
{"text":"jeg op og er en sommerfugl!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Bild dig noget ind!\" sagde skarnbassen, \"nu flyver vi om som sommerfugl! Jeg","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kommer fra kejserens stald, men ingen der, ikke engang kejserens livhest, der","book":"Skarnbassen"}
{"text":"dog går med mine aflagte guldsko, har slige indbildninger. Få vinger! flyve! ja","book":"Skarnbassen"}
{"text":"nu flyver vi!\" Og så fløj skarnbassen. \"Jeg vil ikke ærgre mig, men jeg ærgrer","book":"Skarnbassen"}
{"text":"mig dog!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Så dumpede den ned på en stor græsplet; her lå den lidt, så faldt den i søvn.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Bevares, hvilken skylregn der styrtede! skarnbassen vågnede ved det plask og","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ville straks ned i jorden, men kunne det ikke; den væltede, den svømmede på","book":"Skarnbassen"}
{"text":"maven og på ryggen, flyve var der ikke at tænke på, den kom vist aldrig levende","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fra denne plet; den lå hvor den lå og blev liggende.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Da det hoftede lidt, og skarnbassen havde blinket vandet af sine øjne, skimtede","book":"Skarnbassen"}
{"text":"den noget hvidt, det var linned på blegen; den nåede derhen, krøb ind i en","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fold af det våde lintøj, det var rigtignok ikke, som at ligge i den varme dynge","book":"Skarnbassen"}
{"text":"i stalden; men her var nu intet bedre, og så blev den her en hel dag, en hel","book":"Skarnbassen"}
{"text":"nat, og også regnvejret blev. I morgenstunden kom skarnbassen frem; den var så","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ærgerlig over klimaet.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Der sad på linnedet to frøer; deres klare øjne lyste af bare fornøjelse. \"Det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"er et velsignet vejr!\" sagde den ene. \"Hvor det forfrisker! og lintøjet holder","book":"Skarnbassen"}
{"text":"så dejligt sammen på vandet! det kriller mig i bagbenene, som om jeg skulle","book":"Skarnbassen"}
{"text":"svømme!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg gad nok vide,\" sagde den anden, \"om svalen, som flyver så vidt omkring, om","book":"Skarnbassen"}
{"text":"den på sine mange rejser i udlandet har fundet et bedre klima, end vort; sådant","book":"Skarnbassen"}
{"text":"et rusk, og sådan en væde! det er ligesom om man lå i en våd grøft! er man ikke","book":"Skarnbassen"}
{"text":"glad ved det, så elsker man rigtignok ikke sit fædreland!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"I har da aldrig været i kejserens stalde?\" spurgte skarnbassen. \"Der er det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"våde både varmt og krydret! det er jeg vant til; det er mit klima, men det kan","book":"Skarnbassen"}
{"text":"man ikke tage med på rejsen. Er her ingen mistbænk i haven, hvor standspersoner,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"som jeg, kan tage ind og føle sig hjemme?\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Men frøerne forstod ham ikke, eller ville ikke forstå ham.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg spørger aldrig anden gang!\" sagde skarnbassen, da den havde spurgt tre","book":"Skarnbassen"}
{"text":"gange uden at få svar.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Så gik den et stykke, der lå et potteskår; det skulle ikke ligge der, men som","book":"Skarnbassen"}
{"text":"det lå gav det ly. Her boede flere ørentvistefamilier; de forlanger ikke meget","book":"Skarnbassen"}
{"text":"husrum, men kun selskabelighed; hunnerne er især begavet med moderkærlighed,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"derfor var også hvers unge den kønneste og den klogeste.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Vor søn er blevet forlovet!\" sagde en moder, \"den søde uskyldighed! hans","book":"Skarnbassen"}
{"text":"højeste mål er engang at kunne krybe i øret på en præst. Han er så elskelig","book":"Skarnbassen"}
{"text":"barnlig og forlovelse holder ham fra udskejelser! det er så glædeligt for en","book":"Skarnbassen"}
{"text":"moder!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Vor søn,\" sagde en anden moder, \"kom lige ud af ægget og var straks på spil;","book":"Skarnbassen"}
{"text":"det sprutter i ham, han løber hornene af sig. Det er en uhyre glæde for en","book":"Skarnbassen"}
{"text":"moder! Ikke sandt? Hr. Skarnbasse!\" De kendte den fremmede på skabelonen.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"De har begge to ret!\" sagde skarnbassen, og så blev den budt op i stuen, så","book":"Skarnbassen"}
{"text":"langt den kunne komme under potteskåret.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Nu skal De også se min lille ørentvist!\" sagde en tredje og fjerde af mødrene,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"det er de elskeligste børn og så morsomme! de er aldrig uartige uden når de har","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ondt i maven, men det får man så let i deres alder!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og så talte hver moder om sine unger, og ungerne talte med og brugte den lille","book":"Skarnbassen"}
{"text":"gaffel de havde på halen til at trække i skarnbassens mundskæg.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"De finder nu også på alting, de småskælme!\" sagde mødrene og dunstede af","book":"Skarnbassen"}
{"text":"moderkærlighed, men det kedede skarnbassen, og så spurgte den om der var langt","book":"Skarnbassen"}
{"text":"herfra til mistbænken.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Det er langt ude i verden, på den anden side grøften!\" sagde ørentvisten, \"så","book":"Skarnbassen"}
{"text":"langt, vil jeg håbe, kommer aldrig nogen af mine børn, for så døde jeg!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Så langt vil jeg dog prøve at nå!\" sagde skarnbassen og gik uden afsked; det er","book":"Skarnbassen"}
{"text":"galantest.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Ved grøften traf den flere af sin slægt, alle skarnbasser.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Her bor vi!\" sagde de. \"Vi har det ganske lunt! Tør vi ikke byde Dem ned i det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fede! Rejsen har vist trættet Dem!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Det har den!\" sagde skarnbassen. \"Jeg har ligget på linned i regnvejr, og","book":"Skarnbassen"}
{"text":"renlighed tager især på mig! jeg har også fået gigt i vingeleddet, ved at stå i","book":"Skarnbassen"}
{"text":"træk under et potteskår. Det er rigtig en vederkvægelse at komme engang til sine","book":"Skarnbassen"}
{"text":"egne!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"De kommer måske fra mistbænken!\" spurgte den ældste.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Højere op!\" sagde skarnbassen. \"Jeg kommer fra kejserens stald, hvor jeg blev","book":"Skarnbassen"}
{"text":"født med guldsko; jeg rejser i et hemmeligt ærinde, hvorom De ikke må fritte","book":"Skarnbassen"}
{"text":"mig, thi jeg siger det ikke!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og så steg skarnbassen ned i det fede dynd; der sad tre unge hunskarnbasser, de","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fnisede, for de vidste ikke hvad de skulle sige.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"De er uforlovede!\" sagde moderen, og så fnisede de igen, men det var af","book":"Skarnbassen"}
{"text":"forlegenhed.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg har ikke set dem skønnere i kejserens stalde!\" sagde den rejsende","book":"Skarnbassen"}
{"text":"skarnbasse.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Fordærv mig ikke mine pigebørn! og tal ikke til dem, uden De har reelle","book":"Skarnbassen"}
{"text":"hensigter; - men det har De, og jeg giver Dem min velsignelse.\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Hurra!\" sagde alle de andre, og så var skarnbassen forlovet. Først forlovelse,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"så bryllup, der var jo ikke noget at vente efter.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Næste dag gik meget godt, den anden luntede af, men på den tredje dag skulle man","book":"Skarnbassen"}
{"text":"dog tænke på føden for kone og måske rollinger.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg har ladet mig overraske!\" sagde den, \"så må jeg nok overraske dem igen -!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og det gjorde den. Væk var den; væk hele dagen, væk hele natten - og konen sad","book":"Skarnbassen"}
{"text":"enke. De andre skarnbasser sagde, at det var en rigtig landstryger de havde","book":"Skarnbassen"}
{"text":"optaget i familien; konen sad dem nu til byrde.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Så kan hun sidde som jomfru igen!\" sagde moderen, \"sidde som mit barn! fy, det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"lede skarn, som forlod hende!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Han var imidlertid på farten, var sejlet på et kålblad over grøften; hen","book":"Skarnbassen"}
{"text":"på morgenstunden kom to mennesker, de så skarnbassen, tog den op, vendte","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og drejede den og de var meget lærde begge to, især drengen. \"Allah ser den","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sorte skarnbasse i den sorte sten i det sorte fjeld! står der ikke således i","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Alkoranen?\" spurgte han og oversatte skarnbassens navn på latin, gjorde rede","book":"Skarnbassen"}
{"text":"for dens slægt og natur. Den ældre lærde stemte imod at den skulle tages med","book":"Skarnbassen"}
{"text":"hjem, de havde der lige så gode eksemplarer, sagde han, og det var ikke høfligt","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sagt, syntes skarnbassen, derfor fløj den ham af hånden, fløj et godt stykke,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"den var blevet tør i vingerne og så nåede den drivhuset, hvor den i største","book":"Skarnbassen"}
{"text":"bekvemmelighed, da det ene vindue var skudt op, kunne smutte ind og grave sig","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ned i den friske gødning.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Her er lækkert!\" sagde den.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Snart faldt den i søvn og drømte at kejserens hest var styrtet og at hr.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Skarnbasse havde fået dens guldsko og løftet om to til. Det var en behagelighed","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og da skarnbassen vågnede, krøb den frem og så op. Hvilken pragt her i","book":"Skarnbassen"}
{"text":"drivhuset! store viftepalmer bredte sig i højden, solen gjorde dem transparente,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og under dem vældede der en fylde af grønt og skinnede der blomster, røde som","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ild, gule som rav og hvide som nyfalden sne.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Det er en mageløs plantepragt! hvor den vil smage når den går i forrådnelse!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sagde skarnbassen. \"Det er et godt spisekammer; her bor vist af familien; jeg","book":"Skarnbassen"}
{"text":"vil gå på eftersporing, se at finde nogen, jeg kan omgås med. Stolt er jeg, det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"er min stolthed!\" Og så gik den og tænkte på sin drøm om den døde hest og de","book":"Skarnbassen"}
{"text":"vundne guldsko.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Da greb lige med ét en hånd om skarnbassen, den blev klemt, vendt og drejet.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Gartnerens lille søn og en kammerat var i drivhuset, havde set skarnbassen","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og skulle have fornøjelse af den; lagt i et vindrueblad kom den ned i en varm","book":"Skarnbassen"}
{"text":"bukselomme, den kriblede og krablede, fik så et tryk med hånden af drengen, der","book":"Skarnbassen"}
{"text":"gik rask af sted til den store indsø for enden af haven, her blev skarnbassen","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sat i en gammel knækket træsko, som vristen var gået af; en pind blev gjort","book":"Skarnbassen"}
{"text":"fast, som mast; og til den blev skarnbassen tøjret med en ulden tråd; nu var den","book":"Skarnbassen"}
{"text":"skipper og skulle ud at sejle.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Det var en meget stor indsø, skarnbassen syntes, at det var et verdenshav og","book":"Skarnbassen"}
{"text":"blev så forbavset, at den faldt om på ryggen og sprættede med benene.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Træskoen sejlede, der var strømning i vandet, men kom fartøjet lidt for langt","book":"Skarnbassen"}
{"text":"ud, så smøgede den ene dreng straks sine bukser op og gik ud og hentede det,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"men da det igen var i drift blev der kaldt på drengene, alvorligt kaldt, og de","book":"Skarnbassen"}
{"text":"skyndte dem af sted og lod træsko være træsko; den drev og det altid mere fra","book":"Skarnbassen"}
{"text":"land, altid længere ud, det var gyseligt for skarnbassen; flyve kunne den ikke,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"den var bundet fast til masten.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Den fik besøg af en flue.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Det er et dejligt vejr vi har!\" sagde fluen. \"Her kan jeg hvile mig! her kan","book":"Skarnbassen"}
{"text":"jeg sole mig. De har det meget behageligt!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"De snakker, som De har forstand til! ser De ikke, at jeg er tøjret!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Jeg er ikke tøjret!\" sagde fluen og så fløj den.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Nu kender jeg verden!\" sagde skarnbassen, \"det er en nedrig verden! jeg er den","book":"Skarnbassen"}
{"text":"eneste honnette i den! Først nægter man mig guldsko, så må jeg ligge på vådt","book":"Skarnbassen"}
{"text":"linned, stå i træk og til sidst prakker de mig en kone på. Gør jeg nu et rask","book":"Skarnbassen"}
{"text":"skridt ud i verden, og ser hvorledes man kan have det og jeg skulle have det, så","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kommer en menneskehvalp og sætter mig i tøjr på det vilde hav. Og imidlertid går","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kejserens hest med guldsko! det kreperer mig mest; men deltagelse kan man ikke","book":"Skarnbassen"}
{"text":"vente sig i denne verden! mit levnedsløb er meget interessant, dog hvad kan det","book":"Skarnbassen"}
{"text":"hjælpe når ingen kender det! Verden fortjener heller ikke at kende det, ellers","book":"Skarnbassen"}
{"text":"havde den givet mig guldsko i kejserens stald, da livhesten blev skoet og jeg","book":"Skarnbassen"}
{"text":"rakte benene frem. Havde jeg fået guldsko, da var jeg blevet en ære for stalden,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"nu har den tabt mig og verden har tabt mig, alt er ude!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Men alt var ikke ude endnu, der kom en båd med nogle unge piger.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Der sejler en træsko!\" sagde den ene.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Der er et lille dyr tøjret fast i den!\" sagde den anden.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"De var lige ved siden af træskoen, de fik den op, og den ene af pigerne tog en","book":"Skarnbassen"}
{"text":"lille saks frem, klippede uldtråden over uden at gøre skarnbassen skade og da de","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kom i land, satte hun den i græsset.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Kryb, kryb! flyv, flyv, om du kan!\" sagde hun. \"Frihed er en dejlig ting!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og skarnbassen fløj lige ind af det åbne vindue på en stor bygning og der sank","book":"Skarnbassen"}
{"text":"den træt ned i den fine bløde, lange manke på kejserens livhest, der stod i","book":"Skarnbassen"}
{"text":"stalden, hvor den og skarnbassen hørte hjemme; den klamrede sig fast i manken","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og sad lidt og summede sig. \"Her sidder jeg på kejserens livhest! sidder som","book":"Skarnbassen"}
{"text":"rytter! Hvad er det jeg siger! ja nu bliver det mig klart! det er en god ide,","book":"Skarnbassen"}
{"text":"og rigtig. Hvorfor fik hesten guldsko? Det spurgte han mig også om, smeden. Nu","book":"Skarnbassen"}
{"text":"indser jeg det! for min skyld fik hesten guldsko!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Og så blev skarnbassen i godt humør.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Man bliver klarhovedet på rejsen!\" sagde den.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Solen skinnede ind på den, skinnede meget smukt. \"Verden er ikke så gal endda,\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"sagde skarnbassen, \"man må bare vide at tage den!\" Verden var dejlig, thi","book":"Skarnbassen"}
{"text":"kejserens livhest havde fået guldsko fordi skarnbassen skulle være dens rytter.","book":"Skarnbassen"}
{"text":"\"Nu vil jeg stige ned til de andre basser og fortælle hvor meget man har","book":"Skarnbassen"}
{"text":"gjort for mig; jeg vil fortælle om alle de behageligheder jeg har nydt på","book":"Skarnbassen"}
{"text":"udenlandsrejsen, og jeg vil sige, at nu bliver jeg hjemme så længe, til hesten","book":"Skarnbassen"}
{"text":"har slidt sine guldsko!\"","book":"Skarnbassen"}
{"text":"Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"det går med historier ligesom med mange mennesker, de bliver kønnere og kønnere","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"med alderen, og det er så fornøjeligt!","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Du har jo været ude på landet? Du har set et rigtigt gammelt bondehus med","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"stråtag; mos og urter vokser der af sig selv; en storkerede er der på rygningen,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"storken kan man ikke undvære, væggene er skæve, vinduerne lave, ja, der er kun","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"et eneste, der kan lukkes op; bageovnen strutter frem ligesom en lille tyk mave,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"og hyldebusken hælder hen over gærdet, hvor der er en lille pyt vand med en and","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"eller ællinger, lige under det knudrede piletræ. Ja, og så er der en lænkehund,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"der g?r af alle og enhver.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Netop sådant et bondehus var der ude på landet, og i det boede et par folk,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"bondemand og bondekone. I hvor lidt de havde, kunne de dog undvære ét stykke,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"det var en hest, der gik og græssede på landevejsgrøften. Fader red på den til","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"byen, naboerne lånte den, og han fik tjeneste for tjeneste, men det var nok mere","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"tjensomt for dem at sælge hesten eller bytte den for et og andet, der endnu mere","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"kunne være dem til gavn. Men hvad skulle det være.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det vil du, fatter, bedst forstå!\" sagde konen, \"nu er der marked i købstaden,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"rid du derind, få penge for hesten eller gør et godt bytte; som du gør, er det","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"altid det rigtige. Rid til markedet!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Og så bandt hun hans halsklud, for det forstod hun dog bedre end han; hun bandt","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"med dobbelt sløjfe, det så galant ud, og så pudsede hun hans hat med sin flade","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"hånd, og hun kyssede ham på hans varme mund, og så red han af sted på hesten,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"som skulle sælges eller byttes bort. Jo, fatter forstod det.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Solen brændte, der var ingen skyer oppe! Vejen støvede, der var så mange","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"markedsfolk, til vogns og til hest og på deres egne ben. Det var en solhede, og","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"der var ikke skygge skabt på vejen.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Der gik en og drev en ko, den var så nydelig, som en ko kan være. \"Den giver","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"vist dejlig mælk!\" tænkte bondemanden, det kunne være et ganske godt bytte at få","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"den. \"Ved du hvad, du med koen!\" sagde han, \"skal vi to ikke tale lidt sammen!","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ser du, en hest, tror jeg nok, koster mere end en ko, men det er det samme! jeg","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"har mere gavn af koen; skal vi bytte?\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Ja nok!\" sagde manden med koen og så byttede de.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Nu var det gjort, og så kunne bondemanden have vendt om, han havde jo udrettet,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"hvad han ville, men da han nu engang havde betænkt at ville komme til marked, så","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ville han komme til marked, bare for at se på det; og så gik han med sin ko. Han","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"gik rask til, og koen gik rask til, og så kom de snart til at gå lige ved siden","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"af en mand, der førte et får. Det var et godt får, godt i stand og godt med uld.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det gad jeg nok eje!\" tænkte bonden. \"Det ville ikke komme til at savne","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"græsning på vor grøftekant, og til vinter kunne man tage det ind i stuen hos","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"sig. I grunden var det rigtigere af os at holde får, end holde ko. Skal vi","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"bytte?\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Ja, det ville da nok manden, som havde fåret, og så blev det bytte gjort, og","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"bondemanden gik med sit får hen ad landevejen. Der ved stenten så han en mand","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"med en stor gås under armen.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det er en svær én, du der har!\" sagde bondemanden, \"den har både fjer og fedt!","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"den kunne tage sig godt ud i tøjr ved vor vandpyt! den var noget for moder at","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"samle skrællinger til! Hun har tit sagt, \"bare vi havde en gås!\" nu kan hun da","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"få den – og hun skal få den! vil du bytte? Jeg giver dig fåret for gåsen og tak","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"til!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Ja, det ville da den anden nok, og så byttede de; bondemanden fik gåsen. Nær","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ved byen var han, trængslen på vejen tog til, der var en myldren af folk og","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"fæ; de gik på vej og på grøft lige op i bommandens kartofler, hvor hans høne","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"stod tøjret for ikke i forskrækkelse at forvilde sig og blive borte. Det var","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"en stumprumpet høne, der blinkede med det ene øje, så godt ud. \"Kluk, kluk!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"sagde den; hvad den tænkte derved, kan jeg ikke sige, men bondemanden tænkte, da","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"han så hende: Hun er den skønneste høne, jeg endnu har set, hun er kønnere end","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"præstens liggehøne, den gad jeg nok eje! en høne finder altid et korn, den kan","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"næsten sørge for sig selv! jeg tror, at det er et godt bytte, om jeg fik den for","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"gåsen! \"skal vi bytte?\" spurgte han. \"Bytte!\" sagde den anden, \"ja det var jo","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ikke så galt!\" og så byttede de. Bommanden fik gåsen, bondemanden fik hønen.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Det var en hel del, han havde udrettet på den rejse til byen; og varmt var det,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"og træt var han. En dram og en bid brød trængte han til; nu var han ved kroen,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"der ville han ind; men krokarlen ville ud, ham mødte han lige i døren med en","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"pose svingende fuld af noget.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Hvad har du der?\" spurgte bondemanden.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Rådne æbler!\" svarede karlen, \"en hel sækfuld til svinene!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det er da en farlig mængde! det syn undte jeg mor. Vi havde i fjor kun et","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"eneste æble på det gamle træ ved tørvehuset! det æble skulle gemmes, og det stod","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"på dragkisten til det sprak. Det er altid en velstand! sagde vor mor, her kunne","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"hun få velstand at se! ja, jeg kunne unde hende det!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Ja, hvad giver I?\" spurgte karlen.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Giver? Jeg giver min høne i bytte,\" og så gav han hønen i bytte, fik æblerne","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"og gik ind i krostuen, lige hen til skænken, sin sæk med æblerne stillede han","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"op mod kakkelovnen, og der var lagt i, det betænkte han ikke. Mange fremmede var","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, og de er så rige, at","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Susss! susss!\" hvad var det for en lyd ved kakkelovnen? Æblerne begyndte at","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"stege.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Hvad er det?\" Ja, det fik de da snart at vide! hele historien om hesten, der","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"var byttet bort for koen og lige ned til de rådne æbler.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Nå! du får knubs af mutter, når du kommer hjem!\" sagde englænderne, \"der vil","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ligge et hus!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Jeg får kys og ikke knubs!\" sagde bondemanden, \"vor mor vil sige: Hvad fatter","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"gør, er det rigtige!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Skal vi vædde!\" sagde de, \"guldmønt i pundevis! hundrede pund er et skippund!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det er nok at give skæppen fuld!\" sagde bondemanden, \"jeg kan kun stille","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"skæppen fuld med æbler og mig selv og mutter med, men det er da mere end","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"strygmål, det er topmål!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Top! top!\" sagde de, og så var væddemålet gjort.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Kromandens vogn kom frem, englænderne kom op, bondemanden kom op, de rådne æbler","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"kom op, og så kom de til bondens hus.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"God aften, mor!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Tak, far!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Nu har jeg gjort bytte!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Ja, du forstår det!\" sagde konen, tog ham om livet og glemte både pose og de","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"fremmede.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Jeg har byttet hesten bort for en ko!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Gud ske lov for mælken!\" sagde konen, \"nu kan vi få mælkemad, smør og ost på","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"bordet. Det var et dejligt bytte!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Ja, men koen byttede jeg igen bort for et får!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det er bestemt også bedre!\" sagde konen, \"du er altid betænksom; til et får","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"har vi just fuldt op af græsning. Nu kan vi få fåremælk og fåreost og uldne","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"strømper, ja, ulden nattrøje! den giver koen ikke! hun taber hårene! Du er en","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"inderlig betænksom mand!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Men fåret har jeg byttet bort for en gås!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Skal vi virkelig have mortensgås i år, lille fatter! Du tænker altid på at","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"fornøje mig! det er en yndig tanke af dig! Gåsen kan stå i tøjr og blive endnu","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"mere fed til mortensdag!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Men gåsen har jeg byttet bort for en høne!\" sagde manden.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Høne! det var et godt bytte,\" sagde konen, \"Hønen lægger æg, den ruger ud, vi","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"får kyllinger, vi får hønsegård! det har jeg just så inderligt ønsket mig!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Ja, men hønen byttede jeg bort for en pose rådne æbler!\"","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Nu må jeg kysse dig!\" sagde konen, \"tak, min egen mand! Nu skal jeg fortælle","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"dig noget. Da du var af sted, tænkte jeg på at lave et rigtigt godt måltid til","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"dig: Æggekage med purløg. Æggene havde jeg, løgene manglede mig. Så gik jeg","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"over til skoleholderens, der har de purløg, ved jeg, men konen er gerrig, det","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"søde asen! jeg bad om at låne –! låne? sagde hun. Ingenting gror i vor have,","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ikke engang et råddent æble! ikke det kan jeg låne hende! nu kan jeg låne hende","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"ti, ja, en hel pose fuld! det er grin, far!\" og så kyssede hun ham lige midt på","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"munden.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det kan jeg lide!\" sagde englænderne. \"Altid ned ad bakke og altid lige","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"glad! det er nok pengene værd!\" og så betalte de et skippund guldpenge til","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"bondemanden, som fik kys og ikke knubs.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Jo, det lønner sig altid, at konen indser og forklarer at fatter er den","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"klogeste, og hvad han gør, er det rigtige.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"Se, det er nu en historie! den har jeg hørt som lille, og nu har du også hørt","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"den og ved, at hvad fatter gør, det er altid det rigtige.","book":"Hvad fatter gør, det er altid det rigtige"}
{"text":"\"Det skrupknager i mig, så dejligt koldt er det!\" sagde snemanden. \"Vinden kan","book":"Sneemanden"}
{"text":"rigtignok bide liv i én! Og hvor den gloende der, hun glor!\" det var Solen, han","book":"Sneemanden"}
{"text":"mente; den var lige ved at gå ned. \"Hun skal ikke få mig til at blinke, jeg kan","book":"Sneemanden"}
{"text":"nok holde på brokkerne!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Det var to store, trekantede tagstensbrokker, han havde til øjne; munden var et","book":"Sneemanden"}
{"text":"stykke af en gammel rive, derfor havde han tænder.","book":"Sneemanden"}
{"text":"Han var født under hurraråb af drengene, hilst af bjældeklang og piskesmæld fra","book":"Sneemanden"}
{"text":"kanerne.","book":"Sneemanden"}
{"text":"Solen gik ned, fuldmånen stod op, rund og stor, klar og dejlig i den blå luft.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Der har vi hende igen fra en anden kant!\" sagde snemanden. Han troede, at det","book":"Sneemanden"}
{"text":"var Solen, der viste sig igen. \"Jeg har vænnet hende af med at glo! nu kan hun","book":"Sneemanden"}
{"text":"hænge der og lyse op, at jeg kan se mig selv. Vidste jeg bare, hvorledes man","book":"Sneemanden"}
{"text":"bærer sig ad med at flytte sig! jeg ville så gerne flytte mig! kunne jeg det,","book":"Sneemanden"}
{"text":"ville jeg nu ned at glide på isen, som jeg så drengene gøre det; men jeg forstår","book":"Sneemanden"}
{"text":"ikke at løbe!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Væk! væk!\" bjæffede den gamle lænkehund; han var noget hæs, det havde han","book":"Sneemanden"}
{"text":"været, siden han var stuehund og lå under kakkelovnen. \"Solen vil nok lære dig","book":"Sneemanden"}
{"text":"at løbe! det så jeg med din formand i fjor og med hans formand; væk! væk! og væk","book":"Sneemanden"}
{"text":"er de alle!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Jeg forstår dig ikke, kammerat!\" sagde snemanden; \"skal den deroppe lære mig at","book":"Sneemanden"}
{"text":"løbe?\" Han mente Månen; \"ja hun løb jo rigtignok før, da jeg så stift på hende,","book":"Sneemanden"}
{"text":"nu lister hun fra en anden kant!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Du ved ingenting!\" sagde lænkehunden, \"men du er da også nylig klattet op! Den","book":"Sneemanden"}
{"text":"du nu ser, kaldes Månen, den der gik, var Solen, hun kommer igen i morgen, hun","book":"Sneemanden"}
{"text":"lærer dig nok at løbe ned i voldgraven. Vi får snart forandring i vejret, det","book":"Sneemanden"}
{"text":"kan jeg mærke på mit venstre bagben, det jager i det. Vi får vejrskifte!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Jeg forstår ham ikke!\" sagde snemanden, \"men jeg har en fornemmelse af, at","book":"Sneemanden"}
{"text":"det er noget ubehageligt, han siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder","book":"Sneemanden"}
{"text":"Solen, hun er heller ikke min ven, det har jeg på følelsen!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Væk! væk!\" bjæffede lænkehunden, gik tre gange rundt om sig selv og lagde sig","book":"Sneemanden"}
{"text":"så ind i sit hus for at sove.","book":"Sneemanden"}
{"text":"Der kom virkelig forandring i vejret. En tåge, så tyk og klam, lagde sig i","book":"Sneemanden"}
{"text":"morgenstunden hen over hele egnen; i dagningen luftede det; vinden var så","book":"Sneemanden"}
{"text":"isnende, frosten tog ordentlig tag, men hvor det var et syn at se, da Solen","book":"Sneemanden"}
{"text":"stod op. Alle træer og buske stod med rimfrost; det var som en hel skov af hvide","book":"Sneemanden"}
{"text":"koraller, det var som om alle grene var overdænget af strålehvide blomster.","book":"Sneemanden"}
{"text":"De uendelig mange og fine forgreninger, dem man om sommeren ikke kan se for","book":"Sneemanden"}
{"text":"de mange blade, kom nu frem hver evige en; det var en knipling og så skinnende","book":"Sneemanden"}
{"text":"hvid, som strømmede der en hvid glans ud fra hver gren. Hængebirken bevægede","book":"Sneemanden"}
{"text":"sig i vinden, der var liv i den, som i træerne ved sommertid; det var en mageløs","book":"Sneemanden"}
{"text":"dejlighed! og da Solen så skinnede, nej, hvor funklede det hele, som om det","book":"Sneemanden"}
{"text":"var overpudret med diamantstøv og hen over jordens snelag glimrede de store","book":"Sneemanden"}
{"text":"diamanter, eller man kunne også tro, at der brændte utallige små bitte lys,","book":"Sneemanden"}
{"text":"endnu hvidere end den hvide sne.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Det er en mageløs dejlighed!\" sagde en ung pige, som med en ung mand trådte","book":"Sneemanden"}
{"text":"ud i haven og standsede just ved snemanden, hvor de så på de glimrende træer.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Dejligere syn har man ikke om sommeren!\" sagde hun, og hendes øjne strålede.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Og sådan en karl, som ham der, har man nu slet ikke!\" sagde den unge mand og","book":"Sneemanden"}
{"text":"pegede på snemanden. \"Han er udmærket!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Den unge pige lo, nikkede til snemanden og dansede så med sin ven hen over","book":"Sneemanden"}
{"text":"sneen, der knirkede under dem, som om de gik på stivelse.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Hvem var de to?\" spurgte snemanden lænkehunden; \"du er ældre på gården end jeg,","book":"Sneemanden"}
{"text":"kender du dem?\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Det gør jeg!\" sagde lænkehunden. \"Hun har jo klappet mig, og han har givet mig","book":"Sneemanden"}
{"text":"et kødben; dem bider jeg ikke!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Men hvad forestiller de her?\" spurgte snemanden.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Kærrrrr-restefolk!\" sagde lænkehunden. \"De skal flytte i hundehus og gnave ben","book":"Sneemanden"}
{"text":"sammen. Væk! væk!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Har de to lige så meget at betyde som du og jeg?\" spurgte snemanden.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"De hører jo til herskabet!\" sagde lænkehunden; \"det er rigtignok såre lidt man","book":"Sneemanden"}
{"text":"ved, når man er født i går! det mærker jeg på dig! jeg har alder og kundskab,","book":"Sneemanden"}
{"text":"jeg kender alle her på gården! og jeg har kendt en tid, hvor jeg ikke stod her i","book":"Sneemanden"}
{"text":"kulde og lænke; væk! væk!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Kulden er dejlig!\" sagde snemanden. \"Fortæl, fortæl! men du må ikke rasle med","book":"Sneemanden"}
{"text":"lænken, for så knækker det i mig!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Væk! væk!\" bjæffede lænkehunden. \"Hvalp har jeg været; lille og yndig, sagde","book":"Sneemanden"}
{"text":"de, da lå jeg i fløjlsstol derinde på gården, lå i skødet på det øverste","book":"Sneemanden"}
{"text":"herskab; blev kysset i flaben og visket om poterne med broderet lommetørklæde;","book":"Sneemanden"}
{"text":"jeg hed \"den dejligste,\" - \"nussenussebenet,\" men så blev jeg dem for stor!","book":"Sneemanden"}
{"text":"så gav de mig til husholdersken; jeg kom i kælderetagen! Du kan se ind i den,","book":"Sneemanden"}
{"text":"hvor du står; du kan se ned i kamret, hvor jeg har været herskab; for det var","book":"Sneemanden"}
{"text":"jeg hos husholdersken. Det var vel et ringere sted end ovenpå, men her var mere","book":"Sneemanden"}
{"text":"behageligt; jeg blev ikke krammet og slæbt om med af børn, som ovenpå. Jeg havde","book":"Sneemanden"}
{"text":"lige så god føde, som før og meget mere! jeg havde min egen pude, og så var der","book":"Sneemanden"}
{"text":"en kakkelovn, den er på denne tid det dejligste i denne verden! jeg krøb helt","book":"Sneemanden"}
{"text":"ind under den, så at jeg blev borte. Oh, den kakkeovn drømmer jeg endnu om; væk!","book":"Sneemanden"}
{"text":"væk!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Ser en kakkelovn så dejlig ud!\" spurgte snemanden. \"Ligner den mig?\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Den er lige det modsatte af dig! kulsort er den! har en lang hals med","book":"Sneemanden"}
{"text":"messingtromle. Den æder brænde, så at ilden står den ud af munden. Man må holde","book":"Sneemanden"}
{"text":"sig på siden af den, tæt op, ind under den, det er en uendelig behagelighed! Du","book":"Sneemanden"}
{"text":"må ind af vinduet kunne se den der, hvor du står!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Og snemanden så, og virkelig så han en sort blankpoleret genstand med","book":"Sneemanden"}
{"text":"messingtromle; ilden lyste ud forneden. Snemanden blev ganske underlig til","book":"Sneemanden"}
{"text":"mode; han havde en fornemmelse, han ikke selv kunne gøre sig rede for; der kom","book":"Sneemanden"}
{"text":"over ham noget, han ikke kendte, men som alle mennesker kender, når de ikke er","book":"Sneemanden"}
{"text":"snemænd.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Og hvorfor forlod du hende?\" sagde snemanden. Han følte at det måtte være et","book":"Sneemanden"}
{"text":"hunkønsvæsen. \"Hvor kunne du forlade et sådant sted?\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Det var jeg nok nødt til!\" sagde lænkehunden, \"de smed mig udenfor og satte mig","book":"Sneemanden"}
{"text":"her i lænke. Jeg havde bidt den yngste junker i benet, for han stødte fra mig","book":"Sneemanden"}
{"text":"det ben, jeg gnavede på; og ben for ben, tænker jeg! men det tog de ilde op, og","book":"Sneemanden"}
{"text":"fra den tid har jeg stået i lænke, og har mistet min klare røst, hør hvor hæs","book":"Sneemanden"}
{"text":"jeg er: væk! væk! det blev enden på det!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Snemanden hørte ikke mere efter; han så stadig ind i husholderskens kælderetage,","book":"Sneemanden"}
{"text":"ned i hendes stue, hvor kakkelovnen stod på sine fire jernben og viste sig i","book":"Sneemanden"}
{"text":"størrelse som snemanden selv.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Det knager så underligt i mig!\" sagde han. \"Skal jeg aldrig komme derind? det","book":"Sneemanden"}
{"text":"er et uskyldigt ønske, og vore uskyldige ønsker må dog vist blive opfyldt. Det","book":"Sneemanden"}
{"text":"er mit højeste ønske, mit eneste ønske og det ville være næsten uretfærdigt, om","book":"Sneemanden"}
{"text":"det ikke blev stillet tilfreds. Jeg må derind, jeg må hælde mig op til hende, om","book":"Sneemanden"}
{"text":"jeg også skal knuse vinduet!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Der kommer du aldrig ind!\" sagde lænkehunden, \"og kom du til kakkelovnen, så","book":"Sneemanden"}
{"text":"var du væk! væk!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Jeg er så godt som væk!\" sagde snemanden, \"jeg brækker over, tror jeg!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Hele dagen stod snemanden og så ind af vinduet; i tusmørket blev stuen endnu","book":"Sneemanden"}
{"text":"mere indbydende; fra kakkelovnen lyste det så mildt, som ikke Månen lyser","book":"Sneemanden"}
{"text":"og heller ikke Solen, nej, som kun kakkelovnen kan lyse, når der er noget i","book":"Sneemanden"}
{"text":"den. Gik de med døren, så slog luen ud, det var den i vane med; det blussede","book":"Sneemanden"}
{"text":"ordentligt rødt i snemandens hvide ansigt, det lyste rødt lige op af hans bryst.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Jeg holder det ikke ud!\" sagde han. \"Hvor det klæder hende at række tungen ud!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Natten var meget lang men ikke for snemanden, han stod i sine egne dejlige","book":"Sneemanden"}
{"text":"tanker og de frøs, så de knagede.","book":"Sneemanden"}
{"text":"I morgenstunden var kældervinduerne frosset til, de bar de dejligste isblomster,","book":"Sneemanden"}
{"text":"nogen snemand kunne forlange, men de skjulte kakkelovnen. Ruderne ville ikke","book":"Sneemanden"}
{"text":"tø op, han kunne ikke se hende. Det knagede, det knasede, det var just et","book":"Sneemanden"}
{"text":"frostvejr, der måtte fornøje en snemand, men han var ikke fornøjet; han kunne","book":"Sneemanden"}
{"text":"og burde have følt sig så lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde","book":"Sneemanden"}
{"text":"kakkelovnslængsel.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Det er en slem syge for en snemand!\" sagde lænkehunden; \"jeg har også lidt af","book":"Sneemanden"}
{"text":"den syge, men jeg har overstået den! væk! væk! - Nu får vi vejrskifte!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Og der blev vejrskifte, det slog om i tø.","book":"Sneemanden"}
{"text":"Tøvejret tog til, snemanden tog af. Han sagde ikke noget, han klagede ikke, og","book":"Sneemanden"}
{"text":"det er det rigtige tegn.","book":"Sneemanden"}
{"text":"En morgen styrtede han. Der stak noget ligesom et kosteskaft i vejret, hvor han","book":"Sneemanden"}
{"text":"havde stået, det havde drengene rejst ham om.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Nu kan jeg forstå det med hans længsel!\" sagde lænkehunden, \"snemanden har","book":"Sneemanden"}
{"text":"haft en kakkelovnsskraber i livet! det er den, som har rørt sig i ham, nu er det","book":"Sneemanden"}
{"text":"overstået; væk! væk!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Og snart var også vinteren overstået.","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Væk, væk!\" bjæffede lænkehunden; men småpigerne på gården sang:","book":"Sneemanden"}
{"text":"\"Skyd frem, skovmærke! frisk og prud,","book":"Sneemanden"}
{"text":"hæng, pil! din uldne vante ud,","book":"Sneemanden"}
{"text":"kom, kukker, lærke! syng, vi har","book":"Sneemanden"}
{"text":"alt forår sidst i februar!","book":"Sneemanden"}
{"text":"Jeg synger med, kukkuk! kvivit!","book":"Sneemanden"}
{"text":"Kom, kære sol, kom sådan tit!\"","book":"Sneemanden"}
{"text":"Så tænker ingen på snemanden!","book":"Sneemanden"}
{"text":"Der kom en and fra Portugal, nogle sagde fra Spanien, det er lige meget, hun","book":"I andegården"}
{"text":"blev kaldt den portugisiske, hun lagde æg, blev slagtet og anrettet; det er","book":"I andegården"}
{"text":"hendes levnedsløb. Alle de, som krøb ud af hendes æg, blev kaldt de portugisiske","book":"I andegården"}
{"text":"og det betød noget; nu var her af hele den slægt kun en tilbage i andegården,","book":"I andegården"}
{"text":"en gård, som også hønsene havde adgang til og hvor hanen trådte op med uendelig","book":"I andegården"}
{"text":"hovmod.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Han krænker mig med sit voldsomme gal!\" sagde den portugisiske. \"Men køn er","book":"I andegården"}
{"text":"han, det kan man ikke nægte, uagtet han ikke er nogen andrik. Moderere sig","book":"I andegården"}
{"text":"skulle han, men det er en kunst at moderere sig, det viser højere dannelse,","book":"I andegården"}
{"text":"den har de små sangfugle oppe i nabohavens lindetræ! hvor yndigt de synger! der","book":"I andegården"}
{"text":"ligger noget så rørende i deres sang; jeg kalder det Portugal! Havde jeg sådan","book":"I andegården"}
{"text":"en lille sangfugl, jeg ville være ham en moder, kærlig og god, det ligger mig i","book":"I andegården"}
{"text":"blodet, i mit portugisiske!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og lige idet hun talte kom der en lille sangfugl; den kom hovedkulds oppe fra","book":"I andegården"}
{"text":"taget. Katten var efter den, men fuglen slap med en knækket vinge og faldt ned i","book":"I andegården"}
{"text":"andegården.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Det ligner katten, det afskum!\" sagde den portugisiske; \"jeg kender ham fra jeg","book":"I andegården"}
{"text":"selv havde ællinger! At et sådant væsen får lov at leve og gå om på tagene! det","book":"I andegården"}
{"text":"tror jeg ikke finder sted i Portugal!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og hun ynkede den lille sangfugl, og de andre ænder, som ikke var portugisiske,","book":"I andegården"}
{"text":"ynkede ham også.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Det lille kræ!\" sagde de, og så kom den ene og så kom den anden. \"Vel er vi","book":"I andegården"}
{"text":"selv ikke syngende,\" sagde de, \"men vi har indvendig sangbund eller sådant","book":"I andegården"}
{"text":"noget; det føler vi, om vi ikke taler derom!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Da vil jeg tale om det!\" sagde den portugisiske, \"og jeg vil gøre noget for","book":"I andegården"}
{"text":"den, for det er ens pligt!\" og så gik hun op i vandtruget og baskede i vandet,","book":"I andegården"}
{"text":"så hun nær havde druknet den lille sangfugl i den skylle, han fik, men det var","book":"I andegården"}
{"text":"godt ment. \"Det er en god gerning,\" sagde hun, \"den kan de andre se på og tage","book":"I andegården"}
{"text":"eksempel af!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Pip!\" sagde den lille fugl, hans ene vinge var knækket; det var ham svært at","book":"I andegården"}
{"text":"ryste sig, men han forstod så godt den velmente pjasken. \"De er så hjertensgod,","book":"I andegården"}
{"text":"madame!\" sagde han, men forlangte ikke mere.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Jeg har aldrig tænkt over mit hjertelag!\" sagde den portugisiske, \"men det ved","book":"I andegården"}
{"text":"jeg, at jeg elsker alle mine medskabninger undtagen katten, men det kan da ingen","book":"I andegården"}
{"text":"forlange af mig! han har ædt to af mine; men vær nu som hjemme her, det kan man;","book":"I andegården"}
{"text":"jeg selv er fra en fremmed egn, som De nok ser på min rejsning og fjerkjole! min","book":"I andegården"}
{"text":"andrik er indfødt, har ikke mit blod, men jeg hovmoder mig ikke! – forstås De af","book":"I andegården"}
{"text":"nogen herinde, så tør jeg nok sige, at det er af mig!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hun har portulak i kroen!\" sagde en lille almindelig ælling, der var vittig,","book":"I andegården"}
{"text":"og de andre almindelige fandt det så udmærket med \"portulak,\" det klang som","book":"I andegården"}
{"text":"\"Portugal\"; og de stødte til hinanden og sagde rap! han var så mageløs vittig!","book":"I andegården"}
{"text":"og så indlod de sig med den lille sangfugl.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Den portugisiske har rigtignok sproget i sin magt!\" sagde de. \"Vi har det ikke","book":"I andegården"}
{"text":"med store ord i næbbet, men vi har lige så stor deltagelse; gør vi ikke noget","book":"I andegården"}
{"text":"for Dem, så går vi stille med det; og det finder vi smukkest!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"De har en yndig røst!\" sagde en af de ældste. \"Det må være en dejlig bevidsthed","book":"I andegården"}
{"text":"at glæde så mange, som De gør! jeg forstår mig rigtignok aldeles ikke på det!","book":"I andegården"}
{"text":"derfor holder jeg min mund, og det er altid bedre, end at sige noget dumt, som","book":"I andegården"}
{"text":"så mange andre siger til Dem!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Plag ham ikke!\" sagde den portugisiske, \"han trænger til hvile og pleje. Lille","book":"I andegården"}
{"text":"sangfugl, skal jeg pjaske Dem igen?\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Oh nej, lad mig være tør!\" bad han.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Vandkuren er den eneste, der hjælper mig,\" sagde den portugisiske; \"adspredelse","book":"I andegården"}
{"text":"er også noget godt! nu kommer snart nabohønsene og gør visit, der er to","book":"I andegården"}
{"text":"kinesiske høns, de går med mamelukker, har megen dannelse, og de er indført, det","book":"I andegården"}
{"text":"hæver dem i min agtelse!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og hønsene kom og hanen kom, han var i dag så høflig, at han var ikke grov.","book":"I andegården"}
{"text":"\"De er en virkelig sangfugl!\" sagde han, \"og De gør ud af Deres lille stemme","book":"I andegården"}
{"text":"alt, hvad der kan gøres af sådan en lille stemme. Men noget mere lokomotiv må","book":"I andegården"}
{"text":"man have, at det kan høres, at man er af hankønnet.\"","book":"I andegården"}
{"text":"De to kinesiske stod henrykte ved synet af sangfuglen, han så så forpjusket","book":"I andegården"}
{"text":"ud af pjasket, han havde fået over sig, at de syntes, han lignede en kinesisk","book":"I andegården"}
{"text":"kylling. \"Han er yndig!\" og så indlod de sig med ham; de talte med hviskestemme","book":"I andegården"}
{"text":"og p-lyd på fornemt kinesisk.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Vi hører nu til Deres art. Ænderne selv den portugisiske, hører til","book":"I andegården"}
{"text":"svømmefuglene, som De nok har bemærket. Os kender De endnu ikke, men hvor mange","book":"I andegården"}
{"text":"kender os, eller gør sig den ulejlighed, ingen, selv blandt hønsene, uagtet","book":"I andegården"}
{"text":"vi er født til at sidde på en højere pind, end de fleste andre. – Det er nu","book":"I andegården"}
{"text":"det samme, vi går vor stille gang mellem de andre, hvis grundsætninger ikke er","book":"I andegården"}
{"text":"vore, men vi ser kun på de gode sider, og taler kun om det gode, skønt det er","book":"I andegården"}
{"text":"vanskeligt at finde, hvor intet er. Med undtagelse af os to og hanen, er der","book":"I andegården"}
{"text":"ingen i hønsehuset, der er begavede, men honnette! dette kan man ikke sige om","book":"I andegården"}
{"text":"beboerne af andegården. Vi advarer Dem, lille sangfugl! tro ikke hende der med","book":"I andegården"}
{"text":"stumphalen, hun er lumsk! den spættede der, med det skæve spejl på vingerne,","book":"I andegården"}
{"text":"hun er disputergal og lader aldrig nogen få det sidste ord, og så har hun altid","book":"I andegården"}
{"text":"uret! – den fede and taler ilde om alle, og det er vor natur imod, kan man ikke","book":"I andegården"}
{"text":"tale godt, så skal man holde sin mund. Den portugisiske er den eneste, der har","book":"I andegården"}
{"text":"lidt dannelse og som man kan omgås med, men hun er lidenskabelig og taler for","book":"I andegården"}
{"text":"meget om Portugal!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hvor de to kinesiske har meget at hviske!\" sagde et par af ænderne, \"mig keder","book":"I andegården"}
{"text":"de; jeg har aldrig talt med dem!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Nu kom andrikken! han troede, at sangfuglen var en gråspurv. \" Ja, jeg kan","book":"I andegården"}
{"text":"ikke gøre forskel!\" sagde han, \"og det er da også lige fedt! Han hører til","book":"I andegården"}
{"text":"spilleværkerne, og har man dem, så har man dem!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Bryd Dem aldrig om hvad han siger!\" hviskede den portugisiske. \"Han er","book":"I andegården"}
{"text":"agtværdig i forretninger, og forretninger går for alt. Men nu lægger jeg mig","book":"I andegården"}
{"text":"til hvile! det skylder man sig selv, at man kan være køn fed, til man skal","book":"I andegården"}
{"text":"balsameres med æbler og svesker!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og så lagde hun sig i solen, blinkede med det ene øje; hun lå så godt, hun","book":"I andegården"}
{"text":"var så god, og så sov hun så godt. Den lille sangfugl plukkede på sin knækkede","book":"I andegården"}
{"text":"vinge, lagde sig lige op til sin beskytterinde, solen skinnede varmt og dejligt,","book":"I andegården"}
{"text":"det var et godt sted at være.","book":"I andegården"}
{"text":"Nabohønsene gik om at skrabe, de var i grunden kommet der alene for fødens","book":"I andegården"}
{"text":"skyld; de kinesiske gik først bort, og så de andre; den vittige ælling sagde","book":"I andegården"}
{"text":"om den portugisiske, at den gamle gik snart i \"ællingedom,\" og så skrattede de","book":"I andegården"}
{"text":"andre ænder, \"ællingedom! han er mageløs vittig!\" og så gentog de den forrige","book":"I andegården"}
{"text":"vittighed: \"portulak!\" det var meget morsomt; og så lagde de sig.","book":"I andegården"}
{"text":"De lå en stund, da blev lige med ét kastet noget snaskeri ind i andegården,","book":"I andegården"}
{"text":"det klaskede, så hele den sovende besætning fór op og slog med vingerne;","book":"I andegården"}
{"text":"den portugisiske vågnede også, væltede om og trykkede forfærdeligt den lille","book":"I andegården"}
{"text":"sangfugl.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Pip!\" sagde den, \"De trådte så hårdt, madame!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hvorfor ligger De i vejen!\" sagde hun, \"De må ikke være så ømskindet! jeg har","book":"I andegården"}
{"text":"også nerver, men jeg har aldrig sagt pip!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Vær ikke vred!\" sagde den lille fugl, \"det pip slap mig ud af næbbet!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Den portugisiske hørte ikke på det, men fór i snaskeriet og holdt sit gode","book":"I andegården"}
{"text":"måltid, da det var endt og hun lagde sig, kom den lille sangfugl og ville være","book":"I andegården"}
{"text":"elskværdig:","book":"I andegården"}
{"text":"\"Tilleletit!","book":"I andegården"}
{"text":"om hjertet dit,","book":"I andegården"}
{"text":"vil jeg synge tit,","book":"I andegården"}
{"text":"flyvende vidt, vidt, vidt!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Nu skal jeg hvile på maden!\" sagde hun, \"De må lære husskik herinde! Nu sover","book":"I andegården"}
{"text":"jeg!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Den lille sangfugl blev ganske forbløffet, for han mente det så godt. Da","book":"I andegården"}
{"text":"madammen siden vågnede, stod han foran hende med et lille korn, han havde","book":"I andegården"}
{"text":"fundet; det lagde han foran hende; men hun havde ikke sovet godt, og så var hun","book":"I andegården"}
{"text":"naturligvis tvær.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Det kan De give en kylling!\" sagde hun; \"stå ikke og hæng over mig!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Men De er vred på mig!\" sagde han. \"Hvad har jeg gjort?\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Gjort!\" sagde den portugisiske, \"det udtryk er ikke af den fineste slags, vil","book":"I andegården"}
{"text":"jeg gøre Dem opmærksom på!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"I går var her solskin,\" sagde den lille fugl, \"i dag er her mørkt og gråt! jeg","book":"I andegården"}
{"text":"er så inderlig bedrøvet!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"De kan det nok ikke med tidsregning!\" sagde den portugisiske, \"dagen er endnu","book":"I andegården"}
{"text":"ikke gået, stå ikke og vær så dumladende!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"De ser på mig så vred, som de to slemme øjne så, da jeg faldt herned i gården!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Uforskammet!\" sagde den portugisiske, \"ligner De mig med katten, det rovdyr!","book":"I andegården"}
{"text":"ikke en ond blodsdråbe er der i mig; jeg har taget mig af Dem, og god omgang","book":"I andegården"}
{"text":"skal jeg lære Dem!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og så bed hun hovedet af sangfuglen, den lå død.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hvad er nu det!\" sagde hun; \"kunne han ikke tåle det! ja så var han såmænd ikke","book":"I andegården"}
{"text":"for denne verden! jeg har været som en moder mod ham, det ved jeg! for hjerte","book":"I andegården"}
{"text":"har jeg!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og naboens hane stak hovedet ind i gården og galede med lokomotivkraft.","book":"I andegården"}
{"text":"\"De tager livet af en med det gal!\" sagde hun; \"det er Deres skyld det hele; han","book":"I andegården"}
{"text":"tabte hovedet og jeg er nærved at tabe mit.\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Han fylder ikke meget hvor han ligger!\" sagde hanen.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Tal De med agtelse om ham!\" sagde den portugisiske, \"han havde tone, han havde","book":"I andegården"}
{"text":"sang og høj dannelse! kærlig og blød var han og det passer sig for dyrene, som","book":"I andegården"}
{"text":"for de såkaldte mennesker.\"","book":"I andegården"}
{"text":"Og alle ænderne samlede sig om den lille døde sangfugl; ænderne har stærke","book":"I andegården"}
{"text":"passioner, enten har de det med misundelse eller med medlidenhed, og da her","book":"I andegården"}
{"text":"ikke var noget at misunde, så var de medlidende, det var da også de to kinesiske","book":"I andegården"}
{"text":"høns.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Sådan en sangfugl får vi aldrig mere! han var næsten en kineser,\" og de græd","book":"I andegården"}
{"text":"så det klukkede efter, og alle hønsene klukkede, men ænderne gik og havde de","book":"I andegården"}
{"text":"rødeste øjne.","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hjerte har vi!\" sagde de, \"det kan da ingen nægte os!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Hjerte!\" sagde den portugisiske, \"ja det har vi – næsten lige så meget som i","book":"I andegården"}
{"text":"Portugal!\"","book":"I andegården"}
{"text":"\"Lad os nu tænke på at få noget i skrutten!\" sagde andrikken, \"det er det","book":"I andegården"}
{"text":"vigtigere! Går et af spilleværkerne i stykker, så har vi nok alligevel!\"","book":"I andegården"}
{"text":"Rundt om haven var et gærde af nøddebuske, og udenfor var mark og eng med køer","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"og får, men midt i haven stod en blomstrende rosenhæk, under den sad en snegl,","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"den havde meget i sig, den havde sig selv.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Vent til min tid kommer!\" sagde den, \"jeg skal udrette noget mere, end at sætte","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"roser, end at bære nødder, eller give mælk, som køer og får!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Jeg venter grumme meget af den!\" sagde rosenhækken. \"Tør jeg spørge, når kommer","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"det?\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Jeg giver mig tid!\" sagde sneglen. \"De har nu så meget hastværk! det spænder","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"ikke forventningerne!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Næste år lå sneglen omtrent på samme sted i solskinnet under rosentræet, der","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"satte knop og udfoldede roser, altid friske, altid nye. Og sneglen krøb halvt","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"frem, strakte ud følehornene, og tog dem til sig igen.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Alt ser ud, som i fjor! der er ingen fremgang sket; rosentræet bliver ved","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"roserne, videre kommer det ikke!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Sommeren gik, efteråret gik, rosentræet havde stadigt blomster og knopper lige","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"til sneen faldt, vejret blev råt og vådt, rosentræet bøjede sig mod jorden,","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"sneglen krøb i jorden.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Nu begyndte et nyt år, og roserne kom frem, og sneglen kom frem.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Nu er De en gammel rosenstok!\" sagde den. \"De må snart se at gå ud. De har","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"givet verden alt, hvad De har haft i Dem; om det betød noget, er et spørgsmål,","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"jeg ikke havde tid at tænke over; men det er da tydeligt, De har ikke gjort det","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"mindste for Deres indre udvikling, der var ellers kommet noget andet frem af","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Dem. Kan De forsvare det? De går nu snart op i bare pind! Kan De forstå, hvad","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"jeg siger?\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"De forskrækker mig!\" sagde rosenhækken. \"Det har jeg aldrig tænkt over!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Nej, De har nok aldrig givet Dem meget af med at tænke! har De nogensinde","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"gjort rede for Dem selv, hvorfor De blomstrede, og hvorledes det gik til med at","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"blomstre. Hvorledes og ikke anderledes!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Nej!\" sagde rosenhækken. \"Jeg blomstrede i glæde, for jeg kunne ikke andet.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Solen var så varm, luften så forfriskende, jeg drak den klare dug, og den stærke","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"regn; jeg åndede, jeg levede! Der kom fra jorden en kraft op i mig, der kom en","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"kraft fra oven, jeg fornam en lykke, altid ny, altid stor, og derfor måtte jeg","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"altid blomstre; det var mit liv, jeg kunne ikke andet!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"De har ført et meget mageligt liv!\" sagde sneglen.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Tilvisse! Alt blev givet mig!\" sagde rosenhækken; \"men Dem blev endnu mere","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"givet! De er en af disse tænkende, dybsindige naturer, en af de højt begavede,","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"der vil forbavse verden!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Det har jeg aldeles ikke i sinde!\" sagde sneglen. \"Verden kommer ikke mig ved!","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"hvad har jeg med verden at gøre? jeg har nok med mig selv og nok i mig selv!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Men skal vi ikke alle her på jorden give vor bedste del til de andre! bringe","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"hvad vi kan –! ja, jeg har kun givet roser! – men De? De, som fik så meget, hvad","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"gav De verden? Hvad giver De den?\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Hvad jeg gav? Hvad jeg giver? jeg spytter af den! den dur ikke! den kommer","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"ikke mig ved. Sæt De roser, De kan ikke drive det videre! lad hasselbusken bære","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"nødder! lad køer og får give mælk; de har hver deres publikum, jeg har mit i mig","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"selv! jeg går ind i mig selv, og der bliver jeg. Verden kommer ikke mig ved!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Og så gik sneglen ind i sit hus og kittede det til.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"\"Det er så sørgeligt!\" sagde rosentræet. \"Jeg kan med bedste vilje ikke krybe","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"ind, jeg må altid springe ud, springe ud i roser. Bladene falder af, de flyver","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"hen i vinden! dog en af roserne så jeg blive lagt i husmoderens salmebog, en","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"af mine roser fik plads ved en ung, dejlig piges bryst og en blev kysset af en","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"barnemund i livsalig glæde. Det gjorde mig så vel, det var en sand velsignelse.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Det er min erindring, mit liv!\"","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Og rosentræet blomstrede i uskyldighed, og sneglen dvaskede i sit hus, verden","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"kom ikke ham ved.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Og åringer gik.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Sneglen var jord i jorden, rosentræet var jord i jorden; også erindringsrosen","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"i salmebogen var vejret hen, - men i haven blomstrede nye rosenhække, i haven","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"voksede nye snegle; de krøb ind i deres hus, spyttede, – verden kom ikke dem","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"ved.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Skal vi læse historien om forfra igen? – Den bliver ikke anderledes.","book":"Sneglen og rosenhækken"}
{"text":"Der var en skilling, den kom blank fra Mønten, sprang og klang, \"hurra! nu skal","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"jeg ud i den vide verden!\" og det kom den.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Barnet holdt fast på den med varme hænder og den gerrige med kolde, klamme","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"hænder; den ældre vendte og drejede den mange gange, mens ungdommen straks lod","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"den løbe videre. Skillingen var af sølv, havde meget lidt kobber i sig og var","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"allerede et helt år ude i verden, det vil sige, ude omkring i det land, hvor","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"den var møntet; så kom den på rejse ud af landet, den var den sidste af landets","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"mønt, der blev tilbage i pengepungen, dens rejsende herre havde med, han vidste","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"ikke selv, han havde den, før den kom ham mellem fingrene.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"\"Her har jeg jo endnu en skilling hjemmefra!\" sagde han, \"den kan gøre rejsen","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"med!\" og skillingen klang og sprang af glæde, da han puttede den igen i pungen.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Her lå den hos fremmede kammerater, der kom og gik; de ene gjorde plads for den","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"anden, men skillingen hjemmefra blev altid tilbage; det var en udmærkelse.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Nu var allerede flere uger forbi, og skillingen var langt ude i verden,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"uden just at vide hvor; den hørte af de andre mønter, at de var franske og","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"italienske; den ene sagde, at nu var de i den by, den anden sagde, at de var i","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"den, men skillingen kunne ikke gøre sig forestilling derom, man ser ikke verden,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"når man altid er i en pose, og det var den; men som den en dag lå der, mærkede","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"den, at pengepungen ikke var lukket, og da listede den sig til åbningen, for","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"at kigge lidt ud; det skulle den nu ikke have gjort, men den var nysgerrig, det","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"straffer sig; den gled ud i bukselommen, og da om aftnen pengepungen blev lagt","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"til side, lå skillingen endnu, hvor den lå og kom med klæderne ud på gangen, der","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"faldt den straks på gulvet; ingen hørte det, ingen så det.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"I morgenstunden kom klæderne ind, herren tog dem på, rejste bort, og skillingen","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"kom ikke med, den blev fundet, skulle igen gøre tjeneste, gik ud med tre andre","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"mønter.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"\"Det er dog rart at se sig om i verden!\" tænkte skillingen, \"kende andre","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"mennesker, andre skikke!\"","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"\"Hvad er det for en skilling,\" blev der lige i det samme sagt. \"Den er ikke","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"landets mønt! den er falsk! dur ikke!\"","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Ja nu begynder skillingens historie, som den siden fortalte den.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"\"Falsk! dur ikke! det fór igennem mig,\" sagde skillingen. \"Jeg vidste, jeg var","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"af godt sølv, god klang og med ægte præg. De måtte bestemt tage fejl, mig kunne","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"de ikke mene, men mig mente de dog! mig var det de kaldte falsk, jeg duede ikke!","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"'Den må jeg give ud i mørke!' sagde manden, som havde den, og jeg blev givet ud","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"i mørke og så igen skældt ud ved dagslys, – 'falsk, dur ikke! den må vi se at","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"blive af med'.\"","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Og skillingen sitrede mellem fingrene hver gang den i smug skulle listes bort og","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"gælde for landets mønt.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"\"Jeg elendige skilling! hvad hjælper mig mit sølv, mit værd, mit præg, når det","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"ikke har noget at betyde. Man er for verden, hvad verden tror om en! Det må dog","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"være skrækkeligt at have ond samvittighed, at liste sig frem på det ondes vej,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"når jeg, der dog er aldeles uskyldig, kan være således til mode ved bare at have","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"udseendet deraf! – Hver gang jeg blev taget frem, gruede jeg for de øjne, der","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"ville se på mig; jeg vidste, at jeg ville blive stødt tilbage, kastet hen ad","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"bordet, som var jeg løgn og bedrag.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"En gang kom jeg til en stakkels fattig kone, hun fik mig i dagløn for sit slid","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"og slæb, men hun kunne nu slet ikke blive mig kvit, ingen ville tage imod mig,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"jeg var en sand ulykke for hende.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"'Jeg er såmænd nødt til at narre nogen med den!' sagde hun. 'Jeg har ikke råd","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"til at gemme på en falsk skilling; den rige bager skal have den, han kan bedst","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"tåle det, men en uret er det alligevel, jeg gør!'","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Nu skal jeg endogså belemre konens samvittighed!\" sukkede det i skillingen. \"Er","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"jeg da virkelig på mine ældre dage blevet så forandret?","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Og konen gik til den rige bager, men han kendte alt for godt til de gangbare","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"skillinger, jeg fik ikke lov at ligge, hvor jeg lå, jeg blev smidt i ansigtet","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"på konen; hun fik intet brød for mig, og jeg følte mig så inderlig bedrøvet","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"ved at være møntet således til andres fortræd, jeg som i unge dage havde været","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"så frejdig og så sikker; så bevidst om mit værd og mit ægte præg. Jeg blev så","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"melankolsk, som en stakkels skilling kan blive det, når ingen vil have den. Men","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"konen tog mig hjem igen, betragtede mig ret inderligt, mildt og venligt. 'Nej,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"jeg vil ingen narre med dig!' sagde hun. 'Jeg vil slå et hul i dig, så at enhver","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"kan se, at du er en falsk ting, – og dog, – det falder mig nu så ind, – du er","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"måske en lykkeskilling, ja det vil jeg tro! den tanke kommer over mig. Jeg slår","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"et hul i skillingen, trækker en lidse gennem hullet og giver så nabokonens lille","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"barn skillingen om halsen som lykkeskilling!'","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Og hun slog et hul i mig; det er aldrig behageligt at blive slået hul i, men","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"når hensigten er god, kan man tåle meget! en lidse fik jeg igennem mig, blev","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"en slags medalje at bære; jeg blev hængt det lille barn om halsen, og barnet","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"smilede til mig, kyssede mig, og jeg hvilede en hel nat på barnets varme,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"uskyldige bryst.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"I morgenstunden tog moderen mig imellem sine fingre, så på mig og havde sine","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"tanker derved, det fornemmede jeg snart. Hun fik en saks frem og klippede lidsen","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"over.\"","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"'Lykkeskilling!' sagde hun. 'Ja det skal vi nu se!' og hun lagde mig i surt,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"så at jeg blev grøn; derpå kittede hun hullet til, gned mig lidt, og gik så i","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"mørkningen til lotterikollektøren for at få en lotteriseddel, der skulle bringe","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"lykke.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Hvor var jeg ilde til mode! det klemte i mig, som om jeg skulle knække over; jeg","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"vidste, jeg ville blive kaldt falsk og smidt hen og det lige foran den mængde","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"skillinger og mønter, der lå med indskrift og ansigt, som de kunne være stolte","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"af; men jeg slap; der var så mange mennesker hos kollektøren, han havde så","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"travlt, jeg fór klingende i skuffen mellem de andre mønter; om der siden blev","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"vundet på sedlen, ved jeg ikke, men det ved jeg, at allerede den næste dag var","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"jeg kendt som en falsk skilling, lagt til side og sendt ud for at bedrage og","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"altid bedrage. Det er nu ikke til at holde ud, når man har en reel karakter, og","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"den kan jeg ikke nægte mig selv.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"I år og dag gik jeg således fra hånd til hånd, fra hus til hus, altid udskældt,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"altid ilde set; ingen troede mig, og jeg troede ikke mig selv, ikke verden, det","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"var en svær tid.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Da kom en dag en rejsende, ham blev jeg naturligvis snydt på, og han var","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"troskyldig nok til at tage mig for gangbar mønt; men nu skulle han give mig ud,","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"og da hørte jeg igen de råb: 'Dur ikke! falsk!'","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"'Jeg har fået den for ægte!' sagde manden og så nu ret nøje på mig; da smilede","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"hele hans ansigt, det plejede ellers aldrig noget ansigt ved nøje at se på mig:","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"'Nej, hvad er dog det!' sagde han. 'Det er jo en af vore egne landets mønter, en","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"god, ærlig skilling hjemmefra, som man har slået hul i og kalder falsk. Det var","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"ganske morsomt det! Dig skal jeg dog opbevare og tage hjem med!'","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Det fór af glæde gennem mig, jeg blev kaldt en god, ærlig skilling og hjem","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"skulle jeg, hvor alle og enhver ville kende mig og vide, at jeg var af godt sølv","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"og med ægte præg. Jeg kunne gerne have gnistret af glæde, men det ligger nu ikke","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"i min natur at gnistre, det kan stål, men ikke sølv.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Jeg blev svøbt ind i fint papir, for ikke at blandes med de andre mønter og","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"komme bort; og kun ved festlig lejlighed, når der mødtes landsmænd, blev jeg","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"vist frem og overmåde vel omtalt; de sagde, at jeg var interessant; det er","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"morsomt nok, at man kan være interessant uden at sige et eneste ord!","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"Og så kom jeg hjem! Al min nød var forbi, min glæde begyndte, jeg var jo af","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"godt sølv, jeg havde det ægte præg, og det var mig slet ikke til fortræd, at","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"man havde slået hul i mig som falsk; det gør ikke noget, når man ikke er det!","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"man skal holde ud; alt kommer i tiden til sin ret! Det er nu min tro!\" sagde","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"skillingen.","book":"Sølvskillingen"}
{"text":"I byen Firenze, ikke langt fra piazza del granduca løber en lille tværgade,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"jeg tror den kaldes porta rossa; i denne, foran en slags basar, hvor der","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sælges grønt, ligger et kunstigt vel udarbejdet metalsvin; det friske, klare","book":"Metalsvinet"}
{"text":"vand risler ud af munden på dyret, der af ælde er ganske sortgrønt, kun trynen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"skinner, som om den var poleret blank, og det er den også af de mange hundrede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"børn og fattige folk, der tager fat på den med hænderne og sætter deres mund til","book":"Metalsvinet"}
{"text":"dyrets, for at drikke. Det er et helt billede, at se det velformede dyr blive","book":"Metalsvinet"}
{"text":"omfavnet af en smuk, halvnøgen dreng, der sætter sin friske mund til dets tryne.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Enhver, som kommer til Firenze, finder nok stedet, han behøver kun at spørge den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"første tigger, han ser, om metalsvinet, og han vil finde det.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Det var en sildig vinteraften, bjergene lå med sne, men det var måneskin, og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"måneskin i Italien giver en belysning, der er lige så god som en mørk vinterdag","book":"Metalsvinet"}
{"text":"i Norden, ja den er bedre, thi luften skinner, luften opløfter, mens i Norden","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det kolde, grå blytag trykker os til jorden, den kolde, våde jord, der engang","book":"Metalsvinet"}
{"text":"skal trykke vor kiste.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Henne i hertugens slotshave, under pinjens tag, hvor tusinde roser blomstrer","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved vintertid, havde en lille, pjaltet dreng siddet den hele dag, en dreng,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"der kunne være billedet på Italien, så smuk, så leende og dog så lidende;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"han var sulten og tørstig, ingen gav ham en skilling, og da det blev mørkt og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"haven skulle lukkes, jog portneren ham bort. Længe stod han drømmende på broen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"over floden Arno og så på stjernerne, der blinkede i vandet mellem ham og den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"prægtige marmorbro.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Han tog vejen hen til metalsvinet, knælede halv ned, slog sine arme om dets","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hals, satte sin lille mund til dets skinnende tryne og drak i store drag det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"friske vand. Tæt ved lå nogle salatblade og et par kastanjer, det blev hans","book":"Metalsvinet"}
{"text":"aftensmad. Der var ikke et menneske på gaden; han var ganske ene, han satte sig","book":"Metalsvinet"}
{"text":"på metalsvinets ryg, lænede sig forover, så hans lille, lokkede hoved hvilte på","book":"Metalsvinet"}
{"text":"dyrets, og før han selv vidste det, sov han ind.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Det var midnat, metalsvinet rørte sig, han hørte, at det sagde ganske tydeligt:","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Du lille dreng, hold dig fast, thi nu løber jeg!\" og så løb det med ham; det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var et løjerligt ridt. - Først kom de på piazza del granduca; og metalhesten,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"som bar hertugens statue, vrinskede højt; de brogede våben på det gamle rådhus","book":"Metalsvinet"}
{"text":"skinnede som transparente billeder, og Michelangelos David svingede sin slynge;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det var et sælsomt liv, som rørte sig! Metalgrupperne med Perseus og med","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Sabinerindernes Rov stod kun alt for levende; et dødsskrig fra dem gik over den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"prægtige, ensomme plads.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Ved palazzo degli Uffizi, i buegangen, hvor adelen samles til karnevalsglæde,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"standsede metalsvinet.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Hold dig fast!\" sagde dyret, \"hold dig fast, thi nu går det op ad trappen!\" Den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lille sagde ikke endnu et ord, halv skælvede han, halv var han lyksalig.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"De trådte ind i et langt galleri, han kendte det godt, han havde været her","book":"Metalsvinet"}
{"text":"før; væggene prangede med malerier, her stod statuer og buster, alle i det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"skønneste lys, ligesom om det var dag, men prægtigst var det, da døren til et af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sideværelserne gik op; ja denne herlighed her huskede den lille; dog i denne nat","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var alt i sin skønneste glans.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Her stod en nøgen, dejlig kvinde, så smuk, som kun naturen og marmorets største","book":"Metalsvinet"}
{"text":"mester kunne forme hende; hun bevægede de smukke lemmer, delfiner sprang","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved hendes fod, udødelighed lyste ud af hendes øje. Verden kalder hende Den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Mediceiske Venus. På hver side af hende prangede marmorstatuer, dejlige mænd;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"den ene hvæssede sværdet, Sliberen kaldes han; De Brydende Gladiatorer udgjorde","book":"Metalsvinet"}
{"text":"den anden gruppe; sværdet hvæssedes, kæmperne brødes for skønhedsgudinden.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Drengen var som blændet af al den glans; væggene strålede i farver, og alt","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var liv og bevægelse der. Fordoblet viste sig billedet af Venus, den jordiske","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Venus, så svulmende og ildfuld, som Titian havde set hende. To dejlige kvinders","book":"Metalsvinet"}
{"text":"billeder; de skønne, ubeslørede lemmer strakte sig på de bløde hynder, brystet","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hævede sig og hovedet bevægede sig, så at de rige lokker faldt ned om de","book":"Metalsvinet"}
{"text":"runde skuldre, medens de mørke øjne udtalte glødende tanker; men ingen af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"alle billederne vovede dog at træde helt ud af rammen. Skønhedsgudinden selv,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gladiatorerne og sliberen blev på deres plads, thi glorien, som strålede fra","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Madonna, Jesus og Johannes, bandt dem. De hellige billeder var ikke billeder","book":"Metalsvinet"}
{"text":"længere, de var de hellige selv.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Hvilken glans og hvilken skønhed fra sal til sal! og den lille så dem alle;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"metalsvinet gik jo skridt for skridt gennem al den pragt og herlighed. Det ene","book":"Metalsvinet"}
{"text":"skue fortrængte det andet, kun ét billede fæstede sig ret i tanken, og mest ved","book":"Metalsvinet"}
{"text":"de glade, lykkelige børn, som var derpå, den lille havde engang i dagslys nikket","book":"Metalsvinet"}
{"text":"til dem.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Mange vandrer vist dette billede let forbi, og dog omslutter det en skat af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"poesi: Det er Kristus, som stiger ned i underverdenen, men det er ej de pinte,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"man ser om ham, nej, det er hedningerne; florentineren Angiolo Bronzino har","book":"Metalsvinet"}
{"text":"malet dette billede; mest herligt er udtrykket af børnenes vished om, at de skal","book":"Metalsvinet"}
{"text":"i Himmelen; to små omfavner allerede hinanden, én lille rækker hånden til en","book":"Metalsvinet"}
{"text":"anden nedenfor og peger på sig selv, som om han sagde: \"Jeg skal i Himmelen!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"alle ældre står uvisse, håbende, eller bøjer sig ydmygt bedende for den Herre","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Jesus.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"På dette billede så drengen længere end på noget andet; metalsvinet hvilte","book":"Metalsvinet"}
{"text":"stille foran det; et sagte suk blev hørt; kom det fra billedet eller fra dyrets","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bryst? Drengen løftede hånden ud mod de smilende børn; - da jog dyret af sted","book":"Metalsvinet"}
{"text":"med ham, af sted gennem den åbne forsal.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Tak og velsignelse, du dejlige dyr!\" sagde den lille dreng og klappede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"metalsvinet, der bums, bums! sprang ned ad trappen med ham.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Tak og velsignelse selv!\" sagde metalsvinet, \"jeg har hjulpet dig og du","book":"Metalsvinet"}
{"text":"har hjulpet mig, thi kun med et uskyldigt barn på min ryg får jeg kræfter","book":"Metalsvinet"}
{"text":"til at løbe! ja ser du, jeg tør endogså gå ind under strålen af lampen foran","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Madonnabilledet. Jeg kan bære dig hen overalt, kun ikke ind i kirken! men uden","book":"Metalsvinet"}
{"text":"for den, når du er hos mig, kan jeg se ind ad den åbne dør! stig ikke ned af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"min ryg, gør du det, da ligger jeg død, som du ser mig om dagen være det i gaden","book":"Metalsvinet"}
{"text":"porta rossa!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Jeg bliver hos dig, mit velsignede dyr!\" sagde den lille, og så gik det i","book":"Metalsvinet"}
{"text":"susende flugt gennem Firenzes gader, ud til pladsen foran kirken Santa Croce.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Den store fløjdør sprang op, lysene strålede fra alteret, gennem kirken, ud på","book":"Metalsvinet"}
{"text":"den ensomme plads.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"En sælsom lysglans strømmede ud fra et gravmonument i den venstre sidegang,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"tusinde bevægelige stjerner dannede ligesom en glorie om det. Et våbenmærke","book":"Metalsvinet"}
{"text":"prangede på graven, en rød stige i blå grund, den syntes at gløde som ild. Det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var Galileis grav, det er et simpelt monument, men den røde stige i den blå","book":"Metalsvinet"}
{"text":"grund er et betydningsfuldt våbenmærke, det er som det var kunstens eget, thi","book":"Metalsvinet"}
{"text":"her går altid vejen opad på en gloende stige, men til Himmelen. Alle åndens","book":"Metalsvinet"}
{"text":"profeter går til Himmelen som profeten Elias.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"I kirkens gang til højre syntes hver billedstøtte på de rige sarkofager at have","book":"Metalsvinet"}
{"text":"fået liv. Her stod Michelangelo, der Dante med laurbærkrans om panden; Alfieri,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Machiavelli, side ved side hviler her disse stormænd, Italiens stolthed. Det er","book":"Metalsvinet"}
{"text":"en prægtig kirke, langt skønnere, om ikke så stor, som Firenzes marmor-domkirke.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Det var som om marmorklæderne rørte sig, som om de store skikkelser end mere","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hævede deres hoved og skuede i natten, under sang og toner, op mod det brogede,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"strålende alter, hvor hvidklædte drenge svingede gyldne røgelseskar; den stærke","book":"Metalsvinet"}
{"text":"duft strømmede fra kirken ud på den åbne plads.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Drengen strakte sin hånd ud mod lysglansen, og i samme nu fór metalsvinet af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sted; han måtte knuge sig fast til det, vinden susede om hans øren, han hørte","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kirkeporten knage på hængslerne, idet den lukkedes, men i det samme syntes","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bevidstheden at forlade ham, han følte en isnende kulde - og slog øjnene op.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Det var morgen, han sad, halv gledet ned af metalsvinet, der stod, hvor det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"altid plejede at stå, i gaden porta rossa.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Frygt og angst opfyldte drengen ved tanken om hende, han kaldte moder, hun, som","book":"Metalsvinet"}
{"text":"havde i går sendt ham ud og sagt, at han skulle skaffe penge, ingen havde han;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sulten og tørstig var han; endnu engang tog han metalsvinet om halsen, kyssede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det på trynen, nikkede til det og vandrede så af sted, til en af de snævreste","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gader, kun bred nok for et velpakket æsel. En stor, jernbeslået dør stod halv","book":"Metalsvinet"}
{"text":"på klem, her gik han op ad en muret trappe med skidne mure og en glat snor","book":"Metalsvinet"}
{"text":"til rækværk, og kom til et åbent galleri, behængt med pjalter; en trappe førte","book":"Metalsvinet"}
{"text":"herfra til gården, hvor fra brønden store jerntråde var trukket til alle husets","book":"Metalsvinet"}
{"text":"etager, og den ene vandspand svævede ved siden af den anden, medens trissen peb","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og spanden dansede i luften, så vandet klaskede ned i gården. Atter gik det op","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ad en forfalden, muret trappe; - to matroser, det var russere, sprang lystigt","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ned og havde nær stødt den stakkels dreng omkuld. De kom fra deres natlige","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lystighed. En ikke ung, men stærkbygget kvindeskikkelse, med et kraftigt, sort","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hår, fulgte. \"Hvad har du hjem?\" sagde hun til drengen.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Vær ikke vred!\" bad han, \"jeg fik intet, slet intet!\" - og han greb i moderens","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kjole, som om han ville kysse på den; de trådte ind i kamret: Det vil vi ikke","book":"Metalsvinet"}
{"text":"beskrive; kun så meget skal siges, at der stod en hankekrukke med kul-ild,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"marito, som den kaldes, denne tog hun på sin arm, varmede fingrene, og puffede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"drengen med albuen. \"Jo vist har du penge!\" sagde hun. -","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Barnet græd, hun stødte til ham med foden, han jamrede højt; - \"vil du tie,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"eller jeg slår dit skrålende hoved itu!\" sagde hun og svang ildpotten, som hun","book":"Metalsvinet"}
{"text":"holdt i hånden, drengen dukkede ned til jorden med et skrig. Da trådte nabokonen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ind ad døren, også hun havde sin marito på armen. \"Felicita! Hvad gør du ved","book":"Metalsvinet"}
{"text":"barnet?\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Barnet er mit!\" svarede Felicita. \"Jeg kan myrde det om jeg vil, og dig med,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Gianina!\" og hun svingede sin ildpotte; den anden hævede sin parerende i vejret,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og begge potterne fór imod hinanden, så skårene, ilden og asken fløj omkring","book":"Metalsvinet"}
{"text":"i værelset; - - men drengen var i samme nu ude af døren, over gården og ude af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"huset. Det arme barn løb, så han til sidst ej kunne drage ånde; han standsede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved kirken Santa Croce, kirken, hvis store dør sidste nat havde åbnet sig for","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ham, og han gik derind. Alt strålede; han knælede ved den første grav til højre,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det var Michelangelos, og snart hulkede han højt. Folk kom og gik, messen blev","book":"Metalsvinet"}
{"text":"læst, ingen brød sig om drengen; kun en gammelagtig borger standsede, så på ham","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og gik så bort ligesom de andre.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Sult og tørst plagede den lille, han var ganske afmægtig og syg; han krøb hen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"i krogen mellem væggen og marmormonumentet og faldt i søvn. Det var hen imod","book":"Metalsvinet"}
{"text":"aften, da han vågnede igen ved at én ruskede i ham, han fór op, og den samme","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gamle borger stod foran ham.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Er du syg? Hvor hører du hjemme? Har du været her den hele dag?\" var et par","book":"Metalsvinet"}
{"text":"af de mange spørgsmål, den gamle gjorde ham; de blev besvaret, og den gamle","book":"Metalsvinet"}
{"text":"mand tog ham med sig til et lille hus tæt ved i en af sidegaderne; det var et","book":"Metalsvinet"}
{"text":"handskemagerværksted, de trådte ind i; konen sad nok så flittig og syede, da de","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kom; en lille, hvid bologneser, klippet så tæt, at man kunne se den rosenrøde","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hud, hoppede på bordet, og sprang for den lille dreng.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"De uskyldige sjæle kender hinanden,\" sagde konen og klappede hunden og drengen.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Denne fik at spise og at drikke hos de gode folk, og de sagde, han skulle have","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lov til at blive der natten over; næste dag ville fader Giuseppe tale med hans","book":"Metalsvinet"}
{"text":"moder. Han fik en lille, fattig seng; men den var kongelig prægtig for ham,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"der tit måtte sove på det hårde stengulv; han sov så godt og drømte om de rige","book":"Metalsvinet"}
{"text":"billeder og om metalsvinet.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Fader Giuseppe gik ud næste morgen, og det arme barn var ikke så glad derved,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"thi han vidste, at denne gåen ud var for at bringe ham til hans moder, og han","book":"Metalsvinet"}
{"text":"græd og kyssede den lille, vævre hund, og konen nikkede til dem begge to. -","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Og hvad besked bragte fader Giuseppe; han talte meget med sin kone, og hun","book":"Metalsvinet"}
{"text":"nikkede og klappede drengen. \"Det er et dejligt barn!\" sagde hun. \"Hvor han","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kan blive en køn handskemager, ligesom du var! og fingre har han, så fine og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bøjelige. Madonna har bestemt ham til at være handskemager!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Og drengen blev der i huset, og konen lærte ham selv at sy; han spiste godt,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"han sov godt, han blev munter og han begyndte at drille Bellissima, det hed den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lille hund; konen truede med fingrene, skændte og var vred, og det gik drengen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"til hjerte; tankefuld sad han i sit lille kammer, det vendte ud til gaden, der","book":"Metalsvinet"}
{"text":"blev tørret skind derinde; tykke jernstænger var for vinduerne, han kunne ikke","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sove, metalsvinet var i hans tanke, og pludselig hørte han udenfor: \"Klask,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"klask!\" jo, det var bestemt det! han sprang hen til vinduet, men der var intet","book":"Metalsvinet"}
{"text":"at se, det var alt forbi.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Hjælp Signore at bære hans farvekasse!\" sagde madammen om morgnen til","book":"Metalsvinet"}
{"text":"drengen, idet den unge nabo, maleren, kom selv slæbende med denne og et stort,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sammenrullet lærred; barnet tog kassen, fulgte efter maleren, og de tog vej til","book":"Metalsvinet"}
{"text":"galleriet, gik op ad den samme trappe, han kendte godt fra hin nat, han red på","book":"Metalsvinet"}
{"text":"metalsvinet; han kendte statuer og billeder, den dejlige Marmorvenus og de, som","book":"Metalsvinet"}
{"text":"levede i farver; han genså Guds Moder, Jesus og Johannes.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Nu stod de stille foran maleriet af Bronzino, hvor Kristus stiger ned i","book":"Metalsvinet"}
{"text":"underverdenen og børnene rundt om smiler i sød forvisning om Himmelen; det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"fattige barn smilte også, thi han var her i sin himmel.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Ja gå nu hjem!\" sagde maleren til ham, da han allerede havde stået så længe, at","book":"Metalsvinet"}
{"text":"denne havde rejst sit staffeli.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Må jeg se jer male?\" sagde drengen. \"Må jeg se, hvorledes I får billedet","book":"Metalsvinet"}
{"text":"herover på det hvide stykke?\" -","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Nu maler jeg ikke!\" svarede manden og tog sit sortkridt frem, hurtigt bevægede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hånden sig, øjet målte det store billede, og uagtet det kun var en tynd streg,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"der kom, stod Kristus dog svævende, som på det farvede billede.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Men så gå dog!\" sagde maleren, og drengen vandrede stille hjemad, satte sig op","book":"Metalsvinet"}
{"text":"på bordet og - lærte at sy handsker.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Men den hele dag var tankerne i billedsalen, og derfor stak han sig i fingrene,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bar sig kejtet ad, men drillede heller ikke Bellissima. Da det blev aften","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og gadedøren just stod åben, listede han sig udenfor; det var koldt men","book":"Metalsvinet"}
{"text":"stjernelyst, så smukt og klart; han vandrede af sted gennem gaderne hvor der","book":"Metalsvinet"}
{"text":"allerede var stille, og snart stod han foran metalsvinet; han bøjede sig ned","book":"Metalsvinet"}
{"text":"over det, kyssede dets blanke tryne, og satte sig på dets ryg; \"du velsignede","book":"Metalsvinet"}
{"text":"dyr,\" sagde han, \"hvor jeg har længtes efter dig! vi må i nat ride en tur.\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Metalsvinet lå ubevægeligt, og det friske væld sprudlede fra munden. Den lille","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sad som rytter, da trak nogen ham i klæderne; han så til siden, Bellissima,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"den lille, nøgenklippede Bellissima var det. Hunden var smuttet med ud af","book":"Metalsvinet"}
{"text":"huset og havde fulgt den lille, uden at denne mærkede det. Bellissima bjæffede,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"som om den ville sige, ser du jeg er med, hvorfor sætter du dig her? Ingen","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gloende drage kunne have forfærdet drengen mere, end den lille hund på dette","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sted. Bellissima på gaden og det uden at være klædt på, som den gamle moder","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kaldte det; hvad ville der blive af. Hunden kom aldrig ud ved vintertid, uden","book":"Metalsvinet"}
{"text":"at den iførtes et lille fåreskind, der var klippet og syet til den. Skindet","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kunne bindes med et rødt bånd fast om halsen, der var sløjfe og bjælde ved, og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ligeledes bandtes det under bugen. Hunden så næsten ud som et lille kid, når den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved vintertid i denne habit fik lov at trippe ud med Signora. Bellissima var med","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og ikke klædt på; hvad ville der blive af. Alle fantasier var forsvundet, dog","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kyssede drengen metalsvinet, tog Bellissima på armen, dyret rystede af kulde, og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"derfor løb drengen, alt hvad han kunne.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Hvad løber du der med!\" råbte to gendarmer, han mødte, og Bellissima gøede.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Hvor har du stjålet den smukke hund?\" spurgte de og tog den fra ham.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Oh giv mig den igen!\" jamrede drengen.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Har du ikke stjålet den, da kan du sige hjemme, at hunden kan hentes på","book":"Metalsvinet"}
{"text":"vagten,\" og de nævnte stedet og gik med Bellissima.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Det var en nød og jammer. Han vidste ikke, om han skulle springe i Arno, eller","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gå hjem og tilstå alt. De ville vist slå ham ihjel, tænkte han. \"Men jeg vil","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gerne slås ihjel; jeg vil dø, så kommer jeg til Jesus og Madonna!\" og han gik","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hjem, mest for at blive slået ihjel.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Døren var lukket, han kunne ikke nå hammeren, der var ingen på gaden, men en","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sten lå løs, og med den dundrede han på; \"hvem er det!\" råbte de indenfor. -","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Det er mig!\" sagde han, \"Bellissima er borte! luk mig op og slå mig så ihjel!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Der blev en forskrækkelse, især hos madammen, for den arme Bellissima; hun så","book":"Metalsvinet"}
{"text":"straks til væggen, hvor hundens draperi skulle hænge, det lille fåreskind hang","book":"Metalsvinet"}
{"text":"der.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Bellissima på vagten!\" råbte hun ganske højt; \"du onde barn! Hvor har du fået","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ham ud! Han fryser ihjel! Det fine dyr hos de grove soldater!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Og fatter måtte straks af sted! Konen jamrede og drengen græd; alle folk i huset","book":"Metalsvinet"}
{"text":"kom sammen, maleren med; han tog drengen mellem sine knæ, spurgte ham ud, og i","book":"Metalsvinet"}
{"text":"stumper og stykker fik han den hele historie om metalsvinet og om galleriet; det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var ikke godt at forstå, maleren trøstede den lille, talte godt for den gamle,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"men hun blev ikke tilfreds før fatter kom med Bellissima, der havde været mellem","book":"Metalsvinet"}
{"text":"soldater; der var en glæde, og maleren klappede den stakkels dreng, og gav ham","book":"Metalsvinet"}
{"text":"en håndfuld billeder.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Oh det var prægtige stykker, komiske hoveder! men frem for alt, det var","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lyslevende metalsvinet selv. Oh, intet kunne være herligere! ved et par streger","book":"Metalsvinet"}
{"text":"stod det på papiret og selv huset bagved var antydet.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Hvem der dog kunne tegne og male! så kunne man få den hele verden til sig!\"","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Næste dag, i det første ensomme øjeblik, greb den lille blyanten, og på den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"hvide side af et af billederne forsøgte han at gengive tegningen af metalsvinet,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"og det lykkedes! lidt skævt, lidt op og ned, ét ben tykt, et andet tyndt, men","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det var dog til at forstå, selv jublede han derover! Blyanten ville kun ikke ret","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gå så lige, som den skulle, mærkede han nok; men næste dag stod der et metalsvin","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved siden af det andet, og det var hundrede gange bedre; det tredje var så godt,","book":"Metalsvinet"}
{"text":"at enhver kunne kende det.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Men det gik dårligt med handskesyningen, det gik langsomt med byærinderne;","book":"Metalsvinet"}
{"text":"thi metalsvinet havde nu lært ham, at alle billeder måtte kunne overføres","book":"Metalsvinet"}
{"text":"på papiret, og staden Firenze er en hel billedbog, når man vil blade op i","book":"Metalsvinet"}
{"text":"den. Der står på piazza della Trinità en slank søjle og øverst på denne står","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Retfærdighedens Gudinde med tilbundne øjne og vægtskål; snart stod hun på","book":"Metalsvinet"}
{"text":"papiret, og det var handskemagerens lille dreng, som havde sat hende der.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Billedsamlingen voksede, men alt i den var endnu døde ting; da hoppede en dag","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Bellissima foran ham; \"stå stille!\" sagde han, \"så skal du blive dejlig, og","book":"Metalsvinet"}
{"text":"komme med i mine billeder!\" men Bellissima ville ikke stå stille, så måtte han","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bindes; hoved og hale blev bunden, den bjæffede og gjorde spring, snoren måtte","book":"Metalsvinet"}
{"text":"strammes; da kom Signora.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"\"Du ugudelige dreng! det arme dyr!\" var alt, hvad hun fik sagt, og hun stødte","book":"Metalsvinet"}
{"text":"drengen til side, sparkede ham med sin fod, viste ham ud af sit hus; han, der","book":"Metalsvinet"}
{"text":"var det utaknemmeligste skarn, det ugudeligste barn; og grædende kyssede hun sin","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lille, halvkvalte Bellissima.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Maleren kom i det samme op ad trappen og - - her er vendepunktet i historien.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"1834 var i Academia delle arte en udstilling i Firenze; to malerier opstillet","book":"Metalsvinet"}
{"text":"ved siden af hinanden samlede en mængde tilskuere. På det mindste maleri var","book":"Metalsvinet"}
{"text":"fremstillet en lille lystig dreng, der sad og tegnede; til model havde han en","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lille hvid, tæt klippet mops, men dyret ville ikke stå stille og var derfor","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bundet med sejlgarn og det både ved hoved og ved hale; der var et liv og en","book":"Metalsvinet"}
{"text":"sandhed deri, som måtte tiltale enhver. Maleren var, fortalte man, en ung","book":"Metalsvinet"}
{"text":"florentiner, der skulle være fundet på gaden som lille barn, opdraget af en","book":"Metalsvinet"}
{"text":"gammel handskemager, han havde selv lært sig at tegne; en nu berømt maler havde","book":"Metalsvinet"}
{"text":"opdaget dette talent, da drengen engang skulle jages bort, fordi han havde","book":"Metalsvinet"}
{"text":"bundet madammens yndling, den lille mops, og gjort denne til model.","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Handskemagerdrengen var blevet en stor maler, det viste dette billede, det","book":"Metalsvinet"}
{"text":"viste især det større ved siden; her var kun én eneste figur, en pjaltet, dejlig","book":"Metalsvinet"}
{"text":"dreng, der sad og sov på gaden, han hældede sig op til metalsvinet i gaden porta","book":"Metalsvinet"}
{"text":"rossa. Alle beskuerne kendte stedet. Barnets arme hvilede på svinets hoved; den","book":"Metalsvinet"}
{"text":"lille sov så trygt, lampen ved Madonnabilledet kastede et stærkt lys på barnets","book":"Metalsvinet"}
{"text":"blege, herlige ansigt. Det var et prægtigt maleri; en stor forgyldt ramme omgav","book":"Metalsvinet"}
{"text":"det, og på hjørnet af rammen var hængt en laurbærkrans, men mellem de grønne","book":"Metalsvinet"}
{"text":"blade snoede sig et sort bånd, et langt sørgeflor hang ned derfra. -","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Den unge kunstner var i disse dage - død!","book":"Metalsvinet"}
{"text":"Vi har nylig gjort en lille rejse og higer alt efter en større. Hvorhen? Til","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Sparta! til Mykene! til Delfi! der er hundrede steder, ved hvis navne hjertet","book":"Venskabspagten"}
{"text":"slår af rejselyst. Det går til hest, op ad bjergstier, hen over krat og buske;","book":"Venskabspagten"}
{"text":"den enkelte rejsende kommer frem som en hel karavane. Selv rider han forud","book":"Venskabspagten"}
{"text":"med sin argojat, en pakhest bærer kuffert, telt og proviant, et par soldater","book":"Venskabspagten"}
{"text":"følger efter til hans beskyttelse; intet værtshus med velopredt seng venter ham","book":"Venskabspagten"}
{"text":"efter den trættende dagrejse, teltet er tit hans tag i den store, vilde natur,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"argojaten koger der en pilaf, til aftensmad; tusinde myg omsuser det lille telt,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"det er en ynkelig nat, og i morgen går vejen over stærkt opsvulmede floder; sid","book":"Venskabspagten"}
{"text":"fast på din hest, at du ikke skyller bort.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Hvad løn er der for disse besværligheder? Den største! den rigeste! Naturen","book":"Venskabspagten"}
{"text":"åbenbarer sig her i al sin storhed, hver plet er historisk, øje og tanke nyder.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Digteren kan synge derom, maleren give det i rige billeder, men virkelighedens","book":"Venskabspagten"}
{"text":"duft, der for evig trænger ind og forbliver i beskuerens tanke, mægter de ikke","book":"Venskabspagten"}
{"text":"at gengive.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Den ensomme hyrde oppe på fjeldet ville, ved en simpel fortælling af en af sit","book":"Venskabspagten"}
{"text":"livs begivenheder, måske bedre end rejsebeskrivere kunne oplukke øjet for dig,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"som i nogle enkelte træk vil skue hellenernes land.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Lad ham da tale! om en skik, en smuk, ejendommelig skik, skal hyrden hist på","book":"Venskabspagten"}
{"text":"bjerget fortælle os: Venskabspagten.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Vort hus var klinet af ler, men dørkarmen var riflede marmorsøjler, fundet,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hvor huset blev bygget; taget nåede næsten til jorden, det var nu sortbrunt","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og hæsligt, men da det blev lagt, var det blomstrende oleander og friske","book":"Venskabspagten"}
{"text":"laurbærgrene, hentet bag bjergene. Der var snævert om vort hus, klippevæggene","book":"Venskabspagten"}
{"text":"stod stejle opad og viste en nøgen, sort farve; øverst på dem hang ofte skyer,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"som hvide, levende skikkelser; aldrig hørte jeg her en sangfugl, aldrig dansede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mændene her til sækkepibernes toner, men stedet var helligt fra gamle tider,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"navnet selv minder derom, Delfi kaldes det jo! De mørke, alvorlige bjerge lå","book":"Venskabspagten"}
{"text":"alle med sne; det øverste, som skinnede længst i den røde aftensol, var Parnas,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"bækken nær ved vort hus strømmede ned derfra og var også engang hellig, nu","book":"Venskabspagten"}
{"text":"plumrer æslet den med sine fødder, dog strømmen rinder fort og bliver atter","book":"Venskabspagten"}
{"text":"klar. Hvor jeg mindes hver plet og dens hellige, dybe ensomhed! Midt i hytten","book":"Venskabspagten"}
{"text":"blev ilden tændt, og når den hede aske lå højt og glødende, blev brødet bagt","book":"Venskabspagten"}
{"text":"deri; lå sneen ude rundt om vor hytte, så den næsten var skjult, da syntes min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"moder gladest, da holdt hun mit hoved mellem sine hænder, kyssede min pande","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og sang de viser, som hun ellers aldrig sang, thi tyrkerne, vore herrer, kunne","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ikke lide dem; og hun sang: \"På Olympens top, i den lave granskov, sad en gammel","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hjort, dens øjne var tunge af tårer; røde, ja grønne og blegblå tårer græd","book":"Venskabspagten"}
{"text":"den, og en råbuk kom forbi: 'Hvad fejler dig dog, at du græder så, græder røde,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"grønne, ja blegblå tårer?' 'Tyrken er kommen i vor by, han har vilde hunde til","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sin jagt, en mægtig hob.' 'Jeg jager dem over øerne,' sagde den unge råbuk,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"'jeg jager dem over øerne, i det dybe hav;' men før aftnen faldt på var råbukken","book":"Venskabspagten"}
{"text":"dræbt, og før natten kom var hjorten jagen og død.\" Og når min moder således","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sang, blev hendes øjne våde, og der sad en tåre i de lange øjenhår, men hun","book":"Venskabspagten"}
{"text":"skjulte den og vendte så i asken vore sorte brød. Da knyttede jeg min hånd og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sagde: \"Vi vil slå tyrken ihjel;\" men hun gentog af visen: \"Jeg jager dem over","book":"Venskabspagten"}
{"text":"øerne, i det dybe hav; men før aftnen faldt på var råbukken dræbt, og før natten","book":"Venskabspagten"}
{"text":"kom var hjorten jagen og død.\" I flere nætter og dage havde vi været ensomme","book":"Venskabspagten"}
{"text":"i vor hytte, da kom min fader; jeg vidste, han bragte mig muslingeskaller fra","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Lepantobugten eller måske endog en kniv, skarp og blinkende. Han bragte os denne","book":"Venskabspagten"}
{"text":"gang et barn, en lille, nøgen pige, som han holdt under sin fåreskindspels, hun","book":"Venskabspagten"}
{"text":"var indbunden i et skind, og alt hvad hun havde, da hun lå løsnet derfra i min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"moders skød, var tre sølvmønter bundne i hendes sorte hår. Og fader fortalte","book":"Venskabspagten"}
{"text":"om tyrkerne, der havde dræbt barnets forældre, han fortalte os så meget, at jeg","book":"Venskabspagten"}
{"text":"drømte derom den hele nat; - min fader selv var såret, moder forbandt hans arm,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"såret var dybt; den tykke fåreskindspels var stivfrossen med blodet. Den lille","book":"Venskabspagten"}
{"text":"pige skulle være min søster, hun var så dejlig, så skinnende klar, min moders","book":"Venskabspagten"}
{"text":"øjne var ej mildere end hendes; Anastasia, som hun kaldtes, skulle være min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"søster, thi hendes fader var viet til min fader, viet efter gammel skik, som vi","book":"Venskabspagten"}
{"text":"holder den endnu; de havde i ungdomstid sluttet broderskab, valgt den skønneste","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og dydigste pige i den hele egn til at vie dem til venskabspagten; jeg hørte så","book":"Venskabspagten"}
{"text":"tit om den smukke, sælsomme skik.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Nu var den lille min søster; hun sad på mit skød, jeg bragte hende blomster og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"fjeldfuglens fjer, vi drak sammen af Parnassets vande, vi sov hoved mod hoved","book":"Venskabspagten"}
{"text":"under hyttens laurbærtag, medens mangen vinter endnu min moder sang om de røde,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"de grønne og de blegblå tårer; men jeg begreb endnu ikke, at det var mit eget","book":"Venskabspagten"}
{"text":"folk, hvis tusindfold sorger afspejlede sig i disse tårer.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"En dag kom der tre frankiske mænd, anderledes klædte end vi; de havde deres","book":"Venskabspagten"}
{"text":"senge og telte på heste, og mere end tyve tyrker, væbnede med sabler og geværer,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ledsagede dem, thi de var pashaens venner og havde brev fra ham. De kom kun for","book":"Venskabspagten"}
{"text":"at se vore bjerge, for i sne og skyer at bestige Parnas og betragte de sælsomme,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sorte, stejle klipper om vor hytte; de kunne ikke rummes inde i den, og de lede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"heller ikke røgen, som gik hen under loftet ud af den lave dør; de spændte deres","book":"Venskabspagten"}
{"text":"telte ud på den snævre plads ved vor hytte, stegte lam og fugle, og skænkede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"søde, stærke vine, men tyrkerne turde ikke drikke deraf.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Da de rejste, fulgte jeg dem et stykke på vejen, og min lille søster Anastasia","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hang, indsyet i et gedeskind, på min ryg. En af de frankiske herrer stillede mig","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mod en klippe og tegnede mig og hende, så levende som vi stod der, vi så ud som","book":"Venskabspagten"}
{"text":"én eneste skabning; aldrig havde jeg tænkt derover, men Anastasia og jeg var jo","book":"Venskabspagten"}
{"text":"også som én, altid lå hun på mit skød eller hang på min ryg, og drømte jeg, så","book":"Venskabspagten"}
{"text":"var hun i mine drømme.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"To nætter efter indtraf andre folk i vor hytte, de var væbnede med knive og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"geværer; de var albanere, kække folk, som min moder sagde; de blev der kun","book":"Venskabspagten"}
{"text":"kort, min søster Anastasia sad på den enes skød, da han var borte, havde hun to","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og ikke tre sølvmønter i sit hår; de lagde tobak i papirstrimler og røg deraf,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og den ældste talte om vejen, de skulle tage, og var uvis om den; \"spytter jeg","book":"Venskabspagten"}
{"text":"opad,\" sagde han, \"så falder det i mit ansigt, spytter jeg nedad, så falder det","book":"Venskabspagten"}
{"text":"i mit skæg.\" Men en vej måtte vælges; de gik, og min fader fulgte; lidt efter","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hørte vi skud, det knaldede igen; der kom soldater i vor hytte, de tog min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"moder, mig og Anastasia; røverne havde haft tilhold hos os, sagde de, min fader","book":"Venskabspagten"}
{"text":"havde fulgt dem, derfor måtte vi bort; jeg så røvernes lig, jeg så min faders","book":"Venskabspagten"}
{"text":"lig, og jeg græd til jeg sov. Da jeg vågnede, var vi i fængsel, men stuen var","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ikke elendigere end den i vor egen hytte, og jeg fik løg og harpikset vin, som","book":"Venskabspagten"}
{"text":"de hældte af den tjærede sæk, bedre havde vi det ikke hjemme.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Hvor længe vi var fangne, det ved jeg ikke; men mange nætter og dage gik. Da","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vi vandrede ud, var det vor hellige påskefest, og jeg bar Anastasia på min ryg,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"thi min moder var syg; kun langsomt kunne hun gå, og der var langt, før vi nåede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ned mod havet, det var Lepantos bugt. Vi trådte ind i en kirke, der strålede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"med billeder på gylden grund; engle var det, oh så smukke, men jeg syntes dog,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"at vor lille Anastasia var lige så smuk; midt på gulvet stod en kiste, fyldt","book":"Venskabspagten"}
{"text":"med roser, det var den Herre Kristus, der lå som dejlige blomster, sagde min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"moder, og præsten forkyndte: Kristus er opstanden! alle folk kyssede hverandre,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"enhver holdt et tændt lys i sin hånd, jeg fik selv ét, den lille Anastasia ét,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sækkepiberne klang, mændene dansede hånd i hånd fra kirken, og udenfor stegte","book":"Venskabspagten"}
{"text":"kvinderne påskelam; vi blev indbudt, jeg sad ved ilden, en dreng, ældre end","book":"Venskabspagten"}
{"text":"jeg, tog mig om min hals, kyssede mig og sagde: \"Kristus er opstanden!\" således","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mødtes første gang vi to, Aphtanides og jeg.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Min moder kunne flette fiskenet, det gav her ved bugten en god fortjeneste, og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vi blev i lang tid ved havet, - det dejlige hav, der smagte som tårer og mindede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ved sine farver om hjortens gråd, snart var det jo rødt, snart grønt og atter","book":"Venskabspagten"}
{"text":"igen blåt.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Aphtanides forstod at styre en båd, og jeg sad med min lille Anastasia i båden,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"der gik på vandet, som en sky går i luften; når solen da sank, blev bjergene","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mere mørkeblå, den ene bjergrække tittede over den anden, og længst borte stod","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Parnas med sin sne, i aftensolen skinnede bjergtoppen som et glødende jern, det","book":"Venskabspagten"}
{"text":"så ud, som om lyset kom indefra, thi den skinnede længe i den blå, glinsende","book":"Venskabspagten"}
{"text":"luft, længe efter at solen var nede; de hvide søfugle slog med deres vinger i","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vandspejlet, ellers var her så stille, som ved Delfi mellem de sorte fjelde;","book":"Venskabspagten"}
{"text":"jeg lå på min ryg i båden, Anastasia sad på mit bryst, og stjernerne ovenover","book":"Venskabspagten"}
{"text":"skinnede endnu stærkere end lamperne i vor kirke; det var de samme stjerner, og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"de stod ganske på det samme sted over mig, som når jeg sad ved Delfi, uden for","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vor hytte. Jeg syntes til sidst at være der endnu, - da plaskede det i vandet","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og båden vippede stærkt; - jeg skreg højt, thi Anastasia var faldet i vandet,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"men Aphtanides var lige så hurtig, og snart løftede han hende op til mig; vi tog","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hendes klæder af, vred vandet bort, og klædte hende så på igen, det samme gjorde","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Aphtanides ved sig selv, og vi blev derude til tøjet igen var tørt, og ingen","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vidste vor skræk for den lille plejesøster, hvis liv Aphtanides jo nu havde del","book":"Venskabspagten"}
{"text":"i.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Det blev sommer! Solen brændte så hedt, at løvtræerne visnede, jeg tænkte på","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vore kølige bjerge, på det friske vand derinde; min moder længtes også, og en","book":"Venskabspagten"}
{"text":"aften vandrede vi igen tilbage. Hvor der var tyst og stille! vi gik over den","book":"Venskabspagten"}
{"text":"høje timian, der dog duftede endnu, skønt Solen havde hentørret dens blade; ikke","book":"Venskabspagten"}
{"text":"en hyrde mødte vi, ikke en hytte kom vi forbi; alt var stille og ensomt, kun","book":"Venskabspagten"}
{"text":"stjerneskuddet sagde, at det levede deroppe i himlen; jeg ved ikke om den klare,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"blå luft lyste selv eller det var stjernernes stråler; vi så godt alle bjergenes","book":"Venskabspagten"}
{"text":"omrids; min moder gjorde ild, stegte løgene, hun bragte med, og jeg og den lille","book":"Venskabspagten"}
{"text":"søster sov i timianen uden at frygte for den fæle Smidraki, hvem luen står ud","book":"Venskabspagten"}
{"text":"af halsen, endsige frygte for ulven og sjakalen; min moder sad jo hos os, og det","book":"Venskabspagten"}
{"text":"troede jeg var nok.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Vi nåede vort gamle hjem, men hytten var en grushob, der måtte bygges en ny.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Et par kvinder hjalp min moder, og i få dage var murene rejst og et nyt tag af","book":"Venskabspagten"}
{"text":"oleander lagt hen over dem. Min moder flettede af skind og bark mange hylstre","book":"Venskabspagten"}
{"text":"til flasker, jeg passede præsternes lille hjord; Anastasia og de små skildpadder","book":"Venskabspagten"}
{"text":"var mine legekammerater.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"En dag fik vi besøg af den kære Aphtanides; han længtes så meget efter at se os,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sagde han, og han blev hele to dage hos os.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Efter en måned kom han igen og fortalte os, at han skulle med et skib til","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Patras og Korfu; os måtte han først sige farvel, en stor fisk bragte han med","book":"Venskabspagten"}
{"text":"til min moder. Han vidste at fortælle så meget, ikke blot om fiskerne nede ved","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Lepantobugten, men om konger og helte, der engang havde hersket i Grækenland","book":"Venskabspagten"}
{"text":"ligesom tyrkerne nu.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Jeg har set rosentræet sætte knop og denne i dage og uger blive en udfoldet","book":"Venskabspagten"}
{"text":"blomst; den blev det, før jeg begyndte at tænke over, hvor stor, smuk og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"rødmende den var; således gik det mig også med Anastasia. Hun var en dejlig","book":"Venskabspagten"}
{"text":"udvokset pige; jeg en kraftig knøs; ulveskindene på min moders og Anastasias","book":"Venskabspagten"}
{"text":"seng havde jeg selv flået af dyret, der faldt for min bøsse. År var hengået.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Da kom en aften Aphtanides, slank som et rør, stærk og brun; han kyssede os alle","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og vidste at fortælle om det store hav, om Maltas fæstningsværker og Ægyptens","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sælsomme gravsteder; det klang forunderligt, som en af præsternes legender; jeg","book":"Venskabspagten"}
{"text":"så med et slags ærbødighed op til ham.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Hvor du ved meget!\" sagde jeg, \"hvor du kan fortælle!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Du har dog engang fortalt mig det smukkeste!\" sagde han, \"du har fortalt","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mig, hvad der aldrig er gået ud af min tanke, den smukke, gamle skik om","book":"Venskabspagten"}
{"text":"venskabspagten! den skik, som jeg ret har mod på at følge! Broder, lad os to","book":"Venskabspagten"}
{"text":"også, som din og Anastasias fader gjorde det, gå til kirken; den skønneste og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"uskyldigste pige er Anastasia, søsteren, hun skal vie os sammen! Ingen har dog","book":"Venskabspagten"}
{"text":"en skønnere skik, end vi grækere!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Anastasia blev rød, som det friske rosenblad, min moder kyssede Aphtanides.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"En times vandring fra vor hytte, der hvor fjeldene bærer muldjord og enkelte","book":"Venskabspagten"}
{"text":"træer skygger, lå den lille kirke; en sølvlampe hang foran alteret.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Jeg havde mine bedste klæder på, de hvide fostaneller foldede sig rigt ned over","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hofterne, den røde trøje sad snæver og stram, der var sølv i kvasten på min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"fez; i mit bælte sad kniv og pistoler. Aphtanides havde sin blå klædning, som","book":"Venskabspagten"}
{"text":"græske sømænd bærer den, en sølvplade med Guds moder hang på hans bryst, hans","book":"Venskabspagten"}
{"text":"skærf var kostbart, som kun de rige herrer kunne bære det. Enhver så nok, vi","book":"Venskabspagten"}
{"text":"to skulle til en højtid. Vi gik ind i den lille, ensomme kirke, hvor aftensolen","book":"Venskabspagten"}
{"text":"skinnede gennem døren ind på den brændende lampe og de brogede billeder i gylden","book":"Venskabspagten"}
{"text":"grund. Vi knælede på alterets trin, og Anastasia stillede sig foran os; en lang,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hvid kjortel hang løst og let omkring hendes smukke lemmer; hendes hvide hals","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og bryst var bedækket med en sammenkædning af gamle og nye mønter, de dannede","book":"Venskabspagten"}
{"text":"en hel, stor krave; hendes sorte hår var lagt op på hovedet i en eneste bukkel,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"der holdtes ved en lille hue af sølv- og guldmønter, fundet i de gamle templer;","book":"Venskabspagten"}
{"text":"skønnere pynt havde ingen græsk pige. Hendes ansigt lyste, hendes øjne var som","book":"Venskabspagten"}
{"text":"to stjerner.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Alle tre læste vi stille vor bøn; og hun spurgte os: \"Vil I være venner i","book":"Venskabspagten"}
{"text":"liv og død?\" - Vi svarede: Ja. \"Vil I hver, hvad der endogså sker, huske, min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"broder er en del af mig! min hemmelighed er hans, min lykke er hans! Opofrelse,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"udholdenhed, alt, som for min egen sjæl, rummer jeg for ham!\" og vi gentog","book":"Venskabspagten"}
{"text":"vort ja! og hun lagde vore hænder i hinanden, kyssede os på panden og vi bad","book":"Venskabspagten"}
{"text":"atter stille. Da trådte præsten frem fra alterets dør, velsignede os alle tre,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"og en sang af de andre allerhelligste herrer lød bag altervæggen. Den evige","book":"Venskabspagten"}
{"text":"venskabspagt var sluttet. Da vi rejste os, så jeg min moder ved kirkens dør","book":"Venskabspagten"}
{"text":"græde dybt og inderligt.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Hvor der var lystigt i vor lille hytte og ved Delfis kilder! Aftnen før","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Aphtanides skulle bort, sad han og jeg tankefulde på klippens skrænt; hans arm","book":"Venskabspagten"}
{"text":"var slynget om mit liv, min om hans hals; vi talte om Grækenlands nød, om mænd","book":"Venskabspagten"}
{"text":"der kunne stoles på; hver tanke i vor sjæl lå klar for os begge; da greb jeg","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hans hånd:","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"- Ét endnu skal du vide! ét, som indtil denne stund kun Gud og jeg ved! al min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sjæl er kærlighed! det er en kærlighed, stærkere end den til min moder og til","book":"Venskabspagten"}
{"text":"dig - -!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Og hvem elsker du?\" spurgte Aphtanides, og han blev rød på ansigt og hals.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Jeg elsker Anastasia!\" sagde jeg, - og hans hånd sitrede i min, og han blev","book":"Venskabspagten"}
{"text":"hvid som et lig; jeg så det, jeg begreb det! og jeg tror også min hånd skælvede,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"jeg bøjede mig hen imod ham, kyssede hans pande og hviskede: \"Jeg har aldrig","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sagt hende det! hun elsker måske ikke mig! - Broder, husk på, jeg så hende","book":"Venskabspagten"}
{"text":"daglig, hun er vokset op ved min side, vokset ind i min sjæl!\" -","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Og din skal hun være!\" sagde han, \"Din! - jeg kan ikke lyve for dig og vil ikke","book":"Venskabspagten"}
{"text":"heller! jeg elsker hende også! - men i morgen tager jeg bort! vi ses igen om","book":"Venskabspagten"}
{"text":"et år, da er I gift, ikke sandt! - jeg har nogle penge, det er dine! Du må tage","book":"Venskabspagten"}
{"text":"dem, du skal tage dem!\" stille vandrede vi over fjeldet; det var sildig aften,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"da vi stod ved min moders hytte.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Anastasia holdt lampen hen imod os, da vi trådte ind, min moder var der ikke.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Anastasia så forunderlig vemodigt på Aphtanides. - \"I morgen går du fra os!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"sagde hun, \"hvor det bedrøver mig!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"\"Bedrøver dig,\" sagde han, og jeg syntes der lå en smerte deri, stor, som","book":"Venskabspagten"}
{"text":"min egen; jeg kunne ikke tale, men han tog hendes hånd og sagde: \"Vor broder","book":"Venskabspagten"}
{"text":"der elsker dig, har du ham kær? I hans tavshed er just hans kærlighed!\" - og","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Anastasia sitrede og brast i gråd, da så jeg kun hende, tænkte kun på hende; min","book":"Venskabspagten"}
{"text":"arm slog jeg om hendes liv og sagde: \"ja, jeg elsker dig!\" Da trykkede hun sin","book":"Venskabspagten"}
{"text":"mund til min, hendes hænder hvilte om min hals; men lampen var faldet på gulvet,","book":"Venskabspagten"}
{"text":"der var mørkt uden om os, som i den kære, stakkels Aphtanides' hjerte.","book":"Venskabspagten"}
{"text":"Før dag stod han op, kyssede os alle til afsked og drog bort. Min moder havde","book":"Venskabspagten"}
{"text":"han givet alle sine penge til os. Anastasia var min brud og nogle dage derefter","book":"Venskabspagten"}
{"text":"min hustru!\"","book":"Venskabspagten"}
{"text":"I alle orientens sange klinger nattergalens kærlighed til rosen; i de tavse,","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"stjerneklare nætter bringer den bevingede sanger sin duftende blomst en","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"serenade.","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"Ikke langt fra Smyrna, under de høje plataner, hvor købmanden driver sine","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"belæssede kameler, der hæver stolt deres lange hals og træder klodset på en","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"jord, som er hellig, så jeg en blomstrende rosenhæk, vilde duer fløj mellem de","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"høje træers grene, og deres vinger skinnede, idet en solstråle gled hen over","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"dem, som var de et perlemor.","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"På rosenhækken var en blomst blandt dem alle skønnest, og for den sang","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"nattergalen sin kærligheds smerte; men rosen var tavs, ikke en dugdråbe lå, som","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"en medlidenheds tåre, på dens blade, den bøjede sig med grenen hen over nogle","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"store sten.","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"\"Her hviler Jordens største sanger!\" sagde rosen, \"over hans grav vil jeg dufte,","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"på den vil jeg strø mine blade, når stormen river dem af! Iliadens sanger blev","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"jord i denne jord, hvorfra jeg spirer! – jeg, en rose fra Homers grav, er for","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"hellig til at blomstre for den fattige nattergal!\"","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"Og nattergalen sang sig til døde.","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"Kameldriveren kom med sine belæssede kameler og sine sorte slaver; hans lille","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"dreng fandt den døde fugl, den lille sanger jordede han i den store Homers","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"grav; og rosen bævede i vinden. Aftnen kom, rosen foldede sine blade tættere","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"og drømte – at det var en dejlig solskinsdag; en skare fremmede, frankiske mænd","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"kom, en pilgrimsrejse havde de gjort til Homers grav; blandt de fremmede var en","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"sanger fra Norden, fra tågernes og nordlysenes hjem; han brød rosen af, pressede","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"den fast i en bog og førte den således med sig til en anden verdensdel, til","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"sit fjerne fædreland. Og rosen visnede af sorg og lå i den snævre bog, som han","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"åbnede i sit hjem, og han sagde: \"Her er en rose fra Homers grav.\"","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"Se det drømte blomsten, og den vågnede og gøs i vinden; en dugdråbe faldt","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"fra dens blade på sangerens grav, og solen stod op, dagen blev hed, og rosen","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"blussede skønnere end før, den var i sit varme Asien. Da lød fodtrin, der kom","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"fremmede frankerer, som rosen havde set dem i sin drøm, og mellem de fremmede","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"var en digter fra Norden; han brød rosen af, trykkede et kys på dens friske mund","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"og førte den med sig til tågernes og nordlysenes hjem.","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"Som en mumie hviler nu blomsterliget i hans Iliade, og som i drømme hører den","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"ham åbne bogen og sige: \"Her er en rose fra Homers grav!\"","book":"En rose fra Homers grav"}
{"text":"I haven var alle æbletræerne sprunget ud, de havde skyndt sig med at få blomster","book":"En historie"}
{"text":"før de fik grønne blade, og i gården var alle ællingerne ude og katten med,","book":"En historie"}
{"text":"han slikkede rigtignok solskin, slikkede den af sin egen pote; og så man hen ad","book":"En historie"}
{"text":"marken, da stod kornet så mageløst grønt, og der var en kvidren og kvinkeleren","book":"En historie"}
{"text":"af alle de små fugle, ligesom om det var en stor fest, og det kunne man da også","book":"En historie"}
{"text":"sige at det var, for det var søndag. Klokkerne ringede, og folk i deres bedste","book":"En historie"}
{"text":"klæder gik til kirke og så så fornøjede ud; ja ved alting var der noget så","book":"En historie"}
{"text":"fornøjeligt; det var tilvisse en dag så varm og velsignet, så at man nok kunne","book":"En historie"}
{"text":"sige: \"Vor Herre er rigtignok mageløs god mod os mennesker!\"","book":"En historie"}
{"text":"Men inde i kirken stod præsten på prædikestolen og talte så højt og så vredt;","book":"En historie"}
{"text":"han sagde, at menneskene var så ugudelige, og at Gud ville straffe dem derfor,","book":"En historie"}
{"text":"og at når de døde, kom de onde ned i helvede, hvor de skulle evigt brænde, og","book":"En historie"}
{"text":"han sagde, at deres orm døde ikke, og at deres ild aldrig udslukkedes; aldrig","book":"En historie"}
{"text":"fik de hvile eller ro. Det var grueligt at høre, og han sagde det så vist;","book":"En historie"}
{"text":"han beskrev dem helvede som en stinkende hule, hvor alverdens uhumskheder","book":"En historie"}
{"text":"flød sammen, der var ingen luftning uden den hede svovlflamme, der var ingen","book":"En historie"}
{"text":"bund, de sank og sank i en evig tavshed. Det var grueligt alene at høre derom,","book":"En historie"}
{"text":"men præsten sagde det lige ud af sit hjerte, og alle folk i kirken var ganske","book":"En historie"}
{"text":"forfærdede.","book":"En historie"}
{"text":"Men udenfor sang alle de små fugle så fornøjede, og solen skinnede så varmt, det","book":"En historie"}
{"text":"var som om hver lille blomst sagde: Gud er så mageløs god mod os alle sammen.","book":"En historie"}
{"text":"Ja, derude var det slet ikke som præsten prædikede.","book":"En historie"}
{"text":"Om aftnen ved sengetid så præsten sin kone sidde stille og tankefuld.","book":"En historie"}
{"text":"\"Hvad fejler du?\" sagde han til hende.","book":"En historie"}
{"text":"\"Ja hvad jeg fejler,\" sagde hun, \"jeg fejler, at jeg ikke rigtig kan samle mine","book":"En historie"}
{"text":"tanker, at jeg ikke rigtig kan få det, du sagde, til at gå op, at der var så","book":"En historie"}
{"text":"mange ugudelige, og at de skulle brænde evigt; evigt, ak hvor langt! – Jeg er","book":"En historie"}
{"text":"kun et syndigt menneske, men jeg kunne ikke bære det over mit hjerte at lade","book":"En historie"}
{"text":"selv den værste synder brænde evig, hvorledes skulle da Vor Herre kunne det,","book":"En historie"}
{"text":"han, som er så uendelig god, og som ved, hvorledes det onde kommer udenfra og","book":"En historie"}
{"text":"indenfra. Nej, jeg kan ikke tænke det, skønt du siger det.\"","book":"En historie"}
{"text":"*","book":"En historie"}
{"text":"Det var efterår, løvet faldt af træerne; den alvorlige strenge præst sad ved en","book":"En historie"}
{"text":"døendes seng, en from troende lukkede sine øjne; det var præstekonen.","book":"En historie"}
{"text":"\"Får nogen fred i graven og nåde hos sin Gud, da er det dig!\" sagde præsten, og","book":"En historie"}
{"text":"han foldede hendes hænder og læste en salme over den døde.","book":"En historie"}
{"text":"Og hun blev ført til graven; to tunge tårer trillede ned over den alvorlige","book":"En historie"}
{"text":"mands kinder; og i præstegården var det stille og tomt, solskinnet derinde var","book":"En historie"}
{"text":"slukket, hun var gået bort.","book":"En historie"}
{"text":"Det var nat, en kold vind blæste hen over præstens hoved, han slog øjnene op,","book":"En historie"}
{"text":"og det var ligesom om Månen skinnede ind i hans stue, men Månen skinnede ikke;","book":"En historie"}
{"text":"en skikkelse var det, der stod foran hans seng; han så sin afdøde kones genfærd,","book":"En historie"}
{"text":"hun så på ham så inderligt bedrøvet, det var som ville hun sige noget.","book":"En historie"}
{"text":"Og manden rejste sig halvt op, strakte armene ud imod hende: \"Du ikke heller","book":"En historie"}
{"text":"forundt den evige Ro? Du lide? Du, den bedste, den frommeste!\"","book":"En historie"}
{"text":"Og den døde bøjede sit hoved til et ja og lagde hånden på brystet.","book":"En historie"}
{"text":"\"Og kan jeg skaffe dig ro i graven?\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Ja!\" lød det til ham.","book":"En historie"}
{"text":"\"Og hvorledes?\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Giv mig et hår, kun et eneste hår af hovedet på den synder, hvis ild aldrig vil","book":"En historie"}
{"text":"slukkes, den synder, som Gud vil nedstøbe i helvede til evig pine.\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Ja så let må du kunne løses, du rene, du fromme!\" sagde han.","book":"En historie"}
{"text":"\"Så følg mig!\" sagde den døde. \"Det er os så forundt. Ved min side svæver du","book":"En historie"}
{"text":"hvorhen dine tanker vil; usynligt for menneskene står vi i deres hemmeligste","book":"En historie"}
{"text":"vrå, men med sikker hånd må du pege på den til evig kval indviede, og før","book":"En historie"}
{"text":"hanegal må han være funden.\"","book":"En historie"}
{"text":"Og hurtig, som båret af tanken, var de i den store stad; og fra husenes væg","book":"En historie"}
{"text":"lyste med ildbogstaver dødsyndernes navne: Hovmod, gerrighed, drukkenskab,","book":"En historie"}
{"text":"vellyst, kort, hele syndens syvfarvede bue.","book":"En historie"}
{"text":"\"Ja derinde, som jeg troede det, som jeg vidste det,\" sagde præsten, \"huser de","book":"En historie"}
{"text":"den evige ilds indviede.\" Og de stod foran den prægtig oplyste portal, hvor den","book":"En historie"}
{"text":"brede trappe prangede med tæpper og blomster, og gennem de festlige sale klang","book":"En historie"}
{"text":"balmusikken. Schweizeren stod i silke og fløjl med stor sølvbeslagen stok.","book":"En historie"}
{"text":"\"Vort bal kan måle sig med kongens!\" sagde han, og vendte sig mod gadestimlen;","book":"En historie"}
{"text":"fra top og til tå lyste den tanke ud af ham: \"Fattige pak, der glor ind ad","book":"En historie"}
{"text":"porten, I er imod mig kanaljer alle sammen!\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Hovmod!\" sagde den døde, \"ser du ham?\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Ham!\" gentog præsten. \"Ja, men han er en tåbe, kun en nar, og vil ikke dømmes","book":"En historie"}
{"text":"til evig ild og pine!\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Kun en nar!\" lød det gennem det hele hovmodens hus, det var de alle der.","book":"En historie"}
{"text":"Og de fløj inden for den gerriges nøgne fire vægge, hvor, skindmager, klaprende","book":"En historie"}
{"text":"af kulde, sulten og tørstig, oldingen klamrede sig med al sin tanke til sit","book":"En historie"}
{"text":"guld; de så hvor han, som i feber, sprang fra det elendige leje og tog en løs","book":"En historie"}
{"text":"sten ud af muren, der lå guldpenge i et strømpeskaft, han befølte sin lasede","book":"En historie"}
{"text":"kjortel, hvori guldstykker var syet ind, og de fugtige fingre sitrede.","book":"En historie"}
{"text":"\"Han er syg, det er vanvid, et glædesløst vanvid, omspændt af angst og onde","book":"En historie"}
{"text":"drømme!\"","book":"En historie"}
{"text":"Og de fjernede sig i hast og stod ved forbrydernes briks, hvor de i lang række","book":"En historie"}
{"text":"sov side ved side. Som et vildt dyr fór en op af søvne, udstødende et fælt","book":"En historie"}
{"text":"skrig; han slog med sine spidse albuer til kammeraten, og denne vendte sig","book":"En historie"}
{"text":"søvnig:","book":"En historie"}
{"text":"\"Hold kæft, dit kvaj, og sov! – det er hver nat –!\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Hver nat!\" gentog han, \"ja hver nat kommer han, hyler og kvæler mig. I","book":"En historie"}
{"text":"hidsighed har jeg gjort et og andet, vredt sind er jeg født med, det har bragt","book":"En historie"}
{"text":"mig anden gang herind; men har jeg gjort galt, så har jeg jo min straf. Kun et","book":"En historie"}
{"text":"har jeg ikke bekendt. Da jeg sidst kom ud herfra og forbi min husbonds gård,","book":"En historie"}
{"text":"så kogte der op i mig et og andet – jeg strøg en svovlstik hen ad muren, den","book":"En historie"}
{"text":"løb lidt nær stråtaget, alting brændte, der kom hidsighed over det, ligesom den","book":"En historie"}
{"text":"kommer over mig. Jeg hjalp med at redde kvæg og indbo. Ingen levende brændte","book":"En historie"}
{"text":"uden en flok duer, der fløj ind i ilden, og så lænkehunden. Den havde jeg ikke","book":"En historie"}
{"text":"tænkt på. Man kunne høre den hyle – og dette hyl hører jeg altid endnu, når","book":"En historie"}
{"text":"jeg vil sove, og falder jeg i søvn, så kommer også hunden, så stor og lodden;","book":"En historie"}
{"text":"han lægger sig på mig, hyler, trykker mig, kvæler mig. – Så hør dog hvad jeg","book":"En historie"}
{"text":"fortæller, snue kan du, snue den hele nat, og jeg ikke et kort kvarter.\" Og","book":"En historie"}
{"text":"blodet skinnede den hidsige frem i øjnene, han kastede sig over kammeraten, og","book":"En historie"}
{"text":"slog ham med knyttet hånd i ansigtet.","book":"En historie"}
{"text":"\"Vrede Mads er blevet gal igen!\" hed det rundt om, og de andre kæltringer greb","book":"En historie"}
{"text":"fat i ham, brødes med ham, krumbøjede ham, så hovedet sad ned imellem benene,","book":"En historie"}
{"text":"der bandt de det fast, blodet var ved at springe ham ud af øjne og alle porer.","book":"En historie"}
{"text":"\"I dræber ham,\" råbte præsten, \"den ulykkelige!\" og idet han forhindrende","book":"En historie"}
{"text":"udstrakte hånden over synderen, han, som alt her led for hårdt, vekslede scenen","book":"En historie"}
{"text":"om; de fløj gennem rige sale og gennem fattige stuer; vellyst, misundelse, alle","book":"En historie"}
{"text":"dødssynder skred dem forbi, en dommens engel læste deres synd, deres forsvar;","book":"En historie"}
{"text":"dette var vel ringe for Gud, men Gud læser hjerterne, han kender alt til hobe,","book":"En historie"}
{"text":"det onde, der kommer indenfra og udenfra, han, nåden, alkærligheden. Præstens","book":"En historie"}
{"text":"hånd skælvede, han vovede ikke at udstrække den, at rive et hår af synderens","book":"En historie"}
{"text":"hoved. Og tårerne strømmede fra hans øjne, som nådens og kærlighedens vande, der","book":"En historie"}
{"text":"slukker helvedes evige ild.","book":"En historie"}
{"text":"Da galede hanen.","book":"En historie"}
{"text":"\"Forbarmende Gud! Du vil give hende den ro i graven, som jeg ikke har kunnet","book":"En historie"}
{"text":"indløse.\"","book":"En historie"}
{"text":"\"Den har jeg nu!\" sagde den døde, \"det var dit hårde ord, din mørke mennesketro","book":"En historie"}
{"text":"om Gud og hans skabninger, der drev mig til dig! kend menneskene, selv i de onde","book":"En historie"}
{"text":"er der en del af Gud, en del, der vil sejre og slukke helvedes ild.\"","book":"En historie"}
{"text":"*","book":"En historie"}
{"text":"Og et kys blev trykket på præstens mund, det lyste omkring ham; Guds klare sol","book":"En historie"}
{"text":"skinnede ind i kamret, hvor hans hustru, levende, mild og kærlig, vakte ham af","book":"En historie"}
{"text":"en drøm, sendt fra Gud.","book":"En historie"}
{"text":"Ved landevejen inde i skoven lå en ensom bondegård, man kom lige gennem","book":"Den stumme bog"}
{"text":"gårdsrummet; solen skinnede der, alle vinduer stod åbne, liv og røre var der","book":"Den stumme bog"}
{"text":"indenfor, men i gården, i en løvhytte af blomstrende syrener, stod en åben","book":"Den stumme bog"}
{"text":"ligkiste; den døde var sat herud, denne formiddag skulle han begraves; ingen","book":"Den stumme bog"}
{"text":"stod og så sørgende på den døde, ingen græd over ham, hans ansigt lå tildækket","book":"Den stumme bog"}
{"text":"med et hvidt klæde, og under hans hoved var lagt en stor, tyk bog, hvis blade","book":"Den stumme bog"}
{"text":"hvert var et helt ark gråt papir, og mellem hvert lå, gemt og glemt, visne","book":"Den stumme bog"}
{"text":"blomster, et helt herbarium, samlet på forskellige steder; det skulle med i","book":"Den stumme bog"}
{"text":"graven, havde han selv forlangt. Til hver blomst knyttede sig et kapitel af hans","book":"Den stumme bog"}
{"text":"liv.","book":"Den stumme bog"}
{"text":"\"Hvem er den døde?\" spurgte vi, og svaret var: \"den gamle student fra Upsala!","book":"Den stumme bog"}
{"text":"han skal en gang have været flink, kunnet lærde sprog, kunnet synge, ja skrive","book":"Den stumme bog"}
{"text":"viser med, har man sagt; men så var der noget der kom i vejen, og så smed han","book":"Den stumme bog"}
{"text":"sine tanker, og sig selv med, hen i brændevinen, og da hans helsen fulgte efter,","book":"Den stumme bog"}
{"text":"så kom han herud på landet, hvor der blev betalt for hans kost. Han var from","book":"Den stumme bog"}
{"text":"som et barn, når kun ikke det sorte sind kom over ham, thi så blev han stærk og","book":"Den stumme bog"}
{"text":"løb om i skoven, som et jaget dyr; men fik vi ham hjem, fik vi ham her til at se","book":"Den stumme bog"}
{"text":"i bogen med de tørre urter, så kunne han sidde den hele dag og se på en urt og","book":"Den stumme bog"}
{"text":"så på en anden, og mangen gang løb tårerne ham ned over kinderne; Gud ved, hvad","book":"Den stumme bog"}
{"text":"han tænkte derved! men bogen bad han om at få med i sin kiste, og nu ligger den","book":"Den stumme bog"}
{"text":"der, og om en kort stund skal låget slås fast, og han skal få sin søde hvile i","book":"Den stumme bog"}
{"text":"graven.\"","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Ligdugen blev løftet; der var fred i den dødes ansigt, en solstråle faldt på","book":"Den stumme bog"}
{"text":"det; en svale skød i sin pilsnare flugt ind i løvhytten og vendte sig i flugten,","book":"Den stumme bog"}
{"text":"kvidrende over den dødes hoved.","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Hvor underligt er det dog, – vi kender det vist alle, – at tage gamle breve frem","book":"Den stumme bog"}
{"text":"fra vor ungdomstid og læse disse; da dukker ligesom et helt liv op med alle dets","book":"Den stumme bog"}
{"text":"forhåbninger, alle dets sorger. Hvor mange af de mennesker, som vi i hin tid","book":"Den stumme bog"}
{"text":"levede så inderligt med, er nu som døde for os, og dog lever de endnu, men vi","book":"Den stumme bog"}
{"text":"har i mange tider ikke tænkt på dem, hvem vi engang troede altid at skulle holde","book":"Den stumme bog"}
{"text":"fast ved, gensidig dele sorg og glæde med.","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Det visne egeblad i bogen her minder om vennen, vennen i skoletiden, vennen for","book":"Den stumme bog"}
{"text":"hele livet; han hæftede dette blad på studenterhuen i den grønne skov, da pagten","book":"Den stumme bog"}
{"text":"blev sluttet for det hele liv. – Hvor lever han nu? – Bladet gemt, venskab glemt","book":"Den stumme bog"}
{"text":"–! Her er en fremmed drivhusplante, for fin for Nordens haver – det er, som var","book":"Den stumme bog"}
{"text":"der duft endnu i disse blade! hun gav ham den, frøknen fra den adelige urtegård.","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Her er nøkkerosen, han selv har plukket og vædet med salte tårer, nøkkerosen","book":"Den stumme bog"}
{"text":"fra de søde vande. Og her er en nælde, hvad siger dens blad? Hvad tænkte han ved","book":"Den stumme bog"}
{"text":"at plukke den, ved at gemme den? Her er liljekonval fra skovensomheden; her er","book":"Den stumme bog"}
{"text":"gedeblad fra krostuens urtepotte, og her det nøgne, skarpe græsstrå –!","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Den blomstrende syren hælder sin friske, duftende klase over den dødes hoved –,","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Svalen flyver atter forbi: \"Kvivit! kvivit!\" - Nu kommer mændene med søm og med","book":"Den stumme bog"}
{"text":"hammer, låget lægges over den døde, der hviler sit hoved på den stumme bog. Gemt","book":"Den stumme bog"}
{"text":"– glemt!","book":"Den stumme bog"}
{"text":"Det var vintertid, luften kold, vinden skarp, men inden døre var lunt og godt,","book":"Sommergækken"}
{"text":"inden døre lå blomsten, den lå i sit løg under jord og sne.","book":"Sommergækken"}
{"text":"En dag faldt regn; dråberne trængte ned gennem snelaget ned i jorden, rørte ved","book":"Sommergækken"}
{"text":"blomsterløget, meldte om lysverdenen ovenover; snart trængte solstrålen så fin","book":"Sommergækken"}
{"text":"og borende, gennem sneen, ned til løget og prikkede på det.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Kom ind!\" sagde blomsten.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Det kan jeg ikke!\" sagde solstrålen; \"jeg er ikke stærk nok til at lukke op!","book":"Sommergækken"}
{"text":"jeg bliver stærk til sommer.\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Når er det sommer?\" spurgte blomsten, og gentog det, hver gang en ny solstråle","book":"Sommergækken"}
{"text":"trængte ned. Men det var langt fra sommertid; sneen lå endnu, der frøs is på","book":"Sommergækken"}
{"text":"vandet hver evige nat.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Hvor det varer! hvor det varer!\" sagde blomsten. \"Jeg føler kriblen og","book":"Sommergækken"}
{"text":"krablen, jeg må række mig, jeg må strække mig, jeg må lukke op, jeg må ud! nikke","book":"Sommergækken"}
{"text":"godmorgen til sommeren, det bliver en livsalig tid!\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"Og blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde skal, som vandet","book":"Sommergækken"}
{"text":"udenfor havde blødgjort, sne og jord opvarmet, solstrålen prikket ind i; den","book":"Sommergækken"}
{"text":"skød frem under sneen, med hvidgrøn knop på sin grønne stilk, med smalle tykke","book":"Sommergækken"}
{"text":"blade, der ligesom ville skærme om den. Sneen var kold, men gennemstrålet af","book":"Sommergækken"}
{"text":"lyset, dertil så let at bryde igennem, og her kom solstrålen med stærkere magt","book":"Sommergækken"}
{"text":"end før.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Velkommen! velkommen!\" sang og klang hver stråle, og blomsten løftede sig over","book":"Sommergækken"}
{"text":"sneen ud i lysverdenen. Solstrålerne klappede og kyssede den, så at den åbnede","book":"Sommergækken"}
{"text":"sig helt, hvid som sneen og pyntet med grønne striber. Den bøjede sit hoved i","book":"Sommergækken"}
{"text":"glæde og ydmyghed.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Dejlige blomst!\" sang solstrålerne. \"Hvor du er frisk og skær! du er den","book":"Sommergækken"}
{"text":"første, du er den eneste! Du er vor kærlighed! Du ringer sommer, dejlig sommer","book":"Sommergækken"}
{"text":"over land og by! Al sneen skal smelte! de kolde vinde jages bort! Vi skal råde!","book":"Sommergækken"}
{"text":"Alting vil grønnes! Og så får du selskab, syrener og guldregn og til sidst","book":"Sommergækken"}
{"text":"roserne, men du er den første, så fin og skær!\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"Det var en stor fornøjelse. Det var, som luften sang og klang, som trængte","book":"Sommergækken"}
{"text":"lysets stråler ind i dens blade og stilk; der stod den så fin og let til at","book":"Sommergækken"}
{"text":"bryde og dog så kraftig, i ung dejlighed; den stod i hvid kjortel med grønne","book":"Sommergækken"}
{"text":"bånd og priste sommer. Men det var langt fra sommertid, skyer skjulte solen,","book":"Sommergækken"}
{"text":"skarpe vinde blæste på den.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Du er kommet lidt for tidligt!\" sagde vind og vejr. \"Vi har endnu magten! den","book":"Sommergækken"}
{"text":"skal du føle og finde dig i! Du skulle være blevet inden døre, ikke løbet ud at","book":"Sommergækken"}
{"text":"stadse, det er ikke tiden endnu!\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"Det var bidende koldt! Dagene, som kom, bragte ikke en solstråle! det var vejr","book":"Sommergækken"}
{"text":"til at fryse i stykker i, for sådan en lille skør blomst. Men der var mere","book":"Sommergækken"}
{"text":"styrke i den, end den selv vidste; den var stærk i glæde og tro på den sommer,","book":"Sommergækken"}
{"text":"der måtte komme; der var den forkyndt i dens dybe attrå og bekræftet af det","book":"Sommergækken"}
{"text":"varme sollys, og således stod den med fortrøstning i sin hvide dragt, i den","book":"Sommergækken"}
{"text":"hvide sne, bøjende sit hoved, når snefnuggene faldt tætte og tunge, medens de","book":"Sommergækken"}
{"text":"isnende vinde fór hen over den.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Du knækker over!\" sagde de. \"Visner, isner! Hvad ville du ude! Hvorfor lod du","book":"Sommergækken"}
{"text":"dig lokke, solstrålen har gækket dig! Nu kan du have det så godt, du sommergæk!\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Sommergæk!\" gentog den i den kolde morgenstund.","book":"Sommergækken"}
{"text":"\"Sommergæk!\" jublede nogle børn, der kom ned i haven, \"der står én, så yndig, så","book":"Sommergækken"}
{"text":"dejlig, den første, den eneste!\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"Og de ord gjorde blomsten så godt, det var ord ligesom varme solstråler.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Blomsten fornemmede i sin glæde ikke engang, at den blev plukket; den lå i","book":"Sommergækken"}
{"text":"barnehånd, blev kysset af barnemund, blev bragt ind i den varme stue, set på af","book":"Sommergækken"}
{"text":"milde øjne, sat i vand, så styrkende, så oplivende. Blomsten troede, at den med","book":"Sommergækken"}
{"text":"et var kommet lige ind i sommeren.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Datteren i huset, en yndig, lille pige, hun var konfirmeret, hun havde en kær","book":"Sommergækken"}
{"text":"lille ven, og han var også konfirmeret, han læste til levebrød. \"Han skal være","book":"Sommergækken"}
{"text":"min sommergæk!\" sagde hun; tog så den fine blomst, lagde den i et duftende","book":"Sommergækken"}
{"text":"stykke papir, som der var skrevet vers på, vers om blomsten, der begyndte","book":"Sommergækken"}
{"text":"med sommergæk, og endte med sommergæk, \"lille ven, vær vinternar!\" hun havde","book":"Sommergækken"}
{"text":"gækket ham med sommeren. Ja, det stod alt sammen i verset, og det blev lagt som","book":"Sommergækken"}
{"text":"brev, blomsten lå deri, og der var mørkt om den, mørkt, som da den lå i løget.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Blomsten kom på rejse, lå i postsæk, blev klemt og knuget, det var slet ikke","book":"Sommergækken"}
{"text":"behageligt; men det fik også ende.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Rejsen var forbi, brevet blev åbnet og læst af den kære ven; han var så","book":"Sommergækken"}
{"text":"fornøjet, han kyssede blomsten, og den blev, med sit vers omkring sig, lagt ned","book":"Sommergækken"}
{"text":"i en skuffe, hvori lå flere dejlige breve, men alle uden blomst, den var den","book":"Sommergækken"}
{"text":"første, den eneste, som solstrålerne havde kaldt den, og det var fornøjeligt at","book":"Sommergækken"}
{"text":"tænke over.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Længe fik den også lov at tænke derover, den tænkte, medens sommeren gik, og","book":"Sommergækken"}
{"text":"den lange vinter gik, og det blev sommer igen, da kom den atter frem. Men da var","book":"Sommergækken"}
{"text":"den unge mand slet ikke glad; han tog så hårdt på papirerne, smed verset hen,","book":"Sommergækken"}
{"text":"så at blomsten faldt på gulvet, flad og vissen var den blevet, men derfor skulle","book":"Sommergækken"}
{"text":"den dog ikke kastes på gulvet; dog der lå den bedre end i ilden, der blussede","book":"Sommergækken"}
{"text":"versene og brevene op. Hvad var der sket? Hvad der sker så tit. Blomsten havde","book":"Sommergækken"}
{"text":"gækket ham, det var en spøg; jomfruen havde gækket ham, det var ingen spøg; hun","book":"Sommergækken"}
{"text":"havde kåret sig en anden ven i skærsommer.","book":"Sommergækken"}
{"text":"I morgenstunden skinnede solen ind på den lille fladtrykte sommergæk, der så","book":"Sommergækken"}
{"text":"ud, som den var malet på gulvet. Pigen, som fejede, tog den op, lagde den ind i","book":"Sommergækken"}
{"text":"en af bøgerne på bordet, idet hun troede, at den var faldet ud, da hun ryddede","book":"Sommergækken"}
{"text":"op og lagde i orden. Og blomsten lå igen mellem vers, trykte vers, og de er","book":"Sommergækken"}
{"text":"fornemmere end de skrevne, i det mindste er der kostet mere på dem.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Så gik åringer, bogen stod på hylden; nu kom den frem, blev åbnet og læst i;","book":"Sommergækken"}
{"text":"det var en god bog: Vers og viser af den danske digter Ambrosius Stub, som","book":"Sommergækken"}
{"text":"nok er værd at kende. Og manden, som læste i bogen, vendte bladet. \"Der ligger","book":"Sommergækken"}
{"text":"jo en blomst!\" sagde han, \"en sommergæk! det er nok med betydning, den er","book":"Sommergækken"}
{"text":"lagt her; stakkels Ambrosius Stub! han var også en sommergæk, en digtergæk!","book":"Sommergækken"}
{"text":"han kom for tidlig i sin tid, og derfor fik han slud og skarpe vinde, gik på","book":"Sommergækken"}
{"text":"omgang hos de fynske herremænd, som blomst i vandglasset, blomst i rimbrevet!","book":"Sommergækken"}
{"text":"sommergæk, vinternar, spas og narrestreger, og dog den første, den eneste, den","book":"Sommergækken"}
{"text":"ungdomsfriske danske digter. Ja, lig som mærke i bogen, lille sommergæk! du er","book":"Sommergækken"}
{"text":"lagt der med betydning.\"","book":"Sommergækken"}
{"text":"Og så blev sommergækken igen lagt i bogen, og følte sig der både beæret og","book":"Sommergækken"}
{"text":"fornøjet ved at vide, at den var mærke i den dejlige sangbog, og at den, der","book":"Sommergækken"}
{"text":"havde først sunget og skrevet om den, også havde været sommergæk, stået til nar","book":"Sommergækken"}
{"text":"i vinteren. Blomsten forstod det nu på sin måde, ligesom vi enhver ting på vor","book":"Sommergækken"}
{"text":"måde.","book":"Sommergækken"}
{"text":"Det var eventyret om sommergækken!","book":"Sommergækken"}
{"text":"Der var en stolt tepotte, stolt af sit porcelæn, stolt af sin lange tud, stolt","book":"Tepotten"}
{"text":"af sin brede hank; den havde noget forud og bagud, tuden for, hanken bag, og det","book":"Tepotten"}
{"text":"talte den om; men den talte ikke om sit låg, det var knækket, det var klinket,","book":"Tepotten"}
{"text":"det havde mangel, og sin mangel taler man ikke gerne om, det gør nok de andre.","book":"Tepotten"}
{"text":"Kopper, fløde- og sukkerskål, den hele teopstilling ville nok mere huske på","book":"Tepotten"}
{"text":"lågets skrøbelighed og tale om den, end om den gode hank og den udmærkede tud;","book":"Tepotten"}
{"text":"det vidste tepotten.","book":"Tepotten"}
{"text":"\"Jeg kender dem!\" sagde den ind i sig selv, \"jeg kender også nok min mangel og","book":"Tepotten"}
{"text":"jeg erkender den, deri er min ydmyghed, min beskedenhed; mangler har vi alle,","book":"Tepotten"}
{"text":"men man har da også begavelse. Kopperne fik en hank, sukkerskålen et låg, jeg","book":"Tepotten"}
{"text":"fik nu begge dele og én ting forud, den de aldrig får, jeg fik en tud, den","book":"Tepotten"}
{"text":"gør mig til dronning på tebordet. Sukkerskålen og flødepotten forundes det at","book":"Tepotten"}
{"text":"være velsmagens tjenerinder, men jeg er den givende, den rådende, jeg udbreder","book":"Tepotten"}
{"text":"velsignelsen blandt den tørstende menneskehed; i mit indre forarbejdes de","book":"Tepotten"}
{"text":"kinesiske blade i det kogende, smagløse vand.\"","book":"Tepotten"}
{"text":"Alt dette sagde tepotten i dens frejdige ungdomstid. Den stod på det dækkede","book":"Tepotten"}
{"text":"bord, den blev løftet af den fineste hånd; men den fineste hånd var kejtet,","book":"Tepotten"}
{"text":"tepotten faldt, tuden knak af, hanken knak af, låget er ikke værd at tale om,","book":"Tepotten"}
{"text":"der er talt nok om det. Tepotten lå besvimet på gulvet, det kogende vand løb ud","book":"Tepotten"}
{"text":"af den. Det var et svært stød, den fik, og det sværeste var, at de lo, de lo ad","book":"Tepotten"}
{"text":"den og ikke ad den kejtede hånd.","book":"Tepotten"}
{"text":"\"Den erindring får jeg nu aldrig ud af mig!\" sagde tepotten, når den siden","book":"Tepotten"}
{"text":"fortalte sig selv sit levnedsløb. \"Jeg blev kaldt invalid, sat hen i en krog","book":"Tepotten"}
{"text":"og dagen derpå foræret bort til en kone, der tiggede madfedt; jeg kom ned i","book":"Tepotten"}
{"text":"armoden, stod målløs, både ud og ind, men der, som jeg stod, begyndte mit bedre","book":"Tepotten"}
{"text":"liv; man er ét og bliver et ganske andet. Der blev lagt jord ind i mig; det","book":"Tepotten"}
{"text":"er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der","book":"Tepotten"}
{"text":"lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for","book":"Tepotten"}
{"text":"de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank","book":"Tepotten"}
{"text":"og tud. Og løget lå i jorden, løget lå i mig, det blev mit hjerte, mit levende","book":"Tepotten"}
{"text":"hjerte, et sådant havde jeg før aldrig haft. Der var liv i mig, der var kraft","book":"Tepotten"}
{"text":"og kræfter; pulsen slog, løget skød spire, det var ved at sprænges af tanker og","book":"Tepotten"}
{"text":"følelser; de brød ud i blomst; jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i","book":"Tepotten"}
{"text":"dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre! Den sagde mig ikke","book":"Tepotten"}
{"text":"tak; den tænkte ikke på mig; – den blev beundret og lovprist. Jeg var så glad","book":"Tepotten"}
{"text":"derover, hvad måtte den da ikke være det. En dag hørte jeg, der blev sagt, at","book":"Tepotten"}
{"text":"den fortjente en bedre potte. Man slog mig midt over; det gjorde voldsomt ondt;","book":"Tepotten"}
{"text":"men blomsten kom i en bedre potte, – og jeg blev kastet ud i gården, ligger der","book":"Tepotten"}
{"text":"som et gammelt skår, – men jeg har erindringen, den kan jeg ikke miste.\"","book":"Tepotten"}
{"text":"Det er vintertid; jorden har et snelag, som var det marmor, hugget ud af","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"fjeldet: Luften er høj og klar, vinden skarp som et dværgesmedet sværd, træerne","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"står som hvide koraller, som blomstrende mandelgrene, her er friskt som på de","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"høje alper. Dejlige er natten med nordlysblink og talløse funklende stjerner.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Stormene kommer, skyerne løfter sig, ryster svanedun; snefnuggene fyger, dækker","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"hulvej og hus, den åbne mark og de lukkede gader. Men vi sidder i den lune stue,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"ved den blussende kakkelovn, og der fortælles om gammel tid; vi hører en saga:","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Ved det åbne hav lå en kæmpegrav, på den sad i midnatstimen spøgelset af den","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"begravede helt, en konge havde han været; guldringen skinnede om hans pande,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"håret flagrede i vinden, han var klædt i jern og stål; sit hoved bøjede han","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"sorrigfuld og sukkede dybt i smerte som en usalig ånd.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Da kom et skib forbi. Mændene kastede anker og steg i land. En skjald var der","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"mellem dem; han trådte hen mod kongeskikkelsen og spurgte: \"Hvorfor sørger og","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"lider du?\"","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Da svarede den døde: \"Ingen har besunget min livsgerning; den er død og borte;","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"sangen bar den ikke ud over landene og ind i menneskenes hjerter; derfor har jeg","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"ikke ro, ikke hvile.\"","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Og han mælede om sin gerning og stordåd, den hans samtid havde kendt, men ej","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"besunget, thi hos den var ingen skjald.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Da greb den gamle barde i harpens strenge, sang om heltens ungdomsmod,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"manddomskraft og god gernings storhed. Den dødes ansigt lyste derved, som skyens","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"kant i måneskin: Glad og livsalig løftede skikkelsen sig i glans og stråler, der","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"svandt som et nordlysblink; der var kun at se den grønsværshøj med de runeløse","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"sten; men hen over den svang sig ved strengenes sidste klang, ret som var","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"det ud fra harpen den kom, en lille fugl, den dejligste sangfugl med droslens","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"klangfulde slag, med menneskehjertets sjælfyldte slag, hjemlandets klang, som","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"trækfuglen hører den. Sangfuglen fløj over fjeld, over dal, over mark og skov,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"det var folkesangens fugl, der aldrig dør.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Vi hører sangen; vi hører den nu her i stuen, i vinteraftnen, mens de hvide bier","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"sværmer derude og stormen tager stærke tag. Fuglen synger os ikke blot heltens","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"drapa, den synger søde, bløde elskovssange, så rige og så mange,om troskab i","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"nord; den har eventyr i toner og ord; den har ordsprog og sangsprog, der som","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"runer lagt under død mands tunge får ham til at tale og man ved hans hjemland,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"folkesangens fugl.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"I hedningeold, i vikingetid, hang dens rede i bardens harpe. I ridderborgens","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"dage, da næven holdt retfærds vægtskål, kun magten var ret, en bonde og en","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"hund vare lige i bytte, hvor fandt da sangfuglen skjul og ly? Råhed og småhed","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"tænkte ej på den. I ridderborgens karnap, hvor borgfruen sad ved pergamentet","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"og nedskrev de gamle minder i sang og sagn, morlille fra græstørvhuset og den","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"omvandrende bissekræmmer sad på bænken hos hende og fortalte, der, hen over dem,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"flagrede og fløj, kvidrede og sang fuglen der aldrig dør, så længe jorden har en","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"tue for dens fod, folkesangens fugl.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Nu synger den for os herinde. Ude er det snestorm og nat; den lægger runer","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"under vor tunge, vi kender vort hjemland; Gud taler til os vor moders sprog","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"i folkesangfuglens toner; de gamle minder løfter sig, de afblegede farver","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"opfriskes, sagn og sang giver en velsignelsens drik, der løfter sind og tanke,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"så at aftnen bliver en julefest. Sneen fyger, isen knager, stormen råder, den","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"har magten, den er herre, men ikke Vorherre.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Det er vintertid, vinden skarp som et dværgesmedet sværd; sneen fyger, - den","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"føg, synes os, i dage og uger, og ligger som et uhyre snebjerg over den store","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"stad; en tung drøm i vinternatten. Alt dernede skjult og borte, kun kirkens","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"gyldne kors, troens symbol, løfter sig over snegraven og skinner i den blå luft,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"i det klare solskin.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Og hen over den begravede stad flyver himlens fugle, de små og de store; de","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"pipper og de synger, som de kan det, hver fugl med sit næb.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Først kommer spurvenes flok, de pipper om alt det små i gade og i stræde, i","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"rede og i hus; de vide historier fra forhus og baghus. \"Vi kender den begravede","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"stad,\" siger de. \"Alt levende derinde har pip! pip! pip!\"","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"De sorte ravne og krager flyver hen over den hvide sne. \"Grav! grav!\" skriger","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"de. \"Dernede er endnu noget at få, noget for skrotten, den er det vigtigste; det","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"er de flestes mening dernede på bunden og den mening er bra', bra', brav!\"","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"De vilde svaner kommer på susende vinger, og synger om det herlige og store,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"der endnu spirer fra menneskenes tanker og hjerter derinde i den under snelagene","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"hvilende stad.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Døden er der ikke, livet vælder; vi fornemmer det i toner, de bruser som fra","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"kirkens orgel, griber os som klang fra elverhøj, som ossianske sange, som","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"valkyriens susende vingeslag. Hvilken samklang! den taler ind i vort hjerte,","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"løfter vor tanke, det er folkesangens fugl vi hører! Og i dette nu: Guds varme","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"ånde puster fra oven, snebjerget slår revner, solen skinner derind, våren","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"kommer, fuglene kommer, nye slægter, med de hjemlige, samme toner. Hør årets","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"drapa: snestormens magt, vinternattens tunge drøm! Alt løses, alt løfter sig i","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"dejlig sang fra folkesangens fugl, der aldrig dør.","book":"Folkesangens fugl (En stemning)"}
{"text":"Der stod på bakken en vejrmølle, stolt at se på og stolt følte den sig:","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"\"Aldeles ikke stolt er jeg!\" sagde den, \"men jeg er meget oplyst, uden og","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"inden. Sol og måne har jeg til udvortes brug og til indvendig med, og så har","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"jeg desuden stearinlys, tranlampe og tælleprås; jeg tør sige, at jeg er oplyst;","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"jeg er et tænkende væsen og så velskabt at det er en fornøjelse. Jeg har en god","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"kværn i brystet, jeg har fire vinger og de sidder mig oppe i hovedet, lige under","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"hatten; fuglene har kun to vinger og må bære dem på ryggen. Jeg er en hollænder","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"af fødsel, det kan ses på min skabelon; en flyvende hollænder; den regnes til","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"det overnaturlige, ved jeg, og dog er jeg meget naturlig. Jeg har galleri om","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"maven og beboelseslejlighed i nederdelen; der huser mine tanker. Min stærkeste","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"tanke, den der styrer og råder, kaldes af de andre tanker: Manden på møllen.","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Han ved hvad han vil, han står højt over mel og gryn, men har dog sin mage og","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"hun kaldes mutter; hun er hjertelaget; hun løber ikke avet om, også hun ved hvad","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"hun vil, hun ved hvad hun kan, hun er mild som et vindpust, hun er stærk som","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"blæsten; hun forstår at lirke, at få sin vilje. Hun er mit bløde sind, fatter","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"er mit hårde; de er to og dog én, de kalder også hinanden 'min halvpart'. De har","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"rollinger de to: små tanker, som kan vokse. De små gør et styr! Forleden, da jeg","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"i dybsindighed lod 'fatter' og hans svende se kværn og hjul efter i mit bryst,","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"jeg ville vide hvad der var i vejen, thi der var noget i vejen inden i mig, og","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"man skal ransage sig selv, så gjorde de små et forfærdeligt styr, der ikke tager","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"sig ud, når man, som jeg, står højt oppe på bakken; man må huske at man står","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"i belysning: Omdømmet er også belysning. Men hvad jeg ville sige, det var et","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"forfærdeligt styr af de små! Den mindste fór mig lige op i hatten og trallede","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"så det kildrede i mig. De små tanker kan vokse, det har jeg fornummet, og udefra","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"kommer også tanker og ikke ganske af min slægt, for jeg ser ingen af den, så","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"langt jeg ser, ingen uden mig selv; men de vingeløse huse, hvor kværnen ikke","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"høres, de har også tanker, de kommer til mine tanker og forlover sig med dem,","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"som de kalder det. Underligt nok, ja der er meget underligt. Det er kommet over","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"mig eller i mig; noget har forandret sig i mølleværket, det er som om fatter","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"havde skiftet halvpart, fået et endnu mildere sind, en endnu kærligere mage,","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"så ung og from og dog den samme, men blødere, frommere med tiden. Hvad besk var","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"er fordunstet; det er meget fornøjeligt det hele. Dagene går og dagene kommer,","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"altid fremad til klarhed og glæde, og så, ja det er sagt og skrevet, så kommer","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"der en dag, at det er forbi med mig og aldeles ikke forbi! jeg skal rives ned","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"for at rejse mig ny og bedre, jeg skal høre op og dog blive ved at være! blive","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"en ganske anden og dog den samme! det er mig svært at begribe, ihvor oplyst jeg","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"end er, ved sol, måne, stearin, tran og tælle! mit gamle tømmer og murværk skal","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"rejse sig igen af gruset. Jeg vil håbe at jeg beholder de gamle tanker: Fatter","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"på møllen, mutter, store og små, familien, den kalder jeg det hele, en og dog","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"så mange, hele tankekompagniet, for det kan jeg ikke undvære! og mig selv må jeg","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"også blive, med kværn i brystet, vinger på hovedet, altan om maven, ellers kan","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"jeg ikke kende mig selv, og de andre kan heller ikke kende mig og sige, der har","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"vi jo møllen på bakken, stolt at se, dog aldeles ikke stolt!\"","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Det sagde møllen, den sagde meget mere, men dette var nu det vigtigste.","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Og dagene kom og dagene gik, og den yderste var den sidste.","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Der gik ild i møllen; flammerne løftede sig, slog ud, slog ind, slikkede bjælker","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"og brædder, åd dem op. Møllen faldt, der var kun en askehob tilbage; røgen fór","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"hen over brandstedet, vinden bar den bort.","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Hvad levende der havde været på møllen blev, det kom ikke noget til ved den","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"begivenhed, det vandt ved den. Møllerfamilien, en sjæl, mange tanker og dog kun","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"en, fik sig en ny, dejlig mølle, den kunne være tjent med, den lignede aldeles","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"den gamle, man sagde: Der står jo møllen på bakken, stolt at se! men denne var","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"bedre indrettet, mere tidssvarende, for det går fremad. Det gamle tømmer, der","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"var ormstukket og svampet, lå i støv og aske; den møllekrop rejste sig ikke,","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"som den havde troet; den tog det lige efter ordene, og man skal ikke tage alting","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"lige efter ordene!","book":"Vejrmøllen"}
{"text":"Der lå en gammel gård med mudrede grave og vindebro; den var mere oppe end nede:","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Ikke alle gæster, som kommer, er gode. Under tagskægget var huller til at skyde","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"ud af og til at hælde kogende vand, ja smeltet bly ned over fjenden, kom han for","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"nær på. Indenfor var højt til bjælkeloftet, og det var godt for den megen røg,","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"der kom fra kaminilden, hvor de store våde brændeknuder lå. Der hang på væggen","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"billeder af harniskklædte mænd og stolte fruer i svære klæder; den strunkeste af","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"dem alle gik levende om herinde, hun kaldtes Mette Mogens; hun var gårdens frue.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Ved aftenstid kom der røvere; de slog tre af hendes folk ihjel, lænkehunden","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"med, og så bandt de fru Mette i hundelænke ved hundehuset og satte sig selv op i","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"salen og drak vinen fra hendes kælder og alt det gode øl.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Fru Mette stod i hundelænke; hun kunne ikke engang gø.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Da kom røverens dreng; han listede sig så stille, det måtte ikke mærkes, for","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"ellers havde de slået ham ihjel.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Fru Mette Mogens!\" sagde drengen; \"kan du huske, da min fader red på træhesten","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"i din husbonds tid; da bad du for ham, men det hjalp ikke; han skulle sidde sig","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"til krøbling; men du listede dig ned, som jeg nu lister mig; selv lagde du en","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"lille sten under hver af hans fødder, at han kunne finde hvile. Ingen så det,","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"eller de lod, som de ikke så det, du var den unge, nådige frue. Det har min","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"fader fortalt, og det har jeg gemt, men ikke glemt! nu løser jeg dig, fru Mette","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Mogens!\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Og så tog de heste på stalden og red i regn og i blæst og fik vennehjælp.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Det var vel betalt for den smule gerning mod den gamle!\" sagde Mette Mogens.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Gemt er ikke glemt!\" sagde drengen.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Røverne blev hængt.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"♣","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Der lå en gammel gård, den ligger der endnu; det var ikke fru Mette Mogens'; den","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"tilhører en anden højadelig slægt.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Det er i vor tid. Solen skinner på tårnets forgyldte spir, små skovøer ligger","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"som buketter på vandet, og rundt om dem svømmer de vilde svaner. I haven gror","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"roser; gårdens frue er selv det fineste rosenblad, det skinner i glæde, god","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"gernings glæde, ikke ud i den vide verden, men inde i hjerterne, der er det","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"gemt, men ikke glemt.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Nu går hun fra gården hen til det lille udflytterhus på marken. Derinde bor en","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"stakkels værkbruden pige; vinduet i den lille stue vender mod nord; solen kommer","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"der ikke; hun har kun at se hen over et stykke mark, som lukkes ved den høje","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"grøft. Men i dag er der solskin, Vorherres varme, dejlige sol er derinde; den","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"kommer fra syd gennem det nye vindue, hvor før kun var mur.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Den værkbrudne sidder i det varme solskin, ser skov og strand, verden er blevet","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"så stor og så dejlig, og det ved et eneste ord af gårdens venlige frue.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Det ord var så let, den gerning så lille!\" siger hun; \"Glæden, jeg fik, var","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"uendelig stor og velsignet!\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Og derfor øver hun så mangen god gerning, tænker på dem alle i de fattige huse","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"og i de rige huse, hvor der også er bedrøvede. Det er skjult og gemt, men det er","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"ikke glemt af Vorherre!","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"♣","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Der var en gammel gård, det var inde i den store, travle by. I gården var stuer","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"og sale; i dem går vi ikke ind; vi bliver i køknet; og der er lunt og lyst, der","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"er rent og nydeligt; kobbertøjet skinner, bordet er som bonet, vasken er som","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"et nys skuret spækkebræt; det har alt sammen enepigen udrettet, og dog fået tid","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"til at sætte tøjet på sig, som om hun skulle i kirke. Hun har sløjfe på kappen,","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"sort sløjfe; det tyder sorg. Hun har jo ingen at sørge for, hverken fader","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"eller moder, hverken slægt eller kæreste; hun er en fattig pige. Engang var hun","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"forlovet, det var med en fattig karl; de holdt inderligt af hinanden. En dag kom","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"han til hende.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Vi to har ingenting!\" sagde han; \"den rige enke henne i kælderen har sagt mig","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"varme ord; hun vil sætte mig i velstand; men du er i mit hjerte. Hvad råder du","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"mig til?\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Det du tror der er din lykke!\" sagde pigen. \"Vær god og kærlig imod hende, men","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"husk på, at fra den stund vi skilles, kan vi to ikke oftere ses!\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"– Og så gik et par år; da mødte hun på gaden sin fordums ven og kæreste; han så","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"syg og elendig ud; da kunne hun ikke lade være, hun måtte spørge: \"Hvordan har","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"du det dog?\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"\"Rigt og godt i alle måder!\" sagde han; \"konen er brav og god, men du er i mit","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"hjerte. Jeg har stridt min strid, snart er den forbi! Vi ses nu ikke før hos","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Vorherre.\"","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"En uge er gået; i morges stod i avisen, at han var død; derfor bærer pigen sorg.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Kæresten er død fra kone og tre stedbørn, som der står at læse; det klinger","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"sprukket, og dog er malmen ren.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Den sorte sløjfe tyder sorg, pigens ansigt tyder den end mere; i hjertet er den","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"gemt, bliver aldrig glemt!","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"♣","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Ja, se det er tre historier, tre blade på én stilk. Ønsker du flere kløverblade?","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Der er mange i hjertebogen gemt men ikke glemt.","book":"Gemt er ikke glemt"}
{"text":"Du skulle have kendt moster! hun var yndig! ja, det vil sige, hun var slet ikke","book":"Moster"}
{"text":"yndig, som man forstår ved at være yndig, men hun var sød og rar, morsom på sin","book":"Moster"}
{"text":"måde, rigtig til at snakke om, når der skal snakkes og gøres lystig over en, hun","book":"Moster"}
{"text":"var til at sætte lige ind i en komedie, og det ene og alene fordi hun levede for","book":"Moster"}
{"text":"komediehuset og hvad der rører sig derinde. Hun var så hæderlig, men agent Fab,","book":"Moster"}
{"text":"som moster kaldte Flab, kaldte hende komediegal.","book":"Moster"}
{"text":"\"Teatret er min skolegang!\" sagde hun, \"min kundskabskilde, derfra har jeg min","book":"Moster"}
{"text":"opfriskede bibelhistorier: 'Moses', 'Josef og hans brødre', det er nu operaer!","book":"Moster"}
{"text":"Jeg har fra teatret min verdenshistorie, geografi og menneskekundskab! Jeg","book":"Moster"}
{"text":"kender fra de franske stykker pariserlivet - slibrigt, men højst interessant!","book":"Moster"}
{"text":"hvor har jeg grædt over 'Familien Riquebourg', at den mand skal drikke sig ihjel","book":"Moster"}
{"text":"for at hun kan få den unge kæreste! - Ja hvor mange tårer har jeg dog grædt i de","book":"Moster"}
{"text":"halvtredsindstyve år, jeg har abonneret!\"","book":"Moster"}
{"text":"Moster kendte hvert teaterstykke, hver kulisse, hver person, der trådte op eller","book":"Moster"}
{"text":"havde trådt op. Hun levede kun rigtig i de ni komediemåneder. Sommertiden uden","book":"Moster"}
{"text":"sommerskuespil var en tid, der gjorde hende gammel, medens en komedieaften,","book":"Moster"}
{"text":"der trak ud over midnat, var en forlængelse af livet. Hun talte ikke som","book":"Moster"}
{"text":"andre folk: \"Nu får vi forår, storken er kommet!\" - \"der står i avisen om de","book":"Moster"}
{"text":"første jordbær.\" Hun derimod forkyndte efterårets komme. \"Har De set, nu er","book":"Moster"}
{"text":"teaterlogerne til auktion, nu begynder forestillingerne?\"","book":"Moster"}
{"text":"Hun regnede en bopæls værd og gode beliggenhed efter hvor nær den lå teatret.","book":"Moster"}
{"text":"Det var hende en sorg af forlade det lille stræde bag teatret og flytte hen","book":"Moster"}
{"text":"i den store gade lidt længere derfra og der bo i et hus, hvor hun ikke havde","book":"Moster"}
{"text":"genboer.","book":"Moster"}
{"text":"\"Hjemme må mit vindue være min teaterloge! man kan da ikke sidde og gå op i sig","book":"Moster"}
{"text":"selv, mennesker må man dog se! men nu bor jeg, som jeg var flyttet ud på landet.","book":"Moster"}
{"text":"Vil jeg se mennesker, må jeg gå ud i mit køkken og sætte mig op på vasken, kun","book":"Moster"}
{"text":"der har jeg genboer. Nej, da jeg boede i mit stræde, der kunne jeg se lige ind","book":"Moster"}
{"text":"til hørkræmmerens, og så havde jeg kun tre hundrede skridt til teatret, nu har","book":"Moster"}
{"text":"jeg tre tusinde garderskridt.\"","book":"Moster"}
{"text":"Moster kunne være syg, men i hvor ilde hun befandt sig, forsømte hun dog","book":"Moster"}
{"text":"ikke komedien. Hendes læge forordnede, at hun en aften skulle have surdej","book":"Moster"}
{"text":"under fødderne, hun gjorde som han sagde, men kørte hen i teatret og sad her","book":"Moster"}
{"text":"med surdej under fødderne. Var hun død der, det ville have fornøjet hende.","book":"Moster"}
{"text":"Thorvaldsen døde i teatret, det kaldte hun \"salig død.\"","book":"Moster"}
{"text":"Hun kunne til visse ikke tænke sig himmerigs rige uden at der også måtte være","book":"Moster"}
{"text":"et teater; det var jo ikke lovet os, men det var dog at tænke; at de mange","book":"Moster"}
{"text":"udmærkede skuespillere og skuespillerinder, der var gået forud, måtte have en","book":"Moster"}
{"text":"fortsat virkekreds.","book":"Moster"}
{"text":"Moster havde sin elektriske tråd fra teatret til sin stue; telegrammet","book":"Moster"}
{"text":"kom hver søndag til kaffe. Hendes elektriske tråd var \"hr. Sivertsen ved","book":"Moster"}
{"text":"teatermaskineriet.\" Ham, der gav signalerne til op og ned, ind og ud med tæpper","book":"Moster"}
{"text":"og kulisser.","book":"Moster"}
{"text":"Af ham fik hun forud en kort og fyndig anmeldelse af stykkerne. Shakespeares","book":"Moster"}
{"text":"\"Stormen\" kaldte han \"forbandet tøj! der er så meget at stille op, og så","book":"Moster"}
{"text":"begynder det med vand til første kulisse!\" det ville sige, så langt frem gik de","book":"Moster"}
{"text":"rullende bølger. Stod derimod gennem alle fem akter en og samme stuedekoration,","book":"Moster"}
{"text":"så sagde han, det var fornuftigt og velskrevet, det var et hvilestykke, det","book":"Moster"}
{"text":"spillede sig selv uden opstilling.","book":"Moster"}
{"text":"I tidligere tid, som moster kaldte tiden for nogle og tredve år tilbage, var","book":"Moster"}
{"text":"hun og nysnævnte hr. Sivertsen yngre; han var allerede da ved maskineriet og,","book":"Moster"}
{"text":"som hun kaldte ham, hendes \"velgører.\" Det var nemlig i den tid skik at ved","book":"Moster"}
{"text":"aftnens forestilling på stadens eneste og store teater, kom også tilskuere","book":"Moster"}
{"text":"på loftet; hver maskinkarl havde en plads eller to at råde over. Der var tit","book":"Moster"}
{"text":"propfuldt og meget fint selskab, man sagde, at der havde været både generalinder","book":"Moster"}
{"text":"og kommercerådiner: Det var så interessant at se ned bag kulisserne og vide","book":"Moster"}
{"text":"hvorledes de mennesker gik og stod, når tæppet var nede.","book":"Moster"}
{"text":"Moster havde flere gange været der, både til tragedier og balletter, thi de","book":"Moster"}
{"text":"stykker, hvori det største personale trådte op, var de interessanteste fra","book":"Moster"}
{"text":"loftet. Man sad så temmeligt i mørke deroppe, de fleste havde aftensmad med;","book":"Moster"}
{"text":"engang faldt tre æbler og et lag smørrebrød med rullepølse lige ned i Ugolinos","book":"Moster"}
{"text":"fængsel, hvor mennesket skulle dø af sult, og så blev der et grin af publikum.","book":"Moster"}
{"text":"Den rullepølse var en af de vægtigste grunde, hvorfor den høje direktion lod","book":"Moster"}
{"text":"tilskuerpladsen på loftet aldeles gå ind.","book":"Moster"}
{"text":"\"Men jeg var der syvogtredve gange!\" sagde moster, \"og det glemmer jeg aldrig","book":"Moster"}
{"text":"hr. Sivertsen.\"","book":"Moster"}
{"text":"Det var netop sidste aften at loftet stod åbent for publikum, da spilledes","book":"Moster"}
{"text":"\"Salomons dom,\" moster huskede det så godt; hun havde, ved sin velgører hr.","book":"Moster"}
{"text":"Sivertsen, skaffet agent Fab adgangsbillet, uagtet han ikke fortjente det, da","book":"Moster"}
{"text":"han stedse gjorde narrestreger med teatret og talte på dril; men hun havde nu","book":"Moster"}
{"text":"skaffet ham derop. Han ville se komedietøjet på vrangen, det var hans egne ord","book":"Moster"}
{"text":"og de lignede ham, sagde moster.","book":"Moster"}
{"text":"Og han så \"Salomons dom\" fra oven og faldt i søvn; man skulle sandelig tro,","book":"Moster"}
{"text":"at han var kommet fra en stor middag med mange skåler. Han sov og blev lukket","book":"Moster"}
{"text":"inde, sad og sov i den mørke nat på teaterloftet, og da han vågnede, fortalte","book":"Moster"}
{"text":"han, men moster troede ham ikke: Salomons dom var ude, alle lamper og lys var","book":"Moster"}
{"text":"ude, alle mennesker ude, oppe og nede; men så begyndte først den rigtige komedie","book":"Moster"}
{"text":"\"Nachspielet,\" der var det artigste, sagde agenten. Der kom liv i tøjet! det","book":"Moster"}
{"text":"var ikke Salomons dom der blev givet, nej det var Dommedag på teatret. Og alt","book":"Moster"}
{"text":"det havde agent Fab den frækhed at ville bilde moster ind; det var tak fordi hun","book":"Moster"}
{"text":"havde skaffet ham på loftet.","book":"Moster"}
{"text":"Hvad fortalte da agenten, ja det var løjerligt nok at høre, men der lå ondskab","book":"Moster"}
{"text":"og dril på bunden.","book":"Moster"}
{"text":"\"Det så mørkt ud deroppe!\" sagde agenten, \"men så begyndte troldtøjet, stor","book":"Moster"}
{"text":"forestilling: 'Dommedag på teatret'. Kontrollørerne stod ved dørene, og hver","book":"Moster"}
{"text":"tilskuer måtte vise sin åndelige skudsmålsbog, om han turde komme ind med løse","book":"Moster"}
{"text":"hænder eller med bundne, med mundkurv eller uden mundkurv. Herskaber, der kom","book":"Moster"}
{"text":"for silde, når allerede forestillingen var begyndt, ligeså unge mennesker,","book":"Moster"}
{"text":"der jo umuligt altid kan passe tiden, blev tøjret udenfor, fik filtsåler under","book":"Moster"}
{"text":"fødderne til at gå ind med ved næste akts begyndelse, dertil mundkurv. Og så","book":"Moster"}
{"text":"begyndte Dommedag på teatret!\"","book":"Moster"}
{"text":"\"Bare ondskab, som Vorherre ikke kender til!\" sagde moster.","book":"Moster"}
{"text":"Maleren skulle, ville han ind i himlen, gå op ad en trappe, han selv havde","book":"Moster"}
{"text":"malet, men som intet menneske kunne skræve op ad. Det var jo kun en forsyndelse","book":"Moster"}
{"text":"imod perspektivet. Alle de planter og bygninger, maskinmesteren med stor","book":"Moster"}
{"text":"ulejlighed havde stillet i lande, hvor de ikke hørte hjemme, skulle det arme","book":"Moster"}
{"text":"menneske flytte til rette sted og det før hanegal, ville han ind i himlen.","book":"Moster"}
{"text":"Hr. Fab skulle bare se at han selv kunne komme derind; og hvad han fortalte om","book":"Moster"}
{"text":"personalet, både i komedien og tragedien, i sang og i dans, var nu det sorteste","book":"Moster"}
{"text":"af hr. Fab, flab! han fortjente ikke at komme på loftet, moster ville ikke tage","book":"Moster"}
{"text":"hans ord i sin mund. Det var nedskrevet det hele, havde han sagt, flaben! det","book":"Moster"}
{"text":"skulle komme i trykken, når han var død og borte, før ikke; han ville ikke flås.","book":"Moster"}
{"text":"Moster havde kun en gang været i angst og vånde i sit lyksalighedstempel,","book":"Moster"}
{"text":"teatret. Det var en vinterdag, en af de dage, hvor man har dag to timer og","book":"Moster"}
{"text":"gråt. Det var en kulde og en sne, men i teatret skulle moster; de gav \"Herman","book":"Moster"}
{"text":"von Unna,\" dertil en lille opera og en stor ballet, en prolog og en epilog; det","book":"Moster"}
{"text":"ville vare ud på natten. Moster måtte derhen; hendes logerende havde lånt hende","book":"Moster"}
{"text":"et par kanestøvler med loddent både ud og ind; de nåede hende op om benene.","book":"Moster"}
{"text":"Hun kom i teatret, hun kom i logen; støvlerne var varme, hun beholdt dem på. Med","book":"Moster"}
{"text":"ét blev der råbt brand; der kom røg fra en kulisse, der kom røg fra loftet; der","book":"Moster"}
{"text":"blev en frygtelig bestyrtelse. Folk stormede ud; moster var den sidste i logen,","book":"Moster"}
{"text":"- \"anden etage til venstre, der tager dekorationerne sig bedst ud!\" sagde hun,","book":"Moster"}
{"text":"\"de stilles altid til at ses smukkest fra den kongelige side!\" - Moster ville","book":"Moster"}
{"text":"ud, de foran hende smækkede i angst og ubetænksomhed døren i; der sad moster,","book":"Moster"}
{"text":"ud kunne hun ikke komme, ind ikke heller; det vil sige ind i naboens loge,","book":"Moster"}
{"text":"gelænderet var for højt. Hun råbte, ingen hørte, hun så ned i etagen under sig,","book":"Moster"}
{"text":"den var tom, den var lav, den var nær ved; moster følte sig i angsten så ung","book":"Moster"}
{"text":"og let; hun ville springe ned, fik også det ene ben over rækværket, det andet","book":"Moster"}
{"text":"fra bænken; der sad hun til hest, vel draperet, med sit blommede skørt, med et","book":"Moster"}
{"text":"langt ben helt svævende ude, et ben med en uhyre kanestøvle; det var et syn at","book":"Moster"}
{"text":"se! og da det blev set, blev også moster hørt, og frelst for at brænde inde, for","book":"Moster"}
{"text":"teatret brændte ikke.","book":"Moster"}
{"text":"Det var den mest mindeværdige aften i hendes liv, sagde hun og var glad over, at","book":"Moster"}
{"text":"hun ikke havde kunnet se sig selv, thi så var hun død af blusel.","book":"Moster"}
{"text":"Hendes velgører ved maskineriet, hr. Sivertsen, kom stadig hver søndag til","book":"Moster"}
{"text":"hende, men der var lang tid fra søndag til søndag; i den senere tid havde hun","book":"Moster"}
{"text":"derfor midt i ugen et lille barn \"til levning,\" det vil sige til at nyde hvad","book":"Moster"}
{"text":"der den dag blev tilovers fra middagen. Det var et lille barn fra balletten, der","book":"Moster"}
{"text":"også trængte til mad. Den lille trådte op både som alf og som page; det sværeste","book":"Moster"}
{"text":"parti var som bagben til løven i \"Tryllefløjten,\" men hun voksede til forben i","book":"Moster"}
{"text":"løven; det fik hun rigtignok kun tre mark for, bagbenene gav en rigsdaler, men","book":"Moster"}
{"text":"der måtte hun gå krumbøjet og savne den friske luft. Det var meget interessant","book":"Moster"}
{"text":"at vide, mente moster.","book":"Moster"}
{"text":"Hun havde fortjent at leve så længe teatret stod, men det holdt hun dog ikke","book":"Moster"}
{"text":"ud; heller ikke døde hun der, men skikkeligt og honnet i sin egen seng; hendes","book":"Moster"}
{"text":"sidste ord var i øvrigt ganske betydningsfulde, hun spurgte: \"Hvad spiller de i","book":"Moster"}
{"text":"morgen?\"","book":"Moster"}
{"text":"Efter hendes død var der nok omtrent fem hundrede rigsdaler; vi slutter fra","book":"Moster"}
{"text":"renterne, som er tyve rigsdaler. Dem havde moster bestemt til et legat for en","book":"Moster"}
{"text":"værdig gammel jomfru uden familie; de skulle anvendes årlig til at abonnere","book":"Moster"}
{"text":"en plads i anden etage, venstre side og om lørdagen, for så gav man de bedste","book":"Moster"}
{"text":"stykker. Der var kun én forpligtelse for den, som nød godt af legatet, hver","book":"Moster"}
{"text":"lørdag skulle hun i teatret tænke på moster, der lå i sin grav.","book":"Moster"}
{"text":"Det var mosters religion.","book":"Moster"}
{"text":"Brønden var dyb, derfor var snoren lang; vinden gik trangt om, når man skulle","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"have spanden med vand over brøndkanten. Solen kunne aldrig nå ned at spejle","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"sig i vandet, hvor klart det end var, men så langt den nåede at skinne, voksede","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"grønt mellem stenene.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Der boede en familie af skrubtudseslægten, den var indvandret, den var egentlig","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kommet der hovedkulds ned ved gamle skrubtudsemor, som levede endnu; de grønne","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"frøer, som langt tidligere var hjemme her og svømmede i vandet, erkendte","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"fætterskabet og kaldte dem \"brøndgæsterne.\" Disse havde nok i sinde at blive","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"der; de levede her meget behageligt på det tørre, som de kaldte de våde stene.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Frømor havde engang rejst, været i vandspanden, da den gik op, men det blev","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"hende for lyst, hun fik øjenklemme, heldigvis slap hun ud af spanden; hun faldt","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"med et forfærdeligt plump i vandet, og lå i tre dage derefter af rygpine. Meget","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"skulle hun ikke kunne fortælle om verden ovenfor, men det vidste hun, og det","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"vidste de alle, at brønden var ikke hele verden skrubtudsemor kunne nok have","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"fortalt et og andet, men hun svarede aldrig, når man spurgte, og så spurgte man","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"ikke.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Tyk og styg, led og fed er hun!\" sagde de unge, grønne frøer. \"Hendes unger","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"bliver lige så lede!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Kan gerne være!\" sagde skrubtudsemor, \"men en af dem har en ædelsten i hovedet,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"eller jeg har den!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og de grønne frøer hørte og de gloede, og da de ikke syntes om det, så vrængede","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"de og gik til bunds. Men skrubtudseungerne strakte bagbenene af bare stolthed;","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"enhver af dem troede at have ædelstenen; og så sad de ganske stille med hovedet,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"men endelig spurgte de om, hvad de var stolte af, og hvad en sådan ædelsten","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"egentlig var.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Det er noget så herligt og kosteligt!\" sagde skrubtudsemor, \"at jeg ikke kan","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"beskrive det! Det er noget, man går med for sin egen fornøjelse, og som de andre","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"går og ærgrer sig over. Men spørg ikke, jeg svarer ikke!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Ja, jeg har ikke ædelstenen!\" sagde den mindste skrubtudse; den var så styg,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"som den kunne være. \"Hvorfor skulle jeg have sådan en herlighed? Og når den","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"ærgrer andre, kan den jo ikke fornøje mig! nej, jeg ønsker kun, at jeg engang","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"måtte komme op til brøndkanten og se ud; der må være yndigt!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Bliv du helst hvor du er!\" sagde den gamle, \"det kender du, det ved du hvad","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"er! Tag dig i agt for spanden, den kvaser dig; og kommer du vel i den, så kan","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"du falde ud, ikke alle falder så heldigt, som jeg, og beholder lemmerne hele og","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"æggene hele!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Kvak!\" sagde den lille, og det var ligesom når vi mennesker siger \"ak!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Den havde sådan en lyst til at komme op ved brøndkanten og se ud; den følte","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"sådan en længsel efter det grønne deroppe; og da næste morgen, tilfældigt,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"spanden fyldt med vand, løftedes op, og den et øjeblik blev stående stille foran","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"stenen, hvorpå skrubtudsen sad, bævrede det indeni det lille dyr, den sprang i","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"den fyldte spand, faldt til bunds i vandet, som derefter kom op og hældtes ud.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Fy, for en ulykke!\" sagde karlen, som så den. \"Det er da det ledeste jeg har","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"set!\" og så sparkede han med sin træsko efter skrubtudsen, der nær var blevet","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"lemlæstet, men slap dog ved at komme ind mellem de høje brændenælder. Den så","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"stilk ved stilk, den så også opad! Solen skinnede på bladene; de var ganske","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"transparente; det var for den, som for os mennesker, når vi med ét kommer ind i","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"en stor skov, hvor solen skinner mellem grene og blade.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Her er langt dejligere end nede i brønden! Her kan man have lyst til at blive","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"sin hele levetid!\" sagde den lille skrubtudse. Den lå der en time, den lå der","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"i to! \"Hvad mon der er udenfor? Er jeg kommet så langt, må jeg se at komme","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"videre!\" og den krøb så rask den krybe kunne og kom ud på vejen, hvor solen","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"skinnede på den og hvor støvet pudrede den, idet den marcherede tværs over","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"landevejen.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Her er man rigtig på det tørre!\" sagde skrubtudsen, \"jeg får næsten for meget","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"af det gode, det kriller i mig!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Nu nåede den grøften; der voksede forglemmigej og spiræa, der var levende","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"gærde tæt ved med hyld og hvidtjørn; der groede \"Marias hvide særkeærmer\" som","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"slyngplanter; her var kulører at se; også fløj der en sommerfugl; skrubtudsen","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"troede, at det var en blomst, der havde revet sig løs for des bedre at se sig om","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"i verden, det var jo så rimeligt.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Kunne man sådan tage fart som den,\" sagde skrubtudsen, \"kvak! ak! hvilken","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"dejlighed!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Den blev otte nætter og dage her ved grøften og den savnede ikke føde. Den","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"niende dag tænkte den: \"Videre frem!\" – men hvad dejligere kunne der vel findes?","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Måske en lille skrubtudse eller nogle grønne frøer. Det havde i den sidste nat","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"lydt i vinden, som var der \"fætre\" i nærheden","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Det er dejligt at leve! komme op af brønden, ligge i brændenælder, krybe hen ad","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"den støvede vej og hvile ud i den våde grøft! men videre frem! se at finde frøer","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"eller en lille skrubtudse, det kan man dog ikke undvære, naturen er en ikke","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"nok!\" Og så tog den igen på vandring.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Den kom i marken til en stor dam med siv om; den søgte derind.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Her er nok for vådt for Dem?\" sagde frøerne; \"men De er meget velkommen! – Er","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"De en han eller en hun? Det er nu det samme, De er lige velkommen!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og så blev den indbudt til koncert om aftnen, familiekoncert: Stor begejstring","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"og tynde stemmer; det kender vi. Der var ingen beværtning, kun fri drikkevarer,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"hele dammen, om de kunne.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Nu rejser jeg videre!\" sagde den lille skrubtudse; den følte altid trang til","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"noget bedre.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Den så stjernerne blinke, så store og så klare, den så nymånen lyse, den så","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"solen stå op, højere og højere.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Jeg er nok endnu i brønden, i en større brønd, jeg må højere op! jeg har en uro","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"og længsel!\" og da månen blev hel og rund, tænkte det stakkels dyr: \"Mon det er","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"spanden, der trisses ned, og som jeg må springe i for at komme højere op? eller","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"er solen den store spand? hvor den er stor, hvor den er strålende, den kan rumme","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"os alle sammen! jeg må passe på lejligheden! oh, hvor det lyser i mit hoved!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"jeg tror ikke at ædelstenen kan lyse bedre! men den har jeg ikke og den græder","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"jeg ikke for, nej, højere op i glans og glæde! jeg har en forvisning, og dog","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"en angst, – det er et svært skridt at gøre! men det må man! fremad! lige ud ad","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"landevejen!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og den tog skridt, som sådant et kravledyr kan, og så var den på alfarvej, hvor","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"menneskene boede; der var både blomsterhaver og kålhaver. Den hvilede ud ved en","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kålhave.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Hvor der dog er mange forskellige skabninger, jeg aldrig har kendt! og hvor","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"verden er stor og velsignet! men man skal også se sig om i den og ikke blive","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"siddende på ét sted.\" Og så hoppede den ind i kålhaven. \"Hvor her er grønt! hvor","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"her er kønt!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Det ved jeg nok!\" sagde kålormen på bladet. \"Mit blad er det største herinde!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"det skjuler den halve verden, men den kan jeg undvære!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Kluk! kluk!\" sagde det, der kom høns; de trippede i kålhaven. Den forreste høne","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"var langsynet; hun så ormen på det krusede blad og huggede efter den, så at den","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"faldt på jorden, hvor den vred og vendte sig. Hønen så først med det ene øje, så","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"med det andet, for den vidste ikke hvad der kunne komme ud af den vridning.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Den gør det ikke godvilligt!\" tænkte hønen og løftede hovedet for at hugge til.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Skrubtudsen blev så forfærdet, at den kravlede lige hen imod hønen.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Så den har hjælpetropper!\" sagde den. \"Se mig til det kravl!\" og så vendte","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"hønen om. \"Jeg bryder mig ikke om den lille, grønne mundfuld, den giver kun","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kildren i halsen!\" De andre høns var af samme mening, og så gik de.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Jeg vred mig fra den!\" sagde kålormen; \"det er godt at have åndsnærværelse; men","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"det sværeste er tilbage, at komme op på mit kålblad. Hvor er det?\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og den lille skrubtudse kom og ytrede sin deltagelse. Den var glad ved at den i","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"sin styghed havde skræmt hønsene.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Hvad mener De dermed?\" spurgte kålormen. \"Jeg vred mig jo selv fra dem. De er","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"meget ubehagelig at se på! må jeg have lov at være i mit eget? Nu lugter jeg","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kål! Nu er jeg ved mit blad! Der er ikke noget så dejligt, som ens eget. Men","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"højere op må jeg!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Ja, højere op!\" sagde den lille skrubtudse, \"højere op! den føler ligesom jeg!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"men den er ikke i humør i dag, det kommer af forskrækkelsen. Vi vil alle højere","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"op!\" og den så så højt den kunne.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Storken sad i reden på bondens tag; han knebrede og storkemor knebrede.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Hvor de bor højt!\" tænkte skrubtudsen. \"Hvem der kunne komme derop!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Inde i bondehuset boede to unge studenter: Den ene var poet, den anden","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"naturforsker; den ene sang og skrev i glæde om alt, hvad Gud havde skabt, og","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"som det spejlede sig i hans hjerte; han sang det ud, kort, klart og rigt i","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"klangfulde vers; den anden tog fat på tingen selv, ja sprættede den op, når så","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"måtte være. Han tog Vorherres gerning som et stort regnestykke, subtraherede,","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"multiplicerede, ville kende det ud og ind og tale med forstand derom, og det var","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"hel forstand, og han talte i glæde og med klogskab derom. Det var gode, glade","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"mennesker, begge to.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Der sidder jo et godt eksemplar af en skrubtudse!\" sagde naturforskeren; \"den","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"må jeg have i spiritus!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Du har jo allerede to andre!\" sagde poeten; \"lad den sidde i ro og fornøje","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"sig!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Men den er så dejlig grim!\" sagde den anden.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Ja, når vi kan finde ædelstenen i hovedet på den!\" sagde poeten, \"så ville jeg","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"selv være med at sprætte den op!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Ædelstenen!\" sagde den anden, \"du kan godt naturhistorie!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Men er der ikke just noget meget smukt i den folketro, at skrubtudsen, det","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"allergrimmeste dyr, tit gemmer i sit hoved den kosteligste ædelsten! Går det","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"ikke med menneskene ligeså? Hvilken ædelsten havde ikke Æsop, og nu Sokrates?\" –","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Mere hørte skrubtudsen ikke, og den forstod ikke det halve deraf. De to venner","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"gik, og den slap for at komme i spiritus.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"De talte også om ædelstenen!\" sagde skrubtudsen. \"Det er godt, at jeg ikke har","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"den, ellers var jeg kommet i ubehagelighed!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Da knebrede det på bondens tag; storkefar holdt foredrag for familien, og denne","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"så skævt ned på de to unge mennesker i kålhaven.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Mennesket er det mest indbildske kræ!\" sagde storken. \"Hør, hvor kneveren","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"går på dem! og så kan de dog ikke slå en rigtig skralde. De kror sig af deres","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"talegaver, deres sprog! det er et rart sprog: Det løber over i det uforståelige","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"for dem ved hver dagrejse, vi gør; den ene forstår ikke den anden. Vort sprog","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kan vi tale over hele jorden, både i Danmark og i Ægypten. Flyve kan menneskene","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"heller ikke! de tager fart ved en opfindelse, som de kalder 'jernbanen'; men de","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"brækker da også der tit halsen. Jeg får kuldegys i næbbet, når jeg tænker derpå!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"verden kan bestå uden mennesker. Vi kan undvære dem! Må vi bare beholde frøer og","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"regnorme!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Det var da en mægtig tale!\" tænkte den lille skrubtudse. \"Hvor det er en stor","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"mand! og hvor han sidder højt, som jeg endnu ingen har set sidde! og hvor han","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kan svømme!\" udbrød den, da storken med udbredte vinger tog fart igennem luften.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og storkemor talte i reden, fortalte om Ægyptens land, om Nilens vand og om al","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"det mageløse mudder, der var i fremmed land; det lød ganske nyt og yndeligt for","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"den lille skrubtudse.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Jeg må til Ægypten!\" sagde den. \"Bare storken ville tage mig med, eller en","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"af dens unger. Jeg ville tjene den igen på dens bryllupsdag. Jo, jeg kommer","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"til Ægypten, for jeg er så lykkelig! Al den længsel og lyst jeg har, den er","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"rigtignok bedre end at have en ædelsten i hovedet!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Og så havde den just ædelstenen: den evige længsel og lyst, opad, altid opad!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"den lyste derinde, den lyste i glæde, den strålede i lyst.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Da kom i det samme storken; den havde set skrubtudsen i græsset, slog ned og tog","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"just ikke lempeligt på det lille dyr. Næbbet klemte, vinden susede, det var ikke","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"behageligt, men opad gik det, opad til Ægypten, vidste den; og derfor skinnede","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"øjnene, det var, som der fløj en gnist ud af dem:","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"\"Kvak! ak!\"","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Kroppen var død, skrubtudsen dræbt. Men gnisten fra dens øjne, hvor blev den af?","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Solstrålen tog den, solstrålen bar ædelstenen fra skrubtudsens hoved. Hvorhen?","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Du skal ikke spørge naturforskeren, spørg helst poeten; han fortæller dig det","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"som et eventyr; og kålormen er med deri, og storkefamilien er med deri. Tænk!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"kålormen forvandles, og bliver en dejlig sommerfugl! Storkefamilien flyver","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"over bjerge og have bort til det fjerne Afrika, og finder dog den korteste vej","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"hjem igen til det danske land, til det samme sted, det samme tag! ja, det er","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"rigtignok næsten alt for eventyrligt, og dog er det sandt; du kan gerne spørge","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"naturforskeren, han må indrømme det; og du selv ved det også, for du har set","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"det.","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"– Men ædelstenen i skrubtudsens hoved?","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Søg den i solen! se den om du kan!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"Glansen der er for stærk. Vi har endnu ikke øjne til at se ind i al den","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"herlighed, Gud har skabt, men vi får dem nok, og det bliver det dejligste","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"eventyr, for vi er selv med deri!","book":"Skrubtudsen"}
{"text":"I vinduet stod et rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu så det sygeligt ud,","book":"De små grønne"}
{"text":"det led af noget.","book":"De små grønne"}
{"text":"Det havde fået indkvartering, der åd det op; forresten meget honnet","book":"De små grønne"}
{"text":"indkvartering i grøn uniform.","book":"De små grønne"}
{"text":"Jeg talte med en af de indkvarterede, han var kun tre dage gammel og allerede","book":"De små grønne"}
{"text":"oldefader. Ved du, hvad han sagde? Sandt var det, hvad han sagde; han talte om","book":"De små grønne"}
{"text":"sig og hele indkvarteringen.","book":"De små grønne"}
{"text":"\"Vi er det mærkeligste regiment af jordens skabninger. I den varme tid føder vi","book":"De små grønne"}
{"text":"levende unger; vejret er jo da godt; vi forlover os straks og holder bryllup.","book":"De små grønne"}
{"text":"Mod den kolde tid lægger vi æg; de små ligger lunt. Det viseste dyr, myren, vi","book":"De små grønne"}
{"text":"har megen agtelse for den, studerer os, vurderer os. Den æder os ikke straks,","book":"De små grønne"}
{"text":"den tager vore æg, lægger dem i sin og familiens fælles tue, underste etage,","book":"De små grønne"}
{"text":"lægger os med kendskab og nummer, side om side, lag på lag, at hver dag en frisk","book":"De små grønne"}
{"text":"kan springe ud af ægget; så sætter de os i stald, klemmer os over bagbenene,","book":"De små grønne"}
{"text":"malker os, så vi dør; det er en stor behagelighed! Hos dem har vi det yndeligste","book":"De små grønne"}
{"text":"navn: 'søde lille malkeko!' Alle dyr med myreforstand nævner os således, kun","book":"De små grønne"}
{"text":"menneskene, og det er os en krænkelse, det er til at miste sin sødme over, –","book":"De små grønne"}
{"text":"kan De ikke skrive derimod, kan De ikke vise dem til rette, disse menneskene! –","book":"De små grønne"}
{"text":"de ser så dumt på os, ser med sudle øjne, fordi vi spiser et rosenblad, medens","book":"De små grønne"}
{"text":"de selv æder al levende skabning, alt, hvad grønnes og gror. De giver os det","book":"De små grønne"}
{"text":"foragteligste navn, det væmmeligste navn; jeg nævner det ikke, uh! det vender","book":"De små grønne"}
{"text":"sig i mig! jeg kan ikke sige det, i det mindste ikke i uniform, og jeg er altid","book":"De små grønne"}
{"text":"i uniform.","book":"De små grønne"}
{"text":"Jeg er født på rosentræets blad; jeg og det hele regiment lever af rosentræet,","book":"De små grønne"}
{"text":"men det lever igen i os, der hører til den højere stillede skabning. Menneskene","book":"De små grønne"}
{"text":"tåler os ikke; de kommer og dræber os med sæbevand; det er en fæl drik! jeg","book":"De små grønne"}
{"text":"synes, at jeg lugter den. Det er forfærdeligt at blive vasket, når man er født","book":"De små grønne"}
{"text":"til ikke at vaskes!","book":"De små grønne"}
{"text":"Menneske! Du, som ser på mig med de strenge sæbevandsøjne; tænk over vor","book":"De små grønne"}
{"text":"plads i naturen, vor kunstige udstyrelse i at lægge æg og levere unger! Vi","book":"De små grønne"}
{"text":"fik velsignelsen: 'at opfylde og formere!' Vi fødes i roser, vi dør i roser;","book":"De små grønne"}
{"text":"hele vort liv er poesi. Hæft ikke på os det navn, du finder mest væmmeligt og","book":"De små grønne"}
{"text":"stygt, det navn –, jeg siger det ikke, nævner det ikke! Kald os myrens malkeko,","book":"De små grønne"}
{"text":"rosentræets regiment, de små grønne!\"","book":"De små grønne"}
{"text":"Og jeg, mennesket, stod og så på træet og på de små grønne, hvis navn jeg ikke","book":"De små grønne"}
{"text":"skal nævne, ikke krænke en rosenborger, en stor familie med æg og levende unger.","book":"De små grønne"}
{"text":"Sæbevandet, jeg ville vaske dem med, for jeg var kommet med sæbevand og onde","book":"De små grønne"}
{"text":"hensigter, vil jeg nu piske og blæse i skum, puste sæbebobler, se på den pragt,","book":"De små grønne"}
{"text":"måske ligger der et eventyr i hver.","book":"De små grønne"}
{"text":"Og boblen blev så stor med strålende farver, og der lå i den ligesom en","book":"De små grønne"}
{"text":"sølvperle på bunden. Boblen svajede, svævede, fløj mod døren og brast, men døren","book":"De små grønne"}
{"text":"sprang op, og der stod eventyrmor selv.","book":"De små grønne"}
{"text":"\"Ja nu kan hun fortælle bedre end jeg om – jeg siger ikke navnet! – de små","book":"De små grønne"}
{"text":"grønne.\"","book":"De små grønne"}
{"text":"\"Bladlus!\" sagde eventyrmor. \"Man skal nævne enhver ting ved sit rette navn, og","book":"De små grønne"}
{"text":"tør man det ikke i almindelighed, så skal man kunne det i eventyret.\"","book":"De små grønne"}
{"text":"Nissen kender du, men kender du madammen, gartnerens madam? Hun havde læsning,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"kunne vers udenad, ja med lethed skrive dem selv; kun rimene, \"klinkningen,\" som","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"hun kaldte det, voldte hende lidt besvær. Hun havde skrivegave og talegave, hun","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"kunne godt have været præst, i det mindste præstekone.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Jorden er dejlig i sin søndagskjole!\" sagde hun, og den tanke havde hun sat i","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"stil og \"klinkning,\" sat den i en vise, så skøn og lang.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Seminaristen hr. Kisserup, navnet gør ikke til sagen, var søskendebarn og i","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"besøg hos gartnerens; han hørte madammens digt og havde godt deraf, sagde han,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"inderlig godt. \"De har ånd, madame!\" sagde han.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Snikke mig snak!\" sagde gartneren, \"sæt mig ikke sådan noget i hende! en","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"kone skal være krop, anstændig krop, og passe sin gryde at grøden ikke bliver","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"sveden.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Det svedne tager jeg bort med en træglød!\" sagde madammen, \"og det svedne","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"tager jeg fra dig med et lille kys. Man skulle tro at du kun tænkte på kål og","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"kartofler, og dog elsker du blomsterne!\" og så kyssede hun ham. \"Blomsterne er","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"ånden!\" sagde hun.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Pas din gryde!\" sagde han og gik i haven, den var hans gryde og den passede","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"han.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Men seminaristen sad hos madammen og talte med madammen; hendes skønne ord","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"jorden er dejlig,\" holdt han ligesom en hel prædiken over, på sin måde.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Jorden er dejlig, gør Eder den underdanig, blev sagt, og vi blev herskabet. En","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"er det ved ånden, en ved legemet, en blev sat ind i verden som et forbavselsens","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"udråbstegn, en anden som en tankestreg, så at man nok kan spørge, hvad skulle","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"han her? En bliver bisp, en anden kun fattig seminarist, men alt er viseligt.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Jorden er dejlig og altid i søndagskjole! Det var et tankevækkende digt,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"madammens, fuldt af følelse og geografi.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"De har ånd, hr. Kisserup!\" sagde madammen, \"megen ånd, det forsikrer jeg Dem!","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Man får klarhed i sig selv, når man taler med Dem.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og så talte de videre, lige smukt og lige godt; men ude i køknet var der også en","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"som talte, det var nissen, den lille gråklædte nisse med den røde hue; du kender","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"ham! nissen sad i køknet og var pottekigger; han talte, men ingen hørte ham uden","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"den store sorte missekat, \"Flødetyven,\" som madammen kaldte ham.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Nissen var så vred på hende, thi hun troede ikke på hans tilværelse, vidste han;","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"hun havde rigtignok aldrig set ham, men hun måtte dog med al hendes læsning vide","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"at han var til og da vise ham en lille opmærksomhed. Det faldt hende aldrig ind","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"juleaften at sætte så meget som en skefuld grød hen til ham, det havde alle hans","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"forfædre fået, og det af madammer, der slet ikke havde læsning; grøden havde","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"svømmet i smør og fløde. Katten blev ganske våd om skægget ved at høre derom.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Hun kalder mig et begreb!\" sagde nissen, \"det går over alle mine begreber. Hun","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"fornægter mig jo! Det har jeg luret mig til og nu har jeg luret igen; hun sidder","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"og hvæser for drengebankeren, seminaristen. Jeg siger med fatter: 'Pas din","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"gryde!' Det gør hun ikke; nu skal jeg få den til at koge over!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og nissen pustede til ilden, der blussede og brændte. \"Surrerurre-rup!\" der","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"kogte gryden over.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Nu skal jeg ind og pille huller i fatters sokker!\" sagde nissen. \"Jeg vil","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"trævle op et stort hul i tå og hæl, så bliver der noget at stoppe, dersom hun","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"ikke skal hen at digte; digtemadam, stop fatters hoser!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Katten nøs derved; han var forkølet, uagtet han altid gik i skindpels.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Jeg har lukket spisekammerdøren op,\" sagde nissen; \"der står henkogt fløde, så","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"tyk som melpap. Vil du ikke slikke, så vil jeg!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Skal jeg have skylden og bankene,\" sagde katten, \"så lad mig også slikke","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"fløden!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Først flø'en, så kløen'!\" sagde nissen. \"Men nu skal jeg ind i seminaristens","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"stue, hænge hans seler på spejlet og putte hans sokker i vandfadet, så tror","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"han at punchen har været for stærk og han ør i hovedet. I nat sad jeg på","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"brændestablen ved hundehuset; jeg har megen fornøjelse af at drille lænkehunden;","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"jeg lod mine ben hænge ned og dingle. Hunden kunne ikke nå dem, ihvor højt han","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"sprang; det ærgrede ham; han gøede og gøede, jeg dinglede og danglede; det var","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"et spektakel. Seminaristen vågnede derved, stod tre gange op og kiggede ud, men","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"han så mig ikke, uagtet han havde briller på; han sover altid med briller.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Sig miav, når madammen kommer!\" sagde katten. \"Jeg hører ikke godt, jeg er syg","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"i dag.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Du er sliksyg!\" sagde nissen, \"slik væk! slik sygdommen væk! men tør dig om","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"skægget, at fløden ikke hænger i! Nu går jeg og lurer.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og nissen stod ved døren og døren stod på klem, der var ingen i stuen uden","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"madammen og seminaristen; de talte om hvad seminaristen så skønt kaldte det, man","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"skal sætte over potten og gryden i enhver husholdning: åndens gaver.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Hr. Kisserup!\" sagde madammen, \"nu skal jeg i den anledning vise Dem noget, som","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"jeg endnu aldrig har vist til nogen jordisk sjæl, mindst til et mandfolk, mine","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"småvers, nogle er jo rigtignok noget lange, jeg har kaldt dem: 'Klinkninger af","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"en dannekvinde!' jeg holder så meget af gamle danske ord.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Dem skal man også holde på!\" sagde seminaristen; \"man skal rydde det tyske ud","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"af sproget.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Det gør jeg også!\" sagde madammen; \"aldrig skal De høre mig sige 'klejner'","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"eller 'butterdej', jeg siger fedtkager og bladdej.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og hun tog ud af skuffen en skrivebog med lysegrønt omslag og to blækklatter.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Der er megen alvor i den bog!\" sagde hun. \"Jeg har stærkest fornemmelse til","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"det sørgelige. Her er nu 'Sukket i natten', 'Min aftenrøde', og 'Da jeg fik","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Klemmensen', min mand; det kan De springe over, uagtet det er følt og tænkt.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"'Husmoderens pligter' er det bedste stykke; alle meget sørgelige, deri har jeg","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"min evne. Kun et eneste stykke er spøgefuldt, det er nogle muntre tanker, som","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"man jo også kan have dem, tanker om - De må ikke le ad mig! - tanker om - at","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"være digterinde; det er kun kendt af mig selv, min skuffe, og nu også af Dem,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"hr. Kisserup! Jeg holder af poesien, den kommer over mig, den driller, råder","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"og regerer. Jeg har udtalt det med overskrift: 'Lille nisse'. De kender nok den","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"gamle bondetro om husnissen, der altid er på spil i huset; jeg har tænkt mig at","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"jeg selv var huset, og at poesien, fornemmelserne i mig, var nissen, gejsten der","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"råder; hans magt og storhed har jeg besunget i 'Lille nisse!' men De må love mig","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"med hånd og mund aldrig at røbe det for min mand eller nogen. Læs det højt, at","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"jeg kan høre om De forstår min skrift.\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og seminaristen læste og madammen hørte og den lille nisse hørte; han lurede,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"ved du, og var netop kommet idet der læstes overskriften: Lille nisse.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Det angår jo mig!\" sagde han. \"Hvad kan hun have skrevet om mig? Ja, jeg skal","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"nappe hende, nappe hendes æg, nappe hendes kyllinger, jage fedtet af fedekalven:","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Se mig til madammen!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Og han hørte efter med spids mund og lange øren; men alt som han hørte om","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"nissens herlighed og magt, hans herredømme over madammen, det var digtekunsten,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"ved du, hun mente, men nissen tog det lige efter overskriften, blev den lille","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"mere og mere smilende, hans øjne glinsede i glæde, der kom ligesom noget fornemt","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"i mundvigene på ham, han løftede sine hæle, stod på sine tæer, blev en hel tomme","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"højere end før; han var henrykt over hvad der blev sagt om lille nisse.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Madammen har ånd og stor dannelse! Hvor har jeg gjort den kone uret! Hun har","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"sat mig ind i sin 'klinkning', den vil blive trykt og læst! Nu skal katten ikke","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"få lov til at drikke hendes fløde, det skal jeg selv gøre! En drikker mindre end","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"to, det er altid en besparelse, og den vil jeg indføre, agte og ære madammen!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"\"Hvor han er menneske, den nisse!\" sagde den gamle kat. \"Bare et sødt mjav","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"af madammen, et mjav om ham selv, så skifter han straks sind. Hun er lun,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"madammen!\"","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Men hun var ikke lun, det var nissen som var menneske.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Kan du ikke forstå denne historie, så spørg, men du skal ikke spørge nissen,","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"heller ikke madammen.","book":"Nissen og madammen"}
{"text":"Det er utroligt alt, hvad børn i vor tid ved! man ved næsten ikke mere, hvad de","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"ikke ved. At storken har hentet dem fra brønden eller mølledammen og bragt dem","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"som små til fader og moder, er nu så gammel en historie, at de ikke tror på den,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"og det er dog den eneste rigtige.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Men hvorledes kommer de små i mølledammen og brønden? Ja, det ved ikke enhver,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"men nogle ved det dog. Har du rigtig betragtet himlen i en stjerneklar nat, set","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"de mange stjerneskud, det er som en stjerne faldt og forsvandt! De lærdeste kan","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"ikke forklare, hvad de ikke selv ved; men det kan forklares, når man ved det.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Det er som et lille julelys faldt fra himlen og slukkedes; det er en sjælegnist","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"fra Vorherre, som farer ned mod Jorden, og idet den kommer ind i vor tættere,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"tunge luft, svinder glansen, der bliver kun, hvad vore øjne ikke mægter at se,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"thi det er noget langt finere end vor luft, det er et himmelbarn, der sendes,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"en lille engel, men uden vinger, den lille skal jo blive menneske; stille glider","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"den gennem luften, og vinden bærer den hen i en blomst; det kan nu være i en","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"natviol, i en fandens mælkebøtte, i en rose eller i en begnellike; der ligger","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"den og sunder sig. Luftig og let er den, en flue kan flyve med den, sagtens","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"en bi, og de kommer skiftevis og søger efter det søde i blomsten; ligger nu","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"luftbarnet dem i vejen, så sparker de det ikke ud, det nænner de ikke, de","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"lægger det hen i solen i et åkandeblad, og derfra kravler og kryber det ned","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"i vandet, hvor det sover og vokser, til storken kan se det og hente det til","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"en menneskefamilie, som ønsker sig en sød lille en; men hvor sød eller ikke,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"beror på om den lille har drukket af det klare væld, eller om der er kommet","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"mudder og andemad i vrangstruben; det gør så jordisk. Storken tager uden vrag","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"den første, han ser. En kommer i et godt hus til mageløse forældre, en anden","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"kommer til hårde folk i stor elendighed, det havde været meget bedre at blive i","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"mølledammen.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"De små husker slet ikke, hvad de drømte under åkandebladet, hvor om","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"aftnen frøerne sang for dem: \"Koaks, koaks! straks, straks!\" det betyder i","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"menneskesproget: \"Vil I nu se, I kan sove og drømme!\" De kan heller ikke huske,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"i hvilken blomst de først lå, eller hvorledes den duftede, og dog er der noget","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hos dem, når de bliver voksne mennesker, som siger: \"Den blomst holder vi mest","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"af!\" og det er den, de lå i som luftbørn.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Storken bliver en meget gammel fugl, og altid giver han agt på, hvorledes","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"det går de små, han har bragt, og hvorledes de skikker sig i verden; han kan","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"rigtignok ikke gøre noget for dem eller forandre deres vilkår, han har sin egen","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"familie at sørge for, men han slipper dem aldrig af tanke.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Jeg kender en gammel, meget honnet stork, som har store forkundskaber og har","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hentet flere små og ved deres historie, hvori der altid er lidt mudder og","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"andemad fra mølledammen. Jeg bad ham at fortælle en lille levnedsbeskrivelse af","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"en af dem, og så sagde han, at jeg skulle få tre for en fra Peitersens hus.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Det var en særdeles net familie, Peitersens; Manden var en af byens toogtredve","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"mænd, og det var en udmærkelse; han levede for de toogtredve og gik op i de","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"toogtredve. Her kom storken og bragte en lille Peiter, det blev barnet kaldt.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Næste år kom storken igen med en til, ham kaldte de Peter, og da den tredje","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"blev bragt, fik han navnet Peer, thi i navnene Peiter-Peter-Peer ligger navnet","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peitersen.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Det var altså tre brødre, tre stjerneskud, vuggede hver i sin blomst, lagt","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hen under åkandebladet i mølledammen og derfra af storken bragt til familien","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peitersen, hvis hus ligger på hjørnet, hvor du nok ved.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"De voksede op i krop og tanke, og så ville de være noget endnu mere end de","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"toogtredve mænd.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peiter sagde, at han ville være røver. Han havde set komedien om \"Fra Diavolo\"","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"og bestemt sig for røverhåndværket som det yndigste i verden.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peter ville være skraldemand, og Peer, der var så sød og så artig en dreng,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"buttet og rund, men bed sine negle af, det var hans eneste fejl, Peer ville være","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"\"far.\" Det sagde nu hver, når man spurgte dem: hvad de ville være i verden.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Og så kom de i skole. En blev duks, og en blev fuks, og en kom midt imellem,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"men derfor kunne de jo være lige gode og lige kloge, og det var de, sagde deres","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"meget indsigtsfulde forældre.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"De kom på børnebal; de røg cigarer, når ingen så det; de tog til i kundskab og","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"kendskab.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peiter var fra lille af stridig, som jo en røver må være; han var en meget","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"uartig dreng, men det kom af, sagde moderen, at han led af orm; uartige børn","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"har altid orm: mudder i maven. Hans stivhed og stridighed gik en dag ud over","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"moderens nye silkekjole.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"\"Stød ikke til kaffebordet, mit Guds lam!\" havde hun sagt. \"Du kunne vælte","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"flødepotten, og jeg få stænk på min nye silkekjole!\"","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Og det \"Guds lam\" tog med fast hånd om flødepotten og hældte med fast hånd","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"fløden lige i skødet på mama, der ikke kunne lade være at sige: \"lam! lam! det","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"var ikke besindigt, lam!\" Men vilje havde barnet, måtte hun indrømme. Vilje","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"viser karakter, og det er så lovende for en moder.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Han kunne ganske vist være blevet røver, men blev det ikke lige efter ordet; han","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"kom bare til at se ud som røver: Gik med bulet hat, bar hals og lange, løse hår;","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"han skulle være kunstner, men kom kun i klæderne, så dertil ud som en stokrose;","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"alle de mennesker, han tegnede, så ud som stokroser, så lange var de. Han holdt","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"meget af den blomst, han havde også ligget i en stokrose, sagde storken.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peter havde ligget i en smørblomst. Han så så smørret ud om mundvigene, var gul","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"i skindet, man måtte tro, at blev han skåret i kinden, da kom der smør ud. Han","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"var som født til smørkræmmer, og kunne have været sit eget skilt, men inderlig,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"sådan inden i sig var han \"skraldemand\"; han var den musikalske del af den","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peitersenske familie, \"men nok for dem alle sammen!\" sagde naboerne. Han lavede","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"sytten nye polkaer i én uge og satte dem sammen til en opera med trompet og","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"skralde; fy, hvor den var dejlig!","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peer var hvid og rød, lille og almindelig; han havde ligget i en gåseurt.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Aldrig slog han fra sig, når de andre drenge bankede ham, han sagde, at han","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"var den fornuftigste, og den fornuftigste giver altid efter. Han samlede","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"først på grifler, siden på segl, så fik han sig et lille naturaliekabinet,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hvori var skelettet af en hundestejle, tre blindfødte rotteunger i spiritus","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"og en udstoppet muldvarp. Peer havde sans for det videnskabelige og øje for","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"naturen, og det var fornøjeligt for forældrene og for Peer med. Han gik hellere","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"i skoven end i skolen, hellere i naturen end i optugtelsen; hans brødre var","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"allerede forlovede, da han endnu levede for at fuldstændiggøre sin samling af","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"vandfugleæg. Han vidste snart meget mere om dyrene end om menneskene, ja mente,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"at vi ikke kunne nå op til dyret i det, vi sætter højest: kærlighed. Han så, at","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"når hunnattergalen rugede på sine æg, sad far-nattergal og sang hele natten for","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"sin lille kone: \"Kluk! kluk! zi zi! lo lo li!\" Det kunne Peer aldrig have udført","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"eller hengivet sig til. Når storkemor lå med unger i reden, stod storkefar","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hele natten på ét ben på tagryggen, Peer kunne ikke have stået således en time.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Og da han en dag betragtede edderkoppens væv og hvad der sad i det, så opgav","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"han aldeles ægtestanden. Hr. Edderkop væver for at fange ubetænksomme fluer,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"unge og gamle, blodfyldte og vindtørre, han lever for at væve og ernære sin","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"familie, men madame Edderkop lever ene og alene for fatter. Hun æder ham op af","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"bare kærlighed, hun æder hans hjerte, hans hoved, hans mave, kun hans lange,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"tynde ben bliver tilbage i spindelvævet, hvor han sad med næringssorger for","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"hele familien. Det er den rene sandhed lige ud af naturhistorien. Det så Peer,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"det tænkte han over, \"således at elskes af sin kone, ædes af hende i voldsom","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"kærlighed. Nej! så vidt driver intet menneske det; og ville det være ønskeligt?\"","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"Peer besluttede aldrig at gifte sig! aldrig at give eller tage et kys, det","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"kunne se ud som det første skridt til ægtestanden. Men et kys fik han dog,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"det, vi alle får, Dødens store smækkys. Når vi har levet længe nok, får Døden","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"ordre: \"Kys væk!\" og så er mennesket væk; der lysner fra Vorherre et solblink,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"så stærkt, at det bliver én sort for øjnene; menneskesjælen, der kom som et","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"stjerneskud, flyver igen hen som et stjerneskud, men ikke for at hvile i en","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"blomst eller drømme under et åkandeblad; den har vigtigere ting for, den flyver","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"ind i det store evighedsland, men hvorledes der er og ser ud, kunne ingen","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"sige. Ingen har set derind, ikke engang storken, ihvor langt han end ser og","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"ihvor meget han end ved; han vidste nu heller ikke det mindste mere om Peer,","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"men derimod om Peiter og Peter, men dem havde jeg hørt nok om, og det har du","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"vel også; så sagde jeg storken tak for denne gang; men nu forlanger han for","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"denne lille, almindelig historie tre frøer og en snogeunge, han tager betaling","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"i levnedsmidler. Vil du betale? Jeg vil ikke! Jeg har hverken frøer eller","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"snogeunger.","book":"Peiter, Peter og Peer"}
{"text":"\"Hvilke dejlige roser!\" sagde solskinnet. \"Og hver knop vil springe ud og blive","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"lige så smuk. Det er mine børn! Jeg har kysset dem til live!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Det er mine børn!\" sagde duggen. \"Jeg har diet dem op med min tårer.\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg skulle dog tro, at jeg er deres moder!\" sagde rosenhækken. \"I andre er kun","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"faddere, som gav faddergave efter evne og god vilje.\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Mine dejlige rosenbørn!\" sagde de alle tre, og ønskede hver blomst den største","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"lykke; men kun én kunne blive den lykkeligste og én måtte blive den mindst","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"lykkelige; men hvilken af dem?","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Det skal jeg få at vide!\" sagde vinden. \"Jeg jager vidt om, trænger igennem den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"snævreste revne, ved besked ude og inde.\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Hver udsprungen rose hørte hvad der blev sagt, hver svulmende knop fornemmede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"det.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Da kom der gennem haven en sorgfyldt, kærlighedsfuld moder, klædt i sort; hun","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"plukkede en af roserne, der stod halvt udsprungen, frisk og fyldig, og forekom","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"hende at være den smukkeste af dem alle. Hun bragte blomsten ind i det stille,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"tavse kammer, hvor for få dage siden den unge, livsglade datter tumlede sig, men","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"nu lå udstrakt som et sovende marmorbillede i den sorte kiste. Moderen kyssede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den døde, kyssede derpå den halvt udsprungne rose og lagde den ved den unge","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"piges bryst, som den ved sin friskhed og en moders kys kunne få hjertet til at","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"banke igen.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Det var som rosen svulmede; hvert blad bævede i tanke og glæde: \"Hvilken","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"kærligheds vej blev mig forundt! Jeg bliver som et menneskes barn, får en moders","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"kys, får velsignelsens ord og går med ind i det ubekendte rige, drømmende ved","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den dødes bryst! Til visse, jeg blev den lykkeligste af alle mine søstre!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"I haven, hvor rosentræet stod, gik den gamle lugekone; hun betragtede også","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"træets herlighed, og hæftede øjnene på den største, fuldtudfoldede rose. En","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"dugdråbe og en varm dag til, så ville bladene falde; det så konen og fandt,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"at den have gjort sit skønheds gavn, nu skulle den også gøre nyttens. Og så","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"plukkede hun den og lagde den i en avis, den skulle hjem med til andre afbladede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"roser og med dem syltes, blive potpourri; føres sammen med de små blå drenge,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"som kaldes lavendler, balsameres med salt. Balsameres, det bliver kun roser og","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"konger.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg bliver den mest hædrede!\" sagde rosen, idet lugekonen tog den. \"Jeg bliver","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den lykkeligste! Jeg skal balsameres.\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Der kom i haven to unge mænd, den ene var en maler, den anden var en digter;","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"hver af dem plukkede en rose, dejlig at se.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Og maleren gav på lærredet et billede af den blomstrende rose, så at den troede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"at spejle sig.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Således,\" sagde maleren, \"skal den leve i mange menneskealdre, i hvilke","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"millioner og atter millioner af roser visner og dør!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg blev den mest begunstigede!\" sagde rosen, \"jeg vandt den største lykke!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Digteren betragtede sin rose, skrev et digt om den, et helt mysterium, alt hvad","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"han læste på blad ved blad, i rosen: \"Kærlighedsbilledbog,\" det var en udødelig","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"digtning.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg er udødelig med den!\" sagde rosen, \"jeg er den lykkeligste!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Der var dog, i al den pragt af roser, en, som næsten sad skjult af de andre;","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"tilfældigvis, heldigvis måske, den havde en skavank, sad skævt på stilken, og","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"ved den ene side svarede bladene ikke til dem på den modsatte side; ja midt i","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"blomsten selv voksede frem ligesom et lille forkrøblet grønt blad; det hænder","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"med roser.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Stakkels barn!\" sagde vinden, og kyssede den på kinden. Rosen troede det var","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"en hilsen, en hyldest; den havde en fornemmelse af at den var lidt anderledes","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"skabt, end de andre roser, og at der voksede den et grønt blad ud af dens","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"indvendige, og det betragtede den som en udmærkelse. Der fløj en sommerfugl","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"ned på den og kyssede dens blade, det var en frier; hun lod ham flyve igen. Der","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"kom en voldsom stor græshoppe; den satte sig rigtignok på en anden rose, gned","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"i forelskelse sit skinneben, det er kærlighedstegnet hos græshopperne; rosen,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den sad på, forstod det ikke, men det gjorde rosen med udmærkelsen, det grønne","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"forkrøblede blad, thi på hende så græshoppen med øjne, som sagde: \"Jeg kunne","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"spise dig af bare kærlighed!\" og yderligere kan aldrig kærligheden gå: Den ene","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"går op i den anden! Men rosen ville ikke gå op i springfyren. Nattergalen sang i","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den stjerneklare nat.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Det er alene for mig!\" sagde rosen med skavanken eller udmærkelse. \"Hvorfor","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"skal jeg således i alt udmærkes fremfor alle mine søstre! Hvorfor fik jeg dette","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"særegne, der gør mig til den lykkeligste?\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Da kom i haven to cigarrygende herrer; de talte om roser og om tobak: Roser skal","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"ikke kunne tåle røgen, de skifter farve, bliver grønne; det skulle prøves. De","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"nænnede ikke at tage en af de allerprægtigste roser, de tog den med skavanken.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Hvilken ny udmærkelse!\" sagde den. \"Jeg er overvættes lykkelig! Den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"allerlykkeligste!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Og den blev grøn i bevidsthed og tobaksrøg.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Én rose, halvt knop endnu, måske den skønneste på træet, fik hædersplads i","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"gartnerens kunstbundne buket; den blev bragt til husets unge, bydende herre,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"og kørte med ham i karet; den sad som skønhedsblomst mellem andre blomster","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"og dejligt grønt; den kom til fest og glans: Mænd og kvinder sad på pynteligt","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"belyste af tusinde lamper; musikken klang; det var i teatrets lyshav; og da","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"under den stormende jubel den fejrede unge danserinde svævede frem på scenen,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"fløj buket ved buket som en blomsterregn for hendes fødder. Der faldt buketten,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"hvori den dejlige rose sad som ædelsten; den følte hele sin navnløse lykke,","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den hæder og glans, som den svævede ind i; og idet den berørte gulvet, dansede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"den med, den sprang, fór hen over brædderne, knækket af sin stilk, idet den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"faldt. Den kom ikke i den hyldedes hænder, den trillede om bag kulissen, hvor","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"en maskinkarl tog den op, så hvor smuk den var, hvor fuld af duft den var, men","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"stilk var der ikke på den. Så puttede han den i sin lomme, og da han om aftnen","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"kom hjem, fik den plads i et snapseglas og lå der på vandet hele natten. I den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"tidlige morgen blev den stillet foran bedstemoder, der gammel og kraftløs sad i","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"lænestolen. Hun så på den afknækkede, dejlige rose, glædede sig ved den og dens","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"duft.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Ja, du kom ikke på den rige, fine frøkens bord, men til den fattige, gamle","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"kone; dog her er du som et helt rosentræ; hvor er du dejlig!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Og hun så med barneglæde på blomsten, tænkte vist også på sin egen længst","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"henfarne friske ungdomstid.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Der var hul på ruden,\" sagde vinden, \"jeg kom let derind, så den gamle kones","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"ungdomslysende øjne og den afknækkede, dejlige rose i snapseglasset. Den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"lykkeligste af alle! Jeg ved det! Jeg kan fortælle det!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Hver rose på træet i haven havde sin historie. Hver rose troede og tænkte","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"sig at være den lykkeligste, og troen gør salig. Den sidste rose var dog den","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"allerlykkeligste, mente den.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg overlevede dem alle! Jeg er den sidste, den eneste, moders kæreste barn!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Og jeg er moderen for dem!\" sagde rosenhækken.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Jeg er det!\" sagde solskinnet.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Og jeg!\" sagde vind og vejr.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Hver har del i dem!\" sagde vinden. \"Og hver skal få del af dem!\" og så strøede","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"vinden dens blade ud over hækken, hvor dugdråberne lå, hvor solen skinnede.","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"\"Også jeg fik min del,\" sagde vinden. \"Jeg fik alle rosernes historie, som jeg","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"vil fortælle ud i den vide verden! Sig mig så, hvem var den lykkeligste af dem","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"alle? Ja, det må du sige, jeg har sagt nok!\"","book":"Hvem var den lykkeligste?"}
{"text":"Der var på dampskibet en gammelagtig mand, med et så fornøjet ansigt, at,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"løj det ikke, da måtte han være det lykkeligste menneske på jorden. Det var","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"han også, sagde han; jeg hørte det af hans egen mund; han var dansk, var min","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"landsmand og rejsende teaterdirektør. Hele personalet havde han med, det lå i","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"en stor kasse; han var marionetspiller. Hans medfødte gode humør, sagde han,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"var blevet lutret af en polyteknisk kandidat, og ved det eksperiment var han","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"blevet fuldkommen lykkelig. Jeg forstod ham ikke straks, men så satte han hele","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"historien klart ud for mig, og her er den.","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"Det var i Slagelse, sagde han, jeg gav en forestilling på postgården, og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"havde brillant hus og brillant publikum, aldeles ukonfirmeret, på et par gamle","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"madammer nær. Så kommer der en sortklædt person af studenterudseende, han","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"sætter sig, og ler aldeles på de rigtige steder, klapper aldeles rigtigt, det","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"var en usædvanlig tilskuer! jeg måtte vide, hvem det var, og jeg hører, at det","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"er en kandidat fra den polytekniske læreanstalt, sendt ud for at belære folk i","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"provinserne. Klokken otte var min forestilling ude, børn skal jo tidlig i seng,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"og man må tænke på publikums bekvemmelighed. Klokken ni begyndte kandidaten","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"sine forelæsninger og eksperimenter, og nu var jeg hans tilhører. Det var","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"mærkeligt at høre og se på. Det meste gik over mit hoved og ind i præstens,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"som man siger, men det måtte jeg tænke: Kan vi mennesker udfinde sligt, så","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"må vi også kunne holde længere ud end til vi puttes i jorden. Det var bare","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"små mirakler, han gjorde, og dog alt sammen fod i hose, lige ud af naturen. I","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"Moses' og profeternes tid måtte sådan en polyteknisk kandidat være blevet en","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"af landets vise, og i middelalderen ville han være blevet brændt. Jeg sov ikke","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"hele natten, og da jeg næste aften gav en forestilling og kandidaten var der","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"igen, så kom jeg ordentlig i humør. Jeg har hørt af en skuespiller, at han i","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"elskerroller kun tænkte på en eneste af tilskuerne, for hende spillede han og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"glemte hele det øvrige hus; den polytekniske kandidat han var min \"hende,\" min","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"eneste tilskuer, som jeg spillede for. Da forestillingen var ude, blev alle","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"marionetter kaldt frem, og jeg blev af den polytekniske kandidat budt ind til","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"ham på et glas vin; han talte om min komedie og jeg talte om hans videnskab,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"og jeg tror, vi havde lige stor fornøjelse af begge dele, men jeg beholdt dog","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"ordet, for der var så meget i hans, som han ikke selv kunne gøre rede for, som","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"nu den ting, at et stykke jern, som falder igennem en spiral, bliver magnetisk,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"ja hvad er det: Ånden kommer over det, men hvor kommer den fra; det er ligesom","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"med denne verdens mennesker, tænker jeg, Vorherre lader dem dumpe gennem tidens","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"spiral, og ånden kommer over dem, og så står der en Napoleon, en Luther, eller","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"lignende person. \"Hele verden er en række af underværker,\" sagde kandidaten,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"\"men vi er så vante til dem, at vi kalder dem hverdagsting.\" Og han talte og han","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"forklarede, det var til sidst ligesom han løftede hjerneskallen på mig, og jeg","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"tilstod ærligt, at var jeg ikke allerede en gammel karl, så ville jeg straks gå","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"i den polytekniske anstalt og lære at se verden efter i sømmene, og det uagtet","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg var et af de lykkeligste mennesker. \"Et af de lykkeligste!\" sagde han, og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"det var ligesom han smagte på det. \"Er De lykkelig?\" spurgte han; \"ja,\" sagde","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg, \"lykkelig er jeg, og velkommen er jeg i alle byer, hvor jeg kommer med","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"mit selskab. Der er jo rigtignok et ønske, der imellem kommer over mig som en","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"nissebuk, en mare, der rider mit gode humør, det er: at blive teaterdirektør","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"for en levende trup, et rigtigt menneskeselskab.\" - \"De ønsker deres marionetter","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"levendegjorte, De ønsker, at de skal blive til virkelige skuespillere,\" sagde","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"han, \"og De selv være direktøren, da ville De være fuldkommen lykkelig, tror","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"De?\" Han troede det nu ikke, men jeg troede det, og vi talte frem og vi talte","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"tilbage, og så var vi lige nær i vor mening, men med glassene stødte vi sammen,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"og vinen var meget god, men der var troldtøj i den, for ellers bliver hele","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"historien, at jeg fik en rus. Det var det ikke, jeg var klarøjet. Der var som","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"solskin i stuen, det skinnede ud af ansigtet på den polytekniske kandidat, og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg måtte tænke på de gamle guder i evig ungdom, da de gik om i verden; og det","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"sagde jeg til ham, og så smilede han, og jeg turde have bandet på, at han var en","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"forklædt gud eller en af familien, - og han var det - mit højeste ønske skulle","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"opfyldes, marionetterne blive levende, og jeg direktør for mennesker. Vi drak","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"på det; han pakkede alle mine dukker i trækassen, bandt mig den på ryggen, og så","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"lod han mig dumpe gennem en spiral; jeg hører endnu, hvor jeg dumpede, jeg lå på","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"gulvet, det er vist og sandt, og hele selskabet sprang ud af kassen, ånden var","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"kommen over dem alle sammen, alle marionetterne var blevet udmærkede kunstnere,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"det sagde de selv, og jeg var direktør; alt var i stand til første forestilling;","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"hele selskabet ville tale med mig, og publikum med. Danserinden sagde, at når","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"hun ikke stod på ét ben, så faldt huset, hun var mester for det hele og ville","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"behandles således. Dukken, der spillede kejserinde, ville uden for scenen også","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"behandles som kejserinde, for ellers kom hun ud af øvelsen; han som brugtes","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"til at komme ind med et brev, gjorde sig lige så vigtig som første elsker, thi","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"de små var som de store af lige vigtighed i et kunstnerisk helt, sagde han. Så","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"forlangte helten, at hele hans rolle skulle kun være udgangsreplikker, for dem","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"klappede man af; primadonna ville kun spille i rødt lys, for det klædte hende -","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"hun ville ikke være i blåt. Det var ligesom fluer i en flaske, og jeg var midt","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"i flasken, jeg var direktør. Vejret gik fra mig, hovedet gik fra mig, jeg var så","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"elendig, som et menneske kan blive, det var en ny menneskeslægt jeg var kommen","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"imellem, jeg ønskede, at jeg havde dem alle sammen i kassen igen, og at jeg","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"aldrig var blevet direktør. Jeg sagde dem rent ud, at de i grunden dog alle var","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"marionetter, og så slog de mig ihjel. Jeg lå på sengen i mit kammer, hvorledes","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg var kommet der fra den polytekniske kandidat, må han vide, jeg ved det","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"ikke. Månen skinnede ind på gulvet, hvor dukkekassen lå væltet og alle dukkerne","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"smidt om, små og store, hele kommersen; men jeg var ikke sen, ud af sengen fór","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg, og i kassen kom de alle sammen, nogle på hovedet og nogle på benene; jeg","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"smækkede låget til og satte mig selv ovenpå kassen; det var til at male, kan De","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"se det, jeg kan se det. \"Nu skal I blive der,\" sagde jeg, \"og aldrig ønsker jeg","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"mere at I har kød og blod!\" - Jeg var så let i humøret, jeg var det lykkeligste","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"menneske; den polytekniske kandidat havde lutret mig; jeg sad i bar lyksalighed","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"og faldt i søvn på kassen, og om morgnen - det var egentlig om middagen, men","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg sov forunderlig længe den morgen, - så sad jeg der endnu, lykkelig, idet","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"jeg havde lært, at mit fordums eneste ønske havde været dumt; jeg spurgte efter","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"den polytekniske kandidat, men han var borte, ligesom de græske og romerske","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"guder. Og fra den tid har jeg været det lykkeligste menneske. Jeg er en lykkelig","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"direktør, mit personale ræsonnerer ikke, publikum ikke heller, det fornøjer sig","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"af hjertensgrund; frit kan jeg selv lave alle mine stykker sammen. Jeg tager af","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"alle komedier det bedste, jeg vil, og ingen ærgrer sig derover. Stykker, som nu","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"er foragtede på de store teatre, men som publikum for tredve år siden løb efter","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"og tvinede over, dem tager jeg nu til mig, nu giver jeg dem til de små, og de","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"små de tviner ligesom fader og moder tvinede; jeg giver \"Johanna Montfaucon\" og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"\"Dyveke,\" men i forkortning, for de små holder ikke af langt kærlighedsvrøvl,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"de vil: ulykkeligt, men hurtigt. Nu har jeg berejst Danmark på retten og på","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"vrangen, kender alle mennesker og kendes igen; nu er jeg gået til Sverige, og","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"gør jeg her lykke og fortjener gode penge, så bliver jeg skandinav, ellers ikke,","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"det siger jeg Dem, som er min landsmand.","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"Og jeg, som landsmand, fortæller det naturligvis straks igen, blot for at","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"fortælle.","book":"Marionetspilleren"}
{"text":"Ugedagene ville også engang slå sig løs, komme sammen og holde gilde. Hver dag","book":"Ugedagene"}
{"text":"var i øvrigt så optaget, at de, året rundt, ikke havde fritid at råde over;","book":"Ugedagene"}
{"text":"de måtte have en aparte hel dag, men den havde de da også hvert fjerde år:","book":"Ugedagene"}
{"text":"Skuddagen, der lægges i februar for at bringe orden i tidsregningen.","book":"Ugedagene"}
{"text":"På skuddagen ville de altså komme sammen til gilde, og da februar er","book":"Ugedagene"}
{"text":"fastelavnsmåned, ville de komme karnevalsklædte efter hvers fornemmelse","book":"Ugedagene"}
{"text":"og bestemmelse; spise godt, drikke godt, holde taler og sige hverandre","book":"Ugedagene"}
{"text":"behageligheder og ubehageligheder i ugenert kammeratskab. Oldtidens kæmper","book":"Ugedagene"}
{"text":"kastede hverandre, ved måltiderne, de afgnavede kødben i hovedet, ugedagene","book":"Ugedagene"}
{"text":"ville derimod dænge hverandre over med mundgodt af brandere og skarnagtige","book":"Ugedagene"}
{"text":"vittigheder, som de kan falde i uskyldige fastelavnsløjer.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Så var det skuddag, og så kom de sammen.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Søndag, formand for ugedagene, trådte op i sort silkekappe; fromme mennesker","book":"Ugedagene"}
{"text":"ville tro, at han var præsteklædt til at gå i kirke; verdensbørn så, at han","book":"Ugedagene"}
{"text":"var i domino for at gå på lystighed, og at den blussende nellike, han bar i","book":"Ugedagene"}
{"text":"knaphullet, var teatrets lille røde lygte, som sagde: \"Alt er udsolgt, se nu til","book":"Ugedagene"}
{"text":"at I morer eder!\"","book":"Ugedagene"}
{"text":"Mandag, ungt menneske, i familie med søndagen, og særligt hengiven til","book":"Ugedagene"}
{"text":"fornøjelse, fulgte efter. Han forlod værkstedet, sagde han, når vagtparaden trak","book":"Ugedagene"}
{"text":"op.","book":"Ugedagene"}
{"text":"\"Jeg må ud at høre Offenbachs musik; den går mig ikke til hovedet og ikke til","book":"Ugedagene"}
{"text":"hjertet, den kriller mig i benmusklerne, jeg må danse, have en svir, få et blåt","book":"Ugedagene"}
{"text":"øje at sove på og så tage fat på arbejdet næste dag. Jeg er nyet i ugen!\"","book":"Ugedagene"}
{"text":"Tirsdag: Tyrs dag, kraftens dag. –","book":"Ugedagene"}
{"text":"\"Ja, det er jeg!\" sagde Tirsdag. \"Jeg tager fat på arbejdet, spænder Merkurs","book":"Ugedagene"}
{"text":"vinger på købmandens støvler, ser til i fabrikkerne om hjulene er smurte","book":"Ugedagene"}
{"text":"og drejer sig, holder over at skrædderen sidder på bordet og brolæggeren på","book":"Ugedagene"}
{"text":"brostenene; hver passer sin dont! jeg holder øje med det hele, derfor møder jeg","book":"Ugedagene"}
{"text":"i politiuniform og kalder mig Politirsdag. Er det en dårlig brander, forsøg I","book":"Ugedagene"}
{"text":"andre at give en, der er bedre!\"","book":"Ugedagene"}
{"text":"\"Så kommer jeg!\" sagde Onsdag. \"Jeg står midt i ugen. Tysken kalder mig Hr.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Mittwoch. Jeg står som svend i butikken, som blomst midt imellem de andre ærede","book":"Ugedagene"}
{"text":"ugedage! Marcherer vi alle op, så har jeg tre dage for, tre dage bag, det er som","book":"Ugedagene"}
{"text":"en æresvagt; jeg må tro, at jeg er den anseligste dag i ugen!\"","book":"Ugedagene"}
{"text":"Torsdag mødte klædt som kobbersmed med hammer og kobberkedel, det var hans adels","book":"Ugedagene"}
{"text":"attribut.","book":"Ugedagene"}
{"text":"\"Jeg er af den højeste byrd!\" sagde han, \"hedensk, guddommelig! i Nordens lande","book":"Ugedagene"}
{"text":"er jeg kaldt op efter Tor, og i sydens lande efter Jupiter, som begge forstod at","book":"Ugedagene"}
{"text":"tordne og lyne; det er blevet i familien!\"","book":"Ugedagene"}
{"text":"Og så slog han på kobberkedlen og beviste sin høje byrd.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Fredag var klædt ud som ung pige og kaldte sig Freja, også til en forandring","book":"Ugedagene"}
{"text":"Venus, det kom an på sprogbrugen i de lande hvor hun trådte op. Hun var i","book":"Ugedagene"}
{"text":"øvrigt af en stille, blid karakter, sagde hun, men i dag flot og fri; det var","book":"Ugedagene"}
{"text":"jo skuddag, og den giver frihed for kvinden, da tør hun, efter gammel brug, fri","book":"Ugedagene"}
{"text":"selv og behøver ikke at lade sig fri til.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Lørdag trådte op som gammel husholderske med kost og renselses-attribut. Hendes","book":"Ugedagene"}
{"text":"livret var øllebrød, dog forlangte hun ikke, at den ved denne festlige lejlighed","book":"Ugedagene"}
{"text":"skulle sættes med på bordet for dem alle, men kun at hun måtte få den, og hun","book":"Ugedagene"}
{"text":"fik den.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Og så bænkede ugedagene sig.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Her er de nedtegnet alle syv, brugbare for tableauer i familiekredse; der kan de","book":"Ugedagene"}
{"text":"gives så morsomme, man mægter det, vi giver dem her kun som en spøg i februar,","book":"Ugedagene"}
{"text":"den eneste måned, der får en dag i tillæg.","book":"Ugedagene"}
{"text":"Uden for fabrikken stod i stakke højt opstablede kludebunker, samlet vidt og","book":"Laserne"}
{"text":"bredt fra; hver las havde sin historie, hver førte sin tale, men man kan ikke","book":"Laserne"}
{"text":"høre dem alle sammen. Nogle laser var indenlandske, andre var fra fremmede","book":"Laserne"}
{"text":"lande. Her lå nu en dansk las op til en norsk las; pæredansk var den ene, og","book":"Laserne"}
{"text":"ravnorsk var den anden, og det var det morsomme ved de to, vil hver fornuftig","book":"Laserne"}
{"text":"norsk og dansk sige.","book":"Laserne"}
{"text":"De kendte nu hinanden på sproget, uagtet hvert af disse, sagde den norske, var","book":"Laserne"}
{"text":"så forskelligt, som fransk og hebraisk. \"Vi går til ås for at få det råt og","book":"Laserne"}
{"text":"oprindeligt og dansken laver sig sin suttesøde fade bragesnak.\"","book":"Laserne"}
{"text":"Laserne talte og las er las i ethvert land, de gælder kun noget i kludebunken.","book":"Laserne"}
{"text":"\"Jeg er norsk!\" sagde den norske, \"og når jeg siger, at jeg er norsk, så tror","book":"Laserne"}
{"text":"jeg at have sagt nok! jeg er fast i trævlerne, som urfjeldene i gamle Norge,","book":"Laserne"}
{"text":"landet, der har en konstitution, som det frie Amerika! det kildrer mig i","book":"Laserne"}
{"text":"trævlerne at tænke hvad jeg er og lade tanken malmklinge i granit-ord!\"","book":"Laserne"}
{"text":"\"Men vi har en litteratur!\" sagde den danske las. \"Forstår De hvad det er?\"","book":"Laserne"}
{"text":"\"Forstår!\" gentog den norske, \"fladelands beboer, skal jeg løfte ham tilfjelds","book":"Laserne"}
{"text":"og nordlyse ham, klud som han er! Når isen tør for den norske sol, da kommer","book":"Laserne"}
{"text":"danske pæreskuder op til os med smør og ost, ret ædelige varer! og der følger","book":"Laserne"}
{"text":"til ballast dansk litteratur. Vi behøver den ikke! man undværer helst dovent øl,","book":"Laserne"}
{"text":"der hvor det friske væld sprudler, og her er det en brønd, der ikke er boret,","book":"Laserne"}
{"text":"ikke skvaldret europæisk kendt ved aviser, kammeratskab og forfatteres rejser i","book":"Laserne"}
{"text":"udlandet. Frit taler jeg fra lungen, og dansken må vænne sig til den frie lyd,","book":"Laserne"}
{"text":"og det vil han i sin skandinaviske klamren til vort stolte klippeland, verdens","book":"Laserne"}
{"text":"urknold!\"","book":"Laserne"}
{"text":"\"Således kunne nu aldrig en dansk las tale!\" sagde den danske. \"Det er ikke vor","book":"Laserne"}
{"text":"natur. Jeg kender mig selv, og som jeg er alle vore laser, vi er så godmodige,","book":"Laserne"}
{"text":"så beskedne, vi tror for lidet om os selv, og det vinder man rigtignok ikke","book":"Laserne"}
{"text":"noget ved, men jeg kan så godt lide det, jeg finder det så yndigt! Forresten,","book":"Laserne"}
{"text":"det kan jeg forsikre dem, kender jeg tilfulde min egen gode bonitet, men jeg","book":"Laserne"}
{"text":"taler ikke om den, sådan fejl skal ingen kunne beskylde mig for. Jeg er blød og","book":"Laserne"}
{"text":"bøjelig, tåler alt, misunder ingen, taler godt om alle, uagtet der er ikke meget","book":"Laserne"}
{"text":"godt at sige om de fleste andre, men lad dem om det! jeg gør nu altid grin af","book":"Laserne"}
{"text":"det, for jeg er så begavet!\"","book":"Laserne"}
{"text":"\"Tal mig ikke dette fladelandets bløde klistersprog, jeg vamles ved det!\" sagde","book":"Laserne"}
{"text":"den norske og løste sig i vinden fra bunken og kom over i en anden.","book":"Laserne"}
{"text":"Papir blev de begge to, og tilfældet ville, at den norske las blev et papir,","book":"Laserne"}
{"text":"hvorpå en nordmand skrev et trofast elskovsbrev til en dansk pige, og den danske","book":"Laserne"}
{"text":"las blev manuskript for en dansk ode til pris for Norges kraft og herlighed.","book":"Laserne"}
{"text":"Der kan også komme noget godt ud af laserne, når de først er af kludebunken og","book":"Laserne"}
{"text":"forvandlingen er sket til sandhed og skønhed, de lyser i god forståelse og i den","book":"Laserne"}
{"text":"er velsignelse.","book":"Laserne"}
{"text":"Det er historien, den er ganske fornøjelig og fornærmer aldeles ingen uden –","book":"Laserne"}
{"text":"laserne.","book":"Laserne"}
{"text":"Og kometen kom, skinnede med sin ildkerne og truede med sit ris; der blev set","book":"Kometen"}
{"text":"på den fra det rige slot, fra det fattige hus, fra stimlen på gaden og af den","book":"Kometen"}
{"text":"ensomme, der gik hen over den vejløse hede; hver havde sin tanke derved.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Kom og se det himlens tegn! kom og se det pragtfulde syn!\" blev der sagt, og","book":"Kometen"}
{"text":"alle skyndte sig at se.","book":"Kometen"}
{"text":"Men inde i stuen sad endnu en lille dreng og hans moder; tællelyset brændte, og","book":"Kometen"}
{"text":"moder syntes at der var en høvlspån i lyset; tællen stod op i spids og krøllede,","book":"Kometen"}
{"text":"det betød, troede hun, at den lille dreng måtte snart dø, høvlspånen vendte jo","book":"Kometen"}
{"text":"mod ham.","book":"Kometen"}
{"text":"Det var en gammel overtro, og den havde hun.","book":"Kometen"}
{"text":"Den lille dreng skulle just leve mange år på jorden, leve og se kometen, når den","book":"Kometen"}
{"text":"efter mere end tresindstyve år viste sig igen.","book":"Kometen"}
{"text":"Den lille dreng så ikke høvlspånen i lyset, havde heller ikke tanke om kometen,","book":"Kometen"}
{"text":"der første gang i hans liv skinnede fra himlen. Han sad med en klinket spølkum","book":"Kometen"}
{"text":"foran sig; i den var pisket sæbevand, og ned i den dyppede han hovedet af en","book":"Kometen"}
{"text":"lille kridtpibe, satte så stilken for munden og blæste sæbebobler, små og store;","book":"Kometen"}
{"text":"de bævede og svævede med de dejligste kulører, der skiftede fra gult til rødt,","book":"Kometen"}
{"text":"lilla og blåt, og så blev det grønt som skovens blad, når solen skinner gennem","book":"Kometen"}
{"text":"det.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Gud unde dig år her på jorden, så mange, som de bobler du blæser!\"","book":"Kometen"}
{"text":"\"Så mange, så mange!\" sagde den lille. \"Sæbevandet kan aldrig blæses op!\" og den","book":"Kometen"}
{"text":"lille blæste boble på boble.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Der flyver et år! der flyver et år, se hvor de flyver!\" sagde han ved hver","book":"Kometen"}
{"text":"boble, der løsnede sig og fløj. Et par fór ham lige ind i øjnene; det sved,","book":"Kometen"}
{"text":"brændte, han fik tårer i øjnene. I hver boble så han lagt et fremtidssyn,","book":"Kometen"}
{"text":"skinnende, glimrende.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Nu kan man se kometen!\" råbte naboerne. \"Kom dog ud; sid ikke derinde!\"","book":"Kometen"}
{"text":"Og moder tog den lille ved hånden; han måtte lægge kridtpiben, slippe legetøjet","book":"Kometen"}
{"text":"med sæbeboblerne; kometen var der.","book":"Kometen"}
{"text":"Og den lille så den lysende ildkugle med den strålende hale; nogle sagde,","book":"Kometen"}
{"text":"at den viste sig tre alen lang, andre, at den var millioner alen; man ser så","book":"Kometen"}
{"text":"forskelligt.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Børn og børnebørn kan være døde før den viser sig igen!\" sagde folk.","book":"Kometen"}
{"text":"De fleste af dem, som sagde det, var også døde og borte, da den atter viste sig;","book":"Kometen"}
{"text":"men den lille dreng, for hvem høvlspånen stod i lyset og moderen troede om: \"Han","book":"Kometen"}
{"text":"dør snart!\" han levede endnu, var gammel og hvidhåret. \"Hvide hår er alderens","book":"Kometen"}
{"text":"blomster!\" siger ordsproget, og han havde mange af de blomster; han var nu en","book":"Kometen"}
{"text":"gammel skolemester.","book":"Kometen"}
{"text":"Skolebørnene sagde, at han var så klog, vidste så meget, kendte historie,","book":"Kometen"}
{"text":"geografi og hvad man ved om himmellegemerne.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Alt kommer igen!\" sagde han; \"bid bare mærke i personer og begivenheder og I","book":"Kometen"}
{"text":"skal kende, at de altid kommer igen, i anden kjole, i andet land.\"","book":"Kometen"}
{"text":"Og skolemester havde da fortalt om Vilhelm Tell, der måtte skyde et æble af sin","book":"Kometen"}
{"text":"søns hoved, men før han udskød pilen, gemte han på sit bryst en anden pil til","book":"Kometen"}
{"text":"at skyde i brystet på den onde Gessler. Det var i Schweiz det skete, men mange","book":"Kometen"}
{"text":"år forud skete det samme i Danmark med Palnatoke; han måtte også skyde et æble","book":"Kometen"}
{"text":"af sin søns hoved og gemte som Tell en pil til at hævne sig med; og for mere","book":"Kometen"}
{"text":"end tusinde år længere tilbage, blev nedskrevet den samme historie som hændet i","book":"Kometen"}
{"text":"Ægypten; det samme kommer igen ligesom kometerne, de farer hen, bliver borte og","book":"Kometen"}
{"text":"kommer igen.","book":"Kometen"}
{"text":"Og han talte om kometen, som var i vente, kometen, han havde set som lille","book":"Kometen"}
{"text":"dreng. Skolemester vidste om himmellegemerne, tænkte over dem, men glemte derfor","book":"Kometen"}
{"text":"ikke historie og geografi.","book":"Kometen"}
{"text":"Sin have havde han anlagt i skikkelse af et Danmarks landkort. Her stod urter","book":"Kometen"}
{"text":"og blomster, som de bedst hører hjemme i landets forskellige egne. \"Hent mig","book":"Kometen"}
{"text":"ærter!\" sagde han, og så gik man til det bed, der forestillede Lolland. \"Hent","book":"Kometen"}
{"text":"mig boghvede!\" og så gik man til Langeland. Den dejlige blå ensian og porsurten","book":"Kometen"}
{"text":"var at finde oppe på Skagen, den glinsende kristtjørn ovre ved Silkeborg.","book":"Kometen"}
{"text":"Byerne selv var antydet ved postamenter. Her stod St. Knud med lindormen, det","book":"Kometen"}
{"text":"betød Odense. Absalon med bispestav betød Sorø; det lille fartøj med årer var","book":"Kometen"}
{"text":"mærke for, at her lå byen Århus. Af skolemesters have lærte man godt Danmarks","book":"Kometen"}
{"text":"landkort; men man måtte jo først belæres af ham, og det var så fornøjeligt.","book":"Kometen"}
{"text":"Nu var kometen i vente, og om den fortalte han og hvad folk i gamle dage, da den","book":"Kometen"}
{"text":"sidst var her, havde sagt og dømt. \"Kometåret er et godt vinår,\" sagde han, \"man","book":"Kometen"}
{"text":"kan spæde vinen med vand, det mærkes ikke. Vinhandlerne skal holde så meget af","book":"Kometen"}
{"text":"kometår.\"","book":"Kometen"}
{"text":"Luften stod med skyer hele fjorten nætter og dage, kometen kunne ikke ses, men","book":"Kometen"}
{"text":"den var der.","book":"Kometen"}
{"text":"Den gamle skolemester sad i sit lille kammer tæt op til skolestuen. Det","book":"Kometen"}
{"text":"bornholmske ur fra hans forældres tid stod i krogen, de tunge blylodder hverken","book":"Kometen"}
{"text":"løftedes eller sank, perpendiklen rørte sig ikke; den lille gøg, som fordum","book":"Kometen"}
{"text":"kom frem og kukkede klokkeslættet, havde i flere år siddet tavs bag lukket","book":"Kometen"}
{"text":"låge; alt var stumt og stille derinde, uret gik ikke mere. Men det gamle klaver","book":"Kometen"}
{"text":"tæt ved, også fra forældrenes tid, havde liv endnu, strengene kunne klinge,","book":"Kometen"}
{"text":"rigtignok lidt hæst, klinge en hel menneskealders melodier. Den gamle mand","book":"Kometen"}
{"text":"erindrede derved så meget, både glædeligt og bedrøveligt, i den række af år,","book":"Kometen"}
{"text":"fra han som lille så kometen, og til nu den var her igen. Han huskede hvad","book":"Kometen"}
{"text":"moder havde sagt ved hølvspånen i lyset, han huskede de dejlige sæbebobler, han","book":"Kometen"}
{"text":"blæste; hver var et leveår, havde han sagt, hvor skinnende, hvor farvesprængt!","book":"Kometen"}
{"text":"alt dejligt og glædeligt så han deri: barnelege og ungdomslyst, hele den vide","book":"Kometen"}
{"text":"verden åben i solskin, og ud i den skulle han! det var fremtidsbobler. Som","book":"Kometen"}
{"text":"gammel mand fornemmede han fra klaverets strenge melodier fra den svundne tid:","book":"Kometen"}
{"text":"Erindringsbobler med mindernes farveskær; der klang bedstemoders strikkevise:","book":"Kometen"}
{"text":"\"Vist ingen amazone","book":"Kometen"}
{"text":"den første strømpe bandt.\"","book":"Kometen"}
{"text":"Der klang visen, som husets gamle pige havde sunget for ham som barn:","book":"Kometen"}
{"text":"\"Her er så mangen fare","book":"Kometen"}
{"text":"i verden gennemgå',","book":"Kometen"}
{"text":"for den, som ung mon være","book":"Kometen"}
{"text":"og lidet kan forstå.\"","book":"Kometen"}
{"text":"Nu lød melodier fra det første bal, en menuet og molinaski; nu lød bløde,","book":"Kometen"}
{"text":"vemodsfulde toner, der kom tårer i den gamle mands øjne, nu bruste en","book":"Kometen"}
{"text":"krigsmarch, nu salmesang, nu muntre toner, boble på boble, som da han som lille","book":"Kometen"}
{"text":"dreng blæste dem af sæbevand.","book":"Kometen"}
{"text":"Hans øjne var hæftet mod vinduet, en sky derude på himlen gled bort, han så i","book":"Kometen"}
{"text":"den klare luft kometen, dens skinnende kerne, dens lysende tågeslør.","book":"Kometen"}
{"text":"Det var som han havde set det den aften i går, og dog lå et helt rigt","book":"Kometen"}
{"text":"menneskeliv imellem den tid og nu; dengang var han barn og så i boblerne","book":"Kometen"}
{"text":"\"fremad,\" nu viste boblerne \"tilbage.\" Han følte barnesind og barnetro, hans","book":"Kometen"}
{"text":"øjne lyste, hans hånd sank ned på tangenterne; – det klang som sprang der en","book":"Kometen"}
{"text":"streng.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Kom dog og se, kometen er her!\" blev der råbt af naboerne. \"Himlen er så dejlig","book":"Kometen"}
{"text":"klar! kom dog for rigtig at se!\"","book":"Kometen"}
{"text":"Den gamle skolemester svarede ikke, han var af sted for rigtig at se; hans sjæl","book":"Kometen"}
{"text":"var af sted på større bane, i et videre rum, end kometen gennemflyver. Og den","book":"Kometen"}
{"text":"blev der igen set på fra det rige slot, fra det fattige hus, af stimlen på gaden","book":"Kometen"}
{"text":"og af den ensomme på den vejløse hede. Hans sjæl blev set på af Gud og af de","book":"Kometen"}
{"text":"kære forudgangne, dem, han længtes efter.","book":"Kometen"}
{"text":"\"Nu skal jeg fortælle!\" sagde blæsten.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Nej, tillader De,\" sagde regnvejret, \"nu er det min tur! De har længe nok stået","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"ved gadehjørnet og tudet alt hvad De kunne tude!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Er det tak,\" sagde blæsten, \"fordi jeg til ære for Dem har vendt mangen","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"paraply, ja knækket den, når folk ikke ville have med Dem at gøre!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Jeg fortæller!\" sagde solskinnet, \"stille!\" og det blev sagt med glans og","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"majestæt, så blæsten lagde sig så lang den var, men regnvejret ruskede i blæsten","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"og sagde: \"Det skal vi tåle! hun bryder altid igennem, denne madame Solskin. Vi","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"vil ikke høre efter! det er ikke umagen værd at høre efter!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Og solskinnet fortalte:","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Der fløj en svane hen over det rullende hav; hver fjer på den skinnede som","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"guld; én fjer faldt ned på det store købmandsskib, som for fulde sejl gled","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"forbi; fjeren faldt i det krøllede hår på den unge mand, tilsynsmand over","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"varerne, superkargo kaldte de ham. Lykkefuglens fjer berørte hans pande, blev","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"pen i hans hånd, og han blev snart den rige købmand, der nok kunne købe sig","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"sporer af guld, forvandle guldfad til adelsskjold; jeg har skinnet ind i det!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"sagde solskinnet.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Svanen fløj hen over den grønne eng, hvor den lille fårevogter, en dreng på","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"syv år, havde lagt sig i skyggen af det gamle, eneste træ herude. Og svanen i","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"sin flugt kyssede et af træets blade, det faldt i drengens hånd, og det ene blad","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"blev til tre, blev til ti, blev til en hel bog, og han læste i den om naturens","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"underværker, om modersmålet, om tro og viden. Mod sengetid lagde han bogen","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"under sit hoved for ikke at glemme hvad han havde læst, og bogen bar ham til","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"skolebænk, til lærdoms bord. Jeg har læst hans navn mellem de lærdes!\" sagde","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"solskinnet.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Svanen fløj ind i skovensomhed, hvilede sig der på de stille mørke søer, hvor","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"åkanden gror, hvor de vilde skovæbler gror, hvor gøg og skovdue har hjemme.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"En fattig kone samlede brændsel, nedfaldne grene, bar dem på sin ryg, sit lille","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"barn bar hun ved brystet og gik sin hjemvej. Hun så den gyldne svane, lykkens","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"svane, løfte sig fra den sivgroede bred. Hvad skinnede der? Et gyldent æg;","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"hun lagde det ved sit bryst og varmen blev; der var vist liv i ægget. Ja, det","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"pikkede inden for skallen; hun fornam det og troede, det var hendes eget hjerte,","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"der slog.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Hjemme i sin fattige stue tog hun guldægget frem. \"Tik! tik!\" sagde det, som var","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"det et kosteligt guldur, men et æg var det med levende liv. Ægget revnede, en","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"lille svaneunge, fjeret, som af det pure guld, stak hovedet frem; den havde om","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"halsen fire ringe, og da den fattige kone netop havde fire drenge, tre hjemme","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"og den fjerde, som hun havde båret med i skovensomheden, så begreb hun straks,","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"at her var en ring til hver af børnene, og idet hun begreb det, fløj den lille","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"guldfugl.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Hun kyssede hver ring, lod hvert barn kysse en af ringene, lagde den ved barnets","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"hjerte, satte den på barnets finger.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Jeg så det!\" sagde solskinnet. \"Jeg så hvad der fulgte!","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Den ene dreng satte sig i lergraven, tog en klump ler i sin hånd, drejede det","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"med fingrene, og det blev en Jason-skikkelse, der havde hentet det gyldne skind.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Den anden af drengene løb straks ud på engen hvor blomsterne stod med alle","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"tænkelige farver; han plukkede en håndfuld, klemte dem så fast, at safterne","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"sprøjtede ham ind i hans øjne, vædede ringen, det kriblede og krablede i tanker","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"og i hånd, og efter år og dag talte den store stad om den store maler.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Den tredje af drengene holdt ringen så fast i sin mund, at den gav klang, genlyd","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"fra hjertebunden; følelser og tanker løftede sig i toner, løftede sig, som","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"syngende svaner, dukkede sig, som svaner, ned i den dybe sø, tankens dybe sø;","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"han blev tonernes mester, hvert land kan nu tænke: 'Mig tilhører han!'","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Den fjerde lille, ja han var skumpelskud; han havde pip, sagde de, han skulle","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"have peber og smør, som de syge kyllinger! de sagde nu ordene med den betoning","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"de ville: 'Peber og smør!' og det fik han; men af mig fik han et solskinskys,\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"sagde solskinnet, \"han fik ti kys for et. Han var en digternatur, han blev","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"knubset og kysset; men lykkeringen havde han fra lykkens gyldne svane. Hans","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"tanker fløj ud som gyldne sommerfugle, udødelighedssymbolet!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Det var en lang historie den!\" sagde blæsten.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Og kedelig!\" sagde regnvejret. \"Blæs på mig, at jeg kan komme mig igen!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Og blæsten blæste, og solskinnet fortalte:","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Lykkens svane fløj hen over den dybe havbugt, hvor fiskerne havde spændt deres","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"garn. Den fattigste af dem tænkte på at gifte sig og han giftede sig.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Til ham bragte svanen et stykke rav; rav drager til sig, det drog hjerter til","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"huset. Rav er den dejligste røgelse. Der kom en duft, som fra kirken, der kom en","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"duft fra Guds natur. De følte ret huslivets lykke, tilfredshed i de små kår, og","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"da blev deres liv en hel solskinshistorie.\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Skal vi nu bryde af!\" sagde blæsten. \"Nu har solskinnet længe nok fortalt. Jeg","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"har kedet mig!\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Jeg også!\" sagde regnvejret.","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Hvad siger nu vi andre, som har hørt historierne?\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"\"Vi siger: 'Nu er de ude!'\"","book":"Solskinshistorier"}
{"text":"Hønse-Grethe var det eneste bosiddende menneske i det ny stadselige hus, der","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"var bygget for hønsene og ænderne på herregården; det stod, hvor den gamle","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ridderlige gård havde stået, med tårn, takket gavl, voldgrav og vindebro. Tæt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ved var et vildnis af træer og buske; her havde haven været, og strakt sig ned","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"til en stor sø, som nu var mose. Råger, krager og alliker fløj med skrig og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skrål hen over de gamle træer, en myldrende mængde fugle; de mindskedes ikke,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"om man skød imellem dem, de tog snarere til. Man kunne høre dem lige ind i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hønsehuset, hvor Hønse-Grethe sad og ællingerne løb hende over træskoene. Hun","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kendte hver høne, hver and fra den krøb ud af ægget, hun var stolt af sine","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"høns og sine ænder, stolt af det stadselige hus, der var bygget for dem. Renlig","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og net var hendes lille stue, det forlangte herskabsfruen, hvem hønsehuset","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hørte til; hun kom her tit med fine, fornemme gæster og fremviste \"hønsenes og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ændernes kaserne,\" som hun kaldte det.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Der var både klædeskab og lænestol, ja der var en kommode, og på den stod","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"opstillet en blankpoleret messingplade, hvori stod indgraveret ordet \"Grubbe,\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hvilket netop var navnet på den gamle højadelige slægt, som havde boet her i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"riddergården. Messingpladen var fundet da man gravede her, og degnen havde sagt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"at den ikke havde andet værd, end at den var et gammelt minde. Degnen vidste god","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"besked om stedet og gammel tid, han havde lærdommen af bøger; der lå så meget","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"opskrevet i hans bordskuffe. Han havde stor videnskab om de gamle tider; dog den","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ældste krage vidste måske mere og skreg derom på sit mål, men det var kragemål,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"det forstod degnen ikke ihvor klog han var.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Mosen kunne efter en varm sommerdag dunste, så at der lå ligesom en hel sø ud","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"for de gamle træer, hvor råger, krager og alliker fløj; således havde her set","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ud, da ridder Grubbe levede her og den gamle gård stod med røde tykke mure.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Hundelænken nåede da helt hen forbi porten; gennem tårnet kom man ind i den","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stenlagte gang til stuerne; vinduerne var smalle og ruderne små, selv i den","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"store sal, hvor dansen gik, men i den sidste Grubbes tid var ikke danset i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mands minde, og dog lå der endnu en gammel kedeltromme, der havde tjent ved","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"musikken. Her stod et kunstigt udskåret skab, i det gemtes sjældne blomsterløg,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"thi fru Grubbe holdt af plantning og opelskede træer og urter; hendes husbond","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"red hellere ud at skyde ulve og vildsvin, og altid fulgte ham på vej hans","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"lille datter Marie. I en alder af fem år sad hun stolt på sin hest og så med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"store sorte øjne kækt omkring sig. Det var hendes lyst at slå med pisken mellem","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"jagthundene; faderen så nu hellere at hun slog mellem bønderdrengene, som kom","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"for at se på herskabet. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Bonden i jordhuset, tæt ved gården, havde en søn, Søren, i alder med den lille","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"højadelige jomfru, han forstod at klatre og måtte altid op at tage fuglereder","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"til hende; fuglene skreg alt hvad de skrige kunne, og en af de største huggede","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ham lige over øjet, så at blodet strømmede ud, man troede at øjet var gået med,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"men det havde dog ingen skade lidt. Marie Grubbe kaldte ham sin Søren, det var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"en stor gunst, og den kom til gode for faderen, sølle Jøn; han havde en dag","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"forsét sig, skulle straffes, ride på træhesten. Den stod i gården med fire pæle","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"til ben og en eneste smal fjæl til ryg; den skulle Jøn ride skrævs over og få","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"nogle tunge mursten om benene for ikke at sidde alt for let; han skar gyseligt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ansigt, Søren græd og bønfaldt den lille Marie; straks bød hun at Sørens fader","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skulle ned, og da man ikke lystrede hende, trampede hun i stenbroen og rev i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"faderens kjoleærme, så det revnede. Hun ville hvad hun ville, og hun fik sin","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"vilje, Sørens fader blev løst ned. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Fru Grubbe, som kom til, strøg sin lille datter hen over håret og så med milde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"øjne på hende, Marie forstod ikke hvorfor. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Ind til jagthundene ville hun og ikke med moderen, der gik over i haven, ned","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mod søen hvor åkande og åknap stod med blomst; muskedonner og brudelys svajede","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mellem sivene; hun så på al den frodighed og friskhed. \"Hvor angenemt!\" sagde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hun. Der stod i haven et dengang sjældent træ, hun selv havde plantet, \"Blodbøg\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kaldes det, et slags morian mellem de andre træer, så sortbrune var bladene; det","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"måtte have stærkt solskin, ellers ville det i stadig skygge blive grønt som de","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"andre træer og således miste sin mærkværdighed. I de høje kastanjer var mange","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fuglereder, ligeså i buskene og i grønsværen. Det var som om fuglene vidste at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"her var de fredede, her turde ingen plaffe med bøsse. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Den lille Marie kom med Søren, han kunne kravle, ved vi, og der blev hentet både","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"æg og dunede unger. Fuglene fløj i angst og skræk, små og store fløj! Viben ude","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fra marken, råger, krager og alliker fra de høje træer skreg og skreg, det var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"et skrig, som slægten skriger endnu i vore dage.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Hvad gør I dog, børn!\" råbte den milde frue, \"det er jo ugudeligt værk!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Søren stod forknyt, den lille højadelige jomfru så også lidt til siden, men","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"derpå sagde hun kort og mut: \"Jeg må for min fader!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Herfra! Herfra!\" skreg de store sorte fugle og fløj, men kom igen næste dag,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"for her var de hjemme. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Den stille, milde frue blev derimod ikke længe hjemme der, Vorherre kaldte","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hende til sig, hos ham havde hun også mere sit hjem, end her på gården; og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kirkeklokkerne ringede stadseligt da hendes lig kørtes til kirke, fattig mands","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"øjne blev våde, for hun havde været dem god. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Da hun var borte, tog ingen sig af hendes plantninger og haven forfaldt. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Hr. Grubbe var en hård mand, sagde man, men datteren, ihvor ung hun var, kunne","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"magte ham; han måtte le og hun fik sin vilje. Nu var hun tolv år gammel og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stærklemmet af vækst; hun så med sine sorte øjne lige ind i folk, red sin hest","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"som en karl og skød sin bøsse som en øvet jæger.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Da kom der i egnen stort besøg, det allerfornemste, den unge konge og hans","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"halvbroder og kammerat hr. Ulrik Frederik Gyldenløve; de ville skyde vildsvin","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"der og blive et døgn på hr. Grubbes gård. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Gyldenløve sad ved bordet hos Marie Grubbe, tog hende om hovedet og gav hende","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"et kys, som om de havde været i familie sammen, men hun gav ham et munddask og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"sagde at hun ikke kunne udstå ham, og det blev der rigtigt leet af, som om det","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"var så fornøjeligt.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det har det måske også været; thi fem år efter, Marie havde fyldt sit syttende","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"år, kom der bud med brev; hr. Gyldenløve udbad sig den højadelige jomfrus hånd;","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"det var noget!","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Han er den fornemste og galanteste herre udi riget!\" sagde hr. Grubbe. \"Det er","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ikke at vrage.\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Stort skøtter jeg ikke om ham!\" sagde Marie Grubbe, men hun vragede ikke","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"landets fornemste mand, der sad ved kongens side. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Sølvtøj, uldent og linned gik med fartøj til København; hun gjorde rejsen over","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"land i ti dage. Udstyret havde kontrær vind eller ingen vind; der gik fire","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"måneder før det kom did, og da det kom, var fru Gyldenløve borte. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Før vil jeg ligge på blårgarn end i hans silkeseng!\" sagde hun. \"Hellere går","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"jeg på mine bare ben end kører med ham i karosse!\" -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"En sildig aften i november kom to kvinder ridende ind i Århus by; det var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Gyldenløves frue, Marie Grubbe og hendes pige; de kom fra Vejle; derhen var de","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kommet fra København med fartøj. De red op til hr. Grubbes stenmurede gård. Han","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"blev ikke fornøjet ved den visit. Hun fik knubbede ord, men dog et kammer at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"lægge sig i; fik sit øllebrød til morgen, men ikke øllebrødstale, det onde i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"faderen kom frem mod hende, det hun ikke var vant til; mild i sind var hun ikke,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"som man råbes til så svarer man; hun gav rigtignok svar og talte med beskhed og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"had om sin ægteherre, ham hun ikke ville leve med, dertil var hun for høvisk og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ærbar. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Så gik et år, det gik ikke fornøjeligt. Der faldt onde ord mellem fader og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"datter, det må der aldrig. Onde ord bærer ond frugt. Hvad ende skulle det tage.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Vi to kan ikke blive under tag!\" sagde en dag faderen. \"Flyt herfra til vor","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gamle gård, men bid heller din tunge af end sæt løgn i gænge!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Så skiltes de to; hun drog med sin pige ind i den gamle gård, hvor hun var født","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og båren, hvor den stille fromme frue, hendes moder, lå i kirkens gravkammer;","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"en gammel kvægvogter boede på gården, det var det hele mandskab. I stuerne hang","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"spindelvæv, sort og tungt af støv, haven voksede som den ville; humleranker og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"snerler snoede et net mellem træer og buske; skarntyde og nælde tog til i vækst","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og kræfter. \"Blodbøgen\" var overgroet og i skygge, dens blade var nu grønne som","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"de andre, almindelige træers, det var forbi med dens herlighed. Råger, krager","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og alliker fløj, en myldrende mængde, hen over de høje kastanjetræer, der var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"et skrål og en skrigen, som havde de vigtigt nyt at fortælle hverandre: Nu var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hun her igen, den små, som havde ladet stjæle deres æg og unger; tyven selv, som","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hentede dem, klatrede ude på bladløst træ, sad i den høje mast og fik sine gode","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"slag af tampen når han ikke skikkede sig. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det fortalte alt sammen i vor tid degnen; han havde samlet og sat det sammen af","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"bøger og optegnelser; det lå med meget mere skrevet og gemt i bordskuffen.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Op og ned er verdens gang!\" sagde han, \"det er underligt at høre!\" - Og vi vil","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"høre hvorledes det gik Marie Grubbe, derfor glemmer vi dog ikke Hønse-Grethe,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hun sidder i sit stadselige hønsehus i vor tid, Marie Grubbe sad i sin tid, men","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ikke med det sind som gamle Hønse-Grethe.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Vinteren gik, foråret og sommeren gik, så kom igen den blæsende efterårstid","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"med de våde kolde havguser. Det var et ensomt liv, et kedsommeligt liv der på","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gården.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Så tog Marie Grubbe sin bøsse og gik ud i lyngheden, skød harer og ræve, skød","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hvad fugle hun kunne træffe. Derude mødte hun mere end én gang den adelige herre","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Palle Dyre fra Nørrebæk, han gik også med sin bøsse og sine hunde. Han var stor","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og stærk, det pralede han af når de talte sammen. Han turde have målt sig med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"den salige hr. Brockenhuus til Egeskov i Fyn, om hvis styrke der endnu gik ry. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Palle Dyre havde, efter hans eksempel, ladet ophænge i sin port en jernlænke med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"et jægerhorn, og når han red hjem, greb han om lænken, løftede sig med hesten","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fra jorden og blæste i hornet. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Kom selv at se det, fru Marie!\" sagde han. \"Der er friskt vejrdrag på","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Nørrebæk!\" -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Når hun kom på hans gård står ikke opskrevet, men på lysestagerne i Nørrebæk","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Kirke var at læse, at de var givet af Palle Dyre og Marie Grubbe på Nørrebæk","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Hovedgård. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Krop og kræfter havde Palle Dyre; han drak som en svamp, han var som en tønde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"der ikke kunne fyldes; han snorkede som en hel svinestald; rød og opdunstet så","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"han ud.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Svinepolisk og drillevorn er han!\" sagde fru Palle Dyre, Grubbes datter. Snart","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"var hun ked af det liv, men derved blev det dog ikke bedre.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"En dag stod bordet dækket og maden blev kold; Palle Dyre var på rævejagt og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fruen var ikke at finde. - Palle Dyre kom hjem ved midnatstid, fru Dyre kom","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hverken til midnat eller morgen, hun havde vendt sin ryg til Nørrebæk, var redet","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"bort uden hilsen og farvel.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det var gråt, vådt vejr; vinden blæste kold, der fløj en flok sorte skrigende","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fugle hen over hende, de var ikke så husvilde som hun.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Først drog hun sønder på, helt op mod det tyske rige, et par guldringe med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kostelige stene blev sat om i penge, så gik hun mod øst, så vendte hun om igen","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mod vest, hun havde ikke mål for øje og var vred på alle, selv på den gode Gud,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"så elendigt var hendes sind; snart blev hendes legeme det med, knap kunne hun","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"flytte sin fod. Viben fløj op fra sin tue, da hun faldt over tuen; fuglen skreg,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"som den altid skriger: \"Din tyv! din tyv!\" aldrig havde hun stjålet sin næstes","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gods, men fugleæg og fugleunger havde hun som lille pige ladet hente til sig fra","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"tue og træ; det tænkte hun nu på.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Der hvor hun lå, kunne hun se klitterne, ved stranden derhenne boede fiskere,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"men derhen kunne hun ikke nå, så syg var hun. De store hvide strandmåger kom","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"flyvende hen over hende og skreg som råger, krager og alliker skreg hjemme over","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gårdens have. Fuglene fløj hende ganske nær, til sidst syntes hun at de blev","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kulsorte, men så blev det også nat for hendes øjne. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Da hun igen slog øjnene op, blev hun løftet og båret, en stor, stærk karl havde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"taget hende på sine arme, hun så ham lige ind i hans skæggede ansigt, han havde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"et ar over øjet så at øjenbrynet var ligesom skilt i to dele; han bar hende, så","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"elendig hun var, til fartøjet, hvor han af skipperen fik knubbede ord for sin","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gerning.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Dagen derpå sejlede fartøjet. Marie Grubbe kom ikke i land; hun var altså med.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Men kom vel nok tilbage? Ja, når og hvor?","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Også derom vidste degnen at fortælle, og det var ikke en historie, han selv","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"satte sammen, han havde hele dens sælsomme gang fra en troværdig gammel bog, vi","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"selv kan tage frem og læse. Den danske historieskriver Ludvig Holberg, der har","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skrevet så mange læseværdige bøger og de morsomme komedier, af hvilke vi ret","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kunne kende hans tid og dens mennesker, fortæller i sine breve om Marie Grubbe,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hvor og hvorledes i verden han mødte hende; det er nok værd at høre, derfor","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"glemmer vi slet ikke Hønse-Grethe, hun sidder glad og godt i det stadselige","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hønsehus.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Fartøjet sejlede bort med Marie Grubbe; der var det vi slap. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Der gik år og der gik år. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Pesten grasserede i København, det var i året 1711. Dronningen af Danmark","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"drog til sin tyske hjemstavn, kongen forlod rigets hovedstad, hver, som kunne,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skyndte sig af sted; studenterne, selv om de havde frit hus og kosten med,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"søgte ud af byen. En af dem, den sidste, der endnu var blevet på det såkaldte","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Borchs Collegium,\" tæt ved Regensen, drog nu også af sted. Det var klokken","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"to i morgenstunden; han kom med sin ransel, der var fyldt mere med bøger og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skrevne sager, end just med klædningsstykker. Der hang en våd, klam tåge ned","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"i byen; ikke et menneske var at se i hele gaden hvor han gik; rundt om på døre","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og porte var skrevet kors, derinde var soten, eller folk var uddøde. Heller","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ingen folk var at se i den bredere, bugtede \"Kjødmangergade,\" som gaden kaldtes","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fra det \"Rundetårn\" ned mod kongens slot. Nu rumlede en stor rustvogn forbi;","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kusken svingede med pisken, hestene fór i galop, vognen var fyldt med døde. Den","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"unge student holdt sig hånden for ansigtet og lugtede til en stærk spiritus,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"han havde på en svamp i et messingkridthus. Fra en kippe i et af stræderne lød","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skrålende sang og uhyggelig latter af folk, der drak natten hen for at glemme,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"at soten stod for døren og ville have dem med på rustvognen til de andre døde.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Studenten styrede mod slotsbroen, dér lå et par småfartøjer, ét lettede for at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"komme bort fra den befængte by. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Om Gud lader os leve og vi får vind dertil, går vi til Grønsund ved Falster!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"sagde skipperen og spurgte studenten, som ville med, om hans navn.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Ludvig Holberg,\" sagde studenten, og det navn lød som ethvert andet navn, nu","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"lyder i det et af Danmarks stolteste navne; den gang var han kun en ung, ukendt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"student.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Skibet gled slottet forbi. Det var endnu ikke lys morgen da det nåede ud i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"åbent vand. Der kom en let brise, sejlet bovnede, den unge student satte sig","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"med ansigtet mod den friske vind og faldt i søvn, og det var just ikke det","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"rådeligste.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Allerede på tredje morgen lå fartøjet ud for Falster. \"Kender I nogen her på","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stedet, hvor jeg kan tage ind med lidt penge?\" spurgte Holberg kaptajnen.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Jeg tror at I gør vel i at gå til færgekonen i Borrehuset!\" sagde han. \"Vil I","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"være meget galant, da hedder hun mor Søren Sørensen Møller! Dog, det kan hænde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"at hun bliver gal i hovedet, om I er alt for fin mod hende! Manden er arresteret","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"for en misgerning, hun fører selv færgebåden, næver har hun!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Studenten tog sit tornyster og gik til færgehuset. Stuedøren var ikke lukket","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"af, klinken gik op, og han trådte ind i en brolagt stue, hvor slagbænken med en","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stor skinddyne var det betydeligste. En hvid høne med kyllinger var tøjret til","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"slagbænken og havde væltet vandfadet, så at vandet flød hen over gulvet. Ingen","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"folk var her eller i kamret tæt ved, kun en vugge med et barn i. Færgebåden kom","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"tilbage, der sad kun én i den, mand eller kvinde var ikke let at sige. Personen","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"havde en stor kavaj om sig, og en kabuds ligesom en kyse om hovedet. Båden lagde","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"an. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det var et kvindemenneske som kom og trådte ind i stuen. Hun så ret anselig ud,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"idet hun rettede sin ryg; to stolte øjne sad under de sorte øjenbryn. Det var","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mor Søren, færgekonen; råger, krager og alliker ville skrige et andet navn, som","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"vi bedre kender.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Mut så hun ud, meget holdt hun nok ikke af at tale, men så meget blev dog talt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og afgjort, at studenten tingede sig i kost på ubestemt tid, mens det stod så","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ilde til i København.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Ud til færgehuset kom jævnligt fra den nærliggende købstad et og andet par","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hæderlige borgere. Der kom Frands Knivsmed og Sivert Posekigger; de drak et krus","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"øl i færgehuset og diskuterede med studenten; han var en habil ung mand, der","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kunne sin practica, som de kaldte det, han læste græsk og latin og vidste om","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"lærde sager. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Jo mindre man ved, des mindre trykkes man deraf!\" sagde mor Søren.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"I har det strengt!\" sagde Holberg, en dag hun bøgede sit tøj i den skarpe lud","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og selv måtte hugge træknuderne til brændsel.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Lad mig om det!\" svarede hun.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Har I fra lille af altid måttet slide og slæbe?\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Det kan I vel læse i næverne!\" sagde hun og viste to rigtignok små men hårde,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stærke hænder med afbidte negle. \"I har jo lærdom at læse.\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Ved juletid begyndte stærkt snefog; kulden tog fat, vinden blæste skarpt som","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"om den havde skedevand at vaske folk i ansigtet med. Mor Søren lod sig ikke","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"anfægte, smed kavajen om sig og trak kysen ned om hovedet. Mørkt var der inde i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"huset tidligt på eftermiddagen; ved og klynetørv lagde hun på ildstedet; satte","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"sig så og sålede sine hoser, der var ingen anden til at gøre det. Mod aften","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"talte hun flere ord til studenten, end det ellers var hendes vane; hun talte om","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"sin mand.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Han har af våde begået drab på en Dragør skipper og må derfor nu i tre år","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"arbejde i jern på Holmen. Han er kun gemen matros, så må loven have sin gænge.\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"-","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Loven gælder også den højere stand!\" sagde Holberg. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Tror I!\" sagde mor Søren og så ind i ilden, men så begyndte hun igen. \"Har","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"I hørt om Kai Lykke, der lod rive ned en af sine kirker, og da præsten Mads","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"dundrede derover fra prædikestolen, lod han hr. Mads lægge i bolt og jern,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"nedsætte en ret, og dømte ham selv at have forbrudt sin hals, den blev også","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hugget over; det var ikke vådesgerning og dog blev Kai Lykke den gang frank og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fri!\" -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Han var i sin ret efter den tid!\" sagde Holberg, \"nu er vi ude over den!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Det kan I bilde tosser ind!\" sagde mor Søren, rejste sig og gik ind i kamret,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hvor \"tøsen,\" det lille barn lå, det lettede og lagde hun, lavede så til rette","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"studentens slagbænk; han havde skinddynen, han var mere kuldskær, end hun, og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"han var dog født i Norge.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Nytårsmorgen var det en rigtig klar solskinsdag, frosten havde været og var så","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stærk at den fygende sne lå frossen hård, så at man kunne gå på den. Klokkerne i","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"byen ringede til kirke; student Holberg tog sin uldne kappe om sig og ville til","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"byen.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Hen over Borrehuset fløj med skrig og skrål råger, krager og alliker, man","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kunne for skrålet ikke høre kirkeklokkerne. Mor Søren stod udenfor og fyldte en","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"messingkedel med sne, for at sætte den over ilden og få drikkevand, hun så op","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mod fuglevrimlen og havde sine egne tanker derved.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Student Holberg gik til kirke; på vejen derhen og hjemvejs kom han forbi Sivert","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Posekiggers hus ved porten, der blev han budt ind på en skål varmt øl med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"sirup og ingefær; talen faldt om mor Søren, men posekiggeren vidste ikke stor","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"besked, det vidste nok ikke mange: hun var ikke fra Falster, sagde han, lidt","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"midler havde hun vist engang ejet, hendes mand var en gemen matros, hidsig af","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"temperament, en Dragør skipper havde han slået ihjel, \"kællingen banker han, og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"dog tager hun hans forsvar.\" -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Jeg tålte ikke slig medfart!\" sagde posekiggerens kone. \"Jeg er nu også kommen","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"af bedre folk! min fader var kongelig strømpevæver!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Derfor er i også ført i ægteskab med en kongelig embedsmand,\" sagde Holberg og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"gjorde en reverens for hende og posekiggeren. -","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det var helligtrekongersaften. Mor Søren tændte for Holberg et","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"helligtrekongerslys; det vil sige tre tællepråse hun selv havde dyppet.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Et lys for hver mand!\" sagde Holberg.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Hver mand?\" sagde konen og så stift på ham.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Hver af de vise mænd fra Østerland!\" sagde Holberg.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"På den led!\" sagde hun og tav længe stille. Men i den helligtrekongersaften fik","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"han dog mere at vide end han før havde vidst.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"I har et kærligt sind mod ham, I lever i ægteskab med,\" sagde Holberg; \"Folk","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"siger dog at han daglig handler ilde mod eder.\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Det rager ingen uden mig!\" svarede hun. \"De slag kunne jeg have haft godt af","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"som lille; nu får jeg dem vel for mine synders skyld! Hvad godt han har gjort","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mig, det ved jeg,\" og hun rejste sig helt op. \"Da jeg lå syg på åben hede og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ingen skøttede om at komme i lag med mig, uden måske råger og krager for at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hakke i mig, bar han mig på sine arme, og fik knubbede ord for den fangst, han","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"bragte til fartøjet. Jeg er ikke skabt til at ligge syg og så kom jeg mig. Hver","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"har det på sin led, Søren på sin, man skal ikke dømme øget efter grimen! med ham","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"har jeg i alt det levet mere fornøjelig, end med ham, de kaldte den galanteste","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"og mest fornemme af alle kongens undersåtter. Jeg har været ud i ægteskab med","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"statholderen Gyldenløve, kongens halvbroder; siden tog jeg Palle Dyre! hip som","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hap, hver på sin vis og jeg på min. Det var en lang snak, men nu ved I det!\" Og","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hun gik ud af stuen.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Det var Marie Grubbe! så underlig var hende lykkens tumleklode. Mange","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"helligtrekongersaftner til blev hun ikke i live; Holberg har nedskrevet at hun","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"døde i juni 1716, men han har ikke nedskrevet, for han vidste det ikke, at da","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"mor Søren, som hun kaldtes, lå lig i Borrehuset, fløj en mængde store, sorte","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fugle hen over stedet, de skreg ikke, som vidste de at der hører stilhed til","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"begravelse. Så snart hun lå i jorden var fuglene ikke mere at se, men samme","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"aften blev i Jylland, ovre ved den gamle gård, set en umådelig mængde råger,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"krager og alliker, de skreg i munden på hverandre, som om de havde noget at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"kundgøre, måske om ham, der som lille dreng tog deres æg og dunede unger,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"bondens søn, der fik hosebånd af jern på kongens holm, og den højadelige jomfru,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"der endte som færgekone ved Grønsund. \"Bra! bra!\" skreg de.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Og slægten skreg, \"bra! bra!\" da den gamle gård blev revet ned. \"De skriger","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"det endnu og der er ikke mere at skrige over!\" sagde degnen, når han fortalte:","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Slægten er uddød, gården revet ned, og hvor den stod, står nu det stadselige","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hønsehus med forgyldte fløje og med gamle Hønse-Grethe. Hun er så glad for sin","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"yndige bolig, \"var hun ikke kommet her, skulle hun have været i fattighuset.\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Duerne kurrede over hende, kalkunerne pludrede rundt om og ænderne snadrede.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Ingen kendte hende!\" sagde de, \"slægt har hun ikke. Det er en nådens gerning at","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hun er her. Hun har hverken andefar eller hønsemor, intet afkom!\"","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Slægt havde hun dog; hun kendte den ikke, degnen ikke heller, ihvor meget","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"opskrevet han havde i bordskuffen, men en af de gamle krager vidste derom,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"fortalte derom. Den havde af sin mor og mormor hørt om Hønse-Grethes mor og om","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"hendes mormor, hvem vi også kender, fra hun som barn red over vindebroen og så","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"stolt om sig, som hele verden og alle dens fuglereder var hendes, vi så hende på","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"heden ved klitterne og sidst på \"Borrehuset.\" Barnebarn, den sidste af slægten,","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"var kommet hjem igen hvor den gamle gård havde stået, hvor de sorte vilde fugle","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"skreg, men hun sad mellem de tamme fugle, kendt af dem og kendt med dem. Hønse-","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Grethe havde ikke mere at ønske, hun var glad til at dø, gammel til at dø.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"\"Grav! grav!\" skreg kragerne.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Og Hønse-Grethe fik en god grav, som ingen kender, uden den gamle krage, dersom","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"ikke også hun er død.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Og nu kender vi historien om den gamle gård, den gamle slægt og hele Hønse-","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Grethes familie.","book":"Hønse-Grethes familie"}
{"text":"Der lå op til det rige herresæde en dejlig velholdt have med sjældne træer og","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"blomster; gårdens gæster udtalte deres henrykkelse over disse, omegnens folk fra","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"landet og købstæderne kom på søn- og helligdage og bad om tilladelse til at se","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"haven, ja hele skoler indfandt sig til lignende visit.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Uden for haven, op til stakittet mod markvejen, stod en mægtig tidsel; den","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"var så stor, fra roden i flere grene, så at den bredte sig og nok kunne kaldes","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"en tidselbusk. Ingen så på den, uden det gamle asen, der trak malkepigernes","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"mælkevogn. Det gjorde lang hals efter tidslen og sagde: \"Du er køn! jeg kunne","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"æde dig!\" men tøjret var ikke så langt at asnet kunne nå at æde den.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Der var stort selskab på gården, højadelig slægt fra hovedstaden, unge, nydelige","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"piger, og mellem disse en frøken, langvejs fra; hun kom fra Skotland, var høj af","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"byrd, rig på gods og guld, en brud nok værd at eje, sagde flere end én ung herre","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"og mødrene med.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Ungdommen tumlede sig på græsplænen og spillede \"kroket\"; de gik mellem","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"blomsterne, og hver af de unge piger plukkede en blomst og satte den i en af","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"de unge herrers knaphul; men den unge skotske frøken så længe rundt om, vragede","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"og vragede; ingen af blomsterne syntes at falde i hendes smag; da så hun over","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"rækværket, derude stod den store tidselbusk med sine rødblå, kraftige blomster,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"hun så dem, hun smilte og bad husets søn plukke hende en af disse.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Den er Skotlands blomst!\" sagde hun; \"den pranger i landets våben, giv mig","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"den!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og han hentede den smukkeste og stak sine fingre, som om det var den skarpeste","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"rosentjørn, den groede på.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Tidselblomsten satte hun i den unge mands knaphul, og han følte sig højt beæret.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Hver af de andre unge herrer havde gerne givet sin pragtblomst for at bære","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"denne, givet af den skotske frøkens fine hænder. Og følte sig husets søn beæret,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"hvad følte sig da ikke tidselbusken, det var som gik der dug og solskin igennem","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"den.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Jeg er noget mere end jeg tror!\" sagde den indad. \"Jeg hører nok egentlig","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"hjemme inden for stakittet og ikke udenfor. Man stilles underligt i verden! men","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"nu har jeg da en af mine over stakittet og sågar i knaphul!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Hver knop, som kom frem og foldede sig ud, fortalte hun denne begivenhed, og","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"mange dage gik der ikke, så hørte tidselbusken, ikke af mennesker, ikke af","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"fuglekvidder, men af luften selv, der gemmer og giver lyd vidt om, lige fra","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"havens inderste gange og gårdens stuer, hvor vinduer og døre stod åbne, at den","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"unge herre, som fik tidselblomsten af den fine, skotske frøkens hånd, nu havde","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"fået hånden og hjertet med. Det var et smukt par, et godt parti.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Det har jeg fæstet sammen!\" mente tidselbusken og tænkte på blomsten, den gav","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"til knaphullet. Hver blomst, som kom frem, fik den begivenhed at høre.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Jeg bliver vist plantet ind i haven!\" tænkte tidslen, \"måske sat i potte, som","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"klemmer, det er nok det allerhæderligste!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og tidselbusken tænkte så levende derpå, at den sagde i fuld overbevisning: \"Jeg","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"kommer i potte!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Den lovede hver lille tidselblomst, som kom frem, at den også skulle komme i","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"potte, måske i knaphul: det højeste, der var at opnå; men ingen kom i potte,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"endsige i knaphul; de drak luft og lys, slikkede solskin om dagen og dug om","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"natten, blomstrede, fik besøg af bi og bremse, der søgte efter medgiften,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"honningen i blomsten, og honningen tog de, blomsten lod de stå: \"Det røverpak!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"sagde tidselbusken. \"Gid jeg kunne spidde dem! men jeg kan ikke.\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Blomsterne hang med hovedet, sygnede hen, men der kom nye igen.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"I kommer, som I var kaldet!\" sagde tidselbusken, \"hvert minut venter jeg os","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"over stakittet.\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Et par uskyldige gåseurter og en lang tynd vejbred stod og hørte til med dyb","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"beundring og troede alt hvad den sagde.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Det gamle asen fra mælkevognen skottede i vejkanten hen til den blomstrende","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"tidselbusk, men tøjret var for kort til at nå den.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og tidslen tænkte så længe på Skotlands tidsel, til hvis slægt den regnede sig,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"at den til sidst troede sig kommen fra Skotland og at dens forældre selv var","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"groet ind i rigets våben. Det var en stor tanke, men stor tidsel kan nok have","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"stor tanke.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Man er tit af så fornem familie, at man ikke tør vide det!\" sagde nælden,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"som groede tæt ved, den havde også ligesom en anelse om, at den kunne blive","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Netteldug,\" blev den rigtigt behandlet.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og sommeren gik, og efteråret gik; bladene faldt af træerne, blomsterne fik","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"stærke farver og mindre duft. Gartnerlærlingen sang i haven, hen over stakittet:","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Opad bakken, nedad bakken,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"det er hele almanakken!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"De unge grantræer i skoven begyndte at få julelængsel, men der var lang tid til","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"julen.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Her står jeg endnu!\" sagde tidslen. \"Det er, som om ingen tænkte på mig, og jeg","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"har dog sluttet partiet; forlovet blev de, og bryllup har de holdt, det er nu","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"otte dage siden. Ja, jeg gør ikke et skridt, for jeg kan ikke.\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Der gik endnu nogle uger; tidslen stod med sin sidste eneste blomst, stor","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"og fyldig, nær ved roden var den skudt frem, vinden blæste koldt hen over","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"den, farverne gik, pragten gik, blomsterbægret, stort som for blomsten på en","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"artiskok, viste sig, som en forsølvet solsikke.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Da kom i haven det unge par, nu mand og kone; de gik langs stakittet, den unge","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"frue så ud over det.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Der står endnu den store tidsel!\" sagde hun. \"Nu har den ikke blomst mere!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Jo der er spøgelset af den sidste!\" sagde han og pegede på den sølvskinnende","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"rest af blomsten, selv en blomst.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Dejlig er den jo!\" sagde hun. \"En sådan må skæres ind i rammen omkring vort","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"billede!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og den unge mand måtte igen over stakittet og bryde tidselbægret af. Det stak","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"ham i fingrene, han havde jo kaldet det \"Spøgelset.\" Og det kom ind i haven, op","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"på gården og ind i salen; der stod et maleri: \"de unge ægtefolk.\" I brudgommens","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"knaphul var malet en tidselblomst. Der blev talt om denne, og der blev talt om","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"blomsterbægret, de bragte, den sidste nu sølvglinsende tidselblomst, der skulle","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"skæres efter i rammen.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og luften bar talen ud, vidt om.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Hvad man dog kan opleve!\" sagde tidselbusken. \"Min førstefødte kom i knaphul,","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"min sidstfødte kom i ramme! hvor kommer jeg?\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Og asnet stod ved vejkanten og skottede hen til den.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Kom til mig, min sulekæreste! jeg kan ikke komme til dig, tøjret er ikke langt","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"nok!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Men tidselbusken svarede ikke; den stod mere og mere tankefuld; den tænkte og","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"den tænkte helt op mod juletid, og så satte tanken sin blomst.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Når ens børn er vel inde, finder en moder sig i at stå uden for stakittet!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"Det er hæderligt tænkt!\" sagde solstrålen. \"De skal også få en god plads!\"","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"I potte eller i ramme?\" spurgte tidslen.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"\"I et eventyr!\" sagde solstrålen.","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Her er det!","book":"Hvad tidslen oplevede"}
{"text":"Der var en ung mand, som studerede til at være digter, han ville være det til","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"påske, gifte sig og leve af digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte på,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"men han kunne ikke hitte på. Han var født for silde, alt var taget op før han","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"kom til verden, alt var der digtet og skrevet om.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"De lykkelige mennesker der fødtes for tusinde år siden!\" sagde han. \"De kunne","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"sagtens blive udødelige! lykkelig selv den der fødtes for hundred år siden, da","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"var der dog endnu noget at digte om; nu er verden digtet ud, hvad skal jeg kunne","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"digte ind!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Han studerede på det, så at han blev syg og dårlig, det elendige menneske; ingen","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"doktor kunne hjælpe ham, men måske den kloge kone. Hun boede i det lille hus","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"ved markleddet, som hun lukkede op for kørende og ridende; hun kunne rigtignok","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"lukke mere op end leddet, hun var klogere end doktoren, der kører i egen vogn og","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"betaler rangskat.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Jeg må ud til hende!\" sagde den unge mand.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Huset, hun boede i, var lille og net, men kedeligt at se på; der var ikke et","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"træ, ikke en blomst; der stod en bistade ud for døren, meget nyttig! der var","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"en lille kartoffelmark, meget nyttig! og en grøft med slåentjørne, der havde","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"afblomstret og sat bær, som rimper munden sammen, når man smager dem før de har","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"fået frost.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Det er livagtig vor poesiløse tid, jeg her ser!\" tænkte den unge mand, og det","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"var altid en tanke, et guldkorn, han fandt ved den kloge kones dør.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Skriv det op!\" sagde hun; \"smuler er også brød! hvorfor du kommer her, ved jeg;","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"du kan ikke hitte på, og dog vil du være digter til påske!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Alt er skrevet op!\" sagde han. \"Vor tid er ikke gammel tid!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Nej!\" sagde konen; \"i gammel tid blev de kloge koner brændt, og poeterne gik","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"om med slunken tarm og hul på albuen. Tiden er just god, den er den allerbedste!","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"men du har ikke rigtig syn på sagen, du har ikke skærpet hørelsen og læser nok","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"aldrig dit 'fadervor' om aftnen. Her er fuldt op i alle måder til at digte og","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"fortælle om, når man kan fortælle. Du kan løse det ud af jordens vækster og","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"grøde, øse det op af det rindende og af det stillestående vand, men du må forstå","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"det, forstå at fange en solstråle. Prøv nu engang mine briller, få mit hørerør i","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"øret, bed så til Vorherre og lad være at tænke på dig selv!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Det sidste var nu meget svært, mere, end en klog kone kan forlange.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Han fik brillerne og hørerøret, blev så stillet midt i kartoffelmarken; hun","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"gav ham i hånden en stor kartoffel; det klang i den; der kom en sang med ord,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"kartoflernes historie, interessant, - en hverdagshistorie i ti dele, ti linjer","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"var nok.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Og hvad sang kartoflen?","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Den sang om sig og sin familie: Kartoflernes ankomst til Europa, den","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"miskendelse, de havde prøvet og lidt, før de, som nu, stod erkendte som en","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"større velsignelse end en guldklump.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Vi blev på kongeligt bud uddelt på rådhuset i alle byer; der blev givet","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"kundgørelse om vor store betydning, men man troede ikke på den, forstod ikke","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"engang at plante os. En gravede et hul og kastede hele sin skæppe kartofler","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"derned; en anden stak en kartoffel her, en der, ned i jorden og ventede at den","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"skulle skyde op som et helt træ, hvoraf man kunne ryste kartofler. Der kom også","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"vækst, blomster, vandfyldt frugt, men det hele visnede. Ingen tænkte på hvad der","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"lå på bunden, velsignelsen: Kartoflerne. Ja vi har prøvet og lidt, det vil sige,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"vore forfædre, de og vi, det kommer nu ud på et! hvilke historier!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Ja, nu kan det være nok!\" sagde konen. \"Betragt slåentjørnene!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Vi har også,\" sagde slåentjørnene, \"nær familie i kartoflernes hjemland, højere","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"nordpå, end de groede. Der kom nordmænd fra Norge, de styrede vestpå gennem","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"tåge og storme til et ukendt land, hvor de, bag is og sne, fandt urter og grønt,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"buske med vinens sortblå bær: Slåentjørne, de frøs til modne druer, det gør også","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"vi. Og landet fik navn 'Vinland – dvs. Grønland – dvs. Slåenland!'\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Det er en hel romantisk fortælling!\" sagde den unge mand.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Ja kom nu med!\" sagde den kloge kone og førte ham hen til bistaden. Han så","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"ind i den. Hvilket liv og røre! Der stod bier i alle gange og viftede med","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"vingerne for at der kunne være sundt lufttræk i hele den store fabrik, det","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"var deres bestilling; nu kom udefra bier, født med kurve på benene, de bragte","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"blomsterstøv, det blev rystet ud, sondret og lavet til honning og voks; de kom,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"de fløj; bidronningen ville også flyve, men da må de alle med! det var nu ikke","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"tiden; flyve ville hun dog; så bed de vingerne af Hendes Majestæt, og så måtte","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"hun blive.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Stig nu op på grøften!\" sagde den kloge kone, \"kom og se ud over landevejen","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"hvor godtfolk er at se!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Det var da en myldrende mængde!\" sagde den unge mand, \"historie på historie!","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"det snurrer og surrer! det bliver mig ganske broget! jeg går bagover!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Nej, gå ligefrem!\" sagde konen, \"gå lige ind i menneskevrimlen, hav syn på den,","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"øre for den og hjerte med! så skal du snart hitte på! men før du går, må jeg","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"have mine briller og mit hørerør!\" og så tog hun begge dele.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Nu ser jeg ikke det mindste!\" sagde den unge mand, \"nu hører jeg ikke mere!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Ja, så kan du ikke blive digter til påske!\" sagde den kloge kone.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Men når da?\" spurgte han.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Hverken til påske eller pinse! du lærer ikke at hitte på.\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Hvad skal jeg da gøre for at komme i levebrød ved poesien?\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Der kan du allerede komme til fastelavn! slå poeterne af tønden! slå deres","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"skrifter, det er at slå dem selv. Lad dig bare ikke forbløffe; slå raskvæk, så","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"får du boller, hvormed du kan føde både dig og din kone!\"","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"\"Hvad man kan hitte på!\" sagde den unge mand, og så slog han af tønde hver anden","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"poet, da han ikke selv kunne blive poet.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Vi har det fra den kloge kone, hun ved hvad man kan hitte på.","book":"Hvad man kan hitte på"}
{"text":"Nu skal jeg fortælle en historie om lykken. Vi kender alle sammen lykken: Nogle","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"ser den år ud, år ind, andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja, der","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"gives de mennesker, som kun én eneste gang i deres liv ser den, men ser den gør","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"vi alle.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Nu behøver jeg ikke at fortælle, for det ved enhver, at Vorherre sender det","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"lille barn og lægger det i en moders skød, - det kan være i det rige slot og","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"i den velhavende stue, men også på åben mark, hvor den kolde vind blæser; dog","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"enhver ved nok ikke, og vist er det alligevel, at Vorherre, idet han bringer","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"barnet, også bringer en lykkegave til det, men den lægges ikke åbenlyst lige ved","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"siden af; den lægges et sted i verden, hvor man mindst tænker på at finde den,","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"og dog findes den altid; det er det glædelige. Den kan være lagt i et æble; det","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"var den for en lærd mand, som hed Newton: Æblet drattede, og så fandt han sin","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"lykke. Kender du ikke historien, så bed dem om at fortælle den, som kan den; jeg","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"har en anden historie at fortælle, og det er en historie om en pære.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Der var en stakkels mand, som var født i armod, groet op i armod, og på den","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"havde han giftet sig. Han var forresten drejer af profession og drejede især","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"paraplyskafter og paraplyringe; men han havde det næppe fra hånden i munden.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"\"Jeg finder aldrig lykken!\" sagde han. Det er en virkelig oplevet historie, og","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"man kan nævne landet og stedet, hvor manden boede, men det er nu det samme.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"De røde, sure rønnebær voksede som den rigeste pynt omkring hans hus og have. I","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"den var dog også et pæretræ, men det bar ikke en eneste pære, og dog var lykken","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"lagt i dette pæretræ, lagt i de usynlige pærer.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"En nat stormede vinden ganske forfærdeligt; man fortalte i aviserne, at den","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"store diligence blev af stormen løftet op fra vejen og kastet hen som en klud.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Sagtens kunne da en stor gren blive knækket af pæretræet.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Grenen blev lagt ind i værkstedet, og manden drejede, i spøg, af den en stor","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"pære og så nok en stor, derpå en mindre og så nogle ganske små.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Træet måtte dog engang sætte pærer, sagde manden, og så gav han dem til børnene","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"at lege med.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Til livets nødvendighed i et vådt land hører nu rigtignok en paraply. Hele huset","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"havde til fælles brug kun én; blæste vinden for stærkt, så vendte paraplyen sig,","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"ja den knækkede endogså et par gange, men manden satte den straks i god stand","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"igen; dog ærgerligst var det, at knappen, der skulle holde den sammen, når den","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"var slået ned, alt for tit sprang af, eller ringen, der blev sat om den, gik","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"itu.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"En dag sprang knappen; manden søgte efter den på gulvet og fik der fat i en af","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"de allermindste drejede småpærer, en af dem, børnene havde fået til at lege med.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"\"Knappen er ikke til at finde!\" sagde manden, \"men den lille ting kan nok","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"gøre samme gavn!\" Så borede han et hul i den, trak en lidse igennem, og den","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"lille pære sluttede godt i den knækkede ring. Det var sandelig den allerbedste","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"sammenholder, paraplyen endnu havde haft.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Da manden næste år skulle sende paraplyskafter til hovedstaden, hvor han","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"leverede den slags, sendte han også et par af de drejede små træpærer med en","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"halv ring om, og bad om, at de måtte prøves, og således kom de til Amerika. Der","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"mærkede man snart, at den lille pære holdt langt bedre end nogen anden knap,","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"og nu forlangte man af købmanden, at alle paraplyer, som fulgte efter, skulle","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"lukkes med en lille pære.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Nå, der blev noget at bestille! Pærer i tusindvis! Træpærer på alle paraplyer!","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Manden måtte tage fat. Han drejede og drejede. Hele pæretræet gik op i de små","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"træpærer! Det gav skillinger, det gav dalere!","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"\"I det pæretræ var min lykke lagt!\" sagde manden. Han fik nu et stort værksted","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"med svende og drenge. Altid var han i godt humør og sagde: \"Lykken kan ligge i","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"en pind!\"","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Det siger også jeg, som fortæller historien.","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Man har den talemåde: \"Tag en hvid pind i munden, så er du usynlig!\" men det","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"må da være den rigtige pind, den, som gives os i lykkegave af Vorherre. Den fik","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"jeg, og jeg kan også ligesom manden hente klingende guld, blinkende guld, det","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"allerbedste, det, der blinker fra barneøjne, det, der klinger fra barnemund, og","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"fra fader og moder med. De læser historierne, og jeg står midt i stuen hos dem,","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"men usynlig, thi jeg har den hvide pind i munden; fornemmer jeg nu, at de er","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"glade ved hvad jeg fortæller, ja, så siger jeg også: Lykken kan ligge i en pind!","book":"Lykken kan ligge i en pind"}
{"text":"Hvad sagde hele familien? Ja hør nu først, hvad den lille Marie sagde.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Det var den lille Maries fødselsdag, den dejligste af alle dage syntes hun. Alle","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"små venner og veninder kom for at lege med hende, og den fineste kjole havde hun","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"på; den havde hun fået af bedstemoder, som var hos den gode Gud, men bedstemoder","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"havde selv skåret og syet den, før hun gik op i den lyse, dejlige himmel. Bordet","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"i Maries stue strålede med foræringer; der var det nydeligste lille køkken","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"med alt, hvad der hører til et køkken, og en dukke, der kunne dreje øjnene og","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"sige \"av!\" når man trykkede den på maven; ja der var også en billedbog med de","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"dejligste historier at læse, når man kunne læse! Men skønnere end alle historier","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"var dog det, at opleve mange fødselsdage.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"\"Ja, det er yndigt at leve!\" sagde den lille Marie. Gudfader tilføjede, at det","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"var det dejligste eventyr.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"I stuen tæt ved gik begge brødrene; de var store drenge, den ene ni år, den","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"anden elve. De syntes også, at det var dejligt at leve, leve på deres vis, ikke","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"være barn, som Marie, nej være rask skoledreng, have \"udmærket\" i karakterbogen","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"og kunne slås med kammeraterne i al fornøjelighed, løbe på skøjter om vinteren","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"og på velocipede om sommeren, læse om ridderborge, vindebroer og borgfængsler,","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"høre om opdagelser i det indre Afrika. Den ene af drengene havde dog en sorg","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"derved, den, at der skulle opdages alting, før han blev stor; så ville han på","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"eventyr. Livet er det dejligste eventyr, sagde jo gudfader, og i det er man selv","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"med.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Det var i stuen at disse børn levede og tumlede sig; ovenover boede en anden","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"gren af familien, også med børn, men disse havde rystet barnet af ærmet, så","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"store var de; den ene søn sytten år, den anden tyve, men den tredje meget","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"gammel, sagde lille Marie, han var femogtyve år og forlovet. De var alle","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"lykkeligt stillet, havde gode forældre, gode klæder, gode åndens gaver, og de","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"ville hvad de ville, \"fremad! bort med alle de gamle plankeværker! fri udsigt i","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"den hele verden! den er den dejligste, vi kender. Gudfader har ret; livet er det","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"dejligste eventyr!\"","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Fader og moder, begge ældre folk – naturligvis ældre end børnene måtte de være –","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"de sagde med smil om munden, med smil i øje og hjerte: \"Hvor de er unge, de unge","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"mennesker! det går ikke ganske i verden, som de tror, men det går. Livet er et","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"sælsomt, dejligt eventyr!\"","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Ovenover, lidt nærmere himlen, som man siger, når folk bor på kvisten, boede","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"gudfader. Gammel var han og dog så ung i sindet, altid i godt humør, og så kunne","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"han fortælle historier, mange og lange. Vidt i verden havde han været, og fra","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"alle verdens lande stod der yndige ting i hans stue. Der var billeder fra loft","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"til gulv, og flere ruder var af rødt og af gult glas; så man der igennem, da","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"lå hele verden i solskin, om der end var nok så gråt vejr udenfor. I en stor","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"glaskasse voksede grønne planter, og i et aflukke derinde svømmede guldfisk; de","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"så på en, ligesom om de vidste så meget, de ikke ville tale om. Altid duftede","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"her af blomster, selv ved vintertid, og da brændte her en stor ild i kaminen;","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"det var så morsomt at sidde og se ind i den og høre, hvor det knitrede og","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"knagede. \"Den læser gamle erindringer for mig!\" sagde gudfader, og det var også","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"for lille Marie, som viste der sig mange billeder i ilden.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Men i det store bogskab tæt ved stod de rigtige bøger; en af disse læste","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"gudfader ofte i, og den kaldte han alle bøgernes bog, det var Bibelen. Der stod","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"i billeder hele verdens og alle menneskers historie, skabelsen, syndfloden,","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"kongerne og kongernes konge.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"\"Alt, hvad der sket er og ske vil, står i denne bog!\" sagde gudfader. \"Så","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"uendelig meget i en eneste bog! tænk derover! Ja alt, hvad et menneske har at","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"bede om, er sagt og lagt i få ord i bønnen: 'Fadervor!' den er en nådens dråbe!","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"den er trøstens perle fra Gud. Den lægges som gave på barnets vugge, lægges ved","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"barnets hjerte. Barnlille, gem den vel! tab den aldrig, i hvor stor du vokser,","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"og du er ej forladt på de vekslende veje! den lyser ind i dig, og du er ikke","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"fortabt!\"","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Gudfaders øjne lyste derved, de strålede af glæde. En gang, i de unge år, havde","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"de grædt, \"og det var også godt,\" sagde han, \"det var prøvelsens tider, da","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"så det gråt ud. Nu har jeg solskin om mig og i mig. Jo ældre man bliver, des","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"bedre ser man i modgang og medgang, at Vor Herre altid er med, at livet er det","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"dejligste eventyr, og det kan kun han give os, og det varer ved ind i evighed!\"","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"\"Det er dejligt at leve!\" sagde den lille Marie.","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Det sagde også de små og de store drenge; fader og moder, hele familien sagde","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"det, men fremfor alle gudfader, og han havde erfaring, han var den ældste af dem","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"alle, han kendte alle historier, alle eventyr, og han sagde, og det lige ud af","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"sit hjerte. \"Livet er det dejligste eventyr!\"","book":"Hvad hele familien sagde"}
{"text":"Oldefar var så velsignet, klog og god, vi så alle op til oldefar; han kaldtes","book":"Oldefar"}
{"text":"egentlig, så langt jeg kunne huske tilbage, farfar, også morfar, men da min","book":"Oldefar"}
{"text":"broder Frederiks lille søn kom i familien, avancerede han til oldefar; højere op","book":"Oldefar"}
{"text":"kunne han ikke opleve! Han holdt så meget af os alle sammen, men vor tid syntes","book":"Oldefar"}
{"text":"han ikke at holde rigtig af: \"Gammel tid var god tid!\" sagde han; \"sindig og","book":"Oldefar"}
{"text":"solid var den! nu er der sådan en galop og venden op og ned på alt. Ungdommen","book":"Oldefar"}
{"text":"fører ordet, taler om kongerne selv, som om de var dens ligemænd. Enhver","book":"Oldefar"}
{"text":"fra gaden kan dyppe sin klud i råddent vand og vride den af på hovedet af en","book":"Oldefar"}
{"text":"hædersmand!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Ved sådan tale blev oldefar ganske rød i ansigtet; men lidt efter kom igen","book":"Oldefar"}
{"text":"hans venlige smil og da de ord: \"Nå, ja! måske tager jeg noget fejl! jeg står i","book":"Oldefar"}
{"text":"gammel tid og kan ikke få ret fodfæste i den nye, Vorherre lede og føre den!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Når oldefar talte om gammel tid, var det ligesom om den kom tilbage til mig. I","book":"Oldefar"}
{"text":"tankerne kørte jeg da i guldkaret med hejdukker, så lavene flytte skilt i optog","book":"Oldefar"}
{"text":"med musik og faner, var med i de morsomme julestuer med panteleg og udklædning.","book":"Oldefar"}
{"text":"Der var jo rigtignok også i den tid meget fælt og grueligt, stejler, hjul og","book":"Oldefar"}
{"text":"blodsudgydelse, men alt det gruelige havde noget lokkende og vækkende. Jeg","book":"Oldefar"}
{"text":"fornam om de danske adelsmænd, der gav bonden fri, og Danmarks kronprins, der","book":"Oldefar"}
{"text":"ophævede slavehandelen.","book":"Oldefar"}
{"text":"Det var yndigt at høre oldefar fortælle derom, høre fra hans ungdomsdage; dog","book":"Oldefar"}
{"text":"tiden foran den var dog den allerdejligste, så kraftig og stor.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Rå var den!\" sagde broder Frederik, \"Gud ske lov at vi er ud over den!\" og det","book":"Oldefar"}
{"text":"sagde han rent ud til oldefar. Det skikkede sig ikke, og dog havde jeg megen","book":"Oldefar"}
{"text":"respekt for Frederik; han var min ældste broder, han kunne være min fader, sagde","book":"Oldefar"}
{"text":"han; han sagde nu så meget løjerligt. Student var han med bedste karakter og","book":"Oldefar"}
{"text":"så flink på faders kontor, at han kunne snart gå med ind i forretningerne. Han","book":"Oldefar"}
{"text":"var den, oldefar mest indlod sig med, men de kom altid op at disputere. De to","book":"Oldefar"}
{"text":"forstod ikke hinanden og ville aldrig komme til det, sagde hele familien, men","book":"Oldefar"}
{"text":"i hvor lille jeg end var, mærkede jeg dog snart, at de to ikke kunne undvære","book":"Oldefar"}
{"text":"hinanden.","book":"Oldefar"}
{"text":"Oldefar hørte til med lysende øjne når Frederik fortalte eller læste op","book":"Oldefar"}
{"text":"om fremskridt i videnskaben, om opdagelser af naturens kræfter, om alt det","book":"Oldefar"}
{"text":"mærkelige i vor tid.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Menneskene bliver klogere, men ikke bedre!\" sagde da oldefar. \"De opfinder de","book":"Oldefar"}
{"text":"forfærdeligste ødelæggelsesvåben mod hverandre!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Des hurtigere er krigen forbi!\" sagde Frederik, \"man venter ikke syv år på","book":"Oldefar"}
{"text":"fredens velsignelse! Verden er fuldblodig, den må imellem have en åreladning,","book":"Oldefar"}
{"text":"det er fornødent!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"En dag fortalte Frederik ham noget virkeligt oplevet i vor tid i en lille","book":"Oldefar"}
{"text":"stat. Borgmesterens ur, det store ur på rådhuset, angav tiden for byen og","book":"Oldefar"}
{"text":"dens befolkning; uret gik ikke ganske rigtigt, men hele byen rettede sig dog","book":"Oldefar"}
{"text":"derefter. Nu kom også der i landet jernbaner, og de står i forbindelse med alle","book":"Oldefar"}
{"text":"andre landes, man må derfor vide tiden nøjagtig, ellers løber man på. Jernbanen","book":"Oldefar"}
{"text":"fik sit solrettede ur, det gik rigtigt, men ikke borgmesterens, og nu rettede","book":"Oldefar"}
{"text":"alle byens folk sig efter jernbaneuret.","book":"Oldefar"}
{"text":"Jeg lo og fandt at det var en morsom historie, men oldefar lo ikke, han blev","book":"Oldefar"}
{"text":"ganske alvorlig.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Der ligger en hel del i hvad du der fortæller!\" sagde han, \"og jeg forstår også","book":"Oldefar"}
{"text":"din tanke ved at du fortæller mig det. Der er lærdom i dit urværk. Jeg kommer","book":"Oldefar"}
{"text":"fra det til at tænke på et andet, mine forældres gamle, simple, bornholmske","book":"Oldefar"}
{"text":"ur med blylodder; det var deres og min barndoms tidsmåler; det gik vel ikke så","book":"Oldefar"}
{"text":"ganske nøjagtigt, men det gik, og vi så til viseren, den troede vi på og tænkte","book":"Oldefar"}
{"text":"ikke på hjulene indeni. Sådan var også dengang statsmaskinen, man så trygt på","book":"Oldefar"}
{"text":"den, og troede på viseren. Nu er statsmaskinen blevet et ur af glas, hvor man","book":"Oldefar"}
{"text":"kan se lige ind i maskineriet, se hjulene dreje og snurre, man bliver ganske","book":"Oldefar"}
{"text":"angst for den tap, for det hjul! hvorledes skal det gå med klokkeslættet, tænker","book":"Oldefar"}
{"text":"jeg, og har ikke længere min barnetro. Det er nutids skrøbelighed!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Og så talte oldefar sig ganske vred. Han og Frederik kunne ikke komme ud af det","book":"Oldefar"}
{"text":"sammen, men skilles kunne de heller ikke, \"ligesom den gamle og den nye tid\"!","book":"Oldefar"}
{"text":"- det fornam de begge to og hele familien, da Frederik skulle på rejse, langt","book":"Oldefar"}
{"text":"bort, til Amerika. Det var i husets anliggende rejsen måtte gøres. Det var en","book":"Oldefar"}
{"text":"tung skilsmisse for oldefar, og rejsen var så lang, helt over verdenshavet, til","book":"Oldefar"}
{"text":"en anden del af jordkloden.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Hver fjortende dag vil du have brev fra mig!\" sagde Frederik, \"og hurtigere end","book":"Oldefar"}
{"text":"alle breve, vil du gennem telegraftråden kunne høre fra mig; dagene blive timer,","book":"Oldefar"}
{"text":"timerne minutter!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Gennem telegraftråden kom hilsen da Frederik i England gik ombord. Tidligere end","book":"Oldefar"}
{"text":"et brev, selv om de flyvende skyer havde været postbud, kom hilsen fra Amerika,","book":"Oldefar"}
{"text":"hvor Frederik var steget i land; det var kun nogle timer siden.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Det er dog en Guds tanke, der er forundt vor tid!\" sagde oldefar; \"en","book":"Oldefar"}
{"text":"velsignelse for menneskeheden!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Og i vort land blev de naturkræfter først forstået og udtalt, har Frederik sagt","book":"Oldefar"}
{"text":"mig.\"","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Ja,\" sagde oldefar og kyssede mig. \"Ja, og jeg har set ind i de to milde øjne,","book":"Oldefar"}
{"text":"som først så og forstod denne naturkraft; det var barneøjne som dine! og jeg har","book":"Oldefar"}
{"text":"trykket hans hånd!\" Og så kyssede han mig igen.","book":"Oldefar"}
{"text":"Mere end en måned var gået, da der i et brev fra Frederik kom efterretning om,","book":"Oldefar"}
{"text":"at han var blevet forlovet med en ung, yndig pige, som bestemt hele familien","book":"Oldefar"}
{"text":"ville være glad ved. Hendes fotografi sendtes og blev beset med bare øjne og med","book":"Oldefar"}
{"text":"forstørrelsesglas, for det er det rare ved de billeder, at de kan tåle at ses","book":"Oldefar"}
{"text":"efter i de allerskarpeste glas, ja at da kommer ligheden endnu mere frem. Det","book":"Oldefar"}
{"text":"har ingen maler formået, selv de allerstørste i de gamle tider.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Havde man dog dengang kendt den opfindelse!\" sagde oldefar, \"da havde vi kunnet","book":"Oldefar"}
{"text":"se ansigt til ansigt verdens velgørere og stormænd! - Hvor dog pigebarnet her","book":"Oldefar"}
{"text":"ser mild og god ud!\" sagde han og stirrede gennem glasset. \"Jeg kender hende nu,","book":"Oldefar"}
{"text":"når hun træder ind ad døren!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Men nær var det aldrig sket; lykkeligvis hørte vi hjemme ikke ret om faren, før","book":"Oldefar"}
{"text":"den var forbi.","book":"Oldefar"}
{"text":"De unge nygifte nåede i glæde og velbefindende England, derfra ville de","book":"Oldefar"}
{"text":"med dampskib gå til København. De så den danske kyst, Vestjyllands hvide","book":"Oldefar"}
{"text":"sandklitter; da rejste sig en storm, skibet stødte mod en af revlerne og sad","book":"Oldefar"}
{"text":"fast; søen gik højt og ville bryde fartøjet; ingen redningsbåd kunne virke;","book":"Oldefar"}
{"text":"natten fulgte, men midt i mulmet fór fra kysten en lysende raket hen over det","book":"Oldefar"}
{"text":"grundstødte skib; raketten kastede sit tov hen over det, forbindelsen var lagt","book":"Oldefar"}
{"text":"mellem dem derude og dem på land, og snart droges, gennem tunge, rullende søer,","book":"Oldefar"}
{"text":"i redningskurven en ung, smuk kvinde, lyslevende; og uendelig glad og lykkelig","book":"Oldefar"}
{"text":"var hun, da den unge husbond snart stod hos hende på landjorden. Alle ombord","book":"Oldefar"}
{"text":"blev frelst; det var endnu ikke lys morgen.","book":"Oldefar"}
{"text":"Vi lå i vor søde søvn i København, tænkte hverken på sorg eller fare. Da vi nu","book":"Oldefar"}
{"text":"samledes om bordet til morgenkaffe, kom et rygte, bragt ved et telegram, om et","book":"Oldefar"}
{"text":"engelsk dampskibs undergang på Vestkysten. Vi fik stor hjerteangst, men i samme","book":"Oldefar"}
{"text":"time kom telegram fra de frelste, kære hjemkomne, Frederik og hans unge hustru,","book":"Oldefar"}
{"text":"der snart ville være hos os.","book":"Oldefar"}
{"text":"De græd alle sammen; jeg græd med, og oldefar græd, foldede sine hænder, og -","book":"Oldefar"}
{"text":"jeg er vis derpå - velsignede den nye tid.","book":"Oldefar"}
{"text":"Den dag gav oldefar to hundrede rigsdaler til monumentet for Hans Christian","book":"Oldefar"}
{"text":"Ørsted.","book":"Oldefar"}
{"text":"Da Frederik kom hjem med sin unge kone og hørte det, sagde han: \"Det var ret,","book":"Oldefar"}
{"text":"oldefar! nu skal jeg også læse for dig hvad Ørsted allerede for mange år tilbage","book":"Oldefar"}
{"text":"skrev om gammel tid og vor tid!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Han var vel af din mening?\" sagde oldefar.","book":"Oldefar"}
{"text":"\"Ja, det kan du nok vide!\" sagde Frederik, \"og du er med, du har givet til","book":"Oldefar"}
{"text":"monumentet for ham!\"","book":"Oldefar"}
{"text":"Den som kunne gøre det utroligste skulle have kongens datter og det halve rige.","book":"Det utroligste"}
{"text":"De unge mennesker, ja de gamle med, anspændte alle deres tanker, sener og","book":"Det utroligste"}
{"text":"muskler; to spiste sig til døde og én drak sig ihjel for at gøre det utroligste","book":"Det utroligste"}
{"text":"efter deres smag, men det var ikke på den måde, det skulle gøres. Små gadedrenge","book":"Det utroligste"}
{"text":"øvede sig hver i at spytte sig selv på ryggen, det anså de for det utroligste.","book":"Det utroligste"}
{"text":"På en bestemt dag skulle det fremvises, hvad enhver havde at fremvise som det","book":"Det utroligste"}
{"text":"utroligste. Der var ansat som dommere børn fra tre år til folk op i de halvfems.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Der blev en hel udstilling af utrolige ting, men alle var snart enige om at det","book":"Det utroligste"}
{"text":"utroligste var her et stort stueur i foderal, mærkværdigt udspekuleret uden og","book":"Det utroligste"}
{"text":"inden. Ved hvert klokkeslæt kom der levende billeder, som viste hvad klokken var","book":"Det utroligste"}
{"text":"slået; det var hele tolv forestillinger med bevægelige figurer og med sang og","book":"Det utroligste"}
{"text":"tale.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Det var det utroligste!\" sagde folk.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Klokken slog et, og Moses stod på bjerget og nedskrev på lovens tavler det","book":"Det utroligste"}
{"text":"første troens bud: \"Der er kun en eneste sand Gud.\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Klokken slog to, da viste sig Paradisets have hvor Adam og Eva mødtes, lykkelige","book":"Det utroligste"}
{"text":"begge to, uden at eje så meget som et klædeskab; de behøvede det heller ikke.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Ved slaget tre viste sig de hellige tre konger, den ene kulsort, det han ikke","book":"Det utroligste"}
{"text":"kunne gøre ved, solen havde sværtet ham. De kom med røgelse og kostbarheder.","book":"Det utroligste"}
{"text":"På slaget fire kom årstiderne: Foråret med kukkeren på en udsprunget bøgegren,","book":"Det utroligste"}
{"text":"sommeren med en græshoppe på det modne kornaks, efteråret med en tom storkerede,","book":"Det utroligste"}
{"text":"fuglen var fløjet bort, vinteren med en gammel krage, der kunne fortælle","book":"Det utroligste"}
{"text":"historier i kakkelovnskrogen, gamle minder.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Slog klokken fem viste sig de fem sanser: Synet kom som brillemager, hørelsen","book":"Det utroligste"}
{"text":"som kobbersmed, lugten solgte violer og skovmærker, smagen var kok og følelsen","book":"Det utroligste"}
{"text":"bedemand med sørgeflor ned til hælene.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Klokken slog seks: Der sad en spiller, han kastede terning og denne vendte den","book":"Det utroligste"}
{"text":"højeste side op, og der stod seks.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Så kom de syv ugedage eller de syv dødssynder, det var folk ikke enige om, de","book":"Det utroligste"}
{"text":"hørte jo sammen og var ikke let at skille.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Så kom et munkekor og sang ottesang.","book":"Det utroligste"}
{"text":"På slaget ni fulgte de ni muser; en var ansat ved astronomien, en ved det","book":"Det utroligste"}
{"text":"historiske arkiv, resten hørte til teatret.","book":"Det utroligste"}
{"text":"På slaget ti trådte atter Moses frem med lovens tavler, der stod alle Guds bud","book":"Det utroligste"}
{"text":"og de var ti.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Klokken slog igen, da hoppede og sprang små drenge og piger, de legede en leg og","book":"Det utroligste"}
{"text":"sang dertil: \"Bro, bro, brille, klokken er slået elve!\" og det var den slået.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Nu slog den tolv, da trådte frem vægteren med kabuds og morgenstjerne, han sang","book":"Det utroligste"}
{"text":"det gamle vægtervers:","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Det var ved midnatstide,","book":"Det utroligste"}
{"text":"Vor Frelser han blev født!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"og idet han sang, voksede roser, og de blev til englehoveder, båret af","book":"Det utroligste"}
{"text":"regnbuefarvede vinger.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Det var yndigt at høre, det var dejligt at se. Det hele var et mageløst","book":"Det utroligste"}
{"text":"kunstværk, det utroligste, sagde alle mennesker.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Kunstneren var en ung mand, hjertensgod, barneglad, tro ven og hjælpsom mod sine","book":"Det utroligste"}
{"text":"fattige forældre; han fortjente prinsessen og det halve rige.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Afgørelsens dag var kommet, hele byen stod i stads og prinsessen sad på landets","book":"Det utroligste"}
{"text":"trone, der havde fået nye krølhår, men dog ikke var blevet mere magelig og","book":"Det utroligste"}
{"text":"behagelig. Dommerne rundt om så så poliske hen til ham der skulle vinde, og han","book":"Det utroligste"}
{"text":"stod frejdig og glad, hans lykke var vis, han havde gjort det utroligste.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Nej, det skal nu jeg gøre!\" råbte lige i det samme en lang knoklet kraftkarl.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Jeg er manden for det utroligste!\" og så svingede han en en stor økse mod","book":"Det utroligste"}
{"text":"kunstværket.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Krisk! krask! kvas!\" der lå det hele. Hjul og fjedre fór rundt om, alt var","book":"Det utroligste"}
{"text":"ødelagt!","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Det kunne jeg!\" sagde manden; \"min gerning har slået hans og slået eder alle","book":"Det utroligste"}
{"text":"sammen; jeg har gjort det utroligste!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Ødelægge et sådant kunstværk!\" sagde dommerne. \"Ja det var det utroligste!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Hele folket sagde det samme, og så skulle han have prinsessen og det halve rige,","book":"Det utroligste"}
{"text":"for en lov er en lov, selv om den er det utroligste.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Der blæses fra volden og fra alle byens tårne: \"Brylluppet skal fejres!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Prinsessen var slet ikke fornøjet for det, men yndig så hun ud og kostelig var","book":"Det utroligste"}
{"text":"hun klædt på. Kirken strålede med lys, sent på aftnen, det tager sig bedst ud.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Byens adelige jomfruer sang og førte bruden frem, ridderskabet sang og fulgte","book":"Det utroligste"}
{"text":"brudgommen; han knejsede som om han aldrig kunne knækkes over.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Nu holdt sangen op, der blev så stille at man kunne have hørt en knappenål falde","book":"Det utroligste"}
{"text":"til jorden, men midt i den stilhed fløj med bulder og brag den store kirkedør op","book":"Det utroligste"}
{"text":"og – \"bum! bum!\" der kom hele urværket marcherende midt igennem kirkegangen og","book":"Det utroligste"}
{"text":"stillede sig mellem brud og brudgom. Døde mennesker kan ikke gå igen, det ved vi","book":"Det utroligste"}
{"text":"meget godt, men et kunstværk kan gå igen, legemet var slået i stykker, men ikke","book":"Det utroligste"}
{"text":"ånden, kunstånden spøgede, og det var ingen spøg.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Kunstværket stod der livagtigt som da det var helt og urørt. Klokkeslagene lød,","book":"Det utroligste"}
{"text":"det ene på det andet, lige til tolv, og skikkelserne der myldrede frem; først","book":"Det utroligste"}
{"text":"Moses; der lyste ligesom ildsluer ud af hans pande, han kastede lovens tunge","book":"Det utroligste"}
{"text":"stentavler på brudgommens fødder og bandt dem til kirkegulvet.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Jeg kan ikke løfte dem igen!\" sagde Moses. \"Du har slået armene af mig! stå som","book":"Det utroligste"}
{"text":"du står!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Nu kom Adam og Eva, de Vise fra Østerland og de fire årstider, hver sagde ham","book":"Det utroligste"}
{"text":"ubehagelige sandheder, \"skam dig!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Men han skammede sig ikke.","book":"Det utroligste"}
{"text":"Alle de skikkelser, hvert klokkeslæt havde at fremvise, trådte ud af uret, og","book":"Det utroligste"}
{"text":"alle voksede de i forfærdelig størrelse, det var som om der ikke blev plads for","book":"Det utroligste"}
{"text":"de virkelige mennesker. Og da ved tolvte slag vægteren trådte ud med kabuds og","book":"Det utroligste"}
{"text":"morgenstjerne blev der et underligt røre; vægteren gik lige ind på brudgommen og","book":"Det utroligste"}
{"text":"slog ham for panden med morgenstjernen.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Lig der!\" sagde han, \"Lige for lige! Vi er hævnet og mester med! vi","book":"Det utroligste"}
{"text":"forsvinder!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Og så forsvandt hele kunstværket; men lysene rundt om i kirken blev til store","book":"Det utroligste"}
{"text":"lysblomster, og de forgyldte stjerner under loftet sendte lange, klare stråler,","book":"Det utroligste"}
{"text":"orglet klang af sig selv. Alle mennesker sagde at det var det utroligste, de","book":"Det utroligste"}
{"text":"havde oplevet.","book":"Det utroligste"}
{"text":"\"Vil De så tilsige den rigtige!\" sagde prinsessen. \"Han, som gjorde kunstværket,","book":"Det utroligste"}
{"text":"han skal være min ægtemand og herre!\"","book":"Det utroligste"}
{"text":"Og han stod i kirken, det hele folk var hans følgeskab, alle glædede sig,","book":"Det utroligste"}
{"text":"alle velsignede ham; der var ikke én, der var misundelig, – ja det var det","book":"Det utroligste"}
{"text":"utroligste!","book":"Det utroligste"}
{"text":"Der var et stort vokslys, det vidste nok hvad det var.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Jeg er født i voks og støbt i form!\" sagde det. \"Jeg lyser bedre og brænder i","book":"Lysene"}
{"text":"længere tid end andre lys; min plads er i lysekrone eller sølvstage!\"","book":"Lysene"}
{"text":"\"Det må være en dejlig tilværelse!\" sagde tællelyset. \"Jeg er kun af tælle, kun","book":"Lysene"}
{"text":"spiddelys, men jeg trøster mig ved, at det altid er lidt mere end at være en","book":"Lysene"}
{"text":"prås; den dyppes kun to gange, jeg er dyppet otte gange for at få min anstændige","book":"Lysene"}
{"text":"tykkelse. Jeg er tilfreds! det er vistnok finere og lykkeligere stillet at være","book":"Lysene"}
{"text":"født i voks og ikke i tælle, men man stiller sig jo ikke selv i denne verden. De","book":"Lysene"}
{"text":"kommer i storstuen i glaskrone, jeg bliver i køkkenet, men det er også et godt","book":"Lysene"}
{"text":"sted, derfra får hele huset maden!\"","book":"Lysene"}
{"text":"\"Men der er noget, der er vigtigere end maden!\" sagde vokslyset:","book":"Lysene"}
{"text":"\"Selskabeligheden! se den stråle og selv at stråle! Her er bal i aften, nu","book":"Lysene"}
{"text":"bliver jeg og hele min familie snart afhentet!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Næppe var det sagt, så blev alle vokslysene afhentet, men også tællelyset kom","book":"Lysene"}
{"text":"med. Fruen selv tog det i sin fine hånd og bar det ud i køkkenet; der stod en","book":"Lysene"}
{"text":"lille dreng med en kurv, den blev fyldt med kartofler, også et par æbler kom","book":"Lysene"}
{"text":"deri. Alt det gav den gode frue den fattige dreng.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Der har du et lys til, min lille ven!\" sagde hun. \"Din moder sidder og arbejder","book":"Lysene"}
{"text":"helt ud på natten, hun kan bruge det!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Husets lille datter stod tæt ved, og da hun hørte de ord: \"ud på natten,\" sagde","book":"Lysene"}
{"text":"hun med inderlig glæde: \"Jeg skal også være oppe til ud på natten! vi skal have","book":"Lysene"}
{"text":"bal, og jeg får de store, røde sløjfer på!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Hvor strålede hendes ansigt! det var glæde! intet vokslys kan stråle som to","book":"Lysene"}
{"text":"barneøjne!","book":"Lysene"}
{"text":"\"Det er velsignet at se!\" tænkte tællelyset, \"det glemmer jeg aldrig, og det ser","book":"Lysene"}
{"text":"jeg vist aldrig mere!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Og så blev det lagt i kurven under låget, og drengen gik med det.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Hvor skal jeg nu hen!\" tænkte lyset; \"jeg skal til fattige folk, får måske ikke","book":"Lysene"}
{"text":"engang en messingstage, mens vokslyset sidder i sølv og ser de fineste folk.","book":"Lysene"}
{"text":"Hvor det må være dejligt at lyse for de fineste folk! det blev nu min lod at","book":"Lysene"}
{"text":"være tælle og ikke voks!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Og lyset kom til fattigfolk, en enke med tre børn i en lille lav stue lige over","book":"Lysene"}
{"text":"for det rige hus.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Gud velsigne den gode frue for hvad hun gav!\" sagde moderen, \"det er jo et","book":"Lysene"}
{"text":"dejligt lys! det kan brænde til ud på natten.\"","book":"Lysene"}
{"text":"Og lyset blev tændt.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Fut-føj!\" sagde det. \"Det var en fæl lugtende svovlstik, hun tændte mig med!","book":"Lysene"}
{"text":"Sligt byder man næppe et vokslys ovre i det rige hus!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Også der tændtes lysene; de strålede ud over gaden; vognene rumlede med de","book":"Lysene"}
{"text":"pyntede balgæster, musikken klang.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Nu begynder de derovre!\" fornemmede tællelyset og tænkte på den lille, rige","book":"Lysene"}
{"text":"piges strålende ansigt, mere strålende end alle vokslysene. \"Det syn ser jeg","book":"Lysene"}
{"text":"aldrig mere!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Da kom det mindste af børnene i det fattige hus, en lille pige var det; hun tog","book":"Lysene"}
{"text":"broder og søster om halsen, hun havde noget meget vigtigt at fortælle, det måtte","book":"Lysene"}
{"text":"hviskes: \"Vi skal i aften – tænk! – vi skal i aften have varme kartofler!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Og hendes ansigt strålede af lyksalighed; lyset skinnede lige ind deri, det så","book":"Lysene"}
{"text":"en glæde, en lykke så stor som ovre i det rige hus, hvor den lille pige sagde:","book":"Lysene"}
{"text":"\"Vi skulle have bal i aften, og jeg skal have de store røde sløjfer på!\"","book":"Lysene"}
{"text":"\"Er det at få varme kartofler lige så meget!\" tænkte lyset. \"Her er jo lige stor","book":"Lysene"}
{"text":"glæde hos de små!\" Og det nøs derpå; det vil sige, det spruttede, mere kan et","book":"Lysene"}
{"text":"tællelys ikke.","book":"Lysene"}
{"text":"Bordet blev dækket, kartoflerne spist. Oh, hvor de smagte! det var et helt","book":"Lysene"}
{"text":"festmåltid, og så fik hver et æble ovenpå, og det mindste barn fremsagde det","book":"Lysene"}
{"text":"lille vers:","book":"Lysene"}
{"text":"\"Du gode Gud, jeg takker dig,","book":"Lysene"}
{"text":"At du igen har mættet mig!","book":"Lysene"}
{"text":"Amen.\"","book":"Lysene"}
{"text":"\"Var det ikke pænt sagt, moder!\" udbrød derpå den lille.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Det må du ikke spørge om, eller sige!\" sagde moderen. \"Du skal alene tænke på","book":"Lysene"}
{"text":"den gode Gud, som har mættet dig!\"","book":"Lysene"}
{"text":"De små kom i seng, fik et kys og sov lige straks, og moder sad og syede til","book":"Lysene"}
{"text":"ud på natten for at få sit udkomme til dem og sig. Og ovre fra det rige hus","book":"Lysene"}
{"text":"skinnede lysene og musikken klang. Stjernerne blinkede over alle huse, over de","book":"Lysene"}
{"text":"riges og over de fattiges, lige klare, lige velsignede.","book":"Lysene"}
{"text":"\"Det var i grunden en rar aften!\" mente tællelyset. \"Mon vokslysene havde det","book":"Lysene"}
{"text":"bedre i sølvstage? Det gad jeg nok vide før jeg er brændt ud!\"","book":"Lysene"}
{"text":"Og det tænkte på de to lige lykkelige, den ene bestrålet af vokslys, den anden","book":"Lysene"}
{"text":"af et tællelys!","book":"Lysene"}
{"text":"Ja, det er hele historien!","book":"Lysene"}
{"text":"Der var en ældgammel gulerod,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"så knoldet, så tyk og så tung,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"den havde et ganske forfærdeligt mod,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"den ville gifte sig med en ung,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"en yndig ung, lille gulerod","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"af røddernes fineste blod.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"– Og brylluppet stod.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Beværtningen var ubetalelig god,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"den kostede slet ingen penge;","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"de slikkede måneskin og drak dug,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"tog blomsterfnug,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"som det kom fra mark og enge.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"– Gammel gulerod hilste med et buk,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"og talte så langt og så længe,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"de ord de klukkede kluk i kluk;","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"– ung gulerod sagde ikke et muk,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"sad uden at give et smil eller suk,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"ung og smuk.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Hvis ikke du tror,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"spørg Amagermor!","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Et rødkålshoved var deres præst,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"og brudepiger hvide roer;","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"agurk og asparges sad som æresgæst,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"kartoflerne stod og sang kor.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Og der blev danset af lille og stor.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Spørg Amagermor!","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Gammel gulerod sprang uden strømper og sko,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"hu, hej! han revned' i ryggen,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"og så var han død, kunne aldrig gro.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Ung gulerod lo,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"så underligt vender sig lykken.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Nu var hun enke, nu var hun glad,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"nu kunne hun leve som helst hun gad,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"kunne svømme som jomfru i suppefad,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"ung og glad.","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"Hvis ikke du tror,","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"spørg Amagermor!","book":"\"Spørg Amagermor!\""}
{"text":"\"Ja, det er nu en vise for meget små børn!\" forsikrede tante Malle; \"jeg kan med","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"bedste vilje ikke følge med!\"","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Men lille Amalie kunne det; hun var kun tre år, legede med dukker og opdrog","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"disse til at blive lige så kloge, som tante Malle.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Der kom en student i huset; han læste lektier med brødrene; han talte så meget","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"til den lille Amalie og hendes dukker, talte ganske anderledes end alle andre;","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"det var så morsomt, fandt den lille, og dog sagde tante Malle, at han slet ikke","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"forstod at omgås børn; de små hoveder kunne umuligt bære den snak. Lille Amalie","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"kunne det, ja lærte endogså udenad af studenten en hel vise: \"Danse, danse dukke","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"min!\" og hun sang den for sine tre dukker, de to var nye, den ene en frøken,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"den anden et mandfolk, men den tredje dukke var gammel og hed Lise. Hun fik også","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"sangen at høre og var med i den.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Danse, danse dukke min!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"nej, hvor frøkenen er fin!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"kavaleren ligeså,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"han har hat og handsker på,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"bukser hvide, kjole blå,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"ligtorn på den store tå.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Han er fin, og hun er fin.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Danse, danse dukke min!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Her er gamle Lisemor!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"hun er dukke fra i fjor;","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"håret nyt, det er af hør,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"panden vasket er med smør;","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"hun er ganske ung igen.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Kom du med, min gamle ven!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"I skal danse alle tre.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Det er penge værd at se.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Danse, danse dukke min!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"gør de rette dansetrin!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"foden ud ad, hold dig rank,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"så er du så sød og slank!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"neje, dreje, snurre rundt,","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"det er overmåde sundt!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Det er nydeligt at se.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"I er søde alle tre!","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Og dukkerne forstod visen, lille Amalie forstod den, studenten forstod den; han","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"havde selv digtet den og sagde, at den var så udmærket; kun Tante Malle forstod","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"den ikke; hun var kommet ud over barnlighedens plankeværk, \"pjankeværk!\" sagde","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"hun, men det var ikke lille Amalie, hun synger den.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Fra hende har vi den.","book":"\"Danse, danse dukke min!\""}
{"text":"Der var en lille havfisk af god familie, navnet husker jeg ikke, det må de","book":"Den store søslange"}
{"text":"lærde sige dig. Den lille fisk havde attenhundrede søskende, alle lige gamle;","book":"Den store søslange"}
{"text":"de kendte ikke deres fader eller moder, de måtte straks skøtte sig selv og","book":"Den store søslange"}
{"text":"svømme om, men det var en stor fornøjelse; vand havde de nok at drikke, hele","book":"Den store søslange"}
{"text":"verdenshavet, føden tænkte de ikke på, den kom nok; hver ville følge sin lyst,","book":"Den store søslange"}
{"text":"hver ville få sin egen historie, ja det tænkte heller ingen af dem på.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Solen skinnede ned i vandet, det lyste om dem, det var så klart, det var","book":"Den store søslange"}
{"text":"en verden med de forunderligste skabninger, og nogle så gruelig store, med","book":"Den store søslange"}
{"text":"voldsomme gab, de kunne sluge de attenhundrede søskende, men det tænkte de","book":"Den store søslange"}
{"text":"heller ikke på, for ingen af dem var endnu blevet slugt.","book":"Den store søslange"}
{"text":"De små svømmede sammen, tæt op til hverandre, som sildene og makrellerne","book":"Den store søslange"}
{"text":"svømmer; men som de allerbedst svømmede i vandet og tænkte på ingenting, sank,","book":"Den store søslange"}
{"text":"med forfærdelig lyd, ovenfra, midt ned imellem dem, en lang, tung ting, der slet","book":"Den store søslange"}
{"text":"ikke ville holde op; længere og længere strakte den sig, og hver af småfiskene,","book":"Den store søslange"}
{"text":"som den ramte, blev kvast eller fik et knæk, som de ikke kunne forvinde. Alle","book":"Den store søslange"}
{"text":"småfisk, de store med, lige oppe fra havets flade og ned til dets bund, fór i","book":"Den store søslange"}
{"text":"forfærdelse til side; den tunge, voldsomme ting sænkede sig dybere og dybere,","book":"Den store søslange"}
{"text":"den blev længere og længere, milelang, gennem hele havet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Fisk og snegle, alt hvad svømmer, alt hvad kryber, eller drives af strømninger,","book":"Den store søslange"}
{"text":"fornemmede denne forfærdelige ting, denne umådelige, ubekendte havål, der lige","book":"Den store søslange"}
{"text":"med ét var kommet ned ovenfra.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Hvad var det dog for en ting? Ja det ved vi! det var det store, milelange","book":"Den store søslange"}
{"text":"telegraftov, menneskene sænkede mellem Europa og Amerika.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Der blev en forskrækkelse, der blev et røre mellem havets retmæssige beboere,","book":"Den store søslange"}
{"text":"hvor tovet sænkedes. Flyvefisken satte til vejrs over havfladen, så højt den","book":"Den store søslange"}
{"text":"kunne, ja knurhanen tog fart et helt bøsseskud over vandet, for det kan den;","book":"Den store søslange"}
{"text":"andre fisk søgte mod havbunden, de fór med sådan hastighed, at de kom længe før","book":"Den store søslange"}
{"text":"telegraftovet endnu var set dernede; de skræmte både kabliau og flynder, som gik","book":"Den store søslange"}
{"text":"fredeligt i havets dyb og åd deres medskabninger.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Et par søpølser blev så forskrækket, at de spyede deres mave ud, men levede","book":"Den store søslange"}
{"text":"endda, for det kan de. Mange hummere og taskekrabber gik ud af deres gode","book":"Den store søslange"}
{"text":"harnisk og måtte lade benene blive tilbage.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Under al den skræk og forvirring kom de attenhundrede søskende fra hverandre,","book":"Den store søslange"}
{"text":"og mødtes ikke mere, eller kendte ikke hverandre, kun en halv snes blev på samme","book":"Den store søslange"}
{"text":"plet, og da de i et par timer havde holdt sig stille, forvandt de den første","book":"Den store søslange"}
{"text":"skræk og begyndte at blive nysgerrige.","book":"Den store søslange"}
{"text":"De så sig om, de så op og de så ned, og der i dybden troede de at øjne den","book":"Den store søslange"}
{"text":"forfærdelige ting, som havde skræmt dem, skræmt store og små. Tingen lå hen over","book":"Den store søslange"}
{"text":"havbunden, så langt de kunne øjne; meget tynd var den, men de vidste jo ikke,","book":"Den store søslange"}
{"text":"hvor tyk den kunne gøre sig, eller hvor stærk den var. Den lå ganske stille,","book":"Den store søslange"}
{"text":"men, tænkte de, det kunne være lumskhed.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Lad den ligge, hvor den ligger! Den kommer ikke os ved!\" sagde den forsigtigste","book":"Den store søslange"}
{"text":"af småfiskene, men den allermindste af dem ville ikke opgive at komme til","book":"Den store søslange"}
{"text":"kundskab om hvad den ting kunne være; ovenfra var den kommen ned, ovenfra","book":"Den store søslange"}
{"text":"måtte man bedst kunne hente besked, og så svømmede de op mod havfladen, det var","book":"Den store søslange"}
{"text":"blikstille vejr.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Der mødte de en delfin; det er sådan en springfyr, en havstryger, der kan slå","book":"Den store søslange"}
{"text":"kolbøtter hen ad havfladen; øjne har den at se med, og den måtte have set og","book":"Den store søslange"}
{"text":"vide besked; den spurgte de ad, men den havde kun tænkt på sig selv og sine","book":"Den store søslange"}
{"text":"kolbøtter, ikke set noget, vidste ikke at svare, og så tav den og så stolt ud.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Derpå henvendte de sig til sælhunden, der just dukkede ned; den var høfligere,","book":"Den store søslange"}
{"text":"uagtet den æder småfisk; men i dag var den mæt. Den vidste lidt mere end","book":"Den store søslange"}
{"text":"springfisken.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Jeg har mangen nat ligget på en våd sten og set ind mod land, milevidt herfra;","book":"Den store søslange"}
{"text":"der er lumske skabninger, de kaldes i deres sprog mennesker, de efterstræber","book":"Den store søslange"}
{"text":"os, men oftest smutter vi dog fra dem, det har jeg forstået, og det har nu også","book":"Den store søslange"}
{"text":"den havål, I spørger om. Den har været i deres magt, været oppe på landjorden,","book":"Den store søslange"}
{"text":"vist i umindelige tider; derfra har de ført den på fartøj for at bringe den","book":"Den store søslange"}
{"text":"over havet til et andet fjerntliggende land. Jeg så, hvilket besvær de havde,","book":"Den store søslange"}
{"text":"men magte den kunne de, den var jo blevet mat på landjorden. De lagde den i","book":"Den store søslange"}
{"text":"krans og kreds, jeg hørte, hvor den ringlede og ranglede, da de lagde den, men","book":"Den store søslange"}
{"text":"den slap dog fra dem, slap herud. De holdt på den af alle kræfter, mange hænder","book":"Den store søslange"}
{"text":"holdt fast, den smuttede dog og nåede til bunds; der ligger den, tænker jeg, til","book":"Den store søslange"}
{"text":"videre!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den er noget tynd!\" sagde de små fisk.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"De har sultet den!\" sagde sælhunden, \"men den kommer sig snart, får sin gamle","book":"Den store søslange"}
{"text":"tykkelse og storhed. Jeg antager, at den er den store søslange, som menneskene","book":"Den store søslange"}
{"text":"er så bange for og taler så meget om; jeg havde før aldrig set den og aldrig","book":"Den store søslange"}
{"text":"troet på den; nu tror jeg, den er det!\" og så dukkede sælhunden.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Hvor han vidste meget! Hvor han talte meget!\" sagde de små fisk. \"Jeg har","book":"Den store søslange"}
{"text":"aldrig været så klog før! - Når det bare ikke er løgn!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Vi kan jo svømme ned og undersøge!\" sagde den mindste; \"på vejen hører vi de","book":"Den store søslange"}
{"text":"andres mening!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Jeg gør ikke et slag med mine finner, for at få noget at vide!\" sagde de andre","book":"Den store søslange"}
{"text":"og drejede af.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Men jeg gør det!\" sagde den mindste og styrede af sted ned i det dybe vand; men","book":"Den store søslange"}
{"text":"den var langt fra stedet, hvor \"den lange sænkede ting\" lå. Den lille fisk så og","book":"Den store søslange"}
{"text":"søgte til alle sider ned mod dybet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Aldrig før havde den fornemmet sin verden så stor. Sildene gik i store","book":"Den store søslange"}
{"text":"stimer, skinnende som en kæmpebåd af sølv, makrellerne fulgtes også ad og så","book":"Den store søslange"}
{"text":"endnu prægtigere ud. Der kom fisk i alle skikkelser og med tegninger i alle","book":"Den store søslange"}
{"text":"farver; meduser, som halvgennemsigtige blomster, der lod sig bære og føre","book":"Den store søslange"}
{"text":"af strømningerne. Store planter voksede fra havbunden, favnehøjt græs og","book":"Den store søslange"}
{"text":"palmeformede træer, hvert blad besat med skinnende skaldyr.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Endelig øjnede den lille havfisk en lang mørk stribe dernede og styrede mod den,","book":"Den store søslange"}
{"text":"men det var hverken fisk eller tov, det var rælingen af et stort sunket fartøj,","book":"Den store søslange"}
{"text":"hvis øverste og nederste dæk var brudt itu ved havets tryk. Den lille fisk","book":"Den store søslange"}
{"text":"svømmede ind i rummet, hvor de mange mennesker, der var omkommet da skibet sank,","book":"Den store søslange"}
{"text":"nu var skyllet bort, på to nær: En ung kvinde lå der udstrakt med et lille barn","book":"Den store søslange"}
{"text":"i sine arme. Vandet lettede dem og ligesom vuggede dem, de syntes at sove. Den","book":"Den store søslange"}
{"text":"lille fisk blev ganske forskrækket, den var uvidende om, at de ikke kunne vågne","book":"Den store søslange"}
{"text":"mere. Vandplanter hang som løvværk ned over rælingen, hen over de to smukke lig","book":"Den store søslange"}
{"text":"af moder og barn. Der var så stille, der var så ensomt. Den lille fisk skyndte","book":"Den store søslange"}
{"text":"sig bort så hurtigt den kunne, ud hvor vandet var klarere belyst og hvor der var","book":"Den store søslange"}
{"text":"fisk at se. Den var ikke kommet langt, da mødte den en ung hval, så forfærdelig","book":"Den store søslange"}
{"text":"stor.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Slug mig ikke!\" sagde den lille fisk. \"Jeg er ikke engang en mundsmag, så lille","book":"Den store søslange"}
{"text":"er jeg, og mig er det en stor behagelighed at leve!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Hvad vil du så dybt hernede, hvor din art ikke kommer?\" spurgte hvalen. Og","book":"Den store søslange"}
{"text":"så fortalte den lille fisk om den lange forunderlige ål, eller hvad den ting","book":"Den store søslange"}
{"text":"nu var, der ovenfra havde sænket sig ned og forskrækket selv de allermodigste","book":"Den store søslange"}
{"text":"havskabninger.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Ho, ho!\" sagde hvalen og trak så voldsomt vand til sig, at den måtte sætte en","book":"Den store søslange"}
{"text":"mægtig vandstråle når den kom op og trak vejret. \"Ho, ho!\" sagde den, \"så det","book":"Den store søslange"}
{"text":"var den ting, som krillede mig på ryggen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at","book":"Den store søslange"}
{"text":"det var en skibsmast, jeg kunne bruge til kløpind! Men på dette sted her var det","book":"Den store søslange"}
{"text":"ikke. Nej, langt længere ude ligger den ting. Jeg vil dog undersøge den, jeg har","book":"Den store søslange"}
{"text":"ikke andet at bestille!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Og så svømmede den fremad og den lille fisk bagefter, ikke for nær, thi der kom","book":"Den store søslange"}
{"text":"ligesom en rivende strøm, hvor den store hval skød fart gennem vandet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"De mødte en haj og en gammel savfisk; de to havde også hørt om den sælsomme","book":"Den store søslange"}
{"text":"havål, så lang og så tynd; set den havde de ikke, men det ville de.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Nu kom der en havkat.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Jeg tager med!\" sagde han, den ville samme vej.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Er den store søslange ikke tykkere end et ankertov, så skal jeg bide den over","book":"Den store søslange"}
{"text":"i ét bid!\" og den åbnede sit gab og viste sine seks rækker tænder. \"Jeg kan bide","book":"Den store søslange"}
{"text":"mærke i et skibsanker, sagtens kan jeg bide den stilk over!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Der er den!\" sagde den store hval, \"jeg ser den!\" Han troede, han så bedre end","book":"Den store søslange"}
{"text":"de andre. \"Se hvor den løfter sig, se hvor den svajer, bugter og krummer sig!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Det var dog ikke den, men en umådelig stor havål, flere alen lang, som nærmede","book":"Den store søslange"}
{"text":"sig.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den der har jeg set før!\" sagde savfisken, \"den har aldrig gjort stort rabalder","book":"Den store søslange"}
{"text":"i havet, eller skræmt nogen storfisk!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Og så talte de til den om den nye ål og spurgte, om den ville med på opdagelse.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Er den ål længere end jeg!\" sagde havålen, \"så skal den ske en ulykke!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Det skal den!\" sagde de andre. \"Vi er nok til ikke at tåle den!\" og så skyndte","book":"Den store søslange"}
{"text":"de sig fremad.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Men da kom der noget lige i vejen, et underligt uhyre, større end dem alle","book":"Den store søslange"}
{"text":"sammen.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Det så ud som en svømmende ø, der ikke kunne holde sig oppe.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Det var en ældgammel hval. Dens hoved var overgroet med havplanter, dens ryg","book":"Den store søslange"}
{"text":"besat med krybdyr og så umådelig mange østers og muslinger, at dens sorte skind","book":"Den store søslange"}
{"text":"var ganske hvidspættet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Kom med, gamle!\" sagde de. \"Her er kommet en ny fisk, som ikke skal tåles.\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Jeg vil hellere ligge, hvor jeg ligger!\" sagde den gamle hval. \"Lad mig i ro!","book":"Den store søslange"}
{"text":"Lad mig ligge! Åh ja, ja, ja! Jeg bærer på en svær sygdom! Min lindring har jeg","book":"Den store søslange"}
{"text":"ved at nå op i havfladen og få ryggen ovenfor! Så kommer de store, rare søfugle","book":"Den store søslange"}
{"text":"og piller mig, det gør så godt, når bare de ikke slår næbbet for dybt i, det","book":"Den store søslange"}
{"text":"går tit lige ind i mit spæk. Se engang dog! Hele benraden af en fugl sidder mig","book":"Den store søslange"}
{"text":"endnu i ryggen; fuglen slog kløerne for dybt og kunne ikke komme løs, da jeg gik","book":"Den store søslange"}
{"text":"til bunds. Nu har småfiskene pillet ham. Se hvorledes han ser ud og jeg ser ud!","book":"Den store søslange"}
{"text":"Jeg har sygdom!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Det er bare indbildning!\" sagde hajen. \"Jeg er aldrig syg. Ingen fisk er syg!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Undskyld!\" sagde den gamle hval; \"ålen har hudsygdom, karpen skal have kopper,","book":"Den store søslange"}
{"text":"og alle har vi indvoldsorme!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Vrøvl!\" sagde hajen, han gad ikke høre mere, de andre ikke heller, de havde jo","book":"Den store søslange"}
{"text":"andet at tage vare.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Endelig kom de til stedet, hvor telegraftovet lå. Det har et langt leje på","book":"Den store søslange"}
{"text":"havbunden, fra Europa til Amerika, hen over sandbanker og havdynd, klippegrund","book":"Den store søslange"}
{"text":"og plantevildnis, hele skove af koraller, og så veksler strømmene dernede,","book":"Den store søslange"}
{"text":"vandhvirvler drejer sig, fisk myldrer frem, flere i flok end de talløse","book":"Den store søslange"}
{"text":"fugleskarer, som menneskene ser i trækfuglstiden. Der er et røre, en plasken,","book":"Den store søslange"}
{"text":"en summen, en susen: Den susen spøger der lidt af endnu i de store, tomme","book":"Den store søslange"}
{"text":"havkonkylier, når vi holder dem for vort øre.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Nu kom de til stedet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Der ligger dyret!\" sagde de store fisk, og den lille sagde det også. De så","book":"Den store søslange"}
{"text":"tovet, hvis begyndelse og ende svandt i deres synskreds.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Svampe, polypper og gorgoner svajede fra grunden, sænkede og bøjede sig over","book":"Den store søslange"}
{"text":"det, så at det snart skjultes, snart var at se. Søpindsvin, snegle og orme rørte","book":"Den store søslange"}
{"text":"sig om det; kæmpemæssige edderkopper, der havde en hel besætning af krybdyr på","book":"Den store søslange"}
{"text":"sig, spankede hen ad tovet. Mørkeblå søpølser, eller hvad det kryb hedder, de","book":"Den store søslange"}
{"text":"æder med hele kroppen, lå ligesom og lugtede til det nye dyr, der havde lagt sig","book":"Den store søslange"}
{"text":"på havbunden. Flynder og kabliau vendte sig i vandet for at høre efter fra alle","book":"Den store søslange"}
{"text":"sider. Stjernefisken, der altid borer sig ned i dyndet og kun har de to lange","book":"Den store søslange"}
{"text":"stilke med øjne udenfor, lå og gloede for at se hvad der kom ud af det røre.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Telegraftovet lå uden bevægelse. Men liv og tanke var der i det; mennesketanker","book":"Den store søslange"}
{"text":"gik igennem det.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den ting er lumsk!\" sagde hvalen. \"Den er i stand til at slå mig på maven, og","book":"Den store søslange"}
{"text":"den er nu min ømme side!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Lad os føle os for!\" sagde polyppen. \"Jeg har lange arme, jeg har smidige","book":"Den store søslange"}
{"text":"fingre! jeg har rørt ved den, jeg vil nu tage lidt fastere.\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Og den strakte sine smidige, længste arme ned til tovet og rundt om det.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den har ingen skæl!\" sagde polyppen, \"den har ingen skind! Jeg tror, den aldrig","book":"Den store søslange"}
{"text":"føder levende unger!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Havålen lagde sig langs telegraftovet og strakte sig så langt den kunne.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den ting er længere end jeg!\" sagde den. \"Men det er ikke længden om at gøre,","book":"Den store søslange"}
{"text":"man må have hud, mave og smidighed.\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Hvalen, den unge, stærke hval, nejede sig lige ned, dybere end den nogensinde","book":"Den store søslange"}
{"text":"havde været.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Er du fisk eller plante?\" spurgte den. \"Eller er du kun ovenfrasværk, der ikke","book":"Den store søslange"}
{"text":"kan trives hernede hos os?\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Men telegraftovet svarede ikke; det har det ikke på den led. Der gik tanker","book":"Den store søslange"}
{"text":"igennem det, mennesketanker; de lød i ét sekund de mange hundrede mil fra land","book":"Den store søslange"}
{"text":"til land.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Vil du svare eller vil du knækkes?\" spurgte den glubende haj, og alle de andre","book":"Den store søslange"}
{"text":"store fisk spurgte om det samme: \"Vil du svare eller vil du knækkes!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Tovet rørte sig ikke, det havde sin aparte tanke, og en sådan kan den have, der","book":"Den store søslange"}
{"text":"er fyldt med tanker.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Lad dem kun knække mig, så hales jeg op og kommer i stand igen, det er sket ved","book":"Den store søslange"}
{"text":"andre af mit slags, i mindre farvande!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Det svarede derfor ikke, det havde andet at bestille, det telegraferede, lå i","book":"Den store søslange"}
{"text":"lovligt embede på havets bund.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Ovenover gik nu solen ned, som menneskene kalder det, den blev som den rødeste","book":"Den store søslange"}
{"text":"ild, og alle himlens skyer skinnede som ild, den ene prægtigere end den anden.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Nu får vi den røde belysning!\" sagde polypperne, \"så ses den ting måske bedre,","book":"Den store søslange"}
{"text":"om så behøves.\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"På den, på den!\" råbte havkatten og viste alle sine tænder.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"På den, på den!\" sagde sværdfisken og hvalen og havålen.","book":"Den store søslange"}
{"text":"De styrtede frem, havkatten foran; men lige idet den ville bide om tovet, jog","book":"Den store søslange"}
{"text":"i bar heftighed savfisken sin sav lige ind i bagdelen på havkatten; det var en","book":"Den store søslange"}
{"text":"stor fejltagelse, og katten fik ikke kræfter til bid.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Der blev et mudder nede i det mudder: Storfisk og småfisk, søpølser og snegle","book":"Den store søslange"}
{"text":"løb mod hverandre, åd hverandre, masede, kvasede. Tovet lå stille og øvede sin","book":"Den store søslange"}
{"text":"gerning, og det skal man.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Den mørke nat rugede ovenover, men havets milliarder og milliarder levende","book":"Den store søslange"}
{"text":"smådyr lyste. Krebs, ikke så store som et knappenålshoved, lyste. Det er ganske","book":"Den store søslange"}
{"text":"vidunderligt, men således er det nu.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Havets dyr så på telegraftovet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Hvad er dog den ting, og hvad er den ikke?\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"Ja, det var spørgsmålet.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Da kom der en gammel havko. Menneskene kalder det slags: Havfrue eller havmand.","book":"Den store søslange"}
{"text":"En hun var hun, havde hale og to korte arme at pjaske med, hængende bryst, og","book":"Den store søslange"}
{"text":"tang og snyltedyr i hovedet, og det var hun stolt af.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Vil I have kundskab og kendskab?\" sagde hun, \"så er jeg nok den eneste, der","book":"Den store søslange"}
{"text":"kan give den; men jeg forlanger herfor farefri græsgang på havbunden for mig og","book":"Den store søslange"}
{"text":"mine. Jeg er fisk som I, og jeg er også krybdyr ved øvelse. Jeg er den klogeste","book":"Den store søslange"}
{"text":"i havet; jeg ved om alt, hvad der rører sig hernede, og om alt, hvad der er","book":"Den store søslange"}
{"text":"ovenfor. Den ting der, I grubliserer over, er ovenfra, og hvad deroppefra dumper","book":"Den store søslange"}
{"text":"ned, er dødt eller bliver dødt og magtesløst; lad den ligge for hvad den er. Den","book":"Den store søslange"}
{"text":"er kun menneskepåfund!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Jeg tror nu der er noget mere ved den!\" sagde den lille havfisk.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Hold mund, makrel!\" sagde den store havko.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Hundestejle!\" sagde de andre, og det var endnu mere fornærmeligt sagt.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Og havkoen forklarede dem, at det hele alarmdyr, som forresten jo ikke sagde","book":"Den store søslange"}
{"text":"et muk, var kun påfund fra det tørre land. Og den holdt et lille foredrag over","book":"Den store søslange"}
{"text":"menneskenes træskhed.","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"De vil have fat på os,\" sagde den, \"det er det eneste, de lever for; de spænder","book":"Den store søslange"}
{"text":"garn ud, kommer med madding på krog for at lokke os. Denne der er et slags stor","book":"Den store søslange"}
{"text":"snøre, som de tror vi skal bide på, de er så dumme! Det er vi ikke! Rør kun ikke","book":"Den store søslange"}
{"text":"det makværk, det trevler op, bliver til smuld og dynd, det hele. Hvad ovenfra","book":"Den store søslange"}
{"text":"kommer, har knæk, bræk, dur ikke!\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Dur ikke!\" sagde alle havskabningerne og holdt sig til havkoens mening for at","book":"Den store søslange"}
{"text":"have en mening.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Den lille havfisk beholdt sin egen tanke. \"Den umådelig lange, tynde slange er","book":"Den store søslange"}
{"text":"måske den vidunderligste fisk i havet. Jeg har en fornemmelse deraf.\"","book":"Den store søslange"}
{"text":"\"Den vidunderligste!\" siger vi mennesker med, og siger det med kendskab og","book":"Den store søslange"}
{"text":"forvisning.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Den store søslange er det, omtalt længst forud i sange og sagn.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Den er født og båren, sprungen ud fra menneskets snilde og lagt på havets bund,","book":"Den store søslange"}
{"text":"strækkende sig fra Østens lande til Vestens lande, bærende budskab hurtig som","book":"Den store søslange"}
{"text":"lysets stråle fra Solen til vor Jord. Den vokser, vokser i magt og udstrækning,","book":"Den store søslange"}
{"text":"vokser år for år, gennem alle have, Jorden rundt, under de stormende vande","book":"Den store søslange"}
{"text":"og de glasklare vande, hvor skipperen ser ned, som sejlede han gennem den","book":"Den store søslange"}
{"text":"gennemsigtige luft, ser myldrende fisk, et helt farvefyrværkeri.","book":"Den store søslange"}
{"text":"Dybest nede strækker sig slangen, en velsignelsens Midgårdsorm, der bider i","book":"Den store søslange"}
{"text":"sin hale, idet den omslutter Jorden; fisk og krybdyr løber med panden imod,","book":"Den store søslange"}
{"text":"de forstår dog ikke den ting ovenfra: Menneskehedens tankefyldte, i alle sprog","book":"Den store søslange"}
{"text":"forkyndende og dog lydløse kundskabsslange på godt og ondt, den vidunderligste","book":"Den store søslange"}
{"text":"af havets vidundere, vor tids den store søslange.","book":"Den store søslange"}
{"text":"En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregård med tykke mure, tårne og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"takkede gavle.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, højadeligt herskab; denne gård","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"var den bedste og smukkeste af alle de gårde, det ejede; den stod som nystøbt","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"udenpå, og med hygge og bekvemmelighed indeni. Slægtens våben var hugget i sten","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"over porten, dejlige roser slyngede sig om våben og karnap, et helt græstæppe","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"bredte sig ud foran gården; der var rødtjørn og hvidtjørn, der var sjældne","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blomster, selv uden for drivhuset.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Herskabet havde også en dygtig gartner; det var en lyst at se blomsterhaven,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"frugt- og køkkenhaven. Op til denne var endnu en rest af gårdens oprindelige","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gamle have: nogle buksbomhække, beklippet så at de dannede kroner og pyramider.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Bag disse stod to mægtige gamle træer; de var altid næsten bladløse, og man","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"kunne let falde på at tro, at en stormvind eller en skypumpe havde strøet dem","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"over med store klumper gødning, men hver klump var en fuglerede.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Her byggede fra umindelige tider en vrimmel skrigende råger og krager: Det var","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"en hel fugleby, og fuglene var herskabet, ejendomsbesidderne, herresædets ældste","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"slægt, det egentlige herskab på gården. Ingen af menneskene dernede kom dem","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"ved, men de tålte disse lavt gående skabninger, uagtet disse imellem knaldede","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"med bøsse, så det krillede i fuglenes rygrad, så at hver fugl fløj op derved i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"forskrækkelse og skreg: \"Rak! Rak!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Gartneren talte tit til sit herskab om at lade fælde de gamle træer, de så","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"ikke godt ud, og kom de bort blev man rimeligvis fri for de skrigende fugle,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"de ville søge andetsteds hen. Men herskabet ville hverken af med træerne eller","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"med fuglevrimlen, det var noget, gården ikke kunne miste, det var noget fra den","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gamle tid, og den skulle man ikke aldeles slette ud.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"De træer er nu fuglenes arvegods, lad dem beholde det, min gode Larsen!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Gartneren hed Larsen, men det har her nu ikke videre at betyde.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Har De, lille Larsen, ikke virkeplads nok? hele blomsterhaven, drivhusene,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"frugt- og køkkenhaven?\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Dem havde han, dem plejede, passede og opelskede han med iver og dygtighed, og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"det blev erkendt af herskabet, men de dulgte ikke for ham, at de hos fremmede","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"tit spiste frugter og så blomster, som overgik hvad de havde i deres have, og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"det bedrøvede gartneren, for han ville det bedste og gjorde det bedste. Han var","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"god i hjertet, god i embedet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"En dag lod herskabet ham kalde og sagde i al mildhed og herskabelighed,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"at de dagen forud hos fornemme venner havde fået en art æbler og pærer, så","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"saftholdige, så velsmagende, at de og alle gæster havde udtalt sig i beundring.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Frugterne var vistnok ikke indenlandske, men de burde indføres, blive hjemme","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"her, om vort klima tillod det. Man vidste at de var købt inde i byen hos den","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"første frugthandler, gartneren skulle ride derind og få at vide, hvorfra disse","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"æbler og pærer var kommet og da forskrive podekviste.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Gartneren kendte godt frugthandleren, det var netop til ham, han på herskabets","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"vegne solgte den overflødighed af frugt, der groede i herregårdshaven.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Og gartneren tog til byen og spurgte frugthandleren, hvorfra han havde disse","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"højtpriste æbler og pærer.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"De er fra Deres egen have!\" sagde frugthandleren og viste ham både æble og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"pære, som han kendte igen.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Nå, hvor blev han glad, gartneren; han skyndte sig til herskabet og fortalte, at","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"både æblerne og pærerne var fra deres egen have.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Det kunne herskabet slet ikke tro. \"Det er ikke muligt, Larsen! kan De skaffe","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"skriftlig forsikring fra frugthandleren?\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Og det kunne han, skriftlig attest bragte han.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Det var da mærkeligt!\" sagde herskabet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Nu kom hver dag på herskabsbordet store skåle med disse prægtige æbler og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"pærer fra deres egen have; der sendtes skæppe- og tøndevis af disse frugter til","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"venner i byen og uden for byen, ja selv til udlandet. Det var en hel fornøjelse!","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"dog måtte de tilføje, at det havde jo også været to mærkelig gode somre for","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"træfrugterne, disse var overalt i landet lykkedes godt.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Nogen tid gik; herskabet spiste en middag ved hoffet. Dagen derpå blev","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gartneren kaldt til sit herskab. De havde ved taflet fået meloner, så saftfulde,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"smagfulde, fra majestætens drivhus.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"De må gå til hofgartneren, gode Larsen, og skaffe os nogle af kernerne fra","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"disse kostelige meloner!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Men hofgartneren har fået kernerne fra os!\" sagde gartneren ganske fornøjet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Så har den mand vidst at bringe frugten til en højere udvikling!\" svarede","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"herskabet. \"Hver melon var udmærket!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Ja, så kan jeg være stolt!\" sagde gartneren. \"Jeg skal sige det nådige herskab,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"slotsgartneren har i år ikke haft held med sine meloner, og da han så hvor","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"prægtige vore stod og smagte dem, så bestilte han tre af disse op på slottet!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Larsen! Bild sig ikke ind, at det var de meloner fra vor have!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Jeg tror det!\" sagde gartneren, gik til slotsgartneren og fik af ham skriftlig","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"bevidnelse om at melonerne på det kongelige taffel var kommet fra herregården.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Det var virkelig en overraskelse for herskabet, og det fortiede ikke historien,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"det fremviste attesten, ja der blev sendt melonkerner vidt om, ligesom tidligere","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"podekvistene.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Om disse fik man efterretninger at de slog an, satte frugt, ganske udmærket,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"og den var kaldt op efter herskabets herregård, så at det navn derved nu var at","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"læse på engelsk, tysk og fransk.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Det havde man aldrig forud tænkt sig.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Bare gartneren ikke får for store ideer om sig selv!\" sagde herskabet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Han tog det på en anden måde: Han ville just stræbe nu, at hævde sit navn som en","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"af landets bedste gartnere, forsøge hvert år at bringe noget fortrinligt af alle","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"havearter, og det gjorde han; men tit fik han dog at høre, at de allerførste","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"frugter han havde bragt, æblerne og pærerne, var de egentlige bedste, alle","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"senere arter stod langt under. Melonerne havde rigtignok været meget gode, men","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"det var jo et ganske andet slags; jordbærrene kunne kaldes fortræffelige, men","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"dog ikke bedre end de, de andre herskaber havde, og da ræddikerne ét år ikke","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"lykkedes, så taltes kun om de uheldige ræddiker og ikke om hvad andet godt der","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"var bragt.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Det var næsten som om herskabet følte lettelse ved at sige:","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Det gik ikke i år, lille Larsen!\" De var ganske glade ved at kunne sige: \"Det","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gik ikke i år!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Et par gange om ugen bragte gartneren friske blomster op i stuen, altid så","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"smagfuldt ordnet; farverne kom ved sammenstillingen ligesom i et stærkere lys.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"De har smag, Larsen!\" sagde herskabet, \"det er en gave, der er givet Dem af","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Vorherre, ikke af Dem selv!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"En dag kom gartneren med en stor krystalskål, i den lå et åkandeblad; hen på","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"dette var lagt, med sin lange, tykke stilk ned i vandet, en strålende, blå","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blomst, stor som en solsikke.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Hindustans lotus!\" udbrød herskabet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"En sådan blomst havde de aldrig set; og den blev om dagen stillet hen i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"solskinnet og om aftnen i reflekslys. Enhver som så den, fandt den mærkværdig","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"dejlig og sjælden, ja det sagde selv den fornemste af landets unge damer, og hun","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"var prinsesse; klog og hjertensgod var hun.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Herskabet satte en ære i at overrække hende blomsten, og den kom med prinsessen","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"op på slottet.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Nu gik herskabet ned i haven for selv at plukke en blomst af samme slags, om","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"en sådan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Så kaldte de på gartneren og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"spurgte, hvorfra han havde den blå lotus:","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Vi har søgt forgæves!\" sagde de. \"Vi har været i drivhusene og rundt om i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blomsterhaven!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Nej, der er den rigtignok ikke!\" sagde gartneren. \"Den er kun en ringe blomst","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"fra køkkenhaven! men, ikke sandt, hvor er den smuk! Den ser ud som var den en","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blå kaktus, og er dog kun blomsten på artiskokken!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Det skulle De have sagt os straks!\" sagde herskabet. \"Vi måtte tro at det var","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"en fremmed, sjælden blomst. De har prostitueret os for den unge prinsesse! Hun","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"så blomsten hos os, fandt den så smuk, kendte den ikke, og hun er ganske inde i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"botanikken, men den videnskab har ikke med køkkenurter at gøre. Hvor kunne det","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"falde Dem ind, gode Larsen, at sætte en sådan blomst op i stuen. Det er at gøre","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"os latterlige!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Og den smukke blå pragtblomst, der var hentet fra køkkenhaven, blev sat ud af","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"herskabsstuen, hvor den ikke hørte hjemme, ja herskabet gjorde en undskyldning","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"hos prinsessen, og fortalte at blomsten var kun en køkkenurt, som gartneren","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"havde fundet på at stille frem, men at han derfor havde fået en alvorlig","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"irettesættelse.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Det var synd og uret!\" sagde prinsessen. \"Han har jo lukket vore øjne op","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"for en pragtblomst, vi slet ikke lagde mærke til, han har vist os dejligheden","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"der, hvor vi ikke faldt på at søge den! Slotsgartneren skal hver dag, så længe","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"artiskokkerne har blomst, bringe mig én op i min stue!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Og det skete.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Herskabet lod gartneren sige, at han igen kunne bringe dem en frisk","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"artiskokblomst.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Den er i grunden smuk!\" sagde de, \"højst mærkværdig!\" og gartneren fik ros.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Det kan Larsen godt lide!\" sagde herskabet. \"Han er et forkælet barn!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"I efteråret blev det en forfærdelig storm; den tog til ud på natten, så","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"voldsomt, at mange store træer i udkanten af skoven blev rykket op med rod,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"og til stor sorg for herskabet, sorg, som de kaldte det, men til glæde for","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gartneren, blæste de to store træer om med alle fuglerederne. Man hørte i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"stormen rågers og kragers skrig, de slog med vingerne på ruderne, sagde folkene","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"på gården.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Nu er De da glad, Larsen!\" sagde herskabet; \"stormen har fældet træerne, og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"fuglene har søgt til skoven. Her er ikke mere syn af gammel tid; hvert tegn og","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"hver hentydning er borte! Os har det bedrøvet!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Gartneren sagde ikke noget, men han tænkte på, hvad han længe havde tænkt, ret","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"at benytte den prægtige solskinsplads, han før ikke rådede over, den skulle","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blive til havens pryd og herskabets glæde.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"De store omblæste træer havde kvast og knust de ældgamle buksbomhække, med hele","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"deres udklipning. Han rejste her en tykning af vækster, hjemlandsplanter fra","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"marken og skoven.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Hvad ingen anden gartner havde tænkt på i rig fylde at plante ind i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"herskabshaven, satte han her i den jord hver skulle have, og i skygge og i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"solskin som hver art behøvede det. Han plejede i kærlighed og det voksede i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"herlighed.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Enebærbusken fra den jyske hede løftede sig, i form og farve som Italiens","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"cypres, den blanke piggede kristtjørn, altid grøn, i vinterkulde og i sommersol,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"stod dejlig at se. Foran groede bregnerne, mange forskellige arter, nogle så","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"ud som var de børn af palmetræet, og andre, som var de forældre til den fine,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"dejlige plantevækst, vi kalder venushår. Her stod den ringeagtede burre, der","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"i sin friskhed er så smuk, at den kan tage sig ud i buket. Burren stod på det","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"tørre, men lavere, i den fugtigere grund, groede skræppen, også en ringeagtet","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"plante og dog ved sin højde og sit mægtige blad så malerisk smuk. Favnehøj, med","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"blomst ved blomst, som en mægtig, mangearmet kandelaber, løftede sig kongelyset,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"plantet ind fra marken. Her stod skovmærker, kodriver og skovliljekonvaller, den","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"vilde calla og den trebladede, fine skovsyre. Det var en dejlighed at se.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Foran, støttede til ståltrådssnore, voksede i række ganske små pæretræer fra","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"fransk jordbund; de fik sol og god pleje og bare snart store, saftfulde frugter,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"som i landet de kom fra.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"I stedet for de to gamle, bladløse træer, blev sat en høj flagstang, hvor","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Dannebrog vajede, og tæt ved endnu en stang, hvor i sommertid og høstens tid","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"humleranken med sine duftende blomsterkogler snoede sig, men hvor i vinteren,","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"efter gammel skik, blev ophængt en havrekærv, at himlens fugle kunne have måltid","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"i den glade jul.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Den gode Larsen bliver sentimental i sine ældre år!\" sagde herskabet. \"Men han","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"er os tro og hengiven!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Ved nytår kom, i et af hovedstadens illustrerede blade, et billede af den gamle","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"gård; man så flagstangen og havreneget for himlens fugle i den glade jul, og det","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"stod omtalt og fremhævet som en smuk tanke, at en gammel skik her var bragt i","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"hævd og ære, så betegnende just for den gamle gård.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"\"Alt hvad den Larsen gør,\" sagde herskabet, \"slår man på tromme for. Det er en","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"lykkelig mand! Vi må jo næsten være stolte af at vi har ham!\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Men de var slet ikke stolte deraf! De følte at de var herskabet, de kunne sige","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Larsen op, men det gjorde de ikke, de var gode mennesker og af deres slags er","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"der så mange gode mennesker, og det er glædeligt for enhver Larsen.","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Ja, det er historien om \"Gartneren og herskabet.\"","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Nu kan du tænke over den!","book":"Gartneren og herskabet"}
{"text":"Vinden suser i det gamle piletræ!","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det er som hørte man en sang; vinden synger den, træet fortæller den. Forstår","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"du den ikke, spørg da den gamle Johanne i fattighuset, hun ved besked, hun er","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"barnefødt her i sognet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"For åringer tilbage, da kongevejen endnu lå her, var træet allerede stort","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og mærkbart. Det stod, hvor det står endnu, ud for skrædderens hvidtede","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"bindingsværkshus tæt op til kæret, som dengang var så stort, at kvæget blev","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"vandet her, og hvor i den varme sommer de små bønderdrenge løb nøgne om og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"pjaskede i vandet. Tæt op under træet var rejst af hugne sten en milepæl; nu er","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"den falden om, brombærgrene gror hen over den.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hinsides den rige gårdmandsgård blev den nye kongevej lagt, den gamle blev","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"markvej, kæret en pyt, overgroet med andemad; dumpede en frø ned, skiltes","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det grønne ad og man så det sorte vand; rundt om groede og gror muskedonnere,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"bukkeblade og gule iris.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Skrædderens hus blev gammelt og skævt, taget en mistbænk for mos og husløg;","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"dueslaget faldt sammen, og stæren byggede der; svalerne hængte rede ved rede på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"husets gavl og hen under taget, ret som var her en lykkens bo.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det var her engang; nu var her blevet ensomt og stille. Ene og viljedvask levede","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"derinde \"sølle Rasmus,\" som de kaldte ham; han var født her, han havde leget","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"her, han havde sprunget over mark og gærde, pjasket som lille i det åbne kær,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"klatret op i det gamle træ.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det løftede med pragt og dejlighed sine store grene, som det løfter dem endnu,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"men stormen havde allerede vredet stammen lidt og tiden givet det en revne,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"nu har vejr og vind lagt jord i revnen, der vokser græs og grønt, ja et lille","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rønnebærtræ har der plantet sig selv.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Når i vår svalerne kom, fløj de om træ og om tag, de klinede og bødede på deres","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gamle reder, sølle Rasmus lod sin rede stå og falde, som den ville; han hverken","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"klinede eller støttede den: \"Hvad kan det hjælpe!\" var hans mundheld, og det var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"også hans faders.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han blev i sit hjem, svalerne fløj derfra, men de kom igen, de tro dyr. Stæren","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"fløj, den kom igen og fløjtede sin sang; engang forstod Rasmus at fløjte om kap","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"med den, nu hverken fløjtede eller sang han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Vinden susede i det gamle piletræ, den suser endnu, det er som hørte man en","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sang; vinden synger den, træet fortæller den; forstår du den ikke, spørg da","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gamle Johanne i fattighuset, hun ved besked, hun er klog på gammel færd, hun er","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"som en krønikebog, med opskrift og gamle minder.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Da huset var nyt og godt, flyttede landsbyskrædderen Ivar Ølse herind med sin","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kone Maren; stræbsomme, hæderlige folk begge to. Gamle Johanne var dengang et","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"barn, hun var datter af træskomanden, en af de fattigste i sognet. Mangt et godt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"smørrebrød fik hun af Maren, der ikke havde savn på føden; hun stod sig godt med","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"herskabsfruen, altid lo hun og var glad, hun lod sig ikke forknytte, sin mund","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"brugte hun, men også sine hænder; hun førte synålen lige så rapt som munden,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og passede dertil sit hus og sine børn; de var nær ved dusinet, hele elve, den","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"tolvte udeblev.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Fattigfolk har altid reden fuld af unger!\" brummede herremanden, \"kunne man","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"drukne dem som kattekillinger, og kun beholde én eller to af de stærkeste, så","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"var det mindre ulykke!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Gud forbarme sig!\" sagde skrædderkonen. \"Børn er dog en Guds velsignelse; de","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"er fornøjelsen i huset. Hvert barn er et fadervor mere! Er det trangt og man","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"har mange munde at sørge for, så spænder man sig stærkere an, finder på råd og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gerning i al skikkelighed, Vorherre slipper ikke, når vi ikke slipper!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Herregårdsfruen gav hende medhold, nikkede venligt og klappede Maren på kinden;","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det havde hun mange gange gjort, ja kysset hende med, men da var fruen et lille","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"barn, og Maren hendes barnepige. De to holdt af hinanden, og det sindelag slap","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ikke.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hvert år, ved juletid, kom fra herregården vinterforråd til skrædderens hus:","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"en tønde mel, et svin, to gæs, en fjerding smør, ost og æbler. Det hjalp der på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"spisekamret. Ivar Ølse så da også ret fornøjet ud, men kom dog snart igen med","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sit gamle mundheld: \"Hvad kan det hjælpe!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Rent og net var der i huset, gardiner i vinduerne og blomster med, både nellike","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og balsamin. Navneklud hang i skilderiramme og tæt ved hang et \"bindebrev\" på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rim, det havde Maren Ølse selv digtet; hun vidste hvorledes rimene føjer sig.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun var næsten lidt stolt af familienavnet \"Ølse,\" det var det eneste ord i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det danske sprog, der rimede på pølse. \"Det er dog altid at have noget forud","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"for andre!\" sagde hun og lo. Altid bevarede hun sit gode humør, aldrig sagde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hun som manden: \"Hvad kan det hjælpe!\" Hendes mundheld var: \"Hold på dig selv","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og Vorherre!\" Det gjorde hun og det holdt det hele sammen. Børnene trivedes,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"voksede ud over reden, kom vidt om og artede sig vel. Rasmus var den mindste;","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han var så dejligt et barn, at en af de store skilderimalere inde i staden lånte","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ham til at male af, og det så nøgen, som han var kommen til denne verden. Det","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"billede hang nu på kongens slot, dér havde herregårdsfruen set det og kendt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"lille Rasmus, uagtet han ikke havde klæder på.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Men nu kom den tunge tid. Skrædderen fik værk i begge hænder, der satte sig","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"store knuder, ingen doktor kunne hjælpe, ikke engang den kloge Stine, som","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"doktorerede.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Man må ikke forknyttes!\" sagde Maren. \"Det hjælper aldrig at hænge med hovedet!","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"nu har vi ikke længere faders to hænder til medhjælp, jeg må da se at bruge mine","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"des flinkere. Lille Rasmus kan også føre nålen!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han sad allerede på bordet, fløjtede og sang, han var en lystig dreng.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hele dagen skulle han ikke sidde der, sagde moderen, det var synd mod det barn;","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"lege og springe skulle han også.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Træskomandens Johanne var hans bedste legekammerat; hun var af endnu mere","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"fattigfolk, end Rasmus. Køn var hun ikke; barbenet gik hun; klæderne hang i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"laser, ingen havde hun til at hjælpe på dem, selv at gøre det faldt hende ikke","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ind; hun var barn, og glad som en fugl i Vorherres solskin.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Ved den stenrejste milepæl, under det store piletræ, legede Rasmus og Johanne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han havde høje tanker; han ville engang blive en fin skrædder og bo inde i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"staden, hvor der var mestre, der havde ti svende på bordet, det havde han hørt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"af sin fader; dér ville han være svend, og dér ville han blive mester, og så","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"skulle Johanne komme og besøge ham; og forstod hun da at koge, skulle hun lave","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"maden til dem alle sammen og have sin egen storstue.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Johanne turde ikke rigtig tro derpå, men Rasmus troede at det nok ville ske.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Så sad de under det gamle træ, og vinden susede i grene og blade, det var som om","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"vinden sang og træet fortalte.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"I efteråret faldt hvert eneste blad, regnen dryppede fra de nøgne grene.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"De grønnes igen!\" sagde mor Ølse.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde manden. \"Nyt år, ny sorg for udkommet!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Spisekamret er fyldt!\" sagde konen. \"Det kan vi takke vor gode frue for. Jeg er","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ved helsen og har gode kræfter. Det er syndigt af os at klage!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Julen over blev herskabet i deres gård på landet, men i ugen efter nytår tog de","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ind til staden, hvor de tilbragte vinteren i glæde og fornøjelse; de kom til bal","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og højtid hos kongen selv.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Fruen havde fået to kostelige kjoler fra Frankrig; de var af et sådant tøj, et","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sådant snit og en syning, at Maren Skrædders aldrig havde set slig herlighed.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun udbad sig også hos herskabsfruen, at hun turde komme op på gården med","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sin mand, at han også kunne se de kjoler. Sligt blev nok aldrig set af en","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"landsbyskrædder, sagde hun.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han så dem og havde ikke ord at sige før han kom hjem, og hvad han sagde, var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kun, hvad han altid kom med: \"Hvad kan det hjælpe\"! og denne gang blev hans ord","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"til sandhed.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Herskabet kom til byen; baller og lystighed begyndte derinde, men i al den","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"herlighed døde den gamle herre og fruen kom slet ikke i de stadselige klæder.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun var så sorgfuld, og klædt fra hals til tå i sort, tæt sørgeklædning; ikke","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"så meget som en hvid strimmel var at se; alle tjenestefolkene var i sort, selv","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"stadskareten blev overtrukket med sort, fint klæde.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det var en isnende frostnat, sneen lyste, stjernerne blinkede; den tunge","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rustvogn kom med liget fra staden til herregårdskirken, hvor det skulle sættes i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"slægtens familiebegravelse. Forvalteren og sognefogeden holdt ridende med fakler","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"foran kirkegårdslågen. Kirken var oplyst og præsten stod i den åbne kirkedør","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og tog mod liget. Kisten blev båret op i koret, hele menigheden fulgte. Præsten","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"talte, en salme blev sunget; fruen var med i kirke, hun var kørt derhen i den","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sortbetrukne stadskaret, den var sort indeni og sort udenpå, en sådan var aldrig","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"før set der i sognet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Om al den sorgens stads blev der talt hele vinteren, ja det var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"herremandsbegravelse.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Der så man, hvad den mand betød!\" sagde sognets folk. \"Han var højbåren født og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han blev højbåren begravet!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde skrædderen. \"Nu har han hverken liv eller gods. Vi","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"har dog den ene del!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Tal dog ikke sådanne ord!\" sagde Maren, \"han har det evige liv i Himmeriges","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rige!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvem har sagt dig det? Maren!\" sagde skrædderen. \"Død mand er god gødning! men","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"den mand her, var vist for fornem selv til at gøre gavn i jorden, han skal ligge","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"i gravkapel!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Tal dog ikke så ugudeligt!\" sagde Maren. \"Jeg siger dig igen: Han har det evige","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"liv!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvem har sagt dig det? Maren!\" gentog skrædderen.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og Maren kastede sit forklæde over lille Rasmus; han måtte ikke høre den tale.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun bar ham over i tørvehuset og græd.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Den tale, du hørte derovre, lille Rasmus, det var ikke din faders, det var den","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"onde, der gik igennem stuen og tog din faders mæle! Læs dit fadervor! Vi vil","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"begge læse det!\" Hun foldede barnets hænder.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Nu er jeg glad igen!\" sagde hun. \"Hold fast på dig selv og Vorherre!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Sørgeåret var til ende, enkefruen gik klædt i halv sorg, hun bar hel glæde i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hjertet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Der blev ymtet om, at hun havde fået en bejler, og allerede tænkte på bryllup.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Maren vidste noget derom, og præsten vidste lidt mere.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Palmesøndag, efter prædiken, skulle der lyses til ægteskab for enkefruen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og hendes trolovede. Han var pælehugger eller billedhugger, navnet på hans","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"bestilling vidste man ikke ret, dengang var Thorvaldsen og hans kunst endnu ikke","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ret i folkemunde. Den nye herregårdsmand var ikke højadelig, men dog en meget","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"stadselig mand; han var en, der var noget, som ingen forstod, sagde de, han","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"huggede billeder, var dygtig i sin gerning, ung og køn.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde skrædder Ølse.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Palmesøndag blev ægteskabet lyst fra prædikestolen, derpå fulgte salmesang og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"altergang. Skrædderen, hans kone og lille Rasmus var i kirken, forældrene gik","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"til alters, Rasmus sad i kirkestolen, han var ikke endnu konfirmeret. Det havde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"i den sidste tid skortet på klæder i skrædderens hus; de gamle, de havde, var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"blevet vendt og vendt igen, syet og lappet; nu var de alle tre i nye klæder,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"men sort tøj som til en begravelse, de var klædt i overtrækket fra sørgekareten.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Manden havde fået frakke og bukser heraf, Maren en højhalset kjole og Rasmus en","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hel klædning til at vokse i til konfirmationen. Der var taget både det udvendige","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og indvendige tøj af sørgekareten. Ingen behøvede at vide, hvad det før havde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"været brugt til, men folk fik det dog snart at vide, den kloge kone Stine og et","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"par andre lige så kloge koner, som ikke levede af deres klogskab, sagde, at de","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"klæder ville bringe sot og syge i huset, \"man tør ikke klæde sig i ligkaret uden","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"for at køre til graven.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Træskomandens Johanne græd, da hun hørte den tale; og da det nu traf sig, at fra","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"den dag skrantede skrædderen mere og mere, så ville det nok vise sig, hvem det","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kom til at gå ud over.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og det viste sig.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Første søndag efter trinitatis døde skrædder Ølse, nu var Maren ene om at holde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"på det hele; hun holdt på det, på sig selv og Vorherre.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Året efter stod Rasmus til konfirmation; nu skulle han til staden i lære hos en","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"storskrædder, rigtignok ikke med tolv svende på bordet, men med én; lille Rasmus","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kunne regnes for en halv; glad var han, fornøjet så han ud, men Johanne græd,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hun holdt mere af ham end hun selv vidste. Skrædderkonen blev i det gamle hus og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"fortsatte professionen.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"På den tid var det, at den nye kongevej blev åbnet; den gamle, forbi piletræet","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og skrædderens, blev markvej, kæret voksede til, der lagde sig andemad hen over","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"den pyt vand, der var tilbage; milepælen faldt om, den havde ikke noget at stå","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"for, men træet holdt sig kraftigt og kønt; vinden susede i grene og blade.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Svalerne fløj bort, stæren fløj bort, dog de kom igen i våren, og da de nu","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"fjerde gang vendte tilbage, kom også Rasmus til sit hjem. Han havde bestået sit","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"svendestykke, var en køn, men spinkel karl; nu ville han snøre sin ransel, se","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"fremmede lande; dertil stod hans hu. Men hans moder holdt på ham; hjemmet var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"dog bedst! alle de andre børn var spredt om, han var den yngste, huset skulle","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"være hans. Arbejde kunne han fuldt op få, når han ville tage om på egnen, være","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rejsende skrædder, sy fjorten dage i dén gård, og fjorten dage i dén. Det var","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"også at rejse. Og Rasmus fulgte sin moders råd.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Så sov han igen under fødehusets tag, sad igen under det gamle piletræ og hørte","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det suse.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Godt så han ud, fløjte kunne han som en fugl, og synge nye og gamle viser.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Velset var han på de store gårde, især hos Klaus Hansens, den næstrigeste bonde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"i sognet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Datteren Else var som den dejligste blomst at se, og hun lo altid; der var jo","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"folk, som var så slemme at sige, at hun lo bare for at vise sine smukke tænder.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Lattermild var hun og altid i humør til at gøre narrestreger; alt klædte hende.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun blev kær i Rasmus og han blev kær i hende, men ingen af dem sagde det med","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"rene ord.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Så gik han og blev tungsindig; han havde mere af sin faders sind end af sin","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"moders. Humøret kom kun, når Else kom, så lo de begge to, skæmtede og gjorde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"narrestreger, men uagtet der var god lejlighed, sagde han dog ikke et lønligt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ord om sin elskov. \"Hvad kan det hjælpe!\" var hans tanke, \"Forældrene ser efter","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"velstand for hende, og den har jeg ikke; klogest var det at tage bort herfra!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"men han kunne ikke komme fra gården, det var som om Else havde en tråd fast i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ham, han var som en afrettet fugl for hende, han sang og fløjtede til hendes","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"behag og efter hendes vilje.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Johanne, træskomandens datter, var tjenestekvinde der på gården, ansat til ringe","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gerning; hun kørte mælkevognen ud på marken, hvor hun med de andre piger malkede","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"køerne, ja gødning måtte hun også køre, når det gjordes behov. Hun kom ikke op","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"i storstuen og så ikke meget til Rasmus eller Else, men det hørte hun, at de to","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"var så godt som kærestefolk.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Der kommer Rasmus ind til velstand!\" sagde hun. \"Det kan jeg unde ham!\" Og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hendes øjne blev ganske våde, her var da ikke noget at græde over!","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Der var marked i staden; Klaus Hansen kørte derind og Rasmus var med, han sad","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ved siden af Else, både ud og hjem. Han var betagen af elskov, men derom sagde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han ikke et ord.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Han må dog sige noget til mig om den sag!\" mente pigebarnet, og deri havde hun","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ret. \"Vil han ikke tale, skal jeg nok skræmme ham op!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og snart taltes der i gården om, at den rigeste gårdmand i sognet havde friet","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"til Else, og det havde han, men ingen vidste, hvilket svar hun havde givet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Tankerne snurrede om i hovedet på Rasmus.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"En Aften satte Else en guldring på sin finger, og spurgte så Rasmus, hvad det","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"betød.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Forlovelse!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Og med hvem tror du?\" spurgte hun.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Med den rige gårdmand!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Der traf du det!\" sagde hun, nikkede og smuttede bort.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Men han smuttede også bort, kom hjem i sin moders hus som et forvildet menneske,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"snørede sin ransel. Ud i den vide verden ville han; det hjalp ikke moderen græd.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han skar sig en stok af den gamle pil, han fløjtede, som var han i godt humør,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han skulle ud at se alverdens herlighed.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Det er for mig til stor bedrøvelse!\" sagde moderen. \"Men for dig er det vel","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det rigtigste og bedste at komme af sted, så må jeg finde mig i det. Hold på dig","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"selv og Vorherre, så får jeg dig nok glad og fornøjet igen!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han gik ad den nye landevej, der så han Johanne komme kørende med et læs","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gødning, hun havde ikke bemærket ham, og han ville ikke ses af hende; bag","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"grøftehækken satte han sig, der var han skjult - og Johanne kørte forbi.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Ud i verden gik han, ingen vidste hvorhen, hans moder tænkte, han kommer vel","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hjem igen før år er omme; nu får han nyt at se, nyt at tænke på, kommer så i de","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gamle folder, de kan ikke stryges ud med noget persejern. Han har lidt for meget","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"af sin faders sind, jeg så hellere at han havde mit, stakkels barn! men han","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kommer nok hjem, han kan ikke give slip på mig og huset!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Moderen ville vente år og dag; Else ventede kun en måned, så gik hun hemmeligt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hen til den kloge Kone Stine Madsdatter, som kunne \"doktorere,\" spå i kort og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kaffe og vidste mere end sit \"fadervor.\" Hun vidste da også, hvor Rasmus var,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det læste hun i kaffegrumset. Han var i en fremmed stad, men navnet på den kunne","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hun ikke læse. Der var i den stad soldater og yndelige jomfruer. Hans tanker lå","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"til at tage musketten eller en af jomfruerne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det kunne Else ikke holde ud at høre. Hun ville gerne give sine sparepenge for","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"at købe ham fri, men ingen måtte vide, at det var hende.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og gamle Stine lovede, at han skulle komme tilbage, hun kunne en kunst, en","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"farlig kunst for ham, den gjaldt, men det var det yderste middel. Hun ville","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sætte gryden på at koge efter ham, og da måtte han af sted, hvor i al verden","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han var, han måtte hjem, hvor gryden kogte og kæresten ventede ham; der kunne gå","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"måneder hen før han kom, men komme måtte han, hvis der var liv i ham.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Uden ro eller hvile nat og dag, måtte han af sted over sø og bjerge, om vejret","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"var mildt eller hårdt, om hans fod blev nok så træt. Hjem skulle han, hjem måtte","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Månen var i første kvarter; det måtte den være til den kunst, sagde gamle Stine.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det var et stormende vejr, det knagede i det gamle piletræ; Stine skar en kvist","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"af, bandt den i knude, den skulle nok hjælpe til at trække Rasmus hjem til sin","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"moders hus. Mos og husløg blev taget fra taget, lagt i gryden, der sattes på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ilden. Else skulle rive et blad ud af salmebogen, hun rev tilfældig det sidste","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"blad, det med trykfejlene. \"Det gør lige godt!\" sagde Stine og kastede det i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gryden.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Mange slags skulle til den grød, der måtte koge og stadigt koge indtil Rasmus","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kom hjem. Den sorte hane i gamle Stines stue måtte miste sin røde kam, den kom","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"i gryden. Elses tykke guldring kom med deri, og den fik hun aldrig igen, sagde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Stine hende forud. Hun var så klog, Stine. Mange ting, som vi ikke ved at nævne,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kom i gryden; den stod stadigt på ilden, eller på gloende emmer eller hed aske.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Kun hun og Else vidste det.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Månen stod i ny, månen stod i næ; hver gang kom Else og spurgte: \"Ser du ham","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ikke komme?\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Meget ved jeg!\" sagde Stine, \"og meget ser jeg, men vejlængden for ham kan jeg","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ikke se. Nu er han over de første bjerge! nu er han på søen i ondt vejr! Vejen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"er lang gennem store skove, han har vabler på fødderne, han har feber i kroppen,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"men af sted må han.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Nej! nej!\" sagde Else. \"Jeg har ondt af ham!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Nu kan han ikke standses! for gør vi det, så styrter han død om på landevejen!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"-","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"År og dag var gået. Månen skinnede rund og stor, vinden susede i det gamle træ,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"der viste sig på himlen en regnbue i måneskin.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Det er bekræftelsens tegn!\" sagde Stine. \"Nu kommer Rasmus.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Men han kom dog ikke.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Ventetiden er lang!\" sagde Stine.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Nu er jeg træt af det!\" sagde Else. Hun kom sjældnere til Stine, bragte hende","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ingen ny gave.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Sindet blev lettere, og en skøn morgen vidste de alle i sognet, at Else havde","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sagt ja til den rigeste gårdmand.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun tog over at se på gård og jorder, på kvæg og indbo. Alt var i god stand, der","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"var ikke noget at vente på med brylluppet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det blev holdt med stort gilde i tre dage. Der var dans til klarinet og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"violiner. Ingen i sognet var glemt ved indbydelsen. Mor Ølse var der også; og da","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"så stadsen var til ende, skafferne havde sagt gæsterne tak og trompeterne blæste","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"af, gik hun hjem med levningerne fra gildet.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Døren havde hun kun lukket med en pind, den var taget af, døren stod åben, og i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"stuen sad Rasmus. Han var vendt hjem, kommen i denne time. Herregud, hvor så han","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ud, skind og ben kun, bleg og gul var han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Rasmus!\" sagde moderen. \"Er det dig jeg ser! - hvor ser du sølle ud! men glad","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"er jeg i mit hjerte, at jeg har dig!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og hun gav ham af den gode mad, hun bragte hjem fra gildet, et stykke af stegen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og af bryllupstærten.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Han havde i den sidste tid, sagde han, tænkt tit på sin moder, sit hjemsted og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det gamle piletræ. Det var underligt, hvor tit han i sine drømme havde set det","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"træ og den barbenede Johanne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Else nævnede han slet ikke. Syg var han og til sengs måtte han; men vi tror ikke","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"på at gryden var skyld heri, eller at den havde øvet nogen magt over ham; kun","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gamle Stine og Else troede det, men de talte ikke derom.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Rasmus lå i feber, smitsom var den; ingen søgte derfor til skrædderens hus, uden","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Johanne, træskomandens datter. Hun græd ved at se, hvor elendig Rasmus var.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Doktoren skrev op til ham fra apoteket; han ville ikke tage medikamenterne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Jo så kommer du dig!\" sagde moderen. \"Hold fast på dig selv og Vorherre! kunne","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"jeg dog igen se dig få kød på kroppen, høre dig fløjte og synge, så ville jeg","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gerne lade mit liv!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og Rasmus løstes af sygdommen, men hans moder fik den, Vorherre kaldte hende og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"ikke ham.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Ensomt var der i huset, fattigere blev der herinde. \"Han er opslidt!\" sagde de i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sognet. \"Sølle Rasmus.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Et vildt liv havde han ført på sine rejser, det, og ikke den sorte gryde, som","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kogte, havde suget af hans marv og givet ham uro i kroppen. Håret blev tyndt","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og gråt; rigtig bestille noget gad han ikke. \"Hvad kan det hjælpe!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hellere søgte han kroen end kirken.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"En efterårsaften kom han, i regn og blæst, besværligt den sølede vej fra kroen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"til sit hus; hans moder var for længe siden borte, lagt i sin grav. Svalerne","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"og stæren var også borte, de tro dyr; Johanne, træskomandens datter, var ikke","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"borte; hun indhentede ham på vejen, hun fulgte ham et stykke.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Tag dig sammen, Rasmus!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Det er et ilde mundheld, du har!\" sagde hun. \"Husk på din moders ord: Hold på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"dig selv og Vorherre! det gør du ikke, Rasmus! det må man og det skal man. Sig","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"aldrig: Hvad kan det hjælpe, så rykker du roden op for al din gerning!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun fulgte ham til hans husdør, der gik hun fra ham. Han blev ikke inde, han","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"styrede hen under det gamle piletræ, satte sig på en sten af den styrtede","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"milepæl.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Vinden susede i træets grene, det var som en sang, det var som en tale. Rasmus","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"svarede på den, han talte højt, men ingen hørte det, uden træet og den susende","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"vind.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Der kommer sådan en kulde over mig! Det er nok tid at gå til sengs. Sove!","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sove!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og han gik, men ikke mod huset, hen imod kæret, dér vaklede og faldt han. Regnen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"strømmede ned, vinden var så isnende kold, han fornam det ikke; men da solen","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"stod op og kragerne fløj hen over kærets siv, vågnede han, halvdød i kroppen.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Havde han lagt sit hoved, hvor hans fødder lå, da havde han aldrig rejst sig,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"det grønne andemad var blevet hans liglagen.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Op ad dagen kom Johanne til skrædderens hus. Hun var hans hjælp; hun fik ham på","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sygehuset.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Vi har kendt hinanden fra små;\" sagde hun, \"din moder har givet mig både øl og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"mad, det kan jeg aldrig gengælde hende! Dit helbred vil du få igen, du vil blive","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"menneske til at leve!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og Vorherre ville det, at han skulle leve. Men op og ned var det med sundhed og","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sind.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Svalerne og stæren kom og fløj og kom igen; Rasmus blev gammel før årene. Ensom","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sad han i huset, der mere og mere forfaldt. Fattig var han, fattigere nu end","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Johanne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Du har ikke troen,\" sagde hun, \"og har vi ikke Vorherre, hvad har vi så! -","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Du skulle dog gå til alters!\" sagde hun, \"Du har nok ikke været der siden din","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"konfirmation.\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Ja, hvad kan det hjælpe!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Siger du det og tror sådant, så lad det være! uvillig gæst ser Herren ikke ved","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"sit bord. Tænk dog på din moder og din barndomstid! Du var dengang en rar, from","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"dreng. Må jeg læse en salme for dig!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Hvad kan det hjælpe!\" sagde han.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Den trøster altid mig!\" svarede hun.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Johanne, Du er nok blevet en af de hellige!\" og han så på hende med matte,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"trætte øjne.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Og Johanne læste salmen, men ikke op af en bog, hun havde ingen, hun kunne den","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"udenad.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"\"Det var kønne ord!\" sagde han, \"men jeg kunne ikke følge helt med. Der er så","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"tungt inde i mit hoved!\"","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Rasmus var blevet en gammel mand, men Else var heller ikke længere ung, om vi","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"skal nævne hende, Rasmus nævnede hende aldrig. Hun var bedstemoder; en lille,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kådmundet pige var hendes barnebarn, den lille legede med de andre børn i","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"landsbyen. Rasmus kom, støttende sig på sin kæp, han stod stille, så på børnenes","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"leg, smilede til dem, gammel tid skinnede ind i hans tanker. Elses barnebarn","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"pegede på ham, \"sølle Rasmus!\" råbte hun; de andre småpiger tog eksempel af","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"hende, \"sølle Rasmus!\" råbte de og forfulgte med skrig den gamle mand.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det var en grå, tung dag, på den fulgte flere, men efter grå og tunge dage","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kommer også en solskinsdag.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Det var en dejlig pinsemorgen, kirken var pyntet med grønne birkegrene, der","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"var en duft af skoven derinde og solen skinnede hen over kirkestolene. De store","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"alterlys var tændt, der var altergang, Johanne var mellem de knælende, men","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Rasmus var ikke mellem dem. Just den morgen havde Vorherre kaldt ham.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hos Gud er nåde og barmhjertighed.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Mange år er gået siden; skrædderens hus står der endnu, men ingen bor der, det","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"kan falde ved den første nattestorm. Kæret er tilgroet med rør og bukkeblade.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Vinden suser i det gamle træ, det er som man hørte en sang; vinden synger den,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"træet fortæller den; forstår du den ikke, spørg den gamle Johanne i fattighuset.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hun lever der, hun synger sin salme, den hun sang for Rasmus, hun tænker på ham,","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"beder til Vorherre for ham, hun, den tro sjæl. Hun kan fortælle om tiden, som","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"gik, minderne, der suser i det gamle træ.","book":"Hvad gamle Johanne fortalte"}
{"text":"Hver nøgle har sin historie og der er mange nøgler: kammerherrenøgle, urnøgle,","book":"Portnøglen"}
{"text":"Sankt Peters nøgle; vi kan fortælle om alle nøglerne, men nu fortæller vi kun om","book":"Portnøglen"}
{"text":"kammerrådens portnøgle.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Den var blevet til hos en klejnsmed, men den kunne godt tro at det var hos en","book":"Portnøglen"}
{"text":"grovsmed, således tog manden på den, hamrede og filede. Den var for stor for","book":"Portnøglen"}
{"text":"bukselomme, så måtte den i frakkelomme. Her lå den tit i mørke, men forresten","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde den sin bestemte plads på væggen, ved siden af kammerrådens silhuet fra","book":"Portnøglen"}
{"text":"barndomstiden, der så han ud som en bolle med kalvekrøs.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Man siger, at ethvert menneske får i sin karakter og handlemåde noget af det","book":"Portnøglen"}
{"text":"himmeltegn, han fødes under, Tyren, Jomfruen, Skorpionen, som de kaldes i","book":"Portnøglen"}
{"text":"almanakken. Kammerrådinden nævnede ingen af disse, hun sagde, hendes mand var","book":"Portnøglen"}
{"text":"født under \"Hjulbørens Tegn,\" altid måtte han skubbes frem.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Hans fader skubbede ham ind på et kontor, hans moder skubbede ham ind i","book":"Portnøglen"}
{"text":"ægtestanden, og hans kone skubbede ham op til kammerråd, men det sidste sagde","book":"Portnøglen"}
{"text":"hun ikke, hun var en besindig, brav kone, der tav på rette sted, talte og","book":"Portnøglen"}
{"text":"skubbede på rette sted.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Nu var han oppe i årene, \"velproportioneret,\" som han selv sagde, en mand med","book":"Portnøglen"}
{"text":"læsning, godmodighed og dertil nøgleklog, noget vi nærmere skal forstå. Altid","book":"Portnøglen"}
{"text":"var han i godt humør, alle mennesker holdt han af og gad gerne tale med. Gik han","book":"Portnøglen"}
{"text":"i byen, var det svært at få ham hjem igen, når ikke mutter var med og skubbede","book":"Portnøglen"}
{"text":"ham. Han måtte tale med enhver bekendt, han mødte. Han havde mange bekendte, og","book":"Portnøglen"}
{"text":"det gik ud over middagsmaden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Fra vinduet passede kammerrådinden på. \"Nu kommer han!\" sagde hun til pigen,","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"sæt gryden på! - Nu står han stille og taler med én, tag så gryden af, ellers","book":"Portnøglen"}
{"text":"bliver maden kogt for meget! - Nu kommer han da! ja sæt så gryden på igen!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Men derfor kom han ikke.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han kunne stå lige under husets vindue og nikke op, men kom så en bekendt forbi,","book":"Portnøglen"}
{"text":"da kunne han ikke lade være, han måtte sige ham et par ord; kom da, idet han","book":"Portnøglen"}
{"text":"talte med denne, en anden bekendt, så holdt han den første ved knaphullet og tog","book":"Portnøglen"}
{"text":"den anden i hånden, mens han råbte på en tredje, der ville forbi.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Det var en tålmodighedsprøve for kammerrådinden. \"Kammerråd! Kammerråd!\" råbte","book":"Portnøglen"}
{"text":"hun da, \"ja den mand er født under Hjulbørens Tegn, af sted kan han ikke komme,","book":"Portnøglen"}
{"text":"uden han skubbes frem!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han holdt meget af at gå i boglader, se i bøger og blade. Han gav sin boghandler","book":"Portnøglen"}
{"text":"et lille honorar for hjemme hos sig at turde læse de nye bøger, det vil sige,","book":"Portnøglen"}
{"text":"have lov til at skære bøgerne op på langs, men ikke på tværs, thi da kan de","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke sælges som nye. Han var en levende avis i al skikkelighed, vidste besked","book":"Portnøglen"}
{"text":"om forlovelser, bryllupper og begravelser, bogsnak og bysnak, ja han henkastede","book":"Portnøglen"}
{"text":"hemmelighedsfulde hentydninger om at vide besked, hvor ingen vidste den. Han","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde det fra portnøglen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Allerede som unge nygifte boede kammerrådens i deres egen gård, og fra den tid","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde de samme portnøgle, men ikke da kendte de dens forunderlige kræfter, dem","book":"Portnøglen"}
{"text":"lærte de først senere at kende.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Det var i kong Frederik den Sjettes tid. København havde dengang ingen gas, den","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde tranlygter, den havde intet Tivoli eller Casino, ingen sporvogne og ingen","book":"Portnøglen"}
{"text":"jernbaner. Det var småt med fornøjelser imod hvad det nu er. Om søndagen gik","book":"Portnøglen"}
{"text":"man sig en tur ud af porten til Assistenskirkegården, læste indskrifterne på","book":"Portnøglen"}
{"text":"gravene, satte sig i græsset, spiste af sin madkurv og drak sin snaps til, eller","book":"Portnøglen"}
{"text":"man gik til Frederiksberg, hvor der foran slottet var regimentsmusik og mange","book":"Portnøglen"}
{"text":"mennesker for at se den kongelige familie ro om i de små, snævre kanaler, hvor","book":"Portnøglen"}
{"text":"den gamle konge styrede båden, han og dronningen hilste alle mennesker, uden","book":"Portnøglen"}
{"text":"standsforskel. Derud kom velstående familier fra byen og drak deres aftente.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Varmt vand kunne de få i et lille bondehus på marken uden for haven, men de","book":"Portnøglen"}
{"text":"måtte selv bringe maskine med.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Derud drog kammerrådens en solskins-søndag-eftermiddag; tjenestepigen gik foran","book":"Portnøglen"}
{"text":"med maskine og en kurv med madvarer og \"en Sobian af Spendrups.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Tag portnøglen!\" sagde kammerrådinden, \"at vi kan slippe ind i vort eget, når","book":"Portnøglen"}
{"text":"vi kommer tilbage; du ved her lukkes ved mørkningen og klokkestrengen er itu fra","book":"Portnøglen"}
{"text":"i morges! - Vi kommer silde hjem! vi skal, efter at have været på Frederiksberg","book":"Portnøglen"}
{"text":"ind i Casortis teater på Vesterbro og se pantomimen: 'Harlekin, formand for","book":"Portnøglen"}
{"text":"tærskerne'; der kommer de ned i en sky; det koster to mark personen!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og de gik til Frederiksberg, hørte musikken, så de kongelige både med vajende","book":"Portnøglen"}
{"text":"flag, så den gamle konge og de hvide svaner. Efter at have drukket en god te","book":"Portnøglen"}
{"text":"skyndte de sig af sted, men kom dog ikke betids i teatret.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Linedansen var forbi, styltedansen var forbi, og pantomimen begyndt; de kom som","book":"Portnøglen"}
{"text":"altid for silde, og deri var kammerråden skyld; hvert øjeblik på vejen standsede","book":"Portnøglen"}
{"text":"han for at tale med bekendte; inde i teatret fandt han også gode venner, og da","book":"Portnøglen"}
{"text":"forestillingen var forbi, måtte han og hans frue nødvendigvis følge med ind til","book":"Portnøglen"}
{"text":"en familie på \"Broen,\" for at nyde et glas punch, det ville blive et ophold,","book":"Portnøglen"}
{"text":"kun på ti minutter, men disse drog rigtignok ud til en hel time. Der blev talt","book":"Portnøglen"}
{"text":"og talt. Særdeles underholdende var en svensk baron, eller var det en tysk,","book":"Portnøglen"}
{"text":"det havde kammerråden ikke nøjagtig beholdt, men derimod den kunst med nøglen,","book":"Portnøglen"}
{"text":"han lærte ham, beholdt han for alle tider. Det var overordentlig interessant!","book":"Portnøglen"}
{"text":"han kunne få nøglen til at svare på alt, hvad man spurgte den om, selv det","book":"Portnøglen"}
{"text":"allerhemmeligste.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerrådens portnøgle egnede sig især dertil, den var tung i kammen, og den","book":"Portnøglen"}
{"text":"må hænge ned. Grebet af nøglen lod baronen hvile på sin højre hånds pegefinger.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Løst og let hang den der, hvert pulsslag i fingerspidsen kunne sætte den i","book":"Portnøglen"}
{"text":"bevægelse, så at den drejede, og skete det ikke, så forstod baronen umærkeligt","book":"Portnøglen"}
{"text":"at lade den dreje sig, som han ville. Hver drejning var et bogstav fra A og så","book":"Portnøglen"}
{"text":"langt ned i alfabetet, man ville. Når det første bogstav var fundet, drejede","book":"Portnøglen"}
{"text":"nøglen til modsat side; derpå søgte man det næste bogstav, og således fik man","book":"Portnøglen"}
{"text":"hele ord, hele sætninger, svar på spørgsmålet. Løgn var det hele, men altid en","book":"Portnøglen"}
{"text":"morskab, det var også så temmelig kammerrådens første tanke, men den holdt han","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke, den gik med ham helt op i nøglen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Mand! Mand!\" råbte kammerrådinden. \"Vesterport lukkes klokken tolv! vi kommer","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke ind, vi har kun et kvarter at skynde os i.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"De måtte skynde sig; flere personer, der ville ind i byen, kom dem snart","book":"Portnøglen"}
{"text":"forbi. Endelig nærmede de sig det yderste vagthus, da slog klokken tolv, porten","book":"Portnøglen"}
{"text":"smældede i; en hel del mennesker stod lukket ude og mellem disse kammerrådens","book":"Portnøglen"}
{"text":"med pige, maskine og tom madkurv. Nogle stod der i stor forskrækkelse, andre i","book":"Portnøglen"}
{"text":"ærgrelse; hver tog det på sin måde. Hvad var der at gøre.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Heldigvis var i den sidste tid taget den bestemmelse, at én af byens porte,","book":"Portnøglen"}
{"text":"Nørreport, blev ikke låst af, der kunne fodgængere slippe igennem vagthuset ind","book":"Portnøglen"}
{"text":"i byen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Vejen var ikke så kort endda, men vejret smukt, himlen klar med stjerner og","book":"Portnøglen"}
{"text":"stjerneskud, frøerne kvækkede i grøft og i kær. Selskabet selv begyndte at","book":"Portnøglen"}
{"text":"synge, den ene vise efter den anden, men kammerråden sang ikke, så heller ikke","book":"Portnøglen"}
{"text":"efter stjernerne, ja ikke engang efter sine egne ben, han faldt så lang han var","book":"Portnøglen"}
{"text":"lige ved grøftekanten, man kunne tro han havde drukket for meget, men det var","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke punchen, det var nøglen, der var gået ham i hovedet og drejede der.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Endelig nåede de Nørrebros vagthus, slap over broen og ind i staden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Nu er jeg glad igen!\" sagde kammerrådinden. \"Her er vor port!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Men hvor er portnøglen!\" sagde kammerråden. Den var ikke i baglommen, heller","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke i sidelommen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Du forbarmende!\" råbte kammerrådinden. \"Har du ikke nøglen? Den har du tabt ved","book":"Portnøglen"}
{"text":"de nøglekunster med baronen. Hvordan kommer vi nu ind! Klokkestrengen ved du er","book":"Portnøglen"}
{"text":"itu fra i morges, vægteren har ikke nøgle til huset. Vi er jo i fortvivlelse!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Tjenestepigen begyndte at hyle, kammerråden var den eneste, der viste fatning.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Vi må slå en rude ind til spækhøkeren!\" sagde han, \"få ham op og så slippe","book":"Portnøglen"}
{"text":"ind.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han slog en rude, han slog to, \"Petersen!\" råbte han og stak paraplyskaftet","book":"Portnøglen"}
{"text":"ind af ruderne; da skreg højt derinde kældermandens datter. Kældermanden slog","book":"Portnøglen"}
{"text":"butiksdøren op med råbet \"vægter!\" og før han ret fik set kammerrådsfamilien,","book":"Portnøglen"}
{"text":"kendt den og lukket den ind, peb vægteren og i næste gade svarede en anden","book":"Portnøglen"}
{"text":"vægter og peb. Folk kom frem i vinduerne. \"Hvor er ilden? Hvor er spektakel?\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"spurgte de, og spurgte endnu, da kammerråden allerede var i sin stue, tog","book":"Portnøglen"}
{"text":"frakken af og - i den lå portnøglen, - ikke i lommen, men i foret; dér var den","book":"Portnøglen"}
{"text":"sluppet ned gennem et hul, som ikke skulle være i lommen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Fra den aften fik portnøglen en særegen stor betydning, ikke blot når man gik ud","book":"Portnøglen"}
{"text":"om aftnen, men når man sad hjemme og kammerråden viste sin kløgt og lod nøglen","book":"Portnøglen"}
{"text":"give svar på spørgsmål.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han tænkte sig det rimeligste svar og så lod han nøglen give det, til sidst","book":"Portnøglen"}
{"text":"troede han selv derpå; men det gjorde ikke apotekeren, en ung mand i nær slægt","book":"Portnøglen"}
{"text":"med kammerrådinden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Den apoteker var et godt hoved, et kritisk hoved, han havde allerede fra","book":"Portnøglen"}
{"text":"skoledreng leveret kritikker over bøger og teater, men uden navns nævnelse, det","book":"Portnøglen"}
{"text":"gør så meget. Han var hvad man kalder skønånd, men troede aldeles ikke på ånder,","book":"Portnøglen"}
{"text":"mindst på nøgleånder.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Jo jeg tror, jeg tror,\" sagde han, \"velsignede hr. kammerråd, jeg tror på","book":"Portnøglen"}
{"text":"portnøglen og alle nøgleånder, så fast som jeg tror på den nye videnskab, som","book":"Portnøglen"}
{"text":"begynder at kendes: borddansen og ånderne i gamle og nye møbler. Har De hørt","book":"Portnøglen"}
{"text":"derom? Jeg har hørt! Jeg har tvivlet, De ved jeg er en tvivler, men jeg er","book":"Portnøglen"}
{"text":"blevet omvendt ved at læse i et ganske troværdigt udenlandsk blad en forfærdelig","book":"Portnøglen"}
{"text":"historie. Kammerråd! vil De tænke Dem, ja jeg giver historien som jeg har den.","book":"Portnøglen"}
{"text":"To kloge børn havde set forældrene vække ånden i et stort spisebord. De små","book":"Portnøglen"}
{"text":"var alene og ville nu forsøge på samme måde at gnide liv i en gammel kommode.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Livet kom der, ånden vågnede, men den tålte ikke børnekommando; den rejste","book":"Portnøglen"}
{"text":"sig, det knagede i kommoden, den skød skufferne ud og lagde med sine kommodeben","book":"Portnøglen"}
{"text":"børnene hver i sin skuffe, og så løb kommoden med dem ud af den åbne dør,","book":"Portnøglen"}
{"text":"ned ad trappen og ud på gaden, hen til kanalen, hvor den styrtede sig ud og","book":"Portnøglen"}
{"text":"druknede begge børnene. De små lig kom i kristen jord, men kommoden blev bragt","book":"Portnøglen"}
{"text":"på rådstuen, dømt for barnemord og levende brændt på torvet. Jeg har læst det!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"sagde apotekeren, \"læst det i et udenlandsk blad, det er ikke noget jeg selv har","book":"Portnøglen"}
{"text":"fundet på. Det er nøglen tage mig sandt! nu bander jeg en høj ed!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerråden fandt, at en sådan tale var for grov en spøg, de to kunne aldrig","book":"Portnøglen"}
{"text":"tale om nøglen. Apotekeren var nøgledum.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerråden skred frem i nøglekundskab; nøglen var hans morskab og klogskab.","book":"Portnøglen"}
{"text":"En aften, kammerråden var ved at gå i seng, han stod halv afklædt, da bankede","book":"Portnøglen"}
{"text":"det på døren ud til gangen. Det var kældermanden, som kom så sent; han var også","book":"Portnøglen"}
{"text":"halv afklædt, men han havde, sagde han, fået pludselig en tanke, som han var","book":"Portnøglen"}
{"text":"bange for, at han ikke kunne holde på natten over.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Det er min datter, Lotte-Lene, jeg må tale om. Hun er en køn pige, hun er","book":"Portnøglen"}
{"text":"konfirmeret, nu ville jeg gerne se hende godt anbragt!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Jeg er endnu ikke enkemand!\" sagde kammerråden og smålo, \"og jeg har ingen søn,","book":"Portnøglen"}
{"text":"jeg kan byde hende!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"De forstår mig nok, kammerråd!\" sagde kældermanden. \"Spille klaver kan hun,","book":"Portnøglen"}
{"text":"synge kan hun; det må kunne høres her op i huset. De ved ikke alt, hvad det","book":"Portnøglen"}
{"text":"pigebarn kan hitte på, hun kan tale og gå efter alle mennesker. Hun er skabt","book":"Portnøglen"}
{"text":"for komedien, og det er en god vej for nette piger af god familie, de kan gifte","book":"Portnøglen"}
{"text":"sig et grevskab til, dog derom er ikke tanke hos mig eller Lotte-Lene. Synge kan","book":"Portnøglen"}
{"text":"hun, klaver kan hun! så gik jeg forleden med hende op på sangskolen. Hun sang;","book":"Portnøglen"}
{"text":"men hun har ikke, hvad jeg kalder ølbas hos fruentimmer, ikke kanariefugleskrig","book":"Portnøglen"}
{"text":"op i de højeste toner, som man nu forlanger af sangerinderne, og så rådede man","book":"Portnøglen"}
{"text":"hende aldeles fra den vej. Nå, tænkte jeg, kan hun ikke blive sangerinde, så","book":"Portnøglen"}
{"text":"kan hun altid blive skuespillerinde, der hører da kun mæle til. I dag talte","book":"Portnøglen"}
{"text":"jeg derom til instruktøren, som de kalder ham. 'Har hun læsning?' spurgte han;","book":"Portnøglen"}
{"text":"'nej,' sagde jeg, 'aldeles ingen!' - 'Læsning er nødvendig for en kunstnerinde!'","book":"Portnøglen"}
{"text":"sagde han; den kan hun få endnu, mente jeg, og så gik jeg hjem. Hun kan gå ind","book":"Portnøglen"}
{"text":"i et lejebibliotek og læse hvad der er, tænkte jeg. Men så sidder jeg nu i aften","book":"Portnøglen"}
{"text":"og klæder mig af, og da falder det mig ind: Hvorfor leje bøger, når man kan","book":"Portnøglen"}
{"text":"få dem at låne. Kammerråden har fuldt op af bøger, lad hende læse dem; der er","book":"Portnøglen"}
{"text":"læsning nok, og den kan hun have frit!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Lotte-Lene er en rar pige!\" sagde kammerråden, \"en køn pige! Bøger skal hun få","book":"Portnøglen"}
{"text":"til læsning. Men har hun dette, som man kalder fut i ånden, det geniale, geniet?","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og har hun, hvad her er lige så vigtigt, har hun lykke med sig?\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Hun har vundet to gange i varelotteriet,\" sagde kældermanden, \"én gang vandt","book":"Portnøglen"}
{"text":"hun et klædeskab, og én gang seks par lagner, det kalder jeg lykke og den har","book":"Portnøglen"}
{"text":"hun!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Jeg vil spørge nøglen!\" sagde kammerråden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og han stillede nøglen på sin højre pegefinger og på kældermandens højre","book":"Portnøglen"}
{"text":"pegefinger, lod nøglen dreje sig og give bogstav på bogstav.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Nøglen sagde: \"Sejr og lykke!\" og så var Lotte-Lenes fremtid bestemt.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerråden gav hende straks to bøger til læsning: \"Dyveke\" og Knigges \"Omgang","book":"Portnøglen"}
{"text":"med Mennesker.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Fra den aften begyndte et slags nærmere bekendtskab mellem Lotte-Lene og","book":"Portnøglen"}
{"text":"kammerrådens. Hun kom derop i familien, og kammerråden fandt, at hun var","book":"Portnøglen"}
{"text":"en forstandig pige, hun troede på ham og nøglen. Kammerrådinden så i den","book":"Portnøglen"}
{"text":"frimodighed, hvormed hun hvert øjeblik viste sin store uvidenhed, noget","book":"Portnøglen"}
{"text":"barnligt, uskyldigt. Ægteparret hver på sin vis syntes om hende og hun om dem.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Der lugter så yndigt deroppe!\" sagde Lotte-Lene.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Der var lugt, en duft, en æbleduft på gangen, hvor kammerrådinden havde henlagt","book":"Portnøglen"}
{"text":"en hel tønde gråsteneræbler. Der var også en røgelsesduft af roser og lavendler","book":"Portnøglen"}
{"text":"gennem alle stuer.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Det giver noget fint!\" sagde Lotte-Lene. Hendes øjne frydedes dernæst ved","book":"Portnøglen"}
{"text":"de mange smukke blomster, kammerrådinden her altid havde; ja midt om vinteren","book":"Portnøglen"}
{"text":"blomstrede her syren og kirsebærgren. De afskårne bladløse grene blev sat i","book":"Portnøglen"}
{"text":"vand, og i den varme stue bar de snart blomst og blad.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Man skulle tro at livet var borte i de nøgne grene, men se dog, hvor det står","book":"Portnøglen"}
{"text":"op fra de døde.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Det er aldrig før faldet mig ind!\" sagde Lotte-Lene. \"Naturen er dog yndig!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og kammerråden lod hende se sin \"nøglebog,\" hvori stod opskrevet mærkelige ting,","book":"Portnøglen"}
{"text":"nøglen havde sagt; selv om en halv æblekage, der var forsvundet fra skabet,","book":"Portnøglen"}
{"text":"netop den aften tjenestepigen havde sin kæreste i besøg.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og kammerråden spurgte sin nøgle: \"Hvem har spist æblekagen, katten eller","book":"Portnøglen"}
{"text":"kæresten?\" og portnøglen svarede: \"Kæresten!\" Kammerråden troede det allerede","book":"Portnøglen"}
{"text":"før han spurgte, og tjenestepigen tilstod: Den forbandede nøgle vidste jo alt.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Ja er det ikke mærkeligt!\" sagde kammerråden. \"Den nøgle, den nøgle! og om","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lotte-Lene har den sagt: 'Sejr og lykke!' - Det skal vi nu se! - Jeg svarer for","book":"Portnøglen"}
{"text":"det.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Det er yndigt!\" sagde Lotte-Lene.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerrådens frue var ikke så tillidsfuld, men hun sagde ikke sin tvivl når","book":"Portnøglen"}
{"text":"manden hørte på det, men betroede senere Lotte-Lene, at kammerråden, da han var","book":"Portnøglen"}
{"text":"et ungt menneske, havde været aldeles forfalden til teatret. Havde nogen dengang","book":"Portnøglen"}
{"text":"skubbet til ham, da var han bestemt trådt op som skuespiller, men familien","book":"Portnøglen"}
{"text":"skubbede fra. På scenen ville han, og for at komme der skrev han en komedie.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Det er en stor hemmelighed, jeg betror Dem, lille Lotte-Lene. Komedien var ikke","book":"Portnøglen"}
{"text":"dårlig, den blev antaget på det Kongelige og pebet ud, så at man aldrig siden","book":"Portnøglen"}
{"text":"har hørt om den, og det er jeg glad ved. Jeg er hans kone og kender ham. Nu vil","book":"Portnøglen"}
{"text":"De gå samme vej; - jeg ønsker Dem alt godt, men jeg tror ikke det går, jeg tror","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke på portnøglen!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lotte-Lene troede på den, og i den tro mødtes hun med kammerråden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Deres hjerter forstod hinanden i al tugt og ære.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Pigebarnet havde i øvrigt flere dygtigheder, som kammerrådinden satte pris på.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lotte-Lene forstod at lave stivelse af kartofler, sy silkehandsker af gamle","book":"Portnøglen"}
{"text":"silkestrømper, overtrække sine silkedansesko, uagtet hun havde råd til at købe","book":"Portnøglen"}
{"text":"alt sit tøj nyt. Hun havde hvad spækhøkeren sagde: Skillinger i bordskuffen","book":"Portnøglen"}
{"text":"og obligationer i pengeskabet. Det var egentlig en kone for apotekeren, tænkte","book":"Portnøglen"}
{"text":"kammerrådinden, men hun sagde det ikke, og lod heller ikke nøglen sige det.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Apotekeren skulle snart sætte sig ned, have eget apotek og det i en af de","book":"Portnøglen"}
{"text":"nærmeste, største provinsbyer.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lotte-Lene læste stadigt \"Dyveke\" og Knigges \"Omgang med Mennesker.\" Hun","book":"Portnøglen"}
{"text":"beholdt de to bøger i to år, men så kunne hun også den ene udenad, Dyveke,","book":"Portnøglen"}
{"text":"alle rollerne, men hun ville kun optræde i den ene, Dyvekes, og ikke optræde i","book":"Portnøglen"}
{"text":"hovedstaden, hvor der er så megen misundelse, og hvor de ikke ville have hende.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Hun ville begynde sin kunstnerbane, som kammerråden kaldte det, i en af landets","book":"Portnøglen"}
{"text":"større provinsbyer.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Nu traf det sig ganske forunderligt, at det netop var sammesteds, hvor den unge","book":"Portnøglen"}
{"text":"apoteker havde sat sig ned som byens yngste, om ikke eneste apoteker.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Den store, forventningsfulde aften kom, Lotte-Lene skulle optræde, vinde sejr","book":"Portnøglen"}
{"text":"og lykke, som nøglen havde sagt. Kammerråden var der ikke, han lå til sengs","book":"Portnøglen"}
{"text":"og kammerrådinden plejede ham; han skulle have varme servietter og kamillete:","book":"Portnøglen"}
{"text":"Servietterne om livet og teen i livet.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Ægteparret overværede ikke \"Dyveke-forestillingen,\" men apotekeren var der og","book":"Portnøglen"}
{"text":"skrev brev herom til sin slægtning, kammerrådinden.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Dyveke-kraven var det bedste!\" skrev han. \"Havde kammerrådens portnøgle været","book":"Portnøglen"}
{"text":"i min lomme, jeg havde taget den frem og pebet i den, det fortjente hun og det","book":"Portnøglen"}
{"text":"fortjente nøglen, der så skammeligt har løjet hende på: 'Sejr og lykke'.\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerråden læste brevet. Det hele var ondskab, sagde han, nøglehad, der gik ud","book":"Portnøglen"}
{"text":"over den uskyldige pige.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Og så snart han rejste sig fra sengen og var menneske igen, sendte han en lille","book":"Portnøglen"}
{"text":"men giftspydig skrivelse til apotekeren, der igen svarede, som om han slet ikke","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde forstået andet end spøg og godt humør i den hele epistel.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han takkede for dette som for hvert fremtidigt, velvilligt bidrag til","book":"Portnøglen"}
{"text":"kundgørelsen om nøglens uforlignelige værd og betydning; dernæst betroede","book":"Portnøglen"}
{"text":"han kammerråden, at han, uden for sin apotekervirksomhed, skrev på en stor","book":"Portnøglen"}
{"text":"nøgleroman, i hvilken alle de handlende personer var nøgler, ene og alene","book":"Portnøglen"}
{"text":"nøgler; \"portnøglen\" var naturligvis hovedpersonen, og kammerrådens portnøgle","book":"Portnøglen"}
{"text":"var ham forbilledet, begavet med seerblik og spådomsevne; om dén måtte alle","book":"Portnøglen"}
{"text":"de andre nøgler dreje sig: Den gamle kammerherrenøgle, der kendte hoffets","book":"Portnøglen"}
{"text":"glans og festligheder; urnøglen, lille, fin og fornem, til fire skilling hos","book":"Portnøglen"}
{"text":"isenkræmmeren; nøglen til kirkestolen, den regner sig med til gejstligheden","book":"Portnøglen"}
{"text":"og har, ved at sidde en nat over i nøglehul i kirken, set ånder; spisekammer-,","book":"Portnøglen"}
{"text":"brændekammer- og vinkældernøglen, alle træder op, nejer sig og drejer sig om","book":"Portnøglen"}
{"text":"portnøglen. Solstrålerne lyser den op til sølv, vinden, verdensånden, farer","book":"Portnøglen"}
{"text":"ind i den så det fløjter. Den er nøglen for alle nøgler, den var kammerrådens","book":"Portnøglen"}
{"text":"portnøgle, nu er den himmelportens nøgle, den er pavenøgle, den er ufejlbarlig!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Ondskab!\" sagde kammerråden. \"Pyramidal ondskab!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Han og apotekeren så aldrig oftere hinanden. - Jo, ved kammerrådindens","book":"Portnøglen"}
{"text":"begravelse.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Hun døde først.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Der var sorg og savn i huset. Selv de afskårne kirsebærgrene, som havde sat","book":"Portnøglen"}
{"text":"friske skud og blomster, sørgede og visnede hen; de stod glemte, hun plejede dem","book":"Portnøglen"}
{"text":"ikke.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Kammerråden og apotekeren gik bag efter hendes kiste, side om side, som de to","book":"Portnøglen"}
{"text":"nærmeste slægtninge, her var ikke tid eller stemning til at mundhugges.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lotte-Lene bandt sørgeflor om kammerrådens hat. Hun var der i huset, forlængst","book":"Portnøglen"}
{"text":"vendt tilbage, uden sejr og lykke på kunstens bane. Men den kunne komme, Lotte-","book":"Portnøglen"}
{"text":"Lene havde en fremtid. Nøglen havde sagt det, og kammerråden havde sagt det.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Hun kom op til ham. De talte om den afdøde og de græd, Lotte-Lene var blød, de","book":"Portnøglen"}
{"text":"talte om kunsten og Lotte-Lene var stærk.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Teaterlivet er yndigt!\" sagde hun, \"men der er så meget vrøvl og misundelse!","book":"Portnøglen"}
{"text":"jeg går hellere min egen vej. Først mig selv, så kunsten!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Knigge havde talt sandt i sit kapitel om skuespillere, det indså hun, nøglen","book":"Portnøglen"}
{"text":"havde ikke talt sandt, men derom talte hun ikke til kammerråden; hun holdt af","book":"Portnøglen"}
{"text":"ham.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Portnøglen var i øvrigt under hele sørgeåret hans trøst og opmuntring. Han gav","book":"Portnøglen"}
{"text":"den spørgsmål, og den gav ham svar. Og da året var omme og han og Lotte-Lene en","book":"Portnøglen"}
{"text":"stemningsfuld aften sad sammen, spurgte han nøglen:","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Gifter jeg mig, og med hvem gifter jeg mig?\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Der var ingen, der skubbede til ham, han skubbede til nøglen, og den sagde:","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Lotte-Lene!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"Så var det sagt, og Lotte-Lene blev kammerrådinde.","book":"Portnøglen"}
{"text":"\"Sejr og lykke!\"","book":"Portnøglen"}
{"text":"De ord var sagt, forud - af portnøglen.","book":"Portnøglen"}
{"text":"Der var en gammel herregård med unge, prægtige herregårdsfolk. Rigdom og","book":"Krøblingen"}
{"text":"velsignelse havde de, fornøje sig ville de og godt gjorde de. Alle mennesker","book":"Krøblingen"}
{"text":"ville de gøre glade som de selv var det.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Juleaften stod et dejligt pyntet juletræ i den gamle riddersal, hvor da ilden","book":"Krøblingen"}
{"text":"brændte i kaminerne og der var hængt grankviste om de gamle skilderier. Her","book":"Krøblingen"}
{"text":"samledes herskabet og gæsterne, der blev sang og dans.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Tidligere på aftnen var allerede juleglæde i folkestuen. Også her stod et stort","book":"Krøblingen"}
{"text":"grantræ med tændte røde og hvide lys, små dannebrogsflag, udklippede svaner og","book":"Krøblingen"}
{"text":"fiskenet af broget papir fyldt med \"godtgodter.\" De fattige børn fra sognet var","book":"Krøblingen"}
{"text":"indbudt; hver havde sin moder med. Hun så ikke meget hen til træet, hun så hen","book":"Krøblingen"}
{"text":"til julebordene, hvor der lå uldent og linned, kjoletøj og buksetøj. Ja derhen","book":"Krøblingen"}
{"text":"så mødrene og de voksne børn, kun de bitte små strakte hænderne mod lysene,","book":"Krøblingen"}
{"text":"flitterguldet og fanerne.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hele den forsamling kom tidligt på eftermiddagen, fik julegrød og gåsesteg med","book":"Krøblingen"}
{"text":"rødkål. Når så juletræet var set og gaverne uddelt, fik hver et lille glas punch","book":"Krøblingen"}
{"text":"og æblefyldte æbleskiver.","book":"Krøblingen"}
{"text":"De kom hjem i deres egen fattige stue, og der blev talt om \"den gode levemåde,\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"det vil sige fødevarerne, og gaverne blev endnu engang rigtigt beset.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Der var nu Have-Kirsten og Have-Ole. Gift med hinanden havde de huset og det","book":"Krøblingen"}
{"text":"daglige brød ved at luge og grave i herregårdshaven. Hver julefest fik de deres","book":"Krøblingen"}
{"text":"gode del af foræringerne; de havde også fem børn, alle fem blev klædt op af","book":"Krøblingen"}
{"text":"herskabet.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det er godgørende folk, vort herskab!\" sagde de. \"Men de har da også råd til","book":"Krøblingen"}
{"text":"det, og de har fornøjelse deraf!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Her er kommet gode klæder at slide for de fire børn!\" sagde Have-Ole. \"Men","book":"Krøblingen"}
{"text":"hvorfor er her ikke noget til krøblingen? Ham plejer de dog også at betænke,","book":"Krøblingen"}
{"text":"skønt han ikke er med ved gildet!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det var det ældste af børnene, de kaldte \"krøblingen,\" han havde ellers navnet","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Som lille var han det flinkeste og livligste barn, men så blev han med ét \"slat","book":"Krøblingen"}
{"text":"i benene,\" som de kaldte det, han kunne ikke stå eller gå og nu lå han til sengs","book":"Krøblingen"}
{"text":"på femte år.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Ja, noget fik jeg jo også til ham!\" sagde moderen. \"Men det er ikke noget","book":"Krøblingen"}
{"text":"videre, det er bare en bog, han kan læse i!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Den skal han ikke blive fed af!\" sagde faderen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Men glad ved den blev Hans. Han var en rigtig opvakt dreng, der gerne læste,","book":"Krøblingen"}
{"text":"men brugte også sin tid til arbejde, for så vidt som han, der altid måtte ligge","book":"Krøblingen"}
{"text":"til sengs, kunne gøre gavn. Han var nævenyttig, brugte sine hænder, strikkede","book":"Krøblingen"}
{"text":"uldstrømper, ja hele sengetæpper; fruen på gården havde rost og købt dem.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det var en eventyrbog, Hans havde fået; i den var meget at læse, meget at tænke","book":"Krøblingen"}
{"text":"over.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Den er ikke til noget slags nytte her i huset!\" sagde forældrene. \"Men lad ham","book":"Krøblingen"}
{"text":"læse, så går den tid, han kan ikke altid binde hoser!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Foråret kom; blomster og grønt begyndte at spire, ukrudt med, som man jo nok kan","book":"Krøblingen"}
{"text":"kalde nælderne, uagtet der står så kønt om dem i salmen:","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Gik alle konger frem i rad,","book":"Krøblingen"}
{"text":"I deres magt og vælde,","book":"Krøblingen"}
{"text":"de mægted' ej det mindste blad","book":"Krøblingen"}
{"text":"at sætte på en nælde.\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Der var meget at gøre i herregårdshaven, ikke blot for gartneren og hans","book":"Krøblingen"}
{"text":"lærlinge, men også for Have-Kirsten og Have-Ole.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det er et helt slid!\" sagde de, \"og har vi så revet gangene og fået dem","book":"Krøblingen"}
{"text":"rigtigt pæne, så trædes de straks ned igen. Her er et rykind med fremmede på","book":"Krøblingen"}
{"text":"herregården. Hvor det må koste! men herskabet er rige folk!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det er løjerligt fordelt!\" sagde Ole. \"Vi er alle Vorherres børn, siger","book":"Krøblingen"}
{"text":"præsten. Hvorfor da sådan forskel!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det kommer fra syndefaldet!\" sagde Kirsten.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Derom talte de igen om aftnen, hvor Krøbling-Hans lå med eventyrbogen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Trange kår, slid og slæb, havde gjort forældrene hårde i hænderne men også hårde","book":"Krøblingen"}
{"text":"i deres dom og mening; de kunne ikke magte den, ikke klare den, og talte sig nu","book":"Krøblingen"}
{"text":"mere gnavne og vrede.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Somme mennesker får velstand og lykke, andre kun fattigdom! Hvorfor skal vore","book":"Krøblingen"}
{"text":"første forældres ulydighed og nysgerrighed gå ud over os. Vi havde ikke båret os","book":"Krøblingen"}
{"text":"således ad som de to!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Jo vi havde!\" sagde lige med ét Krøbling-Hans. \"Det står alt sammen her i denne","book":"Krøblingen"}
{"text":"bog!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Hvad står i bogen?\" spurgte forældrene.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Og Hans læste for dem det gamle eventyr om Brændehuggeren og hans kone: De","book":"Krøblingen"}
{"text":"skændte også over Adams og Evas nysgerrighed, der var skyld i deres ulykke.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Så kom landets konge forbi. \"Følg med hjem!\" sagde han, \"så skal I få det","book":"Krøblingen"}
{"text":"lige så godt som jeg, syv retter mad og en skueret. Den er i lukket terrin,","book":"Krøblingen"}
{"text":"den må I ikke røre, for så er det forbi med herrelivet!\" - \"Hvad kan der være","book":"Krøblingen"}
{"text":"i terrinen?\" sagde konen. \"Det kommer ikke os ved!\" sagde manden. \"Ja jeg er","book":"Krøblingen"}
{"text":"ikke nysgerrig!\" sagde konen, \"jeg gad bare vide, hvorfor vi ikke tør løfte","book":"Krøblingen"}
{"text":"låget; der er vist noget delikat!\" - \"Bare der ikke er nogen mekanik ved!\" sagde","book":"Krøblingen"}
{"text":"manden, \"sådan et pistolskud, der knalder af og vækker hele huset!\" - \"Eja!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"sagde konen og rørte ikke ved terrinen. Men om natten drømte hun, at låget","book":"Krøblingen"}
{"text":"selv løftede sig, der kom en duft af den dejligste punch, som man får den ved","book":"Krøblingen"}
{"text":"bryllupper og begravelser. Der lå en stor sølvskilling med indskrift: \"Drikker","book":"Krøblingen"}
{"text":"I af denne punch, så bliver I de to rigeste i verden og alle andre mennesker","book":"Krøblingen"}
{"text":"bliver stoddere!\" – og så vågnede konen i det samme og fortalte manden sin","book":"Krøblingen"}
{"text":"drøm. \"Du tænker for meget på den ting!\" sagde han. \"Vi kan jo lette med lempe!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"sagde konen. \"Med lempe!\" sagde manden. Og konen løftede ganske sagte låget. –","book":"Krøblingen"}
{"text":"Da sprang der to små vævre mus ud og væk var de i et musehul. \"God nat!\" sagde","book":"Krøblingen"}
{"text":"kongen. \"Nu kan I gå hjem og lægge eder i eders eget. Skænd ikke mere på Adam og","book":"Krøblingen"}
{"text":"Eva, I selv har været lige så nysgerrige og utaknemmelige!\" – –","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Hvorfra er den historie der kommet i bogen?\" sagde Have-Ole! \"Det er ligesom","book":"Krøblingen"}
{"text":"den skulle gælde os. Den er meget til eftertænksomhed!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Næste dag gik de igen på arbejde; de blev ristede af solen og våde til skindet","book":"Krøblingen"}
{"text":"af regnvejret; inde i dem var gnavne tanker, dem tyggede de drøv på.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det var endnu lys aften hjemme, de havde spist deres mælkegrød.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Læs for os igen historien om brændehuggeren,\" sagde Have-Ole.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Der er så mange yndelige i den bog!\" sagde Hans. \"Så mange, I ikke kender!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Ja dem bryder jeg mig ikke om!\" sagde Have-Ole. \"Jeg vil høre den, jeg kender!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Og han og konen hørte den igen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Mere end én aften kom de tilbage til den historie.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Rigtigt klare mig det hele, kan den dog ikke!\" sagde Have-Ole. \"Det er med","book":"Krøblingen"}
{"text":"menneskene som med sød mælk, den skørner; nogle bliver til fin skørost, og andre","book":"Krøblingen"}
{"text":"til den tynde, vandede valle! somme folk har lykke i enhver ting, sidder til","book":"Krøblingen"}
{"text":"højbords alle dage og kender hverken sorg eller savn!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det hørte Krøbling-Hans. Sølle var han i benene, men kløgtig i hovedet. Han","book":"Krøblingen"}
{"text":"læste op for dem af eventyrbogen, læste om \"Manden uden sorg og savn.\" Ja hvor","book":"Krøblingen"}
{"text":"var han at finde og findes måtte han:","book":"Krøblingen"}
{"text":"Kongen lå syg og kunne ikke helbredes, uden ved at blive iført den skjorte, som","book":"Krøblingen"}
{"text":"var blevet båret og slidt på kroppen af et menneske, der i sandhed kunne sige,","book":"Krøblingen"}
{"text":"at han aldrig havde kendt sorg eller savn.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Bud blev sendt til alle verdens lande, til alle slotte og herregårde, til alle","book":"Krøblingen"}
{"text":"velstående og glade mennesker, men når man rigtig frittede ud, havde dog hver af","book":"Krøblingen"}
{"text":"dem prøvet sorg og savn.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det har jeg ikke,\" sagde svinehyrden, der sad på grøften, lo og sang. \"Jeg er","book":"Krøblingen"}
{"text":"det lykkeligste menneske!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Giv os da din skjorte,\" sagde de udsendte, \"den skal du få betalt med et halvt","book":"Krøblingen"}
{"text":"kongerige.\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Men han havde ingen skjorte, og kaldte sig dog det lykkeligste menneske.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Det var en fin karl!\" råbte Have-Ole, og han og hans hustru lo, som de ikke","book":"Krøblingen"}
{"text":"havde leet i år og dag.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Da kom skoleholderen forbi.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Hvor I er fornøjede!\" sagde han, \"det er sjældent nyt her i huset. Har I vundet","book":"Krøblingen"}
{"text":"en ambe i lotteriet?\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Nej, det er ikke af det slags!\" sagde Have-Ole. \"Det er Hans, der læste for os","book":"Krøblingen"}
{"text":"af eventyrbogen, han læste om 'Manden uden sorg og savn', og den karl han havde","book":"Krøblingen"}
{"text":"ingen skjorte. Det tør op for øjnene, når man hører sligt, og det af en trykt","book":"Krøblingen"}
{"text":"bog. Hver har nok sit læs at trække; man er ikke ene om det. Heri er altid en","book":"Krøblingen"}
{"text":"trøst!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Hvorfra har I den bog?\" spurgte skoleholderen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Den fik vor Hans ved juletid for over et år siden. Herskabet gav ham den. De","book":"Krøblingen"}
{"text":"ved, han har sådan lyst til læsning og er jo krøbling! Vi havde den gang hellere","book":"Krøblingen"}
{"text":"set, at han havde fået to blålærredsskjorter. Men bogen er mærkelig, den kan","book":"Krøblingen"}
{"text":"ligesom svare på ens tanker!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Skoleholderen tog bogen og åbnede den.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Lad os få den samme historie igen!\" sagde Have-Ole, \"jeg har den endnu ikke","book":"Krøblingen"}
{"text":"rigtig inde. Så må han også læse den anden om brændehuggeren!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"De to historier var og blev nok for Ole. De var som to solstråler ind i den","book":"Krøblingen"}
{"text":"fattige stue, ind i den forkuede tanke, som lod dem være tvære og gnavne.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans havde læst den hele bog, læst den mange gange. Eventyrene bar ham ud i","book":"Krøblingen"}
{"text":"verden, der hvor han jo ikke kunne komme, da benene ikke bar ham.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Skoleholderen sad ved hans seng; de talte sammen, og det var fornøjeligt for dem","book":"Krøblingen"}
{"text":"begge to.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Fra den dag kom skoleholderen oftere til Hans, når forældrene var på arbejde.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det var som en fest for drengen, hver gang han kom. Hvor lyttede han efter, hvad","book":"Krøblingen"}
{"text":"den gamle mand fortalte ham, om Jordens størrelse og mange lande, og at Solen","book":"Krøblingen"}
{"text":"var dog næsten en halv million gange større end Jorden og så langt borte, at en","book":"Krøblingen"}
{"text":"kanonkugle, i sin fart, brugte fra Solen til Jorden hele femogtyve år, medens","book":"Krøblingen"}
{"text":"lysstrålerne kunne nå Jorden i otte minutter.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Om alt dette ved nu hver dygtig skoledreng besked, men for Hans var det nyt og","book":"Krøblingen"}
{"text":"endnu vidunderligere end alt, hvad der stod i eventyrbogen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Skoleholderen kom et par gange om året til bords hos herskabet, og ved en sådan","book":"Krøblingen"}
{"text":"lejlighed fortalte han, hvilken betydning eventyrbogen havde i det fattige","book":"Krøblingen"}
{"text":"hus, hvor alene to historier i den var blevet til vækkelse og velsignelse. Den","book":"Krøblingen"}
{"text":"svagelige, flinke, lille dreng havde ved sin læsning bragt eftertanke og glæde i","book":"Krøblingen"}
{"text":"huset.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Da skoleholderen tog hjem fra herregården, trykkede fruen ham et par blanke","book":"Krøblingen"}
{"text":"sølvdalere i hånden til lille Hans.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Dem må fader og moder have!\" sagde drengen, da skoleholderen bragte ham","book":"Krøblingen"}
{"text":"pengene.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Og Have-Ole og Have-Kirsten sagde: \"Krøbling-Hans er dog også til gavn og","book":"Krøblingen"}
{"text":"velsignelse!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Et par dage efter, forældrene var ved arbejde på herregården, holdt","book":"Krøblingen"}
{"text":"herskabsvognen udenfor; det var den hjertensgode frue, som kom, glad over,","book":"Krøblingen"}
{"text":"at hendes julegave var blevet til sådan trøst og fornøjelse for drengen og","book":"Krøblingen"}
{"text":"forældrene.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hun medbragte fint brød, frugt og en flaske sød saft; men hvad der var endnu","book":"Krøblingen"}
{"text":"fornøjeligere, hun bragte ham, i forgyldt bur, en lille sort fugl, der kunne","book":"Krøblingen"}
{"text":"fløjte ganske yndeligt. Buret med fuglen blev sat op på den gamle dragkiste, et","book":"Krøblingen"}
{"text":"stykke fra drengens seng, han kunne se fuglen og høre den; ja folk helt ude på","book":"Krøblingen"}
{"text":"landevejen kunne høre dens sang.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Have-Ole og Have-Kirsten kom først hjem efter at fruen var kørt bort; de","book":"Krøblingen"}
{"text":"fornemmede, hvor glad Hans var, men syntes dog, at der kun var besværlighed ved","book":"Krøblingen"}
{"text":"den gave, der var givet.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Rige folk tænker nu ikke så vidt om!\" sagde de. \"Skal vi nu også have den at","book":"Krøblingen"}
{"text":"passe. Krøbling-Hans kan jo ikke gøre det. Enden bliver at katten tager den!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Otte dage gik, der gik endnu otte; katten havde i den tid mange gange været","book":"Krøblingen"}
{"text":"i stuen, uden at skræmme fuglen, endsige at gøre den fortræd. Da hændte der","book":"Krøblingen"}
{"text":"sig en stor begivenhed. Det var eftermiddag, forældrene og de andre børn var","book":"Krøblingen"}
{"text":"på arbejde, Hans ganske alene; eventyrbogen havde han i hånden og læste om","book":"Krøblingen"}
{"text":"fiskerens kone, der fik alle sine ønsker opfyldt; hun ville være konge, det blev","book":"Krøblingen"}
{"text":"hun; hun ville være kejser, det blev hun; men så ville hun være den gode Gud, –","book":"Krøblingen"}
{"text":"da sad hun igen i muddergrøften, hun var kommet fra.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Den historie havde nu slet ingen hentydning til fuglen eller katten, men det var","book":"Krøblingen"}
{"text":"just den historie, han læste i, da begivenheden indtraf; det huskede han altid","book":"Krøblingen"}
{"text":"siden.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Buret stod på dragkisten, katten stod på gulvet og så stift med sine grøngule","book":"Krøblingen"}
{"text":"øjne op på fuglen. Der var noget i kattens ansigt, som om den ville sige til","book":"Krøblingen"}
{"text":"fuglen: \"Hvor du er yndig! jeg gad æde dig!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det kunne Hans forstå; han læste det lige ud af kattens ansigt.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Væk, kat!\" råbte han. \"Vil du se til at komme ud af stuen!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Det var som den tog sig sammen til at springe.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans kunne ikke nå den, havde ikke andet at kaste efter den, end sin kæreste","book":"Krøblingen"}
{"text":"skat, eventyrbogen. Den kastede han, men bindet sad løst, det fløj til én","book":"Krøblingen"}
{"text":"side, og bogen selv med alle sine blade fløj til en anden side. Katten gik med","book":"Krøblingen"}
{"text":"langsomme trin lidt tilbage i stuen og så på Hans, ligesom den ville sige:","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Bland dig ikke i den sag, lille Hans! jeg kan gå og jeg kan springe, du kan","book":"Krøblingen"}
{"text":"ingen af delene!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans holdt øje med katten og var i stor uro; fuglen blev også urolig. Intet","book":"Krøblingen"}
{"text":"menneske var der at kalde på; det var som om katten vidste det; den lavede sig","book":"Krøblingen"}
{"text":"igen til at springe. Hans viftede med sit sengetæppe, hænderne kunne han bruge;","book":"Krøblingen"}
{"text":"men katten brød sig ikke om sengetæppet; og da også det var kastet efter den,","book":"Krøblingen"}
{"text":"uden nytte, satte den i ét spring op på stolen og ind i vindueskarmen, her var","book":"Krøblingen"}
{"text":"den fuglen nærmere.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans kunne fornemme sit eget varme blod i sig, men det tænkte han ikke på, han","book":"Krøblingen"}
{"text":"tænkte kun på katten og fuglen; ude af sengen kunne drengen jo ikke hjælpe sig,","book":"Krøblingen"}
{"text":"stå på benene kunne han ikke, gå endnu mindre. Det var som om hans hjerte vendte","book":"Krøblingen"}
{"text":"sig inden i ham, da han så katten springe fra vinduet lige hen på dragkisten,","book":"Krøblingen"}
{"text":"støde til buret så at det væltede. Fuglen flagrede forvildet om derinde.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans gav et skrig, der gik et ryk i ham, og uden at tænke derved, sprang han","book":"Krøblingen"}
{"text":"ud af sengen, hen mod dragkisten, rev katten ned, og holdt fast i buret, hvor","book":"Krøblingen"}
{"text":"fuglen var som i stor forfærdelse. Han holdt buret i hånden og løb med det ud af","book":"Krøblingen"}
{"text":"døren ud på vejen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Da strømmede tårerne ham ud af øjnene; han jublede og råbte ganske højt: \"Jeg","book":"Krøblingen"}
{"text":"kan gå! Jeg kan gå!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Han havde fået sin førlighed igen; sligt kan hænde og med ham hændte det.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Skoleholderen boede tæt ved; til ham løb han ind på sine bare fødder, kun i","book":"Krøblingen"}
{"text":"skjorte og trøje og med fuglen i buret.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Jeg kan gå!\" råbte han. \"Herre, min Gud!\" og han hulkede i gråd af bare glæde.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Og glæde blev der i huset hos Have-Ole og Have-Kirsten. \"Gladere dag kan vi ikke","book":"Krøblingen"}
{"text":"opleve!\" sagde de begge to.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hans blev kaldt op på herregården; den vej havde han ikke gået i mange år; det","book":"Krøblingen"}
{"text":"var som om træerne og nøddebuskene, dem han så godt kendte, nikkede til ham og","book":"Krøblingen"}
{"text":"sagde: \"Goddag, Hans! velkommen herude!\" Solen skinnede ham ind i ansigtet, lige","book":"Krøblingen"}
{"text":"ind i hjertet.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Herskabet, de unge, velsignede herregårdsfolk, lod ham sidde hos sig og så lige","book":"Krøblingen"}
{"text":"så glade ud, som om han kunne have været af deres egen familie.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Gladest var dog herskabsfruen, som havde givet ham eventyrbogen, givet ham den","book":"Krøblingen"}
{"text":"lille sangfugl, den var nu rigtignok død, død af skrækken, men den havde været","book":"Krøblingen"}
{"text":"ligesom midlet til hans helbredelse, og bogen havde været ham og forældrene til","book":"Krøblingen"}
{"text":"vækkelse; den havde han endnu, den ville han gemme og læse, om han blev nok så","book":"Krøblingen"}
{"text":"gammel. Nu kunne han også være dem hjemme til gavn. Han ville lære et håndværk,","book":"Krøblingen"}
{"text":"helst blive bogbinder, \"thi,\" sagde han, \"så kan jeg få alle nye bøger at læse!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Ud på eftermiddagen kaldte herskabsfruen begge forældrene op til sig. Hun og","book":"Krøblingen"}
{"text":"hendes husbond havde talt sammen om Hans; han var en from og flink dreng, havde","book":"Krøblingen"}
{"text":"læselyst og nemme. Vorherre er altid for en god sag.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Den aften kom forældrene rigtig glade hjem fra gården, især Kirsten, men ugedag","book":"Krøblingen"}
{"text":"efter græd hun, for da rejste lille Hans; han var kommet i gode klæder; han var","book":"Krøblingen"}
{"text":"en god dreng; men nu skulle han over det salte vand, langt bort, sættes i skole,","book":"Krøblingen"}
{"text":"en latinsk, og der ville gå mange år, før de så ham igen.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Eventyrbogen fik han ikke med, den ville forældrene beholde til minde. Og fader","book":"Krøblingen"}
{"text":"læste tit i den, men aldrig uden de to historier, for dem kendte han.","book":"Krøblingen"}
{"text":"Og de fik breve fra Hans, det ene gladere end det andet. Han var hos rare","book":"Krøblingen"}
{"text":"mennesker, i gode kår; og allerfornøjeligst var det at gå i skole; der var så","book":"Krøblingen"}
{"text":"meget at lære og vide; han ønskede nu bare at blive hundrede år og så en gang","book":"Krøblingen"}
{"text":"skoleholder.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Om vi skal opleve det!\" sagde forældrene, og de trykkede hinanden i hænderne,","book":"Krøblingen"}
{"text":"som ved altergang.","book":"Krøblingen"}
{"text":"\"Hvad der dog er hændet Hans!\" sagde Ole. \"Vorherre tænker også på fattigmands","book":"Krøblingen"}
{"text":"barn! just med krøblingen skulle det vise sig! er det ikke som om Hans kunne","book":"Krøblingen"}
{"text":"læse det op for os ud af eventyrbogen!\"","book":"Krøblingen"}
{"text":"Hvorfra vi har historien?","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vil du vide det?","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vi har den fra fjerdingen, den med de gamle papirer i.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Mangen god og sjælden bog er gået i spækhøkeren og urtekræmmeren, ikke som","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"læsning, men som nødvendighedsartikel. De må have papir til kræmmerhus for","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"stivelse og kaffebønner, papir om spegesild, smør og ost. Skrevne sager er også","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"brugelige.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tit går i bøtte, hvad der ikke skulle gå i bøtte.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg kender en urtekræmmerdreng, søn af en spækhøker; han er gået til vejrs","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fra kælderen til stuebutikken; et menneske med stor læsning, kræmmerhus-","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"læsning, både den trykte og den skrevne. Han har en interessant samling, og i","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"den flere vigtige aktstykker fra en og anden alt for beskæftiget tankespredt","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"embedsmands papirkurv; et og andet fortroligt brev fra veninde til veninde:","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"skandalemeddelelser, som ikke måtte gå videre, ikke omtales af noget menneske.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Han er en levende redningsanstalt for en ikke ringe del af litteraturen og har","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"i den et stort område, han har forældrenes og principalens bod og har der reddet","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mangen bog eller blade af en bog, der nok kunne fortjene at læses to gange.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Han har vist mig sin samling trykte og skrevne sager fra bøtten, rigest fra","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"spækhøkerens. Der lå et par blade af en større skrivebog; den særdeles smukke og","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"tydelige håndskrift tildrog sig straks min opmærksomhed.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Det har studenten skrevet!\" sagde han, \"studenten, som boede her lige ovenfor","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"og døde for en måned siden. Han har lidt svært af tandpine, ser man. Det er","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ganske morsomt at læse! Her er kun lidt endnu af det skrevne, det var en hel bog","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"og lidt til; mine forældre gav et halvt pund grøn sæbe for det til studentens","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"værtinde. Her er, hvad jeg fik holdt tilbage.\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg lånte det, jeg læste det og nu meddeler jeg det.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Overskriften var:","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"TANTE TANDPINE","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"I","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante gav mig sliksødt, da jeg var lille. Mine tænder holdt det ud, blev ikke","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fordærvede; nu er jeg blevet ældre, blevet student; hun forkæler mig endnu med","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"sødt, siger at jeg er digter.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg har i mig noget af poeten, men ikke nok. Tit når jeg går i byens gader","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"synes det mig, som går jeg i et stort bibliotek; husene er bogreoler, hver etage","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"en hylde med bøger. Der står en hverdagshistorie, der en god gammel komedie,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"videnskabelige værker i alle fag, her smudslitteratur og god læsning. Jeg kan","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fantasere og filosofere over alt det bogværk.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der er noget i mig af poeten, men ikke nok. Mange mennesker har vist lige så","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"meget i sig deraf som jeg, og bærer dog ikke skilt eller halsbånd med navnet","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Poet.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der er givet dem og mig en Guds gave, en velsignelse, stor nok for én selv, men","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"alt for lille til at stykkes ud igen til andre. Den kommer som en solstråle,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fylder sjæl og tanke; den kommer som en blomsterduft, som en melodi man kender","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"og husker dog ikke hvorfra.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Forleden aften, jeg sad i min stue, trængte til læsning, havde ingen bog, intet","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"blad, faldt i det samme et blad, friskt og grønt, fra lindetræet. Luftningen bar","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"det ind af vinduet til mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg betragtede de mange forgrenede årer; et lille kryb bevægede sig hen over","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"disse, som ville det gøre et grundigt studium af bladet. Da måtte jeg tænke på","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"menneskevisdom; vi kravler også om på bladet, kender kun det, og så holder vi","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"straks foredrag over det hele store træ, roden, stammen og kronen; det store","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"træ: Gud, verden og udødelighed, og kender af det hele, kun et lille blad!","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Som jeg sad der, fik jeg besøg af tante Mille.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg viste hende bladet med krybet, sagde hende mine tanker derved, og hendes","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"øjne lyste.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Du er digter!\" sagde hun, \"måske den største vi har! skulle jeg opleve det, så","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"går jeg gerne i min grav. Du har altid, lige fra brygger Rasmussens begravelse,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"forbavset mig ved din mægtige fantasi!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det sagde tante Mille og kyssede mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hvem var tante Mille og hvem var brygger Rasmussen?","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"II","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Moders tante blev af os børn kaldt Tante, vi havde intet andet navn til hende.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun gav os syltetøj og sukker, uagtet det var en stor fortræd for vore tænder,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"men hun var svag lige over for de søde børn, sagde hun. Det var jo grusomt af","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"nægte dem den smule sødt, som de holdt så meget af.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Og derfor holdt vi så meget af Tante.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun var gammel frøken, så langt jeg kan huske tilbage, altid gammel! Hun stod","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"stille i alderen.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"I tidligere år led hun meget af tandpine og talte altid derom, og så var det,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hendes ven, brygger Rasmussen, var vittig og kaldte hende Tante Tandpine.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Han bryggede ikke i de sidste år, levede af sine rentepenge, kom tit til Tante","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"og var ældre end hun. Han havde slet ingen tænder, kun nogle sorte stumper.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Som lille havde han spist for meget sukker, sagde han til os børn, og så kom man","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"til at se således ud.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante havde vist aldrig i sin barndom spist sukker; hun havde de dejligste hvide","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"tænder.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun sparede også på dem, sov ikke med dem om natten! sagde brygger Rasmussen.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det var nu at være ond, vidste vi børn, men Tante sagde, han mente ikke noget","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"med det.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"En formiddag ved frokosten, fortalte hun en fæl drøm, hun havde om natten: at én","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"af hendes tænder var faldet ud.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Det betyder,\" sagde hun, \"at jeg mister en sand ven eller veninde!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Var det en falsk tand!\" sagde bryggeren og smålo, \"så kan det kun betyde at De","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mister en falsk ven!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"De er en uhøflig gammel herre!\" sagde Tante vred, som jeg aldrig har set hende","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"før eller siden.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Senere sagde hun, at det kun var dril af hendes gamle ven; han var det ædleste","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"menneske på jorden, og når han engang døde, blev han til en lille Guds engel i","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"himlen!","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg tænkte meget over den forvandling og om jeg ville være i stand til at kende","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ham i den nye skikkelse.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Da Tante var ung og han også ung, friede han til hende. Hun betænkte sig for","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"længe, blev siddende, blev alt for længe siddende, blev altid gammel frøken, men","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"altid trofast veninde.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Og så døde brygger Rasmussen.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Han blev kørt til graven i den dyreste ligvogn og havde stort følge, folk med","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ordener og i uniform.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante stod sørgeklædt ved vinduet med alle os børn, på den lille broder nær, som","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"storken havde bragt for en uge siden.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Nu var ligvognen og følget forbi, gaden tom, Tante ville gå, men det ville jeg","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ikke, jeg ventede på englen, brygger Rasmussen; han var jo nu blevet et lille","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"vinget Guds barn, og måtte vise sig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Tante!\" sagde jeg. \"Tror du ikke, at han kommer nu! eller at når storken igen","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"bringer os en lille broder, han da bringer os englen Rasmussen.\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante blev aldeles overvældet af min fantasi, og sagde: \"Det barn bliver en stor","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"digter!\" og det gentog hun i hele min skolegang, ja efter min konfirmation og nu","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ind i studenterårene.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun var og er mig den mest deltagende veninde, både i digterpine og i tandpine.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg har jo anfald af begge to.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Skriv bare alle dine tanker ned,\" sagde hun, \"og put dem i bordskuffen; det","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"gjorde Jean Paul; han blev en stor digter, som jeg rigtignok ikke holder af, han","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"spænder ikke! Du må spænde! og du vil spænde!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Natten efter den tale lå jeg i længsel og vånde, i trang og lyst til at blive","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"den store digter, Tante så og fornemmede i mig; jeg lå i digterpine! men der er","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"en værre pine: Tandpine; den masede og kvasede mig; jeg blev en krympende orm,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"med krydderpose og spansk flue:","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Det kender jeg!\" sagde Tante.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der var et sorgens smil om hendes mund; hendes tænder skinnede så hvide.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"*","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Men jeg må begynde et nyt afsnit i min og Tantes historie.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"III","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg var flyttet ind i en ny huslejlighed og havde boet der en måned. Herom talte","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"jeg med Tante.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Jeg bor hos en stille familie; den tænker ikke på mig, selv om jeg ringer tre","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"gange. Forresten er det et sandt spektakelhus med lyd og larm af vejr og vind","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"og mennesker. Jeg bor lige over porten; hver vogn, som kører ud eller ind, får","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"skilderierne på væggen til at bevæge sig. Porten smælder og rusker i huset,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"som var det en jordrystelse. Ligger jeg i sengen, går stødene gennem alle mine","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"lemmer; men det skal være nervestyrkende. Blæser det, og blæse gør det altid her","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"til lands, så dingler de lange vindueskramper udenfor frem og tilbage og slår","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mod muren. Naboens portklokke til gården ringer ved hvert vindstød.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vore husbeboere kommer klatvis hjem, sildigt på aftnen, helt ud på natten; den","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"logerende, lige over mig, som om dagen giver timer i basunblæsen, kommer senest","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hjem og lægger sig ikke, før han først har gået en lille midnatstur, med tunge","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"trin og jernbeslåede støvler.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Dobbelte vinduer er der ikke, men der er en knækket rude, den har værtinden","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"klistret papir over, vinden blæser alligevel ind gennem sprækken og frembringer","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"en lyd som af en summende bremse. Det er sovemusik. Falder jeg så endelig","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"i søvn, da bliver jeg snart vækket af hanegal. – Hane og høne melder fra","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hønseaflukket hos kældermanden, at det vil snart blive morgen. De små","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"nordbagger, de har ikke stald, de er tøjret i sandhullet under trappen, sparker","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mod døren og panelet for at røre sig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Dagen dæmrer; portneren, som med familie sover på kvisten, buldrer ned ad","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"trappen; trætøflerne klaprer, porten smælder, huset ryster, og er det overstået,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"begynder den logerende oven over at øve sig i gymnastik, løfter i hver hånd en","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"tung jernkugle, som han ikke kan holde på; den falder og falder igen, medens","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"på samme tid husets ungdom, som skal i skole, kommer styrtende skrigende. Jeg","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"går til vinduet, åbner det for at få frisk luft, og det er vederkvægende, når","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"jeg kan få den, og ikke jomfruen i baghuset vasker handsker i pletvand, det er","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hendes levebrød. Forresten er det et rart hus og jeg bor hos en stille familie.\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det var det referat, jeg gav Tante om min huslejlighed; jeg gav det livligere,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"det mundtlige foredrag har friskere ordlyd end det skrevne.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Du er digter!\" råbte Tante. \"Skriv bare din tale op, så er du lige så god","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"som Dickens! ja mig interesserer du nu meget mere! Du maler, når du taler! Du","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"beskriver dit hus, så man ser det! Det gyser i én! – Digt videre! Læg noget","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"levende ind i det, mennesker, yndige mennesker, helst ulykkelige!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Huset skrev jeg virkeligt ned, som det står med lyd og lyder, men kun med mig","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"selv, uden handling. Den kom senere!","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"IV","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der var ved vintertid, ud på aftnen, efter komedietid, et frygteligt vejr,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"snestorm, så at man næsten ikke kunne trænge sig frem.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante var i teatret og jeg var der for at følge hende hjem, men man havde besvær","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"med at gå selv, end sige følge andre. Hyrevognene var alle taget i beslag; Tante","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"boede langt ude i byen, min bolig var derimod tæt ved teatret, havde det ikke","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"været tilfældet, måtte vi have stået i skilderhus indtil videre.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vi stavrede frem i den dybe sne, omsust af de hvirvlende snefnug. Jeg løftede","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hende, jeg holdt hende, jeg stødte hende frem. Kun to gange faldt vi, men vi","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"faldt blødt.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vi nåede min port, hvor vi rystede os; også på trappen rystede vi os og havde","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"dog endnu sne nok til at fylde gulvet med inde i forstuen.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Vi fik af os overtøj og nedertøj, og alt hvad tøj der kunne kastes. Værtinden","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"lånte Tante tørre strømper og en morgenkappe; det var nødvendigt, sagde","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"værtinden og tilføjede, som sandt var, at Tante umuligt kunne komme hjem denne","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"nat, bad hende tage til takke med hendes dagligstue; der ville hun rede seng på","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"sofaen foran den altid aflåsede dør ind til mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Og det skete.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Ilden brændte i min kakkelovn, temaskinen kom på bordet, der blev hyggeligt i","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"den lille stue, om ikke så hyggeligt som hos Tante, hvor der ved vintertid er","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"tykke gardiner for døren, tykke gardiner for vinduerne, dobbelte gulvtæpper","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"med tre lag tykt papir under; man sidder der som i en veltilproppet flaske med","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"varm luft; dog som sagt, der blev også hyggeligt hjemme hos mig; vinden susede","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"udenfor.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Tante talte og fortalte; ungdomstid kom igen, bryggeren kom igen, gamle minder.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun kunne huske, jeg fik den første tand og familieglæden herover.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Den første tand! uskyldstand, skinnende som en lille hvid mælkedråbe,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mælketanden.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der kom én, der kom flere, et helt geled, side om side, oven og neden, de","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"dejligste barnetænder, og dog kun fortropperne, ikke de rigtige, som skulle vare","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ved for hele livet.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Også de kom og visdomstænderne med, fløjmænd i rækken, født under pine og stor","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"besvær.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"De går igen, hver en eneste! de går før tjenestetiden er omme, selv den sidste","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"tand går, og det er ingen festdag, det er en vemodsdag.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Så er man gammel, selv om humøret er ungt.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Slig tanke og tale er ikke fornøjelig og dog kom vi til at tale om alt dette, vi","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"kom tilbage i barndomsårene, talte og talte, klokken blev tolv før Tante gik til","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ro i stuen tæt ved.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"God nat, mit søde barn!\" råbte hun, \"nu sover jeg, som om jeg lå i min egen","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"dragkiste!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Og hun var til ro; men ro blev der ikke hverken i huset eller udenfor. Stormen","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ruskede i vinduerne, slog med de lange, dinglende jernkramper, ringede med","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"naboens dørklokke i baggården. Den logerende ovenpå var kommet hjem. Han gik","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"endnu en lille nattetur op og ned; smed støvlerne, gik så til sengs og til","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hvile, men han snorker så man med gode øren kan høre det gennem loftet.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg fandt ikke hvile, jeg kom ikke til ro; vejret lagde sig heller ikke til","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"ro; det var umanerligt livligt. Blæsten susede og sang på sin måde, mine tænder","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"begyndte også at blive livlige, de susede og sang på deres måde. De slog an til","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"stor tandpine.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det trak fra vinduet. Månen skinnede ind på gulvet. Lysningen kom og gik, som","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"skyerne kom og gik i stormvejret. Der var en uro i skygge og lys, men til sidst","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"så skyggen på gulvet ud som noget; jeg så på dette bevægelige og fornemmede en","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"isnende kold blæst.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"På gulvet sad en skikkelse, tynd og lang, som når et barn tegner med griffel","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"på tavlen noget, der skal ligne et menneske; en eneste tynd streg er legemet;","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"en streg og én til er armene; benene er også hver kun en streg, hovedet en","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mangekant.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Snart blev skikkelsen tydeligere, den fik et slags kjoletøj, meget tyndt, meget","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fint, men det viste, at den hørte til hunkønnet.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg hørte en summen. Var det hende eller vinden, der surrede som bremse i","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"rudesprækken.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Nej, det var hendes selv, fru Tandpine! hendes forfærdelighed Satania","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"infernalis, Gud fri og bevare os fra hendes besøg.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Her er godt at være!\" summede hun; \"her er godt kvarter! sumpet grund,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"mosegrund. Her har myggene summet med gift i brodden, nu har jeg brodden. Den","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"må hvæsses på mennesketænder. De skinner så hvide på ham her i sengen. De har","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"trodset sødt og surt, hedt og koldt, nøddeskal og blommesten! men jeg skal rokke","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"dem, blokke dem, gøde roden med trækvind, give dem fodkoldt!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det var en forfærdelig tale, en forfærdelig gæst.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Nå, så du er digter!\" sagde hun, \"ja jeg skal digte dig op i alle pinens","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"versemål! jeg skal give dig jern og stål i kroppen, få tråd i alle dine","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"nervetråde!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det var som gik der en gloende syl ind i kindbenet; jeg vred og vendte mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Et udmærket tandværk!\" sagde hun, \"et orgel at spille på. Mundharpekoncert,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"storartet, med pauker og trompeter, fløjte piccolo, basun i visdomstanden. Stor","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"poet, stor musik!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jo hun spillede op og forfærdelig så hun ud, selv om man ikke så mere af hende","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"end hånden, den skyggegrå, iskolde hånd, med de lange syletynde fingre; hver","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"af dem var et pinselsredskab: Tommeltot og Slikkepot havde knibtang og skrue,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Langemand endte i en spids syl, Guldbrand var vridbor og Lillefinger sprøjte med","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"myggegift.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Jeg skal lære dig versemål!\" sagde hun. \"Stor digter skal have stor tandpine,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"lille digter lille tandpine!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Oh lad mig være lille!\" bad jeg. \"Lad mig slet ikke være! og jeg er ikke poet,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"jeg har kun anfald af at digte, anfald, som af tandpine! far hen! far hen!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Erkender du da, at jeg er mægtigere end poesien, filosofien, matematikken og","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"hele musikken!\" sagde hun. \"Mægtigere end alle disse afmalede og i marmor hugne","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fornemmelser! jeg er ældre end dem alle sammen. Jeg blev født tæt ved Paradisets","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"have, udenfor, hvor vinden blæste og de våde paddehatte groede. Jeg fik Eva til","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"at klæde sig på i det kolde vejr, og Adam med. Du kan tro, der var kraft i den","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"første tandpine!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Jeg tror alt!\" sagde jeg. \"Far hen! far hen!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Ja, vil du opgive at være digter, aldrig sætte vers på papir, tavle eller noget","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"slags skrivemateriale, så skal jeg slippe dig, men jeg kommer igen, digter du!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Jeg sværger!\" sagde jeg. \"Lad mig bare aldrig se eller fornemme dig mere!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Se mig skal du, men i en fyldigere, en dig kærere skikkelse, end jeg er det nu!","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Du skal se mig som Tante Mille; og jeg vil sige: Digt, min søde dreng! Du er en","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"stor digter, den største måske vi har! men tror du mig, og begynder at digte, så","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"sætter jeg dine vers i musik, spiller dem på din mundharpe! Du søde barn! - Husk","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"på mig, når du ser tante Mille!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Så forsvandt hun.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg fik til afsked ligesom et gloende sylestik op i kæbebenet; men det dulmede","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"snart, jeg ligesom gled på det bløde vand, så de hvide åkander med de grønne","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"brede blade bøje sig, sænke sig ned under mig, visne, løse sig op, og jeg sank","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"med dem, løsnedes i fred og hvile.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Dø, smelte hen som sneen!\" sang og klang det i vandet, \"dunste hen i skyen,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"fare hen som skyen!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Ned til mig gennem vandet skinnede store, lysende navne, indskrifter på vajende","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"sejrsfaner, udødelighedspatentet - skrevet på døgnfluens vinge.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Søvnen var dyb, søvn uden drømme. Jeg hørte ikke den susende vind, den smældende","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"port, naboens ringende portklokke, eller den logerendes svære gymnastik.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Lyksalighed!","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Da kom der et stormkast, så at den aflåsede dør ind til Tante sprang op. Tante","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"sprang op, kom i skoene, kom i klæderne, kom ind til mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg sov som en Guds engel, sagde hun, og nænnede ikke at vække mig.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg vågnede af mig selv, slog øjnene op, havde rent glemt, at Tante var her i","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"huset, men snart huskede jeg det, huskede mit tandpinesyn. Drøm og virkelighed","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"gik over i hinanden.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Du har vel ikke skrevet noget i aftes, efter at vi sagde hinanden godnat?\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"spurgte hun. \"Gid at du havde! Du er min digter, og det bliver du!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg syntes at hun smilede så lumskelig. Jeg vidste ikke om det var den","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"skikkelige tante Mille, som elskede mig, eller den forfærdelige, jeg i nat havde","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"givet løfte.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Har du digtet, søde barn!\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Nej, nej!\" råbte jeg. \"Du er jo tante Mille.\"","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"\"Hvem anden!\" sagde hun. Og det var tante Mille.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Hun kyssede mig, kom i drosche og kørte hjem.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Jeg nedskrev, hvad her står skrevet. Det er ikke på vers og det skal aldrig","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"blive trykt.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"*","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Ja her holdt manuskriptet op.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Min unge ven, den vordende urtekræmmersvend, kunne ikke opdrive det manglende,","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"det var gået ud i verden, som papir om spegesild, smør og grøn sæbe; det havde","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"opfyldt sin bestemmelse.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Bryggeren er død, Tante er død, studenten er død, ham fra hvem tankegnisterne","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"gik i bøtten.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Alt går i bøtten.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Det er enden på historien, - historien om Tante Tandpine.","book":"Tante Tandpine"}
{"text":"Der var en luftskipper, ham gik det galt, ballonen sprak, manden dumpede og slog","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"sig i stykker. Sin dreng havde han to minutter forud sendt ned med faldskærm,","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"det var drengens lykke. Han var uskadt og gik om med store kundskaber til at","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"blive luftskipper, men han havde ikke ballon og ikke midler til at skaffe sig","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"denne.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Leve måtte han, og så lagde han sig efter behændighedskunster, og at kunne","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"tale med maven, det kaldes at være bugtaler. Ung var han og så godt ud, og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"da han fik mundskæg og kom i gode klæder, kunne han antages for et grevebarn.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Damerne fandt ham smuk, ja en jomfru blev så betaget af hans dejlighed og hans","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"behændighedskunst, at hun fulgte med ham til fremmede byer og lande. Der kaldte","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"han sig professor, mindre kunne det ikke være.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Hans stadige tanke var at få sig en luftballon og gå til vejrs med sin lille","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"kone, men de havde endnu ikke midlerne.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"De kommer!\" sagde han.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Bare de ville!\" sagde hun.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Vi er jo unge folk! og nu er jeg professor. Smuler er også brød!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Hun hjalp ham troligt, sad ved døren og solgte billetter til forestillingen,","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"og det var en kold fornøjelse om vinteren. Hun hjalp ham også i et kunststykke.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Han puttede sin kone i bordskuffen, en stor bordskuffe. Der krøb hun","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"ind i bagskuffen, og så var hun ikke at se i forskuffen. Det var som en","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"øjenforblændelse.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Men en aften da han trak skuffen ud, var hun også borte fra ham. Hun var ikke i","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"forskuffen, ikke i bagskuffen, ikke i hele huset, ikke at se, ikke at høre. Det","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"var hendes behændighedskunst. Hun kom aldrig igen. Hun var ked af det, og han","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"blev ked i det, tabte sit gode humør, kunne ikke mere le og gøre løjer, og så","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"kom der ingen folk. Fortjenesten blev dårlig, klæderne blev dårlige. Han ejede","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"til sidst kun en stor loppe, et arvegods efter konen, og derfor holdt han så","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"meget af den. Så dresserede han den, lærte den behændighedskunster, lærte den at","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"præsentere gevær og skyde en kanon af, men lille.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Professoren var stolt af loppen, og den var stolt af sig selv. Den havde","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"lært noget og havde menneskeblod og været i de største byer, var blevet set","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"af prinser og prinsesser, havde vundet deres høje bifald. Det stod trykt i","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"aviser og på plakater. Den vidste, at den var en berømthed og kunne ernære en","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"professor, ja en hel familie.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Stolt var den og berømt var den, og dog, når den og professoren rejste, tog","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"de på jernbane fjerde plads. Den kommer lige så hurtig som første. Det var et","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"stiltiende løfte, at de aldrig ville skilles ad, aldrig gifte sig, loppen ville","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"forblive ungkarl og professoren enkemand. Det går lige op.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Hvor man gør størst lykke,\" sagde professoren, \"der skal man ikke komme to","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"gange!\" Han var en menneskekender og det er også en kundskab.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Til sidst havde han berejst alle lande, uden de vildes land. Og så ville han til","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"de vildes land. Der æder de rigtignok kristne mennesker, vidste professoren, men","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"han var ikke rigtig kristen og loppen var ikke rigtig menneske, så mente han, at","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"de nok turde rejse der og have en god fortjeneste.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"De rejste med dampskib og med sejlskib. Loppen gjorde sine kunster, og så havde","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"de fri rejse undervejs og kom til de vildes land.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Her regerede en lille prinsesse, hun var kun otte år, men hun regerede. Hun","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"havde taget magten fra fader og moder, for hun havde en vilje og var så mageløs","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"yndig og uartig.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Straks, da loppen præsenterede gevær og skød kanonen af, blev hun så indtagen","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"i loppen, at hun sagde: \"Ham eller ingen!\" Hun blev ganske vild af kærlighed og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"var jo allerede vild i forvejen.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Søde, lille, fornuftige barn!\" sagde hendes fader, \"kunne man først gøre et","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"menneske af den!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Det lader du mig om, gamle!\" sagde hun, og det var ikke net sagt af en lille","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"prinsesse, der taler til sin fader, men hun var vild.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Hun satte loppen på sin lille hånd.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Nu er du et menneske, regerende med mig, men du skal gøre hvad jeg vil, ellers","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"slår jeg dig ihjel og spiser professoren.\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Professoren fik en stor sal at bo i. Væggene var af sukkerrør, dem kunne han gå","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"og slikke, men han var ikke slikmund. Han fik en hængekøje at sove i, det var,","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"som lå han i en luftballon, den han altid havde ønsket sig, og som var hans","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"stadige tanke.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Loppen blev hos prinsessen, sad på hendes lille hånd og på hendes fine hals. Hun","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"havde taget et hår af sit hoved, det måtte professoren binde loppen om benet, og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"så holdt hun den bunden til det store koralstykke, hun havde i øreflippen.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Hvor var det en dejlig tid for prinsessen, også for loppen, tænkte hun, men","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"professoren fandt sig ikke tilfreds, han var rejsemand, holdt af at drage fra","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"by til by, læse i aviserne om sin udholdenhed og kløgt i at lære en loppe al","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"menneskelig gerning. dag ud og ind lå han i hængekøjen, dovnede og fik sin gode","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"føde: friske fugleæg, elefantøjne og stegte giraflår. Menneskeæderne lever ikke","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"kun af menneskekød, det er en delikatesse. \"Barneskulder med skarp sovs,\" sagde","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"prinsessemoderen, \"er det mest delikate.\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Professoren kedede sig og ville gerne bort fra de vildes land, men loppen måtte","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"han have med, den var hans vidunder og levebrød. Hvorledes skulle han fange og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"få den. Det var ikke så let.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Han anspændte alle sine tænkeevner og så sagde han: \"Nu har jeg det!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Prinsessefader: Forund mig noget at bestille! Må jeg indøve landets beboere i","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"at præsentere, det er det man i verdens største lande kalder dannelse!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Og hvad kan du lære mig!\" spurgte prinsessefaderen.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Min største kunst,\" sagde professoren, \"at fyre en kanon af så hele jorden","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"bæver, og alle himlens lækreste fugle falder stegte ned! Det er der knald ved!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Kom med kanonen!\" sagde prinsessefaderen.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Men i hele landet var der ingen kanon, uden den loppen havde bragt, og den var","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"for lille.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Jeg støber en større!\" sagde professoren. \"Giv mig bare midlerne! Jeg må have","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"fint silketøj, nål og tråd, tov og snor, samt mavedråber for luftballoner, de","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"blæser op, letter og løfter. De giver knaldet i kanonmaven.\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Alt hvad han forlangte fik han.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Hele landet kom sammen for at se den store kanon. Professoren kaldte ikke, før","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"han havde ballonen hel færdig til at fylde og gå op.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Loppen sad på prinsessens hånd og så til. Ballonen blev fyldt, den bovnede og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"kunne næppe holdes, så vild var den.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Jeg må have den til vejrs, at den kan blive afkølet,\" sagde professoren og","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"satte sig i kurven, der hang under den. \"Ene kan jeg ikke magte at styre den.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Jeg må have en kyndig kammerat med, for at hjælpe mig. Her er ingen der kan det","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"uden loppen!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Jeg tillader det nødig!\" sagde prinsessen, men rakte dog loppen til","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"professoren, som satte den på sin hånd.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"\"Slip snore og tov!\" sagde han. \"Nu går ballonen!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"De troede han sagde: \"kanonen!\"","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Og så gik ballonen højere og højere, op over skyerne, bort fra de vildes land.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Den lille prinsesse, hendes fader og moder, hele folket med stod og ventede. De","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"venter endnu, og tror du det ikke, så rejs til de vildes land, der taler hvert","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"barn om loppen og professoren, tror at de kommer igen, når kanonen er kølet","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"af, men de kommer ikke, de er hjemme hos os, de er i deres fædreland, kører på","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"jernbane, første plads, ikke fjerde. De har god fortjeneste, stor ballon. Ingen","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"spørger, hvorledes de har fået ballonen eller hvorfra de har den, de er holdne","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"folk, hædrede folk, loppen og professoren.","book":"Loppen og professoren"}
{"text":"Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets","book":"Tællelyset"}
{"text":"Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende","book":"Tællelyset"}
{"text":"hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at","book":"Tællelyset"}
{"text":"troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som","book":"Tællelyset"}
{"text":"Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets","book":"Tællelyset"}
{"text":"Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om","book":"Tællelyset"}
{"text":"Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der","book":"Tællelyset"}
{"text":"engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og \"lyse\" for det i Livet.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste","book":"Tællelyset"}
{"text":"Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange","book":"Tællelyset"}
{"text":"Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og","book":"Tællelyset"}
{"text":"maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede","book":"Tællelyset"}
{"text":"altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset;","book":"Tællelyset"}
{"text":"thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte","book":"Tællelyset"}
{"text":"den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset,","book":"Tællelyset"}
{"text":"de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve;","book":"Tællelyset"}
{"text":"denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra","book":"Tællelyset"}
{"text":"Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end","book":"Tællelyset"}
{"text":"Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men","book":"Tællelyset"}
{"text":"endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de","book":"Tællelyset"}
{"text":"Lyset bort som en unyttig Tingest.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at","book":"Tællelyset"}
{"text":"smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig","book":"Tællelyset"}
{"text":"borte.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller","book":"Tællelyset"}
{"text":"ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde","book":"Tællelyset"}
{"text":"været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig","book":"Tællelyset"}
{"text":"ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde","book":"Tællelyset"}
{"text":"maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor","book":"Tællelyset"}
{"text":"eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og","book":"Tællelyset"}
{"text":"maaskee ødelægge sig selv og andre.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto","book":"Tællelyset"}
{"text":"større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget","book":"Tællelyset"}
{"text":"virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved","book":"Tællelyset"}
{"text":"dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end","book":"Tællelyset"}
{"text":"Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem","book":"Tællelyset"}
{"text":"den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det","book":"Tællelyset"}
{"text":"sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet","book":"Tællelyset"}
{"text":"smæltede i det.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart","book":"Tællelyset"}
{"text":"rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og","book":"Tællelyset"}
{"text":"med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.","book":"Tællelyset"}
{"text":"Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild.","book":"Tællelyset"}
{"text":"– Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad","book":"Tællelyset"}
{"text":"stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.","book":"Tællelyset"}
{"text":"De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –","book":"Tællelyset"}
{"text":"Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et","book":"Tællelyset"}
{"text":"rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger -","book":"Tællelyset"}
{"text":"Storkene fortælle for deres Smaa saa mange Eventyr, alle fra Sumpen og Mosen,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de ere, almindeligviis, afpassede efter Alder og Fatteevne; de mindste Unger ere","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fornøiede med at der siges »krible, krable, plurremurre!« det finde de udmærket,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men de Ældre ville have en dybere Betydning, eller idetmindste Noget om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Familien. Af de to ældste og længste Eventyr, som have holdt sig hos Storkene,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kjende vi Alle det ene, det om Moses, der af sin Moder blev sat ud i Nilens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vande, fundet af Kongens Datter, fik en god Opdragelse og blev en stor Mand, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"man siden ikke veed om, hvor han blev begravet. Det er ganske almindeligt!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det andet Eventyr kjendes endnu ikke, maaskee fordi det er næsten indenlandsk.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det Eventyr er gaaet fra Storkemo'er til Storkemo'er i tusinde Aar og hver af","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dem har fortalt det bedre og bedre, og vi fortælle det nu allerbedst.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det første Storkepar, som kom med det og levede ind i det, havde deres Sommer-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ophold paa Vikingens Bjælkehuus oppe ved Vildmosen i Vendsyssel; det er i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hjøring Amt, høit mod Skagen i Jylland, naar vi skulle tale med Kundskaber; det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"er endnu en uhyre stor Mose, man kan læse om den i Amtsbeskrivelsen. Her har","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"været Havbund, men den har hævet sig, staaer der; den strækker sig milevidt til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"alle Sider omgivet af vaade Enge og gyngende Kjær, med Tørvemoser, Multebær og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"usle Træer; næsten altid svæver en Taage hen over den og for halvfjerdsindstyve","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aar siden fandtes her endnu Ulve; den kan rigtignok kaldes »Vildmosen« og man","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kan tænke sig hvor vildsomt, hvor megen Sump og Sø, her har været for tusind","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aar siden! ja, i det Enkelte saae man den Gang her, hvad man endnu seer: Rørene","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde samme Høide, samme Slags lange Blade og violbrune Fjæderblomster, som de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bære endnu, Birken stod med hvid Bark og fine, løsthængende Blade ligesom endnu,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og hvad de Levende, som kom her, angaae, ja, Fluen bar sin Florsklædning med","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"samme Snit som nu, Storkens Liv-Couleur var Hvidt med Sort og røde Strømper,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derimod havde Menneskene paa den Tid et andet Kjolesnit end nu til Dags, men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hver af dem, Træl eller Jæger, hvem som helst, der traadte ud paa Hængedyndet,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gik det for tusind Aar siden som det endnu gaaer dem, der komme her, de plumpede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i, og sank ned til Dyndkongen, som de kaldte ham, der regjerede nede i det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"store Mose-Rige. Gungekongen kunde han ogsaa kaldes, men vi synes nu bedst om at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sige Dyndkongen; og det kaldte Storkene ham ogsaa. Meget lidt veed man om hans","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Regjering, men det er maaskee det Bedste.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nær ved Mosen, tæt op til Lümfjorden, laae Vikingens Bjælkehuus med steensat","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kjelder, Taarn og tre Sæt Stokværk; øverst paa Taget havde Storken bygget Rede,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkemoder laae paa Æg og var vis paa, de vilde lykkes.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"En Aften blev Storkefader noget længe ude og da han kom hjem, saae han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forpjusket og iilfærdig ud.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg har noget ganske Forfærdeligt at fortælle Dig!« sagde han til Storkemoder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Lad være med det!« sagde hun, »husk paa, at jeg ligger paa Æg, jeg kunde have","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skade af det og da virker det paa Æggene!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du maa vide det!« sagde han. »Hun er kommen her, Datteren af vor Vert i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ægypten! hun har vovet Reisen herop! og væk er hun!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hun, som er af Feernes Slægt! fortæl dog! Du veed, at jeg kan ikke taale at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vente i denne Tid, da jeg ligger!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Seer Du, Mo'er! hun har dog troet paa, hvad Doctoren sagde, som Du fortalte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mig; hun har troet paa, at Moseblomsten heroppe kunde hjelpe hendes syge Fader","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og hun er fløiet i Fjæderham med de to andre Fjæderhams-Prindsesser, der hvert","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aar skulle her Nord paa for at bade sig og forynges! hun er kommen, og hun er","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"væk!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du gjør det saa vidtløftigt!« sagde Storkemoder, »Æggene kunne blive forkølede!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg kan ikke taale at være i Spænding!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg har passet paa!« sagde Storkefader, »og iaften, jeg gik i Rørene, hvor","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hængedyndet kan bære mig, da kom tre Svaner, der var Noget ved Svinget, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sagde mig: pas paa, det er ikke heelt Svane, det er Svaneham kun! Du kjender det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa Følelsen, Mo'er! ligesom jeg, Du veed, hvad der er det Rette!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Ja vist!« sagde hun, »men fortæl om Prindsessen! jeg er kjed af at høre om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svaneham!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Her midt i Mosen, veed Du, er ligesom en Sø,« sagde Storkefader, »Du kan see et","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Stykke af den, naar Du vil lette Dig; derop til Rørene og det grønne Hængedynd","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"laae en stor Elletrunte; paa den satte de tre Svaner sig, sloge med Vingerne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og saae sig om; den ene af dem kastede Svanehammen, og jeg kjendte i hende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vor Huus-Prindsesse fra Ægypten; hun sad nu og havde ingen anden Kappe om sig,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"end sit lange, sorte Haar; hun bad de to andre, hørte jeg, at passe vel paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svanehammen, naar hun dukkede ned under Vandet for at plukke Blomsten, som hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"troede at see. De nikkede og lettede, løftede paa den løse Fjæderkjole; see hvad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mon de vil med den, tænkte jeg, og hun spurgte dem vistnok lige om det samme","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Svar fik hun, Syn for Sagen, de fløi iveiret med hendes Fjæderham: »»Dyk Du","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ned!«« raabte de, »»aldrig flyver Du meer i Svaneham, aldrig seer Du Ægyptens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Land! sid Du i Vildmosen!«« og saa reve de hendes Fjæderham i hundrede Stykker,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa at Fjædrene fløi rundt omkring, som om det var et Sneefog! og bort fløi de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"to Skarns-Prindsesser!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er rædsomt!« sagde Storkemoder, »jeg kan ikke taale at høre det! - siig mig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa, hvad der skete videre!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Prindsessen jamrede og græd! Taarerne trillede ned paa Elletrunten og saa rørte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den sig, for det var Dyndkongen selv, ham, der boer i Mosen. Jeg saae, hvor","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Trunten vendte sig og saa var den ingen Trunte meer, der stak op lange, dyndede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Grene, ligesom Arme; da blev det stakkels Barn forskrækket og sprang afsted ind","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa det gyngende Hængedynd, men der kan det ikke bære mig, mindre hende, hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sank strax i, og Elletrunten gik ned med, det var ham der halede; der kom store,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sorte Bobler og saa var der ikke Spor mere. Nu er hun begravet i Vildmosen,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"aldrig kommer hun med Blomst til Ægyptens Land. Du havde ikke holdt ud at see","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa det, Mo'er!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Saadant Noget skulde Du slet ikke fortælle mig i denne Tid! det kan gaae ud","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"over Æggene! - Prindsessen hytter sig nok! hun faaer sagtens Hjelp! havde det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"været mig eller Dig, een af vore, saa havde det været forbi!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg vil dog hver Dag see efter!« sagde Storkefader, og det gjorde han.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nu gik der en lang Tid.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da saae han en Dag, at dybt fra Bunden skjød frem en grøn Stilk, og da den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"naaede op til Vandspeilet, voxte frem et Blad, bredere og altid bredere; tæt ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kom en Knop, og da Storken en Morgenstund fløi hen over den, aabnede sig, ved de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stærke Solstraaler, Blomsterknoppen og midt i den laae et deiligt Barn, en lille","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pige, ligesom om hun var steget op fra Bad; hun lignede i den Grad Prindsessen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fra Ægypten, at Storken først troede at det var hende, der var blevet lille, men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"da han tænkte sig om, fandt han det rimeligere at det var hendes og Dyndkongens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Barn; derfor laae hun i Aakande.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Der kan hun da ikke blive liggende;« tænkte Storken, »i min Rede ere vi","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"allerede saa mange! men, der falder mig Noget ind! Vikingefruen har ingen Børn,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tidt ønskede hun sig en Lille, jeg faaer jo Skyld for at bringe de Smaa, nu vil","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg dog engang gjøre Alvor af det! jeg flyver til Vikingefruen med Barnet; der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vil blive en Fornøielse!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og Storken tog den lille Pige, fløi til Bjælkehuset, slog med Næbbet Hul paa den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Blæreskinds Rude, lagde Barnet ved Vikingefruens Bryst, fløi saa til Storkemo'er","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og fortalte, og Ungerne hørte paa det; de vare store nok dertil.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Seer Du, Prindsessen er ikke død! hun har sendt den Lille herop, og nu er den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"anbragt!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det har jeg jo sagt fra første Færd!« sagde Storkemoder, »tænk nu lidt paa dine","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"egne! det er snart paa Reisetiden; det begynder af og til at krille mig under","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vingerne! Gjøgen og Nattergalen ere allerede afsted, og Vagtlerne hører jeg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tale om, at vi snart faae god Medvind! vore Unger staae sig nok ved Manoeuveren,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kjender jeg dem ret!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Naa, hvor Vikingefruen blev glad, da hun om Morgenen vaagnede og fandt ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sit Bryst det lille, deilige Barn; hun kyssede og klappede det, men det skreg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forfærdeligt og sprællede med Arme og Been, det syntes slet ikke fornøiet;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tilsidst græd det sig isøvn og som det da laae der, var det Noget af det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Deiligste, man kunde see paa. Vikingefruen var saa glad, saa let, saa karsk,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det bares hende for, at nu vilde vist hendes Husbond med alle hans Mænd ligesaa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"uventet komme, som den Lille, og saa fik hun og hele Huset travlt, for at Alt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kunde være istand. De lange, couleurte Tapeter, som hun og Pigerne selv havde,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vævet med Billeder af deres Afguder, Odin, Thor og Freia, som de kaldtes,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bleve hængte op, Trællene maatte skure de gamle Skjolde, som der pyntedes med,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hynder bleve lagte paa Bænkene og tørt Brænde paa Ildstedet midt i Hallen, for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at Baalet strax kunde tændes. Vikingefruen tog selv fat med, saa at hun ud paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aftenen var betydelig træt og sov godt.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da hun nu henimod Morgenen vaagnede, blev hun inderlig forskrækket, thi det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"lille Barn var reent borte; hun sprang op, tændte en Fyrrespaan og saae rundt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"om, og da laae der, hvor hun strakte sine Fødder i Sengen, ikke det lille Barn,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men en stor, hæslig Padde; hun blev ganske ækel ved den, tog en svær Stang","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og vilde slaae Frøen ihjel, men den saae paa hende med saadanne underlige,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bedrøvede Øine, at hun ikke kunde slaae til. Endnu engang saae hun rundt om,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Frøen gav et fiint, ynkeligt Qvæk, hun foer sammen derved og sprang fra Sengen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hen til Lugen, den smak hun op; Solen kom idetsamme frem, kastede sine Straaler","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"lige ind i Sengen paa den store Padde, og det var med Eet som om Udyrets brede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mund trak sig sammen og blev lille og rød, Lemmerne strakte sig i den nydeligste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skikkelse, det var hendes eget lille, deilige Barn, der laae og ingen hæslig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Frø.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hvad er dog det!« sagde hun, »har jeg drømt en ond Drøm! det er jo mit eget","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"yndige Alfebarn, der ligger!« og hun kyssede og trykkede det til sit Hjerte, men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det rev og bed om sig ligesom en vild Kattekilling.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ikke den Dag, heller ikke den næste kom Vikingeherren, skjøndt han var paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Veien, men Vinden var imod, den blæste syd paa for Storkene. Medbør for Een er","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Modbør for en Anden.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I et Par Dage og Nætter blev det Vikingefruen klart, hvordan det stod sig med","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hendes lille Barn, det var jo en forfærdelig Trolddom, der hvilede over det.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ved Dagen var det deiligt som en Lysalf, men havde en ond, vild Natur, om Natten","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derimod var det en hæslig Padde, stille og klynkende, med sorrigfulde Øine; her","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var to Naturer, der skiftede om, baade udad og indad; det kom af, at den lille","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pige, som Storken havde bragt, eiede ved Dagen sin rette Moders Ydre, men paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den Tid sin Faders Sindelag; ved Natten derimod fik det Slægtskabet med ham","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"synligt i sit Legems * Skikkelse, derimod straalede da, inde i det, Moderens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Sind og Hjerte. Hvo kunde løse denne ved Seidkunst øvede Magt. Vikingefruen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde Angest og Bedrøvelse derover, og dog hang hendes Hjerte ved den stakkels","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skabning, om hvis Tilstand hun ikke troede at turde fortælle sin Husbond, naar","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han nu snart kom hjem, thi da vilde han vist, som Skik og Brug var, lægge det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stakkels Barn ud paa Alfarvei og lade det tage af hvem, der vilde. Det nænte den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"skikkelige Vikingefrue ikke, han skulde kun ved den lyse Dag faae Barnet at see.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"En Morgenstund susede Storkevingerne hen over Taget; der havde om Natten over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hundrede Storkepar udhvilet sig efter den store Manoeuver, nu fløi de op for at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"drage Syd paa.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Alle Mand færdig!« hed det, »Kone og Børn med!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg er saa let!« sagde Storkeungerne, »det kribler og krabler mig lige ud i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Benene som om jeg var fyldt med levende Frøer! hvor det er deiligt at skulle","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"reise udenlands!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hold Jer i Flokken!« sagde Fader og Moder, »og lad ikke Knebbren gaae saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"meget, det tager paa Brystet!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og de fløi.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I samme Stund klang Luren hen over Heden, Vikingen var landet med alle sine","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mænd; de vendte hjem med rigt Bytte fra den galliske Kyst, hvor Folket, som i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bretland, i deres Skræk sang:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Fri os fra de vilde Normanner!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Naa, hvor der blev Liv og Lystighed i Vikingeborgen ved Vildmosen. Mjødkarret","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kom ind i Hallen, Baalet blev tændt og Heste bleve slagtede; her skulde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ordentligt brases op. Offergoden sprængte det varme Hesteblod paa Trællene som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Indvielse; Ilden knittrede, Bøgen trak hen under Loftet, Soden dryppede fra","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bjælken, men det var man vant til. Gjester vare indbudte, og de fik gode Gaver,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"glemt var Rænker og Falskhed; drukket blev der, og de kastede hverandre de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gnavede Knokler i Ansigtet, det var Tegn paa godt Humeur. Skjalden, - det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saadan en Slags Spillemand, men som ogsaa var Krigsmand, havde været med dem og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vidste hvad det var han sang om, - gav dem en Vise, hvori de hørte om alle deres","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Krigsgjerninger og Mærkeligheder; ved hvert Vers kom det samme Omqvæde: »Formue","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"døer, Frænder døe, selv døer man ligerviis, men aldrig døer et herligt Navn!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og saa sloge de Alle paa Skjolde og hamrede med Kniven eller et Knokkelbeen paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bordpladen, saa at det kunde høres.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vikingefruen sad paa Tværbænken i den aabne Gildeshal, hun havde Silkekjole,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Guld-Armringe og store Ravperler; hun var i sin bedste Stads, og Skjalden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"nævnede ogsaa hende i sin Sang, talte om den gyldne Skat, hun havde bragt sin","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"rige Husbond, og denne var rigtig glad i det deilige Barn, han havde kun seet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det ved Dagen i al dets Deilighed; Vildskaben, der var ved det, syntes han godt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"om; hun kunde blive, sagde han, en drabelig Skjoldmø, der slog sin Kæmpe! ikke","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde hun blinke med Øinene, naar øvet Haand, i Spøg, hug med det skarpe Sværd","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Øienbrynene af hende.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mjødkarret blev tømt, et nyt kjørt op, ja der blev drukket fyldeligt, det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Folk, der kunde taale fuldt op. Det Ordsprog var der dengang: »Qvæget veed,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"naar det skal gaae hjem fra Græsning, men uklog Mand kjender aldrig sin Maves","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Maal«. Ja, det vidste man, men man veed Eet og gjør et Andet! man vidste ogsaa,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at »Kjær bliver kjedelig, naar han sidder længe i anden Mands Huus!« men man","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"blev dog her, Suul og Mjød er en god Ting! det gik lysteligt; og til Natten sov","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Trællene i den varme Aske, dyppede Fingrene i den fede Sod og slikkede dem. Det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var en rar Tid!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Endnu engang i Aaret drog Vikingen paa Tog, uagtet Efterhøstens Storme reiste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig; han gik med sine Mænd til Bretlands Kyst, det var jo »bare over Vandet«,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sagde han, og hans Huusfrue blev tilbage med sin lille Pige, og vist var det, at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pleiemoderen snart næsten holdt mere af den stakkels Padde med de fromme Øine og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de dybe Suk, end af Deiligheden, der rev og bed om sig.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den raae, vaade Efteraars-Taage, »Mundløs«, der gnaver Bladene af, laae hen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"over Skov og Hede, »Fugl Fjæderløs«, som de kalde Sneen, fløi tæt paa hinanden,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vinteren var paa Vei; Spurvene toge Storke-Reden i Beslag og raisonnerede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa deres Viis over det fraværende Herskab; dette selv, Storkeparret med alle","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ungerne, ja hvor vare de nu?","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkene vare nu i Ægyptens Land, hvor Solen skinnede varmt, som hos os paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en deilig Sommerdag, Tamarinder og Akasier blomstrede rundt om, Muhameds Maane","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"straalede blank fra Tempel-Kuplerne; paa de slanke Taarne sad mangt et Storkepar","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og hvilede ud efter den lange Reise; hele store Flokke havde Rede ved Rede paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de mægtige Søiler og sønderbrudte Buer af Templer og glemte Steder; Daddelpalmen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"løftede sit Skjærmtag høit op, som om den vilde være Solskjærm. De hvidgraae","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pyramider stode som Skyggerids paa den klare Luft henimod Ørkenen, hvor Strudsen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"viste, den kunde bruge sine Been, og Løven sad med store, kloge Øine og saae","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa Marmor-Sphinxen, der laae halv begravet af Sandet. Nilens Vande vare traadte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tilbage, hele Flodleiet mylrede med Frøer og det var nu for Storkefamilien det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"allerdeiligste Skue i dette Land. Ungerne troede, at det var Øien-Forblindelse,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa mageløst fandt de det Hele.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Saadanne er det her, og saadanne have vi det altid i vort varme Land!« sagde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkemoder, og det kriblede de Smaa i Maven.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Faae vi endnu Mere at see?« sagde de, »skal vi meget meget længer ind i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Landet?«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Der er ikke Noget videre at see!« sagde Storkemoder; »ad den frodige Kant er","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kun vildsom Skov, hvor Træerne voxe i hverandre og filtres sammen af piggede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Slyngplanter, kun Elephanten med sine plumpe Been kan der træde sig Vei;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Slangerne ere os for store og Fiirbenene for muntre. Ville I ad Ørkenen til, saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"faae I Sand i Øinene, gaaer det fiint til og gaaer det grovt til, komme I ind i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Sandhose; nei, her er bedst! her er Frøer og Græshopper! her bliver jeg og I","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og de bleve; de Gamle sade i deres Rede paa den slanke Minaret, hvilede sig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og havde dog travlt med at glatte Fjædrene og gnide med Næbbet paa de røde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Strømper; saa løftede de Halsene, hilsede gravitetisk og hævede Hovedet med den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"høie Pande og de fine, glatte Fjædre, og deres brune Øine straalede saa klogt.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hun-Ungerne gik gravitetisk om mellem de saftige Rør, skottede efter de andre","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storke-Unger, gjorde Bekjendtskab og slugte ved hvert tredie Skridt en Frø,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"eller gik og dinglede med en lille Slange, det tog sig godt ud, troede de, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det smagte. Han-Ungerne gjorde Klammeri, baskede hinanden med Vingerne, hug","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med Næbbet, ja stak til Blods, og saa blev den forlovet og den forlovet, Han-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ungerne og Hun-Ungerne, det var jo det, de levede for; og de byggede Rede, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kom saa igjen i nyt Klammeri, for i de hede Lande ere de nu Alle saa hidsige,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men fornøieligt var det, og især en stor Glæde for de Gamle: Alting klæder Ens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Unger! hver Dag var her Solskin, hver Dag fuldtop at æde, man kunde kun tænke","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa Fornøielse. - Men inde i det rige Slot hos den ægyptiske Husvert, som de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kaldte ham, var den slet ikke tilhuse.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den rige, mægtige Herre laae paa Løibænk, stiv i alle sine Lemmer, udstrakt som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Mumie, midt i den store Sal med de broget malede Vægge; det var ligesom om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han laae i en Tulipan. Slægtninge og Tjenere stode om ham, død var han ikke,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"leve kunde man heller ikke ret sige at han gjorde; den frelsende Moseblomst fra","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de nordlige Lande, den, der skulde søges og plukkes af Den, som høiest elskede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ham, vilde aldrig blive bragt. Hans unge, deilige Datter, som i Svaneham fløi","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"over Hav og Lande, høit mod Norden, skulde aldrig vende tilbage; »hun er død","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og borte!« havde de to hjemvendte Svane-Jomfruer meldt; de havde sat en heel","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Historie sammen derom, den fortalte de:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Vi fløi alle Tre høit i Luften, da saae en Jæger os og afskjød sin Piil;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den ramte vor unge Veninde, og langsomt syngende sit Farvel sank hun, som en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"døende Svane, ned midt i Skovsøen; der ved Bredden under en duftende Hængebirk","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"begravede vi hende! Dog Hævn have vi taget; Ild bandt vi under Vingen paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svalen, der byggede under Jægerens Rør-Tag, det tændtes, Huset slog op i Lue,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han brændte inde, det lyste ud over Søen hen til den heldende Hængebirk, hvor","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun nu er Jord i Jorden; aldrig kommer hun til Ægyptens Land!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og saa græd de begge To, og Storkefader, den Gang han hørte det, knebbrede med","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Næbbet, saa at det skraldede efter:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Løgn og Paafund!« sagde han. »Jeg kunde have Lyst til at jage dem Snabelen lige","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ind i Brystet!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Og brække den af!« sagde Storkemoder, »saa kom Du til at see godt ud! tænk","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"først paa Dig selv og saa paa din Familie, alt Andet ligger udenfor!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg vil dog sætte mig paa Randen af den aabne Kuppel imorgen, naar alle de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Lærde og Vise samles for at tale om den Syge; maaskee de saa komme Sandheden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"lidt nærmere!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og de Lærde og Vise kom sammen og talte meget, vidt og bredt, som Storken ikke","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kunde faae Noget ud af, - og der kom heller ikke Noget ud deraf for den Syge,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"eller for Datteren i Vildmosen; men derfor kunne vi gjerne høre lidt paa det,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"man maa jo høre paa saa Meget.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Men nu er det rigtigst ogsaa at høre og vide hvad der var gaaet forud, saa ere","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vi bedre med i Historien, idetmindste ligesaa meget som Storkefader.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Kjærlighed føder Liv! den høieste Kjærlighed føder det høieste Liv! kun gjennem","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kjærlighed er Livets Frelse for ham at vinde!« var der blevet sagt, og det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"overmaade klogt og godt sagt, forsikkrede de Lærde.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er en kjøn Tanke!« sagde strax Storke fader.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg forstaaer den ikke rigtigt!« sagde Storkemoder, »og det er ikke min Skyld,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men Tankens, dog det kan da ogsaa være det samme, jeg har Andet at tænke paa!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og nu havde de Lærde talt om Kjærligheden mellem Dit og Dat, Forskjellen der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var, Kjærligheden, som Kjærestefolk fornam, og den mellem Forældre og Børn,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mellem Lyset og Væxterne, hvorledes Solstraalen kyssede Dyndet og at Spiren","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derved kom frem - det var saa vidtløftigt og lærd sat ud, at det blev umuligt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"for Storkefader at følge med, end sige at gjentage det; han blev ganske","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tankefuld derved, lukkede Øinene halvt i og stod paa eet Been en heel Dag","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derefter; Lærdommen var ham saa svær at bære.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dog det forstod Storkefader, han havde hørt baade Smaafolk og de Allerfornemste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tale lige ud af Hjertebunden, at det var en stor Ulykke for mange Tusinder","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og for Landet med, at den Mand laae syg og ikke kunde komme sig; Glæde og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Velsignelse vilde det være, om han fik sin Sundhed igjen. »Men hvor voxer","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Sundhedsblomsten for ham?« derom havde de spurgt Allesammen, spurgt i lærde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skrifter, i blinkende Stjerner, i Veir og Vind, spurgt ad alle de Omveie, der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vare at finde, og tilsidst havde de Lærde og Vise, som sagt, faaet det ud:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Kjærlighed føder Liv, Livet til Faderen,« og der sagde de mere end de selv","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forstode; de gjentoge og skrev da op som Recept: »Kjærlighed føder Liv«, men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvorledes hele den Ting efter Recepten skulde laves sammen, ja derved stod man.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Tilsidst bleve de enige derom, Hjelpen maatte komme ved Prindsessen, hun, der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med hele sin Sjæl og sit Hjerte holdt af denne Fader. Man faldt endeligt ogsaa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa, hvorledes det kunde bringes istand, ja det var nu mere end Aar og Dag","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"siden, hun skulde om Natten, naar Nyet der tændtes, igjen var nede, begive sig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ud til Marmor-Sphinxen ved Ørkenen, kaste Sandet bort fra Døren i Fodstykket, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der, gaae gjennem den lange Gang, som førte ind midt i en af de store Pyramider,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvor en af Oldtids mægtige Konger, omgivet af Pragt og Herlighed, laae i Mumie-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hylster; her skulde hun helde sit Hoved til den Døde, og da vilde aabenbares","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hende, hvor Liv og Frelse for hendes Fader var at vinde.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Alt det havde hun udført, og i Drømme erfaret, at fra den dybe Mose oppe i det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"danske Land, Stedet var blevet ganske nøiagtigt betegnet, maatte hun hjembringe","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den Lotus-Blomst, der i Vandets Dyb havde berørt hendes Bryst, da vilde han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"frelses.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og derfor fløi hun i Svaneham fra Ægyptens Land op til Vildmosen. See, alt Dette","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vidste Storkefader og Storkemoder, og nu veed vi det tydeligere, end vi før","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vidste det. Vi veed, at Dynd-Kongen drog hende ned til sig, veed, at hun for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dem i Hjemmet er død og borte; kun den Viseste af dem Alle sagde endnu, ligesom","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkemoder: »hun hytter sig nok!« og det vilde de da vente paa, for de vidste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke noget Bedre.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg troer, at jeg rapser Svanehammen fra de to Skarns-Prindsesser!« sagde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkefader, »saa kunne de da ikke komme til Vildmosen at gjøre Fortræd;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svanehammene selv gjemmer jeg deroppe til der er Brug for dem!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hvor oppe gjemmer Du dem?« spurgte Storkemoder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»I vor Rede ved Vildmosen!« sagde han. »Jeg og vore yngste Unger kunne hjelpes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ad med at føre dem, og blive de os for besværlige, saa er der Steder nok paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Veien til at skjule dem til næste Trækning. Een Svaneham var vel nok for hende,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men to ere bedre; det er godt at have meget Reisetøi i et nordligt Land!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du faaer ikke Tak for det!« sagde Storkemoder, »men Du er jo Herre! jeg har","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke Noget at sige uden i Liggetiden!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I Vikingeborgen ved Vildmosen, hvorhen Storkene fløi mod Vaaren, havde den lille","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pige faaet Navn; Helga havde de kaldt hende, men det Navn var altfor blødt for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"et saadant Sind, som det, den deiligste Skikkelse her havde; Maaned for Maaned","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kom det mere frem, og i Aaringer, ja, medens Storkene gjorde samme Reise, i Høst","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mod Nilen, i Foraar mod Vildmosen, blev det lille Barn en stor Pige, og før man","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tænkte derover, var hun den deiligste Jomfru i sit sextende Aar; deilig af Skal,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men haard og * beesk af Kjærne, vildere end de Fleste i denne haarde, mørke Tid.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det var hende en Lyst at stænke med sine hvide Hænder det dampende Blod af","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den slagtede Offerhest; hun bed i Vildskab Halsen over paa den sorte Hane, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Offergoden skulde slagte, og til sin Pleiefader sagde hun i fuld Alvor:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Kom din Fjende og slog Toug om Bjælkehovederne af Taget, lettede det over dit","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kammer, medens Du sov, jeg skulde ikke vække Dig om jeg kunde! jeg hørte det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke, saaledes surrer Blodet mig endnu om det Øre, hvorpaa Du for Aaringer siden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gav mig en Kindhest, Du! Jeg husker!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Men Vikingen troede ikke paa de Ord, han var, ligesom de Andre, daaret af hendes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Deilighed; vidste heller ikke om, hvorledes Sind og Skind skiftede hos liden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Helga. Uden Sadel sad hun, som groet fast til Hesten, der jog i fuldt Løb, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke sprang hun af, om den bedes med de andre ondsindede Heste. I alle sine","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Klæder kastede hun sig tidt fra Skrænten ud i Fjordens stærke Strømning, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"svømmede Vikingen imøde, naar hans Baad styrede mod Land. Af sit deilige, lange","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Haar skar hun den længste Lok og flettede sig deraf en Stræng til sin Bue:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Selvgjort er velgjort!« sagde hun.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vikingefruen var vel efter Tid og Vane stærk i Villie og Sind, men mod Datteren","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var hun at ligne som en blød, angest Qvinde; hun vidste jo ogsaa, at det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Trolddom, der hvilede over det forfærdelige Barn.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det var som om Helga, ret af ond Fornøielse, lidt for ofte fandt paa, naar","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Moderen stod paa Svalen eller traadte ud i Gaarden, at sætte sig op paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Brøndkanten, slaae med Arme og Been, og derpaa lade sig plumpe ned i det snevre,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dybe Hul, hvor hun, med Frø-Naturen, dukkede og løftede sig igjen, kravlede saa,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ligesom om hun var en Kat, og kom drivende af Vand ind i Høisalen, saa at de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"grønne Blade, der vare strøede paa Gulvet, vendte sig i den vaade Strøm.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dog eet Baand var der, som holdt liden Helga, det var Aftenskumringen; i den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"blev hun stille og ligesom eftertænksom, lod sig kalde og føre; da ligesom drog","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en indre Fornemmelse hende til Moderen, og naar Solen sank og Forvandlingen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ude og inde fulgte, sad hun der stille, sørgmodig, skrumpet sammen i Padde-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skikkelsen, Kroppen var vel nu langt større end dette Dyrs, men just derved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"desgrueligere; hun saae ud som en ynkelig Dværg med Frø-Hoved og Svømmehud","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mellem Fingrene. Der var Noget saa bedrøveligt i de Øine, hun saae med, Stemmen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde hun ikke, kun et huult Qvæk, ret som et Barn, der hulker i Drømme; da","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kunde Vikingefruen tage hende paa sit Skjød, hun glemte den hæslige Skikkelse,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saae kun paa de bedrøvede Øine og sagde meer end eengang:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Næsten kunde jeg ønske, at Du altid var mit stumme Frø-Barn; Du er mere","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forfærdelig at see paa, naar Deiligheden vender udad!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og hun skrev Runer mod Seid og Syge, kastede dem over den Elendige, men Bedring","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"viste sig ikke.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Man skulde ikke troe, at hun har været saa lille, at hun har ligget i en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aakande!« sagde Storkefader; »nu er hun et heelt Menneske og hendes ægyptiske","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Moder opad Dage; hende saae vi aldrig siden! hun hyttede sig ikke, som Du og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den Lærdeste troede. Jeg har nu Aar ud, Aar ind fløiet paa kryds og tværs over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vildmosen, men hun gav aldrig Tegn fra sig! Ja, det kan jeg sige Dig, jeg har","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i de Aaringer, jeg er kommet herop nogle Dage forud for Dig, at jeg kunde bøde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa Reden, sætte Et og Andet i Stand, fløiet en heel Nat, som om jeg var en Ugle","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"eller Flaggermuus, idelig over det aabne Vand, men til ingen Nytte! den fik vi","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"da heller ikke for de to Svanehamme, som jeg og Ungerne slæbte herop fra Nilens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Land; det var besværligt nok, i tre Keiser toge vi dem. Nu have de ligget i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mange Aar paa Bunden af Reden, og skeer her nu engang Ilds-Ulykke, skeer det, at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bjælkehuset brænder af, saa ere de da væk!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Og vor gode Rede er væk!« sagde Storkemoder, »den tænker Du mindre paa, end","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa det Fjædertøi og din Mose-Prindsesse! Du skulde engang gaae ned til hende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og blive i Dyndet! Du er en daarlig Fader for dine Egne, det har jeg sagt fra","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg laae paa Æg første Gang. Faae vi eller vore Unger bare ikke en Piil i Vingen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"af den gale Vikingetøs! hun veed jo ikke, hvad hun gjør. Vi ere dog lidt ældre","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hjemme her end hun, det skulde hun betænke; vi glemme aldrig vore Skyldigheder,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vi give vore Afgifter aarlig, en Fjæder, et Æg og en Unge, som Ret er. Troer Du,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at naar hun er udenfor, jeg gider gaae derned, som i gamle Dage, og som jeg gjør","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Ægypten, hvor jeg er halv Kammerat med dem, uden at glemme mig, kiger i Kar og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Gryde? Nei, jeg sidder heroppe og ærgrer mig over hende - Tøs! - og jeg ærgrer","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mig over Dig med! Du skulde have ladet hende ligge i Aakanden, saa havde hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"været væk!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du er meget agtværdigere end din Tale!« sagde Storkefader - »jeg kjender Dig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bedre, end Du kjender Dig selv!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og saa gjorde han et Hop, to tunge Vingeslag, strakte Benene bagud og fløi,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"seilede afsted, uden at røre Vingerne, han var et godt Stykke borte, da tog han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"et kraftigt Tag, Solen skinnede paa de hvide Fjædre, Hals og Hoved strakte sig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fremad! Der var Fart og Sving.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Han er dog den Deiligste endnu af dem Allesammen!« sagde Storkemoder, »men jeg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"siger ham det ikke.«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Tidlig denne Høst kom Vikingen hjem med Bytte og Fanger; mellem disse var en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ung, Christen Præst, een af de Mænd, der forfulgte de nordiske Landes Afguder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ofte i den sidste Tid var i Hal og Fruerstue blevet talt om den nye Tro, der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bredte sig vidt om i alle Lande Syd paa, ja ved den hellige Ansgarius endogsaa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var naaet op til Hedeby ved Slien; selv liden Helga havde hørt om Troen paa den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvide Christ, der af Kjærlighed til Menneskene havde givet sig hen for at frelse","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dem; det var for hende, som man siger, gaaet ind ad det ene Øre og ud ad det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"andet; det Ord Kjærlighed syntes hun kun at have Fornemmelse for, naar hun i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den ynkelige Frø-Skikkelse krøb sammen i det aflukkede Kammer; men Vikingefruen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde lyttet til og følt sig forunderlig grebet ved de Sagn og Sagaer, der gik","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"om Sønnen af een eneste sand Gud.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mændene, komne hjem fra Tog, havde fortalt om de prægtige Templer af hugne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kostelige Stene, reiste for ham, hvis Bud var Kjærlighed; et Par svære, gyldne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kar, kunstigt udskaarne og heelt af det pure Guld, vare hjembragte, der var ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvert en egen krydret Duft, det var Røgelsekar, som de christne Præster svang","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"foran Altret, hvor aldrig Blod flød, men Vinen og det indviede Brød forvandledes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i hans Blod, som havde givet sig hen for endnu ufødte Slægter.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I Bjælkehusets dybe, steensatte Kjelder var den fangne, unge christne Præst","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bragt ned, snørt med Bastbaand om Fødder og Hænder; deilig var han, »som Baldur","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at see!« sagde Vikingefruen og hun rørtes ved hans Nød, men ung Helga lystede,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at der skulde drages et Toug gjennem hans Haser og han bindes til Halerne af de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde Oxer.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Saa skulde jeg slippe Hundene løs; hui! afsted over Moser og Kjær, ad Heden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"til! det vilde være lystigt at see, lystigere endnu at kunne følge ham paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Farten!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dog den Død vilde Vikingen ikke han skulde lide, men som Fornægter og Forfølger","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"af de høie Guder, imorgen den Dag offres paa Blodstenen i Lunden, det var første","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Gang at her et Menneske offredes.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ung Helga bad om hun maatte bestænke Gudebillederne og Folket med Blodet af ham;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun sleb sin blanke Kniv og da een af de store, glubske Hunde, hvoraf der var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"nok paa Gaarden, løb hende hen over Fødderne, stak hun den Kniven ind i Siden:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er for at prøve den!« sagde hun, og Vikingefruen saae bedrøvet paa den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde, ondsindede Pige, og da Natten kom og Skjønheds Skikkelsen hos Datteren","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Krop og Sjæl skiftede om, talte hun til hende Sorgens varme Ord, ud af en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bedrøvet Sjæl.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den grimme Padde med Troldens Krop stod foran og heftede de brune, sorgfulde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Øine paa hende, hørte og syntes at forstaae med Menneskets Tanke.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Aldrig, selv til min Husbond, er det kommet paa min Tunge om hvad dobbelt jeg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"lider ved Dig!« sagde Vikingefruen, »der er mere Ynk i mit Hjerte over Dig, end","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg selv troede! stor er en Moders Kjærlighed! men aldrig kom Kjærlighed i dit","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Sind! Dit Hjerte er som en kold Dyndklump! hvorfra er Du dog kommet i mit Huus!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da sittrede forunderligt den ynkelige Skikkelse, det var som om de Ord berørte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"et usynligt Baand mellem Legem og Sjæl, der kom store Taarer i Øinene.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Din haarde Tid vil engang komme!« sagde Vikingefruen, »gruelig vil den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"blive ogsaa for mig! - bedre om Du, som Barn var stillet ud paa Alfarvei, og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nattekulden havde lullet Dig til Døde!« Og Vikingefruen græd de salte Taarer og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gik vred og bedrøvet bort, om bag det løse Skindtæppe, der hang over Bjælken og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"deelte Stuen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Alene sad i Krogen den sammenskrumpne Padde; der var lydløst, men efter korte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mellemrum kom, inde i hende, et halvqvalt Suk; det var, som om, i Smerte, et","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Liv fødtes i Hjertets Vraa. Hun gjorde et Skridt frem, lyttede, gik atter et","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skridt og greb nu med de ubehjelpelige Hænder om den tunge Stang, der var skudt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"for Døren; sagte fik hun den fra, stille trak hun bort Pinden, der var stukket","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ind over Klinken; hun greb den tændte Lampe, der stod i Kamret foran; det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"som en stærk Villie gav hende Kræfter; hun drog Jernpinden ud af den stængede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Lem, listede sig ned til Fangen; han sov; hun rørte ved ham med sin kolde,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"klamme Haand, og da han vaagnede og saae den hæslige Skikkelse, gøs han, som for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"et ondt Syn. Hun drog sin Kniv, overskar hans Baand og vinkede ad ham, at han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"skulde følge hende.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Han nævnede hellige Navne, gjorde Korsets Tegn, og da Skikkelsen stod","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"uforandret, sagde han Bibelens Ord:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Salig er Den, som handler forstandigen mod den Ringe; Herren skal redde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ham paa en ond Dag! - Hvo er Du? Hvorfra dette Ydre af Dyret og dog fuld af","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Barmhjertighedens Gjerning!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Paddeskikkelsen vinkede, og førte ham bag skjulende Tæpper, hen ad en eensom","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Gang, ud til Stalden, pegede paa en Hest, han svang sig op paa den, men ogsaa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun satte sig der forrest og holdt i Dyrets Manke. Den Fangne forstod hende og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i hurtig Trav rede de en Vei, som han aldrig vilde have fundet, ud til den aabne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hede.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Han glemte hendes hæslige Skikkelse, Herrens Naade og Barmhjertighed fornam","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han virkede gjennem Utysket; fromme Bønner bad han og hellige Sange istemte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han; da sittrede hun, var det Bønnens og Sangens Magt, der virkede her, eller","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var det Kulde-Gyset ved Morgenen, der snart vilde komme? hvad var det vel hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fornam? hun løftede sig høit i Veiret, vilde standse Hesten og springe ned; men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den christne Præst holdt hende fast med al sin Kraft, sang høit en Psalme, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mægtede den at løse Trolddommen, der holdt hende i den hæslige Frø-Skikkelse,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Hesten jog vildere frem, Himlen blev rød, den første Solstraale trængte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gjennem Skyen, og ved det klare Væld af Lyset kom Omskiftelsen, hun var den unge","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Deilighed med det dæmoniske, onde Sind; han holdt den skjønneste, unge Qvinde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i sine Arme og forfærdedes derover, sprang ned fra Hesten, standsede den, i det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han troede at møde en ny ødelæggende Trolddom; men ung Helga var i samme Spring","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ogsaa paa Jorden, den korte Barnekjole naaede hende kun til Knæet; den skarpe","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kniv rev hun af sit Bælte og styrtede ind paa den Overraskede.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Lad mig naae Dig!« raabte hun, »lad mig naae Dig, og Kniven skal komme op i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dig! Du er jo bleg som Hø! Træl! skjægløs!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hun trængte ind paa ham; de brødes i en svær Kamp, men det var som om en usynlig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kraft gav den christne Mand Styrke; han holdt hende fast, og det gamle Egetræ","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tæt ved kom ham til Hjelp ved ligesom med sine fra Jorden halv løsnede Rødder at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"binde hendes Fødder, der vare gledne ind under dem. Tæt ved sprudlede en Kilde,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han stænkede hende med det friske Væld over Bryst og Ansigt, bød den urene Aand","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fare ud og signede hende efter christelig Brug, men Daabens Vand har ikke Kraft","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der, hvor ikke Troens Væld ogsaa strømmer indenfra.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og dog var han ogsaa heri den Stærke; ja meer end Mands Styrke mod den stridende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"onde Kraft laae der i hans Gjerning, den ligesom betog hende, hun lod Armene","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"synke, saae med forundrede Blikke og blegnende Kinder paa denne Mand, der syntes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en mægtig Troldmand, stærk i Seid og hemmelig Kunst; det var mørke Runer, han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"læste, Lønstaver, han tegnede i Luften! Ikke for den blinkende Øxe eller skarpe","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kniv, om han havde svunget den mod hendes Øine, vilde hun have gjort et Blink,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men hun gjorde det, da han skrev Korsets Tegn paa hendes Pande og Bryst; og sad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun nu som en tam Fugl, Hovedet bøiede sig mod Brystet.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da talte han mildt til hende om den Kjærlighedens Gjerning, hun havde øvet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mod ham i denne Nat, da hun i Frøens hæslige Ham var kommen, havde løst hans","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Baand og ført ham ud til Lys og Liv; hun var ogsaa bunden, bunden med trangere","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Baand, end han, sagde han, men ogsaa hun skulde, og ved ham, komme til Lys og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Liv. Til Hedeby, til den hellige Ansgarius, vilde han bringe hende, der, i den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"christne Stad, vilde Fortryllelsen hæves; men ikke foran paa Hesten, selv om hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"godvillig sad der, turde han føre hende.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Bag paa Hesten maa du sidde, ikke foran mig! Din Trolddoms Skjønhed har","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Magt, som er fra det Onde, jeg frygter den - og dog er Seiren for mig i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Christo!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Han bøiede sine Knæ, bad saa fromt og inderligt! det var som om den tause Skov-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Natur indviedes derved til en hellig Kirke; Fuglene begyndte at synge som hørte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de med til den nye Menighed, de vilde Krusemynter duftede som vilde de erstatte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ambra og Røgelse; høit forkyndte han Skriftens Ord: »Lyset fra det Høie har","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"besøgt os, for at skinne for dem, som sidde i Mørket og i Dødens Skygge, at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"styre vore Fødder paa Fredens Vei! -«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og han talte om Alnaturens Forlængsel, og mens han talte stod Hesten, der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde baaret dem i vildt Løb, stille og ruskede i de store Brombærranker, saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at de modne, saftige Bær faldt paa liden Helgas Haand, bydende sig selv til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vederqvægelse.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hun lod sig taalmodig løfte op paa Hestens Ryg, sad der som en Søvngjængerske,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der ikke vaager og dog ikke vandrer. Den christne Mand bandt to Grene sammen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med et Bastbaand, at de dannede et Kors, det holdt han høit i Haanden og saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"red de gjennem Skoven, der blev tættere, Veien dybere, eller slet ingen Vei.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Slaaentornen stod som Vei-Bom, man maatte ride uden om den; Kilden blev ikke","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"til rindende Bæk, men til staaende Mose, man maatte ride uden om den. Der laae","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Styrke og Vederqvægelse i den friske Skovluft, der laae en ikke ringere Kraft","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Mildhedens Ord, der klang i Tro og Christen-Kjærlighed, i den inderlige Trang","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"til at føre den Betagne til Lys og Liv.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Regndraaben, siger man jo, huler den haarde Steen, Havets Bølger gjøre i Tiden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de afrevne kantede Klippe-Stene runde, Naadens Dug, som var oprundet for liden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Helga, hulede det Haarde, rundede det Skarpe; vel var det ikke at kjende, hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vidste det ikke selv, hvad veed Spiren i Jorden, ved det qvægende Væde og den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"varme Solstraale, at den gjemmer i sig Væxt og Blomst.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Som Moderens Sang for Barnet umærkeligt hefter sig i Sindet, og det laller efter","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de enkelte Ord, uden at forstaae dem, men disse siden samle sig i Tanken og i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Tiden blive klarere, saaledes virkede ogsaa her Ordet, der mægter at skabe.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"De rede ud af Skoven, hen over Heden, atter igjennem veiløse Skove, da mødte de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"henimod Aften Røvere.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hvor har Du stjaalet den deilige Glut!« raabte de, stoppede Hesten, rev de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"to Ridende ned, thi mandsstærke vare de. Præsten havde ikke andet Værge end","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kniven, som han havde taget fra liden Helga, den stødte han om sig med, een af","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Røverne svingede sin Øxe, men den unge, christne Mand gjorde et lykkeligt Spring","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tilside, ellers var han bleven ramt, nu foer Øxens Eg dybt ind i Hestens Hals,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa Blodet strømmede ud og Dyret styrtede til Jorden; da foer liden Helga, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vækket af sin lange, dybe Tanke-Hvile, hen og kastede sig over det gispende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dyr; den christne Præst stillede sig foran hende til Værn og Værge, men een af","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Røverne svingede sin tunge Jernhammer mod hans Pande, saa at den knustes og Blod","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Hjerne sprøitede rundt om, død faldt han til Jorden.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Røverne grebe liden Helga om hendes hvide Arm, da gik Solen i det samme ned,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den sidste Solstraale slukkedes og hun forvandledes til en hæslig Padde; den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvidgrønne Mund gik ud over det halve Ansigt, Armene bleve tynde og slimede,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en bred Haand med Svømmehud bredte sin Vifte-Form; - da slap Røverne hende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forfærdet; hun stod som det hæslige Udyr midt imellem dem og efter Frøens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Natur hoppede hun i Veiret, høiere, end hun selv var og forsvandt i Tykningen;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"da mærkede Røverne, at det var Lokes onde List, eller hemmelig Seid-Kunst og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"forfærdet skyndte de sig bort derfra.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Fuldmaanen var alt oppe, snart gav den Glands og Lysning, og frem fra Krattet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"krøb, i Frøens ynkelige Ham, liden Helga; hun standsede ved Liget af den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"christne Præst og ved sin dræbte Ganger, hun saae paa dem med Øine, som syntes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at græde; Frøhovedet gav et Qvæk, som om et Barn brister i Graad. Hun kastede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig snart over den Ene, snart over den Anden, tog Vand i Haanden, der ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svømmehuden blev større og mere huul og gød det over dem. Døde vare de, døde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde de blive! hun forstod det. Snart kunde de vilde Dyr komme og æde deres","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Krop; nei, det maatte ikke skee! derfor gravede hun i Jorden saa dybt hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mægtede det; en Grav vilde hun aabne for dem, men hun havde kun, til at grave","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med, en haard Trægreen og begge sine Hænder, men paa dem spændte mellem Fingrene","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svømmehuden, den revnede, Blodet flød. Hun begreb, at Arbeidet vilde ikke lykkes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hende; da tog hun Vand og af vaskede den Dødes Ansigt, bedækkede det med friske,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"grønne Blade, bar store Grene hen og lagde over ham, rystede Løv derind imellem,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tog saa de sværeste Stene, hun mægtede at løfte, lagde dem over de døde Legemer","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og tilstoppede Aabningerne med Mos, da troede hun, at Gravhøien var stærk og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fredet, men under dette tunge Arbeide var Natten skredet hen, Solen brød frem -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og liden Helga stod i al sin Deilighed, med blødende Hænder og for første Gang","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med Taarer paa de rødmende, jomfruelige Kinder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da var det i Forvandlingen, som to Naturer brødes inde i hende; hun sittrede,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saae omkring sig, som vaagnede hun af en ængstende Drøm, foer derpaa hen til den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"slanke Bøg, holdt sig fast ved den, for dog at have en Støtte, og snart, i et","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nu, klattrede hun, som en Kat, op i Træets Top, og klamrede sig fast; hun sad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der som et ængstet Egern, sad der den lange Dag i den dybe Skov-Eensomhed, hvor","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Alt er stille og dødt, siger man jo! - dødt, ja der fløi et Par Sommerfugle om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hinanden, i Leeg eller Strid; der var tæt ved nogle Myretuer, hver med flere","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hundrede travle Smaaskabninger, der mylrede frem og tilbage; i Luften dandsede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"utallige Myg, Sværm ved Sværm; der joge forbi Skarer af surrende Fluer, Vor","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Herres Høns, Guldsmede og andre vingede Smaadyr, Regnormen krøb frem fra den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vaade Grund, Muldvarpene skjøde op, - forresten var det stille, dødt rundt om,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dødt, som man siger og forstaaer det. Ingen lagde Mærke til liden Helga uden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skovskaderne der fløi skrigende om Træets Top, hvor hun sad; de hoppede hen ad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Grenene mod hende i dristig Nysgjerrighed; et Blink af hendes Øie var et Blink,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der jog dem bort igjen, - men de bleve ikke klogere paa hende og hun ikke heller","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa sig selv.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da Aftenen var nær, og Solen begyndte at synke, kaldte Forvandlingen hende til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ny Bevægelse; hun lod sig glide ned af Træet, og idet den sidste Solstraale","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"slukkedes, stod hun der i Frøens sammenkrympede Skikkelse, med Hændernes","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sønderrevne Svømme-Hinder, men Øinene straalede nu med en Skjønheds-Glands,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"som de knap eiede før i Deilighedens Skikkelse; det var de mildeste, fromme","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pige-Øine, der lyste frem bag Frø-Larven, de vidnede om det dybe Sind, det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"menneskelige Hjerte; og Skjønheds-Øinene brast i Graad, græd Hjertets tunge","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Lettelses-Taarer.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Der laae endnu ved den reiste Grav det Kors af Grene, der med Bast-Baand var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bundet sammen, det sidste Arbeide af ham, som nu var død og borte; liden Helga","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tog det, Tanken kom af sig selv, hun plantede det mellem Stenene over ham og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den dræbte Hest; ved Erindringens Vemod brøde Taarer frem, og i denne Hjerte-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Stemning ridsede hun det samme Tegn ind i Jorden rundt om Graven, det hegnede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa pynteligt om den, - og i det hun med begge Hænder ridsede Korsets Tegn,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"faldt Svømmehuden, som en sønderreven Handske af, og da hun vaskede sig i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kildens Væld, og undrende saae paa sine fine, hvide Hænder, gjorde hun atter","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Korsets Tegn i Luften, mellem sig og den Døde, da bævede hendes Læber, da","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"rørte sig hendes Tunge og det Navn, hun oftest paa Ridtet gjennem Skoven havde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hørt udsjunget og udtalt, blev lydeligt fra hendes Mund, hun sagde det: »Jesus","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Christ!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da faldt Paddehammen, hun var den unge Deilighed; - dog Hovedet bøiede sig træt,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Lemmerne trængte til Hvile, - hun sov.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Men Søvnen var kun kort; ved Midnat blev hun vækket; foran hende stod den døde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hest, saa straalende, fuld af Liv, det lyste ud af Øinene og ud af den saarede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hals; tæt ved den viste sig den dræbte, christne Præst; »skjønnere end Baldur!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde Vikingefruen have sagt, og dog kom han som i Ildsluer.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Der var en Alvor i de store, milde Øine, en Retfærdighedens Dom, et saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gjennemtrængende Blik, at det lyste ligesom ind i Hjertets Kroge hos den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Prøvede. Liden Helga sittrede derved, og hendes Hukommelse vaktes med en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kraft som paa Dommens Dag. Alt hvad Godt der var ydet hende, hvert kjærligt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ord der var sagt hende, blev ligesom levende gjort; hun forstod, at det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kjærligheden, der havde holdt hende oppe her i Prøvelsens Dage, i hvilke","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Afkom af Sjæl og Dynd gjærer og stræber; hun erkjendte, at hun kun havde fulgt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Stemningernes Tilskyndelser, og selv Intet gjort for sig; Alt var blevet givet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hende, Alt var ligesom blevet ledet; hun bøiede sig ringe, ydmyg, skamfuld for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den, der maatte kunde læse hver Fold i Hjertet; og i dette Øieblik fornam hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"som et Lynblink af Luttrelsens Flamme, den hellige Aands Lue.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du Dyndets Datter!« sagde den christne Præst: »Af Dynd, af Jord est Du kommen,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"- af Jord skal Du igjen opstaae! Solstraalen i Dig gaaer legemsbevidst tilbage","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"til sit Ophav, Straalen ikke fra Sol-Legemet, men Straalen fra Gud! Ingen Sjæl","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"skal fortabes, men langt er det Timelige, der er Livsens Flugt i det Evige. -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Jeg kommer fra de Dødes Land; ogsaa Du skal engang reise gjennem de dybe Dale","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ind i det lysende Bjergland, hvor Naaden og Fuldendelsen boer. Jeg fører Dig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke til Hedeby efter Christen-Daab, først maa Du sprænge Vandskjoldet over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den dybe Mosegrund, drage den levende Rod op for dit Liv og din Vugge, øve din","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Gjerning før Indvielsen tør komme.«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og han løftede hende op paa Hesten, rakte hende et gyldent Røgelsekar som det,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun før havde seet i Vikingeborgen, der kom en Duft saa sød og stærk derfra.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pandens aabne Vunde paa den Dræbte lyste som et straalende Diadem; Korset tog","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"han fra Graven, løftede det høit i Veiret, og nu foer de afsted gjennem Luften,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hen over den susende Skov, hen over Høiene hvor Kæmperne vare jordede, siddende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa deres dræbte Gangere; og de mægtige Skikkelser reiste sig, rede ud og holdt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"øverst paa Høien; i Maaneskinnet straalede om deres Pande den brede Guldring med","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Guld-Knude, Kaaben flagrede i Vinden. Lindormen, som rugede over Skatte, løftede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sit Hoved og saae efter dem. Dvergfolket kiggede frem fra Høie og Plovfurer, de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mylrede med røde, blaae og grønne Lys, en Vrimmel at see som Gnisterne i Asken","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"af det brændte Papir.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hen over Skov og Hede, Aaer og Kjær fløi de, op mod Vildmosen; hen over den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"svævede de i store Kredse. Den christne Præst løftede Korset høit, det skinnede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"som Guld, og fra hans Læber lød Messesangen; liden Helga sang den med, som","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Barnet synger ved sin Moders Sang; hun svingede Røgelsekarret, der kom en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Alterduft, saa stærk, saa under virkende, at Mosens Siv og Rør blomstrede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derved; alle Spirer skjøde op fra den dybe Bund, Alt, hvad Liv havde løftede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig, der bredte sig et Flor af Aakander, som var det et indvirket Blomstertæppe","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og paa dette laae en sovende Qvinde, ung og deilig, liden Helga troede at see","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig selv, sit Speilbilled i det stille Vand; det var hendes Moder hun saae,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dyndkongens Viv, Prindsessen fra Nilens Vande.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den døde, christne Præst bød, at den Sovende løftedes op paa Hesten, men denne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sank under Byrden som var dens Legem kun et Liiglagen, der flyver i Vinden, men","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Korsets Tegn gjorde Luft-Phantomet stærkt, og alle Tre rede de hen til den faste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Grund.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da goel Hanen i Vikingens Borg og Synerne løste sig op i Taage, der foer hen i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vinden, men ud for hinanden stod Moder og Datter.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Er det mig selv, jeg seer i det dybe Vand!« sagde Moderen. »Er det mig selv,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg seer i det blanke Skjold!« udbrød Datteren, og de nærmede sig hinanden,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bryst mod Bryst, Favn i Favn, stærkest slog Moderens Hjerte og hun forstod det.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Mit Barn! mit eget Hjertes Blomst! min Lotus fra de dybe Vande!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og hun omarmede sit Barn og græd; Taarerne vare en ny Livsens, Kjærlighedens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Daab for liden Helga.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»I Svaneham kom jeg herhid og kastede den!« sagde Moderen, »jeg sank igjennem","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den gyngende Flom, dybt ned i Mosens Dynd, der som en Muur lukkede sig om mig;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"men snart fornam jeg en friskere Strømning; en Kraft drog mig dybere, altid","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dybere, jeg følte Søvnens Tryk paa mine Øienlaage, jeg sov ind, jeg drømte -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"jeg syntes, jeg igjen laae i Ægyptens Pyramide, men foran mig stod endnu den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gyngende Elletrunte, der paa Mosens Flade havde skrækket mig, jeg betragtede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Revnerne i Barken, og de lyste frem i Farver og bleve Hieroglypher, det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mumiens Hylster jeg saae paa, det brast, og ud derfra traadte den tusindaarige","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Drot, Mumie-Skikkelsen, sort som Beg, sortglindsende som Skovsneglen eller det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fede, sorte Dynd, Dyndkongen eller Pyramidens Mumie, jeg vidste det ikke. Han","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"slyngede sine Arme om mig og det var som om jeg maatte døe. Livet fornam jeg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"først igjen ved at det blev varmt paa mit Bryst og der en lille Fugl slog med","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vingerne, qviddrede og sang. Den fløi fra mit Bryst høit mod det mørke, tunge","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Loft, men et langt, grønt Baand bandt den endnu til mig; jeg hørte og forstod","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dens Længsels Toner: Frihed! Solskin! til Faderen! - da tænkte jeg paa min Fader","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Hjemmets solbelyste Land, mit Liv, min Kjærlighed! og jeg løsnede Baandet, lod","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"den flagre bort - hjem til Faderen. Siden Min Stund har jeg ikke drømt, jeg sov","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Søvn, tilvisse saa tung og lang, til i denne Stund Toner og Duft løftede og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"løste mig!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det grønne Baand fra Moderens Hjerte til Fuglens Vinge, hvor flagrede det nu,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvor laae det henkastet? kun Storken havde seet det; Baandet var den grønne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Stilk, Sløifen den skinnende Blomst, Vugge for det Barn, som nu var voxet i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Deilighed og igjen hvilede ved Moderens Hjerte.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og mens de stode der Favn i Favn, fløi Storkefader i Kredse om dem, tog saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Fart til sin Rede, hentede de der i Aaringer gjemte Fjæderhamme, kastede een til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dem hver, og den sluttede sig om dem og de løftede sig fra Jorden som to hvide","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svaner.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Lad os nu tale!« sagde Storkefader, »nu forstaae vi hinandens Sprog, om end","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Næbbet er anderledes skaaret paa den ene Fugl end paa den anden! det træffer sig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa heldigt som Noget kan, at I komme denne Nat, imorgen havde vi været afsted,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mutter, jeg og Ungerne! vi flyve Syd paa! ja, see kun paa mig! jeg er jo en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gammel Ven fra Nil-Landet og det er Mutter med, hun har det i Hjertet mere end","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Knebbren. Hun troede altid, at Prindsessen nok hyttede sig; jeg og Ungerne","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"have baaret Svanehammen herop -! naa, hvor jeg er glad! og hvor det er et Held,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at jeg er her endnu; naar det gryer ad Dag trække vi afsted! stort Storke-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Selskab! Vi flyve foran, flyv kun bag efter, saa tage I ikke feil af Veien; jeg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Ungerne skal ogsaa nok have et Øie med!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Og Lotus-Blomsten jeg skulde bringe!« sagde den ægyptiske Prindsesse, »den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"flyver i Svaneham ved min Side! mit Hjertes Blomst har jeg med, saaledes har det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"løst sig. Hjemad, hjemad!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Men Helga sagde, at hun ikke kunde forlade det danske Land, før hun engang endnu","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde seet sin Pleiemoder, den kjærlige Vikingefrue. I Helgas Tanke gik op hver","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"smuk Erindring, hvert kjærligt Ord, hver Taare, Pleiemoderen havde grædt og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"næsten var det i dette Øieblik, som om hun holdt meest af denne Moder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Ja, vi maae til Vikingegaarden!« sagde Storkefader, »der venter jo Mo'er og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ungerne! hvor ville de dreie Øine og lade Knebbren gaae! ja, Mo'er siger nu","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke saa meget! kort og fyndig er hun, og saa mener hun det endnu bedre! jeg vil","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"strax slaae en Skralde, at de kunne høre at vi komme!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og saa skraldede Storkefader med Næbbet og han og Svanerne fløi til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vikingeborgen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Derinde laae Alle endnu i dyb Søvn; først seent paa Natten var Vikingefruen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kommen til Ro; hun laae i Angest for liden Helga, der nu i hele tre Døgn havde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"været forsvundet med den christne Præst; hun maatte have hjulpet ham bort,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det var hendes Hest, der savnedes paa Stalden, ved hvilken Magt var alt Dette","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"bevirket. Vikingefruen tænkte paa de Underværker, der hørtes skete ved den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvide Christ og ved dem, som troede paa ham og fulgte ham. De vexlende Tanker","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fik Skikkelse i Drømmens Liv, det forekom hende, at hun endnu sad vaagen,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"eftertænkende paa sin Seng, og udenfor rugede Mørket. Stormen kom, hun hørte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Havets Rullen i Vest og Øst, fra Nordsøen og Kattegattets Vande; den uhyre","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Slange, som omspændte Jorden i Havdybet, rystede i Krampetrækninger; det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mod Gudernes Nat, Ragnarok, som Hedningfolket kaldte den yderste Time, da Alt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"skulde forgaae, selv de høie Guder. Gjallerhornet lød, og hen over Regnbuen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"rede Guderne, klædte i Staal, for at kæmpe den sidste Kamp; foran dem fløi de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vingeklædte Skjoldmøer, og Rækken sluttedes med de døde Kæmpers Skikkelser; den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hele Luft lyste om dem med Nordlys-Blink, men Mørket var det seirende. Det var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en rædsom Stund.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og tæt ved den ængstede Vikingefrue sad paa Gulvet liden Helga i Frøens hæslige","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skikkelse, ogsaa hun skjælvede og knugede sig op til Pleiemoderen, som tog hende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa sit Skjød og i Kjærlighed holdt hende fast, i hvor hæslig end Paddehammen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"syntes. Luften gjenlød af Sværd- og Kølle-Slag, af susende Pile, som var det en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stormende Hagelbyge, der gik hen over dem. Timen var kommen, da Jord og Himmel","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vilde briste, Stjernerne falde, Alt gaae tilgrunde i Surturs Ild, men en ny","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Jord og Himmel, vidste hun, vilde komme, Kornet bølge, hvor Havet nu rullede hen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"over den golde Sandbund, den unævnelige Gud raade og op til ham steg Baldur, den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"milde, kjærlige, løst fra de Dødes Rige - han kom - Vikingefruen saae ham, hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kjendte hans Aasyn, - det var den christne, fangne Præst. »Hvide Christ!« raabte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun høit og i Navnets Nævnelse trykkede hun et Kys paa sit hæslige Frøbarns","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pande; da faldt Paddehammen, og liden Helga stod der i al sin Deilighed,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mild som aldrig før og med straalende Øine; hun kyssede Pleiemoderens Hænder,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"velsignede hende for al den Omhu og Kjærlighed, hun i Trængselens og Prøvelsens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dage forundte hende; takkede hende for de Tanker, hun havde nedlagt i hende og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vakt, takkede hende for Navnets Nævnelse det hun gjentog: hvide Christ! og liden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Helga løftede sig som en mægtig Svane, Vingerne bredte sig saa store, med en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Susen, som naar Trækfuglenes Skare flyver bort.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Vikingefruen vaagnede derved, og udenfor lød endnu det samme stærke Vingeslag, -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det var Tiden vidste hun, at Storkene droge herfra, dem var det hun hørte; endnu","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"engang vilde hun see dem før deres Afreise og sige dem Farvel! Hun stod op, gik","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ud paa Svalen, og da saae hun paa Sidehusets Tagryg Stork ved Stork, og rundt om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Gaarden, hen over de høie Træer, fløi Skarer i store Svingninger, men ligeud for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hende, paa Brøndkanten, hvor liden Helga saa tidt havde siddet og skrækket hende","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ved sin Vildskab, sade nu to Svaner og saae med kloge Øine paa hende; og hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"huskede paa sin Drøm, den fyldte hende endnu heel, aldeles som en Virkelighed,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun tænkte paa liden Helga i Svaneskikkelse, hun tænkte paa den christne Præst,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og følte sig med Eet forunderlig glad i Hjertet.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Svanerne sloge med Vingerne, bøiede deres Halse, som vilde de ogsaa give deres","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hilsen; og Vikingefruen bredte sine Arme ud imod dem, som om hun forstod det,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"smilede i Graad og mange Tanker.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da løftede sig med Vinge-Larm og Knebbren alle Storkene til Reisen Syd paa.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Vi vente ikke paa Svanerne!« sagde Storkemoder, »vil de med, maae de komme! vi","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"kunne ikke blive her til Brokfuglene reise! Der er dog noget kjønt i at reise","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saaledes familieviis, ikke som Bogfinker og Bruushøns, hvor Hannerne flyve for","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig og Hunnerne for sig, det er egentligt talt ikke anstændigt! og hvad er det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"for et Vingeslag Svanerne gjør?«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hver flyver paa sit Sæt!« sagde Storkefader, »Svanerne tage det paa skraa,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Tranerne i Trekant og Brokfuglene i Slangelinie!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Nævn ikke Slange naar vi flyve heroppe!« sagde Storkemoder, »det giver kun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ungerne Lyster, som ikke kunne tilfredsstilles!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Er det de høie Bjerge dernede, jeg hørte om!« spurgte Helga i Svaneham.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er Tordenskyer, som drive under os!« sagde Moderen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hvad er det for hvide Skyer, som løfte sig saa høit?« spurgte Helga.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er de evigt besneede Bjerge, Du seer!« sagde Moderen, og de fløi over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Alperne, ned mod det blaanende Middelhav.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Africas Land! Ægyptens Strand!« jublede i Svane-Skikkelse Nilens Datter, idet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun høit fra Luften øinede, som en hvidguul, bølgeformig Stribe, sin Hjemstavn.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ogsaa Fuglene saae den og fremskyndte deres Flugt.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg lugter Nil-Dynd og vaade Frøer!« sagde Storkemoder, »det kriller i mig! -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ja, nu skulle I faae at smage, og I skulle see Marabu, Ibis og Traner! de høre","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"alle til Familien, men ere ikke nær saa kjønne, som vi; de stille sig fornemme","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"an, især Ibis; han er nu blevet forvænt af Ægypterne, de gjøre ham til Mumie,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stoppe ham med Kryder-Urter. Jeg vil heller stoppes med levende Frøer, det ville","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I med og det skulle I blive! Bedre Noget i Skrotten mens man lever, end at være","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"til Stads naar man er død! det er min Mening og den er altid den rigtige!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Nu ere Storkene komne!« sagde man i det rige Huus ved Nilens Bred, hvor i den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"aabne Hal, paa bløde * Hynder dækkede med Leopardens Skind, den kongelige Herre","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"laae udstrakt, ikke levende heller ikke død, haabende paa Lotus-Blomsten fra den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dybe Mose i Norden. Slægtninge og Tyende stode om ham.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og ind i Hallen fløi to prægtige, hvide Svaner, de vare komne med Storkene;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de kastede den blendende Fjæderham og der stode to deilige Qvinder, hinanden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saa liig som to Dugdraaber; de bøiede sig hen over den blege, henvisnede gamle","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mand, de kastede deres lange Haar tilbage, og idet liden Helga bøiede sig over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Bedstefaderen, rødmede hans Kinder, hans Øine fik Glands, der kom Liv i de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stivnede Lemmer. Den Gamle reiste sig karsk og forynget; Datter og Datterdatter","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"holdt ham i deres Arme som til Morgenhilsen i Glæde efter en lang, tung Drøm.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og der var Glæde over al den Gaard og i Storkereden med, men der var det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dog meest over den gode Føde, de mylrende mange Frøer; og mens de Lærde i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Hast optegnede saa løseligt Historien om de to Prindsesser og om Sundheds-","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Blomsten, der var en stor Begivenhed og Velsignelse for Huus og Land, fortalte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkeforældrene den paa deres Viis og for deres Familie, men først da de Alle","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vare mætte, ellers havde de jo Andet at bestille end at høre paa Historier.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Nu bliver Du da Noget!« hviskede Storkemoder; »det er ikke rimeligt Andet!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»O, hvad skulde jeg blive!« sagde Storkefader, »og hvad har jeg gjort?","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ingenting!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du har gjort mere, end alle de Andre! uden Dig og Ungerne havde de to","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Prindsesser aldrig seet Ægypten igjen og faaet den Gamle rask. Du bliver Noget!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Du faaer bestemt DoctorGraden og vore Unger fødes siden med den, og deres Unger","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"igjen videre frem! Du seer ogsaa allerede ud som en ægyptisk Doctor, - i mine","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Øine!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"De Lærde og Vise udviklede Grundtanken, som de kaldte det, der gik gjennem den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hele Begivenhed: »Kjærlighed føder Liv!« den gav de Forklaring paa forskjellige","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Maader: »den varme Solstraale var Ægyptens Prindsesse, hun steg ned til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Dyndkongen og i deres Møden sprang Blomsten frem -«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Jeg kan ikke saaledes rigtig gjentage Ordene!« sagde Storkefader, der havde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hørt til fra Taget og skulde fortælle derom i Reden. »Det var saa indviklet hvad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de sagde, det var saa klogt, at de strax fik Rang og Skjenkads, selv Mundkokken","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fik et stort Udmærkelses-Tegn - det var nok for Suppen!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Og hvad fik Du?« spurgte Storkemoder, »De skulde da ikke glemme den Vigtigste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Den er Du! de Lærde have kun knebbret ved det Hele! men dit kommer vel!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I den sildige Nat, da Søvnens Fred hvilede over det * rige lykkelige Huus, var","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"der Een, der endnu vaagede, og det var ikke Storkefader, uagtet han paa eet Been","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stod op i Reden og sov Skildvagt, nei, liden Helga vaagede, heldede sig ud over","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Altanen og saae paa den klare Luft med de store, lysende Stjerner, større og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"renere i Glands, end hun havde seet dem i Norden, og dog de samme. Hun tænkte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa Vikingefruen ved Vildmosen, paa Pleiemoderens milde Øine, de Taarer, hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde grædt over det arme Frøbarn, der nu stod i Glands og Stjernepragt ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nilens Vande i deilig Foraars-Luft. Hun tænkte paa Kjærligheden i den hedenske","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Qvindes Bryst, den Kjærlighed, hun havde viist en ynkelig Skabning, der i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Menneske-Ham var et ondt Dyr og i Dyrets Ham væmmelig at see og røre ved. Hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saae paa de lysende Stjerner og huskede paa Glandsen fra den Dødes Pande, da de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fløi hen over Skov og Mose; der klang Toner i hendes Erindring, Ord, hun havde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hørt udtale, da de red afsted og hun sad som den Betagne, Ord om Kjærlighedens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"store Ophav, den høieste Kjærlighed, der omfattede alle Slægter.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ja, hvad var ikke givet, vundet, opnaaet! Liden Helgas Tanke omfattede, ved","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Nat, ved Dag, hele sin Lykke-Sum og stod i Skuet af den som Barnet, der vender","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"sig ilsomt fra Giveren til det Givne, alle de deilige Gaver; hun ligesom gik","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"op i den stigende Lyksalighed, der kunde komme, vilde komme; hun var jo baaren","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"gjennem Underværker til altid høiere Glæde og Lykke og heri fortabte hun sig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Dag, saa ganske, at hun ikke mere tænkte paa Giveren. Det var Ungdoms-Modets","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kjækhed, der gjorde sit raske Kast! hendes Øine lyste derved, men øiebliklig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"reves hun ud derfra ved en stærk Støien nede i Gaarden under sig. Der saae hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"to mægtige Strudse løbe ilsomt omkring i enge Kredse; aldrig før havde hun seet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dette Dyr, saa stor en Fugl, saa plump og tung, Vingerne saae ud som vare de","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stækkede, Fuglen selv som var der gjort den Overlast, og hun spurgte om hvad der","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"var skeet med den, og for første Gang hørte hun det Sagn, Ægypterne fortælle om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Strudsen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Deilig havde dens Slægt engang været, dens Vinger store og stærke; da sagde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"en Aften Skovens mægtige Fugle til den: »Broder! skulle vi imorgen, om Gud vil","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det, flyve til Floden og drikke?« Og Strudsen svarede: »jeg vil det!« Da det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dagedes fløi de afsted, først høit op ad mod Solen, Guds Øie, altid høiere og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"høiere, Strudsen langt foran alle de Andre; den fløi i Stolthed mod Lyset; den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"stolede paa sin Kraft og ikke paa Giveren; den sagde ikke: »om Gud vil!« da drog","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Straffens Engel Sløret bort fra den Flammestraalende, og i dette Nu forbrændte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Fuglens Vinger, den sank, elendig, til Jorden. Den og dens Slægt mægter aldrig","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"meer at hæve sig; den flyer i Skræk, stormer om i Kredse i det snevre Rum; en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Mindelse er det for os Mennesker, i al vor Tanke, ved hver vor Gjerning at sige:","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»om Gud vil!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og Helga bøiede tankefuld sit Hoved, saae paa den jagende Struds, saae dens","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Angest, saae dens taabelige Glæde ved Skuet af sin egen store Skygge paa den","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvide solbelyste Væg. Og i Sind og Tanke slog Alvoren sin dybe Rod. Et Liv saa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"rigt, fremad i Lykken, var givet, vundet, - hvad vilde skee, hvad vilde endnu","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"komme -? Det Bedste: »om Gud vil!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"I det tidlige Foraar, da Storkene atter droge Nord paa, tog liden Helga sit","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Guld-Armbaand, ridsede deri sit Navn, vinkede ad Storkefader, gav ham Guldringen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"om Halsen, bad ham bringe den til Vikingefruen, der vilde heraf forstaae, at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Pleiedatteren levede, var lykkelig og huskede paa hende.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er svært at bære!« tænkte Storken, da han fik det om Halsen; »men Guld og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ære skal man ikke kaste paa Landeveien! der er Lykke ved Storken vil de sande","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"deroppe!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du lægger Guld, og jeg lægger Æg!« sagde Storkemoder, »men Du lægger kun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"eengang, jeg gjør det alle Aaringer! men Paaskjønnelse faae Ingen af os! det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"krænker!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Man har Bevidstheden, Mo'er!« sagde Storkefader. »Den kan Du ikke hænge uden","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa!« sagde Storkemoder, »den giver hverken Medbør eller Maaltid!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og saa fløi de.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Den lille Nattergal, der sang i Tamarindebusken, vilde ogsaa snart drage Nord","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"paa; deroppe ved Vildmosen havde liden Helga tidt hørt den; Bud med vilde hun","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"give den, Fuglenes Sprog kunde hun, fra hun fløi i Svaneham, hun havde tidt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"siden talt det med Stork og Svale, Nattergalen vilde forstaae hende; og den bad","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hun at flyve til Bøgeskoven paa den jydske Halvø, hvor Graven var reist af Steen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og Grene, hun bad den bede alle Smaafugle der værne om Graven og synge en Sang","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og atter en Sang.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og Nattergalen fløi - og Tiden fløi hen!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Ørnen stod paa Pyramiden og saae i Høst et stadseligt Tog med rigtladte Kameler,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"med kosteligt klædte, væbnede Mænd paa fnysende, arabiske Heste, skinnende hvide","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"som Sølv, og med røde, bævrende Næsebor, Manken stor og tæt, hængende ned om","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de fine Been. Rige Gjester, en kongelig Prinds fra Arabiens Land, deilig som en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Prinds skal være det, drog ind i det stolte Huus, hvor nu Storkereden stod tom;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"de som boede oppe i den vare jo i et nordligt Land, men snart vilde de komme","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"tilbage. - Og netop den Dag kom de, da her var rigest paa Glæde og Lystighed.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Her var Bryllupsstads, og liden Helga var Bruden, klædt i Silke og Juveler;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Brudgommen var den unge Prinds fra Arabiens Land; de sade øverst ved Bordet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"mellem Moder og Bedstefader.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Men hun saae ikke paa Brudgommens brune, mandige Kind, hvor det sorte Skjæg","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"krusede sig, hun saae ikke paa hans ildfulde, mørke Øine, der fæstede sig paa","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hende, hun saae ud, op mod den blinkende, funklende Stjerne, der straalede ned","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fra Himlen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da raslede det med stærke Vingeslag derude i Luften, Storkene kom tilbage; og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det gamle Storkepar, i hvor træt det end var af Reisen og nok kunde trænge til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at hvile ud, fløi dog strax ned paa Rækværket ved Verandaen, de vidste det,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvilken Fest det var. De havde allerede ved Landets Grændse hørt, at liden Helga","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"havde ladet dem afmale paa Muren, de hørte med til hendes Historie.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er meget net betænkt!« sagde Storkefader. »Det er meget lidt!« sagde","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Storkemoder, »mindre kunde det da ikke være!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og da Helga saae dem, reiste hun sig og gik ud i Verandaen til dem, for at","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"klappe dem ned ad Byggen. Det gamle Storkepar neiede med Halsene, og de yngste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Unger saae derpaa og følte sig beærede.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og Helga saae op til den lysende Stjerne, der straalede mere og mere klar;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og imellem den og hende bevægede sig en Skikkelse, renere endnu end Luften og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"derved synlig, den svævede hende ganske nær, det var den døde christne Præst,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ogsaa han kom paa hendes Høitidsfest, kom fra Himmeriges Rige. »Glandsen og","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Herligheden der overgaaer Alt hvad Jorden kjender!« sagde han.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og liden Helga bad saa blødt, saa inderligt, som hun aldrig før havde bedet,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"at hun, kun et eneste Minut, turde see derind, kun kaste et eneste Blik ind i","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Himmeriges Rige, til Faderen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og han løftede hende i Glands og Herlighed, i en Strømning af Toner og Tanker;","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"det var ikke blot udenom hende, det lyste og klang, men inden i hende. Ord kan","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"ikke udsige det.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Nu maae vi tilbage, Du savnes!« sagde han.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Kun eet Blik endnu!« bad hun; »kun et eneste kort Minut!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Vi maae til Jorden, alle Gjester gaae bort!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Kun eet Blik! det sidste -!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Og liden Helga stod atter i Verandaen, - men alle Blus derudenfor vare slukkede,","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"alle Lys i Brudesalen vare borte, Storkene borte, ingen Gjester at see, ingen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Brudgom, Alt, som veiret hen i tre korte Minuter.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da følte Helga Angest, gik igjennem den tomme, store Hal, ind i det næste","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Kammer, der sov fremmede Soldater, hun aabnede Sidedøren, der førte ind til","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hendes Stue, og idet hun troede at staae der, stod hun udenfor i Haven, -","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"saaledes var her jo ikke før; rødlig skinnede Himlen, det var mod Daggry.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Tre Minuter i Himlen kun, og en heel Jord-Nat var gaaet!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da saae hun Storkene; hun raabte til dem, talede deres Sprog, og Storkefader","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"dreiede Hovedet, lyttede og nærmede sig.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Du taler vort Sprog!« sagde han, »hvad vil Du? Hvorfor kommer Du her, du","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fremmede Qvinde?«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er jo mig! det er Helga! kjender Du mig ikke? For tre Minuter siden talte","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"vi sammen, derhenne i Verandaen.«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det er en Feiltagelse!« sagde Storken; »det har Du drømt Altsammen!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Nei, nei!« sagde hun og erindrede ham om Vikingeborgen og om Vildmosen, Reisen","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"herhid -!","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Da blinkede Storkefader med Øinene: »Det er jo en gammel Historie, jeg har hørt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fra min Tip-tip-Oldemoders Tid! ja vist var her i Ægypten en saadan Prindsesse","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"fra det danske Land, men hun forsvandt paa sin Bryllups-Aften for mange hundrede","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Aar siden og kom aldrig igjen! det kan Du selv læse Dig til her paa Monumentet","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"i Haven, der er jo hugget baade Svaner og Storke, og øverst staaer Du selv i det","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"hvide Marmor.«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Saaledes var det. Liden Helga saae det, forstod det og sank i Knæ.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Solen straalede frem, og som i Fordumstid ved dens Straaler Frøhammen faldt","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"og den deilige Skikkelse kom tilsyne, saa løftede sig nu ved Lysets Daab en","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Skjønheds-Skikkelse klarere, renere end Luften, en Lysstraale - til Faderen.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Legemet sank i Støv: der laae en henvisnet Lotus-Blomst, hvor hun havde staaet.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"--------","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Det var da en ny Slutning paa Historien!« sagde Storkefader, »den havde jeg nu","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"slet ikke ventet! men jeg kunde ganske godt lide den!«","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Hvad mon Ungerne ville sige om den?« spurgte Storkemoder.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"»Ja, det er rigtignok det Vigtigste!« sagde Storkefader.","book":"Dyndkongens datter"}
{"text":"Det var knagende frost, stjerneklart vejr, blikstille. \"Bums!\" der slog de en","book":"Tolv med posten"}
{"text":"potte på døren, \"pjaf!\" der skød de nytår ind; det var nytårsaften; nu slog","book":"Tolv med posten"}
{"text":"klokken tolv.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Trateratra!\" dér kom posten. Den store postkaret holdt uden for byens port, den","book":"Tolv med posten"}
{"text":"bragte tolv personer, ikke flere kunne der rummes, alle pladser var besat.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Hurra! Hurra!\" blev der sunget inde i husene, hvor folk holdt nytårsaften og","book":"Tolv med posten"}
{"text":"just nu havde rejst sig med det fyldte glas og drak det nye års skål:","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Sundhed og helsen i det nye år!\" sagde de, \"en lille kone! mange penge! ende på","book":"Tolv med posten"}
{"text":"vrøvlet!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Ja, således ønskede man og der blev klinket og – posten holdt for byens port med","book":"Tolv med posten"}
{"text":"de fremmede gæster, de tolv rejsende.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Hvad var det for personer? De havde pas og rejsegods med, ja, foræringer til","book":"Tolv med posten"}
{"text":"dig og mig og alle mennesker i byen. Hvem var de fremmede? Hvad ville de og hvad","book":"Tolv med posten"}
{"text":"bragte de?","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Godmorgen!\" sagde de til skildvagten ved porten.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Godmorgen!\" sagde han, for klokken var jo slået tolv.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Deres navn? Deres stand?\" spurgte skildvagten den, der først trådte ud af","book":"Tolv med posten"}
{"text":"vognen.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Se i passet!\" sagde manden. \"Jeg er jeg!\" Det var også en hel karl, klædt i","book":"Tolv med posten"}
{"text":"bjørneskindspels og med kanestøvler. \"Jeg er den mand, hvem grumme mange sætter","book":"Tolv med posten"}
{"text":"sit håb til. Kom i morgen, skal du få nytår! jeg kaster skillinger og dalere","book":"Tolv med posten"}
{"text":"i grams, giver presenter, ja jeg giver baller, hele enogtredve baller, flere","book":"Tolv med posten"}
{"text":"nætter har jeg ikke at give bort. Mine skibe er indefrosset, men der er varmt på","book":"Tolv med posten"}
{"text":"mit kontor. Jeg er grosserer og hedder Januar. Jeg har kun regninger med mig!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Så kom den næste, han var lystigmager, han var direktør for komedierne,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"maskeraderne og al den fornøjelse der kan findes på. Hans rejsegods var en stor","book":"Tolv med posten"}
{"text":"tønde.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Den skal vi til fastelavn slå meget mere af end katten!\" sagde han. \"Jeg","book":"Tolv med posten"}
{"text":"vil fornøje andre og mig selv med, for jeg har den korteste levetid af hele","book":"Tolv med posten"}
{"text":"familien; jeg bliver kun otteogtyve! ja, måske skyder man en dag til; men det","book":"Tolv med posten"}
{"text":"gør lige meget. Hurra!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"De må ikke skrige så højt!\" sagde skildvagten.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Jo vist må jeg så!\" sagde manden, \"jeg er prins Karneval og rejser under navnet","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Februarius!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu kom den tredje; han så ud som bare faste, men knejsede, for han var i familie","book":"Tolv med posten"}
{"text":"med \"de fyrretyve riddere\" og var vejrprofet; men det er ikke noget fedt embede,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"derfor priste han fastetiden. Hans pynt var en dusk violer i knaphullet, men de","book":"Tolv med posten"}
{"text":"var meget små.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Marts, march!\" råbte den fjerde og stødte til den tredje. \"Marts, march! ind","book":"Tolv med posten"}
{"text":"i vagten, her er punch! jeg kan lugte den!\" men det var ikke sandt, han ville","book":"Tolv med posten"}
{"text":"narre ham april, dermed begyndte den fjerde fyr. Han så ud til at være rask på","book":"Tolv med posten"}
{"text":"det; han bestilte nok ikke meget, men holdt mange helligdage! \"Op og ned er det","book":"Tolv med posten"}
{"text":"med humøret!\" sagde han, \"regn og solskin, flytten ud og flytten ind! jeg er","book":"Tolv med posten"}
{"text":"også flyttedagskommissær, jeg er bedemand, jeg kan både le og græde. Jeg har","book":"Tolv med posten"}
{"text":"sommertøj i kufferten, men det ville være meget galt at tage det i brug. Her er","book":"Tolv med posten"}
{"text":"jeg! til stads går jeg i silkestrømper og med muffe!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu kom der en dame ud af vognen.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Frøken Maj!\" sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn","book":"Tolv med posten"}
{"text":"silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så","book":"Tolv med posten"}
{"text":"skildvagten måtte nyse. \"Gud velsigne Dem!\" sagde hun, det var hendes hilsen.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven;","book":"Tolv med posten"}
{"text":"ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen","book":"Tolv med posten"}
{"text":"fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers \"Træsnit,\" for de er som","book":"Tolv med posten"}
{"text":"bøgeskoven selv, og \"Smådigte af Richardt,\" de er ligesom skovmærker.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Nu kommer fruen, den unge frue!\" råbte de inde i vognen, og så kom fruen,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"ung og fin, stolt og nydelig. Hun var født til at holde \"syvsovere,\" kunne man","book":"Tolv med posten"}
{"text":"straks se. Hun gjorde gilde på den længste dag i året, for at man kunne få tid","book":"Tolv med posten"}
{"text":"til at spise de mange retter mad; hun havde råd til at køre i egen vogn, men","book":"Tolv med posten"}
{"text":"kom dog med posten som de andre, hun ville derved vise at hun ikke var hovmodig;","book":"Tolv med posten"}
{"text":"alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Han var vel ved magt, sommerklædt og med panamahat. Kun lidt rejsetøj førte han","book":"Tolv med posten"}
{"text":"med, det var så besværligt i varmen. Han havde kun badehætte og svømmebukser;","book":"Tolv med posten"}
{"text":"det er ikke meget.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu kom mutter, madam August, frugthandlerske i tøndevis, ejerinde af mange","book":"Tolv med posten"}
{"text":"hyttefade, landmand i stor krinoline; hun var fed og varm, tog del i alt, gik","book":"Tolv med posten"}
{"text":"selv med ølbimpel til folkene ud på marken. \"Æde sit brød i sit ansigts sved,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"skal man,\" sagde hun, \"det står i Bibelen; bagefter kan man holde skovbal og","book":"Tolv med posten"}
{"text":"høstgilde!\" Hun var mutter.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu kom igen et mandfolk, maler af profession, kulørmesteren, det fik skoven","book":"Tolv med posten"}
{"text":"at vide, bladene måtte skifte kulør, men dejligt, når han ville det; rød, gul,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"brun kom skoven snart til at se ud. Mester fløjtede som den sorte stær, var en","book":"Tolv med posten"}
{"text":"flink arbejder og hang den brungrønne humleranke om sit ølkrus, det pyntede, og","book":"Tolv med posten"}
{"text":"pynt havde han øje for. Her stod han nu med sin farvepotte, den var hele hans","book":"Tolv med posten"}
{"text":"rejsegods.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu fulgte proprietæren, der tænkte på sædemåned, på jordens pløjning og","book":"Tolv med posten"}
{"text":"behandling, ja, også lidt på jagtens fornøjelse; han havde hund og gevær, han","book":"Tolv med posten"}
{"text":"havde nødder i sin taske, knik knak! rædsom meget gods førte han med, og en","book":"Tolv med posten"}
{"text":"engelsk plov; han talte landøkonomisk, men man fik ikke meget at høre for hosten","book":"Tolv med posten"}
{"text":"og hiven, – det var November som kom.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Han havde snue, voldsom snue, så at han brugte lagen og ikke lommetørklæde,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"og dog skulle han følge pigerne i kondition! sagde han, men forkølelsen gik","book":"Tolv med posten"}
{"text":"nok over, når han kom til at hugge brænde, og det ville han, for han var","book":"Tolv med posten"}
{"text":"savskærermester for lavet. Aftnerne tilbragte han med at skære skøjter, han","book":"Tolv med posten"}
{"text":"vidste at om ikke mange uger havde man brug for det fornøjelige skotøj.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Nu kom den sidste, den gamle morlille med ildpotten; hun frøs, men hendes øjne","book":"Tolv med posten"}
{"text":"strålede som to klare stjerner. Hun bar en urtepotte med et lille grantræ.","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Det vil jeg pleje og det vil jeg passe, så at det bliver stort til juleaften,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"når fra gulvet lige op til loftet, og gror med tændte lys, forgyldte æbler og","book":"Tolv med posten"}
{"text":"udklipninger. Ildpotten varmer som en kakkelovn, jeg tager eventyrbogen op af","book":"Tolv med posten"}
{"text":"lommen og læser højt, så at alle børnene i stuen bliver stille, men dukkerne på","book":"Tolv med posten"}
{"text":"træet bliver levende og den lille engel af voks, øverst oppe i træet, ryster med","book":"Tolv med posten"}
{"text":"knitterguldsvingerne, flyver fra den grønne top og kysser små og store inde i","book":"Tolv med posten"}
{"text":"stuen, ja de fattige børn med, som står udenfor og synger julesangen om stjernen","book":"Tolv med posten"}
{"text":"over Bethlehem!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Og så kan kareten køre igen!\" sagde skildvagten, \"nu har vi tylten. Lad en ny","book":"Tolv med posten"}
{"text":"rejsevogn køre frem!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"\"Lad først de tolv komme vel ind!\" sagde kaptajnen, som havde vagt. \"Én ad","book":"Tolv med posten"}
{"text":"gangen! Passet beholder jeg; det gælder for hver, én måned; når den er omme,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"skal jeg skrive på det hvorledes hver har opført sig. Vær så god, hr. Januar,","book":"Tolv med posten"}
{"text":"vil De behage at træde ind!\"","book":"Tolv med posten"}
{"text":"Og så gik han ind. –","book":"Tolv med posten"}
{"text":"– Når et år er omme skal jeg sige dig hvad de tolv har bragt dig, mig og os alle","book":"Tolv med posten"}
{"text":"sammen. Nu ved jeg det ikke, og de ved det nok heller ikke selv, – for det er en","book":"Tolv med posten"}
{"text":"underlig tid vi lever i!","book":"Tolv med posten"}
{"text":"I det tyske land Würtemberg, hvor akacietræerne så dejligt blomstrer ved","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"landevejen og æble- og pæretræerne bugner i høst ved den modne velsignelse,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"ligger en lille by, Marbach; den hører til de ganske ringe stæder, men smukt","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"ligger den ved Neckarfloden, der skynder sig forbi byer, gamle ridderborge og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"grønne vinbjerge, for at blande sine vande med den stolte Rhinstrøm.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Det var sent på året, vinløvet hang med røde blade, regnbyger faldt, og den","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"kolde blæst tog til; det var ikke den fornøjeligste tid for de fattige; det","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"blev mørke dage, og mørkere endnu var der inde i de gamle, små huse. Et af","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"disse lå med gavlen ud mod gaden, med lave vinduer, fattigt og ringe at se til,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"og det var da også familien, som boede der, men brav og flittig; dertil med","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"gudsfrygt i hjertets skatkammer. Et barn tíl ville Vorherre snart forunde dem;","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"det var timen, moderen lå i smerte og nød, da lød ind til hende fra kirketårnet","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"klokkeklang, så dyb, så festlig, det var en højtidsstund, og klokkens lyd fyldte","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"den bedende med andagt og tro; tankerne løftede sig så inderligt mod Gud, og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"i samme stund fødte hun sin lille søn og følte sig så uendelig glad. Klokken i","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"tårnet syntes at ringe hendes glæde ud over by og land. To klare barneøjne så på","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"hende, og den lilles hår skinnede, som om det var forgyldt; barnet blev modtaget","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"i verden med klokkeklang på den mørke novemberdag; moder og fader kyssede det,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"og i deres bibel skrev de ind, at \"den tiende november 1759 gav Gud os en søn,\"","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"og siden blev tilføjet, at han i dåben fik navnene \"Johan Christoph Friedrich.\"","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Hvad blev der af den lille fyr, den fattige dreng fra det ringe Marbach? Ja, det","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"vidste ingen dengang, selv ikke den gamle kirkeklokke, i hvor højt den hang og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"havde ringet og sunget først for ham, der siden skulle synge den dejligste sang","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"om \"Klokken.\"","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Og den lille voksede og verden voksede for ham; vel flyttede forældrene til en","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"anden by, men kære venner blev i det lille Marbach, og derfor kom også moder og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"søn der i besøg en dag; drengen var endnu kun seks år, men han kendte allerede","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"en del til Biblen og de fromme salmer, han havde alt mangen aften fra sin lille","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"rørstol hørt fader læse Gellerts fabler og sangen om Messias; hede tårer havde","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"han og den to års ældre søster grædt ved læsningen om ham, der led korsets død","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"til frelse for os alle.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Ved det første besøg i Marbach havde byen ikke stort forandret sig, det var jo","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"heller ikke så meget længe siden, de drog bort; husene stod som før med spidse","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"gavle, hældende mure og lave vinduer; på kirkegården var kommet nye grave til,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"og der, lige op til muren, stod nu nede i græsset den gamle klokke, den var","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"falden ned fra sin højde, havde fået en sprække og kunne ikke ringe mere, en ny","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"var også kommen i dens sted.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Moder og søn var trådt ind på kirkegården, de stod foran den gamle klokke, og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"moderen fortalte sin lille dreng, hvorledes den klokke i flere hundrede år havde","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"gjort gavn, ringet til barnedåb, til bryllupsglæde og begravelse; den havde","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"mælet om festglæde og ildens rædsler; ja klokken sang ud et helt menneskeliv.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Og aldrig glemte barnet hvad moderen fortalte, det klang i hans bryst, til han","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"som mand måtte synge det ud. Og moderen fortalte ham, hvorledes denne gamle","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"kirkeklokke havde ringet trøst og glæde til hende i angstens time, runget og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"sunget, da hendes lille dreng blev givet hende. Og barnet så næsten med andagt","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"på den store, gamle klokke, han bøjede sig ned og kyssede den, i hvor gammel,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"sprukken og henkastet den end her stod imellem græs og nælder.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"I minde blev den hos den lille dreng, der i fattigdom skød op; lang og mager,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"rødlig af hår, fregnet i ansigtet, ja det var han, men to klare øjne, som","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"det dybe vand, havde han i eje. Hvorledes gik det ham? Det gik ham godt,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"misundelsesværdigt godt! han var i højeste nåde taget op i den militære skole","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"i afdelingen, hvor de finere folks børn var, og det var en hæder, en lykke; han","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"gik med støvletter, stift halsbind og pudret paryk. Lærdommen fik han, og den","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"kom under \"March!\" - \"Holdt!\" - \"Front!\" Det kunne der nok komme noget ud af.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Den gamle kirkeklokke, gemt og glemt, ville vel engang komme i smelteovnen,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"hvad kom der så ud af den? Ja det var det umuligt at sige, og det var heller","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"ikke muligt at sige, hvad der ville komme af den klokke inde i det unge bryst,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"der var en malm derinde, den rungede, den måtte klinge ud i den vide verden, og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"jo snævrere der blev bag skolens mur og jo mere døvende der lød \"March! Holdt!","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Front!,\" des stærkere klang det i ungersvendens bryst, og han sang det for","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"kammeraternes kreds, og klangen lød ud over landets grænser; men derfor havde","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"han ikke fået skolegang, klæder og føde; nummeret havde han til den nagle, han","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"skulle være i det store urværk, vi alle skulle høre til i den håndgribelige","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"nytte. - Hvor lidet forstår vi os selv, hvorledes skulle da de andre, selv","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"de bedste, altid forstå os! Men det er ved trykket just at ædelstenen skabes.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Trykket var her, mon i tidens løb verden skulle kende ædelstenen?","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Der var stor festlighed i landsherrens hovedstad. Tusinde lamper lyste,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"raketterne strålede; den glans mindes endnu ved ham, der da i tårer og smerte","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"uænset søgte at nå fremmed grund; han måtte fra fædreland, moder, alle sine","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"kære, eller forgå i almindelighedens strøm.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Den gamle klokke havde det godt, den stod i læ ved Marbachs kirkemur, gemt,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"glemt! Vinden fór hen over den og kunne have fortalt om ham, ved hvis fødsel","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"klokken ringede, fortalt, hvor koldt den havde blæst hen over ham, nys han","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"udmattet af træthed sank ned i nabolandets skov, hvor hele hans rigdom og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"fremtids håb kun var skrevne blade om \"Fiesco\"; Vinden kunne have fortalt om","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"de eneste beskyttere, kunstnere jo alle sammen, der sneg sig bort fra læsningen","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"deraf og legede ved keglespillet. Vinden kunne melde om den blege flygtning, der","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"levede uger, måneder i det fattige krohus, hvor værten støjede og drak, hvor der","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"var rå lystighed, medens han sang om idealet. Tunge dage, mørke dage! selv må","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"hjertet lide og prøve hvad det skal synge ud.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Mørke dage, kolde nætter gik over den gamle klokke; den fornam det ikke, men","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"klokken i menneskets bryst fornemmer sin trange tid. Hvorledes gik det den unge","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"mand? Hvorledes gik det den gamle klokke? Ja klokken kom langvejs bort, længere","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"end den fra sin højhed i tårnet havde kunnet høres; den unge mand, ja klokken","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"i hans bryst lød længere bort end hans fod skulle vandre og hans øjne se, den","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"rungede og ringer endnu ud over verdenshavet, jorden rundt. Hør nu først om","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"klokken! Den kom fra Marbach, solgt blev den som gammelt kobber og skulle i","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"smelteovnen inde i det bayerske land. Hvorledes kom den derhen og når? Ja, det","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"må klokken selv fortælle, om den kan, det er ikke af stor vigtighed; men vist","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"er det, den kom til Bayerns kongestad; mange år var gået siden den faldt fra","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"tårnet, nu skulle den smeltes, skulle med i støbning af et stort hædersmonument,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"skikkelsen af en storhed for det tyske folk og land. Hør nu, hvorledes det traf,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"underligt og dejligt går det dog til i denne verden! Oppe i Danmark, på en af","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"de grønne øer, hvor bøgen gror og hvor der er de mange kæmpegrave, var der en","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"ganske fattig dreng, der havde gået i træsko, båret mad i et gammelt klæde til","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"sin fader, der gik og snittede på holmen; det fattige barn var blevet sit lands","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"stolthed, han huggede i marmor herligheder, så at verden undrede sig derover, og","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"ham var det just, der fik det hædershverv af forme i leret en storheds, skønheds","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"skikkelse, der kunne støbes i malm, billedet af ham, hvis navn faderen havde","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"nedskrevet i sin bibel: Johan Christoph Friedrich.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Og malmet flød glødende ind i formen, den gamle kirkeklokke - ja, ingen tænkte","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"på dens hjemstavn og hendøde klingen, klokken flød med i formen og dannede hoved","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"og bryst på statuen, som den nu afsløret står i Stuttgart foran det gamle slot,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"på pladsen hvor han, den forestiller, gik lyslevende, i kamp og stræben, trykket","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"af verden udenom, han, drengen fra Marbach, eleven fra Carlsskolen, flygtningen,","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Tysklands store, udødelige digter, der sang om Schweiz' befrier og Frankrigs","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"gudbegejstrede jomfru.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Det var en dejlig solskinsdag, faner vajede fra tårn og tage i det kongelige","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Stuttgart, kirkeklokkerne ringede til fest og glæde, kun én klokke tav, den","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"lyste i det klare solskin, lyste fra ansigt og bryst i hædersskikkelsen; det var","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"netop hundrede år fra den dag, klokken i Marbachs tårn ringede glæde og trøst","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"til den lidende moder, der fødte sit barn, fattig i det fattige hus, engang den","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"rige mand, hvis skatte verden velsigner; han, det ædle kvindehjertes digter, det","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"stores og herliges sanger, Johan Christoph Friedrich Schiller.","book":"Den gamle kirkeklokke"}
{"text":"Der lå engang ved Sjællands kyst, ud for Holsteinborg, to skovbegroede øer, Vænø","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"og Glænø, på dem var kirkeby og gårde; de lå kysten nær, de lå hinanden nær, nu","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"er der kun den ene ø.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"En nat blev det et forfærdeligt vejr, havet steg som det ikke var steget i","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"mands minde; stormen tog voldsomt til; det var et dommedagsvejr, det lød, som om","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"jorden revnede; kirkeklokkerne kom i sving og ringede uden menneskehjælp.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"I den nat forsvandt Vænø i havets dyb; det var som om den ø aldrig havde været.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Men siden, mangen sommernat, ved stille, klart lavvande, når fiskeren var ude","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"at stange ål ved blus forude i båden, så han, med rigtigt skarpt syn, dybt nede","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"under sig Vænø med dens hvide kirketårn og den høje kirkemur. \"Vænø bier efter","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Glænø,\" sagde sagnet; han så øen, han hørte kirkeklokkerne ringe dernede, men","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"deri tog han dog fejl, det var til visse lyd fra de mange vilde svaner, som her","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"tit ligger på vandfladen; de klukker og klager, som hørte man langt borte fra","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"klokkeklang.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Der var en tid, da endnu mange gamle folk på Glænø huskede så godt hin stormnat","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"og at de selv, som små, havde ved lavvande kørt mellem de to øer, som man","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"nutildags fra Sjællands kyst, ikke langt fra Holsteinborg, kører over til Glænø;","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Vandet når kun midt op om hjulene. \"Vænø bier efter Glænø,\" blev der sagt, og","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"det blev sagn og vished.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Mangen lille dreng og pige lå i stormfulde nætter og tænkte: I nat kommer timen,","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"da Vænø henter Glænø. I angst læste de deres fadervor, sov så ind, drømte sødt","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"- og næste morgen var Glænø der endnu med sine skove og kornmarker, sine venlige","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"bondehuse og humlehaver; fuglen sang, dådyret sprang; muldvarpen lugtede ikke","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"havvand, så langt den kunne rode.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Og dog er Glænøs dage talte; vi kan ikke sige, hvor mange de er, men de er","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"talte, en skøn morgen er øen forsvunden.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Du var måske endnu i går hernede ved strandbredden, så de vilde svaner ligge","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"på vandet mellem Sjælland og Glænø, en sejlbåd med udspændte sejl gled forbi","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"skovtykningen, du selv kørte over det lave vadested, der var ingen anden farvej;","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"hestene trampede i vandet, det plaskede om vognhjulene.","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Du er rejst derfra, rejser måske nu et lille stykke ud i den vide verden og","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"kommer efter nogle åringer tilbage igen: Du ser da skoven her omslutte en stor","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"grøn engstrækning, hvor høet dufter foran pyntelige bondehuse. Hvor er du?","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Holsteinborg pranger jo her endnu med sit forgyldte tårnspir, men ikke tæt ved","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"fjorden, det ligger højere oppe i landet; du går igennem skov, hen over mark,","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"ned mod stranden, - hvor er Glænø? Du ser ingen skovø foran dig, du ser det åbne","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"vand. Har Vænø hentet Glænø, som den så længe biede på? Når var den stormnat,","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"hvori dette skete, hvor jorden rystede, så at det gamle Holsteinborg flyttede","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"mange tusind hanefjed op i landet?","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"Det var ingen stormnat, det var ved den lyse solskinsdag. Menneskekløgt","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"lagde dæmning for havet, menneskekløgt blæste indvandet bort, bandt Glænø til","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"det faste land. Fjorden er blevet eng med frodigt græs, Glænø er groet fast","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"til Sjælland. Den gamle gård ligger hvor den altid lå. Det var ikke Vænø,","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"som hentede Glænø, det var Sjælland, som med lange digearme greb til og med","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"pumpernes mundvejr blæste og læste trylleordene, formælingens ord, og Sjælland","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"fik mange tønder land i brudegave. Det er sandhed, den er tinglæst, du har syn","book":"Vænø og Glænø"}
{"text":"for sagn, øen Glænø er forsvundet.","book":"Vænø og Glænø"}